FarmN BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING OUTPUT INPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD. NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning
|
|
- Peter Brodersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Finn P. Vinther, Ib S. Kristensen og Margit S. Jørgensen, Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Inst. for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum, P.O. Box 50, 8830 Tjele. FarmN INPUT OUTPUT BEDRIFTSBALANCE MARKOVERSKUD NH 3 -fordampning Denitrifikation Jordpuljeændring Udvaskning s. 1
2 RESUMÉ Kvælstofudvaskning i beregnes vha. bedriftsbalancemodellen FarmN. På basis af oplysninger om bedriftstype, antal dyr, staldtype, sædskifte og jordtype returnerer FarmN en gennemsnitsudvaskning til for den pågældende bedrift. Der gives her en kort gennemgang af hvorledes kvælstofudvaskning bliver beregnet i FarmN. INDLEDNING Via Skov- og Naturstyrelsens onlineansøgning om husdyrgodkendelse ( foretages en beregning af N-udvaskning, og slutresultatet af disse beregningerne bliver vist som bedriftens gennemsnitlige udvaskning, en maksimal tilladelig udvaskning, samt forskellen mellem udvaskningen i den ansøgte og nuværende drift. De bagved liggende beregninger foretages med internet-værktøjet FarmN ( N.dk/FarmNtool), som grundlæggende er en model til beregning af en bedriftsbalance og et markoverskud, hvorefter markoverskuddet fordeles mellem følgende poster: Ændring af jordens pulje af organisk N og tabsposterne NH 3 -fordampning ved udbringning af gødning, denitrifikation og udvaskning. På de følgende sider gennemgås den overordnede opbygning, samt en mere detaljeret gennemgang i brugen af FarmN. FARMN Fig. 1. Skematisk oversigt over budgetposter og processer, der beregnes eller modelleres i FarmN. Slutresultatet i FarmN er N-udvaskning fra rodzonen på bedriftens arealer. Nitratreduktion (N 2 /N 2 O) under rodzonen eller i dræn og vandløb beregnes dog ikke i FarmN. s. 2
3 FarmN er en model til beregning af en bedriftsbalance og dermed et bedriftsoverskud af kvælstof. Bedriftsoverskud minus stald- og lagertab resulterer i et markoverskud, og idet høstudbytter indgår i bedriften som foder eller eksporteres fra bedriften (sælges), kan markoverskuddet fordeles på de tre tabsposter: NH 3 -fordampning ved udbringning af gødning, denitrifikation og udvaskning, samt indgå i ændringer af puljen af organisk N i jorden. Posterne estimeres uafhængigt af hinanden, idet NH 3 -fordampning beregnes vha. emissionskoefficienter fra Amtsmodelregnearket, denitrifikation SIMDEN (Vinther & Hansen, 2004), udvaskning vha. N-LES (Kristensen m.fl., 2003), og ændringer i jordpuljen beregnes vha. C-TOOL (se og Petersen et al., 2005). Korte beskrivelser af disse modeller findes i Petersen m.fl. (2006). Summen af N-tab og puljeændring estimeret individuelt med de nævnte modeller vil sjældent være lig med tabspotentialet (markoverskuddet) beregnet på grundlag af driftsbalancen. Der er derfor indlagt en simpel algoritme, der fordeler denne rest mellem høstudbytte, denitrifikation, jordpuljeændring og udvaskning. Dvs., at beregning af N-udvaskning foretages med N-LES, men korrigeres efterfølgende i forhold til bedriftsbalancen. Opbygningen af FarmN I Fig. 2 er opbygningen af FarmN skitseret. Anvendes FarmN via Husdyrgodkendelse.dk beregnes den producerede husdyrgødning ab lager i