MIDTVEJSEVALUERING OKTOBER 2013

Transkript

1 VIDENCENTER FOR ARBEJDSMILJØ JOB OG KROP MIDTVEJSEVALUERING OKTOBER 2013 ADVICE A/S GAMMEL KONGEVEJ 3E, BAGHUSET 1610 KØBENHAVN V ADVICE@ADVICEAS.DK T: CVR-NR:

2 INDHOLD SUMMARY 3 FORMÅLET MED MIDTVEJSEVALUERINGEN 4 KAMPAGNENS FORMÅL OG DEN VALGTE STRATEGI 4 Kampagnens formål 5 Kampagnestrategi 5 Budskaber og grundtekst 6 KAMPAGNENS MATERIALER 7 Lommebogen 7 DialogMAPPEN 7 Hjemmeside 8 Nyhedsbrev 8 FEM små film 8 Vi skaber god fysisk trivsel med job og krop 8 Skabte resultater 9 DE ENKELTE INDSATSOMRÅDER 10 Netværksindsats 10 Kampagneturen 13 Facebook 15 Rejseholdet 16 Massemedier og PR 16 INDDRAGELSE AF PARTERNE 17 Undersøgelsesdesign 17 Resultater 18 SAMLET VURDERING AF DEN OPNÅEDE EFFEKT OG FREMADRETTEDE ANBEFALINGER 20 Kendskab og viden 21 Holdningsændringer 22 Adfærd 22 Job og Krops effekt på det private arbejdsmarked og på det øvrige VFA 24 FREMADRETTEDE ANBEFALINGER 25 JOB OG KROP SIDE 2 AF 26

3 SUMMARY Job og Krop er over kampagneperioden blevet evalueret og målt systematisk for at dokumentere indsatsens effekt. Undersøgelserne udgøres af en kvalitativ evaluering af udrulningen på sygehuse (august 2011), en kvantitativ og kvalitativ virkningsanalyse (februar 2013) samt løbende kvantitative kendskabsmålinger fra Epinion. Tilsammen dokumenterer undersøgelserne i både dybde og bredde kampagnens effekt ud fra formålsbeskrivelsen om videns-, holdnings- og adfærdsændringer. Det samlede overordnede effektresultat af kampagnens første to år er ifølge evalueringsundersøgelserne, at 19 % af alle offentligt ansatte kender kampagnen, men at den endnu ikke giver målbare udslag i forhold til holdningsændringer. Vurderingen er, at niveauet for både kendskab og holdning skal ses i nær sammenhæng med den valgte strategi, hvor omdrejningspunktet har været netværksindsats, og fokus har været på handling. I tråd med den fastlagte netværksstrategi performer kampagnen godt på adfærd. Mere end halvdelen af dem, der har set kampagnen, har handlet på baggrund af den ved enten at søge mere viden, drøfte emnet med andre eller sætte gang i aktiviteter. 53 % har som følge af kampagnen tænkt mere over, hvordan man forebygger smerter i muskler og led. 40 % har drøftet emnet med nogen på arbejdspladsen, mens 22 % selv har sat gang i aktiviteter på arbejdspladsen. Kampagnen har med andre ord formået at skabe en høj grad af involvering på arbejdspladsen. Blandt 382 modtagere af kampagnens nyhedsbrev angiver 82% desuden, at de har været tilfredse eller meget tilfredse med at bruge kampagnen, og 70% har i større eller mindre grad oplevet, at kampagnen gav positive resultater på arbejdspladsen. Kampagnen har altså gennem sin netværkstilgang formået at passe ind i arbejdspladsernes eksisterende organisering og indsats for et bedre fysisk arbejdsmiljø. Sammen med kampagnens materialer og budskaber/handlingsopfordringer har det medvirket til, at kampagnen er blevet positivt modtaget og i meget høj grad har ført til handlinger i forhold til at arbejde med den fysiske trivsel. JOB OG KROP SIDE 3 AF 26

4 FORMÅLET MED MIDTVEJSEVALUERINGEN Formålet med midtvejsevalueringen af kampagnen Job og Krop er at give et samlet billede af kampagnens indsatser midtvejs i kampagneperioden og at stille det i forhold til dels kampagnens oprindelige formål, dels de opnåede resultater og effekter. Indledningsvis i rapporten præsenteres kampagnens formål og den valgte strategi med henblik på at have dette som referenceramme for evalueringen. I forlængelse heraf gives et overblik over kampagnens formidlingsmæssige design, som det har set ud i de første to og et halvt år af kampagnens liv. Dette gøres gennem en introduktion til de forskellige kampagnematerialer og delindsatser samt deres resultater. Herefter følger en præsentation af resultaterne fra en undersøgelse af parternes oplevelse af den proces, hvor de er blevet involveret i kampagneudviklingen og udrulningen. Med udgangspunkt i en samlet vurdering af kampagnens formål og design, dens indsatser og resultater samt afdækning af parternes oplevelse af inddragelsesprocessen vil evalueringen munde ud i et konklusionsafsnit omkring kampagnens foreløbige resultatniveau samt fremadrettede anbefalinger til den næste kampagneperiode. Evalueringen bygger primært på eksisterende data i form af kampagnens udbudsmateriale og kontrakter samt opsamlinger og evalueringer på delindsatser og generel performance, som er indsamlet løbende over kampagneperioden. I forbindelse med afsnittet om parternes inddragelse indgår der dog ny viden, indsamlet gennem en kvalitativ undersøgelse i august KAMPAGNENS FORMÅL OG DEN VALGTE STRATEGI Forebyggelse af smerter i muskler og led er et af de tre prioriterede områder i regeringens 2020-plan og samtidig et af Det Nationale Center for Arbejdsmiljøs (NFA) strategiske forskningsområder. Formidling af viden om muskel- og skeletbesvær er derfor også centralt i Videncenter for Arbejdsmiljøs (VFA) vidensformidling. Kampagnen Job og Krop er en del af en trepartsaftale fra 2007 mellem regeringen, KL, Danske Regioner, LO, FTF og AC om, gennem den såkaldte Styrkede Indsats, at styrke formidlingen af forskningsbaseret viden om arbejdsmiljø til offentlige arbejdspladser. Job og Krop er den anden hovedkampagne i den Styrkede Indsats, mens Fra stress til trivsel var den første. Kampagnen Job og Krop sætter fokus på, hvordan man i fællesskab forebygger og håndterer smerter i muskler og led på arbejdspladsen. Videncenter for Arbejdsmiljø står bag kampagnen, som blev lanceret med åbningen af kampagnehjemmesiden jobogkrop.dk i december 2010 som et gratis tilbud til alle offentlige arbejdspladser. Kampagnen formidler et solidt og omfattende internationalt forskningsbaseret videngrundlag. Videngrundlaget er indsamlet og formidlet på websiden jobogkrop.dk i samarbejde med NFA og andre førende forskere. Som led i forberedelsen af indsatsen blev der i samarbejde med forskerne også gennemført en repræsentativ baselineundersøgelse af offentligt ansattes viden og holdninger til muskel- og skeletbesvær. Resultaterne fra baselineundersøgelsen er blevet anvendt i kampagnen. I juni 2011 blev Advice A/S efter et miniudbud valgt til at gennemføre første del af kampagnen rettet mod offentlige arbejdspladser for perioden 1/ til 30/ JOB OG KROP SIDE 4 AF 26

