Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed?"

Transkript

1 Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed?

2 Indhold Ulighed i Sundhed kan og skal forebygges... 3 Hvor køn er sundheden... 4 Projekt Ulighed i Sundhed... 4 Læsning af rapporten... Resultater af Sundhedstjek Sundhedstjek... 6 Testresultater fra fysiske målinger... 8 Resultater fra spørgeskemaet Arbejdsmiljø Konklusioner om forskelle mellem kønnene Forskelle mellem de to tjek Selvvurderet helbred Sundhedstest Fysisk aktivitet... Rygning Kost Arbejdsmiljø ved to sundhedstjek Fordeling af køn på arbejdspladser og i sundhedsudvalg Resultater af Sundhedstjek Om Projekt Ulighed i Sundhed... Bilag Referencer og litteratur Redaktion: Maria Sophie Christiansen, Una Arnbjørn og Peter Hamborg Faarbæk, fra 3F Layout: Flemming Rasch Tryk: 3F Oplysning om folderen og bestilling, kontakt: Peter Hamborg Faarbæk,

3 Ulighed i Sundhed kan og skal forebygges Kortuddannede mænd dør mere end fire år tidligere end kollegaer med en længere uddannelse, og for kvinder er forskellen næsten lige så stor. Det er en forskel, der de seneste år er blevet stadig større, uden at samfundet har gjort noget ved det. Ulighed i sundhed gælder ikke kun på tværs af uddannelsesgrupper, store forskelle ses også mellem kvinder og mænd, også her er der mere end fire års forskel i levealder. Derfor er det vigtigt at se på forskellene. For blot at nævne nogle af de gennerelle forskelle fra andre undersøgelser, så vurderer mænd generelt deres helbred mere positivt end kvinder, mens kvinderne har længere levetid. ne er oftere syge og har især en højere forekomst af muskel- og skeletsygdomme. opsøger derimod ikke så ofte egen læge som kvinder. Det er den triste baggrund for 3F s projekt Ulighed i sundhed og baggrunden for, at FIU ligestilling har fundet det interessant, med kønsbrillerne på, at dykke længere ned i undersøgelsen. Projektet er det hidtil største af sin slags. Det har både undersøgt, hvor de største problemer med sundheden findes, og hvordan de kan løses, både for den enkelte og for arbejdspladsen som helhed. Cirka 6 medarbejdere og 3 arbejdspladser fik i 11 et sundhedstjek via 3F. Efterfølgende fik 49 af arbejdspladserne endnu et tjek i 12. Arbejdspladserne kom fra industri-, transport- og rengøringsområdet. Samfundet har lavet en forebyggende sundhedsindsats. Men den har mest rettet sig mod de højtuddannede og dem, der allerede lever sundt. Sundheden gøres i stadig højere grad til den enkeltes problem, frem for at se på de rammer og muligheder folk har. Branchemæssigt ser det værst ud i rengøringsbranchen, det gælder f.eks. når vi ser på, hvor hårdt arbejdet er og hvor hårdt det slider på kroppen, men det gælder også, når vi ser på de biologiske målinger, der er foretaget. Hver tredje, der er blevet testet her, er blevet anbefalet at søge egen læge for nærmere undersøgelser, mod kun hver femte generelt i projektet, et tal der svinger meget fra arbejdsplads til arbejdsplads nemlig fra 3 til 9 procent. Tre fjerdedel af de, der arbejder i rengøringsbranchen i projektet, er kvinder. Langt de fleste vil gerne forbedre deres sundhed som fx at spise sundere, motionere mere og droppe rygning. Men der er brug for initiativer, der tager udgangspunkt i medarbejdernes hverdag. Hvordan ville vores eget helbred være, hvis vi havde en hverdag med op til timers hårdt fysisk arbejde? Hvis vi havde nul indflydelse og var under konstant tidspres? Hvis vi ikke havde nogen kantine, ingen frugtordning eller mulighed for at snakke med kolleger i løbet af arbejdsdagen? Ville vi selv have overskud til at leve sundt? Jane Korczak, næstformand i 3F FIU-Ligestilling Hvor køn er vores sundhed? 3

4 Hvor køn er sundheden De overordnede resultater for kvinder og mænd i 3F s sundhedsprojekt viser, at der er nogen forskel på kønnenes oplevelser, vaner og adfærd, men at forskellene ofte er større set på tværs af brancherne i Sundhedsprojektet. Der er endvidere større forskel mellem kortuddannede (timelønnede), der har deltaget i Sundhedsprojektet, og befolkningen som helhed. har i højere grad end mænd deltaget, det gælder såvel deltagelse i første sundhedstjek, i andet sundhedstjek, i aktiviteterne ude på arbejdspladserne, samt i et eventuelt efterfølgende besøg hos egen læge. Dette er ikke en overraskende konklusion, med det kan godt overraske, at det i høj grad er lykkedes at få mændene til at deltage, at have fokus på deres sundhed, og gå til læge i næsten samme omfang som kvinderne. I projektet er der også en anden tendens, der går igen, idet mændene dyrker mere motion end kvinderne. ne spiser til gengæld generelt sundere. I projektperioden er det til gengæld lykkedes i stort omfang at få flere kvinder til at dyrke motion og få større viden og bedre vaner på området, ligesom det på kostområdet også er tilfældet for mænd. vurderer deres helbred bedre end kvinderne, og i projektperioden er denne tendens blevet styrket, således at mændene oplever, de har forbedret deres helbred, trods det forhold at kvinderne har flyttet sig mest og gør mest for at forbedre deres helbred. På det psykiske arbejdsmiljø kan vi se, at mændene er mere tilfredse end kvinderne. Forskelle mellem brancherne spiller en afgørende rolle i projektet, vi kan se at ansatte i rengøringsbranchen, der fortrinsvis beskæftiger kvinder, har et dårligere helbred, og er mere belastede af et hårdt fysisk arbejde, der slider på kroppen. Projekt Ulighed i Sundhed 1. Sundhedstjek n 3 arbejdspladser deltog n 978 medarbejdere er blevet sundhedstjekket n 2499 kvinder og 348 mænd n 9 arbejdspladser i rengøringsbranchen n 16 arbejdspladser i transportbranchen n 28 arbejdspladser i industribranchen Projekt Ulighed i Sundhed blev gennemført i 11 og 12 og undersøgte både sundhed, livsstil og arbejdsmiljø på forskellige arbejdspladser. Projektet tilbød to sundhedstjek med cirka et års mellemrum. Sundhedstjekkene blev udført i arbejdstiden, og bestod begge gange af et spørgeskema om livsstil og arbejdsmiljø samt et helbredstjek udført af Falck Healthcare. Alle medarbejdere kunne deltage i tjekket. I gennemsnit valgte cirka 7 % af alle medarbejdere at deltage med en variation fra 3 % til 97 % mellem arbejdspladserne. Det er en meget høj deltagelse i forhold til sammenlignelige projekter. 3 arbejdspladser var med i 1. sundhedstjek. Ved 2. sundhedstjek deltog 49 af arbejdspladserne og alle medarbejdere (deltagere), der havde deltaget i første tjek, blev inviteret til andet tjek. Alle data fra både spørgeskema og tests var anonyme. Efter første tjek blev der skrevet en handlingsplan og igangsat indsatser og aktiviteter på arbejdspladserne for alle medarbejdere. Dette arbejde blev varetaget af sundhedsudvalget på arbejdspladserne. Sundhedsudvalgene bestemte hvilke indsatser de ville igangsætte på deres arbejdsplads. Alle medarbejdere, uanset deres deltagelse i sundhedstjekket, kunne deltage i aktiviteterne, som både kunne være motions- og vægttabshold, fokus på sundere mad i hverdagen, rygestophold samt trivsels- og arbejdsmiljøtiltag og meget andet. Yderligere information om projektet kan findes på 4 Ulighed i Sundhed

