DEBATAVIS TELEMEDICIN GIVER LIGHED I BEHANDLINGS- TILBUD MELLEM RIG OG FATTIG. Vi behandler Danmark med fokus på telemedicin

Transkript

1 DEBATAVIS Vi behandler Danmark med fokus på telemedicin Folkemødet Bornholm 2015 Det er en stor opgave for sundhedsvæsenet med de mange akutte indlæggelser. Fremover vil der være flere mennesker med kroniske sygdomme og færre ansatte til arbejdet. Læs mere på side 5 Færre sygehuse og kortvarige specialiseret behandling kræver, at telemedicin er fuldt udviklet og i drift i hele det danske sundhedsvæsen for borgerens skyld. Læs mere på side 4 TELEMEDICIN GIVER LIGHED I BEHANDLINGS- TILBUD MELLEM RIG OG FATTIG Med telemedicin nås borgere, som ellers ikke nås. I Danmark bliver det nødvendigt at bruge velfærdsteknologi. Flere ser gerne hurtig implementering af telemedicin. Med indførelse af telemedicin giver det først og fremmest muligheder at nå borgere, som ikke nås på anden måde. De rige og højtuddannede får meget ud af sundhedsvæsnet, men de dårligst uddannede med laveste indkomst ikke får så meget ud af sundhedsvæsnet. Måske telemedicin kan få fat i dem, hvilket kunne give lighed i behandlingstilbuddet, mener lægelig direktør Peder Jest ved Odense Universitetshospital: - Ved hjælp af telemedicin kommer vi i kontakt med borgere, som vi i sundhedsvæsnet ellers ikke har kontakt med. Vi har med den kommende udvikling af demografien og de kroniske sygdomme ikke råd til at lade være at bruge velfærdsteknologi til at gøre ting nemmere og billigere. Telemedicin er et værktøj og giver mulighed for en rationel behandling og for lighed i behandlingstilbud. Telemedicin nu Direktør Anne Brandt ved Danmarks Lungeforening ser også potentialet i telemedicin: - Jeg er ked af, at det går så langsomt med at implementere telemedicin. Derfor ser jeg frem til færdiggørelsen af storskala projekter, som forhåbentlig kan danne fundament og skabe evidens for beslutninger om at indføre telemedicin. Hun ser, at der i fremtiden vil blive implementeret gode velfærdsteknologiske løsninger. - Der er behov for nytænkning og innovative løsninger i sundhedsvæsenet. For at implementere løsningerne kræves det, at der ses på incitamentsstruktur og sammenhængskraft i patientforløbet. Det skal også afklares, hvem der er behandlingsansvarlig for patienten. Og ikke mindst skal de telemedicinske løsninger tilbyde patienten et link til den patientforening, som kan hjælpe dem med støtte og rådgivning, siger Anne Brandt. Takst for telemedicin? Lisbeth Østergaard er KOL-sygeplejerske ved Bispebjerg Hospital og har modtaget Charlotte Munck prisen for et innovationsprojekt med virtuel holdtræning i Hun håber, at andre snart får øjnene op for, at telemedicin virker godt og giver penge til det. - Psykiatrien får en ydelse for en telemedicinsk behandling svarende til, at patienter kommer ind personligt. Det kunne man læse i Dagens Medicin for nyligt. Som det ser ud for os nu, skal hospitalet tage pengene et andet sted fra. Hvis DRG-ydelsen (afregningstakst fra staten) var prisfastsat svarende til en konsultation, ville business-casen på virtuel holdtræning være positiv allerede for mindre projekter. Hvem er det, der fastsætter DRG-ydelser?

2 VI BEHANDLER DANMARK ET FOKUS PÅ TELEMEDICIN Er danskerne klar til af få behandling i eget hjem? Det vil vi gerne debattere og har spurgt dem, som arbejder med telemedicin i dag. af direktør Kurt Christensen Frihed til valg freedom of choice. Vær med i debatten og mød os i Kasters Gård Lørdag den 13. juni 2015 kl Nørregade 8, 3770 Allinge (overfor Gæstgiveren) flere danskere over 70 år de næste fire år i Danmark. Alene denne kendsgerning udløser en kæmpe opgave for vores sundhedsvæsen, fordi der med alderen kommer en risiko for at få flere kroniske sygdomme. Det øger presset på sundhedsvæsenet samtidigt med, at de nye supersygehuse har langt færre antal senge og med længere afstand for patienten. Vi vil gerne debattere telemedicin, fordi det kan være en af løsningerne til at håndtere de mange ældre med det samme antal ansatte i sundhedsvæsnet. Telemedicin giver mulighed for at behandle i eget hjem, men er Danmark klar til at modtage behandling i eget hjem? Det sætter vi fokus på med denne debatavis, hvor dem, som allerede kender telemedicin, giver deres syn på, hvilken rolle telemedicin vil spille fremover. Spørger vi de patienter, som allerede i dag modtager telemedicin, fortæller de, at de er trygge ved behandlingen. Patienterne lærer at mestre sin sygdom og tager ansvar for behandling patient empowerment. Patienterne er klar til telemedicin. Politikerne taler meget om telemedicin og ser det som fremtidens mulighed, men samtidigt viser undersøgelser, at fundamentet til udbredelsen af storskala telemedicinske projekter ikke er til stede f.eks. med den rette incitamentsstruktur eller lovgivning. Udviklingen af de nye behandlingsmetoder er ofte båret af ildsjæle, som må overvinde kulturelle barriere ved at foreslå, at en behandlingsform ændres til en anden. Barriere af mere praktisk karakter såsom at de elektroniske systemer taler samme sprog, skal også overvindes. Tør de danske politikere træde i karakter sammen med sundhedspersonalet og gøre klar til at understøtte udbredelsen af telemedicin? Hvad har de ansvarlige politikere tænkt sig at gøre for at hjælpe og udvikle velfærdsteknologien, der støtter behandling i eget hjem? Hvad betyder patienters livskvalitet for samfundet? Og hvorfor må en telemedicinsk behandling ikke koste det samme som en behandling på sygehuset? Det er nogle af de spørgsmål, som jeg håber at få svar på efter Folkemødet på Bornholm. 2

