Studieordningernes fælles del for bachelor- og kandidatuddannelserne på Frederiksberg Campus

Transkript

1 Studieordningernes fælles del for bachelor- og kandidatuddannelserne på Frederiksberg Campus Indhold Studieordningernes fælles del Kapitel 4 Undervisningens tilrettelæggelse Tilmelding til undervisning Kurser med deltagerbegrænsning prioritering af studerende Aflysning af kurser Klage over undervisningen Computere i undervisningen Gruppearbejde og mulighed for individuel opgavebesvarelse ved kurser Adgang til e-læringskurser... 3 Kapitel 5 Bachelor- og kandidatuddannelsernes opbygning og regler Bacheloruddannelsernes opbygning Kandidatuddannelsernes opbygning Valgfri point Pointgrænser Maksimal indskrivningstid Studieaktivitetskrav Orlov Uddannelses-, undervisnings- og eksamenssprog Forudsætningskurser Specialpædagogisk støtte (SPS)... 9 Kapitel 6 Pointgivende studieaktiviteter Kurser Bachelorprojekt Speciale Erhvervsprojekt ECTS-point Kapitel 7 Bestemmelser vedr. eksamen Tilmelding og afmelding Sygdom Hjælpemidler Brug af computer Vægtning og karakterkrav ved deleksaminer Forlænget eksamenstid Klage over eksamen Dispensation vedr. antal af eksamensforsøg Eksamensgrundlaget Reeksamen Individuel bedømmelse og gruppeeksamen Kapitel 8 Eksamens- og bedømmelsesformer Løbende eksamen og sluteksamen Forudsætninger for indstilling til eksamen Skriftlig og mundtlig eksamen Side 1 af 30

2 8.4 Praktisk eksamen Portfolioeksamen Bedømmelsesformer Anonym bedømmelse Målbeskrivelser Kapitel 9 Optagelse på kandidatuddannelsen Optagelse på kandidatuddannelsen Optagelsestidspunkt Sprogkrav ved optagelse på dansksprogede kandidatuddannelser Sprogkrav ved optagelse på engelsksprogede kandidatuddannelser Afslutning af bacheloruddannelsen i relation til optagelse på kandidatuddannelsen Forældelse af bacheloruddannelsen i relation til optagelse på kandidatuddannelsen Kapitel 10 Dispensationsmuligheder Kapitel 4 Undervisningens tilrettelæggelse 4.1 Tilmelding til undervisning Frister for tilmelding til undervisning findes på Ved aflysning af kurser er der mulighed for eftertilmelding til andre kurser. Tilmelding til undervisning giver adgang til kursets Absalon-side. Al tilmelding til og afmelding af undervisning foregår på KUnet Selvbetjening, med mindre andet er angivet. Det første studieår på bacheloruddannelsen tilmeldes de studerende dog automatisk til de kurser, der indgår i grundpakken. 4.2 Kurser med deltagerbegrænsning prioritering af studerende Hvis der er flere tilmeldte til et kursus end begrænsningen angiver, prioriteres de studerende, der har tilmeldt sig inden for den ordinære tilmeldingsperiode, i følgende rækkefølge med mindre andet er angivet i studieordningen eller kursusbeskrivelsen: 1. Hvis kurset er obligatorisk (den studerende er i givet fald sikret en plads). 2. Hvis kurset er delvist obligatorisk. 3. Fleksmasterstuderende, hvor kurset indgår i en godkendt uddannelsesplan 4. Ph.d.-studerende, hvor kurset indgår i en godkendt uddannelsesplan 5. To øremærkede pladser på hvert kursus til udenlandske gæstestuderende. 6. Hvis kurset er valgfrit 7. Eksterne studerende i øvrigt. Inden for kategori 2, 3, 4, 6 og 7 gælder følgende: 1. Studieanciennitet - studerende, der mangler færrest point i at blive færdig med uddannelsen, har højest prioritet. 2. Lodtrækning blandt pointmæssigt ligestillede Uddannelseskontoret forestår prioriteringen. Studerende, der ikke kommer i betragtning, får besked fra Uddannelseskontoret. I eftertilmeldingsperioden fyldes eventuelt ledige pladser op efter først-til-mølle-princippet. Side 2 af 30

3 4.3 Aflysning af kurser Et kursus kan aflyses, hvis der ved den ordinære tilmeldingsfrists udløb er tilmeldt færre end 10 studerende. Obligatoriske kurser kan dog normalt ikke aflyses, og semiobligatoriske kurser (valgbare fagpakkekurser, *-kurser, fagkurser og lign.) kan kun aflyses efter godkendelse fra studienævnet. Uddannelseskontoret orienterer til den kursusansvarlige, institutleder og studieledere m.fl., hvis der er tilmeldt færre end 10 studerende. Instituttet ansøger studienævnet, hvis et semiobligatorisk kursus ønskes aflyst. Aflysning af kurser skal meddeles Uddannelseskontoret via institutleder. Hvis et institut gennemfører et kursus med færre end 10 studerende, kan instituttet ansøge studienævnet om tilladelse til en alternativ undervisningsform. Hvis der kun er 10 eller få flere tilmeldte, kan instituttet efter aftale med Uddannelseskontoret til og med den første undervisningsdag aflyse kurset, såfremt underviseren på baggrund af en kontakt til de tilmeldte klart kan påvise, at det reelle deltagerantal vil blive under 10. Af hensyn til de studerendes mulighed for at eftertilmelde et andet kursus bør aflysning foretages umiddelbart efter tilmeldingsfristen. Der afholdes normalt ikke reeksamen til et aflyst kursus. 4.4 Klage over undervisningen Klager over undervisningen behandles af det relevante studienævn. En klage skal være skriftlig og begrundet. Klagen indsendes til Uddannelseskontoret. 4.5 Computere i undervisningen Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet forudsætter, at nye studerende ved studiestart har egen bærbar computer til rådighed. Undervisningen på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet kan tilrettelægges ud fra denne forudsætning. 4.6 Gruppearbejde og mulighed for individuel opgavebesvarelse ved kurser Som undervisningsform kan det kræves, at de studerende indgår i gruppeprojekter. Dette gælder også, hvor aflevering af en gruppeopgave er en forudsætning for at gå til eksamen. Den studerende skal dog altid have mulighed for at aflevere en individuel opgavebesvarelse, hvis denne skal indgå direkte eller indirekte i bedømmelsen, jf. kap Ved gruppearbejde kan der højst indgå seks studerende i gruppen. 4.7 Adgang til e-læringskurser Der er kun adgang til e-læringskurser, hvor både undervisning og eksamen foregår 100 % elektronisk, for følgende grupper: Ordinære studerende indskrevet ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Ordinære studerende indskrevet ved et andet KU-fakultet eller et andet dansk universitet. Disse optages som meritstuderende. Ordinære studerende indskrevet ved et udenlandsk partneruniversitet, hvis kurset indgår som en del af et udvekslingsophold på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Disse optages som udvekslingsstuderende. Side 3 af 30