5 Tabel 1. Deltagelse ved Sundhedstjek 1 og 2, fordelt på køn Tjek Antal i alt KØN I TAL Alle % % tjek % % tjek % 83 4 % tjek % % 3371 Tabellen viser, at flere mænd end kvinder deltog i projektet. Dette passer med, at der var flere mænd end kvinder på de deltagene arbejdspladser. På arbejdspladserne var der i gennemsnit 39 % kvinder og 61 % mænd ansat, hvilket viser at kvinderne procentvis i højere grad har deltaget i projektet end mændene, samt at kvinderne i højere grad deltog ved begge tjek. Tabel 2 Fordeling af deltagelse for brancherne i projektet og køn Branche Alle deltagere BRANCHER Rengøring 12 % 76 % 24 % Transport 33 % 29 % 71 % Industri % 42 % 8 % Generelt er der langt flere kvinder ansat i rengøringsbranchen og langt flere mænd i transportbranchen. I industribranchen er antallet stort set lige, selvom fordelingen kan være meget forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Læsning af rapporten I det følgende vil projektets data blive vist i et kønsperspektiv. I rapporten inddeles medarbejderne nogle steder i de tre brancher, som projektet henvendte sig til, for at vise forskel på sundheden og trivslen mellem brancherne. Andre steder er der udelukkende en kønsopdeling. I den første del af rapporten kan data fra de 1. sundhedstjek læses, og forskellene på mænd og kvinder illustreres. I anden del vises data af forskellene mellem 1. og 2. sundhedstjek for kønnene hver især. Hvor køn er vores sundhed?

6 Resultater af Sundhedstjek 1 n spiser mere frugt og grønt og flere har et normalt blodtryk n dyrker mere kraftig motion, er mere udhvilet efter søvn og spiser mere fastfood n Flere kvinder end mænd oplever stress n Flere mænd end kvinder har tillid til kolleger og synes konflikter løses retfærdigt n vil gerne arbejde med vægttab, motion og mere indflydelse n vil gerne arbejde med et bedre samarbejde til kolleger og ledelse Følgende afsnit beskriver både kvinders og mænds svar og test på forskellige områder fra 1. sundhedstjek. Det er udelukkende de områder, hvor kønnene adskiller sig fra hinanden, der er med. erne er et udtryk for de besvarelser, der har været på hvert spørgsmål eller hver test. Ikke alle medarbejdere har svaret på alle spørgsmål eller deltaget i alle tests. erne er udregnet på baggrund af dem, der har svaret på det enkelte spørgsmål og deltaget i den enkelte test. Sundhedstjek Før medarbejderne kom til sundhedstjek hos sygeplejersken udfyldte de et spørgeskema om livsstil og arbejdsmiljø. Skemaet havde de med til den sygeplejerske, som gav dem et egentligt sundhedstjek, hvor både blodtryk, kolesterol, blodsukker, lungefunktion, taljemål, vægt, fedtprocent og BMI blev tjekket. I det følgende vises relevante områder i tabeller og figurer, hvilke dækker over svar på spørgsmål vi har stillet og tests. Tabel 3 Spørgsmål: Hvornår har du sidst fået et sundhedstjek hos læge eller sygeplejerske? SUNDHEDSTJEK Sundhedstjek Alle deltagere Rengøring Transport Industri <½ år 17 % 18 % 16 % 24 % 1 % 17 % ½- år 32 % % 33 % 32 % 29 % 33 % > år % 1 % % 44 % 6 % 48 % 6 Ulighed i Sundhed

7 Halvdelen af medarbejderne har ikke været til sundhedstjek i mere end år om nogensinde. Dette siger ikke noget om, hvorvidt de har været til læge eller i kontakt med sundhedssystemet af andre årsager. Der er kun små forskelle på, hvor længe siden henholdsvis kvinder og mænd har været til tjek. Derimod er der større forskel brancherne imellem og her adskiller transportbranchen sig markant ved at have en højere andel, der ikke har fået sundhedstjek i mere end år eller nogensinde. Selvvurderet helbred Større folkesundhedsundersøgelser ser ofte på det selvvurderede helbred. Resultaterne viser sandsynligheden for at bevare et godt helbred livet igennem. I tabellen herunder har vi samlet alle de medarbejdere, som oplever, at deres helbred er godt eller virkelig godt. Tabel 4 Spørgsmål: Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? Branche Alle deltagere HELBRED Rengøring 64 % 64 % 6 % Transport 69 % 71 % 68 % Industri 68 % 68 % 69 % Medarbejderne i rengøringsbranchen oplever i mindre grad (64 %) end de øvrige brancher, at deres helbred er godt eller virkelig godt. Samlet set oplever mænd i højere grad (7 %) end kvinder (69 %), at deres helbred er godt. I Danmark oplever ca. 8 % på tværs af befolkningen, at deres helbred er godt eller virkelig godt. Intention omkring eget helbred Projektet undersøgte endvidere om deltagerne allerede gjorde noget for deres helbred eller overvejede at gøre det i den nærmest fremtid. Høj intention betyder, at deltagerne allerede gjorde noget fx motionerede, spiste sundere, ændrede alkohol- eller rygevaner osv. Middel betyder, at de overvejede at ændre vaner i nærmeste fremtid. Lav betyder, at de ikke ville ændre vaner. I figuren herunder ses fordelingen af kvinder og mænd. Figur 1 Spørgsmål: I hvor høj grad vil du gøre noget aktivt for at forbedre dit helbred? Høj - 7 Middel 3-4 Lav 1-2 Figur 1 viser, at langt flere kvinder end mænd havde såkaldt høj intention om at gøre noget aktivt for at forbedre deres helbred, de var allerede i gang med forskellige vane forandringer. Mens langt flere mænd havde lav intention, altså ikke havde overvejede at ændre vaner. Se også spørgeskema i bilag 1, hvor svarkategorierne kan læses. Hvor køn er vores sundhed? 7

8 Delkonklusion: I forhold til sundhedstjek er der ikke stor forskel på de to køn. Variationen er til gengæld stor mellem de tre brancher I 3F sundhedsprojekt er både mænds og kvinders oplevelse af eget helbred noget lavere end i befolkningen generelt En større andel af kvinder end mænd har en høj intention om at forbedre deres helbred Testresultater fra fysiske målinger Sygeplejerskerne testede som nævnt flere forskellige områder hos deltagerne. I det følgende ser vi på blodtryk, BMI, taljemål, lungefunktion og henvisninger til lægen. Blodtryk Blodtrykket ændrer sig meget i løbet af døgnet og er påvirket af både fysisk og psykiske aktiviteter. Forhøjet blodtryk kan skyldes sygdom eller forårsage sygdom, men kan sjældent mærkes i kroppen. Derfor er det vigtigt, at blodtrykket er normalt. Medarbejdernes blodtryk blev testet til normalt, forhøjet eller stærkt forhøjet 2. Figur 2 viser, at andelen af kvinder der har et normalt blodtryk er markant større end andelen af mænd med normalt blodtryk. % flere mænd end kvinder har forhøjet blodtryk. I forhold til stærkt forhøjet blodtryk er andelen også større for mændene. Figur 2 Blodtryk Normalt Forhøjet Stærkt forhøjet Tabel Andel af deltagere med forhøjet og stærkt forhøjet blodtryk, opdelt i brancher og køn BLODTRYK Branche Alle deltagere Rengøring 42 % % 1 % Transport 36 % % 41 % Industri 36 % % 41 % 2) Normalt blodtryk er < 9/1. Forhøjet blodtryk er > 9/1 mmhg. Stærkt forhøjet er > /16 mmhg. Kun ét af tallene skal være forhøjet. Flere af rengøringsbranchens medarbejdere har forhøjet blodtryk. har i alle brancher højere blodtryk end kvinder (som vi også så i figur 2), og i transportbranchen endog i markant højere grad. 8 Ulighed i Sundhed