5 Kampagneperioden har i praksis udløb den 31/ , hvorefter der gennemføres et nyt udbud for kampagnens 2. periode, som løber frem til udgangen af KAMPAGNENS FORMÅL Udbudsmaterialet for kampagnen beskrev formålet således: at udvikle og implementere en formidlingsindsats om, hvordan man på de offentlige arbejdspladser kan forebygge muskelskeletbesvær (MSB) og konsekvenserne heraf. Formidlingen skulle Markant og målbart øge målgruppernes viden om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær og konsekvenserne heraf Gennem øget viden og forståelse målbart ændre målgruppernes holdning til forebyggelse af MSB og konsekvenserne heraf Få målgrupperne til at anvende og forstå den nye viden, og dermed medvirke til, at målgrupperne ændrer adfærd. Målene skulle nås ved At den nye viden når ud til og anvendes af målgrupperne At kampagnen udvikles og implementeres med høj kommunikationsfaglig kvalitet og innovative formidlingsmetoder målrettet de offentlige sektorer. At der gennemføres en grundig og løbende evaluering og effektmåling af kampagnen. Endelig ekspliciterede udbudsmaterialet, at der skulle være igangsat kampagneaktiviteter målrettet alle offentlige brancheområder pr. 30/ KAMPAGNESTRATEGI Den endelige kampagnestrategi blev udviklet og finpudset i tæt samarbejde mellem VFA og Advice. Den skulle bygge på flere strenge. Det grundlæggende greb var at gøre arbejdspladsen til kampagnens centrum. Det er her, den direkte dialog med medarbejderne skal finde sted, for det er her, de skal ændre deres adfærd. Der skulle gennemføres en intensiv netværkskampagne, hvor dels arbejdsmarkedets parter (de faglige organisationer) dels ledelsen og de etablerede samarbejdsorganer skulle bruges som døråbner til at nå helt ud på arbejdspladserne. Og der skulle etableres et system, så alle offentlige arbejdspladser fik direkte tilbud om at deltage i kampagnen. Der skulle også tilrettelægges kampagneture rundt i hele landet, hvor de offentlige arbejdspladser fik tilbud om at få besøg af kampagnen i udvalgte uger. Netværksindsatsen skulle suppleres med en målrettet massemediekampagne med fokus på medier, der kommunikerer til offentligt ansatte især branche- og fagblade. Massemediekampagnen skulle sikre et bredt kendskab til kampagnens hovedbudskab i målgruppen. Det blev defineret som et vigtigt princip for kampagnen, at: Kampagnen er fleksibel, så arbejdspladsen kan deltage, når det passer ind i egne planer, og man kan deltage på forskellige niveauer. JOB OG KROP SIDE 5 AF 26

6 BUDSKABER OG GRUNDTEKST I udbudsmaterialet havde VFA defineret kampagnens hovedbudskab og en række underliggende budskaber. Kampagnen skulle både have fokus på forebyggelse og håndtering af smerter, og hovedbudskabet var, at: Smerter i muskler og led skal forebygges aktivt og tackles i fællesskab. Med det som udgangspunkt skulle der udvikles et slagkraftigt kreativt koncept, som de involverede parter i kampagnens følgegruppe kunne blive enige om og se sig selv som afsender af, og som var nemt at forstå og afkode for målgruppen af offentligt ansatte. Der var mange afsenderinteresser på spil: VFA er et videns- og formidlingscenter i en forskningsinstitution og skal sikre, at det fremgår tydeligt, at kampagnebudskaberne er forskningsbaserede. VFA har en kommunikationsfaglig tilgang og har til opgave sammen med det valgte kommunikationsbureau Advice at sikre, at den komplicerede viden bliver skåret ind til benet og udfoldet i et enkelt og modtagerrettet kernebudskab, som er nemt at huske og forholde sig til for modtageren. Arbejdsmarkedets parter sidder på hver sin side af forhandlingsbordet, når det gælder tilrettelæggelsen af løn- og arbejdsvilkår på arbejdspladserne. De lægger vægt på, at budskaberne er balancerede, så de både udtrykker lønmodtagernes og arbejdsgivernes tilgang og holdninger, når det gælder fremme af det fysiske arbejdsmiljø. Det første bud på en kreativ overligger fra VFA og Advice kunne der ikke opnås enighed om i kampagnens følgegruppe: Godt nyt til en dårlig ryg. Bevægelse virker. Godt nyt til en øm skulder. Bevægelse virker. Godt nyt til en stiv nakke. Bevægelse virker. Der var især blandt lønmodtagerorganisationerne en frygt for, at sloganet bevægelse virker signalerer, at det er op til den enkelte medarbejder at holde sig i form. Kampagnen måtte ikke kunne opfattes som en gymnastikkampagne. Men alle kunne nikke til den grundtekst for kampagnen, som blev udarbejdet. Den samler kampagnens mange budskaber: De fleste får indimellem ondt i ryg, skulder eller nakke. Når det sker, har du bedst af at være aktiv og bevæge dine muskler og led også selv om det gør ondt. Det viser forskningen. Aftal med ledelse, kolleger og arbejdsmiljørepræsentant, hvordan I sammen forebygger og håndterer smerter i muskler og led. Den blev efterfølgende udmøntet i 5 gode råd de såkaldte 5 ømme punkter. De sammenfatter kampagnens budskaber i nogle håndgribelige råd til, hvad man kan gøre for at styrke den fysiske trivsel på arbejdspladsen. Der var i følgegruppen enighed om at gøre disse 5 ømme punkter til omdrejningspunktet for alle kampagnens materialer. De lyder i den korte version: JOB OG KROP SIDE 6 AF 26