Amtsregne-arket, hvorfor den interne omsætning i FarmN ( Kvæg- og svine-siderne ) ikke anvendes. På Bedrifts-siden indtastes generelle oplysninger om bedriften, herunder postnummer som er vigtig, idet dette bestemmer beliggenhed i landet og dermed nettonedbør, som bruges af N-LES til beregning af udvaskning. På Mark-siden indtastes afgrøder, hvorefter FarmN opstiller et sædskifte, som vises på Sædskifte-siden. Husdyrgødning fordeles til afgrøderne, hvorefter der fyldes op til normen med handelsgødning, og resultatet af gødningstildeling ses på Gødnings-siden. På gødningssiden ses endvidere resultatet af N-LES beregningen, både for de enkelte marker og som gennemsnit for hele bedriften. På Resultat-siden vises resultater af beregningerne, både de rå data og de endelige data, som er korrigeret til 0-rest (Tabel 1). På Resultat-siden er det endvidere muligt at beregne N-udvaskning ved reduceret N-norm. Marginalændringer ved reduceret N-norm er vist i Tabel 2. Bedrift Mark Sædskifte Kvæg Reduceret N-norm (se tabel 2) Svin TABSPOSTER: Husdyrgødning ab lager (fra Amts-regnearket ) Gødning Resultat: Gødning planteoptag = Markoverskud NH 3 fordampning (emissionsfaktorer) Denitrifikation (SIMDEN) Ændring i jordpulje (C-TOOL) Udvaskning (N-LES) REST (se tabel 1) Figur 2. Data-flow, når FarmN anvendes via Husdyrgodkendelse.dk. s. 3
4 Tabel 1 Korrektion for rest: Planteoptag 0.45 Jordpulje 0.10 Denitrifikation 0.10 N-LES udvaskning 0.35 Sum 1.00 Tabel 2 Marginalændring i flg. Tabel 9 i Petersen et al. (2006) Planteoptag 0.45 Udvaskning 0.35 Jordpuljeændring 0.11 NH 3 fordampning 0.01 Denitrifikation 0.08 Sum 1.00 FARMN TRIN FOR TRIN FarmN værktøjet er opbygget som en række faneblade - Bedrift, Mark, Sædskifte, Kvæg, Svin, Gødning, Balance, Resultat og Dokumentation -, som nedenfor kort gennemgås trin for trin. Det skal nævnes, at der regnes med Plantedirektoratets normværdier for N-behov og høstudbytter (Plantedirektoratet, 2006). Bedrift På denne side (Fig. 3) gives generelle oplysninger om bedriften. Postnummer er vigtigt, idet dette bestemmer beliggenhed i landet, og dermed hvilket klimagrid, der anvendes til beregning af afstrømning. Endvidere angives udbytteniveau, bedriftstype, gylleudbringningsmetode, samt i hvilket år beregningerne skal foretages. Tilføres bedriften gødning udefra (Indkøbt husdyrgødning) angives dette i kg total N under den pågældende gødningstype. VIGTIGT!! Åbnes FarmN via Husdyrgodkendelse.dk vil man se, at der er foretaget beregninger for tre scenarier: NUDRIFT = nudrift, Scenarie 2 = ansøgt drift og Scenarie 3 = maximal belastning. Arbejdes med FarmN via Husdyrgodkeldelse.dk er det vigtigt at lave en kopi af det pågældende scenarie og bruge kopien til at lege med. Foretages der ændringer i de oprindelige Fig. 3. Generelle oplysninger om bedriften oplyses på fanebladet Bedrift. scenarier bliver resultatet forkert, og det oprindelige resultat kan muligvis ikke genetableres. Endvidere skal man være opmærksom på, at hvis FarmN åbnes via Husdyrgodkendelse.dk er en række indstillinger fastlåst (se Tabel 4). s. 4
