KØBENHAVNS MADHUS. Redegørelse om skolemad i Københavns Kommune BILAG

Transkript

1 KØBENHAVNS MADHUS Redegørelse om skolemad i Københavns Kommune BILAG Juli 2007

2 Bilagssamling Redegørelse baggrundsstof for indstilling og konceptudvikling 1. Vurdering af den nuværende skolemad i Københavns Kommune, - Køss s Modeller for skolemadsordninger s Den ernæringsmæssige kvalitet i udvalgte skolemadsordninger s Den kulinariske kvalitet i udvalgte skolemadsordninger s Økonomisk sammenligning af udvalgte leverandører af skolemad og skolemadsmodeller s Undersøgelser og rapporter om skolemad s Sundhedsmæssige og sociale forhold hos københavnske skoleelever s Ernæringskrav til frokostmåltider i skolen s Eksempel på 5-dages menu s Notat til borgmestermøde om skolemad den 9. april 2007 s Giv skolemaden et løft, en opfordring til Familie- og Forbrugerministeren, d.21. juni 2007, s.60 1

3 Bilag 1 Vurdering af den nuværende skolemad i Københavns Kommune, - Køss Københavns Madhus har fået til opgave at udvikle en model for en fremtidssikret skolemadsordning for Københavns Kommune. For at kunne komme med et bud på, hvordan man kan gøre skolemaden bedre, end den er i dag, har Københavns Madhus valgt at se på den nuværende skolemadsordning Køss - med kærlige og kritiske øjne. Derudover har vi set på et udvalg af andre skolemadsordninger og leverandører af skolemad for at vurdere alternativerne til Køss. Vi har set på styrker og svagheder i de forskellige skolemadsordninger i forhold til blandt andet ernæring, kulinarisk kvalitet og økonomi. Bilaget omfatter en opsamling af, hvad vi i Københavns Madhus har set, når vi har undersøgt den københavnske skolemadsmodel, som den er beskrevet på papir, og som den fungerer i praksis. De andre leverandører af skolemad er omtalt i bilag 2-5. Styrker i Køss Københavns Kommune har siden 1999 været blandt de få kommuner, der har arbejdet seriøst med at tilbyde skolemad på alle skoler. Københavns Kommune har høstet mange væsentlige erfaringer om, hvordan skolemaden kan blive en del af skolernes hverdag og kommunernes ansvar. De involverede parter i kommunen har blandt andet været Børne- og Ungdomsforvaltningen, størstedelen af skolerne med en lang række lærere og elever, og produktionskøkkenet i De Gamles By under Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Nogle af styrkerne i Køss ifølge Københavns Madhus: - Der er udviklet et godt grundkoncept, hvor eleverne involveres i det konkrete salg af maden og lærerne tager ansvar for organiseringen af arbejdet i skoleboderne - Der er et kommunalt køkken med erfaring i at producere skolemaden i stor målestok, og der er etableret et konkret samarbejde mellem 2 forvaltninger om dette (på godt og ondt). - Københavns Madhus vurderer, at produktionskøkkenet både produktionsmæssigt og ledelsesmæssigt er i stand til at løse opgaven - Der er udviklet logistik omkring produktion, distribution og salg fra skoleboder - Skolemaden er godt kalkuleret og styret i forhold produkt- og ernæringsoplysninger - Skolemaden er en del af skolernes ansvar, og der er på mange skoler et stort engagement omkring børn og mad - Skoleboderne er pædagogisk konceptudviklet som læringsrum bl.a. omkring matematik, service og hygiejne. Svagheder i Køss Københavns Madhus mener imidlertid, at den nuværende skolemadsordning på væsentlige områder ikke lever op til de målsætninger og visioner, der er formuleret for Københavns Kommunes skolemad. Svaghederne i Køss vedrører flere væsentlige områder: økonomien i ordningen, den kulinariske og ernæringsmæssige kvalitet af maden, mangel på maddannelse og selve ledelsen af ordningen. 1. Økonomien i Køss er dårligere end forudsat i 2003 Først og fremmest skyldes den dårlige økonomi, at salget er mindre end forudsat i de udarbejdede budgetter. Der er færre skoler med i ordningen end forudsat, og et mindre salg på de fleste skoler end Køss-sekretariatet havde forventet. Derudover er en del udgifter blevet større end forventet blandt andet i forbindelse med transport og emballage. Samlet set blev der i 2006 brugt 6,7 mio. eller ca kr. pr. skole (ordningen var ved årets udgang implementeret på 52 skoler). I 2007 ville den samlede udgift ifølge 2

4 budgetfremskrivningen stige til omkring 9 mio. kr. eller til kr. pr. skole (forudsat at ordningen er implementeret på 62 skoler) 1. Ved udgangen af 2007 skulle skolemadsordningen i Københavns Kommune hvile i sig selv rent økonomisk (der hersker uklarhed, om hvorvidt denne beregning også omfatter udgifterne til lønninger på skolerne og i Køss-sekretariatet). Det vil den ikke komme til. Vi mener, at det er urealistisk at forestille sig en model, der rent økonomisk går i nul, medmindre udsalgsprisen gøres væsentlig højere, eller der vælges en model, som f.eks. på Frederiksberg, hvor skolemaden udelukkende er et anliggende mellem leverandøren af skolemad og forældre/elever, der køber via nettet. Skolerne på Frederiksberg får leveret mad fra Diakonissestiftelsen. 2. Maden er ikke sund Ser man på maden i Køss med ernæringsmæssige briller, mener Københavns Madhus ikke, at tilbuddet til eleverne er godt nok. Problemerne rent ernæringsmæssigt har sit udspring i flere faktorer: - Selve det grundlag, der er lagt for hvilke krav, der stilles til maden rent ernæringsmæssigt er for snævert og fordrer udelukkende, at der er passende mængde energi (kj) og at energifordelingen stemmer overens med de nordiske næringsstofanbefalinger (fedt, kulhydrat og protein). Der er ikke stillet krav om, at maden skal leve op til 6 om dagen, de 8 kostråds anbefalinger om grønsagsmængder, variation osv. Maden lever stort set op til de opstillede krav, men kan alligevel ikke betegnes som sund iflg. de officielle anbefalinger - Der er sket en udvikling, hvor elevernes valg i kombination med en umiddelbart kortsigtet pengetænkning har medført, at menuer og sortiment løbende er blevet gjort mere og mere ensformigt i en retning, der ikke har været positiv rent ernæringsmæssigt. Som for eksempel er de brune ris blevet erstattet af hvide ris, grønsags- og fiskeretter er taget ud af menuplanen Resultatet af ovenstående ses tydeligt i de menuplaner for 2007, som Københavns Madhus har set på, og som opsamles i den ernæringsmæssige analyse i bilag 3: - Samlet set lever de tilbudte kolde frokostmåltider (sandwich og pastasalater) ikke op til de ernæringsmæssige anbefalinger, og måltiderne kan ikke betegnes som sund skolemad. Primært er grøntsagerne fraværende, og der er for få fuldkornsprodukter. Salget af de kolde tilbud udgør 2/3 af frokosterne. De varme måltider lever langt bedre op til anbefalingerne, selvom der er meget lidt alsidighed i menuerne. Generelt mangler der fisk. - I praksis har salget i skoleboderne udviklet sig på en måde, hvor der sælges mere tilbehør og styksalg og mindre rigtige måltider. Anslået er der omkring 8-10 pct. af eleverne, der køber en kombination, der udgør et frokostmåltid. Det er yderligere problematisk, da styksalget i langt mindre grad end de rigtige frokostretter lever op til de ernæringsmæssige anbefalinger til skolemad - En væsentlig svaghed ved ordningen er desuden, at de store elever generelt ikke bruger ordningen, og alle undersøgelser viser, at det netop er denne gruppe, der har mest brug for den sunde frokost. 1 Udgiften pr. skole i Københavns Kommune i 2006 var anslået på niveau med Ballerup Kommunes udgifter til skolemadsordning. Ballerup Kommune har firmaet 123-skolemad som leverandør, og her er udsalgsprisen højere end i København, men lavere end i Roskilde Kommune, der har Frydenholm som leverandør. I Roskilde Kommune er udsalgsprisen tæt på udsalgsprisen på skolerne i København. Ved de forventede merudgifter for 2007 ville udgiftsniveauet i Københavns Kommunes skolemadsordning lægge over Ballerup, hvis salget ikke stiger. 3

