GIS og Klima Klima og GIS

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "GIS og Klima Klima og GIS"

Robert Thomsen
8 år siden
Visninger:

1 11.Juni 2009 Tema introduktion ESRI brugerklub Danmark Sommerseminar 09 præsen TATION

2 Indledning 2

3 Klimapolitikens historie 1898: Svante Ahrrenius advarer om at CO 2 er en DHG 1979: WHO holder First World Climate Conf. i Geneve 1983: FN opretter Brundtland kommissionen 1987: Brundtland rapporten "Our Common Future 1988: James Hansen siger it is already happening now" 1988: FN (WMO&UNEP) opretter IPCC 1990: IPCC-raport 1 "Climate Change 1992: Framework Convention on Climate Change 1995: IPCC-raport 2 "Climate Change : Kyoto protekollen underskrives 2001: IPCC-raport 3 "Climate Change 2001" 2007: IPCC-raport 4 "Climate Change : COP15 i København ->? 3

happening now" 1988: FN (WMO&UNEP) opretter IPCC 1990: IPCC-raport 1 "Climate Change 1992: Framework Convention on Climate Change 1995:

4 Hvad er Klima data? - Problemerne Atmosfære CO 2 kuldioxid CH 4 metan Meteorologi temperatur nedbør inkl. ekstrem regn og tørke storme Kryosfære smeltning -> salinitet, albedo Graf: Summary for Policymakers, IPCC WG1 (4.AR,2007) 4

5 Hvad er Klima data? - Virkningerne Mere nedbør Oversvømmelse (højdemodel) Kysterrosion Mindre nedbør Vandmangel (jordbund og vegetation) Biodiversitet & Invasive arter Truede arter Bynke ambrosia, stillehavsøsters, ansjos Sundhed, sygdom og ulykke fødevaremangel, UV index, malaria, skovbrand Kilde: Climate Change 2007: Synthesis Report Summary for Policymakers 5

Vandmangel (jordbund og vegetation) Biodiversitet & Invasive arter Truede arter Bynke

6 Hvad er også Klima data? GHG Emissioner EDGAR 4.0 Arealanvendelse skovrejsning albedo oversvømmelses tåle grad tørke tåle grad Afstrømning permabilitet befæstningsgrad Bathymetri Termo-halin cirkulation Det som er ned i IPCCs senarier befolkningstæthed energiforbrug skovfældning trafiktællinger 6

grad Afstrømning permabilitet befæstningsgrad Bathymetri Termo-halin

7 Hvilke Klima GIS data findes Global vs. opløsning Klima er et globalt fænomen, men data af høj rumlig opløsning er ofte vigtigt Man er ofte bedre tjent med ikke-globale data af højeste tilgængeligt kvalitet. DEM med cellestørrelse 0.5 hhv. 2 meter Source: temis.nl hhv. kms.dk 7

opløsning er ofte vigtigt Man er ofte bedre tjent med ikke-globale

8 Usikkerhed findes! In summary, to say that warming has "ceased' when looking at only 10 years of data is obviously fallacious. But because the current tenyear trend is flat, it's a popular thing for skeptics to do. Statement of William Happer Cyrus Fogg Brackett Professor of Physics Princeton University 11

9 Hvordan forklarer man usikkerheden? Usikkerhed, særligt håndtering af usikkerhed i GIS Kilde: Erik Kjellström: An ensemble of regional climate change simulations for Europe Kilde: Summary for Policymakers WG1 AR4 IPCC 2007 Seasonal mean temperature change in the period compared to

An ensemble of regional climate change simulations for Europe Kilde:

10 Usikkerheden? Er GIS værktøjer ikke velegnede til at vise usikkerheden af de data, som vi viser i kortet? Kilde: ESRI MAP Book volume 22 13

11 Usikkerheden? Er vi ikke tilstrækkeligt opmærksomme på, eller dygtige til, at bruge disse muligheder? Kilde: ESRI MAP Book volume 22 (Mosaic) 14

12 Har folket krav på sandheden? Har folket ret til at se eksperternes viden? Har vi pligt til at vise dem resultater? Gælder dette for alle også private? Har vi pligt til at beskytte mod usikre resultater? Hvornår må/skal man offentlig gøre selv meget usikre data? Hvordan skal man formidle usikkerheden? 15

Har vi pligt til at beskytte mod usikre resultater?

13 Århus konventionen UNECE United Nations Economic Commission for Europe Århus-konventionen giver offentligheden adgang til oplysninger om, og medvirken i beslutningsprocesser om lokale, nationale og internationale miljøsager. Det har fokus på samarbejdet mellem offentligheden og offentlige myndigheder. Kilde: 16

lokale, nationale og internationale miljøsager.