7 1. Hold kroppen i gang 2. Det nytter at forebygge 3. Lav øvelser 4. Skab balance mellem job og krop 5. God fysisk trivsel er et fælles ansvar. KAMPAGNENS MATERIALER Kampagnematerialerne skulle leve op til kampagnens dobbelte mål om både at formidle (forskningsbaseret) ny viden og inspirere til dialog og konkret handling ude på arbejdspladsen. Samtidig skulle de være fleksible, så arbejdspladsen og den enkelte medarbejder kunne bruge dem her og nu, eller når det passede i forhold til andre aktiviteter. Kampagnematerialerne er gratis, men det kræver en indsats at modtage dem: Man skal tage aktiv stilling til at deltage i kampagnen og bestille dem hjem. Det mindsker risikoen for, at de ligger og samler støv i et hjørne. LOMMEBOGEN Til medarbejderne blev der udviklet en LOMMEBOG, som indeholder en blanding af lettilgængelig viden, konkrete fysiske øvelser og gode råd. Bogen er på 68 sider i et lille handy format og meget visuel med korte, enkle sætninger, facts og citater. Den er bevidst tænkt som en bladrebog den behøver ikke at blive læst fra begyndelsen til slutningen. DIALOGMAPPEN Til lederen og/eller repræsentanter for arbejdsmiljøorganisationen på arbejdspladserne blev der udviklet et DIALOGVÆRKTØJ, som kan sætte smerter i muskler og led på dagsordenen på fx afdelings- og teammøder. Værktøjet tager udgangspunkt i de fem ømme punkter og består af en dvd, dialogkort, støttekort og aftalekort, som sikrer en resultatorienteret dialog. Der er en køreplan til mødelederen, som gør det nemt og fleksibelt at tilrettelægge mødet ift. tid, antal deltagere, og hvor mange ømme punkter man ønsker at behandle. I en introduktionsvideo, som ligger på jobogkrop.dk, præsenteres dialogmappen, og hvordan man arbejder med den. PLAKATER OG POST IT-BLOKKE Plakater i flere varianter og størrelser skulle sammen med post itblokke være med til at give kampagnen et synligt udtryk på arbejdspladserne. JOB OG KROP SIDE 7 AF 26

8 SPECIFIKKE KAMPAGNETURSMATERIALER Særligt til kampagneturene er der fremstillet vidensstande med information om kampagnen og eksempel på konkrete øvelser. Vidensstanden kan stilles op i kantiner og andre steder, hvor der færdes mange medarbejdere. Desuden kuglepenne, post it-blokke og pastilæsker til uddeling. HJEMMESIDE Hjemmesiden jobogkrop.dk er kampagnens vidensbank. Her er samlet den tilgængelige, forskningsbaserede viden om forebyggelse og håndtering af smerter i muskler og led. Der er forslag til, hvad man konkret kan gøre og inspiration fra andre arbejdspladser. Det er også her, man bestiller kampagnematerialer, ser øvelsesvideoer m.m. NYHEDSBREV Kampagnens nyhedsbrev udsendes månedligt og indeholder nyheder fra kampagnen og en inspirationscase med en arbejdsplads, der bruger Job og Krop. FEM SMÅ FILM Der blev også produceret FEM SMÅ FILM om de fem ømme punkter med Majbritt og Carsten fra Krysters Kartel (kendt fra DR 2), som ikke altid er helt enige om, hvordan man skaber god fysisk trivsel på arbejdspladsen. Filmene indgår som et element i dialogværktøjet, men kan også bruges på intranet og stormøder osv. til at skabe opmærksomhed om kampagnen og dens budskaber. JOB OG KROP-APP Man kan også downloade kampagnens APP til sin smartphone. I app en kan man finde viden om de fem ømme punkter, se de fem små film, få en opsang fra en forsker, se videoer med øvelser, læse ugens tip om god fysisk trivsel eller indsende sit eget. VI SKABER GOD FYSISK TRIVSEL MED JOB OG KROP På en særlig underside på jobogkrop.dk har arbejdspladserne mulighed for at uploade deres logo samt en beskrivelse af, hvordan de bruger Job og Krop, for at vise, at de bakker op om god fysisk trivsel og dele et godt eksempel. Ved tilmelding får arbejdspladsen tilsendt et diplom med deres eget navn, der kan printes ud og hænges op. Initiativet blev først lanceret medio april 2013, og pr. 30/ havde 40 arbejdspladser/organisationer tilmeldt sig. JOB OG KROP SIDE 8 AF 26

9 SKABTE RESULTATER Arbejdspladserne bestiller løbende kampagnematerialer. Pr 30/ er der således i alt distribueret omkring dialogmapper og lommebøger. Heraf er de dialogmapper og lommebøger bestilt af arbejdspladserne via jobogkrop.dk, og de øvrige er distribueret direkte via kampagnetur, konferencer, dagsarrangementer, rejseholdsbesøg m.v. Nyhedsbrevet havde pr. 30/ godt abonnenter, der er indsamlet gennem netværksindsatsen og på kampagneture. Mange videresender nyhedsbrevet til kolleger i deres organisation. App en er siden 1/ blevet downloadet gange til iphone og gange til android. Fra 1/ og frem til 30/ har jobogkrop.dk haft unikke besøgende i alt besøg. Heraf kommer de fra mobile enheder og de fra tablet. De besøgende klikker gennemsnitsligt på 2,48 sider og bruger i gennemsnit 1.41 minutter på siden. Antallet af besøgende har været svagt stigende gennem kampagneperioden, som det kan ses af figuren nedenfor. Det store udsving i marts-april 2013 skyldes massemediekampagnen (se afsnittet om massemedier og PR, side 14). Figuren viser også, at kampagneturene og den deraf følgende PR-indsats skaber øget trafik på hjemmesiden (maj - juni 2012, oktober 2012 og april - maj 2013). De 10 mest besøgte undersider til hjemmesiden er dem, som relaterer sig til øvelser og smerter, samt quizzen og materialebestillingen. Her bruger de besøgende også mest tid (2-3 minutter for øvelsessider med videoer og 1,5 minutter på materialer.) JOB OG KROP SIDE 9 AF 26

