Modul 10 Psykomotoriske specialområder

Transkript

1 Modul Psykomotorikuddannelsen Carlsbergvej Hillerød 15 ECTS point Modulet begynder i uge 17/46 April 2015 Modulbeskrivelse Gældende for forårssemestret 2015 Indholdsfortegnelse Modulets tema... 2 Lektionsplan... 2 Læringsudbytte og tilhørende fag... 3 Fordeling af ECTS point på modul... 3 (7 ECTS)... 4 Psykomotorik - Psykiatri... 4 Sundhedsfremme... 5 Sexologi... 6 Obstetrik (2 ECTS) - samt Før- og efterfødsel... 7 Somatisk sygdomslære (2 ECTS)... 8 Psykiatrisk sygdomslære (3 ECTS)... 9 Psykologi (1 ECTS)... Godkendelse af modul Deltagelsespligt Studieaktivitet : Psykiatrisk sygdomslære Modulprøve : Sygdom ifm. studieaktivitet eller modulprøve Omprøve og sygeprøve Modulbeskrivelse Side 1 af 14

2 Modulets tema Modulet retter sig mod sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering inden for det psykomotoriske professionsområde. I modulet opnår den studerende kendskab til en række psykomotoriske specialområder og opnår herigennem viden på kompetenceniveau inden for minimum to af områderne, hvoraf det ene, er det psykiatriske fagområde. De psykomotoriske specialområder dækker blandt andet før og efterfødselsområdet, sexologi, livsstilsproblematikker, funktionsnedsættelser, psykiske lidelser, traumer, sorg- og krisereaktioner. Lektionsplan Til fagene knytter sig en detaljeret lektionsplan som giver den studerende konkret information om modulets undervisningsforløb, litteratur, supplerende kilder, mv. Lektionsplaner publiceres på Studiezonen (UCC portalen) af undervisere inden modulet begynder. Modulbeskrivelse Side 2 af 14

3 Læringsudbytte og tilhørende fag Læringsudbytte: Fag: 1. Redegøre for teori i relation til modulets temaer Obstetrik Psykiatrisk sygdomslære Somatisk sygdomslære Psykologi 2. Redegøre for og diskutere forskellige sundheds- og sygdomsbegreber i et multidimentionelt perspektiv 3. Vurdere og begrunde valget af samt kunne anvende relevante metoder og redskaber i en sundhedsfremmende, forebyggende eller rehabiliterende indsats i relation til modulets temaer 4. Søge, vurdere og anvende nyere viden og forskning i relation til modulets temaer 5. Anvende psykiatrisk terminologi og redegøre for psykiske lidelsers årsagsforhold samt have kendskab til diagnosticering 6. Anvende, vurdere og begrunde valg af psykomotoriske metoder i arbejdet med psykiske lidelser 7. Ved hjælp af akademiske arbejdsmetoder beskrive, afgrænse, analysere og diskutere en problemstilling inden for det psykomotoriske praksisfelt Somatisk sygdomslære Psykiatrisk sygdomslære Obstetrik Psykiatrisk sygdomslære Somatisk sygdomslære Psykologi Psykiatrisk sygdomslære Psykologi Somatisk sygdomslære Psykiatrisk sygdomslære Fordeling af ECTS point på modul Fag ECTS 7 - Psykomotorik psykiatri - Sundhedsfremme - Sexologi - Før- og efterfødsel Ostetrik (anført i skema sammen med Før- og efterfødsel som Fødsel/Obestetrik) 2 Psykiatrisk sygdomslære 3 Somatisk sygdomslære 2 Psykologi 1 Modulbeskrivelse Side 3 af 14

