FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN Opgave 1

Transkript

1 FAMILIE-/ARVERET - SOMMEREKSAMEN 2005 Opgave 1 Hanne og Mik blev gift i Der var fælleseje i ægteskabet. De var begge meget optaget af deres vellønnede arbejde og af deres i lige sameje ejede hus. Økonomisk havde de indrettet sig således, at de hver indbetalte et fast beløb kr. månedlig på en fælles budgetkonto, hvorfra alle fælles udgifter, herunder udgifterne til huset, blev betalt. De blandede sig ikke i, hvad den anden ellers brugte penge på. I slutningen af 2003 blev Hanne sagt op fra sit arbejde og kunne ikke umiddelbart få noget andet. Alligevel forlod hun hver morgen huset til sædvanlig tid, så Mik ikke skulle opdage, at hun var fyret. Da hendes opsparing efter nogen tid var brugt, fordi hun kun fik arbejdsløshedsunderstøttelse, fik hun af sin bank bevilget en kassekredit, så hun fortsat kunne overføre kr. til den fælles konto. Efter en tid blev der problemer med kassekreditten. Derfor solgte hun i juni 2004 til sin gode veninde Vivi for dets værdi, kr., et maleri, som hun havde arvet efter sin mor. Til Mik sagde hun, at maleriet var sendt til restaurering. Mik spurgte ofte efter maleriet, som plejede at hænge i entreen. I håb om at Mik ville glemme maleriet, foreslog Hanne en istandsættelse af entre og køkken, da hendes seneste jobsamtale havde resulteret i en ansættelse pr. 1. august Mik var noget irriteret over Hannes forandringsbehov. Et skænderi endte med, at han sagde, at hun for hans skyld godt måtte bestille en maler til at istandsætte entreen, men at han ikke kunne acceptere hendes køkkenprojekt. Hanne bestilte ikke desto mindre i eget navn begge dele. Entreen blev istandsat for kr. af deres sædvanlige maler, hvem Mik som altid talte hyggeligt med. Derimod blev Mik rasende, da han en dag kom hjem og opdagede, at håndværkere var ved at tage det eksisterende køkken ned, men han sagde ikke noget, før de var gået det var for pinligt. Hanne fik 1. september 2004 en regning for køkkenmoderniseringen på kr., som hun nægtede at betale, da der var flere ting galt med køkkenet. Køkkenfirmaet anlagde 1. oktober 2004 sag mod hende og Mik om betaling af de kr., og under sagen blev køkkenmoderniseringen vurderet til at 1

2 have forbedret husets værdi med kr. Den 15. april 2005 blev Hanne og Mik separeret. Hanne blev den 2. maj 2005 dømt til i alt at betale køkkenfirmaet kr., hvorefter sagen fortsattes mod Mik med påstand om, at han hæftede for samme beløb. Under skifteforhandlingerne i maj 2005 var der enighed om, at huset skulle sælges. Mik fik samtidig at vide, at Hanne ikke havde haft arbejde i adskillige måneder, og at hun derfor havde solgt maleriet. Vivi havde stadig maleriet, men ville ikke aflevere det, da Hanne havde sagt, at Mik var indforstået med salget. Ved separationen skyldtes kr. på kassekreditten. De kr. til malerregningen for entreen var ikke betalt. Friværdien i huset var kr., og der stod kr. på budgetkontoen. Der var intet betalt til køkkenet, og der var ikke andre aktiver eller passiver end de i øvrigt ovenfor nævnte. Kan Mik dømmes til at betale kr. for køkkenet, og hæfter han for betalingen af malerregningen og kassekreditten? Kan Mik få maleriet tilbage? Hvordan skal boet beløbsmæssigt deles, og Hanne og Miks mellemværender afregnes, når de i videst muligt omfang ønsker at afregne alle deres mellemværender? 2

