Performanceanalyse af aktive og passive investeringsafdelinger

Transkript

1 Performanceanalyse af aktive og passive investeringsafdelinger Gruppe nr: 4 Hold: 7fbaa Udarbejdet af Tobias Kristensen og Christian Davids

2 University College Nordjylland Finansbacheloruddannelsen 7FBA Gruppe 4 7. semester efterår 2014 Bachelorprojekt Performanceanalyse af aktive og passive investeringsafdelinger - Med fokus på danske og globale afdelinger Rapporten er udarbejdet af Tobias Kristensen Christian Davids Vejleder: Henrik Lauritsen Afleveringsdato: 16/ Antal anslag inkl. mellemrum: Antal normalsider: 65,1

3 Abstract The main purpose of this thesis is to find out which kind of mutual fund that performs the highest riskadjusted return. First of all we explain the main differences between active- and passive portfolio management. Furthermore, the costs regarding these funds will be explained in general and analyzed in relation to the funds. Afterwards, five funds with an active investment strategy and five funds with a passive investment strategy will be selected. The funds will be selected from two different markets which are the Danish and the global market. Each fund compares itself to a benchmark. When analyzing the performance of a fund it is important not only to look at the return but take the risk into consideration as well. To answer the question we will therefore analyze the funds in relation to the theories of Sharpe ratio, Treynor ratio and Jensens alfa. Each theory takes the risk into account either by the standard deviation or systematic risk also known as beta. As the selected funds have a limited existence, the period of the analysis will be approximately four years. The analysis will enable us to assess the performance of the mutual funds. One of the findings in this thesis is that the costs of active portfolios are way higher than the costs of passive portfolios. Especially the administration costs show a significant difference between active and passive portfolio management. The main finding in this thesis is the result of the performance analysis. Based on the analysis it is not possible to determine which kind of portfolio management that perform the highest risk-adjusted return. There is no tendency that active managed portfolios perform better than the passive managed portfolios or the other way around. Finally, we will discuss the methodical considerations such as historical data, calculation of beta, benchmark, the theories etc. and how changes could make an influence on the result.

4 1 Indholdsfortegnelse 2 Begrebsafklaring Indledning Metode Aktørtilgangen Systemtilgangen Den analytiske tilgang Metodisk fremgangsmåde Projektets Struktur Afgrænsning Investeringsforeninger Generelt om investeringsforeninger Aktive afdelinger Passive afdelinger Historie og lovgivning Omkostninger (Tobias) Administrationsomkostninger Handelsomkostninger Emissionstillæg og Indløsningsfradrag ÅOP Omkostningsanalyse (Tobias) Udvælgelse af investeringsafdelinger (Christian) Porteføljeteori Den Efficiente Rand (Tobias) Diversifikation (Christian) CAPM (Christian) CML (Tobias) SML (Christian) Teori til performanceanalyse Sharpe ratio (Tobias)... 35

5 13.2 Treynor ratio (Christian) Jensens alfa (Tobias) Forudsætninger Historisk afkast (Tobias) Standardafvigelse (Tobias) Afkast og standardafvigelse (Tobias) Benchmark (Christian) Beta (Christian) Den risikofrie rente (Tobias) Performanceanalyse Sharpe ratio Danske afdelinger (Tobias) Globale afdelinger (Christian) Treynor ratio Danske afdelinger (Tobias) Globale afdelinger (Christian) Jensens alfa Danske afdelinger (Tobias) Globale afdelinger (Christian) Opsummering på de tre nøgletal Diskussion Historisk data CAPM Den risikofrie rente Benchmark Et tredje marked Performancemåling Konklusion Kildefortegnelse Bøger Tidsskrifter Internet... 69

6 19 Bilag Normalfraktildiagrammer over afdelingernes mdl. logaritmiske afkast Grafisk illustration af resultatet for Treynor ratio og Jensens alfa indtegnet som SML Beta og R 2 for Alm. Brand Globale Aktier... 79

