Enestående viden om børns sundhed

Transkript

1 PRESSEMEDDELELSE Enestående viden om børns sundhed Region Hovedstaden udgiver Danmarks første børnesundhedsprofil med udgangspunkt i den kliniske database Børns Sundhed om graviditet, spædbørn og indskolingsbørn Antallet af 1-årige, der ammes er ikke set højere i 70 år. Seks ud af 10 overvægtige spædbørn er også overvægtige, når de starter i skolen. Hvert tiende barn kan ikke gribe en bold Det er eksempler på ny viden, som kan hentes i Region Hovedstadens første sundhedsprofil om børn og graviditet. Sundhedsprofilen er skrevet af en forskergruppe på Statens Institut for Folkesundhed og bygger på sundhedsplejerskers journaler i 11 kommuner i Region Hovedstaden. Det er et godt datamateriale, fordi sundhedsplejersker ser næsten 100 procent af alle børn og er uddannet til at vurdere børnenes sundhed, trivsel og udvikling. Der indgår 5400 spædbørn og 4800 indskolingsbørn (op til 3. klasse) i rapporten. De vigtigste konklusioner er: De fleste børn trives og er sunde. Social ulighed i sundhed findes også blandt små børn. Der er store gevinster ved tidlig indsats. Overvægt i de første leveår mangedobler risikoen for overvægt ved skolestart. Hvert 5. barn har uhensigtsmæssige mad- og måltidsvaner ved skolestart. Hvert 6. spædbarn udsættes for passiv rygning. Dét gælder hvert 4. indskolingsbarn. Forældrene er oftest lavtuddannede eller forældre, der ikke bor sammen. Mere end hver 10. nybagte mor oplever en efterfødselsreaktion, der øger risikoen for trivselsproblemer hos børnene, og det kan spores helt op til indskolingsalderen. Antallet af børn, der ammes er historisk høj. - Det er dejligt at konstatere, at de fleste børn i Region Hovedstaden er sunde, trives og udvikler sig alderssvarende, men der er også store mindretal, som har brug for vores hjælp, siger regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (S). Tidlig indsats nytter Sundhedsprofilen for børn peger på nogle konkrete temaer, hvor der er viden og personale til at skabe forbedringer for børns sundhed fx: Styrket indsats for børns motoriske udvikling Styrket indsats for at beskytte børn mod passiv rygning Styrket forebyggelse af overvægt i barndommen Styrket indsats for at hjælpe mødre med efterfødselsreaktion Styrket indsats for at hjælpe forældre, hvis børn mistrives og har problemer med en alderssvarende udvikling.

2 Viden skal omsættes til praktisk handling For Region Hovedstaden er det vigtigt, at den nye viden omsættes til praktisk handling. Regionsrådet skal lave en børnepolitik på sundhedsområdet i 2013, og det skal ske med inddragelse af borgere, børn og forældre, sundhedspersonale og andre, der har interesse for området. - Børneprofilen er et stærkt grundlag at prioritere og målrette den forebyggende og sundhedsfremmende indsats ud fra. Det er mit håb, at rapporten vil bidrage væsentligt til den kommende indsats for regionens børn, fremhæver Vibeke Storm Rasmussen. Den nye sundhedsprofil præsenteres på Sundhedsdage 2013 Læs ti små historier om børns sundhed på de følgende sider. Kontaktpersoner: Vibeke Storm Rasmussen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden, tlf (hjemme) Anne Lichtenberg, sundhedsfaglig specialkonsulent, Region Hovedstaden, , anne.lichtenberg@regionh.dk Lone Dahlstrøm, leder af sundhedsplejen, Høje-Taastrup Kommune Lene Møller, leder af sundhedsplejen, Rødovre Kommune, , cn12268@rk.dk Kontaktperson fra forskergruppen: Professor Bjørn Holstein, , bho@niph.dk. Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf Link til rapporten:

