Månedsbrev fra Skuldersektoren

Transkript

1 Månedsbrev fra Skuldersektoren Stress Maj/Juni 2012 Stress er kroppens reaktion på overbelastning. Stress kan være kortvarig, akut, f.eks. eksamensnervøsitet (med øget noradrenalin i organismen) eller langvarig, kronisk (med øget kortisol). Det er den sidstnævnte, der har konsekvenser for helbredet. Vi kan sagtens leve med stress i en kortere periode, og nogle hævder endda, at det er sundt. Men ingen er i tvivl om, at den langvarige påvirkning af kroppen, der sker, når vi er stressede i længere tid, er skadelig. Stress afhænger på den ene side af belastningen (f.eks. sygdom, vedvarende konflikter, for stor arbejdsbyrde, pålagt eller påtaget), på den anden side af personens evne og ressourcer til at håndtere eller leve med disse belastninger. Alle kan blive stressede, og alle kan blive syge af det danskere dør af stress hvert år, og ifølge WHO bliver stress en af de væsentligste kilder til sygdom i I dag anslås stress at koste det danske samfund op mod 10 mia. kr. om året. Stress kommer snigende og påvirker ikke kun den stressede, men også familie og arbejdskollegaer. Er du stresset, er det din opgave at finde ud af hvorfor. Det er også dit ansvar at beslutte, hvad du vil gøre ved det, hvornår og hvordan. Jeg kan helt personligt genkende det snigende. Det gik egentlig strygende, dejligt og udfordrende travlt arbejde og et stabilt, men travlt, privatliv der var faktisk bare for få timer i døgnet. Tid til mig selv blev væk. Så begyndte jeg at gå senere i seng. Så var der da lidt tid til mig. Jeg kunne da også lige lede efter artikler el.lign. sent om aftenen. Nogen tid senere var jeg pludselig ikke træt før meget sent om aftenen. Det var jo egentlig fint (?) Men så kom der andre ting til.

2 Var min kondi virkelig SÅ dårlig? En fornemmelse af lidt kortåndethed. Og en lidt højere hvilepuls. Jeg havde flere dage, hvor jeg ikke var helt på toppen. Det fortsatte. Jeg vidste det egentlig godt dér. Forsøgte også at skære lidt ned på ansvar/opgaver. Men faldt nok i igen. Senere begyndte jeg af og til at kunne høre hjerteslaget i ørene. Jeg rystede ikke rigtig på hænderne, men fornemmelsen var der. Maven havde efterhånden noget, der lignede colon irritabile. Og så smittede børnene lige pludselig med alt, hvad der kom forbi. Det gav et par sygedage. Det var dér det gik op for MIG. At dette her måtte jeg arbejde mere målrettet med. Og det var først, da jeg meldte ud, at det blev nemmere at arbejde med. (Jeg kunne pludselig mærke, hvornår pulsen gik op, ikke bare at den lå deroppe). Jeg ser det selv som 3 trin. 1. Erkend problemet. 2. Meld ud til kolleger, nærmeste chef, familie og venner. De kan ikke hjælpe dig, hvis de ikke ved det! Det er kun dig, der kan mærke hvordan du har det og kun dig der kan sige fra. 3. Gør noget ved det! Den eneste der kan sætte fingeren på hvad der specielt stresser dig er DIG. Det kan godt være nødvendigt med hjælp evt. professionelt. Men en god ven kan også være løsningen. Mindfulness (MBSR) er også en løsning, i hvert fald for mig. Det vigtige er, at få gjort noget ved det. Det kræver ÆNDRINGER, ikke bare 3 dages pause. Pas dog på, at dine løsninger ikke medfører øget stress! Det er for eksempel en myte, at man skal øge sin motion, når man har stress. Det virker kun forebyggende (og det gør det ikke situationen lettere, at slå sig selv oven i hovedet med, hvad man skulle have gjort). Som det ses på det sidste billede kan der være uoverskueligt mange veje. Keep it simple! Som én jeg kender godt sagde, efter hun selv havde haft stress inde på livet: Det begyndte at lette, da jeg delte alle arbejdsopgaver op i skal-opgaver og kan-opgaver - og sagde nej til alle kan-opgaver. Så mit budskab i denne måned er. Bryd tabuet. Vær åben. Tal om hvordan du har det, altså virkelig har det. Lad nu vær med bare at svare Det går fint. I bedste fald kan vi hjælpe hinanden, så livet stadig er det dejligste vi har. Jette

3 Advarselstegn på langvarig stress De vigtigste følelsesmæssige advarselstegn: Tristhed. Ingen glæde ved at holde fri. Bekymring. Indre uro. Angst. Usikkerhed. Let til at græde. Man føler sig værdiløs. Irritabilitet. Arrogance, påståelighed og vrede. Nedsat humoristisk sans. Psykisk træthed. Hukommelsesbesvær. De adfærdsmæssige advarselstegn: Man holder sig for sig selv. Er indesluttet og undgår ansvar. Øget brug af stimulanser; eksempelvis kaffe, cigaretter, alkohol og stoffer. Nedsat præstationsevne. Mange sygedage. Problemer på arbejdspladsen. Manglende overblik. Ubeslutsomhed. Mange konflikter. Lovovertrædelser; eksempelvis butikstyverier og trafikforseelser. De fysiske advarselstegn på langvarig stress: Hovedpine. Smerter. Svimmelhed. Spændinger i nakken. Nervøse tics. Rysten på hænderne. Hjertebanken. Fysisk træthed. Man behandler sig selv med håndkøbsmedicin. Søvnløshed. Mavesmerter, diarré eller forstoppelse. Seksuelle problemer. Kilde: Ugeskrift for Læger (her klippet fra