4 Ordinære studerende indskrevet ved et udenlandsk partneruniversitet, som ikke er på udvekslingsophold på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Disse optages som betalende enkeltfagsstuderende. Personer, der er tilknyttet et projekt, organisation, samarbejdspartnere el.lign. og med tætte relationer til forskere ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet kan ligeledes få adgang til disse e-læringskurser. Disse optages som betalende enkeltfagsstuderende. Side 4 af 30

5 Kapitel 5 Bachelor- og kandidatuddannelsernes opbygning og regler 5.1 Bacheloruddannelsernes opbygning Bacheloruddannelserne er normeret til 180 point og bygget op med en fælles struktur med en grundpakke og en fagpakke. Herudover indgår et bachelorprojekt til 15 point samt 45 valgfri point, enkelte bacheloruddannelser dog kun 30 valgfri point. Grundpakken: Hver bacheloruddannelse har sin egen obligatoriske grundpakke på første år til 60 point. Grundpakken ligger på første år, dog kan et grundpakkekursus i blok 4 på første år i enkelte tilfælde udskydes til andet år, så at det giver plads til et fagpakkekursus. Fagpakker: På hver bacheloruddannelse udbydes en eller flere fagpakker til 60 point på andet og tredje år. I enkelte tilfælde kan fagpakken dog begynde i blok 4 på første år. Det er obligatorisk at være tilmeldt og følge en fagpakke. Fagpakkerne består af et fagpakketema på 15 eller 30 point samt en række fagpakkekurser. En bacheloruddannelse med en bestemt fagpakke kvalificerer den studerende til optagelse på en eller flere kandidatuddannelser. Der kan i enkelte tilfælde være afvigelser fra opbygningen af bacheloruddannelserne. Disse fremgår af studieordningerne for de enkelte uddannelser Førsteårsprøven Eksamensbekendtgørelsens fastsætter reglerne for førsteårsprøven. Den studerende skal inden udgangen af første studieår på bacheloruddannelsen have deltaget i eksamen i førsteårsprøvekurserne og inden udgangen af andet studieår have bestået førsteårsprøvekurserne for at fortsætte uddannelsen. Det er ikke muligt at afmelde eksaminer i førsteårsprøvekurserne. Det fastsættes i studieordningen for den enkelte bacheloruddannelse, hvilke kurser der indgår i førsteårsprøven Tilmelding til fagpakker På bacheloruddannelser, hvor der udbydes mere end en fagpakke, skal den studerende skriftligt tilmelde sig den ønskede fagpakke. På visse bacheloruddannelser er der deltagerbegrænsning på enkelte fagpakker. Dette fremgår af studieordningen for de enkelte uddannelser. Frist for tilmelding fremgår af Såfremt den studerende i løbet af andet eller tredje studieår ønsker at skifte fagpakke inden for samme uddannelse, skal den studerende skriftligt anmode om dette. Ved ønske om skift til fagpakker med deltagerbegrænsning kan dette kun ske, såfremt der er plads. På bacheloruddannelsen i naturressourcer gælder dog særlige regler for valg og skift af fagpakke, se den pågældende studieordning. Hvis den studerende har mere end 105 point på sin bacheloruddannelse, skal fagpakkeskiftet godkendes af studienævnet. Ved fagpakkeskift skal den studerende være opmærksom på, at pointgrænserne ikke overskrides, jf. kap Beståede kurser i den tidligere fagpakke, som ikke indgår i den nye fagpakke, vil blive overført som valgfrie kurser. Side 5 af 30

6 5.2 Kandidatuddannelsernes opbygning Kandidatuddannelserne er normeret til 120 point og indeholder et speciale til 30, 45 eller 60 point. Størrelsen på specialet er fastsat i studieordningen for den enkelte uddannelse. Herudover kan indgå andre obligatoriske studieaktiviteter, bl.a. kandidattema til 15 eller 30 point. I henhold til uddannelsesbekendtgørelsen skal der i kandidatuddannelsen indgå konstituerende fagelementer til mindst 90 point. De konstituerende fagelementer består af specialet, obligatoriske kurser og fagkurser, jf. den enkelte studieordning. Kandidatuddannelsen skal indeholde mindst 10 valgfri point Erasmus Mundus-kandidatuddannelsernes opbygning Alle Erasmus Mundus-kandidatuddannelser ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet er opbygget således, at den studerende gennemfører et år ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og et år ved et andet universitet efter aftale mellem universiteterne. Det fremgår af studieordningen for den enkelte Erasmus Mundus-kandidatuddannelse, hvor studieårene gennemføres. Erasmus Mundus-kandidatuddannelserne består af speciale, obligatoriske kurser og fagkurser og indeholder således ikke valgfri point. Erasmus Mundus-kandidatuddannelserne kan fravige reglerne om anvendelse af ekstern censur og af 7-trins-skalaen, jf. kap Tilmelding til specialiseringer på kandidatuddannelsen På kandidatuddannelser, hvor der udbydes specialiseringer, tilmelder den studerende sig den ønskede specialisering i forbindelse med ansøgning om optagelse. Såfremt den studerende ønsker at skifte specialisering, skal den studerende skriftligt anmode om dette. 5.3 Valgfri point Alle kurser og øvrige studieaktiviteter på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet samt meritoverførte kurser (jf. kap. 6.6) kan normalt indgå i de valgfrie point. 5.4 Pointgrænser Bacheloruddannelserne er normeret til 180 point. Kandidatuddannelserne er normeret til 120 point. I henhold til uddannelsesbekendtgørelsen kan der ikke indgå flere point i en uddannelse, end den er normeret til. Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet tillader dog en overskridelse på maks. 7 point for de studerende, som pga. skæve pointtal fra meritoverførsler mv. ikke præcist kan ramme det normerede antal point. Gennemføres der studieaktiviteter ud over disse pointgrænser, slettes først kurser, der er meritoverført som valgfrie point fra andre uddannelsesinstitutioner, herefter de ikkeobligatoriske studieaktiviteter, der er gennemført sidst. Reglen gælder for studerende, der er optaget på den nuværende bachelor- eller kandidatuddannelse i september 2005 eller senere. Studerende, der er optaget på den nuværende bache- Side 6 af 30