5 3. Kulinarisk set er maden ikke attraktiv nok Vurderer man skolemaden med kulinariske briller, er det tydeligt, at maden ikke har en klar profil. Umiddelbart er Københavns Madhus kritik: - Køss har en 2 ugers menu, som funger i 4-6 måneder. Eleverne kender dermed de retter, de kan bestille i et halvt år ad gangen. Det er for ensformigt, hvilket understeges at et mærkbart øget salg, når menuen skifter - Der er for lidt variation i den varme mad. Af de 10 retter, der er at vælge imellem, er syv med hakket okse/kalv, to med kylling og en med oksestrimler - Intet kød er økologisk eller i det mindste kød fra fritgående dyr - Der er ingen varm mad, som er med fisk eller er vegetarisk - Systemet med en lille bakke med varmt mad, som skal opvarme en større portion tilbehør fungerer ikke, og retten kommer til at fremstå kold - Den varme mad er indpakket i plastikbetrukket papbakker, som ikke er til at åbne, uden de deformeres - Maden har et hjemmelavet præg, hvilket er positivt, men den mangler krydring. De varme retter er misforstået børnemad, der ikke udfordre smagsløgene og sanseapparatet på nogen måde - Pastaen i pastasalaten virker underkogt og meget lidt krydret. Det er meningen, at eleverne selv skal hælde dressing over, men den tilgængelige dressing er af meget ringe kvalitet - Køss udbyder seks forskellige sandwich; tre den ene uge og tre den anden uge. Herefter gentages sortimentet. Det er for ensformigt. Tre forskellige om ugen er godt, men der burde varieres mere i løbet af perioden - Én af de tre sandwich, der udbydes hver uge, er en foccaciabolle med ost eller salami. Både ernæringsmæssigt og kulinarisk må denne sammensætning klassificeres som et dårligt mellemmåltid - En sandwich holdbarhed er sat til en dag hos køkkenet og tre dage på skolerne. Af fødevaresikkerhedsmæssige årsager ligger sandwichene på køl ved fem grader. Konsekvensen er, at sandwichen på en og sammen tid fremstår både tør og smattet. Sandwich egner sig ikke til opbevaring, men skal fremstilles og sælges samme dag - Brødet hos Køss er generelt af for dårlig kvalitet - Brødet har et højt indhold af kostfibre, men desværre i form at sukkerroefibre og havrefibre, så brødet fremstår lyst og uinspirerende. Det er en dårlig idé at vænne børn til at spise lyst brød, når alle anbefalinger peger på, at det skal være groft - Tre af ugens fem dage er det muligt at købe dessert som en selvstændig ret. Risikoen er, at eleverne har mulighed for kun at købe dessert, og dermed få en særdeles usund frokost - Københavns Madhus mener, at flere at disse kritikpunkter kunne løses ved produktudvikling i køkkenet. 4. Maddannelse er ikke en integreret del af skolemaden Udover at give eleverne sund mad er der til skolemadsprojektet også formuleret et perspektiv, der skal sikre maddannelse og en bedre madkultur blandt de unge. Her vurderer Københavns Madhus, at selve konceptet i praksis ikke lever op til perspektivet: - Maden er ikke nyskabende og skaber ikke nye vaner, men fremstår på mange punkter som en fortsættelse af de dårlige spisevaner, der som udgangspunkt skal ændres - Der er ingen formidling af viden om tilberedelse og madlavning, og der er i praksis reelt ingen sammenhæng til faget hjemkundskab 4

6 - Der er ganske lidt måltidskultur omkring skoleboderne (få steder har muligheden), og kødannelser m.m. er med til at skade de eksisterende rammer omkring måltiderne på skolerne, da eleverne har svært ved at nå at få et roligt måltid efter at have stået i kø - Skoleboderne som læringsrum handler mere om det sociale og om købmandsskabet, hvilket i øvrigt vurderes værende meget vellykket. 5. Ledelse og dynamik en forudsætning Det kræver ihærdighed og udvikling at skabe bedre madkultur, at få skolerne til at tage opgaven på sig, at få eleverne vundet for det sunde, at finde ud af hvad der skal til. Selvom en stor del af opgaven handler om drift, så handler den i lige så høj grad om udvikling og innovation. Umiddelbart vurderer Københavns Madhus, at der ikke har været nok plads og opmærksomhed nok på denne del af opgaven. - Der er uklarhed om, hvem der har ansvaret for selve menuerne og tilbuddene. Er det Køss-sekretariatet, produktionskøkkenet, eller er det Børne- og Ungdomsudvalget, der skal bestemme, hvad der tilbydes eleverne? - Den økonomiske model for Køss sikrer ikke det nødvendige ejerskab rent økonomisk, og der er ingen direkte motivation for økonomisk ansvarlighed eller økonomisk gennemskuelighed i modellen. Alle regninger lander groft sagt hos Køss-sekretariatet, der ikke har den direkte indflydelse på udgifterne - Generelt har der i de sidste par år været en mere eller mindre konstant krisesituation omkring skolemaden, hvilket formentlig har påvirket Køsssekretariatets udfarenhed og overblik negativt. Mange initiativer er foretaget på trods og i modvind 5

