Modulbeskrivelse for modul 5 Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed Psykomotorikuddannelsen

Transkript

1 Modulbeskrivelse for Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed Psykomotorikuddannelsen

2 Modulets titel: Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed Tema: Modulet retter sig mod rollen som sundhedsprofessionel og/eller sundhedspædagogisk samarbejdspartner. Der er fokus på relaterede professioners forskelligartede bidrag til at fremme kvalitet, kontinuitet og tværfagligt samarbejde inden for det sundhedspædagogiske arbejdsområde samt lovgrundlag for faget og tværprofessionelle samarbejdspartnere. Der er endvidere fokus på livsvilkår og på de sociale, kulturelle og institutionelle faktorers betydning for sundhedsfremmende, sundhedsbevarende og forebyggende tiltag. Modulets læringsmål og tilhørende fag Læringsmål: 1. Redegøre for overvejelser vedrørende samarbejde og kommunikation med andre faggrupper 2. Beskrive fagets retslige og etiske aspekter og forklare, hvilke rammer disse sætter for udøvelsen af egen profession og et flerfagligt sundhedsprofessionelt samarbejde 3. Forstå og forklare, hvordan kommunikation og informationsteknologi kan anvendes i forhold til arbejde med dokumentation og kvalitetssikring 4. Formidle eget fagområdes bidrag i en tværprofessionel indsats 5. Søge, formidle og anvende empirisk, udviklingsog forskningsbaseret viden i relation til opgaver inden for sundhedsfremme, afspænding, forebyggelse, formidling, behandling og/eller rehabilitering 6. Indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige relaterede professioners ansvar og kompetence i forhold til en flerfaglig opgaveløsning Fag: Psykomotorisk behandling Psykologi Almen pædagogik Samfundsfag Psykomotorisk teori og metode Samfundsfag Behandling Psykomotorisk behandling Psykomotorisk gruppeundervisning bevægelse Psykomotorisk teori og metode Psykomotorisk gruppeundervisning bevægelse Psykologi Almen pædagogik Samfundsfag Videnskabsteori Psykomotorisk teori og metode Samfundsfag Fordeling af ECTS-point på Psykomotorisk behandling: 2 Psykologi: 2 Psykomotorisk gruppeundervisning: 2 Samfundsfag: 3 Psykomotorisk teori og metode: 3 Videnskabsteori og metode: 1 Pædagogik: 2 2

3 FAGBESKRIVELSER TIL MODUL 5 Modul: 5 Fag: Psykomotorisk behandling ECTS-point: 2 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Redegøre for overvejelser om psykomotoriske behandleres samarbejde og kommunikation med andre faggrupper. Journalisering som redskaber til kommunikation og samarbejde med andre faggrupper. Følgende lægges på Studienet: Evalueringsskema Journal Journal - opfølgende behandlinger Journalguide Vejledning om journalføring Jf. læringsmål 1) på Jürgensen, Carsten: Muskeltest. Skolen for psykomotorik. 6 sider Ebbe, Grete: Oplæg til kursus om Muskelpalpationstesten (2009). 3 sider Ebbe, Grete: Muskeltesten. 1 side Ebbe, Grete: Definition af muskelsvar, kropsomrids og beskrivelse. 1 side Ivanouw, Jan: Problemstillinger i forbindelse med kropsterapi. Eget forlag s og Søge, formidle og anvende empirisk, udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til opgaver inden for behandling Jf. læringsmål 5) på Formidle den psykomotoriske behandlings bidrag i en tværprofessionel indsatssammenhæn g. Søgning af viden på baggrund af refleksion over eget arbejde og journal over behandlingsforløb med medstuderende. Formidle og anvende viden i praksis i behandlingsforløbet. Afdækning af andre sundhedsprofessionelle s indsats i forhold til behandlingsforløbet med medstuderende. Jf. læringsmål 4) på 3