4 (7 ECTS) PSYKOMOTORIK - PSYKIATRI Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Redegøre for teori i relation til modulets temaer Jf. læringsudbytte 1 på modul Redegøre for og diskutere forskellige sundheds- og sygdomsbegreber i et multidimentionelt perspektiv Jf. læringsudbytte 2 på modul Vurdere og begrunde valget af samt kunne anvende relevante metoder og redskaber i en sundhedsfremmende, forebyggende eller rehabiliterende indsats i relation til modulets temaer Jf. læringsudbytte 3 på modul Anvende psykiatrisk terminologi og redegøre for psykiske lidelsers årsagsforhold samt have kendskab til diagnosticering Jf. læringsudbytte 5 på modul Anvende, vurdere og begrunde valg af psykomotoriske metoder i arbejdet med psykiske lidelser Jf. læringsudbytte 6 på modul Søge, vurdere og anvende nyere viden og forskning i relation til modulets temaer, samt ved hjælp af akademiske arbejdsmetoder beskrive, afgrænse, analysere og diskutere en problemstilling inden for det psykomotoriske praksisfelt Jf. læringsudbytte 4 og7 på modul Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppe- og projektarbejde Træning af kropslige og praktiske færdigheder Psykiatri og behandlingsformer: - diagnosticering - rehabilitering - anvende, vurdere og begrunde valg psykomotoriske metoder - psykomotoriske interventioner i traumebehandling Adolph E (2000): Kvalitet i socialpsykiatrien, Videnscenter for socialpsykiatri, 2. udgave, s , Christensen J (2012): Recovery fra psykisk lidelse, Frydenlund, s , Hageman I & Bauer J (2012): Psykiatri for ikke-psykiatrikere, Hans Reitzels Forlag, s Hart S (2011): Dissociationsfænomener, Hans Reitzels Forlag, s Moltke A (20): Kroppens ambivalens, Frydenlund, s Nordentoft, M (2011): Forebyggelse af psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser. I: Kamper-Jørgensen, F., Almind, G., Jensen, B.B. (Red.): Forebyggende sundhedsarbejde, 5. udg., København: Munksgaard Danmark, s Modulbeskrivelse Side 4 af 14

5 SUNDHEDSFREMME Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Redegøre for teori i relation til modulets temaer Jf. læringsudbytte 1 på modul Redegøre for og diskutere forskellige sundheds- og sygdomsbegreber i et multidimentionelt perspektiv Jf. læringsudbytte 2 på modul Vurdere og begrunde valget af samt kunne anvende relevante metoder og redskaber i en sundhedsfremmende, forebyggende eller rehabiliterende indsats i relation til modulets temaer Jf. læringsudbytte 3 på modul Søge, vurdere og anvende nyere viden og forskning i relation til modulets temaer Jf. læringsudbytte 4 på modul Ved hjælp af akademiske arbejdsmetoder beskrive, afgrænse, analysere og diskutere en problemstilling inden for det psykomotoriske praksisfelt Jf. læringsudbytte 7 på modul Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Hjemmeopgaver Udviklingstendenser i sundhed Sundhedsfremme, forebyggelse og rehabilitering Psykomotoriske metoder i stressbehandling KRAM-faktorer Brandt Å (2008): Centrale begreber og definitioner. I: Nielsen C V (red.): Rehabilitering for sundhedsprofessionelle, Gads Forlag, s Forebyggelseskommissionen (2009): Vi kan leve længere og sundere, s Jensen BB (2007): Rehabilitering og sundhedspædagogik I: Jensen L, Petersen L og Stokholm G: Rehabilitering teori og praksis, s Jensen, B.B. (2011): Sundhedspædagogiske kernebegreber. I: Kamper- Jørgensen, F., Almind, G., Jensen, B.B. (Red.): Forebyggende sundhedsarbejde, 5. udg., København: Munksgaard Danmark, s Kamper-Jørgensen, F. (2011): Det forebyggende sundhedsarbejde internationale og nationale udviklinger. I: Kamper-Jørgensen, F., Almind, G., Jensen, B.B. (Red.): Forebyggende sundhedsarbejde, 5. udg., København: Munksgaard Danmark, s Kirkegaard, K. L. (2011): Fitnesskultur.dk, ph.d.-afhandling, Det sundhedsvidenskabelige fakultet, Odense. Larsen, K. (2003): Den tredje bølge på vej mod en bevægelseskultur, Lokale- og Anlægsfonden, s Madsen, M.M, Grønbæk, M., Kamper-Jørgensen, F.(2011): Udviklingstendenser i sundhedstilstand, dødsårsager og sygdomsmønster. I: Kamper-Jørgensen, F., Almind, G., Jensen, B.B. (Red.): Forebyggende sundhedsarbejde, 5. udg., København: Munksgaard Danmark, s Netterstrøm, B. (2003): Stress set fra et biologisk synspunkt. I: Damsgaard-Sørensen, K. & Madsen, B. (red.): Stress når kroppen siger fra, Vejle: Kroghs Forlag, s Rod, N.H.(2011): Stress - folkesundhed og forebyggelse. I: Kamper-Jørgensen, F., Almind, G., Jensen, B.B. (Red.): Forebyggende sundhedsarbejde, 5. udg., København: Munksgaard Danmark, s Statens Institut for Folkesundhed (2008): Folkesundhedsrapporten, Danmark Kap. 22. Sundhedsstyrelsens terminologi Forebyggelse, Sundhedsfremme og Folkesundhed (2005): s. -18: Sundhedsstyrelsen (2007): Forebyggelse og sundhedsfremme i kommunen. Sundhedsstyrelsen (2011): Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. Thybo P (2014). Det Dobbelte KRAM et salutogent arbejdsgrundlag for temagruppen om mental sundhed i Sund By Netværket. Sund By Netværket. Zachariae, B. (2003): Stress i et biopsykosocialt perspektiv. I: Damsgaard-Sørensen, K. & Madsen, B. (red.): Stress når kroppen siger fra, Vejle: Kroghs Forlag, s Desuden rapporter fra Vidensråd for forebyggelse og Idrættens analyseinstitut. Modulbeskrivelse Side 5 af 14