3 UNFAIR FORVENTNINGER TIL TELE- MEDICIN KONTRA KRÆFTMEDICIN Der er forventninger om, at telemedicin skal være bedre og billigere modsat forventninger til andre behandlingsformer. Forventningerne skal genovervejes. Forventer vi, at den næste nye kræftmedicin er billigere? Nej, det gør vi ikke ifølge ph.d. studerende og innovationskonsulent Anne-Kirstine Dyrvig ved Center for Innovativ Medicinsk Teknologi ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet. Ifølge hende er ny medicin altid dyrere end den gamle, og det er slet ikke til diskussion. - At få diagnosen kræft er i samfundet nok opfattet som noget af det mest forfærdelige, man kan få. Vi stiller ikke spørgsmålstegn ved, hvad behandlingen koster. Til gengæld skal telemedicin være billigere, lyder det fra nogle, men intet bliver billigere. Vi skal genoverveje forventninger om telemedicin, og hvad det skal kunne gøre for os, siger Anne-Kirstine Dyrvig. Telemedicin ændrer ikke ved medicinsk eller kirurgisk praksis, men følger op på behandlingerne før, under og efter indlæggelse. Forventer telemedicin Anne-Kirstine Dyrvig mener, at telemedicin vil spille en enormt stor rolle i fremtiden: - Jeg kan ikke se, det kan være anderledes. Sundhedsvæsnet skal ikke sidde med armene over kors nu. Vi forventer telemedicinsk behandling som borger og patient og som samfund lidt som vi ser netbank. De ubemandede hæveautomater bliver lukket, og det samme vil ske indenfor sundhedsvæsnet. Er sundhedsvæsnet med eller ikke med? - Vores vigtigste opgave er at sikre, at det er de rigtige telemedicinske ydelser, vi bruger. Derfor skal vi sørge for at teste dem i videnskabelige studier, inden vi tager dem i brug for der er mange, der melder sig på markedet. Både virksomheder med gode og mindre gode produkter. Telemedicinsk placebobehandling I randomiserede undersøgelser er set-up fuldstændig stringent med en udvalgt gruppe af de patienter, man ser på sygehuset. I de videnskabelige studier kan man derfor ikke ændre på praksis undervejs. Således bliver studiet en barriere for at finde det optimale set-up for telemedicin, fordi det typisk er en organisatorisk ændring, som kræver fleksibilitet. Et andet problem i studier af telemedicin, er at finde den gode sammenligning. I medicin bruger man kalktabletter som placebobehandling. Men hvilken placebobehandling skal vi give som telemedicinsk kalktablet?, spørger Anne-Kirstine Dyrvig undersøgende. I medicinsk teknologivurdering er der fire aspekter: Den kliniske effekt Det organisatoriske set-up Økonomi Hvad siger patienterne? 3

4 TELEMEDICIN SKAL VÆRE FULDT IMPLEMENTERET I 2020 Færre sygehuse og kortvarige specialiseret behandling kræver, at telemedicin er fuldt udviklet og i drift i hele det danske sundhedsvæsen for borgerens skyld. Om fire år vil der være flere danskere over 70 år end i dag. Allerede nu er personalet på landets sygehuse meget presset. Det giver udfordringer for det danske sundhedsvæsen. - Vi er tvunget til at holde patienter sunde og raske og væk fra hospitalet. Det er væsentligt, for der er ikke personale til at tage sig af det. Vi må assistere hinanden ved hjælp af teknologi. Så konkret udtrykker lægelig direktør Peder Jest fra Odense Universitetshospital sig om, hvordan telemedicin passer ind i tråd med, at der er færre senge til patienterne i 2020 på de nye supersygehuse. - Det er nødvendigt med telemedicin, som skal være fuldt udviklet på det tidspunkt og i drift ved sundhedspersonale, borgere og lægen i den almene praksis. Der vil være færre sygehuse, længere vej til sygehusene og kortvarige specialiseret behandling. Borgere og det sundhedsprofessionelle personale skal tænke og handle anderledes. På det punkt er telemedicin et vigtigt instrument. Allerede nu er der rekrutteringsproblemer og mangel på sygeplejersker, siger Peder Jest. Telemedicin på højde med fremmøde Med telemedicin vil borgerne få et behandlingstilbud på højde med direkte fremmøde. Samtidigt vil behandlingen være til stede, hvor som helst og når som helst - modsat det personlige fremmøde. - Det er en fordel ved telemedicin. Vi vil også opnå, at en stor del befolkningen selv håndterer sundhedsydelser, idet der er hjælpemiddel hertil. Så kan vi bruge de ekstra ressourcer til den, der ikke selv kan håndtere det. Det frigiver ressourcer, mener Peder Jest. FAKTA: Lægelig direktør Peder Jest ved Odense Universitetshospital om telemedicin. Der er alt overvejende fire faktuelle forhold. Resultatet at borgerne er rigtig glade for telemedicin, altså dem, der har prøvet det. Det sundhedsprofessionelle personale er overvejende tilfreds. Der er meget få undersøgelser, der viser med sikkerhed, at telemedicin er bedre med anden form for behandling. Nogle rejser tvivl. Der findes ikke nok randomiserede undersøgelser, som er overbevisende. Hvis man ser på, om det kan betale sig i de randomiserede undersøgelser, kan det ikke betale sig. Der er ikke en overbevisende business case, der skal mere til. Men når telemedicin er i daglig drift, viser det en positiv business-case. 4