7 2 Begrebsafklaring Dette afsnit har til formål at forklare begreber og forkortelser, der er anvendt i løbet af projektet. Dette er foretaget med henblik på at sikre en entydig forståelse af begreber, der er væsentlige i forhold til forståelsen af projektet. Derudover vil begrebsafklaringen bidrage positivt til at undgå misforståelser i kommunikationen mellem os og læseren. Yderligere begreber vil løbende blive forklaret i projektet, som de kommer. CML er forkortelsen for Capital Market Line. Linjen angiver forholdet mellem en porteføljes standardafvigelse og det forventede afkast. SML er forkortelsen for Sercurity Market Line. Denne angiver forholdet mellem den systematiske risiko og det forventede afkast. CAPM er forkortelsen for Capital Asset Pricing Model. Denne anvendes til at udregne det forventede afkast på et aktiv. Benchmark angiver den gennemsnitlige udvikling for et marked. Dette kunne f.eks. være OMX C20 Cap. I opgaven kan markedet være anvendt som synonym for benchmark. R kvadreret (R 2 ) angiver forklaringsgraden, som bestemmer, hvor stor en del af en afdelings afkast, der kan forklares ud fra det benchmark, den følger. MVP er forkortelsen af Minimum Varians Porteføljen. Denne angiver den porteføljesammensætning med laveste risiko ud fra den efficiente rand. ÅOP er forkortelsen for Årlige Omkostninger i Procent. Den anvendes til at angive de samlede omkostninger for en investeringsafdeling. 1

8 4 Indledning Vi befinder os i øjeblikket i et rentemiljø, hvor renten på hhv. fastforrentede og variabelt forrentede realkreditlån er rekordlav 1. 2 Renten på indlån i den etablerede banksektor er også på et lavt niveau 3. Man skal derfor kigge langt efter en forretning af sit indestående, der opretholder købekraften 4, hvis midlerne står kontant. En mulighed for at opnå en bedre forrentning af sine opsparede midler er ved at investere disse. Dette kan man enten gøre på egen hånd, eller man kan gøre som ca danskere gør, nemlig via en investeringsforening. 5 Danskernes beholdning af investeringsbeviser indeholdende obligationer og aktier er stigende. Dette har medført, at landets største banker har en enorm indtjening på at rådgive, udbyde og sælge investeringsbeviser. 6 Det er blandt andet formidlingsprovisionen, som bankerne tjener særdeles godt på, og er de årlige omkostninger, som bankerne bliver betalt, netop for at rådgive om investeringsafdelingerne 7. 1 Børsen 2 Jyllandsposten Købekraft: Forskellen mellem inflation og forrentning af midler. Er inflationen højere end forrentningen bliver købekraften forringet c3bpbmrlcibndwxkihdlo2jhbmtlcjtcyw5rzxigc3bpbmrlcibndwxkihdligvrc3ryysbpbnzlc3rvcmdlynlyo2vrc3ryyq,, 7 2

9 2010M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M M07 Figur 1 - Danskernes samlede depotværdier i investeringsafdelinger Beholdning Aktieafdelinger Obligationsafdelinger Kilde: I figur 1 ses udviklingen af danskernes formue i hhv. aktie- og obligationsafdelinger. Det ses klart, at beholdningen inden for især aktieafdelinger har været stødt stigende siden primo 2010, hvor den samlede beholdning var kr. 290 mia. til at være 695 mia. i juli 2014, hvilket er en stigning på 139 %. Det skal dog pointeres, at en del af den stigning i beholdningen også kan skyldes den positive kursudvikling, der har været på markederne. Dermed er stigningen i beholdningen ikke udelukkende forårsaget af investorernes øgede lyst til at investere via foreninger. Der er inden for de senere år rettet en skarp kritik mod investeringsforeningernes omkostningsniveau. Investorerne forventes i år at betale investeringsforeningerne omkostninger for kr. 7 mia. Til sammenligning betalte investorerne sidste år kr. 6,2 mia. 8 Gennem vores praktikophold og studiejobs i hhv. Uvildige og Danske Bank, har vi begge arbejdet med investeringsforeningernes forskellige afdelinger. Her gør både passive og aktive afdelinger sig gældende. Vi har samtidig opnået et udmærket kendskab til de omkostninger, der er forbundet med at investere i hhv. aktive og passive afdelinger. Vores erfaring siger os, at omkostningerne typisk er højere for en aktivt forvaltet afdeling i forhold til passivt forvaltede. Ydermere har vi en teori om, at aktive investeringsafdelinger ikke performer bedre end pas- 8 Banker snupper investorens penge med milliardgebyrer 26 september 2014 (udbyder af erhversnyheder, finansielle værktøjer, elektronisk avis etc.) l 3