10 DE ENKELTE INDSATSOMRÅDER I dette kapitel beskrives de enkelte indsatser og deres resultater. NETVÆRKSINDSATS Formål og strategi Netværksindsatsens formål har været at sikre, at alle offentlige organisationer formelt fik tilbud om at deltage i kampagnen, tog aktivt stilling og herefter bredte kendskab til og anvendelse af kampagnens budskaber og materialer helt ud på den enkelte forvaltning/arbejdsplads/ afdeling. m.v. Strategien har været at udnytte det offentliges eksisterende og veletablerede strukturer for arbejdsmiljøarbejdet, få disse og ledelsen til at bakke op om deltagelse i kampagnen og i forlængelse heraf udpege en nøgleperson, som har kontakten til kampagnesekretariatet og ansvar for aktiviteter og udbredelse af kampagnen. De faglige organisationer blev også inddraget med det formål at skabe et krydspres i enhederne, først oppefra og ned gennem de formelle strukturer (MED-system/samarbejdsudvalg/HR/ledelse) og sideløbende nedefra og op via organisationernes medlemmer og TR. Dette skulle skabe de bedste forudsætninger for at forankre kampagnen blandt både ledelse, arbejdsmiljøorganisation og medarbejdere. Indsats og resultater Rent praktisk foregik det indledende netværksarbejde i tre faser med tre forskellige strukturer: Først entrerede kampagnesekretariatet med regionerne, dernæst det statslige område og sidst med kommunerne. Sideløbende foregik dialogen med de faglige organisationer. Efter etableringen af den indledende kontakt har kampagnesekretariatet stået til rådighed for arbejdspladsernes nøglepersoner med sparring og rådgivning, og løbende sendt nyheder og orienteret om kampagnen og deltaget i relevante arrangementer. Efter den indledende kontakt er alle netværkets nøglepersoner blevet kontaktet direkte 1-2 gange årligt med nyt fra kampagnen og tilbud om opfølgning, møder, besøg etc. Regionale arbejdspladser (oktober 2011 nu) Efter en indledende dialog med Danske Regioner tog kampagnesekretariatet direkte kontakt til ledelse og formand for Hoved-MED i de fem regioner med henblik på at præsentere kampagnen på et formøde eller på et Hoved-MED-udvalgsmøde. Når regionen havde behandlet kampagnen på et møde, taget stilling og orienteret baglandet, kontaktede kampagnesekretariatet de enkelte institutioner 1 med information om kampagnen (orienteringsbrev til ledelse /MED-udvalg) samt en opfordring til, at man udvalgte en nøgleperson til at stå for den overordnede udbredelse af kampagnen på arbejdspladserne. Dette var oftest en person tilknyttet HR-funktionen med arbejdsmiljø som sit arbejds- og ansvarsområde. Disse nøglepersoner blev kontaktet med et orienteringsbrev og telefonisk opfølgning. Her fik de tilbudt besøg af en medarbejder fra kampagnesekretariatet på relevante møder med medarbejdere med arbejdsmiljø som deres arbejds- og ansvarsområde. På disse møder eller telefonisk blev nøglepersonen m.fl. informeret om kampagnen, kampagnens materialer og budskaber, og der blev igangsat en dialog om, hvordan kampagnen kunne implementeres på 1 Fire ud af fem regioner ønskede denne fremgangsmåde frem for en centralt styret indsats. JOB OG KROP SIDE 10 AF 26

11 arbejdspladserne, enten som et selvstændigt initiativ eller som led i en eksisterende arbejdsmiljøindsats, samt den videre procedure og kontakt. Graden af styring og involvering fra ledelse og nøglepersoner til resten af organisationen har været forskellig: Fra centralt koordinerede aktiviteter og temadage til en informationsindsats, hvorefter det var op til de enkelte afdelinger at tage stilling til og benytte kampagnens tilbud. Pr. 30/ har samtlige regioner taget aktivt stilling til kampagnen og opfordret deres institutioner til at gøre brug af den. Af 41 institutioner (inkl. koncernservice) har alle taget aktivt stilling, og kampagnesekretariatet har nøglepersoner på de 38. Af disse har 36 aktivt selv bestilt materialer 2 og 34 har haft besøg (møde/rejsehold/kampagnetur) en eller flere gange. På 31 institutioner har kampagnesekretariatet kendskab til aktiviteter 3. Statslige arbejdspladser (februar 2012 nu) På samme måde som i regionerne var indgangen til det statslige område den arbejdsmiljøansvarlige/hr-chefen i de 21 ministeriers departementer. Men det statslige område er langt mere heterogent end det regionale. Derfor blev indsatserne, på baggrund af en forundersøgelse foretaget i efteråret 2011, justeret efter hvert enkelt ministeriums størrelse, opbygning og organisering af arbejdsmiljøindsatsen. I samarbejde med Moderniseringsstyrelsen blev et antal ministerier udpeget, som skulle prioriteres højt, fordi de har mange arbejdspladser og arbejdspladser spredt ud over hele landet. De højtprioriterede ministerier var: Justitsministeriet (politi og kriminalforsorg) Transportministeriet (Banedanmark, ekskl. DSB (semistatsligt)) Forsvarsministeriet Miljøministeriet Skatteministeriet (skattecentre) Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelse (universiteter m.v.) Større institutioner (fx politiet og forsvaret) blev kontaktet direkte, mens andre (fx universiteterne) blev kontaktet gennem/i tæt samarbejde med ministeriet, og andre igen blev informeret gennem departementets HR-funktion (fx SKAT). Også i de øvrige ministerier fik samarbejdsudvalg og ledelser et orienteringsbrev om kampagnen med en opfordring til at sætte den på dagsordenen i relevante fora og melde tilbage med en nøgleperson. Denne henvendelse blev fulgt op af personlig kontakt til nøglepersonen med orientering om kampagnens muligheder, herunder tilbud om netværksmøde, kampagnetur, og opfordring til at tage stilling til kampagnen og sende tilbuddet videre ud i organisationen gennem interne medier m.v. Pr. 30/ har kampagnesekretariatet været i dialog med alle 21 ministerier, og en stor del af deres tilknyttede institutioner og styrelser. To ministerier har takket nej til yderligere orientering om kampagnen. De resterende bakker op om kampagnen varierende fra centralt koordinerede aktiviteter til orientering af baglandet på møde eller via interne medier Der skelnes ikke mellem centrale materialebestillinger (fx til HR-afdelingen) eller til enkelte afdelinger/afsnit. Materialebestillinger, som arbejdspladsen har fået ved møde/konference/besøg/andet medregnes ikke her. 3 Hvis der fx finder kampagneaktiviteter sted i flere afdelinger på et sygehus, tæller det som én aktivitet i institutionen. JOB OG KROP SIDE 11 AF 26

