Referat fra møde i Det Grønne Råd i Svendborg Kommune den 10. februar 2014 kl

Transkript

1 Kultur, Erhverv og Udvikling Natur og Klima Svendborgvej Vester Skerninge Tlf. Referat fra møde i Det Grønne Råd i Svendborg Kommune den 10. februar 2014 kl februar 2014 Afdeling: Natur og Klima Ref. MNACHV Tilstede Danmarks Jægerforbund, suppleant Torben Bjerregaard Danmarks Naturfredningsforening, Erik Brejninge Andersen Dansk Ornitologisk Forening, Fyn, Niels Andersen Dansk Skovforening, Christian Greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn By og Land, Sydfyn, Henrik Fog-Møller Friluftsrådet, Ninna Larsen Svendborg Vandløbslaug, Ole Jørgensen Naturvejlederforeningen, Erik Ehmsen Svendborg Sportsfiskeforening, Lars Ellermann Udvalget for Miljø-, Klima og Trafik, Birger Jensen Udvalget for Erhverv, Beskæftigelse og Kultur, Bruno Hansen Byg, Plan og Erhverv, Jan Carlsson Erhverv, Bolig og Natur, Marianne Wedderkopp Natur og Klima, Lone Himmelstrup Natur og Klima, Charlotte Vesterlund McAinsh Natur og Klima, Nicolai Wødlike Schmith Sekretær, Christian Vinther, Natur og Klima Afbud: Skov- og Naturstyrelsen Fyn, Anni Borup De fynske Landboforeninger, Niels Rasmussen Naturturisme I/S, Jens Øyås Møller NOAH, Knud Clemmensen Dansk Botanisk Forening, Carsten Hunding Ikke fremmødt: De danske plantningsforeninger, Jørgen Pedersen Åbningstid: Mandag-onsdag Kl Torsdag Kl Fredag Kl Side 1 af 8

2 Dagsorden 1. Velkomst (10 min) 2. Godkendelse af dagsorden (5 min) 3. Forretningsordenen (15 min) 4. Opfølgning af referat fra sidst (10 min) o Budget Kort nyt (15 min) o Status på vandplansindsatser, Natura 2000-indsatser og på naturforvaltningen i 2013 o Status på første generationsvandplaner o Status på anden generationsvandplaner og vandråd 6. Hvordan kan Det Grønne Råd spille en aktiv rolle i forhold til gennemførelse af planen for Natur og Friluftsliv? v. Birger Jensen (15 min) Oplæg til drøftelse af mulighederne for, at de enkelte organisationer kan fremkomme med konkrete forslag til, hvordan organisationerne via øget samarbejde samt eventuel aktivering af frivillig arbejdskraft fra organisationernes medlemmer kan bidrage til bedre udnyttelse af de økonomiske midler med henblik på styrkelse af indsatsen inden for miljøområdet. 7. Klima- og Energipolitikken v. Charlotte Vesterlund McAinsh (20 min) Svendborg Kommune vil gerne have jeres input og holdninger til, hvilke indsatser vi skal prioritere i forbindelse med gennemførelse af Klima- og Energipolitikken. 8. Revision af Naturkvalitetsplanen v. Nicolai Wøldike Schmith (20 min) I kommuneplanen er det beskrevet, at Svendborg Kommune skal revidere naturkvalitetsplanen. Omfanget af revisionen er dog ikke fastlagt. Svendborg Kommune ønsker jeres input til revisionens omfang. 9. Eventuelt (10 min) Side 2 af 8