6 SEXOLOGI Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Redegøre for teori i relation til modulets temaer Jf. læringsudbytte 1 på modul Vurdere og begrunde valget af samt kunne anvende relevante metoder og redskaber i en sundhedsfremmende, forebyggende eller rehabiliterende indsats i relation til modulets temaer Jf. læringsudbytte 3 på modul Søge, vurdere og anvende nyere viden og forskning i relation til modulets temaer Jf. læringsudbytte 4 på modul Ved hjælp af akademiske arbejdsmetoder beskrive, afgrænse, analysere og diskutere en problemstilling inden for det psykomotoriske praksisfelt Jf. læringsudbytte 7 på modul Egen seksualitet og dennes betydning Sexologi i det senmoderne Normalitet og afvigelse, subkultur Krop og seksualitet Befolkningsundersøgelser om seksualitet Sygdomme og medikamentel behandling, der påvirker seksuel funktion Forebyggende og rehabiliterende bækkenbundstræning og afspænding M/K Psykomotoriske øvelser ved de almindeligste sexologiske klager Akasha E S (20): Bækkenbund M/K styrke, velvære og lyst med træning og afspænding. DAP's Forlag. Akasha E S(2008): Lyst din guide til et suverænt sexliv. Politikens Forlag. s. 8 15, s , s , s. s , s. 98 4, s , s , s Almås E & Benestad E (2006): Sexologi i praksis, Universitetsforlaget, kap. 3 og kap. 6. Olsen, Anne-Marie: Den velfungerende bækkenbund M/K. CD. Afspænding & Psykomotorik. Socialstyrelsen (2012): Seksualitet på dagsordenen - En håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse, Odense. Hertil kan komme supplerende litteratur/materialer, som lægges på studiezonen. Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Øvelser og gruppearbejde Træning af kropslige og praktiske færdigheder Modulbeskrivelse Side 6 af 14