10 sive investeringsafdelinger. Vores viden på dette område kombineret med artikler 9, der forholder sig kritisk til aktive investeringsafdelinger, har bevirket denne hypotese. Til trods for vi har arbejdet med investeringsafdelingerne på hver sin måde, så er fælles for os begge, at vi undrer os meget over, om de aktive afdelinger er sine omkostninger værd og dermed performer bedre end de passive afdelinger. Denne underen skaber motivationen til at svare på vores problemformulering, som er udarbejdet på baggrund af ovenfor beskrevne faktorer. Problemformuleringen lyder som følger. Hvor opnås det højeste risikojusteret afkast set i forhold til aktive kontra passive investeringsafdelinger? Til at besvare problemformulering vil vi anvende relevant teori og empiri, samt følgende underspørgsmål. - Hvad er forskellen på aktive og passive investeringsafdelinger? - Performer aktive investeringsafdelinger bedre end passive? 9 Jens Møller Nielsen: Hård kritik af dyre investeringsforeninger og smarte banker, Dansk Aktionærforening (forening for danske aktionærer, der arbejder for bedre vilkår for private investorer),

11 5 Metode Ifølge Arbnor og Bjarke findes der tre videnskabsteorier til at skabe viden. Disse er aktørtilgangen, systemtilgangen og den analytiske tilgang. Disse vil alle blive beskrevet i nedenstående. Her vil vi også begrunde valg og fravalg af respektive tilgange. 5.1 Aktørtilgangen Verden er ved aktørtilgangen subjektiv, og virkeligheden er individuel. Empirien opfattes gennem det enkelte individ. Virkeligheden er dannet af aktørernes handlinger, og da aktørerne indgår i en social sammenhæng, så bliver virkeligheden til en social konstruktion. 10 En aktør skal kunne sætte sig ud over sine egne holdninger og tanker, når vedkommende gør observationer i den sociale sammenhæng. Man skal være opmærksom på, at den empiri der indsamles, i en vis grad er præget af aktørens egen opfattelse. Empirien er svær at genskabe, da den ikke fører til generelle resultater og mangler objektivitet, da den udelukkende bygger på subjektive udsagn og fortolkninger. 11 I dette projekt vil der forekomme store datamængder, der skal bearbejdes og analyseres, hvorfor vi er nødt til at være fuldstændig objektive, hvorfor aktørtilgangen i dette tilfælde ikke kan anvendes, da denne tilgang er 100 procent subjektiv. 5.2 Systemtilgangen I denne tilgang fokuseres der på at beskrive og forstå en forandring inden for et område. Systemtilgangen er en blanding mellem aktørtilgangen og den analytiske tilgang, da virkelighedsopfattelsen kan være både subjektiv og objektiv. 12 I denne tilgang anses virkeligheden for at bestå af flere delsystemer, der til sammen danner en helhed. Disse begreber nævnes som sub- og supersystemer og medfører, at en ændring i et delsystem, ligeledes vil føre til en ændring i de omkringliggende systemer. Empirien indsamles ved at studere de enkelte delsystemer. Dette gøres objektivt, men når man skal fortolke den indsamlede empiri, tillægges der automatisk en vis subjektivitet. Dette medfører også, at systemerne er unikke. Dvs. at undersøgelsen ikke kan genskabes. 13 Da vi ikke skal ind og arbejde med en ændring indenfor et system, med det formål at beskrive og forstå, er denne metode ikke den mest optimale for os. Derfor fravælges denne tilgang ligeledes. 10 Ingeman Arbnor m.fl. Methodology for creating business knowledge. Sage, 3. Udgave 2009, side IBID side IBID side IBID side 63. 5

