Lægteprogrammet LægteDIM Forudsætninger, modeller og metoder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lægteprogrammet LægteDIM Forudsætninger, modeller og metoder"

Transkript

1 Notat Filnavn: BaggrundsStof.doc Udgave: , 13:06 Lægteprogrammet LægteDIM Forudsætninger, modeller og metoder Indhold Geometri... 2 Last- og snitkraftretninger... 2 Snitkraftsymboler... 3 Dimensionering af lægtetværsnit... 3 Lastkombinationer og -tilfælde... 4 Vindlast... 4 Punktlast... 4 Snitkræfter... 4 Modeller for lægter... 4 Gavlsektionen... 4 Normalsektionen... 6 Øvrige forudsætninger... 7 Bæreevneeftervisning af lægtetværsnit... 7 Modstandsmomenter for tabel 3's lægtedimensioner... 9 Dimensioneringskriteriet for lægtetværsnit Kommentarer vedrørende lægtedimensioner og sikkerhed Bæreevneeftervisning af sømforbindelser Programmæssig implementering af lægtedimensionering Anneks A Baggrund for traditionelle lægtedimensioner Brancheaftalen Traditionel lægtetabel. Historisk redegørelse AT-meddelelse , Januar 1998 (senere erstattet af AT-vejledning A.2.1) Anneks B Analyse af lægte-gavlsektioner Konklusioner Metode Egenlast plus punktlast i punkt C: Ingen punktlast i punkt C: Beregning af RB2, når RB22 < Snitkræfter Dokumentation Eksempel Eksempel Eksempel Eksempel Eksempel Eksempel Anneks C Lastkombinationer og -tilfælde for tagkonstruktioner Afdelingen for Byggeteknik og Produktivitet Mogens Buhelt 25. sep Sidst rettet 25. juni 2005 Journal nr

2 Geometri Det aktuelle hus forudsættes at være et rektangulært længehus med symmetrisk sadeltag og placeret på vandret, plant terræn. For at gøre det nemt at referere til retninger og afstande i forhold til huset benævnes retningen parallelt med tagets kiplinie: husets længderetning, hhv. syd-nord-retningen, mens retningen parallelt med spærene benævnes husets tværretning, hhv. vest-øst-retningen, uafhængigt af de virkelige fire verdenshjørners beliggenhed i forhold til huset. Se figur 1. Der indlægges endvidere et x-y-z-koordinatsystem med origo i tagets sydvestlige hjørne. Y-aksen er parallel med lægterne, positiv fra syd mod nord. X-aksen er på tværs af lægterne, positiv fra vest mod øst. Z-aksen er lodret, positiv opad. Den aktuelle lægtestreng regnes placeret ½ lægteafstand inden for vestfacaden, og der defineres en gavlsektion og en normalsektion. Disse to sektioner forudsættes at være repræsentative for hele lægtestrengen. De karakteristiske punkter af lægtestrengen tildeles navne fra A til K som vist. Se også figur 3. For en gavlsektion i forbindelse med en muret gavltrekant eller lignende, som giver en ekstra understøtning (men ikke forankring) for lægten i nærheden af det forankrede gavlspær, opdeles punkt B i to punkter, B1 ved det forankrede gavlspær og B2 ved den ekstra understøtning. Se figur 3. Side 2 af 28 y Nord Tagkant (vindskede) Gavl(yderside) Tagkant (stern) Facade(yderside) Kiplinie Aktuel lægte K Normalspær Vest J I Normalspær Øst H Normalsektion G Normalspær F E D C B Gavlsektion Normalspær Forankret gavlspær A Syd x Figur 1. Koordinatsystem, retninger, betegnelser og den aktuelle lægtes placering. Last- og snitkraftretninger Al last opdeles i komposanter efter lægtetværsnittets hovedretninger, se figur 2. Lastkomposanter vinkelret på tagfladen markeres med index "zz" og regnes positive skråt opad. Lastkomposanter parallelt med tagfladen markeres med index "xx" og regnes positive fra stern mod tagkip (også skråt op-

3 ad). Reaktioner og momenter beregnes efter tilsvarende komposanter, idet en zz-lastkomposant giver en zz-reaktionskomposant og en xx-momentkomposant (moment om xx-aksen). Reaktioner regnes positive skråt nedad (modsat lastkomposanterne), og momenter regnes positive ved træk i oversiderne. Side 3 af 28 z Fzz Fxx RBxx RBzz x Figur 2. Lægtetværsnittets hovedretninger benævnes xx og zz. Snitkraftsymboler Snitkræfter identificeres med 4 bogstaver: 1. Snitkrafttypen. R for reaktion, M for moment. 2. Knudepunkt eller fag. Et af bogstaverne A..K. 3. Retningen. zz eller xx. Når punkt B opdeles i B1 og B2, jfr. afsnittet Gavlsektionen i kapitlet Modeller for lægter nedenfor, rækker det ikke med de nævnte 4 bogstaver, men snitkraftbetegnelserne udvides med ekstra cifre som senere forklaret. Dimensionering af lægtetværsnit Det har gennem mange år været kutyme at dimensionere taglægter ved hjælp af en særlig dimensioneringstabel, som bl.a. er gengivet i TOP s byggeblad BB39. Tabellen - som i det følgende benævnes den traditionelle lægtetabel - gælder for spærafstand op til 1,30 m og lægteafstand op til 0,45 m (tunge tage), hhv. 1,10 m (lette tage). Lægtetabellen blev revideret i 2005 af forskellige af branchens parter, da erfaringerne med den traditionelle lægtetabel ikke var helt gode nok. Standarddimensionen til spærafstanden 1,0 m og lægteafstanden 450 mm blev øget fra 38 x 56 mm til 38 x 73 mm med de ligeværdige alternativer 45 x 61 mm og 50 x 50 mm, og de accepterede dimensioner i de andre tilfælde blev tilsvarende forøget. Denne reviderede lægtetabel benævnes i det følgende Lægtetabel Hvis afstandene eller tagdækningens egenlast går ud over tabellens begrænsninger, skal taglægterne dimensioneres efter normerne. Når programmet foretager en beregning, undersøger det først om tilfældet er dækket af lægtetabel Hvis det er, rapporterer programmet at lægtedimensionen er OK. Men hvad enten tilfældet er dækket eller ej, foretager programmet også en spændingseftervisning efter normernes regler. Resultatet af denne spændingseftervisning er orienterende hvis tilfældet er dækket af lægtetabel 2005, og afgørende hvis tilfældet ikke er dækket af denne.

4 Lastkombinationer og -tilfælde I forbindelse med den normmæssige spændingseftervisning er følgende lastkombinationer og -tilfælde relevante. Tallene forrest på linierne er de lastkombinationsnumre som benyttes i projektet. 3 Egenlast + sne (1,0 g + 1,5 s). 1 lasttilfælde. 5 Egenlast + sne + vind (1,0 g + 1,5 s + 0,5 w). 16 lasttilfælde. 6 Egenlast + vind + sne (1,0 g + 1,5 w + 0,5 s). 16 lasttilfælde. 8 Egenlast + punktlast (1,0 g + 1,3 Q). 4 lasttilfælde. 9 Egenlast + vind (0,8 g + 1,5 w). 16 lasttilfælde. Side 4 af 28 Vindlast Vindlastens intensitet varierer over tagfladen, men regnes konstant inden for hvert af de områder, der er vist i anneks C, figur C2. I denne figur er område N angivet som rummet under tagkonstruktionen, men der antages samme tryk i tagrummet, altså lige under lægterne. De 16 lasttilfælde, der ikke umiddelbart kan forkastes som irrelevante, fremgår af anneks C, tabel C4. Kodebogstavet i første kolonne benyttes som identifikation i rapporten. I gavlsektionen regnes med springvis varierende vindlast (ved vind fra syd således større sug i område F eller G end i område H, og større tryk i område D end i område N). I normalsektionen antages vindlasten ensformigt fordelt, idet hele oversiden regnes at have vindlast svarende til det område, som punkt G (se figur 1) ligger i, mens hele undersiden antages at ligge i område N. Disse sidstnævnte antagelser anvendes uanset den aktuelle geometri for at forenkle beregningen. Punktlast Punktlasten placeres på skift i hvert af punkterne C, F, H og J, heraf de 4 lasttilfælde. Disse punkters placering er vist i figur 3 (som gode tilnærmelser til de punkter i fagene, hvor punktlasten skal placeres for at give de maksimale momenter sammen med den ensformigt fordelte egenlast). Der ses bort fra punktlast i punkt A (gavludhænget). Snitkræfter De interessante snitkræfter er: Største positive reaktioner (træk i lægte/spær-samlingen) Største absolutte bøjningsmoment (uden hensyn til fortegn). Forskydningsspændinger i lægterne vurderes ikke at kunne blive dimensionsgivende, og undersøges derfor ikke. Modeller for lægter Gavlsektionen Gavlsektionen kunne regnes som en kontinuert bjælke over 2 fag med fagvidderne gsa og gsi, udkraget i den ene ende med udkragningslængden ug, se figur 3, øverste delfigur (Gavlsektion - konstruktion). Her svarer B1 til det forankrede gavlspær, mens B2 svarer til en uforankret understøtning, fx i form af en muret gavltrekant. Understøtningen B2 kan ikke optage træk, og det er ikke sikkert at gavltrekantens overside flugter helt med spærenes oversider. De statiske og geometriske betingelser for en sådan bjælke er således noget problematiske. Det er derfor valgt at simplificere beregningen ved at opstille en statisk bestemt model for gavlsektionen.