7 lor- eller kandidatuddannelse før september 2005, følger reglerne for pointgrænser fra studieordningerne 2004/ Maksimal indskrivningstid Studerende, der er optaget på bacheloruddannelsen i perioden september 2001 til februar 2005, skal gennemføre bacheloruddannelsen inden for maksimalt seks år fra optagelsesdatoen. Studerende, der er optaget i september 2005 eller senere, skal gennemføre bacheloruddannelsen inden for maksimalt fem år fra optagelsesdatoen. Studerende, der er optaget på kandidatuddannelsen i perioden september 2001 til februar 2012, skal gennemføre kandidatuddannelsen inden for maksimalt fire år fra optagelsesdatoen. Studerende, der er optaget på kandidatuddannelsen september 2012 eller senere, skal gennemføre kandidatuddannelsen inden for maksimalt tre år fra optagelsesdatoen. Ved opgørelse af indskrivningstid ses der bort fra eventuelle orlovsperioder og perioder med udbetaling af SU-fødselsklip som enkelt- eller dobbeltklip (ikke miksklip). Praktikperioder inden studiestart tæller ikke med i indskrivningstiden. For levnedsmiddelingeniørstuderende, der tager det halve års obligatoriske praktik i løbet af studietiden, forlænges tidsfristen tilsvarende. Indskrivningen bringes til ophør, såfremt den studerende ikke inden for den fastsatte tidsfrist har gennemført uddannelsen. 5.6 Studieaktivitetskrav Såfremt den studerende ikke har bestået studieaktiviteter svarende til 30 point inden for en periode på to år, vil indskrivningen blive bragt til ophør for den studerende. Reglen gælder for alle studerende fra 2009, således at de tidligst kan blive omfattet af studieaktivitetskravet i Frem til 2011 gælder dog stadig for studerende optaget i 2005 eller senere, at såfremt den studerende ikke har bestået studieaktiviteter inden for en toårig periode, vil indskrivningen blive bragt til ophør for den studerende. Ved opgørelsen af studieaktivitetskrav ses der bort fra eventuelle orlovsperioder og perioder med udbetaling af SU-fødselsklip som enkelt- eller dobbeltklip (ikke miksklip). Studieaktivitetskravet gælder ikke for studerende optaget til september 2012 eller senere. 5.7 Orlov Reglerne for orlov er fastsat af adgangsbekendtgørelsen. Under orlov kan den studerende ikke modtage vejledning eller deltage i undervisning og eksamen. Man kan dog deltage i reeksamen for forudgående blokkes kurser, såfremt man har været tilmeldt den ordinære eksamen. Side 7 af 30

8 Studerende kan i orlovsperioden desuden ikke lade sig vælge til eller være medlem af universitetets bestyrelse, studienævn eller akademisk råd. Hvis den studerende vælger at afbryde sin orlov inde i en blok, skal vedkommende være opmærksom på, at der ikke er mulighed for at tilmelde sig eksamen i denne blok. På bacheloruddannelser kan der tildeles orlov, når første studieår (60 point), herunder førsteårsprøven, er bestået. Det vil sige, når de prøver, der ifølge studieordningen er placeret på uddannelsens første år, er bestået. Ved barsel, adoption og værnepligt ses der bort fra dette krav. Der gøres opmærksom på, at der ikke skal søges orlov, hvis en studerende ønsker at holde barsel finansieret af Statens Uddannelsesstøtte (SU-fødselsklip). På kandidatuddannelsen kan der tildeles orlov, når første halve studieår (30 point) er bestået. Studerende kan ikke tildeles orlov i specialeperioden. Specialeperioden defineres som den tidsramme, der fastsættes i forbindelse med indgåelse af specialekontrakten, samt som den tidsramme, der fastsættes ved et evt. 2. og 3. eksamensforsøg. Studerende kan få orlov i indtil sammenlagt et år på såvel bachelor- som kandidatuddannelsen. Normalt bevilges kun orlov for hele blokke eller studieår. For ansøgninger modtaget efter en bloks begyndelse kan der bevilges orlov for den resterende del af blokken, hvis perioden er mindst 2 måneder. Hvis den studerende modtager SU-støtte, herunder slutlån, sker indberetning automatisk til SU, der vil standse udbetalingen af støtte i orlovsperioden og kræve tilbagebetaling af evt. allerede udbetalt støtte. Ved beregning af tidsfrister i uddannelsen ses der bort fra eventuelle orlovsprioder og perioder med udbetaling af SU-fødselsklip som enkelt- eller dobbeltklip (ikke miksklip). 5.8 Uddannelses-, undervisnings- og eksamenssprog På engelsksprogede uddannelser skal alle obligatoriske studieaktiviteter, der indgår i uddannelsen, være gennemført på engelsk. Bachelorprojekter og specialer kan dog også gennemføres på dansk efter aftale med vejlederen, jf. kap. 6.3 og 6.4. Semiobligatoriske kurser (valgbare fagpakkekurser, *-kurser, fagkurser og lign.) skal primært være på engelsk, men enkelte kurser kan være på dansk, hvis studieordningen for den enkelte uddannelse tillader dette. Valgfri kurser kan være på engelsk eller dansk. Studienævnene skal via studieordningerne og kursusudbuddet sikre, at udenlandske studerende kan gennemføre en fuld engelsksproget uddannelse, uden at der kommer til at mangle engelsksprogede kurser inden for centrale fagområder. Ved kurser, der udbydes på dansk, foregår undervisning og eksamen primært på dansk. Norsk- eller svensktalende studerende kan dog vælge at aflægge eksamen på norsk eller svensk. Specialer, bachelorprojekter og andre skriftlige opgaver kan også udfærdiges på norsk eller svensk. Ved kurser, der udbydes på engelsk, foregår al undervisning og eksamen på engelsk. Projektrapporter og lign. skal også udarbejdes på engelsk. Såfremt der er ganske særlige faglige grunde til det, kan mindre dele af undervisningen inden for et kursus dog foregå på dansk. Side 8 af 30