3 Løsningsvejledning opgave 1 1. Miks hæftelse Udgangspunktet er særhæften, jf. RVL 25. Hanne har handlet i eget navn både ved bestilling af husarbejderne og ved oprettelsen af kassekreditten. Der kræves derfor et særligt grundlag, såfremt Mik skal hæfte for Hannes gæld. A: Køkkenet og malerregningen: Da Mik er klar over, at arbejderne bliver udført, og til dels er til stede ved udførelsen, må det efter den foreliggende meget vidtgående retspraksis antages, at han kommer til at hæfte som medejer af huset, medmindre han straks over for håndværkerne tilkendegiver, at han ikke vil betale, jf. særlig U Ø. Det har han tydeligvis ikke gjort. Det særlige i denne situation er, at bestilleren er medejer, men det ændrer næppe den passivitetsargumentation, der ligger til grund for afgørelsen. Litteratur: Familieret 2003 s B: Kassekreditten: Lån er ikke omfattet af RVL 11, og der er heller intet andet grundlag for Miks hæftelse for kassekreditten. Litteratur: Familieret 2003 s. 456, Miks mulighed for at få maleriet tilbage Hannes maleri hører til indboet i det fælles hjem. Derfor kan Hanne ikke sælge det uden samtykke fra Mik, jf. RVL 19, stk. 1. Vivi er veninde til Hanne og kan ikke med føje tro, at Hanne har lov til at sælge maleriet, blot fordi Hanne siger det, jf. RVL 19, stk. 2, 1. pkt., og U H Vivi skal bevise, at hun er i begrundet god tro. Hvis Mik overholder 1 års- og 3 månedersfristen i 19, stk. 2, 2. pkt., kan han derfor forlange omstødelse af salget. Det er efter retspraksis på grund af reglen i FSKL 70 a, stk. 2, 2. pkt., uden betydning, at ægtefællerne er separeret. Litteratur: Familieret 2003 s. 434, , 441, , Boets deling A. Generelt: Miks aktiver består af ½ af friværdien i huset og ½ af budgetkontoen. Hannes aktiver er ½ af huset og ½ af budgetkontoen. Dertil kommer maleriet, men omstødes handlen, skal hun tilbagebetale Vivi maleriets værdi. 3

4 Passivernes placering afhænger af, hvem der i det indbyrdes forhold skal betale udgiften. Det afgøres af, hvad der er aftalt, forudsat eller følger af RVL 2. Da ægtefællerne i forbindelse med budgetkontoen har en aftale om udgiftsfordelingen, afgør aftalen fordelingen. B. De enkelte passiver: Køkkenmoderniseringen er et passiv i boet med kr., selv om kravets eksistens og størrelse først bliver fastslået efter skæringsdagen, da kravet er etableret før. Malerregningen er en fælles udgift, da de er enige om denne udgifts afholdelse, og huset ejes i fællesskab. Det gælder ikke køkkenmoderniseringen, selv om huset er fælles, da alene Hanne bestilte den mod Miks protest. Den var heller ikke nødvendig. Kassekreditten er Hannes passiv, også selv om beløbene er gået til fælles udgifter, herunder 2-udgifter. Hanne skal betale maleriets værdi til Vivi i tilfælde af omstødelse. Omstødes ikke, er der hverken et passiv eller et aktiv. Litteratur: Familieret 2003 s. 469, 582, 607. Det bliver oplyst, at køkkenmoderniseringen har forøget husets værdi med kr. Da Hanne skal betale moderniseringen med kr., og da huset skal sælges, må det overvejes, om hun kan kræve ½ af værdistigningen af Mik efter almindelige formueretlige regler, hvilket må antages. Der er ingen oplysninger om betalinger i øvrigt mellem de to, som skulle afskære et sådant krav de har adskilt økonomi bortset fra fællesudgifter og beløbet er relativt stort. Giver man ikke Hanne et krav på kr. mod Mik, vil han få en ugrundet berigelse på hendes bekostning. Litteratur: Familieret 2003 s C. Boopgørelse: Hannes bodel Miks bodel Huset kr kr. Budgetkonto kr kr. Kassekredit kr. Malerregning kr kr. Køkken kr. Hannes krav mod Mik kr kr. Maleri kr. Maleri, gæld Vivi kr Nettobodele kr.= kr. Boslodder kr kr