12 5.3 Den analytiske tilgang Den analytiske tilgang forholder sig udelukkende objektivt til virkeligheden i modsætning til system- og aktørtilgangen. Derfor er virkeligheden uafhængig af iagttageren. Derudover forudsætter tilgangen, at virkeligheden er fyldt med fakta, hvilket gør at empirien er kvantitative data, som opnås gennem målinger og vejninger. I dette projekt vil de kvantitative data indgå fra historiske observationer som eksempelvis kurser, standardafvigelser og omkostninger. Under den analytiske tilgang er målet at finde sandheden, som skal findes i virkeligheden. Det skal derfor være muligt for andre at gentage forsøgene ud fra identisk data og opnå det samme resultat. Forudsætningen for at anvende den analytiske tilgang er, at der i forvejen er givet en vis mængde data, samt teorier til at analysere sig frem til et svar på problemformuleringen. 14 I forbindelse med den analytiske tilgang er det vigtigt hurtigst muligt at definere vigtige emner og nøglebegreber. Dette gøres for at sikre at disse bliver forstået korrekt og entydigt. Hvis ikke dette lykkes, og et vigtig begreb ikke forstås entydigt, opstår der en potentiel risiko for misfortolkning. 15 Vi har i dette projekt valgt at anvende den analytiske tilgang, da tal og fakta udgør en stor del af projektet. Som ovenfor beskrevet, vil der blive anvendt kvantitative data, som vi ønsker at analysere med henblik på at svare på vores problemformulering. 14 Ingeman Arbnor m.fl. Methodology for creating business knowledge. Sage, 3. Udgave 2009, side IBID side 89. 6

13 6 Metodisk fremgangsmåde Indledningsvist vil vi redegøre for investeringsafdelinger generelt. Her vil indgå historie og relevant lovgivning for investeringsforeninger. Dernæst vil vi gennemgå aktive- og passive afdelinger hver for sig og forklare hvordan disse plejes af investeringsforeningerne. Efterfølgende vil vi udvælge de investeringsafdelinger, som vi vil beskæftige os med i projektet. Denne udvælgelse vil naturligvis blive begrundet med argumenter for respektive afdelinger. De udvalgte afdelinger vil blive beskrevet, for at der er klar forståelse af den enkelte afdeling. Derefter vil vi foretage en omkostningsanalyse, hvor aktive- og passive afdelinger vil blive sammenlignet. Dernæst vil vi gennemgå relevant porteføljeteori med udgangspunkt i Harry M. Markowitz og William F. Sharpe, der anses for fædre af den nymoderne porteføljeteori 16. Dette afsnit vil inkludere diversifikation, den efficiente rand, CAPM, CML og SML. Ud fra valgte aktive- og passive afdelinger, er vi således i stand til at påbegynde en performanceanalyse, hvor aktive- og passive afdelinger vil blive analyseret og sammenlignet. Når der tales om performancemåling, er det vigtigt, at det opnåede afkast sammenholdes med porteføljens eller i dette tilfælde investeringsafdelingens risiko. Ses der udelukkende på det totale afkast, er dette i sig selv uinteressant, eftersom der ikke tages stilling til risikoen bag det opnåede afkast. Derfor er det kun, hvis man sammenholder risikoen med afkastet, at der fås en klar indikation af, hvordan investeringen har klaret sig. Med udgangspunkt i dette vil vi derfor anvende Sharpe ratio, Treynor ratio og Jensens alfa. Fælles for disse er, at alle anvender en form for risiko, hvorfor de kan anvendes til performancemåling. Teorierne samt forudsætningerne dertil vil yderligere blive gennemgået i et senere afsnit. Endvidere vil vi perspektivere og diskutere metodiske overvejelser. Perspektiveringen og diskussionen vil indeholde, hvilke alternative teorimodeller vi kunne have anvendt. Derudover diskuteres valget af analyseperioden og valg af observationer. Kunne resultatet være et andet, ved eksempelvis en anden observationsfrekvens? Afslutningsvis vil projektets konklusion blive præsenteret. 16 Michael Christensen m.fl. Aktieinvestering Teori og praktisk anvendelse. Jurist- og økonomforbundets forlag 3. udgave 2009 side 57. 7