9 Body Mass Index (BMI) Body Mass Index fortæller om kropsvægt i forhold til kropshøjde. BMI tager dog ikke højde for muskelmasse, køn eller knoglebygning, hvorfor den ikke alene kan være indikator for sundheden. Figur 3 BMI Normalvæg*g Moderat overvæg*g 21 Svært overvæg*g Figur 3 viser, at andelen af normalvægtige er langt større for kvinder end for mænd. er i langt højere grad moderat overvægtig. Andelen der er svært overvægtig er nogenlunde lige for mænd og kvinder. I Danmark generelt har 34 % af befolkningen moderat forhøjet BMI, mens 12 % har svært forhøjet BMI. Medarbejderne i sundhedsprojektet adskiller sig fra de generelle tal ved at både kvinder og mænd i højere grad har svær overvægt. Taljemål Taljemål kan indikere risiko for at komme til at lide af hjerte-karsygdomme, fordi det blandt andet er fedt på maven, der øger denne risiko. I diagrammet herunder er taljemålet delt op i tre kategorier 3 : Figur 4 Taljemål Det anbefalede Let forhøjet Forhøjet Figur 4 viser, at taljemålet hos mændene i langt højere grad er det anbefalede sammenlignet med kvinderne. I forhold til let forhøjet taljemål ligger mændene lidt højere end kvinderne, mens der er en meget større andel af kvinderne, der har forhøjet taljemål. Tabel 6 Lungefunktion fordelt på rygevane og køn. Der ses her bort fra deltagere med normal funktion. LUNGEFUNKTION Rygevaner Let nedsat Let nedsat Nedsat Nedsat Daglig ryger 41 % 41 % % 47 % Ryger af og til 3 % 4 % % 4 % Har røget tidligere 22 % % 17 % 26 % Har aldrig røget 33 % 29 % 26 % 19 % For alle deltagere i hele tjekket havde 1 % let nedsat lungefunktion og 3 % havde nedsat funktion, det er udelukkende disse i alt 18 % tabellen omhandler, så tabellen viser kun tal for deltagere med henholdsvis nedsat eller let nedsat lungefunktion. 3) anbefales taljemål under 8 cm. Mellem 8-88 cm er det let forhøjet. Over 88 cm er forhøjet. anbefales taljemål under 94 cm. Mellem 94 2 cm er det let forhøjet. Over 2 cm er forhøjet. Hvor køn er vores sundhed? 9

10 Generelt bliver lungefunktionen dårligere med alderen og forværres ved rygning. Tabel 6 viser, at det primært er deltagere, som ryger dagligt, der har nedsat eller let nedsat lungefunktion. Der er dog også mange, der aldrig har røget, som har nedsat lungefunktion. Dette kan skyldes alt fra forkølelse på testtidspunktet eller lungesygdomme til miljøet herunder arbejdsmiljøet. Henvisning til egen læge Sygeplejerskerne fra Falck Healthcare opfordrede (henviste) nogle medarbejdere til at opsøge deres egen læge på baggrund af resultaterne af testene og den samtale, de havde med den enkelte medarbejder. Tabel 7 Antallet af henvisninger fordelt på branche og køn: Branche Alle deltagere HENVISNING Rengøring 34 % 3 % 31 % Transport 21 % 19 % 22 % Industri 17 % 1 % 19 % Andelen af henvisninger er langt højere i rengøringsbranchen end i de øvrige brancher. Derudover er andelen af kvinder, der henvises, i branchen højere end andelen af mænd. I de to andre brancher er der færre henvisninger og andelen af kvinder, der henvises, er lavere end mænd. Samlet set bliver lidt flere mænd (21 %) end kvinder ( %) henvist til egen læge. I tabel 8 herunder ses fordelingen af årsagerne til henvisningen. Én deltager kan godt være henvist af flere årsager og henvisningerne kan derfor ikke summeres op på tværs. Tabel 8 Årsager til henvisning til egen læge fordelt på køn Tabel 8 viser henvisningsårsager. Tabellen viser at kolesterol var den vigtigste henvisningsårsag, dernæst blodtryk, lungefunktion, blodsukker og til sidst Andet. Andet kan bl.a. være psykiske eller andre fysiske årsager som medarbejderen har talt med sygeplejersken om. HENVISNING Årsag Alle deltagere % af alle kvinder % af alle mænd Kolesterol ,7 % 8, % Blodsukker ,4 % 1,9 % Blodtryk ,2 % 7, % Lungefunktion , % 3,8 % Andet ,3 % 2, % Delkonklusion: har i højere grad forhøjet blodtryk og medarbejdere i rengøringsbranchen har generelt højere blodtryk Andelen af kvinder med forhøjet taljemål er meget større end mænd og dermed en øget risiko for hjertekarsygdomme Flere der ryger dagligt har let nedsat eller nedsat lungefunktion Mere end hver tredje medarbejder i rengøringsbranchen bliver henvist til egne læge for uddybende undersøgelser, og kvinderne i endnu højere grad end mændene Kolesterol er den væsentligste årsag til henvisning for både kvinder og mænd Ulighed i Sundhed

11 Resultater fra spørgeskemaet Fysisk aktivitet I spørgeskemaet spørges til, hvor mange timers motion medarbejderne mener de får hver uge. Spørgsmålet er delt i tre områder let motion, motionsidræt og hård motion. Se de tre kategoriers formuleringer i bilag 1, spørgsmål 16. Herunder vises to af områderne. Figur Spørgsmål: dyrker du motion? Motionsidræt Figur viser, at en større andel mænd end kvinder dyrker motionsidræt mere end 4 timer om ugen. Der ses også en forskel i kategorien 2-4 timer ugentligt, hvor andelen af mænd er lidt højere end andelen af kvinder. En større andel kvinder dyrker slet ikke denne aktivitet. Over 4 'mer 2-4 'mer om ugen Under 2 'mer Dyrker ikke denne ak'vitet Figur 6 Spørgsmål: dyrker du motion? Hård motion Over 4 'mer 2-4 'mer om ugen 87 7 Under 2 'mer Dyrker ikke denne ak'vitet Figur 6 viser, at der for alle kategorier er en større andel mænd end kvinder, som dyrker hård motion et antal timer om ugen. Andelen af mænd, der dyrker denne aktivitet, er 12 % større end andelen af kvinder. Det gælder for begge motionsområder, at langt flere mænd end kvinder dyrker dem, og dette er også en generel tendens i samfundet. Både mænd og kvinder dyrker mest motion som unge og langt mindre som ældre (+6 år). Ud fra de tre motionsniveauer i spørgeskemaet, er der konstrueret fire kategorier, der gør det muligt at vurdere den enkeltes bevægelsesniveau i forhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring motion Figur 7 Bevægelsesniveau Over 4 'mer Meget godt bevægelsesniveau 2-4 'mer om ugen Godt bevægelsesniveau Under 2 'mer Dyrker ikke denne ak'vitet Brug for bevægelse Brug for at røre sig mere Figur 7 viser, at andelen af mænd med meget godt bevægelsesniveau er % større end andelen af kvinder i samme kategori. Andelen af kvinder, som har et godt bevægelsesniveau, er lidt større end for mænd. Ligeledes er andelen af kvinder større i de to kategorier, der angiver, at medarbejderne har brug for mere bevægelse. Hvor køn er vores sundhed? 11

12 Rygning I spørgeskemaet blev medarbejderne spurgt ind til deres rygevaner. Figur 8 Spørgsmål: Ryger du? Figur 8 viser, at andelen af daglige rygere er lidt større for mænd end for kvinder. Det samme gælder for andelen, som ryger af og til. Tallene for den samlede befolkning i Danmark ser noget anderledes ud, hvor 22 % af mændene og 21 % af kvinderne ryger dagligt (dst, 11) Ja, dagligt Af og -l Kost Medarbejderne blev videre spurgt til deres madvaner, og i det følgende vises svar på nogle af områderne: Figur 9 Spørgsmål: Hvor ofte spiser du frisk frugt? Figur 9 viser, at en meget større andel af kvinder end mænd spiser frugt dagligt Dagligt gange gange 12 Sjældnere end hver uge Figur Spørgsmål: Hvor ofte spiser du fedfattige mejeri- og kødprodukter? Figur viser, at andelen af kvinder, som dagligt spiser fedtfattige mejeri- og kødprodukter, er meget større end for mænd Dagligt gange gange 6 9 Sjældnere end hver uge 12 Ulighed i Sundhed