5 Fig. 4. Oplysninger om bedriftens afgrøder og jordbundsforhold gives på fanebladet Mark. Mark På denne side (Fig. 4) angives bedriftens jordtype og om der vandes. Der vælges afgrøder, antal ha, samt evt. efterafgrøder. Dækker bedriften over flere jordtyper oprettes et sædskifte for hver jordtype. Vedvarende græs placeres altid i særskilt sædskifte. VIGTIGT!! Åbnes FarmN via Husdyrgodkendelse.dk vil afgrødefordelingen her være bestemt af hvilket standardsædskifte der er valg, og der bør ikke ændres heri. Sædskifte På grundlag af de valgte afgrøder opstilles en afgrødefølge (Fig. 5) vha. en indbygget sædskiftemodel (Detlefsen & Jensen, 2007). Modellen beregner en økonomisk optimal afgrødefølge, idet der for alle kombinationer af forfrugt og afgrøde i sædskiftet beregnes et Værdital, som er et mål for afgrødens værdi minus udgift til handelsgødning. Dvs., til en højværdiafgrøde som f.eks. vinterhvede vælger modellen vinterraps som forfrugt, idet vinterraps har en forholdsvis høj eftervirkning (forfrugtsværdi), hvorved vinterhveden behøver en mindre mængde handelsgødning for at opfylde N-behovet. Derudover er der indlagt en række regler for hvilke afgrøder, der af praktiske årsager foretrækkes som forfrugt. F.eks. vil vinterbyg oftest være forfrugt for vinterraps, idet tidlig høst af vinterbyg tillader tidlig såning af vinterraps. Fig. 5. Et simpelt eksempel på sædskifte, hvor forfrugt, afgrøde og efterårsdække er vist. s. 5
6 VIGTIGT!! Åbnes FarmN via Husdyrgodkendelse.dk er sædskiftet bestemt af hvilket standardsædskifte der er valgt. Kvæg og Svin På disse to sider oplyses om type og antal af henholdsvis kvæg og svin, og hvilken staldtype der anvendes. Endvidere er der på denne side mulighed for at ændre standardindstillinger vedr. f.eks. antal smågrise pr årsso, start og slutvægt, fodermængde og proteinindhold. På grundlag af disse oplysninger og besætningens foderbehov (se Balancer ) beregnes bedriftens samlede produktion af mælk, kød, husdyrgødning og ammoniakfordampning fra stalde og lagre (Kristensen, 2003). VIGTIGT!! Som nævnt ovenfor skal man her være opmærksom på, at i forbindelse med Husdyrgodkendelse.dk bliver produktionen af husdyrgødning beregnet i det Fællesamtslige regneark (FAR), og sendes til FarmN som indkøbt husdyrgødning og siderne Kvæg og Svin er tomme. Der er altså ikke tale om gødning købt fra anden bedrift, men blot at bedriftens produktion af husdyrgødning er beregnet udenfor FarmN. Gødning (og udvaskning) Gødning: På grundlag oplysningerne ovenfor vedr. husdyrproduktionen, beregnes en samlet gødningsproduktion på bedriften. Den på bedriften producerede, plus evt. indkøbt gødning fra anden bedrift, fordeles herefter til afgrøderne således at der opnås størst effekt af husdyrgødningen. For alle kombinationer af gødningstype, udbringningsmetode og afgrøde er der beregnet en markeffekt af tilført husdyrgødning (Landscentret, 2007). F.eks. for slangeudlagt svinegylle er markeffekten 70 for vårkorn og 65 for vinterkorn, og da gødningen først og fremmest tilføres til afgrøder hvor virkningen er størst, betyder det der tilføres husdyrgødning til vårkorn før vinterkorn. Er der ikke tilstrækkelig husdyrgødning til at opfylde afgrødernes N-behov i flg. Plantedirektoratets N-normer, bliver der "fyldt op med handelsgødning. Fig. 6. Eksempel på fordeling af gødning i sædskiftet og NH 3 -tab ved udbringning. Udvaskning: Nederst på dette faneblad vises endvidere NLES-beregnet udvaskning (kg N/ha), WATCROSS-beregnet afstrømning (mm), samt nitratkoncentration (mg NO 3 /l) for alle kombinationer af forfrugt og afgrøde i sædskiftet, og der beregnes et arealvægtet gennemsnit, som overføres til resultatsiden. Fig. 7. Udvaskning og afstrømning beregnet med N-LES og WATCROSS. s. 6