7 Bilag 2 Modeller for skolemadsordninger I dette bilag forsøger Københavns Madhus at give et overblik over forskellige skolemadsmodeller. Hvad karakteriserer de forskellige modeller? Hvad er deres styrker og svagheder? Lidt firkantet sagt er der fire forskellige modeltyper for skolemadsløsningerne, hvis udgangspunktet er skolernes køkkenfaciliteter: 1. Produktionskøkken på hver enkelt skole 2. Modtagekøkken på hver enkelt skole 3. Anretterkøkken på hver enkelt skole 4. Madpakke-modellen, hvor en ekstern leverandør leverer noget, der minder om madpakker til de elever, der har bestilt 1. Produktionskøkken Maden Her er alt muligt. Principielt kan der produceres al slags mad. Køkkenets fysiske rammer, antallet af køkkentimer og råvareprisen er selvfølgelig bestemmende. De vigtigste begrænsninger er antallet af hænder i køkkenet og fagligheden hos personalet. Der laves typisk varm mad. Det er det billigste, og det der giver flest variationsmuligheder. Det giver for eksempel mulighed for at bruge de billige grøntsager, når de er i sæson. Køkkenet Da der er tale om et produktionskøkken, forventes følgende inventar og indretning at være til stede: konvektionsovne, stor kølekapacitet, frysekapacitet, megen bordplads, stor opvask, mulighed for flere arbejdsstationer: grøntrum, bagerum mm., mulighed for undervisning i en eller anden udstrækning (tavle, bordplads mm.). Øvrige fysiske faciliteter God plads til udlevering/salg af maden Mulighed for at kunne spise tæt på køkkenet og for at få bragt maden ud i klasserne. Hvis dette ikke er muligt, skal der etableres decentrale udleveringssteder. Bruges porcelæn som service, skal der være en central spiseplads, hvorfra servicet indsamles. Hvis dette ikke er muligt, skal der etableres decentrale opvaskefaciliteter. Økonomi og engagement fra skolen Uden børn: Der vil være udgifter til forholdsvis mange kokketimer og vikartimer. Med børn: Driften af projektet kan gøres langt billigere og måske mere meningsfuldt - hvis det etableres som et pædagogisk projekt med lærertimer og børnehænder. Økonomi for kommunen Kommunen finansierer oftest etableringen af et køkken. Det er ikke realistisk, at skolen selv skaffer penge til det. 6

8 Kommunen kan give tilskud til kokketimer, fordi det ikke er realistisk med en brugerfinansieret ordning, eller at skolen finder penge til alle løntimer. Den kulinariske kvalitet Produktionskøkkenet giver de optimale muligheder for, at børn og voksne oplever duften af mad. Produktionskøkkenet giver mulighed for at lave mad af gode friske råvarer og for at servere frisktillavet mad. Produktionskøkkenet giver optimale muligheder for variation. Ernæring Mulighed for at lave sund og varieret mad. Mulighed for at anvende friske råvarer og årstidens grøntsager med optimalt indhold af vitaminer. Åbenlyse styrker Muligheden for at servere varieret og frisktillavet mad. Varm mad giver mulighed for at spise mere varieret, blandt andet i forhold til grøntsager, end hvis det er kold mad. Det er muligt og oplagt - at integrere fremstillingen af skolemaden i undervisningen. Mange pædagogiske muligheder. Åbenlyse svagheder Ordningen kræver personale, der er fagligt dygtige på mange områder. Ikke kun til at lave mad, men også til det pædagogiske arbejde. Personalet skal kunne sammensætte varierede menuer og tænke i variation og ernæring. Her er ingen færdige løsninger, som en leverandør har udviklet og regnet på. Personalet skal kunne styre økonomi og indkøb mm. Det er den skolemadsmodel, der kræver mest i forhold til køkkenfaciliteter, personaletimer og faglige kvalifikationer hos personalet. 2. Modtagekøkken Maden En kombination af varm mad og sandwich. Køkken Der skal være faciliteter til at modtage og færdigtilberede maden: Konvektionsovn; stor køleog frysekapacitet; bordplads og mulighed for opvask. Øvrige fysiske faciliteter Der vil være behov for at kunne udportionere og udlevere/sælge maden. Hvis det er varm mad skal den enten serveres i noget, der kan transporteres, eller der skal etableres spisefaciliteter tæt på udleverings/salgsstedet. Hvis sandwichene skal smøres på stedet, skal der være bordplads til det samt stativer eller lignende til de færdigsmurte. Økonomi og engagement fra skolen Uden børn: Skolen er ansvarlig for ansættelse og drift af kantineleder (kommunen betaler lønnen). Vikartimer (den enkelte skole eller kommune betaler vikardækning). Med børn: Et pædagogisk projekt i samarbejde med kantinelederen. Skolen investerer lærertimer i projektet. Økonomi for kommunen Finansierer etableringen af et modtagekøkken. Giver tilskud til kantinelederens løn, eller betaler hele lønnen. Giver eventuelt tilskud til vikardækning i forbindelse med sygdom, ferie mm. 7

9 Den kulinariske kvalitet Mulighed for mad, der fremstår frisktillavet. Der er dog fare for, at maden kan komme til at virke genopvarmet. Duften af mad - dog lidt mindre end i produktionskøkkenet. Færre muligheder for variation. Langt fra alt er muligt. Ernæring Der er mulighed for at lave sund og varieret mad - dog mindre variation end i produktionskøkkenet. Mulighed for at få mange af de gode grøntsager også om vinteren. Ansvaret, for at maden er sund, ligger dels hos leverandøren, der skal dokumentere, at det er nemt at sammensætte sunde måltider og dels hos kantinelederen, der administrerer færdigtilberedningen, udportionering og salg. Hvis leverandøren giver klare retningslinier, der følges, bør det være let for kantinelederen at servere sund mad. Åbenlyse styrker Muligheden for at lave mad der fremstår frisktillavet. Mulighed for at servere frisksnittede grøntsager. Mulighed for at servere pasta, ris, kartofler af høj kulinarisk kvalitet. Mulighed for at servere mad til mange børn med relativt få køkkentimer og begrænsede køkkenfaciliteter i forhold til produktionskøkkenet. Åbenlyse svagheder Forudsætter et personale der kan lave mad, er gode til at købe ind, planlægge osv. for at minimere spild. Hvis udfordringen for kantinelederen bliver for lille, kan det blive svært at finde det rigtige personale. Jobbet appellerer måske ikke til en kok, men en ukvalificeret kantineleder kan hurtigt ødelægge meget, hvis han eller hun ikke forstår sig på mad osv. Etableringen af køkkenet kan desuden koste en del. 3. Anretterkøkken Maden Det kan være kølemad, der serveres koldt eller opvarmes før servering, eller det kan være varmholdt mad. Det kan også være varme/lune retter eller sandwich og kolde salater. Køkkenfaciliteter Hvis maden leveres varmholdt: Kræver kun udleveringsfaciliteter, og de behøver ikke at være anderledes end udleveringsfaciliteterne for kold mad. Det kræver varmekasser/skabe til at opbevare maden i, indtil den udleveres. Hvis maden leveres som kølemad: Kræver stor kølekapacitet. Stort behov for mikroovne, hvis det er mad, der skal opvarmes, inden den serveres. Øvrige fysiske faciliteter Maden kan sandsynligvis transporteres hen til det sted, hvor man vil spise maden, hvilket medfører, at der ikke nødvendigvis bliver behov for fælles centrale spiseområder. Det kan naturligvis etableres, hvis skolen ønsker det. Økonomi og engagement fra skolen Lærerne er overordnet ansvarlige (men lønnen betales hovedsageligt af kommunen). Lærerne koordinerer og hjælper elever med at drive boden. Økonomi for kommunen Finansierer etablering af skolebod. Giver tilskud til lærertimer Den kulinariske kvalitet Færre muligheder for variation. Minimal duft af mad. 8