3 Ti små historier Udviklings- og trivselsproblemer er almindelige hos spædbørn Sundhedsplejerskerne er urolige for trivslen hos hvert syvende spædbarn. Grundene kan være at barnet er trist, uroligt, ukoncentreret, mangler øjenkontakt, er kontaktsøgende eller for stille. I 14,3 % af journalerne var der bemærkninger om sådanne tegn på mistrivsel. Sundhedsplejerskerne observerer også barnets signaler, reaktioner og kommunikation. Manglende signaler og reaktioner kan være tegn på mistrivsel eller at barnet lider af en udviklingsforstyrrelse. I otte til timåneders alderen er der 8,5 % af børnene, hvor sundhedsplejersken noterer, at der var grund til at være urolig. Vurderingen inddrager også forhold som døgnrytme, søvn, uro og gråd, pirrelighed, tristhed samt manglende evne til at skelne mellem forældre og andre. Der er hjælp at hente: Sundhedsplejersken kan ofte råde bod på problemerne gennem oplysning af forældrene, eventuelt i forbindelse med en række ekstra besøg. Sundhedsplejersken opfordrer forældrene til at søge hjælp hos læge, hvis hun skønner at det er nødvendigt. De fleste spædbørn ammes, men der er plads til forbedringer Amning har positive virkninger for både mor og barn. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at barnet ammes uden tilskud af anden føde i fire måneder. Ikke mindre end 61,3 % af børnene bliver ammet fuldt ved firemåneders alderen, 12 % ved tolvmåneders alderen. Det er historisk højt, den højeste forekomst der er målt herhjemme i 70 år. Men der er brug for en ekstra indsats i nogle befolkningsgrupper med lav ammefrekvens. Det er for eksempel for tidligt fødte børn, børn der ikke bliver lagt til brystet inden for de første timer efter fødslen, børn der uden medicinsk begrundelse får modermælkserstatning på hospitalet, børn af lavtuddannede mødre, og børn hvis mødre lider af en efterfødselsreaktion. Der er mange faggrupper, som kan hjælpe mødrene til at sikre et godt ammeforløb, og som prioriterer at gøre en indsats. Det gælder fx jordemødre, sundhedsplejersker og almen praktiserende læger. Mange kvinder oplever efterfødselsreaktioner Efterfødselsreaktioner kan spænde fra den såkaldte maternity blues, på dansk ofte kaldet tudeturen, til egentlig fødselsdepression. Tudeturen er en kortvarig reaktion, som opleves af ca. hver anden mor. Fødselsreaktion kan være langvarig, og det er den hyppigste komplikation til graviditet og fødsel. Sundhedsplejersker stiller ikke diagnoser, men de noterer i journalen, hvis der er grund til at være bekymret for en efterfødselsreaktion. Det gjorde de hos 12,7 % af de besøgte mødre når barnet var fire til seks måneder gammelt. Det er vigtigt at hjælpe disse mødre, fordi der er øget risiko for trivselsproblemer hos børnene i de kommende måneder. Problemerne kan spores helt til

4 indskolingsalderen, hvor børn af mødre med efterfødselsreaktion havde større risiko for problemer med jævnaldrende. Overvægt et stort problem Overvægt er et af de store folkesundhedsproblemer. Overvægt findes også hos spædbørn, men her kan det både være et tegn på trivsel og et tegn på et begyndende problem. Efter de standarder, der er foreslået af World Health Organization, er 3,9 % overvægtige i seks til timånersalderen og 15,2 % er på grænsen til at være overvægtige. Mange af de overvægtige børn (43 %) udvikler sig til slanke skolebørn, men de fleste (57 %) er stadigt overvægtige ved skolestart, og herefter er det svært at komme af med overvægten. Det er et trivselstegn at spædbørn tager på. Man skal ikke sulte overvægtige spædbørn. Men man skal følge deres vægtudviklingen nøje og søge hjælp og rådgivning hos sundhedsplejerske og almen praktiserende læge for at fremme en sund vægtudvikling gennem hele barndommen. Ved skolestart, i nulte eller første klasse, er 17 % af børnene overvægtige og yderligere 4 % svært overvægtige. Risikoen for overvægt ved skolestart er højest for de børn, som var overvægtige allerede i spædbarnsalderen, og hvor forældrene er lavt uddannede. Ved skolestart har hvert femte barn uhensigtsmæssige mad- og måltidsvaner Sundhedsplejerskerne ser alle børn ved skolestart, i nulte eller første klasse. Her drøfter de barnets udvikling og sundhed med forældrene. De drøfter fx morgenmadsvaner og forbrug af slik og søde drikke, om barnet spiser frugt og grønt i overensstemmelse med anbefalingerne, og om barnet får mellemmåltider som tager appetitten fra de øvrige måltider. Sundhedsplejerskerne vurderer om hvert femte barn, at der er brug for justeringer af mad- og måltidsvaner. Der er mange gode kræfter, som arbejder på at fremme gode mad- og måltidsvaner blandt børn: forældrene, sundhedsplejerskerne, de alment praktiserende læger, personalet i daginstitutioner og skoler. Regionen har særlige behandlingstilbud for overvægtige børn. Hvert tiende barn kan ikke gribe en bold Motoriske problemer kan give mistrivsel og problemer i skolen. Derfor er det vigtigt at vurdere motoriske problemer ved skolestart. Sundhedsplejerskerne vurderer børnene på en systematisk måde. De ser blandt andet på håndgreb, balance, gang, om barnet kan hoppe, stå på ét ben, løbe gadedrengeløb, kaste og gribe en bold. Hvert tiende barn havde tydelige motoriske problemer ved skolestart, defineret som mindst tre problemer. Der er forskelle på piger og drenge. Det er især drenge, som har problemer med balance, at stå på ét ben og gadedrengeløb, mens piger mere end drenge har problemer med håndgreb og at gribe en bold.