7 Balance Her vises bedriftens samlede flow af husdyrgødning og foder, samt nøgletal vedr. produktionen. Behov for indkøbt handelsgødning beregnes som forskellen mellem N-kvote minus den lovpligtige andel af N i husdyrgødning, der skal indgå i gødningsregnskabet. Overskydende husdyrgødning sælges. Nøgletal er f.eks. gennemsnitlig udnyttelsesgrad af husdyrgødning og samlet NH 3 -fordampning fra stald og lager fra egen besætning. Ved egen besætning indkøbes foder så besætningens normfoderbehov af tørstof, foderenheder og protein opfyldes efter opdaterede normer (kvæg se Mogensen m.fl. (2006) og svin opdaterede normer efter Poulsen et al. (2001)). Forskellen mellem behov minus hjemmeavlet foder indkøbes, ligesom overskydende foder sælges. Resultat På dette faneblad (Fig. 8) samles alle resultater (kg N/ha) vedr. input og output, bedriftsoverskud, markoverskud og tabsposter. Endvidere kan man her beregne effekten af reduceret tilførsel af handelsgødning. Fig. 8. Resultatsiden i FarmN, hvor udvaskningsresultatet der leveres til er markeret med en ring. Se tekst for yderligere forklaring. s. 7
8 Med udgangspunkt i eksemplet i Fig. 8 gennemgås her hvorledes det endelige resultat for udvaskning på 54,1 kg N/ha fremkommer. Det samlede input og output er henholdsvis 195,9 og 122,5 kg N/ha, hvilket resulterer i et bedriftsoverskud på 73,4 kg N/ha. I eksemplet er al husdyrgødning indkøbt ab lager, som det er tilfældet når beregningerne foretages via Dvs., at der ikke forekommer stald- og lagertab og markoverskud bliver derfor lig med bedriftsoverskud. NH 3 -tab ved udbringning af gødning er beregnet til i alt 13,5 kg N/ha, denitrifikation til 14,0 kg N/ha og ændring i jordpulje til 0.9 kg N/ha. Det betyder, at hvis udvaskningen beregnes som differens bliver resultatet 73,4-13,5-14,0+0,9 = 46,8 kg N/ha. Med N-LES beregnes en udvaskning på 58,1 kg N/ha, hvilket resulterer i en forskel (rest) på -11,3 kg N/ha. Denne rest fordeles mellem udvaskning, denitrifikation, puljeændring og planteoptagelse med en fordelingsnøgle som vist i Tabel 3, således at den korrigerede udvaskning bliver 58,1 + (-11.3 x 0,35) = 54,1 kg N/ha. Effekten af reduceret tilførsel af handelsgødning beregnes ligeledes på denne side. I eksemplet i Fig. 7 er tilførslen af handelsgødning reduceret til 80 % af N-norm, hvilket i eksemplet betyder at mængden af tilført handelsgødning er reduceret fra 30,8 kg N/ha til 3,6 kg N/ha. Marginalændringer som følge af reduceret tilførsel af handelsgødning er vist i Tabel 3. En reduktion i handelsgødning på 10 kg N/ha medfører eksempelvis at udvaskningen reduceres med 3,5 kg N/ha. Tabel 3. Fordelingsnøgle ved korrektion af rest og marginalændring ved reduceret handelsgødningsanvendelse. Proces Korrektion af rest Faneblad Indstilling FarmN Husdyrgodkendelse.dk Udbytteniveau % 100 % Bedrift Gylleudbringningsmetode slangeudlægger Nedfælder og/eller Slangeudlægger Marginalændring Planteoptagelse 0,45 0,45 NH 3 fordampning - 0,01 Jordpuljeændring 0,10 0,11 Denitrikation 0,10 0,08 Udvaskning 0,35 0,35 Sum 1,00 1,00 FARMN I For at sikre sammenlignelige resultater og en ensartet beregning når beregningerne foretages via er der en række valgmuligheder i FarmN der er låst. Disse er listet i tabellen herunder. Tabel 4. I FarmN via Husdyrgodkendelse.dk er en række indstillinger/valgmuligheder