14 6.1 Projektets Struktur Baseret på ovenstående metodisk fremgangsmåde vil projektet derfor blive udarbejdet på følgende vis: Figur 2 - Projektets struktur indledning, metode og afgrænsning Performanceanalyse Analyseresultat Generelt om Investeringsforeninger Forudsætninger for analysen Perspektivering og diskussion Aktive/Passive Porteføljeteori Konklusion Historie og lovgivning Omkostninger Kilde: Egen tilvirkning 8

15 7 Afgrænsning En investeringsafdeling definerer vi i dette projekt, som det produkt investeringsforeningerne udbyder. Dette kan eksempelvis være Danske Invest, der udbyder sin investeringsafdeling Danske Invest Danmark, der udelukkende indeholder danske aktier. En investeringsforening skal derimod forstås som en overordnet forening, der udbyder investeringsafdelinger. Dette kan eksempelvis være Danske Invest eller Jyske Invest. Projektet og analysen vil udelukkende tage udgangspunkt i investeringsafdelinger der indeholder aktier. Derudover vil investeringsafdelingerne alle være udbudt af danske investeringsforeninger såsom Danske Invest, Jyske Invest, Spar Invest osv. Dette har vi besluttet for at skabe et bedre sammenligningsgrundlag. Havde vi valgt også at inddrage amerikanske investeringsforeninger, så spillede valutarisikoen også en rolle, hvilket gør det vanskeligt at vurdere performance over en fireårig periode i forhold til en dansk investeringsforening. Tabel 1 - Udvalgte investeringsafdelinger Navn Forening Marked Type ISIN Bechmark Danmark Danske Invest Danske aktier Aktiv DK OMX C20 Cap Danske Aktier Jyske Invest Danske aktier Aktiv DK OMX C20 Cap Danmark Indeks Danske Invest Danske aktier Passiv DK OMX C20 Cap Danmark Indeks Small Cap Danske Invest Danske aktier Passiv DK OMX C20 Cap Globale Aktier Jyske Invest Globale aktier Aktiv DK MSCI World Globale Aktier SRI Nykredit Invest Globale aktier Aktiv DK MSCI World Globale Aktier Alm. Brand Invest Globale aktier Aktiv DK MSCI World Globale Indeks 2 Danske Invest Globale aktier Passiv DK MSCI World Globale Indeks Danske Invest Globale aktier Passiv DK MSCI World Globale Aktier min. Risiko Spar Invest Globale aktier Passiv DK MSCI World min. Volatility Kilde: Egen tilvirkning Analysen foretages med udgangspunkt i perioden til Denne periode omtales efterfølgende som analyseperioden. Der vil senere blive argumenteret for udvælgelsen af perioden. I figur 3 ses de udvalgte investeringsafdelinger som vi har udvalgt til analysen. Begrundelsen for udvælgelsen er uddybet i et senere afsnit. 9

16 Figur 3 - Beholdning i milliarder baseret på marked Beholdninger fordelt på afdelingstype Aktier Danske Aktier Globale Aktier Europæiske Aktier Nordiske Aktier Østeuropæiske Aktier Nordamerikanske Aktier Latinamerikanske Aktier Fjernøstlige Aktier Japanske Aktier Emerging Markets Aktier Kina Kilde: d=165077&tablestyle=&st=sd&buttons=0 I figur 4 ses de samlede beholdninger af investeringsafdelinger fordelt på markeder. På bagrund heraf har vi udvalgt to markeder. Det første valgte marked er investeringsafdelinger der udelukkende indeholder globa- 10

17 le aktier. Vi har valgt dette marked, da det er det mest populære og dermed den type afdelinger hvor de danske investorer har investeret mest. Der var pr alene for afdelinger med globale aktier investeret knap kr. 350 milliarder. Det andet marked vi har valgt er afdelinger med udelukkende danske aktier. Valget af dette marked er baseret på populariteten blandt de danske investorer, og det marked investorerne har investeret tredje mest i, nemlig kr. 78,8 milliarder pr Derudover var interessen og dermed motivation for at analysere afdelingerne på dette marked størst. Dette skyldes naturligvis vores større tilknytning til Danmark end til Nordamerika, som er det marked der er investeret næstmest i. Dermed vil vi i analysen udelukkende tage udgangspunkt i disse markeder, da vi vurderer, at det vil være alt for omfattende at skulle inkludere alle investeringsafdelinger for alle markeder med aktier. Dertil kan det også nævnes, at det stort set er umuligt at inkludere alle, da de er stiftet på forskellige tidspunkter og derved ikke har eksisteret i samme periode. De valgte markeder vil derfor fremover i projektet udgøre investeringsafdelinger indeholde udelukkende globale og danske aktier. 11

