kradser Når kræsenheden Nr. 1 December 2014

Transkript

1 Nr. 1 December 2014 GOD MAD Når kræsenheden kradser Er en lille pige kræsen, hvis hun ikke vil spise grøntsager eller kun vil have dem i rå tilstand? Er hendes lille fætter kræsen, hvis han glad kaster sig over mormors hjemmelavede fiskefrikadeller, men ikke vil spise dem, far laver?

2 På jagt efter den gode stemning Forældre til kræsne børn bliver ved næsten hvert eneste måltid mindet om det, der til alle tider har optaget forældre allermest. Det er heller ikke spor sjovt for barnet selv at være den kræsne part. Det er ubehageligt at spise noget, man ikke bryder sig om. Det er kedeligt at skuffe dem, der har lavet maden. Og det er svært at være genstand for fars og mors ængstelige blikke eller irritation. Karoline føler sig trængt op i en krog og har kun ét forsvar: Angreb sat ind med veldoseret stædighed, vrede, skrigen, plagen, sultetrusler eller larmende tavshed. På jagt efter den gode stemning Hvordan får man genoprettet den gode stemning, når først tingene er kommet så vidt? Resten af familien har næppe lyst til at overleve på en trist diæt af stegte kyllingelår og pasta med kødsovs de første 10 år af barnets liv for at tilpasse sig de kræsne kår. Det er nok heller ikke nogen god ide at gøre det til en vane at give efter og servere toastbrød med syltetøj i stedet for aftensmad, for at det stakkels barn ikke går sulten i seng. Hvad gør man så? Og hvordan overbeviser man sig selv om, at der ikke er grund til at være urolig? Frustrationer, bekymringer og spørgsmål er der nok af i familier, hvor kræsenheden kradser. Det skorter da heller ikke på velmente råd fra Sundhedsstyrelse, børneeksperter, svigermødre og venner, hvis børn fornøjet spiser alt. Men som regel er rådene desværre alt for generelle. Hvis ens eget barn stejler over for alt andet end makrelsalat, hjælper det ikke meget, hvis sundhedsplejersken råder forældrene til at skabe en rigtig hyggelig stemning omkring spisesituationen så skal den lille nok begynde at spise stuvet hvidkål helt af sig selv. Næppe, for måske har barnet præcis nået den alder, hvor de begynder at afvise bitre grøntsager. Praktisk førstehjælp til kræsenramte Derfor er denne lavpraktiske brugsbog sat i verden. Den går særdeles konkret til værks og kan bruges af helt almindelige familier med helt almindelige, madkritiske børn. Bogen bringer nemme tips til, hvad du kan gøre med et kræsent barn i huset, så bekymringerne kommer lidt på afstand og hverdagens måltider bliver rarere for jer alle. Tanken med bogen er ikke kun at berolige bekymrede og modløse forældre med, at kræsenhed er helt normalt og ikke udgør nogen sundhedsfare for barnet. Ideen er også at komme med håndgribelige forslag til, hvad du kan gøre ved det. Fakta om kræsenhed Det er heller ikke nogen stor trøst at få at vide, at kræsenheden som regel klinger af i årsalderen, hvis ens egen småt spisende tumling kun lige har rundet 4 år. Det meget udbredte råd om, at børns appetit på grøntsager bliver gevaldigt skærpet, hvis de kommer med i køkkenet, lyder da også vældig hyggeligt.

3 Tungen, næsen og mundhulen sammen Smagsoplevelser hos de fleste dyr inklusive mennesket er altid en kombination af tungens, næsens og mundhulens sansninger. Denne kombinerede sansning danner tilsammen den sansede smag det man på britisk har et særligt ord for, flavour. På dansk har vi ikke noget tilsvarende ord for den samlede sansning og er henvist til at bruge adskilte sanseudtryk som smag, aroma, duft og tone. Børnenes madmagt Spisning er det eneste område, hvor små børn har den absolutte selvbestemmelse. Ingen kan med anstændige midler tvinge andre til at lukke munden op og spise, hvis de ikke vil. Netop derfor kan nogle af de sværeste magtkampe mellem forældre og børn rykke ind midt på spisebordet og komme til udtryk ved, at barnet nægter at spise sin mad. I denne situation kan der være behov for flere og andre ekspertråd, end denne bog byder på. Men mange af de samme tricks, som virker over for kræsne børn, kan med fordel bringes i anvendelse over for børn, der har brug for at mærke medbestemmelse, og er derfor værd at prøve af. Særlige former for kræsenhed Det at få mere valgfrihed kan være en genvej til at få magtkampene væk fra spisebordet. Og hvis børns reaktioner respekteres, er de faktisk gode til allerede fra helt små at vælge de ting, der er bedst for dem: Det der giver energi, det der mætter, og det der pirrer deres sanser. Der findes som nævnt både forskellige grader af kræsenhed og forskellige typer, og begge dele er helt normale. Kun i sjældne tilfælde kan kræsenhed forveksles med andre problemer. For eksempel ved man, at børn med autisme kan have udtalt kræsenhed som et af symptomerne. Også børn, der spiser meget lidt på grund af sygdom, kan i første omgang blive taget for at være kræsne. Så tal altid med din læge eller sundhedsplejerske, hvis du har et meget kræsent barn og er bekymret for.