fastlåst. Afgrøde Mulighed for at vælge mellem 33 forskellige afgrøder Mark For jordtyperne JB1-JB4 kan der Vanding Uvandet vælges vandet eller uvandet Udbytteniveau % 100 % Sædskifte 1 Andel solgt (%) % 100 % Halmanvendelse Snittes, eget brug eller sælges Der kan ikke vælges andre afgrøder end dem der indgår i Standardsædskifter. Rapshalm snittes; øvrigt halm sælges 1 I kan man ikke sammensætte egne sædskifter, men vælger et Standardsædskifte. Der kan vælges mellem 16 svinesædskifter (S1-S16) og 13 kvægsædskifter (K1-K13); SNS (2007). s. 8
9 LITTERATURHENVISNINGER Detlefsen, N. K. & Jensen, A. L. (2007) Modelling optimal crop sequences using network flows. Agricultural Systems (in press). Kristensen, K., Jørgensen, U., and Grant, R. F. 2003: Genberegning af modellen N-LES. 12 pp. Baggrundsnotat til Grant, R og Waagepetersen, J. Vandmiljøplan II - slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser, Miljøministeriet. ISBN: Kristensen, T. (2003) Stald- og lagertab til kvæg. se dokumentation til Landscentret (2007) Markeffekt af kvælstof i husdyrgødning. Dyrkningsvejledning d. 27/ fra Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Mogensen, L., Kristensen, T., and Kristensen, I. S. (2006) Beregning af foderbehov til kvæg. Dokumentation til Petersen, B. M., Berntsen, J. & Jørgensen, U. (2005) Vurdering af et værktøj til VVM-screening, set i relation til hvad der sker med kvælstof tilført jorden med husdyrgødning. Dette notat findes i FarmN-fanebladet Dokumentation (Samspillet mellem jordpuljeændringer, N-balancer og udvaskning). Petersen, J., Petersen, B. M., Blicher-Mathiesen, G., Ernstsen, V. & Waagepetersen, J. (2006) Beregning af nitratudvaskning. Forslag til metoder, der sikrer ensartethed i sagsbehandling i forbindelse med fremtidig miljøgodkendelse af husdyrbrugsudvidelser. DJF rapport Markbrug nr. 124, pp Plantedirektoratet (2006) Vejledning om gødnings- og harmoniregler for planperioden Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Poulsen, H. D., Børsting, C. F., Rom, H. B., and Sommer, S. G. (2001) Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning - normtal DJF-rapport, Husdyrbrug 36, Opdatering kan ses SNS (2007) Standardsædskifter og referencesædskifter. Notat fra Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen E5F5C4147/37490/Standardsædskifter.pdf Pp. 5. Vinther, F. P. & Hansen, S. (2004) SimDen - en simpel model til kvantificering af N2O-emission og denitrifikation. DJF rapport Markbrug 104, s. 9
BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING
BEREGNINGSMETODE FOR KVÆLSTOFUDVASKNING Seniorforsker Finn P. Vinther Seniorforsker Ib S. Kristensen og IT-medarbejder Margit S. Jørgensen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Vedrørende notat om effekt af udnyttelsesprocent for afgasset gylle DCA Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om muligheder for udvikling af supplerende modul til Farm-N til beregning af udvaskning
Læs mereIndhold. Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont
1 Beregning af N udvaskning i Farm N med ændret tidshorisont Finn Pilgaard Vinther, Peter Sørensen, Margit Styrbæk Jørgensen og Ib Sillebak Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Fødevareministeriet
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereNotat til Gotfredsen-udvalget. Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab.