7 Obstetrik (2 ECTS) - samt Før- og efterfødsel Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Redegøre for teori i relation til modulets temaer Jf. læringsudbytte 1 på modul Søge, vurdere og anvende nyere viden og forskning i relation til modulets temaer Jf. læringsudbytte 4 på modul Ved hjælp af akademiske arbejdsmetoder beskrive, afgrænse, analysere og diskutere en problemstilling inden for det psykomotoriske praksisfelt Jf. læringsudbytte 7 på modul Graviditetens fysiologi - kropslige fysiologiske forandringer under graviditeten - bækkenets og bækkenbundens anatomi og fysiologi - køns- og graviditetshormoner - bækkenløsning - amning Graviditet og motion Fødsel og smerte Fødselsforberedelse Efterfødsel Bróden M (20), Graviditetens muligheder, Akademisk Forlag, s Brun Rasmussen L (2013): Obstetrik og fødselsforberedelse i den psykomotoriske praksis (kompendium). Brun Rasmussen, L. (2011): Birth atlas. Dessau, D. m.fl. (2004): Obstetrik og gynækologi. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, s , Gotved H & Gotved I (2009): Bækkenbundens optræning, Munksgaard. Hern, P. (2004): Fødsel og smerte. Munksgaard Danmark (Portalen) Klarlund Pedersen B (2004): Graviditet og motion, Nyt Nordisk Forlag, s , 33-84, 85-92, 93-95, 1-123, , Sundhedsstyrelsen 2011: Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. Evidens for anbefalinger om fysisk aktivitet til gravide, s thaandbog.pdf Sundhedsstyrelsen(2009): amning håndbog for sundhedspersonale. Komiteen for sundhedsoplysning. Med udgangspunkt i den normale amning, s Supplerende: Netter, F. H. (2003): Atlas der Anatomie des Menschen. Thieme Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Træning af kropslige og praktiske færdigheder Øvelser og gruppearbejde Hjemmeopgaver Modulbeskrivelse Side 7 af 14

8 Somatisk sygdomslære (2 ECTS) Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Redegøre for teori i relation til Livsstilssygdomme modulets temaer Jf. læringsudbytte 1 på modul Redegøre for og diskutere forskellige sundheds- og sygdomsbegreber i et multidimentionelt perspektiv Jf. læringsudbytte 2 på modul Søge, vurdere og anvende nyere viden og forskning i relation til modulets temaer Jf. læringsudbytte 4 på modul Ved hjælp af akademiske arbejdsmetoder beskrive, afgrænse, analysere og diskutere en problemstilling inden for det psykomotoriske praksisfelt Jf. læringsudbytte 7 på modul - aterosklerose, iskæmisk hjertesygdom, hypertension - adipositas - luftvejssygdomme - diabetes mellitus - apopleksi - epilepsi - spændingshovedpine og migræne - parkinsons sygdom - multipel sklerose - cancer: epidemiologi, forekomst, tumorbiologi, udredning, forebyggelse og behandling (udvalgte cancerformer) Jensen AB, Høyer M, Jensen AR, Meldgaard P (2012): Kræftsygdomme. I: Bladbjerg EM, Sandbæk A, Stallknecht BM (red.), Sygdomslære for ikke-klinikere, København: Munksgaard, s Juel K & Grønbæk M 2012: Danskernes sundhedstilstand. I: Sygdomslære for ikke-klinikere, København: Munksgaard, s Hansen SH & Gram J (2012): Hjertekarsygdomme. I: Bladbjerg EM, Sandbæk A, Stallknecht BM (red.): Sygdomslære for ikke-klinikere, København: Munksgaard, s Kjær T, Christensen T, Wienecke T: Neurologiske sygdomme. I: Bladbjerg EM, Sandbæk A, Stallknecht BM (red.), Sygdomslære for ikke-klinikere, København: Munksgaard, s Richelsen B, Riis AL, Vaag A, Vestergard P (2012): Endokrine sygdomme. I: Bladbjerg EM, Sandbæk A, Stallknecht BM (red.), Sygdomslære for ikke-klinikere, København: Munksgaard, s Torup, A. W. (2013): Livsstil og sygdom. I: Viborg, A. L. & Torup, A. W. (red.): Sygdomslære, hånden på hjertet, København; Munksgaard, s Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Opgaver og gruppearbejde Modulbeskrivelse Side 8 af 14