13 Figur 11 Spørgsmål: Hvor ofte spiser du forskellige grøntsager rå og/eller tilberedte? Dagligt gange gange 4 8 Sjældnere end hver uge Figur 11 viser, at en meget større andel af kvinder spiser grøntsager dagligt sammenlignet med mænd. Figur 12 Spørgsmål: Hvor ofte spiser du fastfood, pizza, burger, pølser, shawarma, m.m.? Dagligt 3-4 gange gange 81 6 Sjældnere end hver uge Figur 12 viser, at en større andel af mænd sammenlignet med kvinder, spiser fastfood mellem 1-4 gange om ugen. Delkonklusion: dyrker mere motion end kvinder, hvilket er en generel tendens i samfundet Andelen der ryger dagligt er markant højere for både mænd og kvinder end for den generelle befolkning Mere end hver tredje medarbejder i rengøringsbranchen bliver henvist til egne læge for uddybende undersøgelser, og kvinder i endnu højere grad end mænd spiser generelt sundere end mænd Arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø er vigtigt for at trives på arbejdet og for ikke blive slidt ned af det, det vil sige at undgå sygdom og for tidlig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. I det følgende er forskellige områder af arbejdsmiljøet trukket frem for at vise forskelle mellem kønnene. Først fokuseres på det psykiske arbejdsmiljø og dernæst på det fysiske. Psykisk arbejdsmiljø Overordnet er der i sundhedstjekket mindst tilfredshed med anerkendelse i arbejdssituationen, i forhold til de øvrige trivselsområder medarbejderne blev spurgt til. Der er ingen særlig forskel på mænds og kvinders oplevelse, men i forhold til brancherne og jobfunktion ses der forskelle, hvor 22 % af de timelønnede i transportbranchen er tilfredse i ringe grad eller i meget ringe grad. I modsætning her til er kun 14 % af de timelønnede i rengøringsbranchen utilfredse. Der er derimod forskel på kvinders og mænds tilfredshed med løsning af konflikter. Hvor køn er vores sundhed? 13

14 Figur 13 Spørgsmål: Oplever du, at konflikter bliver løst på en retfærdig måde? Figur 13 viser, at mænd i højere grad end kvinder er tilfredse med måden konflikter bliver løst på. Overordnet er medarbejderne i industrien mindst tilfredse med dette område I meget I høj grad Delvist høj grad 9 I ringe grad 4 3 I meget ringe grad Figur 14 Spørgsmål: Oplever du et godt samarbejde med dine kolleger? Figur 14 viser, at mænd i højere grad end kvinder er tilfredse med deres samarbejde med kollegerne. Også her er det kvinderne ( %) i rengøringsbranchen, der er mindst tilfredse I meget I høj grad Delvist høj grad I ringe grad I meget ringe grad Figur 1 Spørgsmål: Oplever du, at dine kolleger viser dig tillid? Figur 1 viser, flere mænd end kvinder er tilfredse med den tillid kollegerne vise dem. Der er dog mindst tillid hos kvinderne (9 %) i rengøringsbranchen I meget I høj grad Delvist høj grad I ringe grad I meget ringe grad 14 Ulighed i Sundhed

15 Figur 16 Spørgsmål: Føler du dig stresset? I meget I høj grad Delvist høj grad I ringe grad I meget ringe grad Figur 16 viser, at % flere kvinder føler sig delvist stressede. Derudover svarer flere mænd end kvinder at de er stresset i ringe grad eller i meget ringe grad. Flest i rengøringsbranchen og flere kvinder (16 %) end mænd (13 %) oplever stress i høj grad eller meget høj grad. Delkonklusion: udtrykker i højere grad tilfredshed med deres psykiske arbejdsmiljø end kvinder, hvilket kan have betydning for at mænd også i mindre grad end kvinderne føler sig stresset ne og specielt i rengøringsbranchen er mindst tilfredse. Rengøringsbranchen er endvidere netop en branchen med mange kvinder (76 %) Fysisk arbejdsmiljø Det fysiske arbejdsmiljø er både rammer, værktøj, maskiner, m.m. i spørgsmålene herunder illustreres medarbejdernes oplevelse af fysisk slid og hvor hårdt arbejdet opleves. Figur 17 Spørgsmål: Føler du, at dit arbejde slider på dig rent fysisk? I meget I høj grad Delvist høj grad I ringe grad I meget ringe grad Figur 17 viser, at kvinder i meget højere grad end mænd oplever, at arbejdet slider på dem. Figur 18 Spørgsmål: Hvor fysisk hårdt opfatter du normalt dit nuværende arbejde? Let Middel 4- Middel 6-7 Hårdt 8- Figur 18 viser, at kvinder i højere grad end mænd oplever, at arbejdet er fysisk hårdt. 19 % af kvinderne opfatter arbejdet som fysisk hårdt, hvor det for mændene vedkommende gør sig gældende for 16 %. Hvor køn er vores sundhed? 1

16 Tabel 9 Andelen der opfatter arbejdet som fysisk hårdt fordelt på brancher og køn FYSISK HÅRDT ARBEJDE Branche Rengøring 29 % 1 % Transport 14 % % Industri 17 % 13 % Tabel 9 viser, at der indenfor de tre brancher er stor forskel på, hvor hårdt det fysiske arbejde vurderes. I rengøringsbranchen, hvor arbejdet opfattes hårdest, er andelen af kvinder langt større end andelen af mænd. I transportbranchen er billedet omvendt, her er der flere mænd, der vurderer arbejdet som fysisk hårdt. Inden for industri er kønnene mere lige, dog er andelen af kvinder lidt større. I spørgeskemaet er endvidere et spørgsmål, hvor medarbejderne vurderer deres fysiske aktivitet i arbejdet (bilag 1 spørgsmål 19). og mænd fordeler sig stort set ens, det vil sige at lige mange kvinder og mænd vurderer, at de fx har stillesiddende arbejde eller tungt og hurtigt arbejde. Alligevel oplever flere kvinder end mænd, at deres arbejde er hårdt (over på en skala fra 1-) og at arbejdet slider fysisk på dem, som vist i figur 17 og 18. Delkonklusion: Flere kvinder oplever, at deres arbejde slider fysisk på dem En større andel af kvinder i forhold til mænd vurderer deres arbejde som fysisk hårdt, dog med undtagelse af transportbranchen, hvor andelen der oplever dette er større for mænd Konklusioner om forskelle mellem kønnene i 3Fs sundhedsprojekt vurderer deres helbred bedre end kvinderne. Medarbejdere i rengøringsbranchen vurderer generelt deres helbred dårligere end de to øvrige brancher. ne har højere taljemål end mændene og dermed øget risiko for hjertekarsygdomme. Omvendt har mændene generelt højre blodtryk. Stort set lige mange kvinder og mænd blev i sundhedstjekket opfordret til at søge egen læge for yderligere undersøgelse. Mere end hver tredje medarbejder i rengøringsbranchen blev opfordret. Flere kvinder end mænd gjorde allerede før sundhedstjekket noget for deres helbred. Dette viste sig specielt på ryge- og kostområderne. Færre kvinder end mænd ryger og flere kvinder spiser på den måde, som Sundhedsstyrelsen anbefaler. Omvendt dyrker flere mænd motion - ikke mindst hård motion. På det psykiske arbejdsmiljøområde er mændene mere tilfredse end kvinderne. ne oplever i forhold til det fysiske arbejdsmiljø mere belastning, og flere synes, at arbejdet er fysisk hårdt samt at det slider mere fysisk. ne i rengøringsbranchen er generelt mere belastede end alle andre deltagere. Hermed er de væsentlige forskelle mellem kønnene vist ud fra data i Sundhedsprojektet. 16 Ulighed i Sundhed