5 I langt de fleste tilfælde kan man gøre noget ved de motoriske problemer. Øvelse og træning hjælper; leg og idræt i børneinstitutioner og skoler hjælper. For børn med alvorlige problemer er der hjælp at hente, fx hos børnefysioterapeuter. Alt for mange børn udsættes for passiv rygning hjemme Passiv rygning øger risikoen for astma og andre luftvejssygdomme. Børn er særligt følsomme for disse skadevirkninger, og derfor bør ingen børn udsættes for andres røg. Her står det ikke så godt til: Blandt spædbørn er hver sjette udsat for passiv rygning i hjemmet, blandt indskolingsbørn gjaldt det 24 %. Det er kun en anelse bedre end for ti år siden, hvor man for alvor blev opmærksom på skadevirkningerne. Det er især børn, hvis forældre er lavt uddannede og ikke bor sammen, som er udsat for passiv rygning. Der er nu mange gode kræfter forenet om at overbevise forældre om, at rygning er skadeligt for deres børn: Mange jordemødre, sundhedsplejersker og alment praktiserende læger sætter fokus på problemet, men tallene afslører, at der er brug for en ekstra indsats for at blive problemet kvit. Social ulighed i sundhed også blandt små børn Små børn går ikke fri af det problem, vi kalder social ulighed i sundhed. Hvis forældrene har en kort uddannelse er der stærkt forøget risiko for, at deres børn ammes for kort tid, bliver overvægtige og udsættes for passiv rygning. Men ikke alle problemer er mest udbredt hvor forældrene er kort uddanende. Et eksempel er efterfødselsreaktion hos moderen. Det optræder lige hyppigt for kort- og langt-uddannede. Social ulighed i sundhed er en vanskelig udfordring. De virkemidler, der skal til, kan være meget forskellige fra det ene sundhedsproblem til det andet. Det ser ud til, at den danske model med fri og lige adgang til forebyggende foranstaltninger for børn kan være en del af svaret, men som vi ser i denne rapport, så er det ikke nok. Store gevinster ved tidlig indsats Rapporten giver flere eksempler på, at sundhed og trivsel i det tidlige liv trækker spor langt op i barndommen. Et par eksempler fra rapporten er, at overvægt i første leveår mangedobler risikoen for overvægt ved skolestart. Og at efterfødselsreaktioner hos moderen i det første leveår øger risikoen for trivselsproblemer hos barnet ved skolestart. Det positive er, at man kan gøre noget ved de problemer, som belyses i rapporten: overvægt, motoriske problemer, problemer med amning, efterfødselsreaktioner, passiv rygning er bare nogle få eksempler på problemer, man kan gøre noget ved. Der er mange faggrupper, som har mulighed for at gøre en indsats og hjælpe børn og forældre. Det næste træk er at formulere forebyggelsespolitikker for børn og give området en ekstra prioritet i sundhedspolitikken.

6