10 Ernæring Varmholdt: Mulighed for at lave sund mad. Dog fare for stort tab af næringsstoffer, når maden holdes varm. Nogle grøntsager må vælges fra, da de ikke kan tåle at blive holdt varme. Kølemad: Som ved varmholdt. Fare for at der bliver serveret for meget pasta og hvide ris. Åbenlyse styrker Mulighed for at servere mad til mange børn uden at det kræver de store investeringer i at etablere køkkenfaciliteter og uden de store driftsudgifter. Maden er nem at håndtere og opvarme for eleverne, og de kan derfor relativt nemt stå for tilberedning og salg. Åbenlyse svagheder Duften af mad opleves kun af ganske få og i begrænset omfang. Begrænset mulighed for variation. Begrænset mulighed for hvor god den kulinariske kvalitet kan blive. Brød, der skal på køl og serveres koldt, bliver kedeligt. Maden er ikke frisktillavet. Eleverne kan ikke engageres i at fremstille maden, og mulighederne for at arbejde pædagogisk med madordningen er begrænsede til det, der handler om salget. 9

11 4. Madpakke-modellen Maden Her serveres udelukkende kold mad, der kan pakkes ud og spises som den er. Det kan være sandwich, kolde salater og lignende. Arbejdet for den spisende er begrænset til, at der måske skal hældes en dressing ud over en salat, eller at noget skal blandes. Køkkenfaciliteter Denne ordning kræver som den eneste ingen køkkenfaciliteter. Øvrige fysiske faciliteter Der skal være et sted at udlevere maden. Ordningen lægger op til et minimalt engagement fra skolens side og dermed også til, at der ikke etableres særlige spisefaciliteter. Man kan naturligvis godt etablere spisesteder i klasserne eller i et fællesrum, hvor man kan spise madpakker eller den udleverede madpakke. Økonomi og engagement fra skolen Ordningen forudsætter ikke noget engagement fra skolens side. Handlen er et forhold mellem forældre og leverandør via nettet. Økonomi fra kommunen Ingen. Den kulinariske kvalitet Ordningen rummer minimale muligheder for variation. Der kommer ikke til at dufte af mad. Ernæring Fare for for meget brød, særligt lyst. Fare for for meget pasta og hvide ris. Der er dårlige muligheder for at variere brugen af grøntsager. Mangler rodfrugter og andre danske vintergrøntsager. Åbenlyse styrker Det er muligt at etablere en madordning på en skole uden udgifter forbundet med det. Der er ingen etableringsudgifter og ingen driftsudgifter. Skolen behøver ikke at engagere sig i madordningen. De voksne, der er engagerede i ordningen, behøver ikke at vide noget om menuplanlægning, årstidernes grøntsager, ernæring osv. Åbenlyse svagheder Der kommer ikke til at dufte af mad. Den kulinariske kvalitet af maden risikerer at blive dårlig. Manglende muligheder for variation. Risiko for meget brød, pasta og ris. Manglende muligheder for at arbejde pædagogisk med maden. Skolen føler måske ikke ejerskab til ordningen, hvorfor rammerne for at spise kan blive dårlige. Er der tid til at hente maden og til at spise? 10

12 Bilag 3 Den ernæringsmæssige kvalitet i udvalgte skolemadsordninger v/ ernærings- og husholdningsøkonom Ayo Rossing, Københavns Madhus I forbindelse med arbejdet med udvikling af en ny skolemadsmodel for de københavnske skoler er andre af landets skolemadsleverandører og ordninger blevet undersøgt. Dette bilag beskriver den ernæringsmæssige kvalitet i de undersøgte modeller. Formålet har været at blive klogere på det ernæringsmæssige niveau i udbudt skolemad samt undersøge, hvordan den nuværende skolemad i København (Køss) ligger i forhold til andre måder at løse opgaven på. Bilag 3 er en samlet vurdering af den ernæringsmæssige kvalitet i de udvalgte ordninger. I bilag 3.1 er modellerne vurderet individuelt på deres ernæringsmæssige kvalitet. I Bilag 3.2 er de detaljerede ernæringsvurderingsskemaer samlet. De udvalgte leverandører/modeller Blandet de mange forskellige skolemadsløsninger, der udbydes af såvel private leverandører som offentlige køkkener, er der udvalgt seks forskellige leverandører. Leverandørerne har en så stor udbredelse, at Københavns Madhus vurderer dem som relevante i forhold til en kommende københavnsk skolemadsmodel. Løsninger af meget lokal relevans (f.eks. et plejehjem eller en sportshal, der leverer til naboskolen) er ikke udvalgt. Ikke alle de udvalgte leverandører vil være interesserede i det københavnske marked, men den type model de repræsenterer, mener Københavns Madhus, vil kunne findes eller skabes tilsvarende andre steder, og derfor indgår disse modeller også i vurderingen. Følgende leverandører/ modeller er ernæringsmæssigt vurderet: - Københavns Sunde Skolemad - Køss (den nuværende københavnske skolemad) skolemad (Ballerup kommune og Vejle kommune m.fl.) - Frydenholm A/S (Ishøj Kommune og Roskilde Kommune m.fl.) - Lunchbag (individuelle skoler i Vestsjælland) - Diakonissestiftelsen (Frederiksberg Kommune m.fl.) - Karma (individuelle skoler i København og Nordsjælland) Vurderingsmetode Vurderingsgrundlaget for sammenligning af leverandører af skolemad er foretaget med udgangspunkt i de Nordiske næringsstofanbefalinger (2004), Fødevareinstituttets Grundlag for ernæringsmæssige krav til skolemad (2007) samt Fødevarestyrelsens forslag til retningslinjer for sund kost i skoler og institutioner (2005). I vurderingen af skolemaden har Københavns Madhus valgt at prioritere følgende fire områder: - Energiindhold og energifordeling - Frugt- og grøntsagsmængde i måltidet (jf. Y-tallerken modellen ) - Drikkevarer og supplement - Råvarevalg og sortiment I bilag 8 er anbefalingerne til de ovenstående fire punkter uddybet og opsamlet med henvisning til de offentlige anbefalinger på de nævnte områder. Vurdering af ernæringsmæssige forhold i de udvalgte skolemadsordninger Ser man på det ernæringsmæssige i de forskellige leverandørers udbud, er det dominerende billede, at tilbuddene til eleverne ikke er gode nok. 11