5 Der tages udgangspunkt i to forskellige statisk bestemte modeller, se figur 3, model 1 og 2. I anneks B er i detaljer beskrevet, hvordan man på enkel vis kan bestemme en tilnærmet værdi for reaktionen i B2 og således nå frem til en simpel, statisk bestemt beregningsmodel, model 3. I anneks B tages der imidlertid ikke hensyn til taghældningen. Beregningsmodellen fra anneks B er derfor udbygget til følgende metode: Side 5 af 28 Gavludhæng ug Gavlspærindrykning gsi Gavlspærafstand gsa Gavlsektion - konstruktion Gavlsektion - model 1 lu = gsi + ug gsa A B1 D Gavlsektion - model 2 ug gsax = gsa + gsi A B2 D Gavlsektion - model 3 A RB2 B1 C D 0,55 gsa 0,45 gsa Normalsektion nsa = normalspærafstanden E F G H I J K 0,4 nsa 0,6 nsa 0,5 nsa 0,5 nsa 0,6 nsa 0,4 nsa Figur 3. Statiske modeller for lægtestrengens gavl- og normalsektion. I hver lastkombination/-tilfælde bestemmes først reaktionen RB22zz i punkt B2 efter model 2 (idet naturligvis kun zz-lastkomposanter medregnes). Hvis denne er positiv (træk), sættes de resulterende reaktioner i B2, RB2zz og RB2xx, til 0, hvorefter snitkræfterne bestemmes efter model 1. Dette er tilfældet ved opadrettet last. Hvis der er tale om punktlast i punkt C, er der også træk i punkt B2. Reaktionerne i B2 sættes da til 0, og snitkræfterne bestemmes efter model 1. Hvis RB22zz er negativ (tryk), bestemmes først en reduktionsfaktor f2: f2 = 2 ug / (gsi+gsa), dog f2 1 (jfr. anneks B). Herefter bestemmes de korrigerede reaktioner i punkt B2 ved multiplikation af de oprindelige reaktioner med reduktionsfaktoren f2: RB2zz = f2 RB22zz RB2xx = f2 RB22xx Endelig bestemmes snitkræfterne efter model 3, som er identisk med model 1, blot med tilføjelse af RB2zz og RB2xx som kendte laster. Det bemærkes at RB2zz er 0, dvs. denne lastkomposant virker skråt opad eller mangler helt. RB2xx stammer fra skrå komposanter af lodret nedadrettet last (da

6 vindlast virker vinkelret på taget og derfor ikke bidrager). RB2xx (som overføres fra gavlmuren ved friktion) er derfor også negativ. Hvis gavltrekanten består af en træbeklædning på det forankrede gavlspær, er B1 og B2 sammenfaldende, gsi = 0, model 1 = model 2, og konstruktionen statisk bestemt. Hvis der også er en uforankret, fx muret, gavltrekant, hvis gsi er lille (fx 0,15 m) og hvis RB22xx er negativ, er reaktionsfordelingen mellem RB2 og RB1 meget usikker. Kun samlingen ved B1 skal dimensioneres, og kun reaktionerne ved B1 rapporteres af programmet. På den sikre side indrettes programmet derfor således, at hvis gsi 0,15 m, sættes RB2zz = 0 og RB2xx = 0 uafhængigt af fortegnet for RB22zz. Herved samles hele reaktionen i punkt B1. Programmet bestemmer for hvert lasttilfælde zz- og xx-komposanterne af: RB1, RD, MB2, MB1 og MC, og disse værdier gemmes for senere sammenligning med andre lasttilfælde. xx-komposanterne af reaktionerne RB1 og RD benyttes dog ikke i programmet, da det vurderes at disse tværlaster er ubetydelige eller kan optages ved friktion, således at de ikke påvirker sømforbindelserne nævneværdigt. Side 6 af 28 Normalsektionen Normalsektionen er en kontinuert bjælke og således statisk ubestemt. Bjælkens understøtninger er ensartede og kan formodes at flugte ret godt. Normalsektionen beregnes derfor efter elasticitetsteorien som en bjælke over tre lige store fag. For ensformigt fordelt last og for punktlast i punkt H bestemmes reaktioner og momenter efter ståbiens formler (pkt , tilfælde 39 og 46, i 18. udgave), se tabel 1. Tabel 1. Koefficienter for reaktioner og momenter for en ensformigt fordelt last q over hele normalsektionen, og for en punktlast Q i punkt H. Reaktionerne bestemmes ved multiplikation af den relevante koefficient med (q nsa) eller med Q. Momenterne bestemmes ved multiplikation af den relevante koefficient med (q nsa 2 ) eller med (Q nsa). Snitkraft RE RG RI RK MF MG MH q 0,400 1,100 1,100 0,400 0,080-0,100 0,025 Q (i H) -0,075 0,575 0,575-0,075-0,038-0,075 0,175 For punktlast i punkt F kan pkt , tilfælde 48, ikke anvendes, da lasten ikke er placeret midt i faget. I stedet er koefficienterne til reaktionerne bestemt ved en beregning med et elementprogram, se tabel 2: Tabel 2. Koefficienter for reaktioner og momenter for en punktlast Q i punkt F. Reaktionerne bestemmes ved multiplikation af den relevante koefficient med Q. Momenterne bestemmes ved multiplikation af den relevante koefficient med (Q nsa). Snitkraft RE RG RI RK MF MG MH Q (i F) 0,510 0,602-0,134 0,022 0,204-0,090-0,034 For punktlast i punkt J fås reaktioner og momenter ved punktombytning. Fortegnsreglerne er her - som i ståbien - de traditionelle: positiv last er nedadrettet, positiv reaktion er tryk og positivt moment giver træk i undersiden. Da der i dette projekt regnes med omvendt fortegn overalt (positiv last er opadrettet, positiv reaktion er træk og positivt moment giver træk i oversiden) gælder de anførte koefficienter med uændret fortegn. For egenlast, snelast og vindlast er det på grund af symmetrien tilstrækkeligt at bestemme RE, RG, MF, MG og MH. Da alle tre punktlasttilfælde

7 (punktlast i hhv. punkt F, H og J) medtages, er bestemmelse af disse fem snitkræfter også tilstrækkeligt i lastkombination 8, egenlast + punktlast. Normalsektionens RE skal kombineres med gavlsektionens RD, og RD + RE er den specifikke reaktion på 1. normalspær, mens RG dækker alle lægte/spær-samlinger inde på taget. Egentlig skulle normalsektionens RK kombineres med næste normalsektions RE, men RK + RE er altid numerisk mindre end RG. Side 7 af 28 Øvrige forudsætninger Normalt forudsættes styrkesorteringsklasse T1 og lav sikkerhedsklasse, men brugeren kan ændre disse forudsætninger. Endvidere forudsættes anvendelsesklasse 2 (tidligere fugtklasse IU). Beregningerne foretages som bæreevneeftervisning for en given udformning. Programmet bestemmer udnyttelsesgraderne i de hårdest påvirkede lægtetværsnit (regningsmæssig bøjningsspænding / regningsmæssig bøjningsstyrke). Endvidere bestemmes det nødvendige sømantal i sømforbindelserne mellem lægter og spær. Internt foretages beregningerne på det pseudo-regningsmæssige niveau, dvs. laster divideres med k mod og styrketal multipliceres IKKE med k mod. Herved kan de dimensionsgivende lastkombinationer nemt bestemmes som dem, der giver de største pseudo-regningsmæssige snitkræfter. I logfilen, som særligt interesserede brugere kan vælge at se, er derfor angivet pseudo-regningsmæssige værdier. I den normale rapport er dels angivet lægternes udnyttelsesgrader som er uafhængige af hvilket niveau beregningerne udføres på, dels sømforbindelsernes bæreevne og påvirkninger som er omregnet til norm-regningsmæssige værdier. Bæreevneeftervisning af lægtetværsnit For små spær- og lægteafstande kan det måske antages, at lægterne er en del af en beklædning, og at de derfor ikke nødvendigvis skal spændingseftervises i henhold til last- og trænormen. Det er forudsat, at den hidtil anvendte "traditionelle lægtetabel" med udvidelserne fra 1997 og revisionerne fra 2005 (tabel 3) giver tilstrækkelig sikkerhed i praksis, når man holder sig inden for tabellens dækningsområde og overholder nedennævnte supplerende krav. I anneks A er redegjort for historien bag denne tabel, herunder nogle af de diskussioner om tabellens forsvarlighed, der har været undervejs. Tabellen gælder naturligvis ikke for den udkragede lægtedel AB1, jfr. figur 3. Denne del må derfor eftervises efter normernes regler, men det anses for forsvarligt at se bort fra punktlast på denne del.

8 Tabel 3. Lægtetabel 2005 Tilfælde Spær- Lægte- Beklædningens Lægte- Lægteafstand afstand egenlast højde bredde nr. mm mm kn/m 2 mm mm , , , , , , , , , , , , , , , , , Side 8 af 28 Tabellen kan forenkles til fire forskellige tilfældeklasser, se tabel 3a. Tabel 3a. Lægtetabel 2005, systematiseret opstilling Tilfælde- Spærafstand Lægteafstand x tagdækningens egenlast Lægtehøjde x lægtebredde klasse mm (højst) mm x kn/m 2 (højst) mm x mm (mindst) x 0,70 eller 550 x 0,30 38 x 56 eller 45 x x 0,30 38 x 73, 50 x x 0,70 eller 550 x 0,30 eller 45 x x 0,30 45 x x 0,70 eller 550 x 0, x 0,30 45 x 95 Ved sne- og vindlast indgår lægterne i tagets afstivende system og dermed i bygningens hovedkonstruktion. Derfor bør lægternes bæreevne over for sne- og vindlast eftervises i henhold til last- og trænormen. Imidlertid viser kontroleksempler at lægtetværsnit der er dækket af lægtetabel 2005 stort set også lever op til normernes krav vedrørende vind- og snelast (lastkombinationerne 5, 6 og 9). Hvis spærafstanden er større end 1300 mm, hvis lægteafstanden er større end 1100 mm, eller hvis egenlasten er for stor, så skal lægternes bæreevne eftervises i henhold til last- og trænormen. Her bliver punktlast normalt dimensionsgivende. Der knytter sig den betingelse til dimensionering efter lægtetabel 2005, at lægterne skal overholde reglerne i Brancheaftalen af 23. juni 1999, hvis primære indhold er at alle taglægter skal styrkesorteres til klasse T1.

9 I forbindelse med udviklingen af programmet LægteDIM er endvidere fastsat følgende: For mellemværdier af parametrene spærafstand, lægteafstand og egenvægt regnes der med nærmeste større tabelværdi. Se nærmere herom i punktet "Programmæssig implementering af lægtedimensionering". Tabeleftervisningen dækker kun normalsektionen og den "indvendige" del af gavlsektionen. Spærafstanden er nsa for normalsektionens vedkommende og gsa for gavlsektionens vedkommende. For den udkragede del forudsættes at der ikke optræder punktlast i punkt A. Momentet i punkt B1 og/eller B2 for farligste kombination af egenlast, snelast og vindlast er derfor dimensionsgivende. Side 9 af 28 Modstandsmomenter for tabel 3's lægtedimensioner Modstandsmomentet om en vandret akse Z x afhænger både af tværsnitsdimensionerne og af tagvinklen. Hvis man anvender princippet fra DS 413:1982 og ser bort fra faktoren 0,7 på det mindste spændingsbidrag, som blev indført med DS 413:1998, kan Z x beregnes som 1/Z x = cos v / Z xx + sin v / Z zz hvor v er tagvinklen (tagfladens vinkel med vandret), Z xx er lægtetværsnittets modstandsmoment om en akse parallelt med spærhovedet og Z zz er lægtetværsnittets modstandsmoment om en akse vinkelret på spærhovedet. Figur 4 viser modstandsmomentet Z x som funktion af tagvinklen for de syv lægtedimensioner der indgår i tabel 3 og 3a. I praksis ligger tagvinkler mellem 20 og 45. En passende referenceværdi kunne derfor være 35, der i øvrigt for de fleste dimensioner er nær den vinkel, hvor Z x er mindst. De dimensioner der er i samme tilfældeklasse i tabel 3a, har nogenlunde samme Z x ved 20 tagvinkel og erstatter hinanden. De regnes derfor som ligeværdige. Modstandsmomenterne ved 35 tagvinkel er følgende: Tilfældeklasse Dimension [mm x mm] 38 x x x x x x x 95 Zx,35 [mm 3 ]