17 Forskelle mellem de to tjek nes intention om at forbedre helbredet er steget gennem projektperioden, mens mændenes er faldet Antallet, der blev henvist til egen læge, er ved begge tjek højere for mænd end kvinder deltager i højere grad end mænd i tiltag på arbejdspladsen i særdelshed omkring sund kost på hold eller foredrag Flere mænd har forhøjet og stærkt forhøjet blodtryk og er moderat overvægtige Flere kvinder end mænd er svært overvægtige og har et forhøjet taljemål Flere kvinder end mænd har fået øget viden om kost og motion dyrker i højere grad end kvinder motionsidræt i mere end 4 timer om ugen En større andel af kvinder end mænd dyrker motionsidræt 2-4 timer om ugen ene har i højere grad end kvinderne flyttet sig i forhold til selvoplevet helbred Flere mænd end kvinder er stoppet med at ryge i projektperioden Andelen der spiser slik er faldet for mænd og steget for kvinder Bevægelsesniveauet har for kvindernes vedkommende ændret sig til det bedre mellem de to tjek, mens det for mændene er stort set uændret Den selvoplevede arbejdsevne er for begge køn steget i projektperioden I Sundhedsprojektet fik medarbejderne mulighed for at deltage i to tjek. Tabel 1 (Køn i tal) viser at 3371 medarbejdere deltog i begge tjek. Af disse var der 144 kvinder og 1827 mænd. I det følgende vises forskellene for tests og svar på spørgsmål mellem 1. og 2. sundhedstjek. Det er primært de områder hvor kvinder og mænd har flyttet sig mellem 1. og 2. runde, som vises. Resultater for kvinder illustreres med rødt og resultater for mænd med blåt. Først vises diagrammer om helbred, intention og sundhedstjek, dernæst sundhedsområderne motion, kost og rygning, og endelig vises de psykiske og fysiske arbejdsmiljø områder. Hvor køn er vores sundhed? 17

18 Selvvurderet helbred Vurdering af eget helbred anvendes i større befolkningsundersøgelser som indikator for et individs overordnede helbred. Derudover er det et godt supplement til andre helbredsmål. Figur 19 Spørgsmål: Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? Ved 2. sundhedstjek oplevede 3 % flere kvinder at deres helbred var godt eller virkelig godt Virkelig godt/ Godt 27 Nogenlunde 2 2 Dårligt/ Meget dårligt Figur Spørgsmål: Hvordan synes du, at dit helbred er alt i alt? % flere mænd oplevede ved 2. sundhedstjek at deres helbred var godt eller virkelig godt Virkelig godt/ Godt Nogenlunde 3 2 Dårligt/ Meget dårligt Figur 21 Spørgsmål: I hvor høj grad vil du gøre noget aktivt for at forbedre dit helbred? Flere kvinder vil aktivt gøre noget for at forbedre deres helbred ved 2. sundhedstjek, der var således flere i kategorien høj -7. Der er også lidt flere i kategorien lav 1-2, hvilket betyder, at man ikke har tænkt sig at gøre noget for helbredet. Det betyder, at nogle kvinder har flyttet sig fra at overveje (middel) at gøre noget for helbredet til enten at gøre noget (høj) eller til ikke at ville gøre noget (lav) Høj - 7 Middel 3-4 Lav Ulighed i Sundhed

19 Figur 22 Spørgsmål: I hvor høj grad vil du gøre noget aktivt for at forbedre dit helbred? Høj - 7 Middel 3-4 Lav 1-2 Der er ikke de helt store forandringer i mændenes intentioner om, at ændre deres helbred, men alt i alt vil færre mænd gøre noget for deres helbred ved 2 sundhedstjek. Delkonklusion: Flere kvinder og mænd oplever deres helbred som godt eller virkelig godt Andelen der aktivet vil gøre noget for at forbedre eget helbred er steget for kvinder men faldet for mænd. Sundhedstest I det følgende vises to af de sundhedstest som sygeplejerskerne foretog. Figur 23 Kolesterol Normalt Figur 24 Kolesterol 32 Let forhøjet Moderat forhøjet 4 7 Svært forhøjet Færre kvinder havde ved 2. sundhedstjek et kolesteroltal 4 indenfor kategorien normal. Dette billeder ses også for mændene, men forskellen er, at en del flere kvinder har fået svært forhøjet ved 2. sundhedstjek. Den vigtigste henvisningsårsag for begge køn er kolesteroltallet Normalt 32 Let forhøjet 13 Moderat forhøjet 4 4 Svært forhøjet Færre mænd har et normalt kolesteroltal ved 2. sundhedstjek. Dette fald gælder også for kvinderne i Sundhedsprojektet. Langt de fleste mænd, der blev opfordret til at søge egen læge, blev henvist på grund af forhøjet kolesteroltal. 4) Kolesteroltallet er opgjort efter hjerteforeningens anbefalinger. Hvor køn er vores sundhed? 19

20 Figur Blodtryk ne havde oftere normalt blodtryk end mænd, og ved 2. sundhedstjek havde endnu flere kvinder normalt blodtryk, og nok så vigtigt havde færre stærkt forhøjet blodtryk Normalt Forhøjet Stærkt forhøjet Flere mænd havde et normalt blodtryk ved tjek 2. Figur 26 Blodtryk Delkonklusion: 38 Normalt Forhøjet Stærkt forhøjet 8 ene har et lidt bedre kolesteroltal end kvinderne, men begge køn har et forringet tal ved 2. sundhedstjek. ne har et noget bedre blodtryk end mændene, men begge køn har et bedre blodtryk ved tjek 2. Fysisk aktivitet Figur 27 Spørgsmål: Dyrker du motion? Motionsidræt dyrker motion i mindre grad end mænd, men i løbet af Sundhedsprojektet begyndte flere kvinder at dyrke motionsidræt. Hele % flere var begyndt at dyrke motionsidræt ved 2. sundhedstjek Over 4 'mer 'mer om ugen 37 Under 2 'mer Dyrker ikke denne ak'vitet Ulighed i Sundhed

21 Figur 28 Spørgsmål: Dyrker du motion? Motionsidræt Over 4 'mer 'mer om ugen Under 2 'mer Dyrker ikke denne ak'vitet En del af mændene i Sundhedsprojektet dyrkede allerede motion, ved 2. sundhedstjek. Der ses dog en mindre stigning og flere dyrker motionsidræt et antal timer om ugen. Figur 29 Spørgsmål: Dyrker du motion? Hård motion Over 4 'mer 2-4 'mer om ugen 7 8 Under 2 'mer 87 8 Dyrker ikke denne ak'vitet Den samme tendens se i forhold til kvinder, som dyrker hård motion, om end i mindre grad. Lidt flere kvinder dyrkede ved 2. sundhedstjek hård motion. Figur Spørgsmål: Dyrker du motion? Hård motion Over 4 'mer 'mer om ugen Under 2 'mer 7 72 Dyrker ikke denne ak'vitet For kategorien hård motion ses der også for mænd en fald i andelen, der ikke dyrker denne aktivitet. Ved 2. sundhedstjek blev medarbejderne yderligere spurgt, om de gennem det seneste år, havde fået mere viden om motion og om de oplevede deres motionsvaner var bedre. Hvor køn er vores sundhed? 21

22 Motion Figur 31 Øget viden om motion Ved 2. sundhedstjek oplevede 23 % af kvinderne, at de havde fået en øget viden om motion. Det samme gjorde sig gældende for 22 % af mændene, så på dette område adskiller kønnene sig ikke umiddelbart fra hinanden. 14% 63% 23% Ja Nej Ved ikke 12% 66% 22% Ja Nej Ved ikke Figur 32 Bedre motionsvaner 33 % af kvinderne oplevede, at deres motionsvaner var bedre ved 2. sundhedstjek, hvilket er en større andel end for mændene, hvor det var 28 % der oplevede at have fået bedre motionsvaner. % 7% 33% Ja Nej Ved ikke 8% 64% 28% Ja Nej Ved ikke Her viser billedet at kvinderne har flyttet sig mere end mændene fra 1. til 2. sundhedstjek, dog har mændene et forspring på motionsområdet. For begge køn gælder det, at de var mere aktive ved 2. sundhedstjek samt at de oplevede deres viden om motion og motionsvaner forbedret. Delkonklusion: For både kvinder og mænd ses en stigning i andelen der dyrker motion et antal timer ugentligt. Ved begge køn er det en femtedel der har fået øget viden om motion. Flere kvinder end mænd oplever at have bedre motionsvaner ved 2. sundhedstjek. 22 Ulighed i Sundhed