4 Beskrive etiske aspekter vedrørende berøring i psykomotorisk behandling, i forhold til rammer for udøvelsen af egen profession i et flerfagligt sundhedsprofession elt samarbejde Jf. læringsmål 2 på Etiske aspekter i berøring Kontekst og relation: Det personlige møde Blufærdighedsgrænser Iagttagelser og observation. DAPs etiske retningslinjer Undervisnings- og arbejdsformer: Gruppearbejde Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og -opgaver Logbogsarbejde Hjemmeopgaver Rollespil Praksis- og metodetræning 4

5 Modul: 5 Fag: Psykomotorisk gruppeundervisning - bevægelse ECTS-point: 2 Fagets mål: Fagets indhold: Litteratur: Formidle eget fagområdes bidrag i en tværprofessionel indsats Jf. læringsmål 4) på Gennem praktisk arbejde afdække og afprøve, hvordan temaer indenfor psykomotorisk gruppeundervisning kan bidrage i et tværprofessionelt samarbejde. Konkrete temaer: Grounding i naturen Labans bevægelseslære i hverdagssituationer Gennem cases planlægge, afprøve, evaluere og vurdere en psykomotorisk indsats i forbindelse med tværprofessionelle problemstillinger. Borghäll, J. (2011): RUDOLF LABAN og jeg En genial bevægelseslære i teori og praksis. Institut for Solskin, s Hinrichsen, E.K. & Kissow, A.-M.(2011): Undervisning i bevægelse: praktiske eksempler. I: Kissow, A.M, Lisby, H, Læssøe, U. (red): Bevægelse. En grundbog, Munksgaard Danmark, s Schriver, Nina Billestein (2005): Skoven som rum for fysioterapi. Skovens betydning for læring og bevægelse. I: Larsen, K. (red.): Arkitektur, krop og læring. Hans Reitzels Forlag, s Søge, formidle og anvende empirisk, udviklings- og forskningsbaseret viden i relation til opgaver inden for sundhedsfremme, afspænding, forebyggelse, formidling, behandling og/eller rehabilitering. Jf. læringsmål 5 på Bred litteratursøgning af relevant udviklings- og forskningsbaseret viden indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Søge viden om begreberne motivation og empowerment i relation til psykomotorisk gruppeundervisning. Formidle og anvende udviklings- og forskningsbaseret viden i praksis, som er relevant for psykomotorisk gruppeundervisning indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Andersen, M. L., Brok. P.N., Mathiasen, H.(2000): Empowerment på dansk, Dafolo, s Flammild, M. & Verdich E. (2011): Det projektorienterede samfund. En undersøgelse af interventionsmetode i to sundhedsfremmende projekter med fokus på fysisk aktivitet, eksamensopgave modul 1, Master i Idræt og Velfærd, Københavns universitet. (Hentes på UCviden) Skjaerven, L., H., Kristoffersen, K., Gard, G.: An Eye for movement quality: A phenomenological study of movement quality reflecting a group of physiotherapists understanding of the phenomenon. I: Physiotherapy Theory and Practice, 24 (1): 13-27,

6 Undervisnings og arbejdsformer: Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Kropsrelaterede oplevelsesorienterede øvelser og -opgaver Vejledning og supervision Logbogsarbejde Skriftlige opgaver 6

7 Modul: 5 Fag: Psykomotorisk Teori og Metode ECTS-point: 2 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Identificere relevante psykomotoriske metoder til undervisning af grupper inden for sundhed og sundhedsfremme Gennemgå forskellige metoder i undervisning af grupper, og se på deres relevans i forhold til sundhedsfremmende indsats. Identificere og konstruktivt forholde sig til psykomotoriske terapeuters professionsfelt og -identitet (rammer og vilkår for psykomotorisk professionsudøvelse) Formidle og redegøre for psykomotoriske kernekompetencer, indenfor konteksten; sundhedsfremme og tværprofessionelt samarbejde Jf. læringsmål 4 og 6) på Psykomotoriske terapeuters professionsfelt og -identitet, herunder: Beskæftigelsesområder og målgruppeområder Om autorisation og overenskomst med sygesikringen Professionens tavse dimensioner Arbejde med at identificere og formidle psykomotoriske professionsfaglige og professionspersonlige kompetencer. Autorisation og overenskomst med sygesikringen DAP tager hul på debatten. DAP temanummer, august 2010, s Brok, Helle: Kropslige relationskompetencer. I Afspændingspædagogen 2/2007 Danske afspændingspædagogers præsentationshæfte: Afspænding og psykomotorik krop-erkendelse-handling, 14 sider (udleveres af underviser) Føgh, Maja: Afspændingspædagogisk behandling af stress, i: Akasha, Ea Suzanne (red): Afspændingspædagogik tekster om faget , Forlag for Afspændingspædagogik & Psykomotorik (s ) Ivanouw, jan: Hvad er en afspændingspædagog, i: Akasha, Ea Suzanne (red): Afspændingspædagogik tekster om faget , Forlag for Afspændingspædagogik & Psykomotorik (s ) 7