10 Side 10 af 28 Modstandsmoment om vandret akse Dimensionsklasse Modstandsmoment, mm Tagvinkel, grader Figur 4. Modstandsmoment om vandret akse som funktion af lægtedimensioner og tagvinkel Dimensioneringskriteriet for lægtetværsnit Der defineres fire dimensionsklasser, se tabel 4. Tabel 4. dimensionsklasser Dimensionsklasse Zx,35 [mm 3 ] En 38 x 56 eller 45 x 45 mm lægte tilfredsstiller således klasse 1 En 38 x 73, 50 x 50 eller 45 x 61 mm lægte tilfredsstiller klasse 2 En 45 x 73 mm lægte tilfredsstiller klasse 3, og En 45 x 95 mm lægte tilfredsstiller klasse 4. Hvis nogen skulle ønske at bruge andre dimensioner end de nævnte (eller angive andre dimensioner som inddata), kan lægterne klassificeres éntydigt gennem bestemmelse af Z x,35 og indplacering i tabel 4. I en given tilfældeklasse (se tabel 3a) skal anvendes lægter i mindst den tilsvarende dimensionsklasse. Kommentarer vedrørende lægtedimensioner og sikkerhed Overholdelse af ovennævnte dimensioneringskriterium sikrer i de fleste tilfælde overholdelse af normernes krav med hensyn til de relevante kombinationer af egenlast, snelast og vindlast, men sikrer langt fra overholdelse af normernes krav med hensyn til punktlast (personlast). Hvis lægteafstanden er større end 0,46 m skal der sikres mod gennemstyrtningsfaren både under oplægning af taget og - hvis tagbeklædningen ikke er bæredygtig - under senere færdsel på taget. Dette kan fx gennemføres

11 ved hjælp af gangbroer kombineret med sikkerhedsnet, se AT-vejledning A.2.1 (December 2002), side Gangbroers (og træ-tagstigers) modstandsmoment er sammenlignelige med lægters, så en gangbro eller tagstige kan næppe spænde 2 m, når der står en person på den. Det vil sige, at hvis lægteafstanden er ca. 1 m, bør alle lægter kunne optage en sædvanlig punktlast. Tilsvarende gælder ved færdsel på det færdige tag uden gangbro eller tagstige, hvis tagbeklædningen er bæredygtig, men spænder fra lægte til lægte. Hvis lægteafstanden er højst 0,46 m skal der ikke bruges gangbro under oplægning af lægter og tagbeklædning. Under oplægning af lægter færdes tømreren kun i nærheden af spærene, idet det er her, lægterne skal sømmes fast. Denne situation er ikke farlig (for korrekt sorterede lægter). Under oplægning af tagbeklædning står tømreren ikke og balancerer på den enkelte lægte, men fordeler typisk sin vægt på mindst to lægter. Under gang på lægterne står man på en lægte ad gangen, men har gode muligheder for at gribe fat i eller på anden måde overføre sin vægt til nabolægterne, hvis en lægte svigter. Denne mulighed har man ikke, hvis man går på en gangbro oplagt på lægter med 1 m lægteafstand. Disse betragtninger taler for at lægtedimensionerne skal øges med lægteafstanden, selv om momentet for en punktlast midt på et lægtespænd er uafhængigt af lægteafstanden. Denne sammenhæng er også implicit indbygget i tabel 3. Side 11 af 28 Bæreevneeftervisning af sømforbindelser Som tidligere nævnt bør bæreevnen over for vindlast eftervises efter normerne, da lægterne under vindlast skal afstive spærene og således bliver en del af konstruktionen. Endvidere findes der ikke nogen traditionel sømforbindelsestabel. Bæreevnen af lægtens forbindelser til spær eftervises derfor normmæssigt i alle tilfælde. Programmæssig implementering af lægtedimensionering I tabel 3 er fastlagt følgende grænseværdier: Spærafstande 1000 mm og 1300 mm; lægteafstande 450, 550 og 1100 mm; egenlaster 0,30 og 0,70 kn/m 2. For mellemliggende værdier rundes op til nærmeste højere grænseværdi. Hvis fx spærafstanden er 1200 mm skal lægtedimensionen være den samme, som hvis spærafstanden havde været 1300 mm. Hvis tilfældet herefter er dækket af tabel 3a, bestemmes tilfældeklassen ifølge denne tabel. Det undersøges herefter om lægtetværsnittets dimensionsklasse mindst er den samme. Hvis dette er opfyldt, er lægtetværsnittet OK. Hvis tilfældet ikke er dækket af tabel 3a, eller hvis dimensionsklassen er mindre end tilfældeklassen, er den normmæssige eftervisning (der i alle tilfælde foretages) afgørende for om lægtetværsnittet er OK.

12 Anneks A Baggrund for traditionelle lægtedimensioner Side 12 af 28 Brancheaftalen Brancheaftale om taglægter af 23. juni 1999 specificerer primært at lægterne skal være T1-sorterede og tilsvarende mærkede, at de ikke må være angrebet af mug og skimmel, og at taglægter med åbenlyse fejl og mangler skal frasorteres. Endvidere er der anført måltolerancer. Der er altså tale om kvalitetssikring. Med hensyn til dimensioner står der blot: "Dimensioner: 38 x 56 mm, andre dimensioner efter aftale, se TOP-byggeblad BB38: Lægter og brædder." Der er formentlig tale om TOP-byggeblad BB39: Taglægter og tagbrædder. TOP-byggeblad BB42: T1-taglægter er en grundig og kommenteret gennemgang af brancheaftalen. Traditionel lægtetabel. Historisk redegørelse TOP-byggeblad BB39: Taglægter og tagbrædder indeholder for taglægters vedkommende stort set kun den traditionelle lægtetabel (se også tabel A1 senere i nærværende anneks, eller tabel 1 i BB26). Historien bag denne tabel er i grove træk: 1961: Bygningsreglement for Købstæderne og Landet, stk 6 & 7: Lægter til teglsten min. 38 x 56 mm. For lægter til Eternit-bølgeplader er der ikke angivet dimension, kun max afstand = 550 mm; dog 1100 mm hvis taghældning > 1:2 (27 ) og lodret afstand til etageadskillelse < 2 m. 1966: Bygningsreglement for Købstæderne og Landet, stk 6 & 7: Lægter til teglsten uændret 38 x 56 mm. Lægteafstande for bølgeeternit er stadig 550 eller 1100 mm, men betingelserne er justeret en smule. 1972: Bygningsreglement, 5.3, stk 4 & 3: Lægter for tegl og lign. tunge materialer 38 x 56 mm ved max spærafstand 900 mm; lægteafstande for bølgeeternit vist nok uændrede; stadig ingen dimensioner angivet : Tillæg 4 til BR72: Max spærafstand 900 mm var en fejl. Ændres til 1000 mm : Brev fra SBI (Th. Feldborg) til Dir. for Arbejdstilsynet (Steffen Bang). Foreslår at flg. lægtedimensioner foreløbig kan anvendes uden nærmere eftervisning af styrken. I det oprindelige brev var der enkelte steder lidt andre afstande eller dimensioner; de er rettet af TF ved håndskrevne tilføjelser til brevkopien. De rettede afstande og dimensioner er: Tilfælde nr. Spændvidde mm Lægteafstand mm Lægtedim, mm Tungt tag x x 50 Lægtedim, mm Let tag x x 61 Disse dimensioner findes i SBI-anvisning 110, 1. udg. (1977), side 32, i SBI-anvisning 110, 2. udg. (1981), side 51-52, i SBI-anvisning 147

13 (1985), side 52-53, i SBI-anvisning 147, 2. udg. (1999), side 61-62, og de er videreført til TOP's byggeblade nr. 39: Taglægter og tagbrædder og 26: Lægter på tage) : Bygningsreglement 1977 har næsten ingen dimensioneringsangivelser, men henviser til godkendte anvisninger m.v. (fx anvisning 110). Dog stadig regler for sikring af tage mod gennemtrædning (pkt kun ved taghældning 35 og derunder): Asbestcementbølgeplader understøttet pr. 550 mm er OK. Hvis faldhøjden < 2 m, er også lægteafstand 1100 mm OK : Dansk Eternit-Fabrik klager til Boligministeriet over de skærpede dimensioner i anvisning : Palle Hauch udfører derfor en beregning for lægter med personlast. Beregningen sendes via H.H. Knutsson til Boligministeriet. PH slår fast, at DS 410.1, 1. udg. angiver P = 1,5 kn. Den kommende 2. udg. (1977) indfører partialkoefficientmetoden og angiver P k = 1,0 kn, svarende til P d = 1,5 kn (idet partialkoefficienten på personlast var 1,5 i 1977). DS 410 gælder ikke for sekundære konstruktioner som lægter båret af tætliggende spær. (MB kommentar: Det betyder vel at man kan se bort fra kravet om, at personlasten skal koncentreres over et areal på 0,1 x 0,1 m, jf. næste pind.) I forbindelse med SBI-anvisning 110 er det forudsat, at personlasten kan regnes fordelt på 2 lægter, hvis lægteafstanden er højst 450 mm. PH's beregning omfatter lægter for bølgeeternit med lægteafstand 1100 mm og regningsmæssig personlast 1,5 kn på én 50 x 61 mm lægte, hvilket giver σ md = 15,3 MPa, hvor f md = 14 MPa, altså en mindre overskridelse. lægter for bølgeeternit med lægteafstand 1100 mm og regningsmæssig personlast 1,5 kn på én 38 x 63 mm lægte (Eternitfabrikkens "ønske"), hvilket giver σ md = 23,2 MPa, hvor f md = 14 MPa, altså en uacceptabel overskridelse. lægter for Eternitskifer med lægteafstand 250 mm og regningsmæssig personlast ½ 1,5 kn = 0,75 kn på hhv. en 32 x 56 mm og en 38 x 50 mm lægte (Eternitfabrikkens "ønsker"), hvilket giver hhv. σ md = 18,4 MPa og σ md = 15,6 MPa, dvs. overskridelser af den regningsmæssige styrke på hhv. 31 % og 12 %. PH finder disse overskridelser betænkelige, bl.a. på grund af de små dimensioner : Møde i Boligministeriet med BM, Eternitfabrikken, Palle Hauch og SBI. Ingen afgørende nye udsagn : Møde i Arbejdstilsynet med AT, Snedker-Tømrerforbundet, Palle Hauch og SBI. Enighed om at fastholde lægtedimensionen 38 x 56 mm for lægteafstand 550 mm, spærafstand 1000 mm og alle taghældninger, men tilfredsstillende lægtekvalitet skal sikres ved styrkesortering. For større lægteafstand bør lægter dimensioneres efter normerne. Th. Feldborg har udarbejdet en grundig oversigt, dateret , over Arbejdstilsynets krav (sikringsforanstaltninger som funktion af taghældning, faldhøjde og lægteafstand) og Boligministeriets krav (lægtedimensioner), som bilag til referatet. Heller ikke heri er der noget nyt vedr. dimensioner. Side 13 af 28