9 Hvis dele af undervisningen er på dansk, skal det fremgå af kursusbeskrivelsen. Hvis der indgår dansk undervisning eller litteratur i et engelsksproget kursus, skal den kursusansvarlige sikre, at engelsksprogede studerende har mulighed for at tilegne sig tilsvarende viden. Ved andre studieaktiviteter (specialer, bachelorprojekter og skriftlige opgaver), der skrives på engelsk, kan den mundtlige eksamination foregå på dansk eller engelsk, jf. kap. 6.3 og 6.4. Ved alle dansksprogede uddannelser, kurser og andre studieaktiviteter på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet må den studerende forvente at skulle læse tekster på engelsk, svensk og norsk. Det vil af eksamensbeviset fremgå, om studieaktiviteten er gennemført på engelsk. 5.9 Forudsætningskurser Forudsætningskurser er vejledende. Dette fremgår af kursusbeskrivelsen. Vejledende forudsætningskurser anbefales for at kunne følge det faglige niveau i kurset Specialpædagogisk støtte (SPS) Studerende ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet med dokumenterede fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser, som gør det vanskeligt for dem at gennemføre uddannelsen på lige fod med andre studerende, kan ansøge om Specialpædagogisk Støtte (SPS). Støtten kan gives til danske statsborgere og dem, der er sidestillet hermed. Støtten ydes i form af kompenserende hjælpemidler set i forhold til gennemførelse af uddannelsen. På Det Natur- og Biovidenskabelig Fakultet fungerer en studie- og karrierevejleder i Studenterservice som kontaktperson og vejleder vedrørende SPS. Vejledning i forbindelse med SPS-ansøgningen og sagsbehandlingen varetages af SPS-enheden i SU-kontoret, Fiolstræde 1, 1171 København K. Kapitel 6 Pointgivende studieaktiviteter 6.1 Kurser Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet udbyder følgende typer af kurser: 15-point kurser: Udfylder en 9-ugers blok på fuld tid eller to blokke på halv tid. Hvis kurset kører over to blokke vil det være indplaceret i et ugemodul. 7,5-point kurser: Udfylder en 9-ugers blok på halv tid. Kurserne er indplaceret i et ugemodul. Der kan i enkelte tilfælde være afvigelser fra pointstørrelserne, f.eks. i forbindelse med intensive sommerkurser. Kurserne er kategoriseret i følgende tre typer, som angiver, på hvilket niveau det enkelte kursus kan tages: bachelorkursus fælleskursus kandidatkursus På bacheloruddannelserne kan bachelor- og fælleskurser indgå. På kandidatuddannelserne kan kandidat- og fælleskurser indgå. De enkelte kursers omfang, indhold, tilhørsforhold, prøveform, bedømmelsesform mv. er angivet i en kursusbeskrivelse, som findes på Side 9 af 30

10 6.1.1 Temaer Temaer er tværfaglige, projektorienterede kurser på 15 eller 30 point. Studienævnet fastsætter størrelsen på temaerne inden for den enkelte uddannelse. Studieformen er problemorienteret og gruppe- og projektorganiseret. Temaer er eksterne prøver, som bedømmes efter 7-trins-skalaen. På bacheloruddannelsen udbydes fagpakketemaer, hvor antal og fagligt indhold er bestemt af udbuddet af fagpakker. På kandidatuddannelsen udbydes kandidattemaer. Udbuddet af kandidattemaer inden for den enkelte uddannelse fastsættes i studieordningen. 6.2 Skriftlige opgaver Skriftlige opgaver er en selvstændig og valgfri studieaktivitet, hvor den studerende behandler et problem/emne efter eget valg og gerne på tværs af flere fagområder. Den hovedansvarlige vejleder er altid ansat ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Eksterne lektorer og adjungerede professorer/lektorer ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet kan også fungere som hovedansvarlige vejledere. Der kan udarbejdes skriftlige opgaver til 2,5, 7,5 eller 15 point. Særligt for 7,5 og 15 pointopgaver Skriftlige opgaver til 7,5 og 15 point kan skrives alene eller i grupper. Opgaverne er interne prøver, jf. kap b, som bedømmes efter 7-trins-skalaen. I forbindelse med bedømmelsen skal der afholdes et mundtligt forsvar. Hvis den skriftlige opgave er udarbejdet af en gruppe af studerende, skal den mundtlige eksamination foregå individuelt, og den studerende må kun overvære eksaminationen af de øvrige studerende i gruppen, hvis den studerende selv er blevet eksamineret, jf. kap Hvis en skriftlig gruppeopgave er udarbejdet således, at den enkelte studerendes bidrag kan konstateres, indgår det skriftlige projekt direkte i bedømmelsen. Hvis en skriftlig gruppeopgave er udarbejdet som en kollektiv gruppeopgave (dvs. hvor den enkeltes bidrag ikke kan konstateres), indgår opgaven indirekte i bedømmelsen, ved at den mundtlige eksamination tager udgangspunkt i gruppeopgaven, jf. også kap Ved bedømmelsen af 15 pointopgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog der er skrevet på, idet evnen til at formidle stoffet indgår i den samlede vurdering. Særligt for 2,5 pointopgaver Skriftlige opgaver til 2,5 point kan ikke skrives i grupper. Opgaverne er interne prøver,som bedømmes med bestået/ikke bestået. Der skal ikke afholdes mundtligt forsvar i forbindelse med bedømmelsen. Den studerende kan kun udarbejde én 2,5 point opgave i løbet af uddannelsen. 2,5 point opgaver skrives normalt sidst i uddannelsen for at korrigere for skæve pointtal i forbindelse med meritoverførsler el.lign. Opgavens problemstilling skal ligge i forlængelse af et emne behandlet i et bestået kursus. Side 10 af 30

11 Målbeskrivelser 15 pointopgave: En studerende, der har afsluttet en 15 pointopgave, kan Viden: beskrive problemstillingen og relevante metoder og teorier redegøre for, hvordan en problemstilling behandles inden for en given faglig ramme med vægt på problemformulering, problemanalyse og handlingsplan Færdigheder: gennemføre en problemanalyse ud fra en metodisk/teoretisk ramme og vurdere betydningen af metode/teorivalg opstille en klar og tydelig problemformulering og formidle behandlingen af denne på en klar og overskuelig måde Kompetencer: konkludere entydigt i forhold til problemformuleringen og mere generelt i forhold til fagområdet reflektere kritisk og selvstændigt over opgavefeltet og dets videnskabelige og samfundsmæssige betydning diskutere problemstillingens videnskabelige og samfundsmæssige betydning 7,5 pointopgave: En studerende, der har afsluttet en 7,5 pointopgave, kan: Viden: beskrive fagområdet forklare sammenhængen mellem problemformulering og problemanalyse inden for en given faglig ramme Færdigheder: opstille en klar og tydelig problemformulering og formidle behandlingen af denne på en klar og overskuelig måde vurdere alternative metodiske/teoretiske tilgange til behandling af problemformuleringen Kompetencer: reflektere og perspektivere i forhold til andre problemstillinger inden for det pågældende fagområde udvise selvstændighed i opgavebesvarelsen 2,5 pointsopgave: En studerende, der har udarbejdet en 2,5 pointopgave, kan: Side 11 af 30