18 8 Investeringsforeninger I de følgende afsnit vil vi forklare investeringsforeninger generelt. Herunder forskellen på aktive- og passive afdelinger. Derudover vil vi kort redegøre for investeringsforeningernes historie og lovgivning. 8.1 Generelt om investeringsforeninger Investeringsforeninger giver investorer mulighed for at gå sammen, fremfor selv at anbringe midlerne i diverse værdipapirer og pengemarkedsinstrumenter der er omfattet af 139 i lov om investeringsforeninger 17. Fælles for dem er, at de alle har nogle penge, som de ønsker at investere. Pengene samles i en pulje og investeres således i forskellige værdipapirer. Hver investor får en forholdsvis ejerandel af den samlede pulje, hvilket er hans investeringsbevis. Investeringsforeninger giver mulighed for at investere i markeder, som ikke umiddelbart er tilgængelige for private investorer. Her kan eksempelvis nævnes Latinamerika eller Asien. 18 Hver investeringsforening har et udvalg af forskellige investeringsafdelinger indenfor forskellige markeder. Eksempelvis har Danske Invest en afdeling der hedder Danske Invest Europa. Dette er en afdeling udelukkende bestående af europæiske aktier. Afdelingerne har ofte et tema, mål og investeringsstrategi. Disse er beskrevet og gjort rede for i afdelingens vedtægter og faktaark. 19 Jf. Loven om investeringsforeninger 19 20, skal vedtægterne yderligere indeholde bestemmelser om tilsammen 28 punkter, her i blandt formål, udbyttepolitik osv. Såfremt man ønsker at investere i en investeringsafdeling, gøres dette ved enten at købe et eksisterende investeringsbevis fra en nuværende investor, eller der kan tegnes et nyt bevis ved den respektive investeringsafdeling. 21 Overordnet findes der to forskellige slags investeringsafdelinger hhv. certifikatudstedende og kontoførende. Ved de kontoførende afdelinger er det blot foreningen, der har retten til at forvalte investorens penge. Der er ikke tale om et omsætteligt bevis. Derfor vælger vi udelukkende at fokusere på de certifikatudstedende. 17 LBKG nr Hvad er en investeringsforening 27. juli 2009 (Specialiseret i investeringsværktøjer, finansielle nyheder og information om investeringsforeninger) 19 Hanne S. Birkmose m.fl. Investeringsforeningsret. Karnov Group 1. udgave 2012 Side LBKG nr Hvad er en investeringsforening 27 juli 2009 (Specialiseret i investeringsværktøjer, finansielle nyheder og information om investeringsforeninger) 12

19 Blandt de certifikatudstedende afdelinger skelnes der mellem udloddende afdelinger og akkumulerende afdelinger. De akkumulerende afdelinger forpligter sig ikke til løbende at udlodde en del af afdelingens optjente afkast til investorerne. I stedet, som navnet antyder, akkumuleres dette og geninvesteres. De udloddende afdelinger er derimod forpligtet til at udbetale løbende udbytte af det opnåede afkast til investorerne. Dette sker på samme måde, som når eksempelvis TDC udbetaler udbytte til sine aktionærer. 22 Investeringsafdelingerne bliver typisk opdelt i hhv. aktive og passive afdelinger, hvorfor vi i det følgende vil gøre rede for disse. 8.2 Aktive afdelinger Pt. er der i Danmark investeringsforeninger, der til sammen udbyder omkring forskellige investeringsafdelinger, hvoraf størstedelen er aktivt forvaltet. Aktivt forvaltede investeringsafdelinger adskiller sig ved, at foreningen har porteføljemanagere, som aktivt køber og sælger værdipapirer med troen på, at investeringsafdelingen kan præstere et afkast efter omkostninger, der slår eller som minimum er på niveau med det valgte benchmark. Benchmark er et udviklingsgennemsnit, der kan anvendes som målestok på forskellige finansielle markeder. I Danmark er det ledende benchmark OMXC20 Cap 25. I den aktivt forvaltede investeringsafdeling sættes investeringerne sammen ud fra forventninger til systematisk og usystematisk risiko. Systematisk og usystematisk risiko uddybes i afsnittet om diversifikation. De aktivt forvaltede investeringsafdelinger giver mulighed for at opnå et afkast, der slår benchmark Derimod er der også en risiko for, at afdelingen klarer sig dårligere end benchmark. I og med benchmark er en gennemsnitsberegning af afkastet på et marked, så vil alle aktive afdelinger naturligvis ikke kunne opnå afkast, der er højere end benchmark, da der i så fald ikke ville eksistere noget gennemsnit Hvad er en investeringsforening 27 juli 2009 (Specialiseret i investeringsværktøjer, finansielle nyheder og information om investeringsforeninger) Markedet for investeringsfonde i 2013 Januar 2014 (Rådet for investeringsforeninger) Fakta om investeringsfonde 16 juni 2014 (Rådet for investeringsforeninger 25 Javier Lopez Garrido: Nasdaq OMX København skifter til OMXC20 CAP som ledende indeks. Euroinvestor (Udbyder af danske og udenlandske kurser samt nyhder) 13