13 Følgende problemstillinger kan fremhæves: - Generelt er energiindholdet (kj) for lavt i de måltider, der sælges som hele frokostmåltider. Kun Frydenholms og Køss varme måltider lever op til anbefalingerne for energiindholdet i et passende frokostmåltid. Køss sandwich indeholder dog generelt for lidt energi, og da Køss sælger langt flere sandwich end varme måltider, kan det skabe energiunderskud hos eleverne. Ser man på menuplanerne over en periode, har mange af modellerne et meget svingende energiindhold i de enkelte frokostmåltider, hvilket betyder, at eleverne til en del af de hele måltider skal købe supplement for at sikre det anbefalede energiindtaget. - Ser man på gennemsnittet af måltiderne i de forskellige ordninger er fedtenergiprocenten (energiprocent) overvejende i orden, men også her er indholdet meget svingende. Der er givetvis en sammenhæng mellem en del af de måltider, der indeholder for lidt energi, og dem der har for lav fedtenergiprocent. Som den eneste leverandør lever Frydenholms frokostmåltider generelt op til anbefalingerne mht. fedtenergiprocent. - Anvendelse af grøntsager i de forskellige frokosttilbud er problematisk. Vurderet ud fra Y-tallerkenen 2 er tendensen, at der generelt er alt for få grøntsager i sandwichene og de kolde pastasalater, hvorimod der bliver brugt flere grøntsager i de varme måltider. Grøntsagsudvalget består primært af lette og vandige grøntsager med undtagelse af Frydenholm, der har et alsidigt udvalg og i langt højere grad benytter de mere grove grøntsager. Én leverandør(1-2-3 skolemad) har ikke givet oplysninger om grøntsagsindholdet, hvorfor det ikke har kunnet vurderes. - Set i forhold til Y-tallerknen er mængden af proteinholdige fødevarer generelt set i orden, men proteinet kommer hovedsagligt fra kød og kun sjældent fra fisk - Andelen af kulhydratholdige fødevarer (brød, pasta, ris, kartofler mv.) er generelt tilpas i de varme frokosttilbud, men for høj i sandwich og pastasalater hvilket skal ses i sammenhæng med de manglende grøntsager i sidstnævnte. Generelt er kulhydraterne dog ikke grove nok, da der typisk anvendes pasta, hvidt hvedebrød og hvide ris - Gennemgang af leverandørernes sortiment og menuplaner viser, at der er meget lidt alsidighed i råvarevalget i det ugentlige udbud, og mange leverandører har en snæver menuvariation. Specielt er følgende råvarer generelt svagt repræsenteret: Fisk er stort set fraværende hos halvdelen af leverandørerne, og sortimentet af fisk er yderst begrænset hos de øvrige; grove grøntsager, undtagen gulerødder, er stort set ikke eksisterende; kartofler anvendes for sjældent; grove kornprodukter i form af rugbrød og grovere ris/pasta osv. er meget lidt anvendt. - I forhold til supplementskøb af drikkevarer m.m. har halvdelen af leverandørerne et stort tilbud af produkter, der ikke ligger inden for de anbefalede ernæringsmæssige retningslinjer. Det drejer sig specielt om juice, søde yoghurter, smoothies, frugtstænger, kager, iste, Minimeals osv. Salgets fordeling kendes kun af Køss, men det er madhusets vurdering, at dette salg er stort set i forhold til salget af reelle måltider. Det kan have stor negativ betydning for den ernæringsmæssige vurdering af det enkelte barns frokostmåltid. Sammenfatning 2 Y-tallerken modellen er udviklet af Fødevarestyrelsen og 6 om dagen og er betegnelsen for den optimale fordeling af fødevaregrupperne i et måltid, hvis man gerne vil spise sundt. Modellen foreskriver, at tallerknen opdeles i et Y således, at 2/5 af tallerknen fyldes med grønsager og frugt, 2/5 med kartofler, ris, pasta, brød mv. og endelig at kun1/5 fyldes med kød, fjerkræ, fisk, æg, ost og sovs. 12

14 De fleste af skolemadsløsningerne lider af en række væsentlige ernæringsmæssige problemer. Problemernes art gør, at tilbuddene i hovedparten af løsningerne ikke lever op til de ernæringsmæssige anbefalinger. Madhusets vurdering er, at de ernæringsmæssige problemer kan have deres udspring i nogle af følgende faktorer: I flere af skolemadsløsningerne er selve grundlaget for hvilke krav, der ernæringsmæssigt stilles til maden for snævert. Fokus er lagt på, hvorvidt maden indeholder en passende mængde energi (kj) samt, at energifordelingen stemmer overens med de nordiske næringsstofanbefalinger (fedtenergi 30 pct., kulhydratenergi 55 pct., proteinenergi 15 pct.). Der er ikke stillet specifikke krav til eksempelvis andelen af grøntsager eller kostfiber, derfor dumper mange af modellerne, når de vurderes op mod de nyeste anbefalinger for sund mad f.eks. Y-tallerken modellen, særligt med hensyn til råvareudvalget og supplementssalget (jf. Fødevareinstituttets nyeste retningslinjer for sund skolemad 2007). Elevernes valg og et umiddelbart kortsigtet økonomisk fokus medfører desuden, at mange af menuerne og sortimentet bliver ensformigt i en retning, der ikke har en positiv indflydelse ernæringsmæssigt. Brune ris fravælges frem for hvide, grøntsagsretter og fisk sælger ikke og tilbydes derfor sjældent eller slet ikke, focaccia boller og lign., der som udgangspunkt kun skulle sælges en gang imellem, viser sig at sælge godt, og bliver derfor fast supplement osv. Med undtagelse af Køss, Frydenholm og Diakonissestiftelsen, der alle tre bruger de ernæringsmæssige beregninger som en del af deres salgskoncept, får man fornemmelsen af, at flere leverandører ikke prioriterer at arbejde grundigt og seriøst med ernæringsfaktoren og muligheden for at kalkulere maden rent ernæringsmæssigt. Det gør det ikke lettere at foretage sunde valg - hverken for den pågældende skole i arbejdet med at finde en leverandør eller for den enkelte elev eller dennes forældre. 13