4 Fakta om kræsenhed Det er heller ikke nogen stor trøst at få at vide, at kræsenheden som regel klinger af i årsalderen, hvis ens egen småt spisende tumling kun lige har rundet 4 år. Det meget udbredte råd om, at børns appetit på grøntsager bliver gevaldigt skærpet, hvis de kommer med i køkkenet, lyder da også vældig hyggeligt.

5 Madvaner ind med modermælken Moderens menu afgør på samme måde, hvilket smagsunivers den nyfødte træder ind i. Det sker via modermælken, der lige som fostervandet tager smag efter den mad. Det foregår ikke helt på den måde, at moderen ved at spise en plade mørk Guldbarre forvandler næste portion brystmælk til lun Cocio. Overførslen af smag foregår på den måde, at brystmælken får et ganske lille strejf af chokoladens fine smagsnuancer. De mest fremtrædende smagsnuancer og toner i den mad, moderen spiser, går altså igen i modermælken, bare i meget fortyndet form. Nogle ting smager stærkere igennem, mens andre smagsnuancer aldrig når ud i modermælken. Nogle af de råvarer, som man ved afsætter tydelige smagsspor i modermælken, og som den diende baby derfor kan smage, er kommen, karry, hvidløg, banan, chokolade, hvidløg, vanilje, gulerod, anis, lakrids, mentol og mynte. For sand- og sundhedens skyld skal det med, at også nikotin fra tobaksrygning afsætter spor i modermælken. Babyer foretrækker kendte smage Små børn vænner sig gennem moderens mad til forskellige smagsoplevelser, både inden fødslen og i månederne lige efter. Så jo mere varieret, en mor spiser, mens hun er gravid og når hun ammer, jo mere vant til forskellige smage vil hendes barn være, når det selv skal i gang med ske, kniv og gaffel. For at finde ud af, hvad den tidlige smagspåvirkning gennem fostervand og modermælk betyder for, hvilken mad små babyer senere foretrækker, har man prøvet at lade en gruppe gravide drikke gulerodsjuice op til fødslen. Da babyerne var født og selv begyndte at få skemad, blev de præsenteret for grød lavet på enten gulerodsjuice eller vand. Man konstaterede, at de viste færre tegn på afvisning af gulerodsjuicegrøden end babyer, hvis mødre ikke havde drukket gulerodsjuice i graviditeten. Det viste sig desuden, at også babyer, hvis mødre ikke havde drukket gulerodsjuice, foretrak grød lavet på gulerodsjuice frem for vand. Så de ekstra smagsnuancer betød altså noget positivt for alle børn, uanset hvad deres mødre havde drukket under graviditeten. Flaskebørn kontra brystbørn Hvad så med børn, der får flaske de første måneder? Tja, de er umiddelbart knap så åbne over for at smage nyt, når de skal i gang med at spise mad. Forklaringen kan være, at modermælkserstatning ikke byder på de store smagsoplevelser og heller ikke smager forskelligt fra gang til gang. Men det behøver på den anden side ikke betyde, at flaskebørn bliver mere kræsne. Undersøgelser viser, at flaskebørn bare skal bare have lidt mere tid og tålmodighed for at vænne sig til en ny smag. I en dansk undersøgelse kunne man eksempelvis se, at brystbørn, hvis mødre spiste retter med kommen, selv fornøjet spiste mos både med og uden kommen, mens flaskebørn i første omgang afviste mosen med kommensmag. Men med lidt tålmodighed og efter at have fået mosen serveret op til 10 gange var flaskebørnene lige så glade for mosen med som uden kommen i. Det kræver altså tålmodighed, men det giver heldigvis også ret hurtigt resultat. Tilsvarende ved man, at flaskebørn, der får modermælkserstatning med bitre og syrlige toner, spiser flere bitre og syrlige grøntsager end andre børn, når de begynder at spise selv. Langtidseffekt eller ej? Konklusionen er altså, at gravide og mødre med smag på lidt af hvert fra menukortet, i mange tilfælde får børn med samme appetit på det hele. Flaskebørn behøver derimod lidt mere tid for at vænne sig til nye smage. Forskerne har først for nylig fået færten af sammenhængen mellem tidlige smagsoplevelser og kræsenhed, så de ved endnu ikke, om børn bliver ved at være lige åbne over for smagssammensætninger, som de har kendt helt fra små. En undersøgelse har dog vist, at babyer stadig som 2-årige foretrak ting, som de havde fået ind med modermælken.