9 Psykiatrisk sygdomslære (3 ECTS) Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Redegøre for teori i relation til modulets temaer Jf. læringsudbytte 1 på modul Redegøre for og diskutere forskellige sundheds- og sygdomsbegreber i et multidimentionelt perspektiv Jf. læringsudbytte 2 på modul Søge, vurdere og anvende nyere viden og forskning i relation til modulets temaer Jf. læringsudbytte 4 på modul Anvende psykiatrisk terminologi og redegøre for psykiske lidelsers årsagsforhold samt have kendskab til diagnosticering Jf. læringsudbytte 5 på modul Psykiske lidelser - generel psykopatologi og diagnosticering - ICD- systemet, generelle behandlingsprincipper - receptorfarmakologi - angsttilstande, OCD, PTSD - skizofreni, spiseforstyrrelser, ADHD, personlighedsforstyrrelser - affektive tilstande - misbrug - demens Hageman I, Nielsen CT, Christensen MB, Kessing L, Sørensen P (2012): Psykiske sygdomme. I: Bladbjerg EM, Sandbæk A, Stallknecht BM (red.): Sygdomslære for ikke-klinikere, København: Munksgaard, s Mors O (20): Generel psykopatologi og diagnosticering. I:Poulsen HD (red.), Basisbog i Psykiatri, København: Munksgaard Danmark, s Olsen I (20): Farmakologi, 3. udgave, København: Munksgaard. Poulsen HD (20): Generelle behandlingsprincipper.. I:Poulsen HD (Red.), Basisbog i Psykiatri, København: Munksgaard Danmark, s , Ved hjælp af akademiske arbejdsmetoder beskrive, afgrænse, analysere og diskutere en problemstilling inden for det psykomotoriske praksisfelt Jf. læringsudbytte 7 på modul Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Hjemmeopgaver Modulbeskrivelse Side 9 af 14

10 Psykologi (1 ECTS) Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Redegøre for teori i relation til modulets temaer Jf. læringsudbytte 1) på modul Søge, vurdere og anvende nyere viden og forskning i relation til modulets temaer Psykologiske teorier om sorg og krise Psykologiske perspektiver på modulets temaer Søge, vurdere og anvende psykologisk litteratur i relation til modulets temaer Guldin, MB. (2014): Tab og sorg. En grundbog for professionelle, Hans Reitzels Forlag. Kap 2, 3, 6, 7. Mogensen, RJ. & Engelbrekt, P. (2013): At forstå sorg. Teoretiske og praktikske perspektiver, Frederiksberg C, Samfundslitteratur. Kap. 3, 4, 5, 6. Jf. læringsudbytte 4) på modul Anvende, vurdere og begrunde valg af psykomotoriske metoder i arbejdet med psykiske lidelser Jf. læringsudbytte 6) på modul Undervisnings- og arbejdsformer: Dialogbaseret undervisning Opgaver og gruppearbejde Modulbeskrivelse Side af 14