5 KOL: AKUTTE INDLÆGGELSER OM ÅRET Det er i sig selv er en stor opgave for sundhedsvæsenet. I fremtiden spås der om flere mennesker med kroniske sygdomme, færre ansatte og et presset sundhedsvæsen. Det er en udfordrende kombination, der venter det danske sundhedsvæsen. Skal der tegnes et sygdomsmæssigt billede bare af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL), anslås det, at der i dag er cirka danskere med KOL. Nogle af dem er ifølge direktør Anne Brandt, Danmarks Lungeforening meget syge: - I Danmark har vi om året ca akutte indlæggelser pga. KOL. Bare det at håndtere udrykningerne alene, er en stor opgave for det danske sundhedsvæsen. Hvis vi kunne undgå, at nogle mennesker med kroniske lungesygdomme bliver så dårlige, at de må ringe 112, ville vi spare mange penge, skabe mere tryghed for patienten og i øvrigt minimere risikoen for, at patienten får en infektion af miljøet på sygehuset. Empowerment KOL-patienter skal ligesom andre med kroniske sygdomme lære at håndtere sygdommen og have hjælp til at mestre og styre behandlingen på moderne dansk kaldet empowerment. Det kan telemedicin og velfærdsteknologi understøtte. Velfærdsteknologien er en ny kommunikationskanal, som er til stor glæde for lungepatienter. - Danmarks Lungeforening har ikke fået en eneste kedelig reaktion om telemedicin på trods af alle de projekter, vi følger nationalt. Alle, der har fingrene i det, er meget positive. Vi oplever, at der både bliver lyttet til patienterne og vist stor forståelse i de nye løsninger. Lungesygdomme er forbundet en enorm utryghed ved ikke at kunne få luft. Det gør, at man bliver ubeskriveligt bange. Når sundhedsvæsenet kommer tættere på borgeren med telemedicinske løsninger hjemme hos dem selv, giver det tryghed. Underprioriteret område - Det er tankevækkende, at lungeområdet i en årrække har været så underprioriteret i forhold til hjerte- og kræftområdet.. Med telemedicinen føler lungesyge mennesker sig set og godt behandlet, og jeg kan kun ønske mig, at lungesygdomme prioriteres endnu højere af sundhedsvæsenet i fremtiden. FAKTA: Korrekt behandling af KOL kan reducere 25 pct. af sygdomsbyrden. Danmark har den højeste dødelighed af KOL i EU. Astma, allergi og KOL koster årligt det danske samfund ca. 20 mia. kr., heraf går næsten 8 mia. kr. årligt til behandling af lungesygdomme. En tidligt diagnosticeret og velbehandlet lunge- og allergipatient koster det halve i behandling - og har meget lavere arbejdstabsomkostninger - i forhold til en sent opdaget og utilstrækkeligt behandlet patient. Kilde: Danmarks Lungeforening, 5

6 TELEMEDICIN GIVER FLERE MULIGHEDER OG LIGHED FOR PATIENTER Med telemedicin gives et tilbud mellem at være hjemme og indlagt samtidigt med, at det giver mulighed for lighed i sundhedstilbud. Telemedicin giver et tilbud mellem sektorerne, så patienterne ikke længere kun har to muligheder: at være hjemme eller at være indlagt. Telemedicin giver en mellemløsning ved, at patienten kan være hjemme og have kontakt med sygehuset for at få hjælp. Det giver nye muligheder. Lægelig direktør Peder Jest ved Odense Universitetshospital ser bl.a. muligheden for at nå borgere, som ikke nås på anden måde. - At behandle folk i eget hjem giver mulighed for lighed i sundhedstilbud. Telemedicin er et værktøj, som giver mulighed for lighed i behandlingstilbud. Telemedicin er nødvendigt med den demografiske udvikling og udvikling af sygdomme ved mange kroniske sygdomme har vi ikke råd til at lade være at bruge velfærdsteknologi til at gøre ting nemmere og billigere, hvilket er effektivt, forklarer Peder Jest. Rig og fattig samme mulighed - Der er ulighed i befolkningens sundhed. Undersøgelser har vist, at højtuddannede borgere ofte får en bedre behandling i sundhedsvæsnet. De dårligst uddannede og dem med den laveste indkomst får i nogle tilfælde ikke så meget ud af sundhedsvæsnet. Måske kan vi med telemedicin få fat i dem. Vi håber, at vi med telemedicin kan give de patienter et bedre behandlingstilbud, siger Kristian Kidholm, som er forskningsleder ved Center for Innovativ Medicinsk Teknologi ved Odense Universitetshospital. Som han ser det, vil telemedicin komme til at spille en stor rolle i fremtiden, fordi patienterne skal udskrives hurtigere samtidigt med, at der er et øget behov og flere patienter, fordi der bliver flere og flere ældre. - Vi skal hele tiden have patienterne hurtigere igennem sygehusvæsenet med det samme antal sygeplejersker og læger. Derfor kan telemedicin være en hjælp til de patienter, som kommer hurtigt hjem fra en indlæggelse på sygehuset og skal klare sig i eget hjem, mener Kristian Kidholm. 6