12 ministerier har haft besøg/møder, og i 13 ministerier kender vi til Job og Krop-relaterede aktiviteter. Arbejdspladser fra 11 ministerier (departementer, styrelser, direktorater m.m.) har bestilt materialer på jobogkrop.dk. De 10 ministerier, der ikke har bestilt materialer, 4 hører, med undtagelse af Ministeriet for sundhed og forebyggelse, til de mindste med under årsværk pr ministerium. Kommunale arbejdspladser (juni 2012 nu) I juni 2012 udsendtes orienteringsbreve til AM-nøglepersoner samt for- og næstformand for MED-udvalg i de 98 kommuner, som var fundet gennem desk-research i foråret. Efter sommerferien fulgte kampagnesekretariatet op telefonisk for at afdække, om kommunerne havde sat kampagnen på dagsordenen til MED-udvalgsmøde og tildelt en nøgleperson. Denne nøgleperson blev igen kontaktet med tilbud om møder, kampagnetur og orientering om kampagnens materialer og budskaber, og der blev igangsat en dialog om, hvordan kampagnen kunne implementeres på arbejdspladsen, enten som et selvstændigt initiativ eller som led i en eksisterende arbejdsmiljøindsats, samt den videre procedure og kontakt. Kommunerne blev opfordret til at tage stilling til, hvorvidt kampagnens budskaber var særligt relevante i nogle forvaltninger, fx ældre- og børneområdet, og evt. tildele en nøgleperson herfra. I de fire magistratkommuner blev de enkelte forvaltninger også kontaktet separat, mens kontakten i de øvrige 94 som hovedregel gik gennem en central nøgleperson i kommunens hr-afdeling. Samtlige 98 kommuner har pr. 30/ taget aktivt stilling til deltagelse i kampagnen. Heraf har arbejdspladser i 90 kommuner bestilt materialer, 72 har haft besøg og i 60 kender kampagnesekretariatet til igangsatte aktiviteter 5. Faglige organisationer (løbende involvering) Parallelt med netværksindsatsen over for stat, regioner og kommuner har der været kontakt til og dialog med alle de relevante faglige organisationer for lønmodtagere i den offentlige sektor. Organisationerne er blevet tilbudt et møde, hvor de har fået en førstehåndsorientering om kampagnen og et tilbud om at indgå i et partnerskab om formidling af kampagnens budskaber. Målet har været at sikre opbakning til kampagnen, omtale i organisationens relevante medier og et samarbejde om at sende grydeklart kampagnemateriale ud til forbundets netværk af arbejdsmiljørepræsentanter og øvrige tillidsfolk. Samarbejdet har haft meget forskellig karakter. BUPL, DSR og 3F har alle sendt grydeklart kampagnemateriale udarbejdet af kampagnesekretariatet ud til deres arbejdsmiljønetværk, og FOA har sendt tilsvarende kampagnemateriale ud til tillidsfolkene via lokalafdelingerne. Andre forbund har selv bearbejdet kampagnens materialer og formidlet det til tillidsfolkene via nyhedsbreve og mails. Det gælder fx Dansk Told- og Skatteforbund, Handelsskolernes Lærerforening og Gymnasieskolernes Lærerforening. På arbejdsgiversiden har der været holdt møder med både Moderniseringsstyrelsen, Danske Regioner og KL, og KL har sendt en orientering om kampagnen ud til sit arbejdsmiljønetværk. 4 Her tælles materialer uddelt ved besøg eller Rejseholdsaktivitet heller ikke med. 5 Materialebestillinger er som regel en indikator for aktivitet i en eller anden grad, men vi tæller her kun de aktiviteter, vi har fået kendskab til gennem dialog med nøglepersonen, eller større materialebestillinger, der indikerer en koordineret indsats. JOB OG KROP SIDE 12 AF 26

13 KAMPAGNETUREN Formål og strategi Kampagneturen har været bygget op omkring to hold af kampagnemedarbejdere og en kampagnebil, som har kørt rundt i landet og besøgt offentlige arbejdspladser inden for kommuner, regioner og staten. Formålet har været at skabe synlighed og opmærksomhed omkring kampagnen ved at udfolde kampagnebilsbesøgene som en form for event, hvor der har været fokus på at uddele kampagnematerialer 6 og inspirere til lokal inddragelse og forankring af kampagnen. Da offentlige arbejdspladser har meget forskellig karakter, har udgangspunktet været, at besøgene har skullet kunne fungere på så forskellige arbejdspladser som fx hospitaler, skattecentre, ældrecentre, kaserner og styrelser. Succeskriterierne for kampagnetursbesøgene har været, at de skulle: Fungere som løftestang for aktiviteter på arbejdspladsen Give besøg på kampagnesiden og bestilling af materialer Skabe omtale i lokale medier, på intranets m.m. Kampagneturen er blevet planlagt og afviklet i tæt sammenhæng med den øvrige netværksindsats for at sikre forankring på arbejdspladserne, ligesom de lokale nøglepersoner på arbejdspladserne er blevet inddraget aktivt i planlægningen af besøget, i det omfang de havde mulighed for og ressourcer til det. Indsats Kampagnebilen har kørt rundt i landet i tre omgange: 1. Foråret 2012 (3 uger med 52 besøg primært i regioner og stat) 2. Efteråret 2012 (4 uger med 66 besøg primært i kommuner) 3. Foråret 2013 (2 uger med 27 besøg både i regioner, stat og kommune) I alt har kampagnebilen på tværs af landet besøgt 145 offentlige arbejdspladser. 6 Der blev uddelt dialogmapper, lommebøger, plakater og post it-blokke foruden kuglepenne og pastiller. JOB OG KROP SIDE 13 AF 26

14 Sideløbende har kampagnen tilbudt at deltage i såkaldte dagsarrangementer, når et ellers relevant arrangement ikke har kunnet passes ind i de planlagte kampagneuger. I de i alt 9 kampagneuger vekslede besøgene mellem fire forskellige former og kombinationer heraf, alt efter arbejdspladsens størrelse, ressourcer og ønsker. De fire besøgstyper har været: stand, overlevering/møde, kontorbesøg og workshop. På 45 af besøgene har der desuden været afholdt en såkaldt buket-event, hvor en eller flere Job og Krop-buketter er blevet uddelt til medarbejdere eller afdelinger, som har gjort en særlig indsats for det fysiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Workshops afholdt i forbindelse med kampagneturen har haft i alt ca deltagere, primært AMR, TR, forflytningsvejledere, sundhedsambassadører og ledere. Resultater Kampagneturen er blevet dækket på kampagnens Facebook-side med løbende opdateringer, hvor særligt blomsteroverrækkelser med personlige fortællinger har fået mange likes og kommentarer. Desuden er antal besøg på Job og Krops hjemmeside samt arbejdspladsernes bestillinger af kampagnematerialer steget i forbindelse med kampagnetursperioderne. Overalt i landet er kampagnetursbesøgene blevet omtalt i den lokale presse både i radio, tv og lokale aviser. Der er registreret 81 artikler i regionale og lokale aviser, 14 indslag i regional- og lokalradioer og tre tv-indslag. To overordnede tendenser har gjort sig gældende. Dels har det været nemmere at få dækning, jo længere fra København kampagnetursbesøget har ligget, dels har blomsteroverrækkelser til lokale JOB OG KROP SIDE 14 AF 26

