Digtets fire første strofer handler om årets fire årstider. Stroferne starter på følgende måde:

Transkript

1 Morgen Præsentation Tom Kristensen beskriver i digtet Morgen, hvordan en helt almindelig morgen i Danmark forløber sig i mellemkrigstiden i starten af 1920 erne. Det er som om, at han sidder bag sit vindue og gengiver, hvad der sker udenfor i byen. Kontrast Digtets fire første strofer handler om årets fire årstider. Stroferne starter på følgende måde: -I en klar Septembermorgen -og en kold Decembermorgen -og en martskold, sludfuld Morgen -og en sølvbleg Junimorgen De fire første strofer omhandler altså noget smukt og naturligt. For at vise at stroferne handler om naturen og årstiderne, kan der laves et semantisk skema med nogle af de brugte ord: -blå himmel, frost, luft, isens tynde tråde, vandpyt, sludfuld morgen, regnens mørke stræde, erantis, tunge grene, solens stråler osv. Fra strofe fem handler digtet om byen og en mælkedrengs færden rundt i byen. Her er byen i centrum og billedet er pludselig ikke længere så fint og naturligt. Her kan et semantisk skema også opstilles for storbyen, som Tom Kristensen befinder sig i: -lyden af sporvogn, mælkespand, lygtearmen, mælkedrengens fløjten larmer med sin blikspand, han sparker til ting bageren har sat ved trappegangens måtter, Hexen på femtesal, rendestenens kant, asfalt-lette osv. Digtet starter altså med at beskrive naturens årstider, men ender med at tegne et billede af byen, en tilfældig morgen, hvor en mælkedreng er på arbejde. Digtets form

2 Formen kan siges at være fast. Digtet består af 10 strofer, der hver alle består af 8 vers. Dette giver digtet en god rytme, fordi der er harmoni mellem længden af stroferne. I de 4 første strofer rimer endeordene i vers 2, 4, 5 og 8. Fra og med strofe 5 rimer endeordene i vers 2 og 4, mens sidste ord i vers 6 og 8 rimer. Her er et eksempel på enderimene: Strofe 2 1 og en kold Decembermorgen, 2 hvor en Frost i Luften klingred 3 og med Isens tynde Tråde 4 over hver en Vandpyt fingred, 5 hvor en Lyd metallisk slingred, 6 når en Mælkespand gav Klang, 7 eller Sporvognshjulet sang, 8 mens det vildt i Kurven skingred, I strofe 10 ses et eksempel på en sammenligning: og du trængte ind i Søvnens lune, lysegrå Kvarter som et Sendebud fra Travlhed, som en Dagens Pionér. Digtet er meget ekspressionistisk, da det er Tom Kristensens syn på verden. Hans sprog er meget ekspressionistisk, fordi det er voldsomt og passioneret. Her er et eksempel: Vognen, som på gult bar malet grønne Blade, røde Kløver, sendte ham til alle Døre som Forretningssansens Støver En Pot skummet til den gale Kælling, hende med Kreditten, og en halv Pot sød til Hexen, femte Sal i Nummer nitten! Som det ses, er der brugt farver og en sammenligning, der sammenligner mælkedrengen med en støver. Sproget er meget frembrusende, hvilket gør ekspressionismen klar. Menneske- og samfundssyn Digtet skildrer som sagt byen efter første verdenskrig. Ekspressionismen er kendt for at gøre oprør med naturalismens kunst og menneskesyn, hvilket digtet kan siges at gøre. Tom Kristensens syn på samfundet er meget kritisk. Ud fra det semantiske skema omhandlende storbyen er det tydeligt, at Kristensen ikke er vildt begejstret for denne, som mange andre ekspressionister på den tid. Han har højst sandsynligt et mere positivt syn på den smukke natur og de forskellige årstider, end han har på storbyen.