7 TELEMEDICIN I STORDRIFT HAR EN ØKONOMISK GEVINST Telemedicin er patientinddragende og i særdeleshed patient empowerment. Der er en større medvirken fra patienten og en bedre læring, hvilket er en stor styrke. Et telemedicinsk forsøg som Tele KOL viser, at det er lige så dyrt eller dyrere som patientfremmøde. Men med patienter er det billigere end ved fremmøde, og de følgende år vil give yderligere tal på telemedicinske forsøg. Lægelig direktør Peder Jest ved Odense Universitetshospital ser store muligheder med telemedicin: - Når jeg summerer op, skal vi køre telemedicin, fordi teknologien bliver billigere. Der er startvanskeligheder, som der også er ved andre nye tiltag, men patienterne og de sundhedsprofessionelle er tilfredse. Ser man på telemedicin i stor drifts sammenhæng, kommer der en økonomisk gevinst. afslutte hospitalsophold tidligere og undgå hospitalsindlæggelser. Vi må også undersøge og observere, hvad gør distanceret behandling ved en? Der er positive og negative ting, og det må være op til Etisk Råd at diskutere det, mener Peder Jest. På Odense Universitetshospital er erfaringen, at folk, som har en person, der følger en ved indlæggelse, oplever at være mere trygge. Patienterne er helt med på at bruge telemedicinske kommunikationsformer, og i de hjemlige omgivelser forstår de ting, som de siger, at de aldrig har hørt før, selvom de har fået det samme forklaret på sygehuset. Ved at være i hjemmet og få forklaret f.eks. hvordan medicin skal tages, begynder de at lære på en anden måde. - Med telemedicin er der større patientinddragelse end jeg har set i mange ambulante situationer på hospitalet. Inden for telemedicin findes værktøjer med andre muligheder, som der er behov for. Det er tiden at udvikle de positive værktøjer. Observere distanceret behandling Telemedicin er ikke en erstatning for hospitalsophold. Telemedicin er ikke en erstatning af senge, det er et understøttende instrument til at sikre, at patienter ikke bliver indlagt på hospital enten som opfølgning efter hospitalsophold eller i samarbejde med patienten. - Vi må væk fra den gamle tro om, at patienten er hjemme i stedet for i en seng på hospitalet. Telemedicinske løsninger kan være med til at Patient empowerment Med telemedicin teknologier er der helt andre muligheder, f.eks. teletolkning. Det er mere præcist, mere velovervejet og mere indrullerende. Sundhedspersonalet bruger mediet og har fokus på mennesket i mediet, som de bliver trænet i. De brænder sig mere fast i patienten og borgeren. Der er ingen forstyrrende elementer med, at de f.eks. bliver ikke afbrudt. Telemedicin kommer til at spille en stor rolle. Se film om patient empowerment her: 7

8 OMSORGSTELEFON HJÆLPER ELSE MED AT FÅ STYR PÅ TIDEN Efter en blødning i hovedpulsåren ved hjertet, har Else haft svært ved at finde ud af tiden og har brug for hjælp til at sætte struktur på hverdagen. Det var en dramatisk dag for 60-årige Else Andersen fra Odense, da hun i 2006 fik en flænge i hovedpulsåren ved hjertet. Heldigvis skete det, da hun var sammen med sine to søstre, som ringede 112 og dermed overlevede hun. Siden da har hun haft brug for guidet støtte fra Odense Kommune. Som en del af omsorgstelefonen har hun en videoskærm, der forbinder hende med hjemmeplejen ved Odense Kommune. Videoskærmen står tæt ved hendes yndlingsstol i stuen, og her får hun guidet støtte fra kommunen og kan se medarbejderen fra Odense hjemmeplejen, mens de taler sammen. Hun sætter stor pris på hjælpen: - Jeg er utrolig glad for det. Det er supersmart og genialt. Den har været uundværlig for mig. Hvis jeg ikke har haft kontakten, var jeg ikke kommet så langt. Jeg vil meget hellere hjælpes via videokontakt end have besøg af en fra hjemmeplejen. Ringer på aftalt tidspunkt - Medarbejderen fra Odense Kommune spørger, hvordan jeg har det og hjælper mig med at sætte struktur på tiden. Jeg har det svært med klokkeslæt, efter jeg blev syg. Hun ringer kl. 8.00, hvor jeg er klar til at modtage kontakten. Så er jeg oppe. Jeg skal være på Tarup Gammel Præstegård (dagtilbud) inden kl Førhen ringede jeg til min mand på hans arbejde 6-8 gange om morgenen og spurgte til tiden, når taxaen ikke var kommet. Det var en belastning for ham, forklarer Else Andersen. Else Andersen På spørgsmålet om, det er noget, som hun vil anbefale andre, kommer det prompte: Jeg vil anbefale det til enhver tid! Hun synes, at udstyret er let at betjene og er en kæmpe opfindelse, at det her kan lade sig gøre. FAKTA: Odense Kommune er den første danske kommune, der med omsorgstelefonen Kontakten kører rehabilitering via skærm med nærhed, tillid og tryghed. 1. juni 2015 har ordningen fungeret i tre år Social- og sundhedsassistenterne har haft opkald til forskellige borgere. 8