20 Denne problematik præsenterer Sharpe (1991) som zero-sum-game. Han beskriver desuden denne problematik på metaforisk vis På samme måde som en kage ikke bliver større af at blive skåret anderledes, bliver de samlede formuer ikke større af at blive forvaltet aktivt 26 Omkostningerne er typisk højere for aktive investeringsafdelinger end for passive afdelinger. Dette skyldes, det større forbrug af ressourcer, der anvendes i forbindelse med udvælgelsen af værdipapirer til afdelingerne. Derudover er der løbende overvågning og udskiftninger af værdipapirer alt efter markedets udvikling. Disse omkostninger vil bliver kommenteret yderligere i et separat afsnit. 8.3 Passive afdelinger I modsætning til aktive investeringsafdelinger findes der også passive investeringsafdelinger. De passive investeringsafdelinger går typisk under navnet indeksafdelinger, idet disse typisk følger et specifikt indeks og afspejler vægten i forhold til det marked/indeks, som afdelingen følger. Med andre ord sammensættes porteføljen, således den kopierer de underliggende aktiver af et indeks. Her kunne eksempelvis være tale om OMX C20 Cap eller DAX (Tyskland). Spredningen i de passive afdelinger er dermed afhængig af den spredning, der findes i det indeks der følges. 27 Den passive afdeling må dog gerne afvige en smule i sammensætningen af aktier i forhold til det indeks, som den skal følge jf. LFF bemærkninger til Det er dog ikke præcist klargjort, hvad der her menes, men formodningen er, at der alene er tale om vægtningen af de forskellige aktier i indekset. Derimod er der ikke tale om aktier fra andre indeks. Der findes en undtagelse i forhold til passive investeringsforeninger. Der kan investeres op til 20 % af afdelingens samlede formue i en aktie, der er udstedt af samme emittent eller emittenter i samme koncern, såfremt afdelingen har til formål netop at kopiere et givet indeks jf. 149 i lov om investeringsforeninger. 29 I helt specielle forhold kan denne grænse hæves til 35 % jf. 149 stk. 3 i lov om investeringsforeninger 30, forudsat usædvanlige markedsforhold. Dette kunne eksempelvis være før det førende danske indeks OMXC20 blev lavet om til OMXC20 Cap, hvor Novo Nordisk var stærkt dominerende for indekset 31. Passive investeringsafdelinger er i den tro, at markederne er efficiente i forhold til at indsamle og se i gennem nye informationer og rygter. Når nye informationer bliver tilgængelige omkring forskellige aktier eller 26 Michael Christensen: Performance af danske investeringsforeninger nye resultater. Finans/Invest 2012 nr. 3 Side Hanne S. Birkmose m.fl. Investeringsforeningsret. Karnov Group 1. udgave 2012 Side LBKG nr IBID 30 IBID 31 Ritzau og Bjarke Hansen: C20-indekset skifter navn 4 februar tv2finans (finansside med kurser og nyheder) 14