23 Rygning Som det fremgår af tidligere afsnit, så ryger kvinderne mindre end mændene. I det følgende illustreres hvorledes de to køn har flyttet sig mellem de to sundhedstjek. Figur 33 Antal rygere Ja, dagligt Af og -l Har røget -dligere Har aldrig røget 3 % kvinder, som røg dagligt, var stoppet ved 2. sundhedstjek. Figur 34 Antal rygere Ja, dagligt Af og -l Har røget -dligere Har aldrig røget 4 % af mænd som røg dagligt var stoppet med at ryge ved 2. sundhedstjek. Ved 2. sundhedstjek ses der stadig en stor andel, der ønske at stoppe med at ryge for både kvinder og mænd. Figur 3 Ønsker du at stoppe med at ryge? 37% 27% 36% Ja Nej Ved ikke 29% Ja 41% Nej % Ved ikke 36 % af de kvinder, der røg ved 2. sundhedstjek, ønskede at stoppe med at ryge. Det drejer sig både om de kvinder, der ryger dagligt og dem, der ryger af og til. Til sammenligning ønskede 41 % af de mænd, der ved 2. sundhedstjek stadig røg, at stoppe. Delkonklusion: For både kvinder og mænd ses et fald i andelen, der ryger dagligt Flere mænd end kvinder ønsker ved 2. sundhedstjek at stoppe med at ryge Hvor køn er vores sundhed? 23

24 Kost ne i Sundhedsprojektet spiser mere efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer (de 8 kostråd) end mændene gør. Ved 2. sundhedstjek spiser kvinderne endnu mere i den retning. ene har ikke på samme måde som kvinderne forbedret deres kostvaner. ne i Sundhedsprojektet spiste allerede ved 1. sundhedstjek oftere grøntsager end mændene. Ved 2. sundhedstjek spiser de endnu oftere grøntsager. Det samme gælder for frugt og fedtfattige madvarer, mens de i endnu sjældnere tilfælde end mændene spiser fastfood. Figur 36 Spørgsmål: Hvor ofte spiser du forskellige grøntsager rå og/eller tilberedte? Dagligt gange gange 4 4 Sjældnere end hver uge Figur 37 Spørgsmål: Hvor ofte spiser du forskellige grøntsager rå og/eller tilberedte? Flere mænd spiste grøntsager dagligt ved 2. sundhedstjek, og færre spiste grøntsager sjældnere end hver uge. Det samme gælder for frugt og fedtfattige madvarer, mens de spiste fastfood sjældnere Dagligt 3-4 gange gange 8 Sjældnere end hver uge Figur 38 Spørgsmål Hvor ofte spiser du slik, is, chokolade, kager, sodavand/saft med sukker? Ved 2. sundhedstjek spiser kvinderne lidt sjældnere sukkerholdige fødevarer Dagligt gange gange 1 17 Sjældnere end hver uge I spørgeskemaet ved tjek 2 spørges medarbejderne om de har øget deres viden om kost det seneste år og om de har fået bedre kostvaner i samme periode. 24 Ulighed i Sundhed

25 Figur 39 Spørgsmål: Hvor ofte spiser du slik, is, chokolade, kager, sodavand/ saft med sukker? Dagligt gange gange Sjældnere end hver uge Færre mænd spiser sukkerholdige fødevarer dagligt ved 2. sundhedstjek. I spørgeskemaet ved 2. sundhedstjek blev medarbejderne spurgt om de har øget deres viden om kost det seneste år og om de har fået bedre kostvaner i samme periode. Figur Øget viden om kost 1% 3% Ja Nej 16% 32% Ja Nej 3 % af kvinderne oplever at deres viden om kost er øget ved 2. sundhedstjek. Der er lidt flere kvinder end mænd (32 %), som oplever at deres viden om kost er øget. % Ved ikke 2% Ved ikke Figur 41 Bedre kostvaner 13% 1% 36% Ja Nej Ved ikke 13% 3% 34% Ja Nej Ved ikke 36 % af kvinderne oplevede ved 2. sundhedstjek at deres kostvaner var blevet bedre det seneste år. Også her er det i højere grad kvinderne end mændene (34 %) som oplever dette. Delkonklusion: For både kvinder og mænd ses en bevægelse mod sundere kostvaner, dog med forskel på de to køn Ved begge køn er det mindst en tredjedel der har fået øget viden om kost og bedre kostvaner Hvor køn er vores sundhed?

26 Arbejdsmiljø ved to sundhedstjek Der er små forandringer i kvindernes oplevelse af deres psykiske arbejdsmiljø mellem de to tjek. Generelt er de lidt mindre tilfredse med flere områder ved 2. sundhedstjek undtagen i forhold til samarbejde med og tillid fra kollegerne. Her under vises et diagram som fortæller kvindernes tilfredshed med anerkendelse af deres arbejde. Der er små forandringer i mændenes oplevelse af deres psykiske arbejdsmiljø mellem de to tjek. Generelt er de lidt mindre tilfredse med flere områder ved 2. sundhedstjek. Her under vises et af diagrammerne på området anerkendelse. Figur 42 Spørgsmål: Oplever du, at man bliver anerkendt for et godt stykke arbejde? Færre kvinder er ved 2. sundhedstjek tilfredse med den anerkendelse de får for deres arbejdsindsats I meget I høj grad Delvist høj grad I ringe grad I meget ringe grad Figur 43 viser at færre mænd oplever at blive anerkendt for et godt stykke arbejde. De andre områder indenfor psykisk arbejdsmiljø, indflydelse, samarbejde og tillid har ikke ændret sig markant. Figur 43 Spørgsmål: Oplever du, at man bliver anerkendt for et godt stykke arbejde? I meget I høj grad Delvist høj grad I ringe grad 4 6 I meget ringe grad Flere kvinder oplever i høj grad, at arbejdet er blevet fysisk hårdere ved 2. sundhedstjek. Figur 44 Spørgsmål: Hvor fysisk hårdt opfatter nu normalt dit nuværende arbejde? Let Middel 4- Middel 6-7 Hårdt 8-26 Ulighed i Sundhed

27 Figur 4 Spørgsmål: Hvor fysisk hårdt opfatter nu normalt dit nuværende arbejde? Let Middel 4- Middel 6-7 Hårdt 8- Flere mænd oplever ved 2. sundhedstjek, at arbejdet er blevet fysisk hårdere. På skalaen fra 1-, hvor er meget hårdt arbejde, er 9 % af mændene flyttet fra eller der under til 6 eller derover. Delkonklusion: ene var ved tjek 1 lidt mere tilfredse med den anerkendelse, de fik for deres arbejdsindsats, ved tjek 2 var de mere utilfredse end kvinderne, selv om kvinderne også var blevet mindre tilfredse ne oplevede i meget højre grad end mændene, at arbejdet var fysisk hårdt. Ved 2. sundhedstjek var forskellen mellem kønnene øget endnu mere. Hvor køn er vores sundhed? 27

28 Fordeling af køn på arbejdspladser og i sundhedsudvalg Som tidligere nævnt arbejdede sundhedsudvalgene på arbejdspladserne med at igangsætte tiltag imellem de to sundhedstjek. Derfor er sundhedsudvalgenes kønssammensætning vigtige at se nærmere på i forhold til de tiltag som blev planlagt. Ydermere er det interessant om kønsfordelingen i udvalgene havde sammenhæng med kønsfordelingen på arbejdspladsen i øvrigt. I tabel herunder er arbejdspladser listet op som M eller K arbejdspladser. Først er der set på fordeling af køn på arbejdspladsen og dernæst i arbejdspladsens sundhedsudvalg. De steder, hvor der var en overrepræsentation (mere end %) af enten kvinder eller mænd i sundhedsudvalget i forhold til arbejdspladsen, er oplistet i tabellen. Tallene i tabellen beskriver antal indsatser på områderne og R=rygestop indsats. M er arbejdspladser med overtal af mænd i sundhedsudvalget i forhold til kønsfordelingen på arbejdspladsen og K er overtal af kvinder. Tabel Sundhedsudvalg fordelt på køn og indsatser Sundhedsudvalg Arbejdspladser Sport og motion Sund mad Vægttab Arbejdsmiljø Andet M R M M3 4 2 M M K R K R K K K K R To områder ser ud til at være forskellige i forhold til køn. Indsatser på området vægttab ser ud til at være 4 gange hyppigere på arbejdspladser, hvor kvinderne er i overtal i sundhedsudvalget i forhold til kønsfordelingen på arbejdspladsen. På området andet (andre typer indsatser) herunder rygestopkurser er der også forskel. Resultatet er stort set det samme nemlig, at der oftere (mellem 3-4 gange) er indsatser på disse områder, når kvinderne er i overtalt i sundhedsudvalget i forhold til kønsfordelingen på arbejdspladsen. Indsatserne under Andet kan være alt fra formidling af resultater fra projektet til sociale arrangementer. I begyndelsen af projektet blev der uddannet mindst to sundhedsambassadører på hver arbejdsplads. Langt de fleste af disse sad i sundhedsudvalget. Uddannelsen faldt i to dele et kursus og en konference. På sundhedsambassadørkursus 1 deltog 113 medarbejdere 69 var kvinder (61 %). På sundhedsambassadørkursus 2 (konferencen 12) deltog 88 medarbejdere 32 var kvinder (36 %). Der var således langt færre kvinder på sundhedsambassadørkursus 2. Sundhedsudvalgene blev opfordret til at sende de samme til kursus 2, der var en forlængelse af kursus 1, men det er ikke sket i flere tilfælde. 28 Ulighed i Sundhed