14 : Følgebrev fra Palle Hauch til SBI med udateret (men ny) fortolkning fra Lastnormudvalget: Lægter, for hvilke produktet af spændvidden og lægteafstanden, målt som lysvidder, er 0,5 m 2 eller derover, kan ikke betragtes som rent sekundære konstruktioner. Spærfag og tilsvarende kan i øvrigt betragtes som tætliggende, såfremt deres afstande ikke overstiger 1,3 m : Brev fra SBI til Boligministeriet med 2 interessante punkter: Normudvalgets fortolkning af ca vedr. lastnormens gyldighedsområde, se ovenfor. SBI har lovet arbejdstilsynet at undersøge mulighederne for indførelse af sorteringsregler for lægter, og har drøftet dette med Preben Hoffmeyer : Th. Feldborg har udarbejdet en oversigt over resultaterne af bæreevneforsøg med 98 lægter spændende over 2 x 1,0 m med en knast i eller nær midten af det belastede felt. Lægterne blev udsat for dynamisk last (30 kg sandsæk, 0,45 m faldhøjde). 41 af de 98 lægter (42 %) holdt ikke til den dynamiske last; de øvrige blev efterfølgende belastet statisk til brud (ca. 1,0 4,5 kn). Forsøgene er udført af to studerende på Byggeteknisk Højskole (BTH). Oversigten er baggrundsmateriale for en undersøgelse som Preben Hoffmeyer og Lynge Madsen (Skovbrugsinstituttet, KVL) søger at starte. Oversigten findes i renskrevet form som bilag til brev af fra SBI (Jørgen Nielsen) til Hilmer Riberholt : Arbejdsmiljøfaglig temadag i Arbejdstilsynet. Et af indlæggene handler om taglægter, og der angives følgende maksimale spærafstande (lægtespændvidder) for K18-lægter af hensyn til sikker færdsel på taget: Side 14 af 28 Lægtedimension, mm 38 x x x x 75 Spærafstand, mm Der er tilsyneladende tale om en beregning efter last- og trænorm 1982 med en regningsmæssig punktlast på 1,55 kn (= 1,2 x 1,3 kn) midt i et simpelt understøttet lægtefag. Den regningsmæssige bøjningsstyrke for K18-træ er her sat til 13,2 MPa, svarende til lav sikkerhedsklasse, fugtklasse IU og lastgruppe K. Faktoren 1,2 på den normale regningsmæssige last 1,3 kn er måske en stødfaktor??? Hvis dette forslag bliver Arbejdstilsynets officielle krav, er der tale om en alvorlig skærpelse, og TOP mobiliserer SBI. Jørgen Nielsen og Mogens Buhelt deltager i et møde hos TOP, og på baggrund heraf skriver Jesper Ditlev en foreløbig handlingsplan (Notat om Taglægters modstand overfor personlast, ). Arbejdstilsynet har givet et år til dette arbejde; i denne periode kan dimensionerne i SBI-anvisning 147 anvendes : Stormøde hos BYG med deltagelse af BYG, TOP, "træbranchen" og "institutterne". Mødet handlede om trækvalitet og T-virke-sortering, ikke om konkrete dimensioner. Det var vel starten på udvikling af "Brancheaftalen".

15 : Mødeindkaldelse fra TOP (Bjarne Lund Johansen) til møde hos TUN I bilag 1 til mødeindkaldelsen står der bl.a.: TOP har drøftet DK18-lægter med S-413 (trænormudvalget) hos DS. Udvalget tilkendegav klart, at taglægter ikke henhører under normen, og at beregning af taglægter ikke kan foretages iht. DS 413. Bilag 2 er referat af et arbejdsgruppemøde om etablering af brancheaftalen. Under pkt. 4 ønsker gruppen en skriftlig tilkendegivelse fra SBI, at lægter opfattes som en bærende konstruktion, og derfor bør sorteres efter DK-18-reglerne : Jørgen Munch-Andersen udkast til Anbefaling vedr. taglægter: Dimensionerne fra SBI-anvisning 147 kan fortsat anbefales, forudsat at der benyttes K18-lægter. Da taglægter ikke er omfattet af DS 413 skal det eksplicit anføres (bl.a. i anvisning 189) at taglægter skal være K18 i henhold til DS 413. Det søges gennemført via DS 413, at K18-lægter skal sorteres efter T-virkeordningen : Møde hos Arbejdstilsynet (Roskilde). Gensidig orientering om de overvejelser der ligger til grund for vurdering af taglægters styrke, herunder i relation til Brancheaftalen. Referat er ikke fundet : Møde hos TOP om faldsikring ved lægtning af tage, med deltagelse af bl.a. Arbejdstilsynet og ETA-Danmark. Referatet opsummerer de gældende regler om sikkerhed mod gennemstyrtning, dvs. trædesikkerhed under arbejdets udførelse og på det færdige tag. Intet om lægtedimensioner ud over 38 x 56 mm. Maksimal lægteafstand for automatisk trædesikkert tag uden andre foranstaltninger er nu 0,4 m, formentlig forstået som c/c. Bølgeeternit på lægter med c/c = 0,46 m var altså ikke automatisk godkendt som trædesikkert. Grænsen på 0,4 m fandtes både i MK 5.00/004 (apr 1996) og i AT-meddelelse (maj 1993), men den er ændret til 0,46 m i AT-meddelelse (jan 1998) : SBI (Mogens Buhelt) har udarbejdet en udvidelse til den traditionelle lægtetabel. Kriterierne for de nye dimensioner/spær- og lægteafstande var at spændingerne efter en normmæssig beregning i de tre lastkombinationer "egenlast + sne", "egenlast + personlast" (færdigt tag) og "personlast alene" (taglægtning) ikke måtte blive større for de nye end for de gamle dimensioner, uagtet at personlast i mange tilfælde giver en overskridelse af den regningsmæssige styrke på ca. 100 %. Den udvidede lægtetabel er gengivet som tabel A1 nedenfor samt i træmappens afsnit 16 i BB39 (juni 1999) og i BB26 (april 2001). Den benævnes i det følgende "Den traditionelle lægtetabel". 2005: Efter aftale mellem TOP og relevante brancheorganisationer er den traditionelle lægtetabel blevet strammet. I det ofte forekommende tilfælde hvor spærafstanden er højst 1000 mm, lægteafstanden højst 450 mm og tagdækningens egenlast højst 0,70 kn/m 2 er mindste dimension således øget fra 38 x 56 mm til 38 x 73 mm med alternativerne 50 x 50 og 45 x 61 mm. Denne reviderede lægtetabel benævnes Lægtetabel 2005, og den er gengivet i tabel 3 og tabel 3a ovenfor i notatets hoveddel. Side 15 af 28

16 AT-meddelelse , Januar 1998 (senere erstattet af AT-vejledning A.2.1) I forbindelse med arbejde på tage stilles en række forskelligartede krav: 1. Sikring mod at falde ud over kanten på taget: skærme, rækværker etc. 2. Sikring mod at glide ned ad taget (altså mod at få brug for skærme/rækværker) 3. Sikring mod gennemstyrtning, altså mod at falde igennem taget. Ad 1): Ingen relationer til lægtedimensioner. Ad 2): Afhænger af taghældningen og tagbeklædningens glathed. Ingen relationer til lægtedimensioner. Ad 3): Ved lægteafstand op til 460 mm er der ikke gennemstyrtningsfare, hvis lægterne holder. Ved lægteafstand over 460 mm er der gennemstyrtningsfare under montering af tagbeklædningen, samt under arbejde på det færdige tag, hvis tagbeklædningen ikke er bæredygtig. De fleste tagbeklædninger til større lægteafstand er ikke bæredygtige, så beskrivelsen kan forenkles til: Ved lægteafstand over 460 mm er der gennemstyrtningsfare. Her skal der benyttes gangbroer/tagstiger, eller trædesikkert underlag, både under montering af tagpladerne og under arbejde på det færdige tag. Gangbroer og tagstiger kan fordele en personlast over flere tætliggende lægter. Men gangbroers og tagstigers modstandsmoment er sammenligneligt med taglægters, så de kan næppe spænde meget over en meter. Når lægteafstanden er ca. en meter, bør hver taglægte derfor alene kunne bære en person. Side 16 af 28 Et stålpladetag er bæredygtigt, og kan ofte fordele en personlast over flere lægter, selv ved en forholdsvis stor lægteafstand. Tabel A1. Den traditionelle lægtetabel, version 1997 Tilfælde Spær- Lægte- Beklædningens Lægte- Lægteafstand afstand egenlast højde bredde nr. mm mm kn/m 2 mm mm , , , , , , , ,

17 Anneks B Analyse af lægte-gavlsektioner Side 17 af 28 Lægternes gavlsektioner regnes understøttet af et forankret normalspær i punkt D, et forankret gavlspær i punkt B1 og en uforankret gavltrekant (fx en gavlmur) i punkt B2, se figur B1. Ved opadrettet last slipper lægterne understøtningen i B2, således at der kan ses bort fra denne understøtning. Ved nedadrettet last vil normalt både B1- og B2-understøtningerne komme i funktion, altså en statisk ubestemt understøtningsmodel. Gavlspærindrykning gsi Gavludhæng ug Gavlspærafstand gsa Gavlsektion - konstruktion Gavlsektion - model 1 lu = gsi + ug gsa A B1 D Gavlsektion - model 2 ug gsax = gsa + gsi A B2 D Figur B1. Gavlsektion af lægte ved muret gavltrekant Der ønskes så vidt muligt simple beregninger for gavlsektionen. Det undersøges derfor, om reaktioner og snitkræfter kan beregnes efter en af følgende to statisk bestemte understøtningsmodeller, eller evt. gennem en kombination af disse to modeller: Model 1, hvor lægtesektionen kun er understøttet i B1 og D Model 2, hvor lægtesektionen kun er understøttet i B2 og D Sådanne beregninger er foretaget på seks forskellige eksempler som vist på skitserne neden for. Eksempel 3 og 6 har specielt store gavludhæng og lille gavlspærindrykning, mens eksempel 4 og 5 nok har mere typiske mål for disse værdier. Eksempel 7 og 8 har intet gavludhæng. Lasterne i eksempel 3, 6, 4, 7 og 8 svarer til tungt tag, lastkombination 6 og vindlasttilfælde a. Lasterne i eksempel 5 svarer til tungt tag og lastkombination 8. Der er desuden (ved hjælp af et elementprogram skrevet i Matlab) beregnet reaktioner og snitkræfter i de samme eksempler med to statisk ubestemte understøtningsmodeller: Matlab 0, hvor B2 ligger på linie med D og B1 Matlab 3, hvor B2 ligger 3 mm under forlængelsen af linien D - B1 Det antages, at Matlab-beregningernes resultat repræsenterer de korrekte reaktioner og snitkræfter. Der er forudsat et lægtetværsnit på 38 x 56 mm og et E-modul på 9000 MPa, og der er set bort fra skæv bøjning. Resultaterne i form af momentkurver og reaktioner er vist i figur B2 - B7. Momenter regnes positive ved træk i oversiden, og reaktioner regnes positive som træk, som i hoveddelen af dette notat.