8 Jørgensen, Grethe: Afspænding. En grundbog. Forlag for Afspændingspædagogik og Psykomotorik. Kapitlet: Sundhed, sygdom, helbredelse (s ). Jørgensen, Per Schultz: Den personlige underviser i et videnssamfund. I: Winther, Helle (red.) (2012), Kroppens sprog i professionel praksis om kontakt, nærvær, lederskab og personlig kommunikation, Værløse, Billesøe & Baltzer, s Studieordningen, s. 5-6 Winther, Helle m.fl. (2001): Fodfæste og Himmelkys, Højbjerg, forlaget Hovedland, s Undervisnings- og arbejdsformer: Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Hjemmeopgaver vejledning 8

9 Modul: 5 Fag: Pædagogik ECTS-point: 2 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Have grundlæggende viden om almenpædagogik og socialpædagogik samt indsigt i pædagogisk udviklingsarbejde Introduktion til faget pædagogik i sundhedsarbejde og centrale pædagogiske teorier. Jf. læringsmål 5) på Præsentation af pædagogisk udviklingsarbejde Glinsvad, Birte (2006): Sundhedspædagogik. I Hørdam, Britta & Pedersen, Carsten (Red.). Vidensformer Pædagogik Sundhed. (s ) Olsen, Anne Breinhold (2009): Livsglæde er en af de største gaver vi kan give børn. Bakspejlet, (tema EVA), s Lokaliseret den 27. juni 2012 på: Have grundlæggende viden om menneskesyn og sundhedssyn i arbejdet og samarbejdet med børn, unge og forældre samt mennesker med særlige behov Jf. læringsmål 5) på Have viden om sundhedsbegreber og sundhedsopfattelser i pædagogisk arbejde og i perspektiv af pædagogisk teori Jf. læringsmål 5) på Have viden om pædagogisk arbejde i relation til læring og forandringsprocesser Pædagogisk tilgang til sundhedsfremme. Sundhedspædagogiske grundsyn i arbejdet med børn og deres familier samt målgrupper med særlige behov. Sundhed og pædagogik, teoretisk og begrebslig introduktion til forholdet mellem to faglige perspektiver i arbejdet med sundhedsadfærd og livsstil Sundhedspædagogisk arbejde med fysisk træning, og evidens for fysisk aktivitet som forebyggelse og behandling. Sundhedpædagogik som Johannessen, Helle (2005). Pædagoger og sundhedsarbejde: en bog om levekår, livsstil og helbred (2.udgave). Munksgaard. Kap. 2: Sundhedssystemet i bredt perspektiv (s ). Johannessen, Helle (2005). Pædagoger og sundhedsarbejde: en bog om levekår, livsstil og helbred (2.udgave). Munksgaard. Kap. 3: Sundhedslæring (s ). Sundhedsstyrelsen (2011): Sundhedsstyrelsen: Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling (s ) Lokaliseret d. 27. juni på: kaktivitet/fysiskaktivitethaandbog.pdf 9