5 Mik kan forlange, at Hanne betaler den del af hendes gæld, som han hæfter for, jf. FSKL 65 a malerregningen kr. og køkkenet kr., i alt kr. Hanne kan kræve, at Mik betaler sin del af malerregningen, kr., jf. FSKL 65 a. Mik skal aflevere kr. til Hanne som boslod og skylder Hanne de kr. Mik skal i alt aflevere kr. til Hanne. Han bør i stedet ud over de kr., som han skal betale af malerregningen betale kr. af den del af Hannes gæld, som han udadtil hæfter for. Herefter kan han modregne de kr. dels i boslodskravet og dels i de kr. Mik hæfter stadig for kr kr. = kr. af Hannes gæld. (Vi forventer ikke, at studenterne ser alle aspekter). Litteratur: Familieret 2003 s , , 627, 645,

6 Opgave 2 Ib, der havde sønnen Emil fra et tidligere ægteskab, og Anna blev gift i De oprettede samtidig en formgyldig ægtepagt, hvorefter en Ib tilhørende livsforsikring i Codan skulle være hans fuldstændige særeje, og et sommerhus tilhørende Anna skulle være hendes fuldstændige særeje. Der var ingen lån i sommerhuset ved ægteskabets indgåelse. Ib havde allerede i 1987 formgyldigt indsat sin søster Signe som begunstiget i Codanforsikringen, bl.a. fordi hun havde lånt ham penge, og han ville ikke ændre herpå. Ib var selvstændig, og hans virksomhed gik rimelig godt. I 1998 tog Anna et lån i sit sommerhus på kr., så Ib kontant kunne nedbringe virksomhedens kassekredit. De nærmeste år forløb også nogenlunde godt. Men i 2004 vendte det, og det gik hurtigt tilbage for virksomheden. Ægtefællerne klarede sig dog økonomisk, fordi Anna under hele ægteskabet havde haft et vellønnet arbejde, men Ib fik det psykisk dårligere og dårligere. En dag i april 2005 kom Anna hjem og fandt Ib død. Han havde taget sit eget liv. Ib havde efterladt et samme dag håndskrevet brev:»til rette vedkommende Jeg ønsker, at Emil skal have mindst muligt. Det gælder alt, hvad der måtte være efter mig. Signe skal også have pengene fra min forsikring i Danica. Tak Signe, fordi du så enestående har hjulpet mig. Ib«. Ibs aktiver var på kr. Han havde derudover Codanforsikringen med en forsikringssum på kr., livsforsikringen i Danica med en forsikringssum på kr. samt en livsforsikring i PFA på kr. I både Danicaforsikringen og PFA-forsikringen var mine arvinger i 2001 formgyldigt indsat som begunstigede. Gælden til Signe var på kr. Lånet i Annas sommerhus var af Ib nedbragt til kr. Annas sommerhus blev vurderet til 1,2 mio. kr., og hun havde i øvrigt nettoformue på 1 mio. kr. Hvordan skal værdierne deles beløbsmæssigt, når Anna, Emil og Signe alle ønsker mest muligt, og Emil protesterer mod, at brevet tillægges gyldighed? 6

7 Løsningsvejledning opgave 2 1. Brevet Emil kan, jf. AL 55 og reglens princip, rejse indsigelse mod brevets gyldighed som testamente og som meddelelse til forsikringsselskabet. Brevet er et gyldigt holografisk testamente, da det er håndskrevet og underskrevet, jf. AL 44, og da Ib må anses for forhindret i at oprette et ordinært testamente, jf. domspraksis om selvmord. Det er stilet til rette vedkommende og må derfor samtidig siges at opfylde kravene til en formgyldig meddelelse efter FAL 103, jf. domspraksis. Litteratur: Arveret 2004 s , , 283 ff, særlig s Formueordningen, bodele, særejer og indbyrdes krav Formueordningen er fælleseje bortset fra ægtepagtens bestemmelser om fuldstændig særeje der ved død behandles som særeje om sommerhuset og forsikringen i Codan, jf. RVL 28. Lånet på kr. i Annas hus er et passiv i Annas særeje, da det knytter sig til sommerhuset. Men de kr., som Anna overfører til Ib til hans virksomhed, er enten en ugyldig gave på grund af manglende ægtepagt, jf. RVL 30, et lån eller et beløb, der efter almindelige formueretlige regler giver anledning til et krav. Der er tale om et enkeltstående større beløb direkte fra Anna til Ibs formue, og der er ingen oplysninger, der giver basis for at betragte beløbet som led i et samlet økonomisk arrangement. Oplysningen om, at Ib har nedbragt lånet, tyder på, at der er tale om et lån fra Anna til Ib, men under alle omstændigheder skal Ib tilbagebetale restgælden på kr. Denne gæld er et passiv i hans fælleseje, da lånet er anvendt i virksomheden, men et aktiv i Annas særeje som surrogat for sommerhuset. Ibs og Annas særeje og bodel Ibs bodel er på kr. minus gælden på kr. til Signe og kr. til Anna altså negativ med kr. Hans særeje er alene Codanforsikringen, der som de øvrige forsikringer ikke indgår i boet, jf. nedenfor. Anna har ifølge ægtepagten sommerhuset som særeje. Gælden i huset og tilgodehavendet hos Ib er særeje, jf. ovenfor. Hendes bodel er 1 mio. kr. Litteratur: Familieret 2003 s , 367, 370, 379, 380, 469, 474, 482, 499, 614 ff., 619 f.,