15 Opsamling og sammenligning af ernæringen hos de forskellige løsninger Køss Var m Var m Kilojouole - i forhold til et fuldt måltid OK - men flere er for er meget for lave Kold Lav Der skal 1½ portion til Lav 2/3 måltid (8 ud af 12 kombinationer ) Kold Lav ½ måltid (3 ud af 5) Fedt energipct. OK Y- tallerken: Grøntsager OK* - men lette og ensidigt grøntvalg Y- tallerken : Kød, protein OK HØJ OK LAV OK OK OK men alt for svingende. Er lavt i en tredjedel af retterne Ok men alt for svingende Ikke oplyst Ikke oplyst HØJ Ikke oplyst Ikke oplyst OK Frydenhol m Var m Ok OK OK OK OK Lunch bag Kold Lav LAV OK LAV kun ½ måltid 8 ud af 15 Høj i OK (5 ud af 15) er alt for forhold til lav Y- tallerkenen, men lette Diakonisse n Kold Lav 2/3 måltid (5 ud af 10) OK, men for svingende (5 ud af 10) grøntsager LAV Lette og ensidige grøntsager HØJ OK Y- tallerken : Kulhydra t og stivelse OK* HØJ Ikke oplyst Ikke oplyst OK OK HØJ 14

16 Karma Kold Lav 3/4 måltid (6 ud af 9) LAV 4 ud af 9 er alt for lave OK Men lette og ensidige grøntsager LAV OK OK *Tallerkenmodellen er kun opfyldt, hvis man ser bort fra bollen, som Køss anbefaler som supplement til den varme ret. 15

17 Bilag 3.1 Følgende er de individuelle ernæringsvurderinger af seks udvalgte skolemadsordninger. Alle er de vurderet ud fra følgende punkter: - Energiindhold og energifordeling i henholdsvis varm og kold mad, hvis begge dele er repræsenteret i modellen - Indhold af kostfibre - Mængde af frugt og grønt - Drikkevarer og supplement - Råvarevalg og sortiment Inddelingen af drikkevarer og supplementsvarer relateres til næringsanbefalingerne til skolebørn, der siger at; - Magre/fedtfattige drikke uden sukker gerne må tilbydes hele ugen - Ren frugt/grøntsagsjuice eller ren frugtsmoothie må tilbydes 1 gang hver 5. dag (ugentligt) - Sødede drikke som saft, iste, sodavand, cider og slush ice bør ikke tilbydes Endvidere for supplement at; - 2 slags frugt og grønt skal tilbydes hver dag - Fuldkornsbrød og rugbrød med 6g kostfibre/100g, bør tilbydes 3 ud af 5 dage, hvor der tilbydes brød - Kager, müslibarer, frugtstænger og nødder bør ikke tilbydes - Mælkedesserter som frugtyoghurt, minimeal, frugtcultura med knas bør ikke tilbydes - Produkter hvor tilsat sukker overstiger 10 energiprocent bør ikke tilbydes 16

18 Køss Københavns sunde skolemad Energiindhold og energifordeling for varm mad I tabel A1 fremgår energiindhold samt forskellige andre parametre relateret til fordelingen af energigivende næringsstoffer i den varme mad fra Køss. Tabel A1. Oversigt over ernæringsparametre for varm mad fra Køss angivet pr. måltid Vurderingsparameter Enhed Anbefaling Gen. Variationsbredde Antal måltider, der ved sammenligning med anbefaling ligger indenfor Under over Energiindhold kj Energifordeling Fedt E % Mættet fedt E % Maks. 10-2, Kulhydrat E % Tilsat sukker E % Maks. 10 <1 < Kostfibre g/mj Min. 2,5 2,7 1,1 4, Protein E % Data i denne tabel repræsenterer en samlet vurdering af frokostmåltiderne beskrevet i bilag 3.2 tabel a1 og tabel a2 Af tabel A1 ses, at fire ud af de ti varme måltider indeholder for lidt energi sammenlignet med anbefalingen. To af måltiderne indeholder så lidt energi, at en dreng på år skal købe to portioner for at få dækket sit behov. Den gennemsnitlige energifordeling for den varme mad viser et generelt for højt proteinindhold. Ni af måltiderne, svarende til 90 pct., har en energiprocent for protein, der ligger over 20 energiprocent. I forhold til fedtindholdet ses stor variationsbredde, og fire måltider ligger under 25 energiprocent. Tre af måltiderne indeholder for meget mættet fedt. Energiindhold og energifordeling for kold mad, sandwich og pastasalat I tabel A2 fremgår energiindhold samt forskellige parametre relateret til fordelingen af energigivende næringsstoffer i den kolde mad fra Køss. Tabel A2. Oversigt over ernæringsparametre for kold mad fra Køss angivet pr. måltid Vurderingsparameter Enhed Anbefaling Gen. Variationsbredde Antal måltider, der ved sammenligning med anbefaling ligger indenfor under over Energiindhold kj Energifordeling Fedt E % Mættet fedt E % Maks Kulhydrat E % Tilsat sukker E % Maks Kostfibre g/mj Min. 2,5 3 0,1-5, Protein E % Data i denne tabel repræsenterer en samlet vurdering af frokostmåltiderne beskrevet i bilag 3.2 tabel a3, a4 og tabel a5 Af tabel A2 fremgår det, at alle tolv kolde måltider ligger under de ernæringsmæssige anbefalinger for skolebørn. Der skal indtages halvanden portion for at udgøre et dækkende 17

19 måltid. Fem ud af tolv måltider har en fedt energiprocent, der er for lav. Der kan være en sammenhæng mellem en lav fedt energiprocent og det lave energiindhold. Indhold af kostfibre Af tabel A1 ses det, at 60 pct. af måltiderne ligger inden for anbefalingerne, mens 40 pct. ligger for lavt. Af tabel A2 ses der en bedre fordeling, idet otte ud af tolv måltider, ligger inden for anbefalingerne. Dette kan skyldes, at måltiderne i tabel A2 overvejende indbefatter brød, og at de tunge og grove grøntsager med mange fibre stort set ikke er til stede i de varme måltider. Frugt og grøntmængden i et måltid (Y-tallerken) Ifølge anbefalingerne for Y-tallerkenen skal 40 pct. (vægt %) af måltidet bestå af grøntsager og/eller frugt. I figur A3 ses det, at 43 pct. af de varme måltidet består af grøntsager. I figur A4 ses det, at 22 pct. af de kolde måltider består af grøntsager. Figur A3. Oversigt over fordelingen af råvarer for varm mad fra Køss. Udregnet som Y- tallerken Figur A4. Oversigt over fordelingen af råvarer for kold mad fra Køss. Udregnet som Y-tallerken Af figurerne A3 og A4 fremgår det, at anbefalingerne mht. frugt og grønt for den varme mad er opfyldt, mens der for den kolde mad er en for stor andel af kulhydrater. Der skal derfor tilsættes flere grøntsager og/eller frugt i sandwich og pastasalater. Det bemærkes til tabel A3, at der i den varme mad indgår et udbud af lette salater, der har indflydelse på tabellens udfald af grøntsager. Endelig skal det nævnes, at den varme ret ikke sælger så godt som de kolde tilbud - de varme retter udgør ca. en fjerdedel af måltidssalget - hvorfor det er et endnu større problem med den manglende frugt og grønt i de kolde retter. Drikkevarer og supplement Skema 1A og 2A: Inddeling af udbudte drikkevarer og supplement ift. de ernæringsmæssige anbefalinger Følgende drikkevarer og supplement tilbydes hver dag af Køss i skoleboden Ifølge anbefalingerne bør flg. Ifølge anbefalingerne kan flg. Ifølge anbefalingerne bør flg. 18