10 forandring. Eksempler på igangsætning af lærings- og forandringsprocesser i praksis Sundhedsstyrelsen (2007): Sundhedsstyrelsen: Politik for bevægelse i kommuner og skoler et inspirationsmateriale i teori og praksis. (s.7-53) Lokaliseret d. 27. juni på: ving/bevaegkommskole_17dec07.pdf Have færdigheder i at kunne analysere, fortolke og reflektere over sundhedspædagogiske grundsyn Jf. læringsmål 5) på Have færdigheder i at identificere pædagogiske aspekter og perspektiver i sundhedsrelateret og psykomotorisk arbejde Jf. læringsmål 1) og 5) på Introduktion til værdier i relation til sundhedspædagogiske teorier og sundhedsfremmende arbejde. Analyser af og refleksioner over sundhedsfaglige felter og faggrupper i møder med brugeren/borgeren/klienten/ barnet Wistoft, Karen (2009) Sundhedspædagogik viden og værdier. Hans Reitzels forlag.( S ) Jacobsen, Caroline (2005). Sundhed i pædagogisk praksis. Århus Academia. Kap. 14: Sundhed og Pædagogens kompetencer ( s ). Undervisnings- og arbejdsformer: Problembaseret læring Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Studierelateret læsning Vejledning 10

11 Modul: 5 Fag: Psykologi ECTS-point: 2 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Den studerende skal kende forskellige principielle opfattelser af begreberne sundhed og sygdom Jf. læringsmål 5 Sundhedsbegreber og sygdomsmodeller Ehlers, L. (2008a). De nye sygdomme sygdom eller somatisering I: Friis-Haché, E., Elsas, P. og Nielsen, T. (Red.). Klinisk sundhedspsykologi. København: Munksgaard. (s ). Nielsen, Thomas (2006) Sundhedspsykologi en introduktion. København: Frydenlund. (s. 9-13) Den studerende skal kende centrale målsætninger for sundhedsfremme og forebyggelsesprogrammer, kende eksempler på konkrete interventioner og kende kriterier for bedømmelse af deres effekt Jf. læringsmål 5 Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedspsykologisk intervention Ehlers, L. (2008b). Køn og sygelighed. I: Friis-Haché, E., Elsas, P. og Nielsen, T. (Red.). Klinisk sundhedspsykologi. København: Munksgaard. (s ). Nielsen, Thomas (2006) Sundhedspsykologi en introduktion. København: Frydenlund. (s ) Den studerende skal kende til overvejelser omkring særlige målgrupper for sundhedspædagogiske interventioner. Jf. Modulets indledning Kønsforskelle og etnicitet i sundhedsfremme arbejde Friis-Haché, E. (2008). Funktionsevne og funktionsbegrænsning I: Friis-Haché, E., Elsas, P. og Nielsen, T. (Red.). Klinisk sundhedspsykologi. København: Munksgaard. (s ). Den studerende skal kende principielle problemområder i tværfagligt samarbejde samt have kendskab til ressourcer til Sociale og personlighedsfaktorer i sygdomsudvikling og sundhedspsykologisk interventioner. Tværfaglighed og kommunikation mellem forskellige faggrupper Nielsen, Thomas (2006) Sundhedspsykologi en introduktion. København: Frydenlund. (s ) Jørgensen, M.M. og Pedersen, A.F.(2008). Den bio-psyko-sociale sygdomsmodel I: Friis-Haché, E., Elsas, P. og 11

12 frugtbargørelse af et sådant. Jf. læringsmål 1. Nielsen, T. (Red.). Klinisk sundhedspsykologi København: Munksgaard. ( s ). Jørgensen, T. (2009a). Sundhedsadfærd og forebyggelsesmodeller. I: Sørensen, L.V. (Red.). Sundhedsfremme og forebyggelse. København: Gads Forlag. (s ). Jørgensen, T. (2009b). Kroniske sygdomme. I: Sørensen, L.V. (Red.). Sundhedsfremme og forebyggelse København: Gads Forlag. (s ). Mirdal, G. (2008). Sundhedspsykologi i tværkulturelt perspektiv. I: Friis-Haché, E., Elsas, P. og Nielsen, T. (Red.). Klinisk sundhedspsykologi. København: Munksgaard.(s ) Petersen, V. (2007a). Samarbejde I: Hermansen, M., Løw, O. og Petersen, V. (Red.). Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer (2.udgave) København: Alinea. (s ). Petersen, V. (2007b). Procesledelse og konflikthåndtering I: Hermansen, M., Løw, O. og Petersen, V. (Red.). Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer (2.udgave) København: Alinea. (s ). Rolighed, A. (2009). Etik i sundhedsfremme og forebyggelse I: Sørensen, L.V. (Red.). Sundhedsfremme og forebyggelse København: Gads Forlag. (s