8 3. De 3 forsikringer generelt Ib har tre livsforsikringer med formgyldige begunstigelser, hvorefter ingen af livsforsikringsbeløbene indgår i boet. Forsikringerne tilfalder de begunstigede direkte, jf. FAL 102, stk. 1, 2. pkt., men reglen i FAL 104, stk. 2, skal anvendes, hvis en begunstiget ikke er tvangsarving. Litteratur: Arveret 2004 s. 279, A: PFA-forsikringen på kr. mine arvinger Ibs arvinger er Anna og Emil. Begge er tvangsarvinger, hvorfor FAL 104, stk. 2, ikke finder anvendelse. Fordelingen mellem arvingerne bestemmes efter udfyldningsreglen i FAL 105, stk. 4, såvel af de legale regler som af testamentsbestemmelser. Ib skriver i testamentet, at Emil skal have mindst muligt, og at det gælder alt, hvad der er efter ham. Denne præcisering må, jf. FAL 105, stk. 1, konkret fortolkes således, at han ønsker ikke blot arven til Emil, men også forsikringssummerne begrænset til mindst muligt, og mindst muligt er i forhold til forsikringerne intet. Anna får derfor alle kr. uden om boet. Litteratur: Arveret 2004 s , 303, B: Codanforsikringen kr. Signe Forsikringen er ifølge ægtepagten særeje. Signe er formgyldig begunstiget, og det er tydeligt, at ægteskabet ikke ændrer dette, jf. begrundelsen og Danicaforsikringen. Da Signe ikke er tvangsarving, skal forsikringen tillægges boet ved beregningen af boslod og tvangsarv. Der skal ikke beregnes boslod, når forsikringen er særeje kun tvangsarv. Særboet indeholder ikke andet end forsikringen, så Signe får ½, kr., Anna får 1/3 af ½, dvs kr. og Emil får 2/3 af ½, jf. AL 6 og 25, altså kr. Litteratur: Arveret 2004 s. 11, 30, , 303, C: Danicaforsikringen kr. Signe Signe er efter brevet formgyldig begunstiget, jf. ovenfor. Forsikringen er fælleseje, hvorfor forsikringen beregningsmæssigt ved beregningen af boslod og tvangsarv indgår i boet. Ibs bodel er negativ med kr., men bliver beregningsmæssigt kr kr. = kr., hvoraf Anna skal have ½ = kr. Annas bodel på 1 mio. kr. ligedeles. Ib og Annas boslodder er derfor beregningsmæssigt kr., tvangsarven er beregningsmæssigt kr. med 1/3 til Anna = kr. og 2/3 til Emil = kr. De beskyttede krav er derfor kr. plus kr. = i alt kr. Boet er kr kr. = kr., hvorfor der må tages kr. fra forsikringen til at dække de beskyttede krav. Signe vil få kr. direkte fra forsikringen. 8

9 Litteratur: Arveret 2004 s. 11, 30, 32, , 303, Familieret 2003 s Fordelingen: Anna: Boslod kr. Arv, delvis fra Danicaforsikringen kr. PFA-forsikringen kr. Codanforsikringen kr. Særeje 1,2 mio kr. Emil: Arv delvis fra Danicaforsikringen kr. Codanforsikring kr. Signe:Codanforsikring kr. Danicaforsikring kr. I alt kr. 9