20 tilbydes hele ugen: tilbydes 1 gang om ugen: ikke tilbydes: Flaske vand Gulerodssnack Minirugbrød Fire slags frugt og grønt Div. Smoothies Rynkeby økol. appelsinjuice Rynkeby økol. æblejuice Bolle Cactus figenstang Cultura frugt + knas Cultura naturel + knas Frugtyoghurt Snackmix Følgende drikkevarer og supplement tilbydes en gang ugentlig af Køss i skoleboden Ifølge anbefalingerne bør flg. tilbydes hele ugen: Ifølge anbefalingerne kan flg. tilbydes 1 gang om ugen: Ifølge anbefalingerne bør flg. ikke tilbydes: Koldskål Kage Råvarevalg og sortiment Fisk indgår kun sparsomt i menuplanerne. Henover to uger tilbydes fisk henholdsvis i sushi og bolle med tunsalat. Der indgår okse-, kalve-, og kyllingekød i de varme retter samt kalkun i bollerne. Andelen af kød er i orden, men der savnes måske en vegetarisk ret for de elever, der gerne vil holde kødforbruget nede eller ikke spiser kød eller for at sikre, at forbruget af grøntsager stiger. Som sandwichfyld tilbydes endvidere æggesalat og falafel, som det kødfrie valg. Grøntsager indgår sparsomt i sandwich og pastasalaterne, overvejende mest i form af de lette - dvs. tomater, agurk, icebergsalat, grønne ærter, sukkerærter. I de varme retter er grøntsagerne bedre repræsenteret, men stadig mest i form at lette grøntsager og i mindre grad i form af grove grøntsager. De grove grøntsager er oftest gulerod og spidskål. Spidskålen indgår sammen med icebergsalat i sandwichbollerne, hvilket er en god idé, da næringsværdien derved højnes. Der er ikke tænkt særligt bredt i forhold til at inddrage anderledes eller utraditionelle råvarer i opskrifterne, hvilket kunne give mulighed for at opfylde anbefalingerne mere bredt. I drikkevareudbudet er der overvejende søde produkter. Når frugtdrikke som juice og smoothies tilbydes, er det væsentligt at påpege, at de kun kan tælle som et stykke frugt, hvis de ikke er tilsat sukker. I supplementet tilbydes også produkter - kage, frugtyoghurt, snack mix og figenstang - som indeholder betydelige mængder sukker, og som ifl. næringsanbefalingerne for skolebørn ikke bør tilbydes. Sammenfatning Generelt set er konceptet ikke sammenført med anbefalingerne. Følgende er særligt problematisk: - Der er for lidt energi i maden. Specielt den kolde mad ligger væsentlig under behovet - der skal spises 1½ portion for at sikre mætte børn. - Der er for lidt grønt i maden. Specielt er de grove og nærende grøntsager stort set fraværende. I den kolde mad (sandwich og pastasalater) skal grøntsagernes andel fordobles. Tager man udgangspunkt i, at tilbuddene ikke har nok energi, og der skal købes supplement, som generelt vurderes som værende brød, vil grøntsagernes andel, set i forhold til Y-tallerkenen, gøres forholdsmæssigt endnu mindre både i den varme og den kolde mad. - Udvalget af råvarer vurderes for ensidigt, og vigtige råvarer er generelt fraværende - f.eks. fisk, rugbrød og kartofler. - Ovenstående kritik af supplementstilbuddene vil ved køb disse generelt forværre den ernæringsmæssige kritik af de enkelte måltider. 19

21 - Det er madhusets vurdering, at der løbende arbejdes seriøst med at få ernæringen til at passe til de aftalte ernæringsmæssige rammer i Køss-regi. En del af årsagen til de ernæringsmæssige problemer skal findes i aftalegrundlaget for produktionen af skolemaden, der kun tager hensyn til kilojoule og energifordeling. Vurderingsgrundlag Vurderingen af Køss er foretaget på baggrund af de oplysninger, der er givet af Køsssekretariatet i Københavns Kommune. Oplysningerne har været brede og fyldestgørende, og rummer hele sommermenuplanen. Det har på den baggrund været fuldt ud muligt at foretage beregninger og vurderinger, der opfylder et højt niveau af validitet. Dog har det ikke været muligt at få oplysninger om sushi-retten, der er produceret udenfor Køss køkken, og derfor ikke er medtaget i vurderingen. 20

22 1-2-3 Skolemad Energiindhold og energifordeling for varm mad I tabel B1 fremgår energiindhold samt forskellige parametre relateret til fordelingen af energigivende næringsstoffer i tre varme mad fra skolemad. I vurderingen af de tre varme måltider er der medregnet det valgfrie tilbehør, der tilbydes som tillæg til den daglige varme ret. Der er således vurderet tolv forskellige måltidskombinationer. Tabel B1. Oversigt over ernæringsparametre for varm mad fra skolemad inkl. tilbehør angivet pr. måltid inkl. gennemsnit af tilbehør angivet pr. måltid Vurderingsparameter Enhed Anbefaling Gen. Variationsbredde Antal måltider, der ved sammenligning med anbefaling ligger indenfor under over Energiindhold kj Energifordeling Fedt E % Mættet fedt E % Maks. 10 -???? Kulhydrat E % Tilsat sukker E % Maks. 10????? Kostfibre g/mj Min. 2,5????? Protein E % Data i denne tabel repræsenterer en samlet vurdering af frokostmåltiderne beskrevet i bilag 3.2 tabel b1 og tabel b3 Af tabel B1 ses, at otte ud af tolv måltidskombinationer ligger under anbefalingerne for KJ. Tre af de tolv måltider er beregnet med minimælk som valgfrit tilbehør, hvilket gør, at energiindholdet i disse måltider er endnu lavere, da anbefalingerne er uden drikkevarer. Syv ud af tolv måltider ligger under anbefalingerne for fedt. Der kan være en sammenhæng mellem den lave fedtenergiprocent og det lave energiindhold i flere af måltiderne. I forhold til fedtindholdet ses stor variationsbredde, (15-37), og syv ud af tolv måltider har en fedtenergiprocent, der er under 25. Energiindhold og energifordeling for kold mad Tabel B2. Oversigt over ernæringsparametre for kold mad fra Skolemad angivet pr. måltid inkl. gennemsnit af tilbehør angivet pr. måltid Vurderingsparameter Enhed Anbefaling Gen. Variationsbredde Antal måltider, der ved sammenligning med anbefaling ligger indenfor under over Energiindhold kj Energifordeling Fedt E % Mættet fedt E % Maks. 10 -???? Kulhydrat E % Tilsat sukker E % Maks. 10????? Kostfibre g/mj Min. 2,5????? Protein E %