13 20) Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Vejledning Saugstad, T. (2007). Sundhedspædagogiske overvejelser.i: Mach-Zagal, R. og Saugstad,T. (Red.). Sundhedspædagogik for praktikere (2.udgave) København: Munksgaard. (s ) 13

14 Modul: 5 Fag: Samfundsfag ECTS-point: 3 Grundbog: Niklasson, Grit (red.) (2013): Sundhed, menneske og samfund. Samfundslitteratur. København Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Have et grundlæggende kendskab til overordnede sociologiske teorier og metoder for både at kunne bruge og vurdere forskningsbaseret viden og selv at kunne anvende teori og metode til dokumentation. Jævnfør læringsmål 3) og 5) på Gennemgang af principper i centrale klassiske og moderne sociologiske teoretikere for at få grundlæggende kendskab til overordnede sociologiske teorier som referenceramme for at vurdere og anvende viden baseret på forskning. Introduktion til metodebegreber som kvantitativ/kvalitativ metode Jacobsen, Benny et. al (1998): Hvordan udforsker sociologer samfundet. I Sociologi og modernitet, Columbus s Grundbog: Larsen, Kristian (2010): Pierre Bourdieu. I Sundhedssociologi. En grundbog Hans Reitzels Forlag. S At kende aktuelle definitioner på centrale begreber indenfor modulets overordnede genstandsfelt. Have kendskab til undersøgelser af faktorer, der påvirker menneskers helbred. Have kendskab til forskellige sociologiske forklaringsmodeller på ulighed i fordeling af sundhed og sygdom i befolkningen for at kunne reflektere over egen praksis. Jævnfør læringsmål 5) på og modulets temaramme Begrebsliggøre temaer som sundhedsfremme, forebyggelse og sundhedspædagogik både individuelt og kollektivt Formidling af viden om hvordan både strukturelle og individuelle faktorer påvirker menneskers helbred Præsentation af kortlægninger af befolkningens helbred set ift sociale forhold og arbejdsliv for herigennem at få kendskab til social ulighed i fordeling af sundhed og sygdom Grundbog, flg. kapitler: Kap. 3 Jensen, Bjarne Bruun: Sundhedsfremme og forebyggelse. S Kap 5. Iversen, Lars: Ulighed i sundhed levekår og livsstil. S Kap. 13. Lund, R og Nilsson, C.J.: Sundhed og sociale netværk. S Aktuelle undersøgelser lægges på Studienet Have kendskab til forskellige tilgange til begreber som sygdom og sundhed for at kunne indgå i nuancerede dialoger om praksis med andre professioner. Præsentation af forskellige forklaringsmodeller om sundhed og sygdom for herigennem at få kendskab til og reflektere over forskellige perspektiver på begreberne sundhed og sygdom for at kvalificere Gannik, DE(2009): Diagnosen som sygdomskonstruktion er der et alternativ, I Månedsskrift for læger 11/2009 Frank, L (2011): Der må være en diagnose. Artikel Weekendavisen 14