12 beskrive en problemstilling og dennes relation til faget/fagområdet opstille en klar og tydelig problemformulering og formidle behandlingen af denne på en klar og overskuelig måde reflektere over andre problemstillinger inden for fagområdet 6.3 Bachelorprojekt Bachelorprojektet udgør 15 ECTS-point og er placeret på 3. studieår. Bachelorprojektet følger fakultetets blokstruktur, hvilket betyder, at projektet påbegyndes ved blokstart efter tilmelding via Selvbetjeningen, og at projektet udarbejdes i enten en blok fuldtid eller to blokke deltid. Dog kan eksamen afholdes enten i den sidste bloks eksamensperiode eller i den efterfølgende uge. På uddannelser, hvor der er fagligt belæg for, at bachelorprojektet kan være årstidsafhængigt, kan den studerende søge studienævnet om dispensation til, at projektet gennemføres uden for blokstrukturen. Formål Formålet med bachelorprojektet er, at den studerende skal demonstrere sin evne til at formulere, analysere og bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne, der fastsættes sammen med projektets vejleder(e). Sprog Bachelorprojektet kan skrives på dansk, svensk, norsk eller engelsk efter aftale med vejlederen. Når bachelorprojektet er skrevet på engelsk, kan den mundtlige eksamination foregå på dansk eller engelsk. Bachelorprojektet skal forsynes med et resumé på engelsk. Hvis projektet er skrevet på dansk, kan det yderligere forsynes med et resumé på dansk. Vejleder Den hovedansvarlige vejleder skal være intern, dvs. ansat ved SCIENCE. Vejlederen kan vælges mellem følgende grupper af ansatte: professorer, lektorer, studielektorer, eksterne lektorer, post.doc er, adjunkter eller ph.d.-studerende. På uddannelser, hvor der er et formaliseret samarbejde med et eller flere fakulteter/universiteter, kan den hovedansvarlige vejleder dog også være fra disse fakulteter/universiteter. Dette vil fremgå af studieordningen for den enkelte uddannelse. Såfremt bachelorprojektet udføres ved en ekstern institution (f.eks. en virksomhed), skal den studerende tildeles en intern hovedansvarlige vejleder ved et af fakultetets institutter og en vejleder ved den eksterne institution. Den interne hovedansvarlige vejleder har i forhold til institutlederen det formelle ansvar for kvaliteten af vejledningen og fungerer som eksamina- Side 12 af 30

13 tor. Vejlederen fra den eksterne institution medvirker sammen med den interne hovedansvarlige vejleder ved tilrettelæggelsen af bachelorprojektet. Hvis den studerende udfører og får bedømt sit bachelorprojekt på et andet dansk eller udenlandsk universitet, er det ikke påkrævet, at den studerende har en hovedansvarlig vejleder fra SCIENCE (Se afsnittet Bachelorprojekt uden for SCIENCE og merit ). Bachelorprojektaftale Inden bachelorprojektet påbegyndes har den studerende og den hovedansvarlige vejleder mulighed for at indgå en skriftlig projektaftale. Aftalen indgås såfremt enten den studerende, eller den hovedansvarlige vejleder ønsker dette. Projektaftalen regulerer rammerne for og indholdet af projektet, og fungerer samtidig som en forventningsafstemning for samarbejdet mellem de(n) studerende og den hovedansvarlige vejleder. Afleveringsfrist Det er den hovedansvarlige vejleders ansvar, at bachelorprojektet har et omfang, så det kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme. Bachelorprojektet følger fakultetets blokstruktur, hvilket betyder, at projektet påbegyndes ved blokstart og skal være afleveret inden for enten en eller to blokke afhængigt af, om det udføres sideløbende med andre fagelementer. For at sikre de(n) studerende tid til at udarbejde projektet og eksaminator og censor tid til at vurdere det ligger afleveringsfristen tidligst 2 uger før eksamensdatoen. Hvis afleveringsfristen overskrides, er der brugt et eksamensforsøg og den studerende skal udarbejde et tillæg til projektet, der giver den studerende en øget arbejdsbelastning, men hvor projektets vejleder fortsat kan vejlede. Aflevering og eksamen Det er et krav for at deltage i eksamen for bachelorprojektet, at der er afleveret en projektrapport til den aftalte frist. Projektrapporten afleveres til instituttet efter nærmere aftale vedr. antal papireksemplarer og/eller elektronisk aflevering. Bachelorprojektet afsluttes med en mundtlig prøve uden forberedelse. Prøven varer minutter inkl. et oplæg på min. Ved en eventuel gruppeprøve skal varigheden af det mundtlige forsvar udvides således, at en individuel bedømmelse er mulig. Efter oplægget kan eksaminator og censor stille spørgsmål og fremsætte bemærkninger. En eventuel vejleder fra en ekstern institution kan ikke være censor på bachelorprojektet. Den mundtlige prøve er offentlig, og den hovedansvarlige vejleder bekendtgør tid og sted for afholdelse af prøven. Side 13 af 30

14 Såfremt der i bachelorprojektet indgår en fortrolig del, kan denne del af bachelorprojektet behandles for lukkede døre i forbindelse med den mundtlige prøve. Det er kun de(n) studerende, eksaminator og censor, der deltager. Hele bachelorprojektet kan ikke behandles for lukkede døre. Dekanen kan dog i ganske særlige tilfælde dispensere fra denne bestemmelse. Bedømmelse Bachelorprojektet bedømmes med karakter og ekstern censur. Der gives én samlet karakter for projektrapporten og den mundtlige prøve. Ved bedømmelsen af bachelorprojektet skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på resumeet samt den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog det er skrevet på, idet evnen til at formidle stoffet indgår i den samlede vurdering. Reeksamen Hvis den ordinære eksamen ikke bestås, er der brugt et eksamensforsøg og reeksamen afholdes senest i den efterfølgende ordinære reeksamensperiode. Den hovedansvarlige vejleder fastsætter en ny afleveringsfrist, der tilgodeser, at den studerende har mulighed for at aflevere en revideret projektrapport inden reeksamen afholdes. Bachelorprojekt uden for SCIENCE og merit Den studerende har mulighed for at udføre sit bachelorprojekt på et andet dansk eller udenlandsk universitet og efterfølgende få bachelorprojektet meritoverført til sin bacheloruddannelse ved SCIENCE. Det kræver en forhåndsgodkendelse fra uddannelsens studienævn. Det fremgår af den enkelte studieordning, hvis der er en generel forhåndsgodkendelse til at udføre bachelorprojektet på et andet universitet. Et tidligere gennemført bachelorprojekt kan meritoverføres såfremt det vurderes, at det faglige indhold ækvivalere med de krav, der stilles til et bachelorprojekt på den relevante uddannelse. Gruppeprojekt Bachelorprojektet kan gennemføres i grupper på maks. 4 personer. Inden bachelorprojektet påbegyndes, skal det aftales med den hovedansvarlige vejleder, hvorvidt projektet gennemføres som et gruppearbejde. Når bachelorprojektet udarbejdes af en gruppe, kan projektrapporten enten være en fælles rapport eller en rapport, hvor der er redegjort for den enkelte studerendes bidrag. Uanset hvilken rapporttype, der udarbejdes, skal rapporten indgå i den mundtlige prøve, og dermed i grundlaget for den individuelle bedømmelse. Såfremt gruppen har udarbejdet en projektrapport, hvor der er redegjort for den enkelte studerendes bidrag, vil de studerende til den mundtlige prøve blive eksamineret i hele rapportens indhold, men bedømmelsen baseres på den enkelte studerendes rapportbidrag samt mundtlige Side 14 af 30