18 qa = -1,00 kn/m qd = -0,70 kn/m Side 18 af 28 A B2 B1 C D RB2 RB1 RD ug = 0,6 m gsi = 0,3 m gsa = 0,6 m M (knm) 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Afstand fra A (m) Model 1 Model 2 Matlab 0 Matlab 3 Fælles Figur B2. Eksempel 3 qa = -1,00 kn/m qd = -0,70 kn/m A B2 B1 C D RB2 RB1 RD ug = 0,6 m gsi = 0,3 m gsa = 1,0 m M (knm) 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0,0-0,1 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Afstand fra A (m) Model 1 Model 2 Matlab 0 Matlab 3 Fælles Figur B3. Eksempel 6

19 qa = -1,00 kn/m qd = -0,70 kn/m Side 19 af 28 A B2 B1 C D RB2 RB1 RD ug = 0,40 m gsi = 0,40 m gsa = 1,00 m 0,4 0,3 M (knm) 0,2 0,1 0,0-0,1 Model 1 Model 2 Matlab 0 Matlab 3 Fælles -0,2 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Afstand fra A (m) Figur B4. Eksempel 4 qd = -0,15 kn/m QC = -1,3 kn A B2 B1 C D RB2 RB1 RD ug = 0,40 m gsi = 0,40 m gsa = 1,00 m 0,2 0,1 M (knm) 0,0-0,1-0,2-0,3-0,4 Model 1 Model 2 Matlab 0 Matlab 3 Fælles -0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Afstand fra A (m) Figur B5. Eksempel 5

20 qd = -0,70 kn/m Side 20 af 28 B2 B1 C D RB2 RB1 RD gsi = 0,3 m gsa = 1,0 m 0,3 0,2 M (knm) 0,1 0,0-0,1-0,2 Model 1 Model 2 Matlab 0 Matlab 3-0,3 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Afstand fra A (m) Figur B6. Eksempel 7 qd = -0,70 kn/m B2 B1 C D RB2 RB1 RD gsi = 0,40 m gsa = 0,60 m 0,3 0,2 M (knm) 0,1 0,0-0,1-0,2 Model 1 Model 2 Matlab 0 Matlab 3-0,3 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Afstand fra A (m) Figur B7. Eksempel 8

21 Tabel B1. Reaktioner, regnet positive som træk. I eksempel 5, 7 og 8 gav begge Matlab-beregninger en positiv RB2 (bortset fra eksempel 8, hvor Matlab 0 gav en lille negativ værdi). Da samlingen mellem murværk og lægte ikke kan optage træk, bliver i disse tilfælde RB2 = 0, dvs. model 1 giver det korrekte resultat for disse tre eksempler. Eksempel og model RB2 (kn) RB1 (kn) RD (kn) Eksempel 3 Model 1 0,00-1,67 0,44 Model 2-1,12 0,00-0,12 Matlab 0-1,33 0,32-0,22 Matlab 3-1,07-0,07-0,09 Eksempel 6 Model 1 0,00-1,55 0,04 Model 2-1,19 0,00-0,32 Matlab 0-1,14-0,06-0,30 Matlab 3-0,97-0,30-0,25 Eksempel 4 Model 1 0,00-1,33-0,05 Model 2-0,95 0,00-0,43 Matlab 0-0,60-0,48-0,30 Matlab 3-0,51-0,61-0,26 Eksempel 5 Model 1 0,00-0,89-0,68 ( Model 2 ) ( -0,64 0,00-0,93 ) ( Matlab 0 ) ( 0,35-1,38-0,54 ) ( Matlab 3 ) ( 0,44-1,51-0,50 ) Eksempel 7 Model 1 0,00-0,59-0,32 ( Model 2 ) ( -0,46 0,00-0,46 ) ( Matlab 0 ) ( 0,13-0,75-0,28 ) ( Matlab 3 ) ( 0,30-0,99-0,23 ) Eksempel 8 Model 1 0,00-0,58-0,12 ( Model 2 ) ( -0,35 0,00-0,35 ) Matlab 0-0,08-0,45-0,17 ( Matlab 3 ) ( 0,05-0,67-0,08 ) Side 21 af 28 Konklusioner For eksempel 3 og 6 med de store gavludhæng viser momentkurverne, at model 2 er en udmærket tilnærmelse til Matlab 0 og Matlab 3. For eksempel 4 er model 2 noget på den sikre side, og for eksempel 5, 7 og 8 er det helt klart model 1, der er bedst, jfr. bemærkningerne i tabelhoved B1. På basis af skrivebordsforsøg er det valgt at anvende følgende metode til bestemmelse af reaktioner og momenter. Metodens resultater i forbindelse med de 6 eksempler er efterfølgende dokumenteret.

22 Metode Side 22 af 28 Egenlast plus punktlast i punkt C: Hvis lastkombinationen er 8, og lasttilfældet er 'c', anvendes model 1 uden videre, dvs. RB2 sættes = 0. Hvis lastkombinationen er 8, og lasttilfældet er et andet end 'c', er der ikke punktlast i gavlsektionen, og det neden for anførte anvendes. Ingen punktlast i punkt C: RB22, som er reaktionen i punkt B2 efter model 2, beregnes. Hvis RB22 0 (træk), er der tale om opadrettet last (lastkombination 9 eller muligvis andre mindre betydende lastkombinationer/-tilfælde), og model 1 anvendes uden videre, dvs. RB2 sættes = 0. Hvis RB22 < 0 (tryk), kan både RB2 og RB1 komme i spil. Så beregnes RB2 efter nedenstående regler. Beregning af RB2, når RB22 < 0 For model 2 beregnes spændvidden gsax = gsa + gsi og forholdet mellem udkragning og spændvidde f1 = ug/gsax. Herefter bestemmes reduktionsfaktoren f2 som 2 gange f1, dog mindst 0 og højst 1. Da f1 altid er 0, fås: f2 = min(2 f1, 1) Endelig bestemmes RB2 = f2 RB22. Da RB2 er negativ (eller 0), repræsenterer den en opadrettet enkeltlast på lægten i punkt B2. Snitkræfter Når RB2 er bestemt som beskrevet ovenfor, kan lægten beregnes efter model 1 med RB2 påført som en last i punkt B2. Det betyder at momenter og øvrige reaktioner kan bestemmes ved ligevægtsbetingelser alene. Dokumentation Anvendelse af den beskrevne metode på de seks eksempler giver følgende resultater.

23 Side 23 af 28 Eksempel 3 RB22 = -1,12 (se tabel B1) f2 = 2 f1 = 2 ug/gsax = 1,20/0,90 = 1,333 > 1 f2 = 1 RB2 = RB22 = -1,12 En beregning efter model 1 med denne last påført i punkt B2 vil give reaktionen RB1 = 0 og dermed samme snitkræfter som en beregning efter model 2. Det ses på figur B2, at momenterne fra denne beregning stemmer godt overens med momenterne fra Matlab-beregningerne, og det ses i tabel B2, at også reaktionerne stemmer godt overens. Eksempel 6 RB22 = -1,19 (se tabel B1) f2 = 2 f1 = 2 ug/gsax = 1,20/1,30 = 0,923 < 1 OK RB2 = 0,923 RB22 = -1,10 En beregning efter model 1 med denne last påført i punkt B2 vil give reaktionen RB1 = -0,12 kn og den momentkurve, der er vist på figur B8, mærket "Metode". Det ses på figur B8, at der er god overensstemmelse med momenterne fra Matlab-beregningerne, og det ses i tabel B2, at også reaktionerne stemmer godt overens. Eksempel 4 RB22 = -0,95 kn (se tabel B1) f2 = 2 f1 = 2 ug/gsax = 0,80/1,40 = 0,571 < 1 OK RB2 = f2 RB22 = -0,54 kn En beregning efter model 1 med denne last påført i punkt B2 vil give reaktionen RB1 = -0,57 kn og den momentkurve, der er vist på figur B9, mærket "Metode". Det ses på figur B9, at der er god overensstemmelse med momenterne fra Matlab-beregningerne, og det ses i tabel B2, at også reaktionerne stemmer godt overens. Eksempel 5 Dette eksempel vedrører Egenlast plus punktlast i C. Her medfører metodens afsnit 1 at model 1 anvendes med RB2 = 0. Det ses i tabel B1 at der kun er trækreaktioner i punkt B2 ifølge Matlabberegningerne. Da der ikke kan optages træk i B2, bliver reaktionen i virkeligheden = 0, og metoden giver den korrekte model. Eksempel 7 RB22 = -0,46 kn (se tabel B1) f2 = 2 f1 = 2 ug/gsax = 0 RB2 = 0 kn Eksempel 8 RB22 = -0,35 kn (se tabel B1) f2 = 2 f1 = 2 ug/gsax = 0 RB2 = 0 kn I eksempel 7 og 8 skal gavlsektionen altså ifølge metoden beregnes efter model 1 med RB2 = 0. Det ses i tabel B1, at der ikke er væsentlige trykreaktioner i punkt B2 ifølge Matlab-beregningerne, altså bliver RB2 0, og metoden giver den korrekte model.

24 0,3 Side 24 af 28 0,2 M (knm) 0,1 0,0-0,1 Metode Matlab 0 Matlab 3 Fælles -0,2-0,3 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Afstand fra A (m) Figur B8. Momentkurver for eksempel 6. 0,4 0,3 M (knm) 0,2 0,1 0,0-0,1-0,2 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 Afstand fra A (m) Metode Matlab 0 Matlab 3 Fælles Figur B9. Momentkurver for eksempel 4. Tabel B2. Reaktioner, regnet positive som træk. Sammenligning mellem Forslag til algoritme og Matlabberegninger. I eksempel 5, 7 og 8 er RB2 = 0, dvs. model 1 giver det korrekte resultat for disse tre eksempler. Eksempel og model RB2 (kn) RB1 (kn) RD (kn) Eksempel 3 Metode -1,12 0,00-0,12 Matlab 0-1,33 0,32-0,22 Matlab 3-1,07-0,07-0,09 Eksempel 6 Metode -1,10-0,12-0,29 Matlab 0-1,14-0,06-0,30 Matlab 3-0,97-0,30-0,25 Eksempel 4 Metode -0,54-0,57-0,27 Matlab 0-0,60-0,48-0,30 Matlab 3-0,51-0,61-0,26

25 Anneks C Lastkombinationer og -tilfælde for tagkonstruktioner (Uddrag af dokumentation for SBi s lastberegningsmodul) Side 25 af 28 Tabel C1. Lastbidrag ifølge DS 409/410/413:1998 og DS 409/410/413:1982 (tal i parentes henviser til noter under tabellen): Betegnelse Sym- Partialkoefficient γ f Lastkombina- Lastgruppe bol tionsfaktor ψ Egenlast (kn/m 2 ) g 1,0 (1) 1,0 (2) - P P Snelast (kn/m 2 ) s 1,5 (3) 1,3 0,5 K M Vindlast (kn/m 2 ) w 1,5 (3) 1,3 0,5 Ø K Punktlast på tagflade (kn) Q 1,3 (3) 1,3 0 Ø K Noter: (1) 0,8 i lastkombination 2.2. (2) 0,85 i lastkombination 2.2. (3) minus 10 % i lastkombination 2.2 (på grund af lav sikkerhedsklasse). Tabel C2. Lastkombinationer og lastgrupper. Der er huller i rækkefølgen, fordi lastkombinationer med nyttelast er udeladt. De anførte kmod-værdier gælder bl.a. for bøjningsstyrken af konstruktionstræ K18 i anvendelsesklasse 1 og 2/fugtklasse I og IU. Lastkombination nr. Lastgruppe kmod her i DS 409 Beskrivelse ,0 g P P 0,60 0, ,0 g + γ s K M 0,90 0, ,0 g + γ s + ψ w Ø K 1,10 1, ,0 g + γ w + ψ s Ø K 1,10 1, ,0 g + γ Q Ø K 1,10 1, ,8 (0,85) g + γ w Ø K 1,10 1,00 Tabel C3. Vindlasttilfælde for tagkonstruktioner. DS 410:1982. Områderne er vist på figur C1. Kode Vind Område F, Område Område Område fra G, K, H, J N B L a, f, i V tryk sug sug sug b, g V sug tryk tryk sug c, h V sug tryk sug tryk d V tryk tryk tryk sug e V tryk tryk sug tryk k, j N sug tryk tryk sug l N sug tryk sug tryk m, r, u Ø tryk sug sug sug n, s Ø sug tryk tryk sug o, t Ø sug tryk sug tryk p Ø tryk tryk tryk sug q Ø tryk tryk sug tryk w, v S sug tryk tryk sug x S sug tryk sug tryk I alle vindlasttilfælde er der tryk i område D og sug i område E og I.