9 ODENSE KOMMUNE HAR OGSÅ HJEMMEPLEJE VIA VIDEOSKÆRM To social- og sundhedsassistenter har været på virtuelle besøg i borgernes hjem. De første tre år viser, at det også egner sig til nytænkende borgere opkald har Ingibjörg Hilmarsdóttir og Tanja Mejer fra Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune foretaget på tre år. Den 1. juni 2015 fejrede den nye kommunikationsform tre års fødselsdag, hvilket blev markeret med blomster til de to fra leverandøren Medisat. Odense Kommune er nemlig first movers inden for telemedicin. I Odense Kommune arbejder man ud fra en rehabiliterende tilgang med borgeren i centrum. Det betyder, at de indsatser, der gives, er målrettede den enkelte borger og udføres i et samarbejde mellem borger, pårørende og medarbejdere. I nogle tilfælde anvendes der en ny teknologi, nemlig telemedicin. De to social- og sundhedsassistenter, Ingibjörg Hilmarsdóttir og Tanja Mejer, arbejder i Kontakten, som videotelefonen kaldes i Odense Kommune. Borgerne glade for ordningen Der er tilfredshed med hjælpen via videoskærmen: - Hvis jeg ikke har haft jer, var jeg ikke kommet så langt. Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle klare mig uden jer. De fleste siger, at det er så dejligt med den her frihed, forklarer Ingibjörg Hilmarsdóttir og Tanja Mejer og fortsætter: - Vi aftaler en tid efter borgerens ønske, og efter vores opkald er borgeren fri til andre aktiviteter. For borgerne er det intenst og med nærvær på kort tid og med uafhængighedsfølelse. Der opstår en relation og fortrolighed i kontakten. Hvis en borger er skeptisk, siger jeg, du kan bare prøve, så kan du roligt sige, hvis det ikke er noget for dig. Ingen borgere har takket nej. Borgerne er mere modige og modtagelige for ny teknologi og at udvide deres horisont. Forskellighed i opgaver Opgaverne kunne være at spørge, om borgeren har spist eller drukket, taget sin medicin, at vejlede om korrekt brug af inhalationsmedicin, at vejlede om insulininjektion og blodsukkermåling og at have en motiverende samtale med borgeren om at tage ud af huset og benytte forskellige dagtilbud. Ud af dialogerne med borgerne formidler Kontakten informationer ud til borgere om de forskellige frivillige netværk og projekter, f.eks. om økonomi, besøgsven eller gåklubber. Et virtuelt besøg tager cirka fem minutter, afhængigt af borgerens behov. Hvis en borger har mange besøg i døgnet, kan et par af dem i nogle situationer varetages af Kontakten i samarbejde med den tilknyttede udkørende gruppe. Det kan også være at sikre, at indstikssteder med insulin bliver varieret. I weekenden er det det fysiske plejepersonale, der hjælper borgeren. Tanja Mejer (til venstre) og Ingibjörg Hilmarsdóttir fra Kontakten med blomster fra Medisat i anledning af, at Kontakten har eksisteret i tre år. Se film fra Odense Kommune her: 9

10 TELEMEDICIN GIVER FRIHED TIL AT GØRE NÆSTEN SOM DU PLEJER Patienter med lungesygdomme har mulighed for at træne og være hjemme ved hjælp af digitale hjælpemidler. Telemedicin er en ny kommunikationskanal, som kan give et godt forløb med patienten. Det forklarer direktør for Danmarks Lungeforening Anne Brandt. Når en patient får konstateret en kronisk lungesygdom som KOL, er det en stor omvæltning i personens liv: - Det er en kronisk tilstand for resten af livet, men du vil gerne leve, som du plejer. De telemedicinske løsninger giver frihed og mulighed til at gøre næsten, som du plejer og fx træne derhjemme. Vi ved, at der med lungesygdommen kan være forbundet en enorm utryghed ved ikke at kunne få luft. Man bliver ind i mellem ubeskriveligt bange. Sundhedsvæsenet kan være tættere på borgeren hjemme hos dem via velfærdsteknologien. Det ser vi, giver en tryghed for patienten, siger Anne Brandt. Derudover kan det ofte være bedre for patienterne at være i eget hjem frem for på sygehuset. Med en lungesygdom er man nemlig svækket i forvejen og skal derfor undgå et miljø, hvor der kan være risiko for fx at få en luftvejsinfektion. Telemedicin et supplement Telemedicin skal ses som et supplement til sundhedsvæsnets tilbud. Det frigiver ressourcer til de meget syge lungepatienter, der skal ses og vurderes på sygehus og ved speciallæge. - Som jeg ser det, skal patienterne mestre deres sygdom via unikke løsninger tilpasset den enkelte. Det at få kontrolleret sine tal og tale med fagligt personale, giver den enkelte ro og en tro på, at man kan overkomme udfordringerne. Man har nemt ved at gå i panik over situationen, når en forværring i lungesygdommen er på vej, og man ikke kan trække vejret, forklarer Anne Brandt. Hun mener, at telemedicin og digitale hjælpemidler virkelig vil kunne hjælpe mange i fremtiden. VIRTUEL HOLDTRÆNING ER HELT SPOT ON FOR KOL-PATIENTER For lungepatienter er det fantastisk at kunne træne hjemme og få et kærligt pres til at blive ved med at træne. Af journalist Sanne Berglund Thor - Det giver enorm gevinst med virtuel træning, som har en god effekt på patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL). Ordene kommer omgående fra direktør Anne Brandt ved Danmark Lungeforening på spørgsmålet om, hvad det betyder for hendes medlemmer at være med til virtuel holdtræning. Patienter med KOL skal hele tiden passe deres medicinindtag og passe deres træning. Det lærer de ofte på kursus i seks-otte uger, lige når diagnosen er stillet. Herefter er de ofte overladt til sig selv, og nogle af dem får ikke holdt fast i den vigtige 10 træning. Derfor ser hun med stor glæde på tilbuddet med virtuel holdtræning: - Det er fantastisk. Den virtuelle træning forlænger motivationen plus giver den enkelte et kærligt pres. Træning giver mere ilt Udover den fysiske træning, bliver der ofte skabt et sammenhold med de andre fra træningen. De finder ud af, at de ikke er alene og etablerer en masse socialt, hvilket giver en motivation til at få trænet. - Det sociale fylder meget og giver øget livskvalitet, men det er livsvigtigt, at de får trænet. De får ilt på anden måde, hvilket gør at lungerne ikke skal på overarbejde. Det giver et velvære, fordi kroppen optager ilt bedre, når musklerne bliver stærke. Om vinteren er mange for dårlige til fx at gå stavgang i skoven, og så er det godt med et tilbud til dem, hvor de kan træne efter evne derhjemme. Jeg ser et stort potentiale i virtuel holdtræning, siger Anne Brandt.