15 ildsjæle trukket ekstra dækning også i arbejdspladsernes interne medier. Af de løbende evalueringer af kampagnens udrulning fremgår det, at kampagnetursbesøgene (sammen med træningselastikker, dialogmapper og lommebøger) er noget af det, der står stærkest i målgruppens beskrivelser af deres møde med kampagnen. Disse evalueringer tyder også på, at kampagneturen i høj grad har været med til at skabe opmærksomhed og potentiale for en kickstart af inddragelse af kampagnen på arbejdspladserne. FACEBOOK Formål og strategi I foråret 2012 blev Facebook-siden Job&krop lanceret for at tilføje en digital, dialogskabende platform til kampagnens øvrige tilbud til målgruppen. Sidens overordnede formål er At være et forum for Job og Krop-relaterede nyheder, tips og gode råd At inspirere til dialog og videndeling mellem brugerne At skabe opmærksomhed om aktiviteter og tilbud, såsom kampagnetursbesøg, materialer, app en mv. At generere trafik til kampagnesiden Aktiviteterne på Facebook-siden bygger således på indhold fra kampagnens øvrige indsatser og produkter. Indholdet (statusopdateringer mv.) koncentrerer sig dels om at formidle viden om kampagnens budskaber og tilbud i form af illustrationer og links til kampagnesiden, dels live-dokumentation fra kampagnetursbesøg og dagsarrangementer rundt omkring i landet. Fælles for opdateringerne er, at de søger at involvere Facebook-sidens brugere til at dele viden, tiltag og erfaringer i arbejdet med at forbedre den fysiske trivsel på arbejdspladsen. Indsats og resultater Frekvensen af statusopdateringer på Facebook-siden har varieret fra to - tre gange ugentligt til to-tre gange dagligt. Sidstnævnte har hovedsageligt været under kampagnetursugerne, hvor kampagnemedarbejderne har uploadet billeder, tekst og citater fra besøgene på arbejdspladserne. JOB OG KROP SIDE 15 AF 26

16 Særligt statusopdateringer, der illustrerer/hylder de gode eksempler på arbejdspladsers arbejde med den fysiske trivsel, har genereret trafik, skabt flere likes til siden og generelt bidraget til et stigende engagement blandt Facebook-sidens brugere. 7 Efterhånden som siden har fået en stabil, kritisk masse af brugere (godt pr. 30/6 2013), er engagementet til opdateringer vedrørende viden, tips og generelle nyheder om kampagnen steget. REJSEHOLDET Formål og strategi Rejseholdet består af otte personer, som har stor indsigt i Job og krop kampagnens videngrundlag og bredt kendskab til den offentlige sektor, og som med afsæt heri tager rundt og besøger offentlige arbejdspladser. På besøgene formidler rejseholdet i relation til Job og Krop forskningsbaseret viden, erfaringsbaseret praksis fra offentlige virksomheder, viser vej til værktøjer samt faciliterer dialog og igangsætter processer blandt deltagerne. Indsats og resultater Rejseholdet begyndte at tage ud til mødeaktiviteter samtidig med, at kampagnen for alvor gik i gang i andet halvår Fra 1/ til 30/ har der været afholdt 169 arrangementer med i alt 8987 registrerede deltagere. Arrangementerne er foregået i 97 kommuner, 27 institutioner i regionerne og på 24 statslige arbejdspladser. De fleste møder (115) har haft under 50 deltagere. 37 møder har haft mellem deltagere, og 17 møder har haft over 100 deltagere. Møderne har været afholdt overalt i Danmark, nogenlunde jævnt fordelt mellem de tre sektorer kommuner, regioner og stat og mellem de fem geografiske regioner samt inden for alle typer af brancheområder og arbejdspladser. De fleste arrangementer (117) har været afholdt som temamøder. Derudover har der været 19 foredrag og 18 workshops. Resten har været profilmøder eller stande. MASSEMEDIER OG PR Formål og strategi Sideløbende med den målrettede netværksindsats har kampagnen haft et selvstændigt massemediespor, hvor formålet har været at udbrede et bredt kendskab til kampagnens hovedbudskaber hos målgruppen af offentligt ansatte. Strategien har været at nå målgruppen gennem medier, der har relation til deres arbejde det vil primært sige fagblade. Denne strategi er i 2013 blevet suppleret med en bredere webbaseret annoncekampagne med et mere enkelt budskab på hjemmesider, der har en overrepræsentation af offentligt ansatte blandt brugerne. Her har det også været et formål at få flere besøgende på kampagnens hjemmeside. Indsats Gennem hele 2012 blev der bragt helsidesannoncer i fagbladene for alle de store fagforbund, som organiserer offentlige medarbejdere med særligt fokus på medarbejdergrupper, hvor der er identificeret store problemer med ondt i muskler og led. De første annoncer havde fokus på de fem ømme punkter, som senere blev suppleret med annoncer i tre varianter med temaerne dårlig ryg, øm skulder eller ondt i nakken. 7 I annonceringsperioder og i kampagnetursugerne har der været en målrettet Facebookannonceringskampagne for at skabe opmærksomhed om og generere mere trafik til siden JOB OG KROP SIDE 16 AF 26

17 I foråret 2013 blev der skruet ned for printannoncerne og op for en intensiv webbaseret femugers-kampagne med webbannere og ejerskaber på brede sites som politiken.dk, bt.dk og krak.dk, suppleret med målrettede sundhedssites og sites med en overvægt af offentligt ansatte brugere. Bannerne stillede spørgsmålene Ondt i ryggen? og Ondt i nakken? og opfordrede til Klik og få fem gode råd. I hele kampagneperioden blev der desuden annonceret målrettet på Facebook især i forbindelse med kampagneturene og på Google. Indsatsen blev suppleret med en målrettet PR-indsats, som i 2012 især rettede sig mod at skaffe omtale af kampagnen i relevante fagblade. Denne indsats blev i foråret 2013 suppleret med en PR-indsats over for landsdækkende sundhedsmedier. Den mest intensive PR-indsats er dog foregået i forbindelse med kampagneturene rundt i landet, hvor lokale medier er blevet kontaktet forud for og i forbindelse med kampagnebilens besøg for at generere omtale i de lokale medier. Resultater VFA måler hvert halve år kendskabet til kampagnen blandt målgruppen af offentligt ansatte. Kendskabet var i oktober %. Det steg til 19 % i april Da målingen blev foretaget i marts, og dermed inden massemediekampagnen havde haft sin fulde effekt, er det forventningen, at kendskabsgraden vil stige yderligere ved næste måling i oktober Webkampagnen i foråret 2013 havde en klikrate på 0,50 % med en benchmark på 0,12 % for sammenlignelige kampagner. Også Facebook-annoncerne leverede en høj klikrate på 1,1 %. PR-indsatsen har givet en løbende bred dækning i kampagneperioden med 40 artikler samt en række mindre notitser i fagblade og sundhedsmedier pr. 30/ INDDRAGELSE AF PARTERNE Job og Krop kampagnen udspringer af en trepartsaftale og samarbejdet med organisationerne bag trepartsaftalen om udbredelse og forankring af kampagnen på de offentlige arbejdspladser har været en central del af kampagnestrategien. En del af kampagnearbejdet har derfor også handlet om at finde fælles fodslag om kampagnens budskaber og aktiviteter. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne har løbende været inddraget i processen omkring tilblivelsen og udrulningen af kampagnen. Dette samarbejde har blandt andet handlet om at finde en balance i kampagnens budskabskommunikation, som både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden har kunnet stå inde for, samtidig med at VFA til enhver tid har skullet være tro mod det forskningsfaglige grundlag for kampagnen. Parternes opbakning til kampagnen har været en vigtig del af kampagnens fundament, og deres oplevelse af den samlede inddragelsesproces er derfor relevant at samle op på som en del af midtvejsevalueringen. Til det formål er der gennemført en kvalitativ undersøgelse blandt parterne i august UNDERSØGELSESDESIGN Dataindsamlingen til undersøgelsen har bestået i seks kvalitative interviews med parterne repræsenteret i den særlige Kontaktgruppe for den styrkede Indsats: To fra arbejdsgiverorganisationerne og fire fra lønmodtagerorganisationerne. JOB OG KROP SIDE 17 AF 26