3 Referat Ad 1) Birger Jensen bød velkommen til mødet, som ny formand efter Flemming Madsen. Rådets medlemmer gav en kort præsentation af dem selv og deres organisation. By og Land bliver fremover ikke repræsenteret ved Henrik Fog- Møller, men det er endnu uvist, hvem deres nye repræsentant bliver. Der er kommet nye repræsentanter fra Danmarks Jægerforbund og fra Svendborg Sportsfiskerforbund, som nu er repræsenteret ved henholdsvis Jeppe Ottosen og Lars Ellermann. Ad 2) Ninna Larsen efterspurgte et punkt omkring Hundeskoven. John Jensen, Økonomidirektør, havde overfor Ninna Larsen givet udtryk for, at emnet kom på dagsordenen til mødet. Punktet blev taget op under Opfølgning af referat fra sidst, punkt 4. Der blev foreslået nye mødedatoer i 2014, da de oprindelige mødedatoer var sammenfaldende med politiske møder. Oprindelige dato Ny dato Den 22. april kl Den 23. april kl Den 14. august kl Den 27. august kl Den 20. november kl Den 19. november kl De nye mødedatoer blev vedtaget. Dagsordenen blev vedtaget. Ad 3) Birger Jensen gennemgik forretningsordenen og lagde vægt på, at Rådet var et rådgivende organ. Alle var indforstået med forretningsordenen. Ad 4) Ninna Larsen spurgte ind til solcelleparker, idet hun mente, at der på sidste møde var givet udtryk for, at der ikke kom flere solcelleparker, idet tilskudsordningen blev økonomisk mindre favorabel. Nu kunne hun dog se, at der kom flere op. Ninna Larsen spurgte, om placering af solcelleparker indgik i kommuneplanen, og om der skulle laves lokalplaner til dem. Tilskudsordningen er blevet dårligere og det vil sandsynligvis være begrænset, hvor mange anlæg der etableres. Der skal først laves en lokalplan for solcelleparker, når størrelsen er over 1 hektar. Op til 1 hektar kan der gives en landzonetilladelse til opsætningen. Bruno Hansen svarede desuden, at spørgsmålet havde været vendt politisk, og man ikke havde taget solcelleparker med i kommuneplanen, idet man risikerede at udlægge arealer, hvor naboerne og bygherrene af solcelleparkerne ikke var interesserede i at have dem. Derfor har man politisk valgt at se på ansøgningerne og dernæst se på stemningen for parkerne Side 3 af 8

4 blandt de tilstødende lodsejere. Ninna Larsen spurgte til Hundeskoven, som tidligere har været drøftet politisk og på Det Grønne Råd. Der blev ikke bevilliget midler til Hundeskoven på budget 2014, men området er stadig reserveret, og hvis der findes midler til etablering af Hundeskoven, så vil kommunen se positivt på det. Birger Jensen og Ninna Larsen var desuden enige om, at man kunne gøre det billigere end de budgetterede kr. ved borgerinddragelse. Birger Jensen vil viderebringe ønsket politisk og forhørte sig i Rådet, om der var en interesse for etablering af en arbejdsgruppe vedrørende etablering af Hundeskoven. Der var ikke tydelige tilkendegivelser fra de øvrige organisationer om at indgå i en sådan arbejdsgruppe. Lone Himmelstrup gav en kort opfølgning vedrørende budgettet, som Rådet efterspurgte ved sidste møde. Budgettet for 2014 er lagt ud på hjemmesiden ved referatet. Lone præciserede, at der var bevilliget kr. til naturforvaltning, som i 2014 skal bruges på naturforvaltningsprojekter, som blandt andet omfatter Ollerup Åmose, Skovholm Mose, strandtudser og grønbroget tudse. Ad 5) Christian Vinther fremlagde de foreløbige indsatser for Svendborg Kommunes Natura 2000 områder. Der er udpeget seks Natura-2000 områder i kommunen, hvoraf Naturstyrelsen er myndighed på to af projekterne og Faaborg-Midtfyn er projektansvarlig på et andet, da størstedelen af området ligger indenfor deres kommunegrænse. Svendborg Kommune har hoved- eller delansvaret for Natura 2000 områderne Søer ved Tårup og Klintholm, Rødme Svinehaver og Sydfynske Øhav. Alle handleplansindsatser er ved at blive igangsat eller er allerede igangsat i områderne. Niels Andersen kommenterede, at kommunens græsning af Rødme Svinehaver har været sporadisk og mangelfuld. Udsagnet blev kort diskuteret, og der kom samstemmende kommentarer samt kommentarer omkring græsningsvanskeligheder på området. En af indsatserne i det Sydfynske Øhav er, at der skal flyttes en skydebane fra Monnet, så ynglefuglene forstyrres i mindre grad. Det medførte spørgsmål omkring forstyrrelser fra skydebanen ved Klintholm. Denne bane er lydmæssig afskærmet, så den ikke er unødigt larmende. Svendborg Kommune har igangsat en række naturforvaltningsprojekter i 2013, som fortsættes i Projekterne omfatter Ollerup Åmose, Skovholm Mose, Kystnære vandhuller, sommerfuglevenlig drift af kommunens skove, Side 4 af 8