14 Kammeradvokaten om data grundlaget Overvej nøje "Grundlaget for informationer" "måden man udtrykker informationerne på ved at "tilvejebringe et fagligt forsvarligt grundlag "tage en vurdering heraf baseret på faglige kompetence herunder "kvalificerer evt. usikkerheder i grundlaget" Overhold dette og man kan som udgangspunkt ikke drages til ansvar 17

"tage en vurdering heraf baseret på faglige kompetence herunder "kvalificerer evt.

15 Kammeradvokaten om formidling af usikkerhed Hovedreglen man kan ikke 'blot' nøjes med at skrive at data er usikre - Usikkerheden skal kvalificeres, ud fra faglig kompetence. "Det vil være lige så forkert at angive en for stor usikkerhed som en for lille, ift. fagligt skøn" "Lader det sig vanskeligt gøre at beskrive usikkerheden, fx fordi den er komplekst sammensat, skal man i stedet beskrive grundlaget så uddybende at modtageren i høj grad kan vurdere selv (min sammenskrivning) 18

"Det vil være lige så forkert at angive en for stor usikkerhed som en for lille, ift.

16 Klarhed i terminologi Det er bedre at være præcis i sine formuleringer end at forsimple så meget, at væsentligt indhold går tabt Benyt gerne meget sandsynlighed", i realiteten sikkert" og brug disse begreber ensartet. (benyt fx IPCCs terminologi) Danske termer: ipcc-2.pdf Kilde: 19

sikkert" og brug disse begreber ensartet.

17 Brugen af GIS og hvordan den udvikler sig Nu. Hvordan vi forholder os til resultaterne Siden. Hvilke analyser vi ønsker at lave Først. Hvad det kan og hvordan 20

18 Mennesker af kød og blod Hvad der offentliggøres, og med hvilke forbehold, kan få særdeles kontante konsekvenser for helt almindelige mennesker. Kilde: Hans Ravnkjær Larsen (Geomatic) 21

19 Kammeradvokaten om disclaimere Disclaimer som forklarer formålet med informationerne "hvad grundlaget for informationerne er" "denne dokumentation må, om nødvendigt, fylde mange sider, "gerne i hierarkiske, stadigt mere uddybende niveauer" "at informationerne ikke, i sig selv, er egnede som beslutningsgrundlag" Desuden "undgå at komme med direkte anbefalinger" 22

sider, "gerne i hierarkiske, stadigt mere uddybende niveauer" "at informationerne ikke, i

20 Case: Jordforurening første gang dilemmaet diskuteres Fx. fra gamle telefonbøger Vidensniveau 1 Bør den offentlig gøres? Et areal kan kortlægges på vidensniveau 1 (måske forurenet), hvis der er kendskab til aktiviteter, der kan have forårsaget forurening på arealet, og der dermed er en mistanke om forurening på arealet." - Miljøstyrelsens webside 23

Et areal kan kortlægges på vidensniveau 1 (måske forurenet), hvis der er kendskab til

21 Case: Jordforurening 24

22 Case: Luftforurening stadigt til debat NO 2 års gns. for Roskilde. Kilde: ATMI / DMU En, foreløbigt intern, webgis løsning til visning af lokale variationer i trafikrelateret luftforurening. Under hvilke betingelser kan dette gøres offentligt tilgængeligt? 26 Dette blev vist, under vejledning, til Forskningens døgn 2009 i Roskilde

23 Case: Havspejlsstigning en moderne klima klassiker På basis af den ny højdemodel arbejder Miljø- og Klima og Energiministeriet på en kortlægning af oversvømmelser som følge af havspejlsstigning. Eksempel: Vandstandsstigninger med kysten og vandløb som kilde 1000 og 20 års vandstand Hvor detaljerede resultater bør offentliggøres? Kilde: Ian B. Sonne (KMS) 27

24 Case: Ekstrem nedbør Når det private slår til Kortlægning af risiko for oversvømmelse som følge af ekstrem nedbør. Hvad er usikkerheden på resultaterne af kortlægningen. Kilde: geomatic.dk/ Under hvilke betingelser bør sådanne kort markedsføres, Hvordan beskyttes borgeren mod konsekvensen af usikkerheden i sådanne kort? 28 Kilde: geomatic.dk/ (min understregning)

25 Hvem styrer showet? Hvordan sikres at usikkerheds estimaterne følger kort og data? Hvordan modvirkes (politisk/journalistisk) overfortolkning? 29

26 11.Juni 2009 Tak for opmærksomheden Tak for konstruktiv feed back fra: DMU ATMI s videndelings frokost præsen TATION (ID:bdrn238)

27 FARVER der må anvendes 31

28 32

Relaterede dokumenter

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

Notat Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune Udarbejdet af Morten Lassen Sundhed og Omsorg, december 2014 Klimaudfordringer Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... 3 Danmarks fremtidige