18 I interviewet er de medvirkende blevet bedt om at forholde sig til deres oplevelse af kampagnens: Formål Strategi Udtryk Inddragelse af partnerne Resultater RESULTATER Kampagnens formål Problematikken omkring muskel- og skeletbesvær og konsekvenserne for den enkelte og for arbejdsmarkedet betragtes blandt parterne som en meget vigtig udfordring at håndtere. I forlængelse heraf hersker der bred enighed om relevansen af og opbakning til kampagnens overordnede formål om, at de offentligt ansatte skal blive bedre til at forebygge og håndtere smerter i muskler og led som en del af arbejdsdagens rutiner og kultur. Der er forskellige tilgange til vægtningen i kampagnen i forhold til, om ansvaret ligger hos den enkelte eller hos arbejdspladsen, men alle oplever, at det i sidste ende er lykkedes kampagnen at finde en tilfredsstillende balance i udformningen af kampagnens budskaber. Kampagnens strategi Den valgte strategi med at kommunikere kampagnen gennem arbejdspladsernes interne organisationsstrukturer anses over en bred kam som en helt rigtig og hensigtsmæssig vej til at nå målgruppen: Den er jeg fuldstændig enig i. Det er noget med at få aktiveret det system, som allerede er der, og som jo er et meget udmærket system, hvis man ellers udnytter det. Det har de forstået at anvende som noget positivt og på den måde sikre, at der er forståelse fra ledelsens side. Der er generelt stor tiltro til, at man med denne strategi optimerer kampagnens betingelser for at komme ind under huden på målgruppen med potentiale for holdnings- og adfærdsændringer frem for kun at opnå kendskab. Kampagnens udtryk Kampagnens konkrete visuelle udtryk får positive ord med på vejen fra de fleste af de interviewede: Jeg synes, den er både grafisk flot og moderne. Enkelte giver udtryk for, at de ikke har forholdt sig så meget til denne del, da det ikke ligger inden for deres faglighed, men at de har stor tillid til, at de, der arbejder med kampagnens udtryk, ved, hvordan det fungerer bedst. Inddragelsen af parterne Samtlige interviewede giver udtryk for, at samarbejdet mellem VFA og de to partssider på nuværende tidspunkt har fundet en god form, som der er tilfredshed med hele vejen rundt. Der er en god systematik omkring møderne, og de sikrer god repræsentation. Det fungerer godt. JOB OG KROP SIDE 18 AF 26

19 Samtidig lyder det generelt, at det har været en proces at nå dertil, og at særligt den tidlige periode af samarbejdet var præget af udfordringer. Her kunne parterne godt have tænkt sig at være blevet inddraget på et tidligere tidspunkt og med mere fokus på dialog, så de i højere grad kunne bidrage til tilpasningen af kampagnens budskaber. Flere understreger dog i denne sammenhæng, at deres vurdering er, at det ikke har været mangel på god vilje fra VFA s side, men at videncentret har skullet finde fornemmelsen for, hvordan partssamarbejdet fungerer i praksis, med alt hvad det indebærer af forskellige interesser, som skal håndteres, og deraf følgende behov for proaktiv kommunikation og dialog. Både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden oplever, at VFA har formået at holde fokus på at balancere mellem interesser på begge sider af partssystemet, og at de udfordringer, der var i begyndelsen, mere handlede om selve håndteringen af forskelligrettede interesser på budskabssiden. I forhold til den indholdsmæssige side af kampagnen synes jeg, de har formået at balancere det. Det er i kommunikationen omkring det, at det har haltet lidt, fordi man ikke har været på forkant med, at det kunne blive en konflikt. I den forbindelse nævner flere forløbet omkring fjernelsen af sloganet Bevægelse virker, som arbejdstagersiden oplevede havde for ensidigt fokus på motionsdelen, og hvor man oplevede, at det tog for lang tid at få en konstruktiv og handlingsorienteret dialog i gang om dette. Omvendt oplevede arbejdsgiversiden, som bakkede op om det oprindelige slogan, at det blev fjernet som en konsekvens af arbejdstagersidens utilfredshed, uden at arbejdsgiversiden blev en del af den dialog: Sloganet blev ændret, uden at det gik op for arbejdsgiversiden. Så der glemte VFA arbejdsgiversiden i farten, fordi de løb efter den kritiske tilgang fra arbejdstagersiden. Begge sider af partssystemet pointerer dog, at kompromiser er en del af arbejdet i et partssystem, og konkluderer, at den endelige version af kampagnen har et udtryk, som man kan stå inde for og entydigt bakker op omkring. I den forbindelse gives der også udtryk for det positive i, at de indledningsvise udfordringer blev overkommet, og at man er lykkedes med at finde en god form for samarbejdet: Der er mere lydhørhed ved den her kampagne end vi har set tidligere, og det er jo fint. Vi nærmer os en rigtig god måde at samarbejde om det på. Adspurgt om forbedringspotentiale i forhold til fremtidigt arbejde med partsinddragelse er svarene fra interviewdeltagerne således meget samstemmende: Der er gode eksisterende takter at bygge videre på, og erfaringerne fra processen med at finde fælles fodslag kan fungere som værdifuld viden fremadrettet. Optimeringsmulighederne ligger i en tidligere inddragelse med fokus på dialog frem for konstaterende information samt i en bevidsthed om at kommunikere proaktivt i forbindelse med uenighedspunkter. Kampagnens resultater Alle interviewede giver udtryk for, at det er vanskeligt på nuværende tidspunkt at vurdere den del af en mulig kampagneeffekt, som handler om konkret adfærdsændring og i sidste ende et fald i omfanget af muskel- og skeletbesvær på de offentlige arbejdspladser. Både fordi det et er en effekt, som først rigtig kan spores på den længere bane, og fordi den slags effekt i det hele taget er svær at måle og adskille fra andre påvirkninger. I forhold til kendskab og holdningsændring fremhæver flere dog positivt tilbagemeldinger fra VFA om pæne tal for kendskab, vurdering af anvendelsesgrad samt handling/aktiviteter som følge af kampagnen. JOB OG KROP SIDE 19 AF 26