26 Tabel C4. Vindlasttilfælde for tagkonstruktioner. DS 410:1998. Områderne er vist på figur C2. Kode Vind fra Område F, G, K, H Område I og J Område N Område B, C Område L, M Relevant i LægteDim a V tryk tryk sug sug sug b V sug sug tryk tryk (0) sug c V sug sug tryk sug tryk (0) d V tryk sug tryk tryk (0) sug e V tryk sug tryk sug tryk (0) f V tryk sug sug sug sug g V sug tryk tryk tryk (0) sug h V sug tryk tryk sug tryk (0) i V sug tryk sug sug sug j N tryk tryk sug sug sug k N sug sug tryk tryk (0) sug l N sug sug tryk sug tryk (0) m Ø tryk tryk sug sug sug n Ø sug sug tryk tryk (0) sug o Ø sug sug tryk sug tryk (0) p Ø tryk sug tryk tryk (0) sug q Ø tryk sug tryk sug tryk (0) r Ø tryk sug sug sug sug s Ø sug tryk tryk tryk (0) sug t Ø sug tryk tryk sug tryk (0) u Ø sug tryk sug sug sug v S tryk tryk sug sug sug w S sug sug tryk tryk (0) sug x S sug sug tryk sug tryk (0) I alle vindlasttilfælde er der tryk i område D og sug i område E. Side 26 af 28

27 Vind fra Tagets overside Tagets underside Side 27 af 28 a2 Vest a1 F kiplinie B G H J I D N E a1 K L a1 a1 a1 Nord a2 F G K H a1 D I B N L E a2 B Øst kiplinie F a1 I J H G E N D a1 I Syd a2 H F G K a1 a1 a1 B N D L Figur C1. Navngivning og målsætning af vindlastområder, svarende til DS 410:1982

28 Vind fra Tagets overside Tagets underside Side 28 af 28 bx bx e Vest by F kiplinie B C G H J I D N E by K L M by by Nord bx F G K H bz e B D L I C N M E bx bx e Øst kiplinie F by C B I J H G E N D I C M Syd bx H F G K by by bz e B N D L Figur C2. Navngivning og målsætning af vindlastområder, svarende til DS 410:1998

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012

Træspær 2. Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009. Side 2: Nye snelastregler Marts 2013. Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 Træspær 2 Valg, opstilling og afstivning 1. udgave 2009 Side 2: Nye snelastregler Marts 2013 Side 3-6: Rettelser og supplement Juli 2012 58 Træinformation Nye snelaster pr. 1 marts 2013 Som følge af et

Læs mere

LægteDIM - Version 1.0 - Brugervejledning

LægteDIM - Version 1.0 - Brugervejledning Træinformation LægteDIM - Version 1.0 - Brugervejledning PC-program til dimensionering af taglægter og deres fastgørelser Senest revideret 2008-04-25 Indhold Start 2 Inddata 2 Indtastning af tal... 2 Boksen

Læs mere

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002

Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet. 1. udgave, 2002 Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet 1. udgave, 2002 Titel Tillæg 1 til SBI-anvisning 186: Småhuses stabilitet Udgave 1. udgave Udgivelsesår 2002 Forfattere Mogens Buhelt og Jørgen Munch-Andersen

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Lysbrovej 13 Dato: 22. Januar 2015 Byggepladsens adresse: Lysbrovej 13 Matr. nr. 6af AB Clausen A/S STATISK DUMENTATION Adresse: Lysbrovej

Læs mere

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo

Statiske beregninger. Børnehaven Troldebo Statiske beregninger Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre

Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Om sikkerheden af højhuse i Rødovre Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen SBi, Aalborg Universitet Sammenfatning 1 Revurdering af tidligere prøvning af betonstyrken i de primære konstruktioner viser

Læs mere

Eftervisning af bygningens stabilitet

Eftervisning af bygningens stabilitet Bilag A Eftervisning af bygningens stabilitet I det følgende afsnit eftervises, hvorvidt bygningens bærende konstruktioner har tilstrækkelig stabilitet til at optage de laster, der påvirker bygningen.

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER pdc/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ TRYKFAST ISOLERING BEREGNINGSMODELLER Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for EPS sektionen under Plastindustrien udført dette projekt vedrørende anvendelse af trykfast

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Lastberegning Forudsætninger Generelt En beregning med modulet dækker én væg i alle etager. I modsætning til version 1 og 2 beregner programmodulet også vind- og snelast på taget.

Læs mere

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006

Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 2006 Notat Sammenligning af normer for betonkonstruktioner 1949 og 006 Jørgen Munch-Andersen og Jørgen Nielsen, SBi, 007-01-1 Formål Dette notat beskriver og sammenligner normkravene til betonkonstruktioner

Læs mere

DS/EN 15512 DK NA:2011

DS/EN 15512 DK NA:2011 DS/EN 15512 DK NA:2011 Nationalt anneks til Stationære opbevaringssystemer af stål Justerbare pallereolsystemer Principper for dimensionering. Forord Dette nationale anneks (NA) er det første danske NA

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140513#1_A164_Ørkildskolen Øst_Statik Status: UDGIVET Sag: A164 - Ørkildskolen Øst - Statik solceller Side:

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation KART Rådgivende Ingeniører ApS Korskildelund 6 2670 Greve Redegørelse for den statiske dokumentation Privatejendom Dybbølsgade 27. 4th. 1760 København V Matr. nr. 1211 Side 2 INDHOLD Contents A1 Projektgrundlag...

Læs mere

Murprojekteringsrapport

Murprojekteringsrapport Side 1 af 6 Dato: Specifikke forudsætninger Væggen er udført af: Murværk Væggens (regningsmæssige) dimensioner: Længde = 6,000 m Højde = 2,800 m Tykkelse = 108 mm Understøtningsforhold og evt. randmomenter

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade KONSTRUKTIONER Bærende konstruktioner Byggeblad om dimensionering af træåse som gerberdragere Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 102.09-18 Udgivet Januar 1989 Revideret 19.08.2015 Side

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Tullinsgade 6 3.th Dato: 10. april 2014 Byggepladsens adresse: Tullinsgade 6, 3.th 1618 København V. Matr. nr. 667 AB Clausen A/S

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Modulet Kombinationsvægge Indledning Modulet arbejder på et vægfelt uden åbninger, og modulets opgave er At fordele vandret last samt topmomenter mellem bagvæg og formur At bestemme

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.

Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Dato: 19. juli 2017 Sags nr.: 17-0678 Byggepladsens adresse: Ole Jørgensens Gade 14 st. th. 2200 København

Læs mere

En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes.

En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes. Tværbelastet rektangulær væg En sædvanlig hulmur som angivet i figur 1 betragtes. Kun bagmuren gennemregnes. Den samlede vindlast er 1,20 kn/m 2. Formuren regnes udnyttet 100 % og optager 0,3 kn/m 2. Bagmuren

Læs mere

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ

Beregningstabel - juni 2009. - en verden af limtræ Beregningstabel - juni 2009 - en verden af limtræ Facadebjælke for gitterspær / fladt tag Facadebjælke for hanebåndspær Facadebjælke for hanebåndspær side 4 u/ midterbjælke, side 6 m/ midterbjælke, side

Læs mere

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223

Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223 Side 1 af 7 Statisk dokumentation Iht. SBI anvisning 223 Sagsnr.: 17-526 Sagsadresse: Brønshøj Kirkevej 22, 2700 Brønshøj Bygherre: Jens Vestergaard Projekt er udarbejdet af: Projekt er kontrolleret af:

Læs mere

LægteDim. Brugervejledning Version 2.1, april 2014 TRÆinformation. Indhold

LægteDim. Brugervejledning Version 2.1, april 2014 TRÆinformation. Indhold LægteDim Brugervejledning Version 2.1, april 2014 TRÆinformation Indhold Formål 2 Installation 2 Anvendelse 2 Inddata 3 Projektidentifikation 3 Bygningens tværsnitsmål 3 Bygningens længdemål 3 Lægtens

Læs mere

Lodret belastet muret væg efter EC6

Lodret belastet muret væg efter EC6 Notat Lodret belastet muret væg efter EC6 EC6 er den europæiske murværksnorm også benævnt DS/EN 1996-1-1:006 Programmodulet "Lodret belastet muret væg efter EC6" kan beregne en bærende væg som enten kan

Læs mere

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010

DS/EN 1993-1-1 DK NA:2010 Nationalt Anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord Dette nationale anneks (NA) er en sammenskrivning af EN 1993-1-1 DK NA:2007 og

Læs mere

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1

MURVÆRKSPROJEKTERING VER. 4.0 SBI - MUC 01.10.06 DOKUMENTATION Side 1 DOKUMENTATION Side 1 Beregning af murbuer Indledning. Dette notat beskriver den numeriske model til beregning af stik og skjulte buer. Indhold Forkortelser Definitioner Forudsætninger Beregningsforløb

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i træ. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 21-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Sag: Humlebækgade 35, st. tv., 2200 København N. Statisk Dokumentation Diverse ombygninger trappeåbning i etageadskillelse

Sag: Humlebækgade 35, st. tv., 2200 København N. Statisk Dokumentation Diverse ombygninger trappeåbning i etageadskillelse Sag: Humlebækgade 35, st. tv., 2200 København N Statisk Dokumentation Adresse: Bygherre: Humlebækgade 35, st.tv 2200 København N Matrikel nr. 4878 Ejendoms nr. 62740 Amanda Steenstrup Udført af: Güner

Læs mere

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION

Bilag 6. Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION Bilag 6 Vejledning REDEGØRELSE FOR DEN STATISKE DOKUMENTATION INDLEDNING Redegørelsen for den statiske dokumentation består af: En statisk projekteringsrapport Projektgrundlag Statiske beregninger Dokumentation

Læs mere

Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.

Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. At-vejledning A.2.1 November 2005-3. udgave juni 2008 Erstatter december 2002 Fare for nedstyrtning og gennemstyrtning under arbejde

Læs mere

Beregningsopgave om bærende konstruktioner

Beregningsopgave om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Indledning: Beregningsopgave om bærende konstruktioner Et mindre advokatfirma, Juhl & Partner, ønsker at gennemføre ændringer i de bærende konstruktioner i forbindelse med indretningen af

Læs mere

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning

Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning Nærværende anvisning er pr 28. august foreløbig, idet afsnittet om varsling er under bearbejdning AUGUST 2008 Anvisning for montageafstivning af lodretstående betonelementer alene for vindlast. BEMÆRK:

Læs mere

DS/EN DK NA:2012

DS/EN DK NA:2012 DS/EN 1991-1-3 DK NA:2012 Nationalt anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-3: Generelle - Snelast Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1991-1-3 DK NA 2010-05 og erstatter

Læs mere

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner

Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner OPGAVEEKSEMPEL Beregningsopgave 2 om bærende konstruktioner Indledning: Familien Jensen har netop købt nyt hus. Huset skal moderniseres, og familien ønsker i den forbindelse at ændre på nogle af de bærende

Læs mere

Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler

Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler Athena DIMENSION Plan ramme 3, Eksempler November 2007 Indhold 1 Eksempel 1: Stålramme i halkonstruktion... 3 1.1 Introduktion... 3 1.2 Opsætning... 3 1.3 Knuder og stænger... 5 1.4 Understøtninger...

Læs mere

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B?

Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1. Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen Side 1 Armeringsstål Klasse A eller klasse B? Bjarne Chr. Jensen 13. august 2007 Bjarne Chr. Jensen Side 2 Introduktion Nærværende lille notat er blevet til på initiativ af direktør

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. juli 2014 Hans-Åge Cordua

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 10. juli 2014 Hans-Åge Cordua DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 10. juli 2014 Hans-Åge Cordua haco@vd.dk 7244 7501 Til samtlige modtagere af udbudsmateriale vedrørende nedenstående udbud: Mønbroen, Entreprise E2, Hovedistandsættelse

Læs mere

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel

Dansk Konstruktions- og Beton Institut. Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer. 3 Beregning og udformning af støbeskel Udformning og beregning af samlinger mellem betonelementer 3 Beregning og udformning af støbeskel Kursusmateriale Januar 2010 Indholdsfortegnelse 3 Beregning og udformning af støbeskel 1 31 Indledning

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1991-1-6 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker Del 1-6: Generelle laster Last på konstruktioner under udførelse Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes i dansk

Læs mere

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA

STATISKE BEREGNINGER. A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA STATISKE BEREGNINGER Sag: A164 - Byhaveskolen - Statik solceller Dato: 15.05.2014 Filnavn: 20140515#1_A164_Byhaveskolen_Statik_revA Status: REVISION A Sag: A164 - Byhaveskolen - Statik solceller_reva Side:

Læs mere

Ber egningstabel Juni 2017

Ber egningstabel Juni 2017 Beregningstabel Juni 2017 Beregningstabeller Alle tabeller er vejledende overslagsdimensionering uden ansvar og kan ikke anvendes som evt. myndighedsberegninger, som dog kan tilkøbes. Beregningsforudsætninger:

Læs mere

Taglægter og. afstandslister. 1. udgave 2009. Side 8, 15, 17 og 31: Rettelser Marts 2013. Side 32-33: Nye snelaster pr. 1. marts 2013 Marts 2013

Taglægter og. afstandslister. 1. udgave 2009. Side 8, 15, 17 og 31: Rettelser Marts 2013. Side 32-33: Nye snelaster pr. 1. marts 2013 Marts 2013 Taglægter og 1. udgave 2009 afstandslister Side 8, 15, 17 og 31: Rettelser Marts 2013 Side 32-33: Nye snelaster pr. 1. marts 2013 Marts 2013 Side 16, 32-35: Supplement: 3,8 130 mm ringede maskinsøm Marts

Læs mere

Redegørelse for den statiske dokumentation

Redegørelse for den statiske dokumentation Redegørelse for den statiske dokumentation Udvidelse af 3stk. dørhuller - Frederiksberg Allé Byggepladsens adresse: Frederiksberg Allé 1820 Matrikelnr.: 25ed AB Clausen A/S side 2 af 15 INDHOLD side A1

Læs mere

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri.

Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Myndighedskrav: BR10 Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2010 (BR10) herunder Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje og

Læs mere

Danske normregler for snelast fra 1916 til 2010

Danske normregler for snelast fra 1916 til 2010 Danske normregler for snelast fra 1916 til 2010 Foreløbig udgave Danske normregler for snelast fra 1916 til 2010 Indhold Indledning...2 Normudvikling...3 Før 1988...3 1988-2009...3 Fra 2009...4 Typiske

Læs mere

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.

TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke. pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge

Læs mere

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint.

Bærende konstruktion Vejledning i beregning af søjle i stål. Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Bærende konstruktion Fremgangsmåde efter gennemført undervisning med PowerPoint. Jens Sørensen 28-05-2010 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... 3 BAGGRUND... 4 DET GENNEMGÅENDE EKSEMPEL...

Læs mere

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15

Sag nr.: 12-0600. Matrikel nr.: Udført af: Renovering 2013-02-15 STATISKE BEREGNINGER R RENOVERING AF SVALEGANG Maglegårds Allé 65 - Buddinge Sag nr.: Matrikel nr.: Udført af: 12-0600 2d Buddinge Jesper Sørensen : JSO Kontrolleret af: Finn Nielsen : FNI Renovering 2013-02-15

Læs mere

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader

3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3. Tage med hældning på 34 til 60 grader 3.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på 34 til 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på 34 til 60 grader,

Læs mere

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT

BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Indledning BEREGNING AF O-TVÆRSNIT SOM ET KOMPLEKST TVÆRSNIT Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk I dette notat gennemregnes som eksempel et

Læs mere

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde

I den gældende udgave af EN (6.17) angives det, at søjlevirkning kan optræde Lodret belastet muret væg Indledning Modulet anvender beregningsmodellen angivet i EN 1996-1-1, anneks G. Modulet anvendes, når der i et vægfelt er mulighed for (risiko for) 2. ordens effekter (dvs. søjlevirkning).

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 COPYRIGHT Danish Standards Foundation. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. Nationalt anneks til Eurocode 3: Stålkonstruktioner Del 3-1: Tårne, master og skorstene Tårne og master Forord Dette nationale

Læs mere

Kipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne

Kipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne Kipning, momentpåvirket søjle og rammehjørne april 05, LC Den viste halbygning er opbygget af en række stålrammer med en koorogeret stålplade som tegdækning. Stålpladen fungerer som stiv skive i tagkonstruktionen.

Læs mere

Rapport Baggrund. 2 Formål. 3 Resumé. Fordeling:

Rapport Baggrund. 2 Formål. 3 Resumé. Fordeling: Rapport 02 Kunde Favrskov Kommune Projektnr. 1023294-001 Projekt Rønbækhallen Dato 2016-11-29 Emne Tagkollaps Initialer PRH Fordeling: 1 Baggrund Natten mellem den 5. og 6. november 2016 er to stålrammer

Læs mere

Gyproc Brandsektionsvægge

Gyproc Brandsektionsvægge Gyproc Brandsektionsvægge Lovgivning I BR 95, kap. 6.4.1 stk. 2 står der: En brandsektionsvæg skal udføres mindst som BSvæg 60, og den skal under brand bevare sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen

Læs mere

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge

A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge A2.05/A2.06 Stabiliserende vægge Anvendelsesområde Denne håndbog gælder både for A2.05win og A2.06win. Med A2.05win beregner man kun system af enkelte separate vægge. Man får som resultat horisontalkraftsfordelingen

Læs mere

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit

A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit A1. Projektgrundlag A2.2 Statiske beregninger -konstruktionsafsnit Erhvervsakademiet, Århus Bygningskonstruktøruddannelsen, 3. semester Projektnavn: Multihal Trige Klasse: 13bk2d Gruppe nr.: Gruppe 25

Læs mere

PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD

PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD 2014 Trækonstruktioner B4-2-F14 PROJEKTERING AF EN FABRIKATIONSHAL I KJERSING, ESBJERG NORD 1 Titelblad Tema: Bygningen og dens omgivelser Titel: Projektgruppe: B4-2-F14 Projektperiode: P4-projekt 4. semester

Læs mere

UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG

UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDVALGTE STATISKE BEREGNINGER IFM. GYVELVEJ 7 - NORDBORG UDARBEJDET AF: SINE VILLEMOS DATO: 29. OKTOBER 2008 Sag: 888 Gyvelvej 7, Nordborg Emne: Udvalgte beregninger, enfamiliehus Sign: SV Dato: 29.0.08

Læs mere

Fald fra højden ved arbejde på tage

Fald fra højden ved arbejde på tage De vigtigste regler om sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtning og gennemstyrtning fra arbejde og færdsels på tage på byggepladser. Vejledningen handler om de sikkerhedsforanstaltninger, som arbejdsgiveren

Læs mere

Projekteringsprincipper for Betonelementer

Projekteringsprincipper for Betonelementer CRH Concrete Vestergade 25 DK-4130 Viby Sjælland T. + 45 7010 3510 F. +45 7637 7001 info@crhconcrete.dk www.crhconcrete.dk Projekteringsprincipper for Betonelementer Dato: 08.09.2014 Udarbejdet af: TMA

Læs mere

Tingene er ikke, som vi plejer!

Tingene er ikke, som vi plejer! Tingene er ikke, som vi plejer! Dimensionering del af bærende konstruktion Mandag den 11. november 2013, Byggecentrum Middelfart Lars G. H. Jørgensen mobil 4045 3799 LGJ@ogjoergensen.dk Hvorfor dimensionering?

Læs mere

1. Tage med hældning på under 15 grader

1. Tage med hældning på under 15 grader 1. Tage med hældning på under 15 grader 1.1. Arbejde ved tagkant på tage med en hældning på under 15 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på under 15 grader, skal sikres mod nedstyrtning

Læs mere

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker)

Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Betonkonstruktioner, 3 (Dimensionering af bjælker) Bøjningsdimensionering af bjælker - Statisk bestemte bjælker - Forankrings og stødlængder - Forankring af endearmering - Statisk ubestemte bjælker Forskydningsdimensionering

Læs mere

Tagelementers styrke. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 5.00/ udgave januar Telefax

Tagelementers styrke. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 5.00/ udgave januar Telefax MK 5.00/004 5. udgave januar 2014 Tagelementers styrke MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 72245900 Telefax 45 72245904 Forudsætninger...