29 Resultater af Sundhedstjek 2 For kvinderne gælder det, at de i lidt højere grad end mændene oplever ændrede vaner og øget viden i forhold til kost og motion. ne har endvidere øget intention om at gøre noget ved deres helbred. Det er også i højere grad kvinder, som angiver at have deltaget i de aktiviteter, arbejdspladserne har igangsat. For eksempel angiver 11 % af kvinderne, at de har deltaget i motionsaktiviteter, mens tallet er 6 % for mændene. % af kvinderne har deltaget på hold omkring sund kost og 3 % af mændene. Ganske få har deltaget på rygestophold, men også her med overtal af kvinder (lidt over 2 %) i forhold til mænd (lidt under 1 %). Den aktivitet, hvor de to køn har tilnærmelsesvis samme deltagelse er kost i kantinen, hvor 9 % af kvinderne har benyttet sig af dette og 7 % af mændene. ene har flyttet sig mere end kvinderne i forhold til selvvurderet helbred (for kvinder 2 procentpoint for mænd 6 procentpoint). Det samme viser sig i forhold til rygere, der er færre dagligrygere ved 2. sundhedstjek og i højere grad mænd (der var ca. 16 % færre kvindelige rygere og omkring % færre mandlige). ene røg i forvejen mere end kvinderne og nærmer sig derfor dette niveau. Mange medarbejdere blev ved 1. sundhedstjek opfordret af sygeplejerskerne til at opsøge egen læge. 722 mænd (21 % af alle mænd) blev henvist og 12 kvinder ( %). Af disse valgte 184 kvinder og 194 mænd af følge sygeplejerskens råd og opsøge egen læge. Hos egen læge blev nogen sat i direkte medicinsk behandling, nogen kom i observation (dvs. regelmæssig tjek for værdier), andre fik anbefalinger om livsstilsændringer og for andre igen vurderede lægen, at der ikke var behov for at gøre noget. For nogle personer valgte lægen mere end ét tiltag. Med udgangspunkt i de der opsøgte egen læge er tallene i tabel 11 kolonne: Konkret behandling udregnet Resultatet af henvisningen for mænd og kvinder er vist i tabellen herunder. Tabel 11 andel af henvisninger til egen læge fordelt på køn og behandling LÆGE EFTER 1. TJEK Behandling Alle deltagere Konkret behandling Konkret behandling I alt x 194 x Medicinsk % % Observation % 77 % Livsstilsændring % 87 4 % Intet 91 6 % 3 18 % Tabel 11 viser umiddelbart, at kvinder hyppigere kom i behandling, men dette skyldes at en større procentdel kvinder valgte at opsøge egen læge. Af de mænd, der blev henvist ved 1. sundhedstjek og som også deltog i 2. sundhedstjek, valgte 3 % at opsøge egen læge. For kvindernes vedkommende var dette tal 62 %. Hvor køn er vores sundhed? 29

30 Om Projekt Ulighed i Sundhed Der er allerede i dag viden om, at kortuddannede risikerer et liv, der er knap så sundt, godt og langt, som det længere uddannede lever. Det skyldes både livsstil, stressede levevilkår, dårligt arbejdsmiljø med mere. Ulighed i sundhed tager udgangspunkt i at give den enkelte et sundhedstjek og samtidig sørge for, at arbejdspladsen som fællesskab løfter og forbedrer rammerne for sundhed og arbejdsmiljø. Dette arbejde fremmes ved, at 3F har tæt kontakt og kendskab til målgruppen. Tanken er, at arbejdet med sundhed skal blive en naturlig del af arbejdspladsens forandringsprocesser i fremtiden. Det er vigtigt, at arbejdet er forankret i de formelle fora på arbejdspladsen. Forankring i for eksempel arbejdsmiljø- eller samarbejdsorganisationen vil give bedre mulighed for at fortsætte tiltag og forbedre rammerne. Indhold af sundhedstjekket Medarbejderne udfyldte et spørgeskema, før de blev sundhedstestet af sygeplejersker fra Falck Healthcare. I skemaet blev der stillet spørgsmål om livsstil, for eksempel om kost, motion, rygning og alkoholvaner. I forhold til arbejdsmiljøet blev der spurgt ind til fysisk og psykisk slid, stress, arbejdsevne, oplevelsen af jobbet og virksomhedens sociale kapital. For at hjælpe sundhedsudvalgene på arbejdspladserne blev der spurgt ind til, hvilke aktiviteter medarbejderne var interesserede i at arbejde videre med. Det kunne være i forhold til sund kost, motion og bevægelse. Men også arbejdsmiljøet - tempo, tillid, retfærdighed og samarbejde. Ved selve tjekket hos sygeplejersken måles blodtryk, blodsukker, kolesterol, BMI, taljemål og lungefunktion. Sygeplejersken havde minutter til målinger og samtale med den enkelte. Med sygeplejersken drøftes målinger, der eventuelt ligger uden for normalen, og medarbejderne vejledes om for eksempel små ændringer i hverdagen, der kan forbedre sundheden. Sygeplejersken kiggede også på medarbejderens spørgeskema. Hvis der er noget i forhold til livsstil eller arbejdsmiljø, som kan ændres for at støtte mere sundhed og trivsel, blev dette kort drøftet. Hvem deltog i projektet Projektets 3 arbejdspladser (49 ved 2. tjek) var primært blevet udvalgt af den lokale 3Fafdeling. Herefter er ledelse og medarbejdere blevet forespurgt om deres interesse i at deltage i et sundheds- og trivselsprojekt. Langt den største del af de arbejdspladser, der blev spurgt, takkede ja. Tilbuddet gjaldt brancherne rengøring, transport og industri. Selv om der kun er tale om tre overordnede brancher, så er der stor forskel på arbejdspladserne. Rengøringen kan deles i offentlig og privat. Transport rummer både arbejde som chauffør, lager og medarbejdere på vaskeri. Industri kan både være industri med fysisk tungt arbejde og industri med mere ensidigt gentaget arbejde. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der er tale om velfungerende arbejdspladser i Danmark, som efter henvendelse selv har valgt at deltage. Man kan derfor have en frygt for, at resultaterne fra Sundhedstjek 1, både hvad angår sundhed og arbejdsmiljø, ligger i den bedre ende af andre tilsvarende arbejdspladser. 1) Er det antal, man i projektet har kendeskab til, der opsøgte egen læge fra 48 af arbejdspladserne. Ulighed i Sundhed

Transport Alle 1. & 2. tjek

Transport Alle 1. & 2. tjek Transport Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 1 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data

Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Rengøringen Odsherred Sundhedstjek 1 & 2 samlede data Februar 13 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 49 arbejdspladser... 4 Hvordan har I styrket sundhed og trivsel på arbejdspladserne?... Arbejdsmiljø

Læs mere

Industri - Alle 1. & 2. tjek

Industri - Alle 1. & 2. tjek Industri - Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på industri arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel...