20 Derudover bemærkes det, at kampagnen skriver sig ind i og forstærker en tendens til en stigende interesse for at få det fysiske arbejdsmiljø på dagsordenen: Man kan jo spore en stigende interesse for at få revitaliseret hele det fysiske arbejdsmiljø på rigtig mange niveauer. Fra det formelle med BAR er og råd og Arbejdstilsynet og over hele MED-strukturen. Der er sket en opblomstring. Om det skyldes kampagnen, skal jeg ikke kunne sige, men den har selvfølgelig haft en betydning. Samlet set er der blandt interviewdeltagerne en god fornemmelse og tilfredshed omkring kampagnens indsats og resultatniveau på dette tidspunkt i kampagneperioden. SAMLET VURDERING AF DEN OPNÅEDE EFFEKT OG FREMADRETTEDE ANBEFALINGER Dette afsnit samler op på kampagens resultater set i forhold til oprindeligt formål og strategi og gør status over, hvordan og i hvilket omfang kampagnen midtvejs i kampagneperioden lever op til sit formål. Dette gøres ved at samle linjerne fra de foregående afsnit med resultaterne af de evalueringer og målinger, som er foretaget løbende over kampagneperioden. Således inddrages den kvalitative evaluering af udrulningen på sygehuse (august 2011), den kvantitative og kvalitative virkningsanalyse (februar 2013) samt de kvantitative kendskabsmålinger fra Epinion. Opsamlingen munder ud i en række fremadrettede anbefalinger til næste kampagneperiode. Som beskrevet i indledningen havde kampagnen disse formål: 1. Markant og målbart øge målgruppernes viden om forebyggelse af MSB og konsekvenserne heraf. 2. Gennem øget viden og forståelse målbart ændre målgruppernes holdning til forebyggelse af MSB og konsekvenserne heraf. 3. Få målgrupperne til at anvende og forstå den nye viden og dermed medvirke til, at målgrupperne ændrer adfærd. Strategien til at nå målene blev efter aftale med VFA, at: gøre arbejdspladsen til kampagnens centrum. bruge ledelsen og de etablerede samarbejdsorganer som døråbner til arbejdspladserne og skabe et krydspres gennem et samarbejde med arbejdsmarkedets parter (de faglige organisationer). alle offentlige arbejdspladser skulle tilbydes at deltage i kampagnen. gennemføre massemediekampagne med fokus på medier, der kommunikerer til offentligt ansatte især branche- og fagblade. Disse rammer for kampagnen har under såvel udvikling som udrulning af kampagnen været forankret i et tæt samarbejde med parterne fra den trepartsaftale, som Job og Krop udspringer af. Her har det været en central del af kampagnearbejdets udgangspunkt at finde fælles fodslag omkring vinkling og formidling af den forskningsfaglige viden. En undersøgelse blandt parterne viser, at der over en bred kam hersker en oplevelse af, at dette er lykkedes, og at alle bakker op om både kampagnens formål, strategi og budskaber. Undersøgelsen peger også på, at parterne har oplevet, at særligt den tidlige periode af samarbejdet omkring Job og Krop har været præget af udfordringer i forhold til at finde en balance omkring dialog og kommunikation i samarbejdet. Disse udfordringer er imidlertid blevet overkommet, og samarbejdet har ifølge parterne fundet en form, som fungerer godt. Ud over en bred tilfredshed med status for samarbejdet, gives der blandt parterne desuden JOB OG KROP SIDE 20 AF 26

21 udtryk for tilfredshed med kampagnens indsatsniveau, som det tegner sig midtvejs i kampagneperioden. KENDSKAB OG VIDEN Spørgsmålet om, hvorvidt målgruppernes viden om forebyggelse af MSB og konsekvenserne heraf er øget, kan besvares ud fra Epinions kvantitative kendskabsmåling fra marts/april 2013, som har undersøgt kampagnens performance i et repræsentativt udsnit af målgruppen af offentligt ansatte. Udgangspunktet for en vidensændring som følge af kampagnen er i første omgang et kendskab til kampagnen. Her fremgår det af Epinions måling, at kendskabsgraden i marts/april 2013 var 19 % blandt offentligt ansatte og 29 % blandt offentligt ansatte med tillidserhverv. Til sammenligning havde Fra Stress til Trivsel kampagnen et kendskab på 38 %, som vel at mærke blandt andet blev opnået gennem en intensiv massemediekampagne med tv-spots. Den lavere kendskabsgrad på Job og krop skal således ses i sammenhæng med, at tv-spots har været fravalgt i kampagnens strategi. Offentligt ansattes kenskab og viden som følge af kampagnen (udvalgte spørgsmål) forår Kendskab 19% Kampagnen har givet mig adgang til relevant forskningsbaseret viden( ) (i pct. af personer, der kender 46% kampagnen) Kampagnen har givet mig adgang til relevante eksempler på arbejdspladser ( ) (i pct. af personer, der kender kampagnen) 36% Kampagnen har givet mig adgang til relevante metoder og værktøjer ( ) (i pct. af personer, der kender kampagnen) 51% I forhold til om kampagnen har bidraget med relevant (ny) viden i målgruppen, viser målingen, at 46 % af de, der har set kampagnen, mener at den har givet dem adgang til relevant forskningsbaseret viden. 36 % mener, at kampagnen har givet dem adgang til relevante eksempler fra andre arbejdspladser, og 51 % at de har fået adgang til relevante metoder og værktøjer. Samlet kan det i forhold til kendskab konstateres, at ca. hver femte offentligt ansatte erindrer kampagnen. Dette vurderes at være et rimeligt niveau set i forhold til, at det primære fokus ikke har været et højt kendskab, men at sætte massivt ind i forhold til at skabe dialog om det fysiske arbejdsmiljø på arbejdspladserne. De kvalitative evalueringer peger i den forbindelse på, at kampagnens vej ind i organisationerne overvejende har været gennem en overordnet koordinator på arbejdsmiljøområdet, som bærer kampagnen videre ned i gennem systemet. Disse arbejdsmiljøkoordinatorer er også blandt målgruppens mest fortrolige med kampagnen, mens ledere og arbejdsmiljørepræsentanter typisk kender enkelte dele uden at have fuldt overblik over kampagnen. Blandt de, der i den kvantitative måling erindrer kampagnen, scorer den godt på relevans og vidensparametre, hvor mellem en tredjedel og halvdelen oplever at have fået adgang til relevant viden, jævnfør tabellen. Dette understøttes af de kvalitative evalueringer, som har vist, at målgruppen vurderer kampagnens overordnede JOB OG KROP SIDE 21 AF 26