11 INNOVATIONSPRIS FOR VIRTUEL HOLDTRÆNING TIL KOL-PATIENTER Lisbeth Østergaard er en af Danmarks første initiativtagere til virtuel holdtræning. Hendes banebrydende arbejde danner fundament for et ph.d. projekt. En dedikeret sygeplejerske med en stor faglig indsigt og et ønske om, at patienterne med svær KOL også skulle have et tilbud om træning, affødte ideen om at lade patienter træne hjemme. Ideen opstod spontant hos KOL-sygeplejerske Lisbeth Østergaard ved Bispebjerg Hospitals Lungemedicinske afdeling: - På Kulturnatten for nogle år siden besøgte jeg Forsvarsministeriets videokonference med danske soldater i Afghanistan med spørgsmål fra publikum og fik følelsen af at være i samme rum. Jeg tænkte, så kan vi også have træning for patienterne hjemme med en videoforbindelse til os på hospitalet. Teknisk måtte det være muligt med videoforbindelser til flere patienter på samme tid. Projektet kom i gang i 2012 med penge fra Kronikerpuljen på Bispebjerg Hospital og blev i støttet af Region Hovedstadens telemedicinske center. I 2013 modtog Lisbeth Østergaard Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalers Charlotte Munck pris som anerkendelse for innovationsprojektet med virtuel holdtræning. Innovationspris I begrundelsen stod der (uddrag heraf): 40 ud af 229 KOL patienter afstod fra hospitalets KOL rehabiliteringstilbud på grund af helbredsmæssige årsager. De magtede ikke transport og ventetid i forbindelse med træning på hospitalet. Undersøgelser viser, at netop de svageste KOL patienter har mest gavn af rehabiliteringen. Derfor er det særlig vigtigt, at netop denne patientgruppe tilbydes en rehabilitering, som de har kræfter til. Patienterne var meget begejstrede. De trænede flittigt i hjemmene. Også de pårørende var begejstrede. Der var en gennemførelsesprocent på 95 %.. Lisbeth har en stor faglig viden i rehabilitering af KOL patienter. Hun har selv en stor del af æren for, at projektet er kendt nationalt og internationalt. Selv er hun beskeden: - Jeg fik prisen for at tænke ud af boksen og gøre det, der giver mening for patienterne. Vi har fået så mange tilfredse patienter, som har et tilbud, de ikke havde før, siger Lisbeth Østergaard og fortsætter: - Patienterne var meget begejstret, for de tænkte, der er ingen tilbud til mig, men det var der så alligevel. De kunne overskue at træne og modtage undervisning 1 time 15 minutter. Da de var færdige med projektet, var det hårdt at tage videoskærmen fra dem, for det var et motionstilbud, som de magtede. I alt har 75 patienter modtaget virtuel holdtræning. Det danner nu baggrund for et større ph.d. projekt, der begynder efteråret Se film fra behandlingsformen her: Fakta: I Danmarks Lungeforening skabes forbindelse til alt, hvad der hjælper medlemmerne, hvad enten det er arrangementer, fritid eller hverdag. Digitale netværk findes også for lungepatienter, som fx ofte er vågne om natten pga. deres åndenød. Det giver mening for mange, at de kan hjælpe hinanden med at holde humøret oppe. Og de digitale netværk har jo åbent 24/