Notat til Gotfredsen-udvalget. D.29/9-2006 Omlægning af konventionelle kvægbrug med lav belægning til økologisk mælkeproduktion, konsekvenser for kvælstoftab. Ib Sillebak Kristensen og Troels Kristensen
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,
Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Danmarks JordbrugsForskning ovember 2003 Totale kvælstofbalancer på landsplan Mark- og staldbalancer Arne Kyllingsbæk Ved opstilling af totale kvælstofbalancer på landsplan for en årrække fås et overblik
Læs mereTotale kvælstofbalancer på landsplan
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereNæringsstofregnskaber vist som balancerede netværk
Projektartikel Næringsstofregnskaber vist som balancerede netværk Indledning I pilotprojekt om balanceregnskaber opstilles næringsstofregnskaberne i tabeller. Men sådanne regnskaber kan også ses som (balancerede)
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2014 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereOpdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Opdatering af fagligt grundlag for udnyttelsesprocenter for husdyrgødning NaturErhvervstyrelsen har den 20. februar
Læs mereVurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011
Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 5 Dato :00:00. Type
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 58259 Version 5 Dato 10-02-2015 00:00:00 Navn Johannes Søgård Adresse Klodhøjvej 50 Telefon 75335253 Mobil 20995833 E-Mail Kort
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende kvælstofkvote til arealer med vildtstriber Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 24-08-2010
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model. Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
N-udvaskning fra landbrugsarealer beskrevet med NLES4 model Christen Duus Børgesen Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Oversigt Nitratudvaskning NLES4 modellen Regionale udvaskningsberegninger Nationale
Læs mereNæringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn
Læs mereDokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet
Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning
Læs mereA3: Driftsmæssige reguleringer
Virkemidler til reduktion af N-udvaskningsrisiko A3: Driftsmæssige reguleringer Foto: Jørgen Eriksen. Foto: Jørgen Eriksen. Omlægning af malkekvægbrug til medfører typisk reduktion i kvælstofudvaskningen.
Læs mereUdvikling i aktivitetsdata og emission
Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 3 Dato :00:00. Type
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 65113 Version 3 Dato 15 05 2014 00:00:00 Navn Richard Peeters Adresse Slaugvej 8 Telefon 75 33 32 51 Mobil 20992150 E Mail Kort
Læs mereAnsøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer Version 7 Dato :00:00. Type. KK Agro Adresse.
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 91795 Version 7 Dato 22-12-2016 00:00:00 Navn KK Agro Adresse Sæbyvej 11 A Telefon 40420410 Mobil E-Mail jekaptain@fiberpost.dk
Læs mereOMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET
OMSÆTNING AF DEN ORGANISKE PULJE OG TIDSHORISONTENS BETYDNING FOR RESULTATET Bjørn Molt Petersen Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet 1 JORDENS ORGANISKE PULJE Kvælstof-bombe? Afgørende faktor for frugtbarhed
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereUdfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov
Kort opsummering Skema 2 Fastsættelse af kvælstofbehov for hver enkelt mark er en individuel behovsberegning på markniveau. Ved beregningen tages ikke hensyn til et evt. bedriftskrav til eftervirkning
Læs mereBidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen
Fødevareministeriet Departementet Susanne Elmholt Dato: 3. oktober 2008 Bidrag til besvarelse af FLF spørgsmål 499 af 22/9 2008 til Politikens artikel Danmark sviner mest i Østersøen Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereEffekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning
Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer
Læs mereUdnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle
Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereEffekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne
Læs mereOptimal anvendelse af svinegylle
Side 1 af 5 Optimal anvendelse af svinegylle Svinegylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Med tilstrækkelig opbevaringskapacitet og med den rette teknik til udbringning, kan svinegylle
Læs mereStandardsædskifter og referencesædskifter
NOTAT Standardsædskifter og referencesædskifter Erhverv J.nr. Ref. Den 8. februar 2012 Dette notat indeholder tabeller, som viser de standardsædskifter, der kan anvendes i forbindelse med miljøgodkendelser
Læs mereNotat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse
Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N
Læs mereEffekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau
Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
Miljø- og Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Jens B Larsen Komosevej 15 862 Kjellerup Den 3. marts 216 CVR-nr. 8124519 Kode til GHI: 84581 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET Fødevareministeriet Departementet Vedrørende notat om afgrøders betydning for udvaskningen til brug for en sårbarhedsdifferentieret regulering
Læs mereDet samlede antal dyreenheder Samlet for alle bedrifter giver beregningen af dyreenheder følgende tal.