4

5 Én ting ad gangen, tak! Tekst: Anders C. Østerby Der er en klar sammenhæng mellem afbrydelser og multitasking på kontoret og risikoen for at blive ramt af stress. Det slår det tyske institut for arbejdsmiljø (BAuA) fast i en ny forskningsrapport. Afbrydelser medfører negative følelser som vrede og angst. Hvis de følelser ophobes, er det muligt, at man oplever stress, og at man begynder at gruble over uafsluttede opgaver også i fritiden. Det kan forringe arbejdsglæden og kan føre til dårlig søvnkvalitet og andre forringelser af ens velvære, siger dr. Thomas Rigotti, psykolog fra Universität Leipzig og en af forskerne bag rapporten. En af årsagerne til, at vi lader os påvirke af afbrydelser, er, at vores hjerner ikke er skabte til at koncentrere sig om flere opgaver på samme tid. Vi har svært ved at multitaske, fordi det kræver, at forskellige områder i hjernen arbejder samtidigt, og det kan de ikke. De enkelte dele af hjernen skal helst være engageret i samme opgave for at fungere optimalt, forklarer Anders Gade, cand.psych. og hjerneforsker fra Københavns Universitet. Ifølge Thomas Rigotti fra BAuA er udfordringen med at håndtere afbrydelser ikke isoleret til kontorarbejdspladser. Han henviser til observationer fra 2007 på et sygehus. De viste, at afbrydelser fyldte 13 til 50 pct. af et operationsholds arbejdstid. BAuA s egen undersøgelse konstaterede desuden i gennemsnit 63 afbrydelser i løbet af sygeplejerskers morgenvagter. Uddrag fra Artikel fra Magasinet Arbejdsmiljø Nr Links til let viden om stress og udbrændthed, herunder forebyggelse og behandling: (MBSR - Mindfulness Based Stress Reduction, hvor Lilli og jeg har taget kursus som instruktører)

6 Månedens case: Bjarnes fortælling Bjarne er 48 år og arbejder i en større virksomhed, der laver IT-arbejde. Det er hans job at modtage de mange mere eller mindre skøre ideer, som web-designerne får og omsætte dem i EDB-programmer, der virker. Programmørerne sprudler, det er et ganske ungt team og ideerne bobler op som en gryde spagetti, man vender ryggen til. Det er ikke altid, han kan følge med. Det vrimler med opgaver og det er faktisk kun Bjarne, der er god til lige netop at forstå baggrunden for de mange ideer, og som har den fornødne erfaring til arbejdet. Dagen er ikke lang nok, han møder derfor tidligt om morgenen, hvor der ro i det store hus, det meste af dagen sidder han ved sin skærm, mens mennesker myldrer ind på kontoret med noget i hænderne, de lige skal have Bjarne til at se på. Overarbejde ved han ikke rigtig, om han har, for der er ikke så faste arbejdstider i firmaet. Men selvfølgelig tager han hjem om aftenen - næsten altid da. Det går endnu, fordi han er single, blev skilt for 3 år siden og ex en og de 2 piger på 12 og 14 bor nu i en anden by.

7 Arbejdet er sjovt. Forrygende. Han trives ved arbejdsformen. Der er virkelig brug for ham og for hans viden og erfaring. Udfordringer er der nok af og det tænder hele hans begejstring. Selvfølgelig er der også ærgrelser indimellem. En del af ideerne kan ganske enkelt ikke lade sig gøre, de virker ikke og kan ikke bringes til det, uanset hvordan han prøver. Det giver Bjarne frustrationer. Han er jo vant til at være den, der kan. Han har heller ingen at spørge til råds. Alle andre er lige så travlt optaget med netop deres gøremål - og har heller ikke den fornødne kunnen, synes han. Så han må melde fra i netop dette tilfælde. Bedre bliver det ikke, da det viser sig, at designeren næsten har glemt sit eget forslag i mellemtiden og blot trækker på skuldrene. OK, siger han, har du fået kikket på de andre ting, vi talte om? Det har Bjarne ikke, men han lover at gå i gang med det nu. Han tager det så med hjem, arbejder videre derhjemmefra og bliver fanget af projektet. Så han kommer meget sent i seng den nat. Næste morgen afleverer han det færdige resultat, alle er begejstrede, roser hans arbejde - og dænger ham til med nye opgaver. Han kører på med flere opgaver, flere udfordringer. Men det er som, tingene efterhånden tager lidt længere tid for ham. Hans omgivelser oplever nu pludselige irritationsudbrud fra Bjarne, hvor han vrisser ad dem. Han kan godt blive lidt sarkastisk og komme med hånlige bemærkninger. Han kan pludselig smide en bunke papir ned fra skrivebordet med en rasende håndbevægelse. Alt sammen tidlige, men klare tegn på et øget stress-niveau. Det går et stykke tid, men han er mere og mere træt, når han kommer hjem om aftenen. Han har svært ved at falde i søvn, fordi hans hjerne tumler med både dagens uløste problemer, med morgendagens opgaver? men også med de situationer, hvor han selv synes, han har overreageret. Det hele fortsætter i lang tid, men det bliver mere og mere klart, at noget er galt. Pludselig en dag på kontoret siger Bjarne STOP. Hjernen står af. Forfatter: Speciallæge i almen medicin, Jørgen Lund, 2003 For en gang skyld ikke en virkelig historie fra Skulderambulatoriet, den er sakset fra Kan du genkende noget? Hilsen fra Skuldersektoren