15 præstation. Når bachelorprojektet udarbejdes af en gruppe, kan den mundtlige prøve enten aflægges som en gruppeprøve eller som en individuel prøve. Prøveformen skal aftales med den hovedansvarlige vejleder, inden bachelorprojektet påbegyndes. Hvis den mundtlige prøve aflægges individuelt, må de studerende kun overvære eksaminationen af de øvrige studerende i gruppen, hvis de selv er blevet eksamineret. Uanset rapport- og prøveform vil bedømmelsen af de studerende altid være individuel og der kan derfor gives differentieret karakterer til gruppens medlemmer. Målbeskrivelse for bachelorprojekt En studerende, som har afsluttet bachelorprojektet, kan: Viden definere og redegøre for, hvordan en problemstilling behandles inden for en given faglig ramme med vægt på problemformulering og problemanalyse identificere og reflektere over eksisterende eller ny viden inden for et af uddannelsens fagområder forholde sig kritisk til litteratur, teorier/modeller og eventuelle data Færdigheder analysere fagligt afgrænsede problemstillinger og resultater i videnskabelig sammenhæng på en relevant og udtømmende måde tolke og sammenligne egne og andres analyser ud fra bagvedliggende principper samt metodernes styrker og begrænsninger vælge passende teorier og metoder til behandling af problemformuleringen formidle problemstillingen klart og overskueligt i en videnskabelig og samfundsmæssig sammenhæng både skriftligt og mundtligt til den relevante målgruppe under anvendelse af faglig korrekt terminologi Ved et felt- eller laboratoriebaseret projekt, hvor der indgår eksperimentelt arbejde/egenproduktion af data, kan den studerende endvidere: under vejledning tilrettelægge og udføre eksperimentelt arbejde diskutere egen datafrembringelse og relatere egne data til andres data inden for samme fagområde, herunder anvende relevante statistiske metoder overholde gældende normer og regler for god feltarbejds- eller laboratorieskik Kompetencer gennemføre et mindre, forskningspræget projekt Side 15 af 30

16 selvstændigt videreudvikle sin viden og færdigheder i tilknytning til fagområdet og det erhvervsområde, som uddannelsen er rettet mod 6.4 Speciale Kandidatuddannelsen afsluttes med et speciale, hvor den studerende selvstændigt arbejder med en faglig problemstilling, der er en væsentlig del af den enkelte kandidats faglige profil. Specialet kan enten udarbejdes som fuldtidsstudium til slut i uddannelsen, eller udarbejdes sideløbende med andre fagelementer. Dog skal specialet afslutte uddannelsen. Specialets omfang Specialer kan være på 30, 45 eller 60 ECTS-point. Det er fastsat i den enkelte uddannelses studieordning, hvilke specialestørrelser, der kan indgå i uddannelsen. Specialer på 45 og 60 ECTS-point skal være af eksperimentel karakter, dvs. de skal indeholde eksperimentelt arbejde eller egenproduktion af videnskabeligt arbejde i form af frembringelse af originale data/originalt materiale. Sprog Specialet skal som udgangspunkt skrives på engelsk, men kan efter aftale med vejlederen og studielederen skrives på dansk, svensk, norsk eller et andet sprog. Når specialet er skrevet på engelsk, kan det mundtlige specialeforsvar afholdes på dansk eller engelsk. Alle specialer skal forsynes med et resumé på engelsk. Hvis specialet er skrevet på dansk, kan det yderligere forsynes med et resumé på dansk. Vejleder Den hovedansvarlige vejleder skal være intern, dvs. ansat ved SCIENCE. Vejlederen kan vælges mellem følgende grupper af ansatte: professorer, lektorer, studielektorer, eksterne lektorer, post.doc er eller adjunkter. På uddannelser, hvor der er et formaliseret samarbejde med et eller flere andre fakulteter eller universiteter, kan den hovedansvarlige vejleder dog også være fra disse fakulteter/universiteter. Dette vil fremgå af studieordningen for den enkelte uddannelse. Såfremt specialet udføres ved en ekstern institution (f.eks. en virksomhed), skal den studerende tildeles en intern hovedansvarlige vejleder ved et af fakultetets institutter og en vejleder ved den eksterne institution. Den interne hovedansvarlige vejleder har i forhold til institutlederen det formelle ansvar for kvaliteten af specialevejledningen og fungerer som eksaminator. Vejlederen fra den eksterne institution medvirker sammen med den interne hovedansvarlige vejleder ved tilrettelæggelsen af specialestudiet. Den studerende har krav på vejledning ved det fagligt mest relevante institut ved fakultetet, Side 16 af 30

17 såfremt den studerende opfylder de fornødne faglige forudsætninger for fagområdet. I tvivlstilfælde afgør studielederen, hvorvidt et specialeemne hører under det pågældende institut. Denne afgørelse kan indbringes for det relevante studienævn. Hvis den studerende udfører og får bedømt sit speciale på et andet dansk eller udenlandsk universitet, er det ikke påkrævet, at den studerende har en hovedansvarlige vejleder fra SCI- ENCE (Se afsnittet Speciale uden for SCIENCE ). Specialekontrakt Der udfyldes ved specialets begyndelse en specialekontrakt, der regulerer rammerne for og indholdet af specialet. Specialekontrakten fungerer som en eksamenstilmelding og skal underskrives af den studerende, den hovedansvarlige vejleder, studieleder og institutleder. Det er institutlederen, der godkender specialekontrakten. Inden specialekontrakten udfyldes skal de(n) studerende og den hovedansvarlige vejleder aftale en plan for specialevejledningen, hvor bl.a. følgende afklares: hvor ofte og hvordan der skal vejledes, hvad forventes der af vejleder og de(n) studerende til vejledningsmøder, forhold vedr. indsamling af primære data/eksperimentelt arbejde, samt generelle gensidige forventninger til samarbejdet. Afleveringsfrist Det er den hovedansvarlige vejleders ansvar, at specialet har et omfang, så det kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme. Afleveringsfristen for specialet skal følge den tidsramme, der svarer til specialets ECTSbelastning, dvs. 6 mdr. for et 30 ECTS-point speciale, 9 mdr. for et 45 ECTS-point speciale og 12 mdr. for et 60 ECTS-point speciale. Hvis det specifikt fremgår af aftalen, at den studerende sideløbende følger andre fagelementer, kan afleveringsfristen forlænges med en periode svarende til fagelementernes samlede ECTS-belastning, dvs., at for hver studieaktivitet på 7,5 ECTS-point kan afleveringsfristen forlænges med 1,5 måned. Afleveringsfristen i specialekontrakten er bindende og en overskridelse betyder, at den studerende har brugt et eksamensforsøg. Den studerende kan dog, hvis der foreligger usædvanlige forhold, søge uddannelsens studienævn om udsættelse af afleveringsfristen. Ansøgningen skal sendes senest tre uger før afleveringsfristen udløber. Den studerende kan ikke tildeles orlov i specialeperioden. Hvis den studerende ikke afleverer inden for den fastsatte afleveringsfrist, eller ikke har fået godkendt en udsættelse af fristen, skal der indgås en ny kontrakt, der skal godkendes af institutlederen. Kravet til den nye kontrakt er, at den indeholder en ændret opgaveformulering, der ligger inden for samme emneområde samt svarer til en arbejdsbelastning på yderligere tre måneder uanset specialets pointstørrelse. Den studerende skal så vidt muligt ikke begynde Side 17 af 30