12 VIRTUEL HOLDTRÆNING FORBEDREDE LONNIS FYSIK 80 % PÅ OTTE UGER Lonni Sambleben har KOL og efter en kraftig lungebetændelse takkede hun ja til genoptræning i sit hjem, hvor hun via en skærm havde forbindelse til sygehuset og fik instrukser fra en fysioterapeut. 65-årige Lonni Sambleben har haft KOL siden år 2000 og har i dag en lungekapacitet på 23%. I vinter fik hun en kraftig lungebetændelse og var indlagt på sygehus. Da hun blev udskrevet, kunne hun ikke gå på benene og blev hjulpet til sit hjem på første sal med iltflaske og iltmaske indenfor rækkevidde. Fysioterapeuten fra Bispebjerg hospital spurgte, om hun ville deltage i virtuel holdtræning i sit hjem tre dage om ugen i otte uger. Hun fik installeret en skærm med forbindelse hjemmefra og til fysioterapeuten på sygehuset. Det foregår via en sikker, krypteret forbindelse og alle otte deltagende KOL-patienter kan se og høre hinanden og fysioterapeuten. I stedet for at bruge den begrænsede energi på transport, bruger de energien på træning: - Det er en fordel at træne hjemme og dejligt at være sammen socialt. Jeg har før gået på et genoptræningshold på hospitalet, hvor vi var 12 tilmeldte. Men der dukkede aldrig 12 op, kun den første gang. Folk droppede ud. Det her er fantastisk og næsten altid med fuldt hus. Vi får vejledning over skærmen, og der sker noget, når folk holder øje med en, fortæller Lonni Sambleben. Hun mener, at man kvier sig på en anden måde for at melde afbud. Man opper sig: - Her får jeg trænet mere og har programmet sat op på mit køleskab. Jeg er dybt taknemmelig over at være med og har intet negativt at sige. Det er en stor glæde at have nogle, der hjælper en til at have det godt. Jeg er trods alt lidt isoleret. Uden det her havde jeg været et æbleskrog. Kun en træningsgang har hun været væk: - den 20. marts 2015 kunne jeg ikke være med, da min svigerdatter fik planlagt kejsersnit, forklarer Lonni Sambleben med strålende øjne om det ottende barnebarn og fortæller om holdet: - Vi er kommet så tæt på hinanden, jeg savner dem, når vi ikke er sammen til træning. Det er fantastisk at være med i dette projekt. En af dagene forklarede jeg sygeplejersken, at jeg havde det skidt. Hun hjalp mig til at få medicin mod lungebetændelsen med det samme, så jeg alligevel kunne være med til 12 Lonni Sambleben træningen. Det var så tilfredsstillende bagefter at sige: Du klarede det. Lonni Sambleben synes, at fysioterapeuten er skrap på en god måde. Det giver hende tryghed, at der både er en sygeplejerske og fysioterapeut. Hun har forbedret sig 80 % på otte uger og var den på holdet, der forbedrede sig mest. Hun kan i dag løfte dobbelt så meget som ved begyndelsen. Hun kan gå næsten dobbelt så hurtigt nu. Træningen varede 1 time og 45 minutter hver gang. - Jeg synes, det er stort, at man gør det her. Det er alle pengene værd og mange mennesker kan få en stor glæde af det. Jeg har ikke brugt inhalator, siden jeg begyndte træning, men nøjes med min morgen- og aftenmedicin, afslutter Lonni Sambleben. Virtuel holdtræning: Projektet kører over otte uger med træning 1 time og 45 minutter mandag, onsdag og fredag. Skærm og sikker krypteret linje til fysioterapeut og sygeplejerske leveres og installeres. Alle deltagere gennemgår test inden træningen går i gang og efter de otte ugers træning. Projektet begyndte i 2012 og foregår ved Bispebjerg Lungeambulatorium, Region Hovedstaden.

13 PH.D. PROJEKT MED VIRTUEL HOLDTRÆNING BEGYNDER TIL EFTERÅRET Fysioterapeut ser et stort potentiale i, at patienter træner hjemme via en videoskærm. I pilotprojektet var der et fremmøde på 86 %, hvilket er overraskende højt. 36-årige fysioterapeut Henrik Hansen fra Bispebjerg Hospital glæder sig til at begynde et ph.d. projekt til efteråret 2015 med virtuel holdtræning. Via en videoskærm lærer han patienter øvelser, som udføres hjemme, mens de taler sammen via en videoskærm. Et pilotprojekt med virtuel holdtræning har kørt i mindre omfang og viser, at patienterne forbedrer fysikken betragteligt, og fremmødet på 86 % er stort. Det er overraskende: - Patienter med f.eks. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) svinger rigtig meget, dvs. de har dage, hvor de er meget dårlige og skidt tilpas. Derfor overkommer de ikke at transportere sig ind til fysisk træning, men med en digital løsning deltager de hjemme, som de kan. Alternativt melder de afbud, dvs. der er ingen træning og ingen gevinst, forklarer Henrik Hansen. Han ser et potentiale i de digitale løsninger. Den kommende undersøgelse giver tal på det, men hypotesen er, at fremmødet er større ved virtuel træning. Over halvdelen, der ellers får tilbudt fysisk træning, takker nej pga. transport. Af de %, der træner, er mange for syge og modtager ikke viden om KOL og træning. Det kræver mindre for patienten at deltage i eget hjem. Evident træning Henrik Hansen har undervist i pilotprojektet på Bispebjerg Hospital, hvor protokollen er optimeret til storskala projektet. Otte var i den selekteret gruppe med store og klinisk relevante forbedringer. Det ser meget lovende ud, men der mangler forsat større randomiserede kontrollerede undersøgelser med en relevant kontrolgruppe. Som fysioterapeut har han en kritisk tilgang overfor nye initiativer, særligt hvis de er udokumenteret. De indførte ting skal have dokumentation for en positiv virkning. - Der er mulige potentialer i den digitale løsning. Der er sket store ændringer for patienten. Tre patienter fik en forværring og medicin for at undgå lungebetændelse, fordi vi spottede det. Virtuel holdtræning er ikke et erstattende tilbud, men et supplement for specifikke målgrupper for samfundet og patienters skyld. - Jeg ser potentialer og faldgruber, for der er ingen teknologi, der passer til alle, og ikke alle behandlingstiltag egner sig til digitale løsning. Politikere og sundhedspersonale skal tænke sig nøje om inden de bruger millioner af kroner uden at vide, om det løfter eller forringer kvaliteten af vores eksisterende behandling, mener Henrik Hansen. Hvordan ser du, at telemedicin hjælper patienter i fremtiden? Jeg ser gerne, at tilbuddene er meget mere differentieret, dvs. tilpasses den enkelte patients behov. Nogle vil gerne kombinere telemedicin med træning på hospitalet. Der kunne måske være sene hold til de bedste patienter, så de kan få holdtræning kl eller efter arbejde. Det vil være fint, hvis de selv kan vælge den model, der passer dem. Jo flere med i det, jo bedre. Det behøver ikke være patienter, der hører til det samme hospital. Der kan være hold for dem på 50 år de har et andet behov end de 85-årige og det vil være mere socialt fællesskab i gruppen. Vi hører faktisk fra patienterne, at de oplever at få sociale kontakter gennem det ugentlige samvær via skærmen. Mange af de ringeste patienter er meget isoleret i deres hjem. Der bliver i de kommende år også flere i patientgruppen, der allerede er fortrolig med Pc er og Tablets, hvilket giver flere muligheder, herunder at patienterne kan anvende eget udstyr kontakten til hospitalet. Det er vigtigt, at vi løbende spørger patienterne, hvad der giver mening for dem og tilpasse de teknologiske muligheder i telemedicin hertil. Der er stadig ikke fuldt udnyttede muligheder i forhold til de dårligste KOL-patienter i at bruge telemedicinske løsninger til samtaler med læger og sygeplejerske i stedet for at lade dem komme ind til en fysisk kontrol. Vi kan også kombinere den telemedicinske træning med at patienterne selv tager målinger af iltmætning i blodet og indsender dem via PCen eller en tablet. Og så er der i det hele taget behov for at skalere de bedste telemedicinske pilotprojekter til at omfatte flere hospitaler og flere patienter. 13