11 Godkendelse af modul Godkendelse af modulet forudsætter, at følgende er opfyldt: 80 % deltagelse i fagene Psykomotorik psykiatri samt Fødsel/Obstetrik Attestering af studieaktivitet Beståelse af modulprøve Deltagelsespligt Der er 80 % deltagelsespligt i følgende fag på modul : Psykomotorik psykiatri (18 skemalagte lektioner = min. 14 lektioners deltagelsespligt) Fødsel/Obstetrik (30 skemalagte lektioner = min. 24 lektioners deltagelsespligt) Forudsætning for opfyldelse af deltagelsespligt er således min. 80 % deltagelse i fagene. Overskridelse vil udløse en erstatningsopgave. Læs evt. mere information om deltagelsespligt og erstatningsopgaver under Vejledninger og retningslinjer på UCC portalen. Studieaktivitet : Psykiatrisk sygdomslære Studieaktivitet er en intern, individuel, skriftlig opgave i form af multiple choice og åbne spørgsmål, som stilles af underviseren i psykiatrisk sygdomslære. Studieaktiviteten er en mindre skriftlig opgave svarende til ca. 1-2 normalsider med spørgsmål relateret til faget psykiatrisk sygdomslære. Opgaveoplæg udleveres senest fredag i uge 21/uge 50. Studieaktivitet skal uploades på WISEflow (se vejledning som sendes til UCC-mail samt på portalen) senest fredag i uge 22/uge 51 kl. 12. Underviseren attester studieaktiviteten. Modulprøve : Påbegyndelsen af modulet er samtidig tilmelding til modulets prøve. Prøven kan ikke afmeldes. Hvis den studerende ikke deltager i modulprøven, har han/hun dermed brugt det første prøveforsøg. Dette gælder dog ikke, hvis den studerende er forhindret grundet dokumenteret sygdom og/eller barsel. Med dokumenteret sygdom menes lægelig dokumentation for sygdommen, som indsendes til studieadministrationen samme dag. Modulprøve er en intern, skriftlig prøve, der som udgangspunkt udarbejdes af to studerende i samarbejde. Modulprøve udarbejdes som en skriftligt projektopgave med udgangspunkt i et selvvalgt og godkendt emne inden for et område, der hører til modulets tema. Problemformuleringen godkendes af underviseren ved projektarbejdets start. Emnet skal relateres til den psykomotoriske praksis. Der skal indgå mindst ét interview i opgaven. Holdets studerende står selv for sammensætningen af par. Det skal i opgaven tydeligt angives, hvilke studerende, der er ansvarlige for hvilke afsnit i opgaven, da der skal kunne foretages individuel karaktergivning. Opgaveoplæg præsenteres af underviser senest fredag i uge 21/uge 50. Projektarbejdet påbegyndes i den midterste halvdel af modulet med: Modulbeskrivelse Side 11 af 14

12 Dannelse af par Idéudvikling Undervisning i skriftlig formidling Formulering af projektopgavens problemformulering Senest fredag i uge 22/uge 51 skal hhv. gruppedannelse være fastlagt og problemformulering godkendt af underviseren i projektarbejde. De sidste uger af modulet er til opgaveskrivning. Der tilbydes klyngevejledning én gang under modulprøvearbejdet i uge 25/uge3. Modulprøve skal udarbejdes i henhold til formelle krav og opgavetekniske retningslinjer for psykomotorikuddannelsen UCC og i henhold til retningslinerne for modul projektopgaven nedenfor. For yderligere information om opgaveskrivning henvises til Retningslinjer for opgaveskrivning på UCC portalen. Prøven må have et omfang af maksimum 15 normalsider (svarende til anslag eksklusive mellemrum) eksklusiv forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag. Ved grupper af tre studerende må omfanget være 22 normalsider (svarende til anslag eksklusive mellemrum). Modulprøve skal indeholde følgende afsnit: Forside Indeholder titel: Modul prøve samt selvvalgt undertitel, navne og studienummer, dato for aflevering samt opgavens omfang i form af antal anslag ekskl. mellemrum. Nederst i højre hjørne angives: Denne rapport eller dele heraf må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse. Indholdsfortegnelse Indeholder afsnit og underafsnit med sidehenvisning. Skal desuden angive, hvilke afsnit de enkelte studerende er ansvarlige for. Indledning En god besvarelse begynder med en kort indledning, der indeholder: En introduktion og begrundelse for, hvorfor det er faglig relevant at kaste lys over problemformuleringen, og hvem der kan have glæde af gode svar på problemformuleringen En afgrænsning af emnet/problemfeltet En problemformulering Problemformuleringen En præcis og relevant problemformulering kendetegner en god opgave. En problemformulering skal fortælle, hvilket fagligt problem, den studerende ønsker at belyse og undersøge. Problemet skal være relevant i forhold til modulets fag og læringsudbytter. Problemformuleringen skal formuleres som et eller flere spørgsmål i en enkelt sætning. Modulbeskrivelse Side 12 af 14