18 forfra med eksperimentelle forsøg. Endvidere skal der fastsættes en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet indenfor den nye fastsatte afleveringsfrist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg. Midtvejsseminar I specialeperioden kan der afholdes et midtvejsseminar med henblik på at forberede den studerende til det mundtlige forsvar. Det skal fastsættes i specialekontrakten, hvorvidt der afholdes et midtvejsseminar. Udsættelse af aflevering pga. barsel Hvis den studerende efter at have underskrevet specialekontrakten bliver forælder og ønsker at afholde barsel, gælder følgende regler: For kvindelige studerende kan specialeafleveringen udsættes op til 12 måneder, med barsel som begrundelse. For mandlige studerende kan specialeafleveringen udsættes op til 6 måneder, med barsel som begrundelse. Den studerende skal ansøge om udsættelsen hos uddannelsens studienævn. Specialet og artikler Specialet kan afleveres i artikelform. Kravet om dokumentation af evnen til på videnskabelig måde at identificere, analysere og bearbejde den valgte problemstilling skal dog uanset specialets udformning være opfyldt. Den hovedansvarlige vejleder kan ikke være medforfatter på artikler, der indgår i specialet. Artiklerne kan dog efter specialets bedømmelse viderebearbejdes i et samarbejde mellem studerende og vejleder og fremsendes til eventuel publicering, hvor vejleder kan være medforfatter. Publicerede afhandlinger, artikler, Peer-reviewed artikler eller manuskripter med flere forfattere kan anvendes enten i specialerapporten eller som bilag, men kun hvis der foreligger (med)forfatter-erklæringer, der tydeliggør omfanget af den studerendes bidrag. Dette gælder både for specialer i rapport- og artikelform. Aflevering og eksamen Det er et krav for at deltage i det mundtlige specialeforsvar, at der er afleveret en specialerapport til den aftalte frist. Specialerapporten afleveres til instituttet efter nærmere aftale vedr. antal papireksemplarer og/eller elektronisk aflevering. Når den studerende afleverer specialet på instituttet, skal der samtidigt afleveres et elektronisk eksemplar. Den studerende oploader selv det elektroniske eksemplar i CURIS, hvor det accepteres som afleveret (se vejledning på Den studerende angiver, når specialet oploades, om specialet må offentliggøres efter eksamen. Det elektroniske eksemplar vil efter beståelse være offentligt tilgændeligt, i DISKURS, eller Side 18 af 30

19 blive bevaret uden offentliggørelse i CURIS Specialemodulet afhængig af den studerendes valg vedr. offentliggørelse. Specialet afsluttes med et mundtligt forsvar, der har en varighed på ca minutter inkl. et oplæg på ca. 30 minutter. Ved en eventuel gruppeprøve skal varigheden af det mundtlige forsvar udvides således, at en individuel bedømmelse er mulig. Det mundtlige forsvar skal afholdes senest fire uger efter aflevering af specialerapporten, dog indgår juli måned ikke. Senest fire uger før specialets aflevering skal der være fundet en eksamensdato samt en censor. En eventuel vejleder fra en ekstern institution kan ikke være censor på specialet. Det mundtlige forsvar er offentligt, og vejlederen bekendtgør tid og sted for afholdelse af forsvaret. Såfremt der i specialet indgår en fortrolig del, kan denne del af specialet behandles for lukkede døre i forbindelse med det mundtlige forsvar. Det er kun de(n) studerende, eksaminator og censor, der deltager. Hele specialet kan ikke behandles for lukkede døre. Dekanen kan dog i ganske særlige tilfælde dispensere fra denne bestemmelse. Bedømmelse Specialet bedømmes med karakter og ekstern censur. Der gives én samlet karakter for specialerapporten og det mundtlige forsvar. Ved bedømmelsen af specialet skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på resumeet samt den studerendes stave- og formuleringsevne, uanset hvilket sprog det er skrevet på, idet evnen til at formidle stoffet indgår i den samlede vurdering. Karakterbedømmelse skal ske samme dag som afholdelsen af specialeforsvaret. Hvis den studerende ønsker det, skal den hovedansvarlige vejleder og censor i forbindelse med bedømmelsen skriftligt udarbejde en faglig og metodisk vurdering, som skal foreligge for den studerende senest syv dage efter karakterens offentliggørelse. Speciale uden for SCIENCE Den studerende har mulighed for at udføre sit speciale på et andet dansk eller udenlandsk universitet og efterfølgende få specialet meritoverført til sin kandidatuddannelse på SCIENCE. Det kræver en forhåndsgodkendelse fra uddannelsens studienævn. Det fremgår af den enkelte studieordning, hvis der er en generel forhåndsgodkendelse til at udføre specialet på et andet universitet. Gruppespeciale Specialer kan gennemføres i grupper på maks. fire personer. Det skal fastsættes i specialekontrakten, hvorvidt specialet gennemføres som et gruppearbejde. Side 19 af 30

20 Når specialet udarbejdes af en gruppe, kan specialerapporten enten være en fælles rapport eller en rapport, hvor der er redegjort for den enkelte studerendes bidrag. Uanset hvilken rapporttype, der udarbejdes, skal rapporten indgå i den mundtlige prøve, og dermed i grundlaget for den individuelle bedømmelse. Rapporttypen skal fastsættes i specialekontrakten. Såfremt gruppen har udarbejdet en rapport, hvor der er redegjort for den enkelte studerendes bidrag, vil de studerende til det mundtlige forsvar blive eksamineret i hele rapportens indhold, men bedømmelsen baseres på den enkelte studerendes rapportbidrag samt mundtlige præstation. Når specialet udarbejdes af en gruppe, kan det mundtlige forsvar enten aflægges som en gruppeprøve eller som en individuel prøve. Prøveformen skal fastsættes i specialekontrakten. Hvis det mundtlige forsvar afholdes individuelt, må de studerende kun overvære eksaminationen af de øvrige studerende i gruppen, hvis de selv er blevet eksamineret. Uanset rapport- og prøveform vil bedømmelsen af de studerende altid være individuel og der kan derfor gives differentieret karakterer til gruppens medlemmer. Målbeskrivelse for specialet En studerende, som har afsluttet specialet, kan: Viden: identificere videnskabelige problemstillinger inden for uddannelsens fagområder sammenfatte et passende sæt af metoder/teorier, der er baseret på international forskning, til brug for behandling af problemformuleringen diskutere teorier/modeller ud fra et organiseret værdisystem og med en høj grad af selvstændighed Færdigheder: anvende og kritisk bedømme teorier/metoder, herunder deres anvendelsesmuligheder og begrænsninger vurdere, i hvilket omfang frembringelsen og fortolkningen af resultater/materiale er afhængig af den valgte teori/metode og den valgte afgrænsning diskutere videnskabelige problemstillinger, der opstår af specialet konkludere entydigt og på videnskabelig vis i relation til problemformulering og mere generelt i forhold til problemstillingen og fagområdet diskutere og formidle specialets videnskabelige og eventuelt samfundsmæssige betydning ud fra etiske principper Side 20 af 30