23 Data i denne tabel repræsenterer en samlet vurdering af frokostmåltiderne beskrevet i bilag 3.2 tabel b2. Det fremgår af tabel B2, at ingen (0) af de fem kolde måltider ligger inden for anbefalingerne, hvad angår energiindholdet. Der ses stor variationsbredde ( ) i forhold til energiindholdet, og en dreng på år har brug for to portioner for at få dækket sit energibehov i tre af fem måltider. I forhold til fedtenergiprocenten bemærkes det, at der er stor variationsbredde i de fem måltider, og kun to ud af fem måltider ligger inden for anbefalingen. Indhold af kostfibre Mængden af kostfibre i opskrifterne er ikke blevet oplyst. Frugt og grøntmængden i et måltid (Y-tallerken) Antal gram frugt og grønt i opskrifterne er ikke blevet oplyst. Drikkevarer og supplement Skema 1B og 2B: Inddeling af udbudte drikkevarer og supplement ift. de ernæringsmæssige anbefalinger. Følgende drikkevarer og supplement tilbydes hver dag af 1-2-3skolemad i skoleboden Ifølge anbefalingerne bør flg. tilbydes hele ugen: Ifølge anbefalingerne kan flg. tilbydes 1 gang om ugen: Ifølge anbefalingerne bør flg. ikke tilbydes: Flaske vand Minimælk Snack gulerødder Frugtpose Minirugbrød To slags frugt og grønt Div. Smoothies Naked fruit appelsin Naked fruit æblemost Sun glory appelsinjuice Sun glory æblejuice Mini breadsticks Iste Drikkecultura frugt Minimeal frugt Minimeal + knas Koldskål Cactus frugtstang Cultura frugt + knas Cultura naturel + knas Frugtyoghurt Müslibar Rosiner Følgende drikkevarer og supplement tilbydes en gang ugentlig af 1-2-3skolemad i skoleboden Ifølge anbefalingerne bør flg. tilbydes hele ugen: Ifølge anbefalingerne kan flg. tilbydes 1 gang om ugen Ifølge anbefalingerne bør flg. ikke tilbydes: Kage Råvarevalg og sortiment Det indgår ofte oksekød eller kylling i måltiderne. Kun i to ud af fire uger er der en ugentlig fiskedag, og vegetariske kombinationer tages der dårligt hensyn til i de varme retter. Vi har ikke fået oplyst grøntsagsandelen i retterne, men ved et umiddelbart skøn byggende på prøvespisning og ved beskrivelserne/billederne af menuen vil vi vurdere, at grøntsagsmængden ikke er stor nok. De anvendte grøntsager er overvejende af den lette type, hvilket vil sige, at de tunge såkaldte basisgrøntsager er for få. Der er ikke tænkt særligt bredt i forhold til at inddrage anderledes og utraditionelle råvarer i opskrifterne, hvilket kunne give mulighed for at nå anbefalingerne mere bredt. 22

24 I forhold til udbuddet af drikkevarer og supplement er der tale om en overvejende mængde produkter, som indeholder betydelige mængder sukker - kage, iste, frugtyoghurt, snack mix og fignestang - og som ifl. næringsanbefalingerne for skolebørn ikke bør tilbydes. Sammenfatning Generelt set lever konceptet ikke tilstrækkeligt op til anbefalingerne. Følgende er særligt problematisk: - Det beregnede energiindhold lever ikke op til anbefalingerne, da de generelt er for lave. Når beregningen indbefatter det valgfri tilbehør, fremkommer der et meget svingende energiindhold i måltidet. Hermed er det svært at sikre børnenes nødvendige energiindtag. - Yderligere er det problematisk, at muligheden for at vælge f.eks. en frugtstang som fast tilbehør hver dag, er til stede. Forøgelsen af energiindhold f.eks. ved valg af frugtstænger, er problematisk pga. det høje sukkerindhold. - Energiprocentfordelingen er for svingende, men gennemsnittene på de beregnede måltiders fedtenergiprocent og kulhydratenergiprocenten lever op til anbefalingen. - Proteinenergiprocenten er i overkanten i firhold til den varme mad, men ok i forhold til den kolde. - Jf. kritikken af supplementstilbuddene vil disse generelt forværre de forhold, der er problematisk ift. ernæringen. Grundet manglende oplysninger kan der ikke vurderes på de øvrige punkter. Vurderingsgrundlag Den ernæringsmæssige vurdering er kun foretaget ud fra oplysninger om sortimentet fra en ud af fire ugers menuplan, givet af Skolemad. Det har ikke været muligt at få oplysninger om kostfibre, tilsat sukker, mættet fedtenergiprocent og gram grøntsager pr. portion fra Skolemad, hvorfor det ikke har ladet sig gøre at vurdere disse parametre. Alt i alt må materialet siges at være for sparsomt og danne et for snævert grundlag til at konkludere ud fra. 23

25 Frydenholm A/S Energiindhold og energifordeling I tabel C1 fremgår energiindhold samt forskellige parametre relateret til fordelingen af energigivende næringsstoffer i den varme mad fra Frydenholm. Tabel C1. Oversigt over ernæringsparametre for varm mad fra Frydenholm A/S angivet pr. måltid Vurderingsparameter Enhed Anbefaling Gen. Variationsbredde Antal måltider, der ved sammenligning med anbefaling ligger indenfor Under over Energiindhold kj Energifordeling Fedt E % Mættet fedt E % Maks Kulhydrat E % Tilsat sukker E % Maks Kostfibre g/mj Min. 2,5 4,85 1, Protein E % Data i denne tabel repræsenterer en samlet vurdering af frokostmåltiderne beskrevet i bilag 3.2 tabel c1 og tabel c2. Af tabel C1 ses, at 11 ud af 12 måltider lever op til anbefalingen for energiindhold i et frokostmåltid. Det ene måltid, der ligger under anbefalingerne, er en ubetydelig afvigelse. Anskues energiprocent-fordelingen, påpeges det, at fire ud af tolv måltider indeholder for lidt energi indeholdt i fedt. Derudover ligger indholdet af mættet fedt i fire ud tolv måltider over anbefalingerne. Indhold af kostfibre Af tabel C1 ses det, at elleve ud af tolv måltider ligger indenfor anbefalingerne, gennemsnittet af kostfibre er på 4,85 g/mj. Frugt- og grøntmængede i et måltid (Y-tallerken) Ifølge anbefalingerne for Y-tallerkenen skal 40 pct. (vægt %) af måltidet bestå af grøntsager og/eller frugt. I figur C2 ses det, at 47 pct. (vægt %) af måltidet består af grønsager, og således imødekommes anbefalingerne. Figur C2. Oversigt over fordelingen af råvarer for varm mad fra Frydenholm A/S. Udregnet som Y- tallerken Drikkevarer og supplement 24