5 Strandtudse og grønbroget tudse på Skarø og Drejø, fredningen ved Lundeborg samt pleje af levesteder for Markfirben. Christian Greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn roste et møde omkring projektet i Ollerup Åmose, hvor der havde været en god stemning og lodsejerne var begejstrede for projektet. Han bemærkede også, at der er indgået aftale om ikke at gennemføre stisløjfe ved Øhavsstien via ekspropriation. Dette var ikke henvendt til stisløjfen ved Lundeborg, men var blot en generel orientering. Ad 6) Birger Jensen opfordrede Det Grønne Råd til at lave naturtiltag i organisationerne, så alle naturtiltag ikke afhang af kommunen. Der er ikke afsat midler i 2014 til gennemførelse af Natur- og Friluftsplanen, og derfor er organisationernes egne initiativer meget vigtige. Der vil blive taget fat i samme emne på næste møde, hvor de enkelte organisationers mulige tiltag diskuteres. Erik Ehmsen mente, at Svendborg Kommune kunne få mere natur for de samme midler ved at gøre vedligeholdelsen af egne arealer mere naturvenlig. Niels Andersen nævnte, at man i flere organisationer i forvejen hjalp med plejen. Derudover havde Erik Ehmsen og Carsten Hunding tidligere tilbudt deres hjælp til kommunen. Lone Himmelstrup forsikrede, at vi ikke havde glemt deres tilbud og nok skulle sige til, når vi havde brug for den og ressourcer til at tage imod den. Christian Vinther kommenterede også, at tiltagene kunne være led i gennemførelse af kommunens Natur- og Friluftsplan, idet der ikke er bevilliget midler til dennes gennemførelse. Torben Andersen arbejder til dagligt som planteavlskonsulent og anbefalede i sit daglige virke landmænd til ikke at efterså våde pletter i marken, da det er til gavn for blandt andet viber og ikke giver en væsentlig afgrødeudbytte. Torben efterlyste desuden arealer til unge jægere. Arealerne skulle ikke kun være til gavn for jægerne, men også for interesserede borgere, som blandt andet kunne lære lidt omkring dyrene. Erik Brejninge Andersen efterspurgte mere materiale fra kommunerne omkring naturen. Erik Brejninge Andersen og Christian Greve Ahlefeldt-Laurvig-Lehn fremhævede begge Arne Bruun som en dygtig medarbejder til at informere om og afholde ture i naturen. Bruno Hansen opfordrede i debatten til, at der kom så mange tiltag som muligt. Ninna Larsen gjorde Rådet og Svendborg Kommune opmærksom på, at man kunne søge penge i Tips og Lotto-midlerne. Her var det muligt for private og kommuner at søge midler til natur og Side 5 af 8