Læs mere

Dimension Plan Ramme 4

Dimension Plan Ramme 4 Dimension Plan Ramme 4 Eksempler August 2013 Strusoft DK Salg Udvikling Filial af Structural Design Software Diplomvej 373 2. Rum 247 Marsallé 38 info.dimension@strusoft.com in Europe AB, Sverige DK-2800

Læs mere

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013

Statikrapport. Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Statikrapport Projektnavn: Kildeagervænget 182 Klasse: 13BK1C Gruppe nr. 2 Dato: 11.10.2013 Simon Hansen, Mikkel Busk, Esben Hansen & Simon Enevoldsen Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Indholdsfortegnelse

Læs mere

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked.

Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge. Projekteringsrapport. EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked. Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske marked Januar 2007 ù Jackon AS, Postboks 1410, N-1602 Frederiksstad, Norge EPS/XPS-sokkelelement til det danske

Læs mere

MFS - MONIER FORSTÆRKNINGSSYSTEM TIL GITTER-SPÆR

MFS - MONIER FORSTÆRKNINGSSYSTEM TIL GITTER-SPÆR MFS - MONIER FORSTÆRKNINGSSYSTEM TIL GITTER-SPÆR Vejledning Denne vejledning skal anvendes som hjælp til at udfylde formularen på side 4 og 5 med korrekte oplysninger. Som en forudsætning for at spærene

Læs mere

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL

PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes

Læs mere

Profil dimension, valgt: Valgt profil: HEB 120 Ændres med pilene

Profil dimension, valgt: Valgt profil: HEB 120 Ændres med pilene Simpelt undertsøttet bjælke Indtast: Anvendelse: Konsekvensklasse, CC2 F y Lodret nyttelast 600 [kg] Ændres med pilene F z Vandret nyttelast 200 [kg] L Bjælkelængde 5.500 [mm] a Længde fra ende 1 til lastpunkt

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 Nationalt anneks til Eurocode 9: Aluminiumkonstruktioner Del 1-1: Generelle regler og regler for bygninger Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1999-1-1 DK NA:2007 og erstatter dette

Læs mere

STATISK DOKUMENTATION

STATISK DOKUMENTATION STATISK DOKUMENTATION for Ombygning Cæciliavej 22, 2500 Valby Matrikelnummer: 1766 Beregninger udført af Lars Holm Regnestuen Rådgivende Ingeniører Oversigt Nærværende statiske dokumentation indeholder:

Læs mere

Dimensionering af samling

Dimensionering af samling Bilag A Dimensionering af samling I det efterfølgende afsnit redegøres for dimensioneringen af en lodret støbeskelssamling mellem to betonelementer i tværvæggen. På nedenstående gur ses, hvorledes tværvæggene

Læs mere

Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning

Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Trapper der skal godkendes af Teknisk forvaltning Uddrag af bygningsreglementet af 2018 (BR18) samt Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. Fri bredde: Fælles adgangsveje 1000 mm - (BR18 57 1)). Fri

Læs mere

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem

Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse

Læs mere

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S

BEF-PCSTATIK. PC-Statik Lodret lastnedføring efter EC0+EC1 Version 2.0. Dokumentationsrapport 2009-03-20 ALECTIA A/S U D V I K L I N G K O N S T R U K T I O N E R Version.0 Dokumentationsrapport 009-03-0 Teknikerbyen 34 830 Virum Denmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 7 89 16 www.alectia.com U D V

Læs mere

Forskrifter fur last på konstruktioner

Forskrifter fur last på konstruktioner Forskrifter fur last på konstruktioner Namminersornerullutik Oqartussat Grønlands Hjemmestyre Sanaartortitsinermut Aqutsisoqarfik Bygge- og Anlægsstyrelsen 9 Forskrifter for Last på konstruktioner udarbejdet

Læs mere

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster

Laster. A.1 Brohuset. Nyttelast (N) Snelast (S) Bilag A. 18. marts 2004 Gr.A-104 A. Laster Bilag A Laster Følgende er en gennemgang af de laster, som konstruktionen påvirkes af. Disse bestemmes i henhold til DS 410: Norm for last på konstruktioner, hvor de konkrete laster er: Nyttelast (N) Snelast

Læs mere

Eksempel på inddatering i Dæk.

Eksempel på inddatering i Dæk. Brugervejledning til programmerne Dæk&Bjælker samt Stabilitet Nærværende brugervejledning er udarbejdet i forbindelse med et konkret projekt, og gennemgår således ikke alle muligheder i programmerne; men

Læs mere

4. Tage med en hældning på over 60 grader

4. Tage med en hældning på over 60 grader 4. Tage med en hældning på over 60 grader 4.1. Arbejde ved tagfod og på tagfladen på tage med en hældning på over 60 grader Ansatte, der arbejder og færdes på tage med en hældning på over 60 grader, skal

Læs mere

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE

BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 2015-03-09 2002051 EUDP. Efterisolering af murede huse pdc/aek/sol ver 5 BÆREEVNE UNDER UDFØRELSE 1. Indledning Teknologisk Institut, Murværk har i forbindelse med EUDP-projektet Efterisolering af murede

Læs mere

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv.

At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1. Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.2.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. November 2005 Erstatter december 2002 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

Plan Ramme 4. Eksempler. Januar 2012

Plan Ramme 4. Eksempler. Januar 2012 Plan Ramme 4 Eksempler Januar 2012 Indhold 1. Eksempel 1: Stålramme i halkonstruktion... 3 1.1. Introduktion... 3 1.2. Opsætning... 3 1.3. Knuder og stænger... 4 1.4. Understøtninger... 7 1.5. Charnier...

Læs mere

Eftervisning af trapezplader

Eftervisning af trapezplader Hadsten, 8. juli 2010 Eftervisning af trapezplader Ståltrapeztagplader. SAG: OVERDÆKNING AF HAL Indholdsfortegnelse: 1.0 Beregningsgrundlag side 2 1.1 Beregningsforudsætninger side 3 1.2 Laster side 4

Læs mere

Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9

Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9 Dokument: SASAK-RAP-DE-AKS-FI-0003-01 Dimensionering af statisk belastede svejste samlinger efter EUROCODE No. 9 SASAK Projekt 1 - Designregler Lars Tofte Johansen FORCE Instituttet, september 2001 Dimensionering

Læs mere

SKØNSERKLÆRING J.nr

SKØNSERKLÆRING J.nr SKØNSERKLÆRING J.nr. 11035 Besigtigelsesdato: Torsdag, den 16. juni 2011, kl. 14:00 Ejendommen: Klager: (I det følgende betegnet som klager / K.K.) Beskikket bygningskyndig: (I det følgende betegnet som

Læs mere

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016

A1 Projektgrundlag. Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111. Dato: 16.03.2016 A1 Projektgrundlag Projekt: Tilbygning til Randers Lilleskole Sag: 15.05.111 Dato: 16.03.2016 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 3 A1.1 Bygværket... 3 A1.1.1 Bygværkets art og anvendelse... 3 A1.1.2

Læs mere

At-VEJLEDNING. GL.1.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. GRØNLAND. Juni 2006

At-VEJLEDNING. GL.1.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. GRØNLAND. Juni 2006 At-VEJLEDNING GL.1.1 Nedstyrtnings- og gennemstyrtningsfare på bygge- og anlægspladser mv. Juni 2006 GRØNLAND 2 Fare for nedstyrtning og gennemstyrtning under arbejde på en bygge- og anlægsplads er altid

Læs mere

Syd facade. Nord facade

Syd facade. Nord facade Syd facade Nord facade Facade Nord og Syd Stud. nr.: s123261 og s123844 Tegningsnr. 1+2 1:100 Dato: 23-04-2013 Opstalt, Øst Jonathan Dahl Jørgensen Tegningsnr. 3 Målforhold: 1:100 Stud. nr.: s123163 Dato:

Læs mere

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde

A.1 PROJEKTGRUNDLAG. Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde A.1 PROJEKTGRUNDLAG Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald Sag nr: 17.01.011 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 13/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1

Læs mere

STATISK DOKUMENTATION

STATISK DOKUMENTATION STATISK DOKUMENTATION A. KONSTRUKTIONSDOKUMENTATION A1 A2 A3 Projektgrundlag Statiske beregninger Konstruktionsskitser Sagsnavn Sorrentovej 28, 2300 Klient Adresse Søs Petterson Sorrentovej 28 2300 København

Læs mere

DS/EN DK NA:2013

DS/EN DK NA:2013 Nationalt anneks til Præfabrikerede armerede komponenter af autoklaveret porebeton Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af EN 12602 DK NA:2008 og erstatter dette fra 2013-09-01. Der er foretaget

Læs mere

Schöck Isokorb type KS

Schöck Isokorb type KS Schöck Isokorb type 20 1VV 1 Schöck Isokorb type Indhold Side Tilslutningsskitser 13-135 Dimensioner 136-137 Bæreevnetabel 138 Bemærkninger 139 Beregningseksempel/bemærkninger 10 Konstruktionsovervejelser:

Læs mere

Teknisk vejledning. 2012, Grontmij BrS ISOVER Plus System

Teknisk vejledning. 2012, Grontmij BrS ISOVER Plus System 2012, Grontmij BrS2001112 ISOVER Plus System Indholdsfortegnelse Side 1 Ansvarsforhold... 2 2 Forudsætninger... 2 3 Vandrette laster... 3 3.1 Fastlæggelse af vindlast... 3 3.2 Vindtryk på overflader...

Læs mere

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST

NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST pdc/sol NOTAT BEREGNING AF JORDTRYK VHA EC6DESIGN.COM. ÆKVIVALENT ENSFORDELT LAST Teknologiparken Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C 72 20 20 00 info@teknologisk.dk www.teknologisk.dk Indledning I dette notat

Læs mere

EN DK NA:2007

EN DK NA:2007 EN 1995-1-1 DK NA:2007 Nationalt Anneks til Eurocode 5: Trækonstruktioner Del 1-1: Generelt - Almindelige regler samt regler for bygningskonstruktioner Forord I forbindelse med implementeringen af Eurocodes

Læs mere

Trækonstruktioner. Beregning. H. J. Larsen H. Riberholt

Trækonstruktioner. Beregning. H. J. Larsen H. Riberholt Trækonstruktioner Beregning H. J. Larsen H. Riberholt SBi-anvisning 210 6. udgave Statens Byggeforskningsinstitut 2005 Titel Trækonstruktioner Undertitel Beregning Serietitel SBi-anvisning 210 Udgave 6.

Læs mere

Kældervægge i bloksten

Kældervægge i bloksten Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk

Læs mere

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6

BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 BEREGNING AF MURVÆRK EFTER EC6 KOGEBOG BILAG Copyright Teknologisk Institut, Byggeri Byggeri Kongsvang Allé 29 8000 Aarhus C Tlf. 72 20 38 00 poul.christiansen@teknologisk.dk Bilag 1 Teknologisk Institut

Læs mere

Redegørelse for statisk dokumentation

Redegørelse for statisk dokumentation Redegørelse for statisk dokumentation Nedrivning af bærende væg Vestbanevej 3 Dato: 22-12-2014 Sags nr: 14-1002 Byggepladsens adresse: Vestbanevej 3, 1 TV og 1 TH 2500 Valby Rådgivende ingeniører 2610

Læs mere