14 PATIENTKUFFERT ER MED TIL AT REDDE LIV Asta Müller har KOL og må kæmpe for at få luft. Uden patientkufferten ville en forværring af hendes helbredstilstand måske først blive opdaget, når hun kollapser. 65-årige Asta Müller er meget begejstret for en patientkuffert, hvor hun er i direkte kontakt med lungemedicinsk afdeling på Odense Universitetshospital fra sit hjem: - Kufferten er med til at redde liv, vil jeg kalde det. Min lungekapacitet faldt og gik fra 32 til 27, 24, 21 og 20 %. Jeg ville ikke have opdaget, hvor dårlig jeg var, hvis ikke jeg havde kufferten. En forværring af tilstanden kunne ende med et kollaps, hvor hendes krop ville falde sammen og i bedste fald en tur i ambulancen til sygehuset med fuld udrykning. Asta Müller F.eks. har jeg normalt kolde ben, og nu koger de. Det taler jeg med hende om og bliver straks sendt til læge pga. vand i kroppen. Måling via kuffert Sygehuset fik kufferten installeret hjemme hos Asta Müller, der for nylig var indlagt akut pga. lungebetændelse og influenza. Kufferten giver hende tryghed og sparer hende for flere indlæggelsesdage på sygehuset. For fem år siden fik hun diagnosen KOL, Kronisk Obstruktiv Lungesygdom efter vejrtrækningsproblemer. Asta Müller måler selv iltning i blodet og pulsen, men pusteprøven kan kun foretages via kufferten. Skærmen i kufferten forbinder hende fra hjemmet og ind til en sygeplejerske på sygehusets lungemedicinske afdeling, så de kan se hinanden og tale sammen på en sikker, krypteret linje. - Hvis jeg ikke havde kufferten, ville jeg ikke vide, at jeg skulle skynde mig til lægen og få medicin, fortæller Asta Müller. Meget let at betjene kuffert Lægen ordinerer ekstra vanddrivende piller og binyrebark hormon for at hjælpe kroppen af med vand i lungerne. Hun er så glad for den hjælp, hun får: - Kufferten er meget let at betjene. Jeg synes virkelig ikke, at den kan være bedre. Der er ikke noget negativt at sige om den, siger Asta Müller og fortsætter: - Jeg får svar på de spørgsmål, som jeg er i tvivl om. Jeg får vist, hvordan jeg skal bruge hjælpemidler og medicin, så jeg får mest gavn af dem. Det er jo noget andet end at tale sammen i telefonen. Hvis jeg i løbet af dagen tænker på noget, jeg skal tale med sygeplejersken om, får jeg svar med det samme. 14 Asta Müller Fakta om patientkufferten: Sygehuset bestiller kufferten til opsætning i hjemmet Hvis der ikke er internetadgang i huset, sørger en mobilløsning for forbindelse Kufferten testes med opkald til sygehus Patienten instrueres i brug af kufferten Designet er tilpasset KOL-patienter, som ofte har kolde fingre Kufferten er hos patienten i 7-11 dage efter udskrivelse. Over patienter har haft gavn af kufferten.

15 Debatavisen er sponsoreret af

16 VI BEHANDLER DANMARK: VELFÆRDSTEKNOLOGI Ordstyrer: Steffen Kretz Arrangør: TDC, Danmarks Lungeforening og TREFOR/Medisat Deltagere: Nick Hækkerup (S) Ninna Thomsen (SF) Jens Stenbæk (V) Flemming Pless (S) Peder Burgaard (TDC) Johannes Flensted-Jensen (Danmarks Lungeforening) Peder Jest (Odense Universitetshospital), Morten Freil (Danske Patienter) Christian Freitag (PLO) Jes Søgaard (AU) Peter Schwarz (LVS) LØRDAG D.13 JUNI 11:30-14:00 DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion til velfærdsteknologi Udviklingen øger behovet for behandling af patienter i hjemmet Patientforeninger og eksperter i debat om fremtidens udfordringer for sundhedsvæsenet og hvordan udbredelsen af velfærdsteknologi konkret bidrage til løsninger og besparelser. Pause med netværk og frokost Teknologien er der hvorfor ruster vi os ikke til fremtiden? Politikere og beslutningstagere konfronteres med fremtidens udfordringer og velfærdsteknologiernes løsnings- og besparelsespotentiale. En patient fortæller om fordelene ved velfærdsteknologi. Afrunding og anbefalinger til, hvordan vi kommer videre Kasters A/S Nørregade Allinge (overfor Gæstgiveren)