6 friluftsliv. Ad 7) Svendborg Kommune har siden 2008 haft en klima-, energipolitik og en CO 2 -handleplan. I august 2013 blev de tre politikker/planer samlet til Klima- og Energipolitikken. Der er fremsat landsdækkende mål for klima og energiforbruget, hvor kommunerne skal være 100 % forsynet med vedvarende energi i Svendborg Kommune har fremsat et mere ambitiøst mål, hvor kommunen i 2040 skal være 100 % forsynet med vedvarende energi. Svendborg Kommune har foretaget en række indsatser, som indebærer, at - vi er Danmarks Naturfredningsforenings Klimakommune - kommunale bygninger bliver energiforbedret - der er fokus på energiforbrug og adfærd på Nymarksskolen, hvor der blandt andet opsættes solceller - energiforbruget ved vejbelysning reduceres med 33 % over de næste 5 år - der sker energirenovering hos private, hvor der kommer en konsulent ud til private og rådgiver dem omkring energiforbedringer - der sker energirenovering hos virksomheder - kommunen deltager i Earth Hour den 29. marts 2014, hvor lyset slukkes fra , hvor der sættes fokus på klimaspørgsmålet. Der er afsat kr. til aktiviteter indenfor Klima- og Energipolitikken. Til udvalgsmødet i Miljø, Klima og Trafik i marts præsenteres status og forslag til nye aktiviteter indenfor Klima og Energipolitikken. Derfor efterspurgte Charlotte forslag til aktiviteter, som kunne gennemføres indenfor Klima og Energiområdet. Erik Ehmsen havde tidligere haft en rådgiver ude ved en institution, hvor institutionen fik overskuddet af de tiltag, som blev foretaget. Det gav et godt engagement, og tiltagene rykkede ved energiforbruget, idet der var en gevinst, når de klarede sig godt. Lars Ellermann var uforstående overfor valget om at slukke lyset om aftenen i forbindelse med Earth Hour, da der var overskudsenergi, og man dermed ikke sparede noget. Charlotte forklarede hertil, at Earth Hour blev afholdt for at skabe fokus på området. Charlotte modtager gerne inputs inden den 19. februar 2014, for at det kan komme med på udvalgsmødet. Ad 8) Svendborg Kommunes kommuneplan indeholder en naturkvalitetsplan, som beskriver målet for de enkelte naturområders naturkvalitet. Planen omfatter alle naturtyper, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 med undtagelse af vandløb og søer. Naturkvalitetsplanen er et vigtigt redskab for Side 6 af 8

7 administration af lovgivningen og for prioritering af kommunens aktive indsats med naturpleje og naturgenopretning. I kommuneplanen er det beskrevet, at naturkvalitetsplanen skal revideres. Revisionens omfang besluttes på Udvalget for Miljø, Klima og Trafik, men administrationen vil gerne have Det Grønne Råds input til naturkvalitetsplanens indhold og hvilket datagrundlag, vi skal bestræbe os på at have/skaffe. Svendborgs naturkvalitetsplan er direkte overført fra regionplanens naturkvalitetsplan, som Fyns Amt udviklede. Planen bygger især på botaniske undersøgelser, men inddrager bl.a. også viden om fugle og padder, samt områdernes størrelse og nærhed til andre naturområder. I oplægget blev tre målsætningsmetoder gennemgået: - Staten (DCE, tidligere DMU) har udarbejdet en metode, hvor 3 områderne kan registreres i felten på en ensartet måde. På baggrund af indsamlet data kan et givent naturområde værdiog målsættes efter struktur og artsdiversitet (i udgangspunkt kun plantearter). For nærmere beskrivelse af metoden, se om naturkvalitetsplanlægning på Naturstyrelsens hjemmeside Metoden giver mulighed for at udregne en naturtilstand for et givent naturområde. Tilstanden udtrykkes som en værdi fra 1-5. For at højne den statistiske signifikans kan benyttes et standardareal (5 m cirkel) til registrering af plantearter på alle naturlokaliteter uanset lokalitetens areal. Således fås et sammenligneligt grundlag for at sammenligne artsdiversitet i naturområder af varierende størrelse. - High Nature Value. DCE har udviklet en High Nature Value indikator (HNV), der udpeger arealer, som rummer de største biodiversitetsværdier i det åbne land med henblik på at kunne fokusere den naturrettede landbrugsstøtte. På baggrund af denne indikator er der udarbejdet et kort med værdisætning af naturområder. Dette kort findes på Danmarks Miljøportal, som revideres med mellemrum. I indikatoren indgår viden om naturtilstand, jf. metoden naturkvalitetsplanlægning, dog kun fra arealer, som er feltregistreret indenfor de seneste 10 år. I Svendborg Kommune er feltregistrering af 3 områder stort set alle steder over 10 år gamle. Data grundlag til revision af naturkvalitetsplanen kan være data fra Danmarks Miljøportal, kommunens katalog over sjældne insekter, spredte informationer omkring forekomsten af bilag IV arter og omkring Stævneskove i kommunen fra en undersøgelse i Derudover findes der data i Håndborg om arter på habitatsdirektivets bilag IV arter, forekomster af rødlistede arter og dofbasen med forekomster af fugle. Bruno Hansen efterspurgte Nicolais egen vurdering af den bedste målsætningsform, som ifølge Nicolai Wødlike Schmith var en form, hvor både historik for området og en vifte af naturdata blev inddraget. Hvis valget stod imellem dyr og planter, som Side 7 af 8