21 Ved et speciale med eksperimentelt indhold/egenproduktion af data kan den studerende endvidere: begrunde ideen med at udføre eksperimentelt arbejde/producere egne data i forhold til det formål, som er beskrevet i problemformuleringen bearbejde data ved valg af videnskabelige analysemetoder og præsentere resultater objektivt og koncist vurdere egne resultaters troværdighed baseret på relevant behandling af data Kompetencer: igangsætte og gennemføre videnskabeligt arbejde i forskningsmæssige sammenhænge løse komplekse problemstillinger og udviklingsopgaver i arbejdssammenhænge 6.5 Erhvervsprojekt Erhvervsprojekt (LFKK10387) er en studieaktivitet på 15 point. Det kan kun indgå i kandidatuddannelsen og kan kun laves én gang. Erhvervsprojekt foregår hos en erhvervsprojektvært og afsluttes med aflevering af en projektrapport. Projektrapporten er en intern prøve, som bedømmes med bestået/ikke bestået. Arbejdet skal være på fuld tid (37 timer/uge) i én blok eller halv tid (18,5 timer/uge) i to sammenhængende blokke. Erhvervsprojektopholdet skal have en sådan karakter, at det giver den studerende mulighed for at anvende sin faglighed i en erhvervsmæssig sammenhæng og bidrager til udvikling af den studerendes teoretiske og praktiske viden i relation til selve studiet. Arbejdet er ulønnet, men erhvervsprojektværten kan give tilskud til transport, husleje mv. Erhvervsprojekt kan ikke indgå i alle kandidatuddannelser, og det fremgår af studieordningen for den enkelte uddannelse, når der kan indgå Erhvervsprojekt. Erhvervsprojekt tilmeldes på KUnet Selvbetjening, og ved tilmeldingen vælger den studerende, hvilket institut der skal levere vejledning. Hvert institut har en kursusansvarlig for Erhvervsprojekt. Den studerende har selv ansvaret for at indgå en samarbejdsaftale med erhvervsprojektværten. Umiddelbart efter tilmelding skal den erhvervsprojektansvarlige forhåndsgodkende opholdet. Midt i forløbet skal den studerende aflevere en midtvejsstatus. Den afsluttende rapport afleveres med udgangen af den blok, hvor opholdet har fundet sted. Nærmere krav til og information om Erhvervsprojekt fremgår af kursusbeskrivelsen og den tilhørende præsentationsside i Kursusinformation Praktik Der kan kun indgå praktik på bacheloruddannelsen i fødevarevidenskab. 6.6 Meritoverførsel Studieaktiviteter, der er bestået under en anden højere uddannelse, kan efter godkendelse indgå i uddannelsen i stedet for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets kurser eller som valgfri point. Kurserne skal ligge inden for Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets fagområder. Side 21 af 30

22 Ansøgninger om meritoverførsel eller forhåndsgodkendelse behandles af Uddannelseskontoret på baggrund af udtalelse fra meritkontaktpersonen på det relevante institut. Komplicerede eller principielle sager forelægges studienævnet til afgørelse. Ansøgning skal ske på særligt skema, som findes på Her kan også læses om reglerne for overførsel af point og karakterer. Højst halvdelen af de point, der indgår i uddannelsen, kan dækkes af meritoverførte point. Specialer kan i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen ikke meritoverføres, og Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet har yderligere besluttet, at bachelorprojekter heller ikke kan meritoverføres. Bestemmelsen i eksamensbekendtgørelsen om, at 2/3 af uddannelsen skal være bedømt efter 7-trins-skalaen, jf. kap. 8.6, gælder ikke for meritoverførte point, dvs. de meritoverførte point trækkes fra inden 2/3-beregningen. Vær opmærksom på, at det normerede antal SU-klip til uddannelsen nedskrives med et klip for hver fem point studieaktiviteter, der er gennemført før optagelse på den aktuelle uddannelse, og som overføres til den aktuelle uddannelse. Læs mere på ECTS-point Omfanget af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultets studieenheder opgøres i ECTS-point (European Credit Transfer and Accummulation System), hvor et årsværk er 60 point. Dette svarer til en studerendes arbejdsindsats på 1650 timer, dvs. 27,5 timer pr. point. Kapitel 7 Bestemmelser vedr. eksamen 7.1 Tilmelding og afmelding Når en studerende er tilmeldt et kursus, tilmeldes den tilhørende eksamen automatisk. Eksamen kan herefter afmeldes til og med fredag i blokkens tredje uge, ligesom der kan ske direkte tilmelding til eksamen i blokkens tredje uge. For kurser, der løber over flere blokke, er fristen tredje uge af kursets første blok. Se fristerne på Eftertilmelding og afmelding foregår via KUnet Selvbetjening, jf. kap Den studerende skal altid kontrollere, om en tilmelding er registreret som godkendt. Hvis tilmeldingen afvises, sender Uddannelseskontoret en til den om årsagen. Såfremt den studerende ønsker at deltage i eksamen uden forudgående deltagelse i blokkens undervisning, er det den studerendes eget ansvar at undersøge hos den kursusansvarlige, om dette er praktisk muligt. Det er ikke muligt at blive tilmeldt eksamen i en blok, hvor den studerende helt eller delvist har haft orlov. Det samme er gældende, hvis den studerende afbryder sin orlov inde i en blok, jf. kap Sygdom Studerende, der på eksamensdagen er syge, skal dokumentere dette ved lægeattest/friattest, som angiver første og sidste sygedag. Lægeattesten/friattesten skal indsendes til Uddannelseskontoret snarest muligt efter eksamen. Derved annulleres eksamensforsøget. Lægen skal dog kontaktes senest på selve eksamensdagen. Udgift til lægeattest/friattest refunderes ikke. Side 22 af 30