Sammenligning af i CHR og gødningsregnskab i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder--------------------------------------------------------------------2
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereSom svar på bestillingen fremsendes hermed vedlagte notat Opdaterede omregningsfaktorer
RHUS UNIVRSITT D - NTIONLT NTR FOR FØDVRR OG JORDBRUG Naturrhvervstyrelsen Notat vedr. Opdaterede omregningsfaktorer mellem efterafgrøder og forøgelse/nedsættelse af kvælstofkvoten Naturrhvervstyrelsen
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereLandbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab
I/S Egevang v/frits Dan Kruse og Knud Frits Kruse Dæmningen 36 Kolindsund 856 Kolind Den 2. november 216 CVR-nr. 32946 Kode til GHI: 27383 Landbrugsindberetning.dk - Gødningsregnskab Planperiode 1. august
Læs mereMiljø- og Fødevareudvalget L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 endeligt svar på spørgsmål 62 Offentligt AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRU G NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om Periodisering
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking. Uffe Jørgensen. Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
BAGGRUNDSNOTAT: Beregning af effekter på nitratudvasking Uffe Jørgensen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet 2012 Forudsætninger Effekten på nitratudvaskning af yderligere biomasseproduktion og/eller
Læs mereUdvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet
Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:
Læs mereKvægbedriftens klimaregnskab
Kvægbedriftens klimaregnskab Hvorfor udleder kvægproduktionen klimagasser? Hvor stor er udledningen af klimagasser fra en kvægbedrift? Hvor sker udledningen i produktionskæden? Hvad er årsag til variationen
Læs mereGrønne regnskaber 2003
Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)
Læs mereNLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Læs mereGenberegning af modellen N-LES
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Genberegning af modellen N-LES
Læs mereForventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder
Forventet effekt på drivhusgasemissionen ved ændring af tilladt mængde udbragt husdyrgødning fra 1,4 til 1,7 dyreenheder (Harmonikravene) Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26.
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG
Læs mereFosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag
Læs mereBilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12
Bilag til ansøgning om tillæg til miljøgodkendelse efter 12 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Ansøgnings nr.: 54975 Claus Vinther-Nielsen Langagervej 6 4780 Stege Dato: 22. juli 2013. Opdateret
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. Til Landbrugsstyrelsen. Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrugsstyrelsen Levering på bestillingen Effektberegning af tiltagene i pilotprojekt om præcisionslandbrug Landbrugsstyrelsen
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereKlimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA)
Klimabelastning for planteavlsbedriften Åstrupgård - beregnet ved en livscyklusvurdering (LCA) Af Lisbeth Mogensen og Marie Trydeman Knudsen, DJF, AU 24-11-09 (Danmarks miljøportal, 2009) Figur 1. Åstrupgårds
Læs mereNotat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner
Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Ib Sillebak Kristensen, Karen Søegaard, og Troels Kristensen, 27. marts. 2006. Konklusion Det viste grundlag for at vurdere Norm-udbytterne er forholdsvis
Læs mereVejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015
Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2015 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Kontrol, Enhed for Jordbrugskontrol, i 2015 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Læs mereKonsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed
Konsekvenser af økologisk omlægning - fødevareforsyning og fødevaresikkerhed Hugo Fjelsted Alrøe Forskningscenter for Økologisk Jordbrug FØJO Postboks 50 DK-8830 Tjele OVERBLIK OVER
Læs mereErfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering
Erfaringer med indførelsen af den generelle fosforregulering Lars Paulsen, Landbrugsstyrelsen, Jordbrugskontrol Plantekongres 2019, Session 59, 16. januar 2019 Emner Fosforregulering og erfaringsgrundlag
Læs mereGødnings- og Husdyrindberetning
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Plantedirektoratet og Fødevarestyrelsen Gårdejer Jack Schønning Sørensen Tøstrupvej 47 Tøstrup Mark 8581 Nimtofte Den 22. december 21 CVR-nr. 2712522 Kode
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereResumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer
6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereAREALANVENDELSE OG NITRATUDVASKNING I BEDER INDSATSOMRÅDE. september. ConTerra Arealanvendelse og nitratudvaskning i Beder Indsatsområde 1
AREALANVENDELSE OG NITRATUDVASKNING I BEDER INDSATSOMRÅDE september ConTerra 2011 Arealanvendelse og nitratudvaskning i Beder Indsatsområde 1 2 ConTerra Titelblad Titel: Rekvirent: Rådgiver: Arealanvendelse
Læs merePrincipper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion
Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-
Læs mereSkema A: Gødningsplanlægning 2015/2016
Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016 Virksomhedens CVR-nr. Underskrift Dato Mark nr. Areal Forfrugt Afgrøde Grund iflg. Tabel 1 JBnr. Forfrugtsværdi 1) Evt. N- korrektion 2) Afgrødens pr. (korrigeret
Læs mereMarker. v./miljøchef Hans Roust Thysen. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø
Marker v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Referencesædskifter til kvæg Afgræsning og beregning af kvælstofudvaskning Overfladevand Drikkevand Fosfor Lugt Landscentret Reference sædskifte Standardsædskifter
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER
REGNEARK TIL BEREGNING AF UDSPREDNINGSAREAL FOR SVINEBEDRIFTER NOTAT NR. 1725 Regnearket kan beregne det nødvendige udspredningsareal ud fra normtal eller egne tal under hensyn til 170 kg N, fosforloft,
Læs mereNÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16
NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/96-2015/16 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 099 JUNI 2017 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs merePlantedirektoratet INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende omregningsfaktor mellem energiafgrøde og efterafgrøde Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato:
Læs mereStrategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009
Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009 Udarbejdet af Ruth Grant, DMU, Aarhus Universitet Finn Vinther og Hanne Damgaard Poulsen,
Læs mereKoncentration (mg nitrat-n pr. l) Udvaskning (kg nitrat-n pr. ha) Afgrøde Vinterdække Tørt Middel Vådt Tørt Middel Vådt
Tabel AM: Gennemsnitlige nitratkoncentrationer (mg/nitratn pr. l) i drænvand, samt udvaskning (kg nitratn pr. ha) ud fra afgrøde, vinterdække og klima (tørt, middel eller vådt). Tabel A Koncentration (mg
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereN-balancer på bedrifts- & oplandsniveau
N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau Af Seniorforsker Tommy Dalgaard (tommy.dalgaard@agrsci.dk) Fagmøde i landovervågningen, Scandic Hotel Silkeborg den 26/2 2003 Program Eksempler fra oplandet omkring
Læs mereKvælstofbalancer i dansk landbrug
Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kvælstofbalancer i dansk landbrug Mark- og staldbalancer Udgiver: Miljø-
Læs mereVandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N
Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,
Læs mereFOTO: IRENE PAULSEN DMU
FOTO: IRENE PAULSEN DMU 25 Styring og kontrol af reglerne i landbruget Som konsekvens af Vandmiljøplanerne er der indført en række krav til driftsform, gødskning m.m. som den enkelte landmand skal leve
Læs mereDrivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? Hvor kommer landbrugets drivhusgasser fra? Drivhusgasserne
Klimabelastning fra fire økologiske bedrifter CH 4 N 2 O Drivhusgasser: Hvor stor en andel kommer fra landbruget? 7% 8% 60% Landbrug Industri Losseplads Af Lisbeth Mogensen & Marie Trydeman Knudsen, Det
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne
Læs merehusdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Hovedvejen 11, 8900 Randers Telefon 87827200 Mobil 40253222
husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 7257 Version 5 Dato 30-11-2009 Navn Poul Staal Adresse Hovedvejen 11, 8900 Randers Telefon 87827200 Mobil 40253222 E-Mail cab@lmo.dk
Læs mereOptimal anvendelse af kvæggylle
Side 1 af 6 Optimal anvendelse af kvæggylle Indledning Kvæggylle er et værdifuldt gødningsmiddel, hvis det anvendes rigtigt. Alle landbrug har etableret tilstrækkelig opbevaringskapacitet, og der er et
Læs mereTILLÆG TIL 16 MILJØGODKENDELSE
TILLÆG TIL 16 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 16 MILJØGODKENDELSE TIL UDBRINGNING AF HUSDYRGØDNING OG ANDEN ORGANISK GØDNING PÅ AREALER UNDER BEDRIFTEN BRARUPVEJ 23, 4840 NR. ALSLEV. GULDBORGSUND KOMMUNE DECEMBER
Læs mereNyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter
Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter Annette V. Vestergaard Planter & Miljø Naturerhverv.dk Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske
Læs mereVandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet
Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth
Læs mere