13 Materiale og metode Metodeafsnittet indeholder en kort redegørelse af interview som dataindsamlingsmetode, samt en kort beskrivelse af hvorledes interviewet blev gennemført konkret. Afsnittet skal også indeholde en begrundelse for at interview som metode kan anvendes til at belyse problemstillingen. Eventuel interviewguide og udvalgte dele af det transskriberede interview vedlægges som bilag. Hvis der anvendes en bestemt bearbejdningsmetode, skal denne nævnes. Desuden skal afsnittet indeholde en kort beskrivelse af den valgte informant. Husk, at der skal indhentes informeret samtykke, og at alle personhenførbare oplysninger skal anonymiseres. Anonymiseret kopi af informeret samtykke kan vedlægges som bilag. Teori Teoriafsnittet indeholder en præsentation af teorier og centrale begreber, der er relevante for opgaven og for besvarelsen af problemformuleringen. Det kan typisk indeholde en kort gennemgang af teori/begreber, da teorierne senere kan uddybes i fx analysen og diskussionen. Analyse og resultater Afsnittet skal indeholde en præsentation af, hvordan interviewet er blevet bearbejdet og analyseret, og hvilke resultater, der er fremkommet herved. Resultaterne skal give svar på problemformuleringen. Diskussion Resultaterne fra interviewet diskuteres i forhold til de præsenterede teorier og relateres til øvrig relevant litteratur om emnet. De(n) studerende viser derved, at han/hun kan koble teori og empiri til at besvare problemformuleringen, samt relatere det til den viden, der findes på området og/eller beslægtede områder. De(n) studerende skal forholde sig kritisk til egne resultater og metoder. Metoden diskuteres, herunder beskrives metodiske fejlkilder af betydning for resultatet. Derudover skal de(n) studerende forholde sig kritisk til teorierne ved at pege på eventuelle problemer ved de undersøgelser eller cases, der i faglitteraturen er blevet brugt som begrundelse for teorier og resultater. Konklusion Skal konkludere på, om der er fundet svar på problemformuleringen og skal være genkendelig i forhold til resultaterne. Der kan perspektiveres med fokus på psykomotorisk praksis: Hvem kan bruge jeres resultater, og hvilke muligheder er værd at undersøge nærmere? Hvad ville dit næste skridt være, hvis du skulle skrive en ny opgave inden for samme emne? Her kan hver studerende evt. komme med deres egen perspektivering på konklusionen (husk angiv, hvem der har skrevet hvad). Referenceliste Der anvendes referencesystemet APA, jf. Retningslinjer for opgaveskrivning, PMU. Bilag Vil typisk kunne indeholde det transskriberede interview eller dele heraf, anonymiseret samtykkeerklæring, interviewguide mv. Modulprøve skal uploades på WISEflow (se vejledning som sendes til UCC-mail samt på portalen) senest tirsdag i uge 26/uge 4 kl. 12. HUSK at alle skal uploade et eksemplar, selv om projektet er lavet i gruppe. Modulbeskrivelse Side 13 af 14

14 Modulprøve bedømmes jf. modulets læringsudbytter. Der gives individuel karakter efter gældende karakterskala. Prøveresultat sendes til studerende senest fredag i uge 27/uge 5 via UCC webmail. Sygdom ifm. studieaktivitet eller modulprøve Sygdom ifm. studieaktivitet: Såfremt den studerende er forhindret i at aflevere studieaktivitet grundet sygdom skal den studerende og underviser med tilknytning til opgaven lave individuel aftale om ny afleveringsfrist. Sygdom ifm. modulprøve: Såfremt den studerende grundet sygdom er forhindret i at aflevere modulprøve, skal den studerende, meddele dette til studieadministrationen pr. telefon eller mail så tidligt som muligt forud for prøvens afholdelse og senest kl. 9 på prøvedagen. Med dokumenteret sygdom menes lægelig dokumentation for sygdommen, som indsendes til studieadministrationen samme dag. Hvis sygemelding ikke foreligger rettidigt og med lægelig dokumentation vil den studerende have brugt et prøveforsøg. Omprøve og sygeprøve Er den studerende ikke bestået eller har været sygemeldt, er hun/han fortsat tilmeldt prøven, som afholdes hurtigst muligt. Dato for omprøve/sygeprøve vil blive oplyst fra studieadministrationen. Heller ikke denne prøve kan afmeldes. Der er i alt 3 prøveforsøg. Modulbeskrivelse Side 14 af 14