8 datagrundlag, så vil planterne være det bedste værktøj, idet de er lette at observere og kan give information om områdets historik. Vandhuller indgår i øjeblikket ikke i naturkvalitetsplanen, og her mente Torben Bjerregaard, at man kunne få en hurtig naturmæssig gevinst, hvis man oprensede dem. Her skulle sagsbehandlingen blot foregå meget hurtigere, end den gør i dag. Der opnås stadig hektarstøtte til vandhuller, som er imellem m 2. Nicolai var enig i, at man kunne få en hurtig naturgevinst, hvis man inddragede vandhuller i naturkvalitetsplanen. Brugen af rødlistede arter til værdisætning blev vendt i Rådet. Erik Ehmsen pointerede, at rødlistede arter var et dårligt værktøj til værdisætning, idet man manglede informationer omkring rødlistede arter på flere forskellige naturtyper, eksempelvis strandenge. Hvis man brugte rødlistede arter som værktøj, vil skovene opnå større værdi end eksempelvis strandenge, da vidensgrundlaget i skovene er mere omfattende. Nærhed imellem områderne er en meget vigtig faktor, som man kan inddrage i værdisætningen. Det er specielt vigtigt for insekter og planter. Niels Andersen bemærkede, at man kunne bruge gullistede arter i stedet for rødlistede, da der skal laves ekstraordinære tiltag for, at rødlistede arter kan bevares. Desuden orienterede han om, at Svendborg Kommune havde meget få 3 områder sammenlignet med andre kommuner. Niels Andersen forhørte sig om, hvad kommunens procedure var for væltede træer i forbindelse med stormene i efteråret Træerne bliver liggende så længe de ikke er til fare for nogen og det ikke kan betale sig at fjerne dem. Ole Jørgensen mente, at man skulle ud og se på områderne, idet 3 udpegningen var meget vigtig for gyldigheden af naturkvalitetsplanen. Han bemærkede også, at hvis man skulle vælge imellem de enkelte værdisætningsmodeller, så hældte han til statens udgave. Christian grev Ahlefeldt-Laurvig-Lehn spurgte ind til den mulige brug af viden om stævneskov i kommunen. Spørgsmålet handlede om, hvorvidt gamle stævneskove og nye arealer med stævnedrift vil betyde noget i forbindelse med naturkvalitetsplanen. Kommunen svarede, at der i givet fald kun vil blive inddraget data fra de gamle stævneskove. Torben spurgte, om det var muligt at lave en aftale om omdrift efter en bestemt periode, hvilket Nicolai sagde ja til, så længe det foregik efter en aftale med kommunen. Der henvises i øvrigt til gældende regler om undtager fra 3 beskyttelsen. Ad 9) Niels Andersen havde bedt om at få et oplæg om Fugleatlas med på dette møde, men da det ikke var muligt, så kommer der et oplæg på næste møde. Side 8 af 8