3 Kristensen har desuden en sans for at finde de smukke detaljer. Eksempelvis da han beskriver en ganske almindelig lygtepæl: Lygtearmen bar en Række/blanke Dråbers Perlekæde. Selvom en lygtepæl ikke er så pæn i sig selv, ser han de små regndråber, som har sat sig fast på pælen efter et regnskyl. Selvom det er en martskold morgen, ser han altså noget smukt i den. Det kan altså betyde, at han måske ikke har et så sort syn på storbyen som først antaget, men han mener, at der kan findes lyspunkter i den. Filologisk kærlighed Præsentation I digtet Filologisk kærlighed fortæller Tom Kristensen om en nat han tilbragte, eller han forestillede sig, han tilbragte, sammen med en prostitueret. Det er nu blevet morgenen efter og han filosoferer over, hvad kærligheden er. Digtets form Hver strofe består af fire vers, hvor 2. og 3. vers rimer. Eks. fra strofe 7: Luft ud! Luft ud! Hun var kun en lille Slumretøs, og det var klart, at Trofasthed hos hende var porøs. Her rimer det selvopfundne ord slumretøs med ordet porøs. Alle stroferne har den samme rytme. I løbet af digtet bruger Tom Kristensen mange ekspressionistiske subjektiver, som forstærker digtets stemning. Eksempelvis omtaler han selve elskovsakten som bumlenætter og det førnævnte ord slumretøs for en prostitueret. Ordet bumlenætter lyder umiddelbart ikke som noget særlig behageligt, og en slumretøs lyder som en kvinde, der ligger på lur i gyderne om natten og vil prøve at stjæle dine penge imens hun truer dig med en knivskarp issyl, selvom hun egentlig er noget så harmløst som en prostitueret. I digtet bruger Kristensen aniteser, da han stiller modsætninger op imod hinanden. Han snakker om natten, hvor man lærer om kærligheden, altså når man har sex og er styret af lysten. Herefter taler han om dagen, hvor man har dårlig samvittighed og bliver nødt til at lufte ud efter den prostituerede. Det er som om, at man om natten er styret af id et og om morgenen er man i højere grad styret af overjeget ifølge Freuds personlighedsmodel. Desuden sætter han også sprogene engelsk og tysk over for hinanden. I digtet bliver der sat lighedstegn mellem tysk

4 og kærlighed, og Kristensen snakker om, at han bedre kan lide engelsk. Han kalder engelsk for kønsløst, som betyder, at han føler sig mere sikker i en verden, hvor han ikke er forelsket eller har sex med nogen. Menneske- og samfundssyn Noget andet karakteristisk for ekspressionismen er, at man får forfatterens eget syn på virkeligheden. Forfatteren farver det ydre med sit indre. Kristensen starter diget med at sige, at det tyske verbum verlieben er svagt bøjet. Ordet svag fortæller altså, at Kristensen ikke har et særlig positivt syn på kærlighed. Senere omtaler Kristensen hans nat med den prostituerede som elskov, og det er som om, han sætter kærlighed = sex. Det kan være, han mener, at mange mennesker på det tidspunkt mente, at kærlighed var det samme som sex, selvom det er to vidt forskellige ting. Kærlighed er følelser, men sex er nydelse. Perspektivering til billede Max Beckmanns billede viser mennesker fra de højtstående sociale lag dansende på en bar i Tyskland i starten af 1920 erne. Det er dem, som nyder godt af det økonomiske opsving. De to kvinder i forgrundens arme er parallelle med hinanden, som viser danseretningen. Klubben tydeligvis er overfyldt, så parrene bliver nødt til at stå tæt og at dømme efter den lyshåredes mands ansigtsudtryk er mændene ude efter kvinderne, og man kunne forestille sig, at kvinderne er ude efter mændenes penge. Selvom mange ekspressionistiske malere på dette tidspunkt var meget kritiske overfor omverden, er det muligt at se, at Beckmann er betaget af de dansendes elegance. Kvinderne bærer smukke kjoler i varme farver, og deres kroppe bevæger sig

5 elegant. Ligesom med Tom Kristensens digte, er det altså Beckmanns eget indtryk af situationen, vi får serveret. I Filologisk Kærlighed har Tom Kristensen et kritisk syn på kærlighed, og han er tydeligvis bedrøvet. Beckmann viser på sit maleri noget, som umiddelbart ser ud som kærlighed, men i virkeligheden bare er begær, der grunder i sex og penge. Disse mennesker er i måske højere grad styret af deres id end Tom Kristensen er, da han føler, at der skal luftes ud, efter han har fulgt sine dyriske instinkter. Beckmanns billede viser som sagt hvor elegante, menneskerne er. Det er som en hyldest til det smukke, som Tom Kristensen digt Morgen også er. I Morgen skriver Kristensen om alle de små ting, som han kan observere fra sit vindue. De ting han ser, er måske ikke det smukkeste, men han ser på de små detaljer og finder derved noget skønhed i alt det mørke. Ligesom Beckmann finder noget smukt i en verden, som rigtig mange kritiserer. Konklusion Ud fra analyserne af Morgen, Filologisk kærlighed og Dancing Bar in Baden-Baden er det nemt at konkludere, at det er kunstnerens egen mening og eget indtryk, som kommer frem, hvis kunstneren hører til den ekspressionistiske bølge. I disse værker er der blevet lagt vægt på de smukke og betagende ting, som mange mennesker måske ikke lige vil se ved første øjekast, men som kunstnerne ser. Desuden går temaet kærlighed og lyst igennem i de tre værker, selvom der ligger en slags kritik af samfundet lige under overfladen. Af Elisabeth & Rikke