15 Jf. læringsmål 1), 4), 5) og 6) på Have kendskab til rammevilkårene for social- og sundhedssystemet og for professionernes samarbejde for at kunne indgå i tværfaglige samarbejdsprocesser. Jf. læringsmål 1), 2), 4) og 6) på samarbejdsprocesser. Præsentation af et moderne kritisk perspektiv på magt i mødet med borgeren. Formidling af social- og sundhedssystemets virkemåde og rammevilkårene for professionernes (sam)arbejde herunder fremkomst og funktion af sundhedssystemet. Klassisk og moderne professionsteori og nyere undersøgelser om tværfagligt arbejde Kristensen, Tage Søndergaard (2004): Sygdom og årsager til sygdom I Iversen m. fl. (red): Medicinsk Sociologi. København. Munksgaard Danmark. s Grundbog: Kap 6. Mik-Meyer, Nanna: Magtrelationer i sundhedsarbejde. S Grundbog: Kap 4: Jørgensen, Torben: Folkesundhed. S Veng, Lene Ørnstrøm og Jens Peter Veng (1994): Et spejl af tiden. I Afspændingspædagogen nr. 6. juni 1994, side Moos, Leif (2004): Relationsprofessioner hvem er de? I Moos, Leif med fl. (red): Relationsprofessioner. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. s Ejrnæs, M (2004): Faglighed og tværfaglighed. København. Akademisk Forlag. s Lauvås, Kirsti og Per Lauvås (2004): Tværfagligt samarbejde. Perspektiv og strategi. Kap. 2: Nogle nøglebegreber. 2. udg. Århus. Forlaget Klim, s Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling, Dialogbaseret undervisning, Gruppearbejde 15

16 Modul: 5 Fag: Videnskabsteori ECTS-point: 1 Fagets mål Fagets indhold Fagets litteratur Opnå et grundlæggende kendskab til forskningens typer og faser for at kunne læse, anvende og vurdere empirisk, udviklings- og forskningsbaseret viden. Præsentation af forskningstyper, designs og forskningsmetoder samt deres kobling til det videnskabsteoretiske niveau Introduktion til evidensbegrebet Henrichsen, Lise Alsted (2010): Søgning, valg og brug af kilder. I Nielsen, Bodil, Niels Grønbæk Nielsen og Niels Mølgaard (reds.) Professionsbachelor uddannelse, kompetencer og udvikling af Jf. læringsmål 5 på praksis, Forlaget UCC, s Forskningsprocessens faser Analyse af udvalgte artikler Salling Larsen, Anne-Lise og Hans Vejleskov (2006): Forskningens typer og faser. I Videnskab og forskning, Gads Forlag, s Reiper, Olaf og Hanne Foss Hansen (2007): Metodedebatten om evidens, AKF Forlaget. 7/pdf/metodedebat_evidens.pdf, s Thisted, Jens (2010): Forskning og forskningsmetoder. I Forskningsmetode i praksis Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik, Munksgaard Danmark, s Undervisnings- og arbejdsformer: Vidensformidling Dialogbaseret undervisning Gruppearbejde Udvalgte artikler 16

17 Bedømmelse Indstilling til prøven: For at den studerende kan gå til prøve i skal følgende være opfyldt: 80 % tilstedeværelse i praksisfagene; Psykomotorisk behandling og Undervisning af grupper. Har afleveret journal fra fire gange behandling af udefrakommende har fået godkendt obligatoriske studieaktiviteter i følgende fag: pædagogik, psykologi og samfundsfag. Har fået godkendt obligatorisk studieaktivitet på tværprofessionelt forløb. Prøven Prøven er intern, individuel, skriftlig og bedømmes efter 7-trins skalaen. Prøven består af en 48 timers skriftlig hjemmeopgave, med en tema- og metodemæssig bunden opgave. De overordnede temaer er psykomotoriske terapeuter som sundhedsprofessionelle, professionsvilkår, tværprofessionelt samarbejde og sundhedsfremme. Tekstmateriale og spørgsmål til prøven sendes til den studerende og offentliggøres på. Opgaven afleveres på uddannelsesinstitutionen 48 timer efter. Dato og tidspunkter formidles på Studienet. Eksamensopgaven består af spørgsmål, der retter sig mod analyse af en case med anvendelse af modulets pensum. Det er tilladt, men ikke et krav, at inddrage pensum fra tidligere moduler Opgaven har et omfang på 4-5 side, svarende til tegn. 17