Læs mere

Rengøring Alle 1. & 2. tjek

Rengøring Alle 1. & 2. tjek Rengøring Alle 1. & 2. tjek 1 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 9 arbejdspladser... 4 Hvordan har arbejdspladserne styrket sundhed og trivsel mellem tjekkene?... Arbejdsmiljø - trivsel... 8 Motion

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt. Evaluering af Projekt Ulighed i sundhed

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt. Evaluering af Projekt Ulighed i sundhed Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt Evaluering af Projekt Ulighed i sundhed Indhold Arbejdspladsen kan være en god sundheds-arena 3 3F ernes sundhedsmål frem til

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sundhedstjek 1 samlede data

Sundhedstjek 1 samlede data Sundhedstjek 1 samlede data Sundhedstjek i Fagligt Fælles Forbund Februar 2012 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel på 53 arbejdspladser... 4 Hvordan styrkes sundhed og trivsel på arbejdspladsen?...

Læs mere

Sundhedstjek 1 alle data

Sundhedstjek 1 alle data Sundhedstjek 1 alle data Sundhedstjek i Fagligt Fælles Forbund 2012 Indholdsfortegnelse Sundhed og trivsel foreløbig oversigt... 4 Hvordan styrker I sundhed og trivsel på arbejdspladsen?... 4 Vægttab...

Læs mere

Midtvejs status Projekt Ulighed i sundhed Sundhedstjek 1

Midtvejs status Projekt Ulighed i sundhed Sundhedstjek 1 Midtvejs status Projekt Ulighed i sundhed Sundhedstjek 1 Indhold Ulighed i sundhed kan og skal forebygges... 3 Derfor blev projektet til... 5 Resultater fra Sundhedstjek 1.... 6 Kort status... 6 Alle tilbudt

Læs mere

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Sundt arbejdsliv Sundt liv Peter Hamborg Faarbæk Sundhedspolitisk konsulent, 3F Mit oplæg Hvad er 3F Generelt om et større sundhedsprojekt Projektets arbejde med Alkohol 3F s generelle arbejde med Alkohol

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 Baggrund og resultater En vigtig sag for 3F 3Fere forlader arbejdsmarkedet før andre pga. nedslidning, svær sygdom og for tidlig død. De trues mere

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013

Forum for Mænds Sundhed. Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed. MSSM August 2013 Forum for Mænds Sundhed Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F, ulighed i sundhed MSSM August 2013 Ulighed i sundhed - helt kort Kort uddannet mand (det samme for kvinder men i mindre målestok) Stor risiko

Læs mere

Sundhedsundersøgelse

Sundhedsundersøgelse Sundhedsundersøgelse Hovedkonklusioner Virksomhedens kostordninger: 73 af deltagerne har en kostordning gennem arbejdspladsen. Frugt- og kantineordning er de mest benyttede. Jo flere ansatte virksomheden

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012

Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012 Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012 Agenda > KRAMS > Kort gennemgang af sundhedstjek > Resultat af sundhedssamtalerne > Indsatsområder >Kost >Rygning >Alkohol >Motion >Stress KRAMS 5 veje til en sundere

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Faktaark om social kapital 2014

Faktaark om social kapital 2014 Ref. KAB/- Faktaark om social kapital 2014 12.06.2015 Indhold Baggrund: Hvad er social kapital?...2 Social kapital opdelt efter sektor...4 Social kapital opdelt efter køn...5 Sammenhæng mellem social kapital,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk

Sundt arbejdsliv Sundt liv. Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk Sundt arbejdsliv Sundt liv Fra 3Fs projekt Ulighed i sundhed - et projekt støttet af Forebyggelsesfonden Peter Hamborg Faarbæk Sundhedsprojektets to ben Individuelt sundhedstjek for alle medarbejdere (resultatet

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder?

Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Stemmer din reelle alder overens med din biologiske alder? Der kan nemt være forskel på den alder din fødselsattest viser og kroppens tilstand. Vores generelle kost, drikkevaner samt levevis kan enten

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer

Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer 8. juli 2016 Forebyggelse af arbejdsmiljøproblemer Der er en sammenhæng mellem og medlemmernes trivsel samt fysiske og psykiske sundhed. Det viser en undersøgelse, som FOA har udført blandt sine medlemmer.

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet

Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet Peter Hamborg Faarbæk Projektleder i 3F - Ulighed i sundhed Henrik Skaksen Tillidsrepræsentant på Bislev mejeri, Arla Ulighed i sundhed Kongres 2007 Vi skal

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder

Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA Kampagne og Analyse 12. juni 2013 Det siger FOA-medlemmer om stemningen på deres arbejdsplads, herunder sladder FOA har i perioden 26. april-6. maj 2013 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte)

Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser (virksomheder med mindst 10 ansatte) Notat om undersøgelse af sundhedsfremmeordninger på danske arbejdspladser 2005. (virksomheder med mindst 10 ansatte) 1 Hovedresultater vedrørende sundhedsfremmeordninger generelt Næsten alle virksomheder

Læs mere

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn

Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn 4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb

Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Mini-analyse af deltagernes sundhedsudvikling ved deltagelse i gruppeforløb og individuelle forløb Fra marts 2012 til oktober 2015 er der gennemført 9 gruppeforløb med i alt 51 deltagere heraf stoppede

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Idékatalog. Få en sund hverdag - på arbejde og derhjemme

Idékatalog. Få en sund hverdag - på arbejde og derhjemme Idékatalog Få en sund hverdag - på arbejde og derhjemme Vil din arbejdsplads gerne sætte sundhedsog trivselsprojektet i gang med et fælles arrangement for alle på arbejdspladsen? Eller arbejde med motivation

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010

Sundhedsprofil Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Sundhedsprofil 2013 Indhold og opmærksomhedspunkter ved sammenligning af resultater med sundhedsprofilen 2010 Formål Præsentation af nye spørgsmål i profilen 2013 Hvordan opgøres spørgsmålene? Tolkning

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 TRIVSELSUNDERSØGELSE 2013 Samlet for hele Kommunen ForebyggelsesCentret Rapporten er udarbejdet af Mette Christiansen og Mikael B. Ernstsen for Langeland Kommune. Eventuelle spørgsmål bedes rettet til

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn

9. DE UNGES SUNDHED. I kapitlet beskrives udviklingen i unges sundhedsvaner ud fra seks vinkler: Rygning Alkohol Fysisk aktivitet Kost Overvægt Søvn 9. DE UNGES SUNDHED I dette kapitel beskrives udviklingen i sundhedsvaner blandt etnisk danske unge i aldersgruppen 16-24 år, idet der sammenlignes med data fra Hvordan har du det? fra 2010. Unge under

Læs mere

Dagplejen. Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 1

Dagplejen. Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 1 Dansk Firmaidrætsforbund E-opinion Side 1 Introduktion I denne rapport præsenteres resultaterne for spørgeskemaundersøgelsen SundhedsIndex, gennemført i i perioden 23.9.14-1.1.14. Undersøgelsen er gennemført

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE SOCIAL Måling af Social Kapital 2015

BALLERUP KOMMUNE SOCIAL Måling af Social Kapital 2015 Ballerup Kommune beelser: 3.355 BALLERUP KOMMUNE SOCIAL KAPITAL E2015 Her har du resultatet af målingen af den sociale kapital på din arbejdsplads i september 2015. Rapporten er det naturlige udgangspunkt

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme

Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Arbejdstilsynets dialog med virksomhederne om sundhedsfremme Instruks IN 18-18 Arbejdsmiljøemne: Generelle instrukser uden arbejdsmiljøemne Ansvarlig enhed: AFC, 4. kontor Ikrafttræden: 1. januar 2015

Læs mere

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11

Mobning blandt psykologer... 3. Hvem er bag mobning... 8. Mobning og sygefravær... 9. Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 1 Indhold Mobning blandt psykologer... 3 Hvem er bag mobning... 8 Mobning og sygefravær... 9 Mobning og det psykiske arbejdsmiljø... 11 Konflikter blandt psykologer... 11 Konflikter fordelt på køn og alder...

Læs mere

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt...

Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen Mobning blandt bibliotekarer Mobning køn Mobning aldersfordelt... 1 Indhold Mobning, konflikter og skænderier på arbejdspladsen... 3 Mobning blandt bibliotekarer... 3 Mobning køn... 4 Mobning aldersfordelt... 5 Mobning i det offentlige og private... 5 Mobning oplevet

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere