Kina på toppen af verdensøkonomien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kina på toppen af verdensøkonomien"

Transkript

1 D Indsigt Nummer 8. februar 8 Kina på toppen af verdensøkonomien af chefkonsulent hans uldall-poulsen, 8 Kommunal synergi udebliver Forventningen til de nye større kommuner var, at de skulle spare på administration. Men det er ikke sket. Tværtimod viser ny DI-analyse, at kommunerne i 8 budgetterer med at bruge 1, mia. kr. mere på administration, hvilket svarer til en tredjedel af den samlede udgiftsstigning. Høj skat holder højtuddannede kvinder udenfor Højtuddannede danske kvinder arbejder kun 8 timer om ugen. Det er en time mindre end danske kvinder med en mellemlang uddannelse. Afskaffelse af top- og mellemskatten vil øge arbejdstiden med næsten tre timer, og bringe de højtuddannede kvinders arbejdstid op på højeste europæiske niveau. Med udsigt til et overskud på mere end 38 mia. USD i år har Kina uden sammenligning det største overskud på handel i verden. Kina har indtil videre været meget passiv i forhold til at placere overskuddet som investeringer i udlandet. Tilbageholdenheden koster i øjeblikket Kina ca. mia. USD om året, og meget tyder derfor på, at de kinesiske investeringer i udlandet vil vokse kraftigt de kommende år. En kinesisk udviklingsstrategi baseret på tiltrækning af udenlandsk kapital og en undervurderet valutakurs har givet anledning for et eksportmirakel uden sidestykke. Inden for de seneste tre år er den kinesiske eksport mere end fordoblet, og Kina opnåede i 7 en historisk verdensrekord i overskud på handel med udlandet. Det kinesiske betalingsbalanceoverskud er hidtil mere eller mindre direkte blevet vekslet til passive reserver. Næsten en fjerdedel af verdens internationale valutareserver kan i dag henføres til de kinesiske myndigheder, og med udsigt til et betalingsbalanceoverskud på 38 mia. USD i 8 er der ikke udsigt til, at denne andel vil falde lige foreløbig. Tværtimod. Massiv t betalingsbal anceoverskud sk aber store internationale reserver Kinesiske valutareserver, mia. USD Kilde: IMF og DI, 8 Reserver Akkumuleret overskud på betalingsbalancen indsigt.di.dk Velstand og ejerskab går hånd i hånd Trods den kraftige stigning i Kinas betydning for den globale økonomi og en massiv opbygning af passive reserver er de aktive kinesiske investeringer i udlandet fortsat meget begrænset. Den kinesiske ejerandel for så vidt angår direkte investeringer i udlandet har

2 ikke rykket sig de seneste 1 år, og kinesiske investorer tegner sig derfor fortsat kun for ca. en halv procent af verdens udgående FDI. I finansiel sammenhæng fungerer Kina derfor i øjeblikket i højere grad som bank end som investor. Kinesiske investeringer er i dag kun på niveau med Østrig Den meget begrænsede investeringsaktivitet kan i vid udstrækning forklares med udgangspunkt i landets udviklingsniveau og en kraftig regulering af den finansielle sektor 1. Men selv når man tager disse forhold i betragtning, er investeringsaktiviteten overraskende lav i lyset af, at mere end 1 pct. af verdens produktion i dag finder sted i Kina, og at landet råder over verdens største valutareserver. De kinesiske investeringer i udlandet er faktisk ikke større end de østrigske til trods for, at økonomien er ca. 1 gange så stor. Det økonomiske verdensbillede under forandring Kinas andel af verdens produktion, handel og udenlandske investeringer (pct.) Produktion Eksport Investeringer (FDI) Anm. Investeringer er angivet som beholdning af direkte investeringer i udlandet, handel omfatter summen af import og eksport, mens produktion er opgjort ved købekraftskorrigeret BNP Kilde: UNCTAD, IMF og DI, 8 Meget tyder derfor på, at Kinas øgede betydning for den globale økonomi hvad angår produktion og handel før eller siden også vil give anledning en øget betydning i forhold til kontrollen over verdens ressourcer. Velstandsskabelse og ejerskab må i sagens natur gå hånd i hånd. Store kinesiske tab på tilbageholdenhed Kinesernes vil have mere aktiv investeringsstrategi De kinesiske myndigheder råder i øjeblikket over internationale valutareserver til en værdi af ca. 1. mia. USD, og den passive forvaltning af disse reserver er forbundet med enorme offeromkostninger. Den seneste års kraftige kapitaltilstrømning til de vestlige lande fra lande som Kina, Rusland og ikke mindst oliestaterne i Mellemøsten har presset afkastet på de risikofrie investeringer som statsobligationer i helt bund. Merafkastet ved en mere aktiv investeringsstrategi er derfor ganske betydeligt, og det kinesiske 1 Hertil kommer, at de tætte økonomiske bånd mellem Kina og USA har givet de kinesiske myndigheder et selvstændigt motiv til at understøtte udviklingen i amerikansk økonomi gennem erhvervelse af amerikanske statsobligationer.

3 velfærdstab af den passive formueforvaltning kunne i 6 opgøres til ca. mia. USD. En kinamands chance Eftersom Kina må formodes at bibeholde et massivt overskud på deres betalingsbalance i de næste mange år, vil dette tal nemt kunne blive langt større. Kinesernes incitament til at opsøge en mere aktiv investeringsstrategi bliver derfor stadig større. I dette lys er det ikke overraskende, at EIU 3 i deres seneste prognose for udviklingen i verdens internationale investeringer forventer en femdobling af kinesernes investeringer i udlandet i perioden Kinas investeringer i udl andet vil vokse voldsomt i de kommende år Direkte investeringer i udlandet, akkumuleret outflow (mia. USD) Kilde: Economist og UNCTAD Ny statslig investeringsfond skal bringe investeringerne op Etableringen af den statslige investeringsfond China Investment Corporation i efteråret 7 tyder på, at udviklingen er godt i gang. Fonden har til formål at sikre en højere forrentning af de kinesiske valutareserver og rådede ved etableringen over midler for mia. USD godt dobbelt så meget som kinesernes nuværende beholdning af FDI. Men udsigten til en øget kinesisk investeringsaktivitet skal ikke kun ses i lyset af fremkomsten af de nye statslige investeringsfonde. Kina har allerede i dag virksomheder i Fortune Global med en samlet omsætning på 7 mia. USD svarende til den årlige produktion i et land som Australien. Den fortsatte udvikling i disse virksomheder kombineret med de øvrige kinesiske virksomheders stadig større internationale engagement og den igangværende liberalisering af de finansielle markeder vil ganske givet øge de kinesiske virksomheders investeringer i udlandet i de kommende år. Kilde: McKinsey Quaterly, december 7 3 Economist Intelligence Unit 3

4 Farvel til samlebåndene Kinas synes hermed færdig med blot at være globalt samlebånd. I fremtidens verden vil Kina i stigende grad optræde som bank og investor og dermed en fuldt integreret del af den globale økonomi. Kina har allerede mange store multinationale selskaber 1. USA. Japan 3. Frankrig. Tyskland. Storbritannien 6. Kina 7. Canada 8. Sydkorea 9. Holland 1. Schweiz 1. Indien 18. Brasilien. Rusland. Danmark Antal virksomheder i Fortune Global Kilde: Fortune 7

5 Kommunal synergi udebliver af chefkonsulent steen nielsen, Forventningen til de nye større kommuner var, at de skulle spare på administration. Men det er ikke sket. Tværtimod viser ny DIanalyse, at kommunerne i 8 budgetterer med at bruge 1, mia. kr. mere på administration, hvilket svarer til en tredjedel af den samlede udgiftsstigning. De nye kommuner er netop gået ind i deres andet år. Under valgkampen kom det frem, at kommunerne øger serviceudgifterne mere end aftalt med regeringen. Denne artikel går mere i dybden med, hvad kommunerne vil bruge flere penge på i 8, og om de sammenlagte kommuner er begyndt at høste de ventede synergieffekter. De kommunale serviceudgifter stiger med, mia. kr. i budgettet for 8 i forhold til budget 7 målt i fast pris- og lønniveau. Dermed overskrides kommuneaftalen mellem KL og regeringen med knap 1 mia. kr., idet der var aftalt en stigning på,8 mia. kr., og der tages højde for, at kommunerne er blevet pålagt flere opgaver siden sidste år. Flere penge til rådhusene Den største udgiftsstigning går til mere administration. En tredjedel af stigningen i serviceudgifterne, 1, mia. kr., skal bruges på administration. Det er overraskende i betragtning af, at kommunalreformen giver mulighed for sammenlægning af fællesudgifter og potentiale for effektiviseringer 1. Administrationsudgifterne stiger kraftigst Ændring i kommunale serviceudgifter fra budget 7 til budget 8 (8 PL), hele landet Mio. kr Administration Sociale opg. Sundhed og beskæftigelse Undervisning Byudvikling, og kultur bolig og miljø Anm.: Der er korrigeret for ændret kontering af tjenestemandspensioner Transport og infrastruktur Kilde: DI-beregninger på grundlag af Danmarks Statistik, 8 Den næststørste udgiftsstigning er afsat til sociale opgaver og beskæftigelse. Det er helt på linie med den seneste kommuneaf- 1 En mindre del af stigningen i administrationsudgifterne kan forklares ved opbygningen af ekstra lønpuljer i 8, som i et vist omfang skal bruges på andre udgiftsområder. Men selv hvis der ses bort fra dette, stiger administrationsudgifterne med omkring 1 mia. kr.

6 tale, der både indeholder en ekstra kompensation til kommunerne for at overtage amtslige opgaver på det tunge sociale område og en politisk prioritering til fordel for børn, ældre og det sociale område. Også udgiftsstigningerne til undervisning og sundhed kan begrundes i kommuneaftalen, der afsætter flere midler til henholdsvis specialundervisning og genoptræning efter sygdom eller behandling. Sammenlægning uden effektivisering Administrationsudgifterne stiger også i sammenlægningskommunerne, hvor der ellers er mulighed for at høste synergigevinster. Den gennemsnitlige udgiftsstigning til administration ligger således på pct. i sammenlægningskommunerne og,8 pct. i ikkesammenlægningskommunerne. Administr ationsudgif terne stiger også i sammenlægningskommuner Ændring i administrationsudgifter fra budget 7 til budget 8 (8 PL), gennemsnit Pct Ikke-sammenlagte kommuner Sammenlagte kommuner Anm.: Der er korrigeret for ændret kontering af tjenestemandspensioner Kilde: DI-beregninger på grundlag af Danmarks Statistik, 8 Fire ud af fem kommuner (Skanderborg, Ærø, Køge og Jammerbugt) på Top -listen over de største stigninger i administrationsudgifterne er sammenlægningskommuner. Den hyppigste forklaring blandt Top -kommunerne på, at der skal bruges flere penge på administration, er, at der sker en styrkelse af kommunalbestyrelsernes sekretariater og forvaltningerne. Derudover er der i flere kommuner stigende udgifter til administration af de nye jobcentre. Største stigninger i administrationsudgifter største ændringer fra budget 7 til budget 8 (8 PL) Kommune Stigning, pct. Sammenlagt Hovedforklaring Skanderborg 18,3 Ja Sekretariat og forvaltninger Morsø 17,8 Nej Administration af jobcentre Ærø 17, Ja Sekretariat og forvaltninger Køge 1, Ja Sekretariat og forvaltninger Jammerbugt 1, Ja Lønpuljer og adm. af jobcentre Anm.: Der er korrigeret for ændret kontering af tjenestemandspensioner. Kilde: DI-beregninger på grundlag af Danmarks Statistik Forventet gevinst De stigende administrationsudgifter går stik imod kommunernes egne forventninger. Således mener ni ud ti sammenlægningskom- 6

7 muner, at kommunalreformen har skabt potentiale for effektiviseringsgevinster på det administrative område. Næsten alle sammenlægningskommuner har en overordnet målsætning om at reducere administrationsudgifterne. Og blandt dem, der har en sådan målsætning, er målsætningen i 93 pct. af kommunerne endda vedtaget af kommunalbestyrelsen. Kommunerne tror på effektiviseringsgevinst Pct Ikke vedtaget Vedtaget Kommunalreform giver potentiale for mere effektiv administration Nej Ja Kommunen har målsætning om mere effektiv administration Anm.: Ja dækker svarkategorierne I meget høj grad, I høj grad og I nogen grad, mens nej dækker Slet ikke og Tværtimod. Kilde: Forventede effektiviseringsgevinster på administrationsområdet, KREVI, 7 Stort potentiale for effektivisering Ifølge KREVI udgør det samlede effektiviseringspotentiale på administrationsområdet ud fra kommunernes egne oplysninger knap 9 mio. kr. pr. år i perioden frem til 1. Budgetterne for 8 tyder på, at det i år kommer til at gå stik modsat. Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut 7

8 Erhvervsøkonomisk Barometer Høj skat holder højtuddannede kvinder udenfor af konsulet jacob bræstrup, Højtuddannede danske kvinder arbejder kun 8 timer om ugen. Det er en time mindre end danske kvinder med en mellemlang uddannelse, og tre timer mindre end højtuddannede tyske kvinder. Afskaffelse af top- og mellemskatten vil øge arbejdstiden med næsten tre timer, og bringe de højtuddannede kvinders arbejdstid op på højeste europæiske niveau. Gevinsten er 8, mia. kr. i skatteprovenu. Længere uddannelse, mindre arbejdstid Den høje danske marginalbeskatning rammer højtuddannede kvinder særlig hårdt i den forstand, at de høje skatter særligt reducerer de højtuddannede kvinders arbejdsudbud. Mens lavt- og mellemuddannede danske kvinder har relativt høje arbejdstider sammenlignet med vores nabolande, så gælder dette ikke for højtuddannede kvinder, som kun arbejder 8 timer om ugen. Det er en time mindre end deres lavere uddannede landskvinder 1. kvinders arbejdstid efter uddannelse Timer pr. uge 3 31 Island 3 Finland 9 8 Danmark 7 Sverige 6 Tyskland UK Norge 3 Lavtuddannede Mellemuddannede Højtuddannede Anm: Lavtuddannet = ufaglært; mellemuddannet = erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse; højtuddanet = videregående uddannelse. Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet og DI-beregninger, 8. Ingen andre lande har samme sammenhæng De højtuddannede kvinders lave arbejdstid i Danmark er bemærkelsesværdig. Inklusiv Danmark er det kun i fem af 17 vesteuropæiske lande, at uddannelse har en negativ effekt på kvinders arbejdsudbud. Men i de øvrige fire lande er dette samtidig også tilfældet blandt mændene. Danmark er det eneste land, hvor høj 1 Analysen baserer sig på tallene fra Vækstredegørelsens gennemgang af arbejdstiden i 17 Vesteuropæiske lande, Økonomiministeriet 7. Danmark og Finland samt Grækenland, Italien og Portugal (højtuddannede ift. lavtuddannede). 8

9 uddannelse får mænd til at arbejde mere og kvinder til at arbejde mindre 3. Dette unikke træk bidrager til, at forskellen i arbejdstiden mellem mænd og kvinder i Danmark modsat samtlige vores nabolande faktisk vokser med uddannelsesniveauet: Fra ca. 6, timer / uge blandt lavtuddannede (i mændenes favør) til 7, timer /uge blandt højtuddannede. kønsforskel i arbejdstid efter uddannelse Timer pr. uge (mænd minus kvinder) 1 Island 1 UK 13 Tyskland Norge 9 8 Sverige 7 Danmark 6 Finland Lavtuddannede Mellemuddannede Højtuddannede Anm: Lavtuddannet = ufaglært; mellemuddannet = erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse; højtuddanet = videregående uddannelse. Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet og DI-beregninger, 8. Tyske kvinder arbejder meget mere end danske Højtuddannede kvinder påvirkes særligt I kontrast til Danmark står f.eks. Tyskland, hvor højtuddannede kvinder arbejder godt 31 timer / uge. Det er over tre timer mere end i Danmark og over seks timer mere end deres lavtuddannede landskvinder. Dermed er uddannelse med til at mindske forskellen mellem kønnene i Tyskland. Samme mønster ses i Island, hvor højtuddannede kvinder ligeledes arbejder godt tre timer mere om ugen end i Danmark; og i Finland, hvor kønsforskellen blandt højtuddannede er nede på godt fem timer om ugen takket være en arbejdstid på knap 9, timer / uge hos kvinderne. Uddannelse udligner forskel bare ikke i Danmark Også i lande, hvor kvindernes arbejdstid er på niveau med Danmark eller lavere, gælder det, at højere uddannelse mindsker kønsforskellen. I Sverige og Norge arbejder højtuddannede kvinder mindre end i Danmark. Men i begge lande er der tale om en væsentlig højere arbejdstid end deres lavtuddannede kønsfæller (i Norge på næsten 3 timer / uge). I begge lande bidrager uddannelse derfor til at mindske forskellen mellem kønnene som i Sverige er 1, time mindre end i Danmark. 3 For lavt-, mellem- og højtuddannede danskere (mænd og kvinder) er arbejdstiden hhv. ca. 31, ca. 33 og ca. 31, timer / uge; svarende til en placering som hhv. nr. 9, 11 og 1 af i alt 17 Vesteuropæiske lande. Følgende fem øvrige lande oplever som Danmark at kønsforskellen vokser med uddannelsesniveauet: Frankrig, Italien, Portugal, Schweiz og Østrig 9

10 Høje dansk skat holder kvinder hjemme Høj marginalskat holder kvinder hjemme Baggrunden for den negative sammenhæng mellem de danske kvinders uddannelsesniveau og arbejdsindsats, skal findes i de høje danske marginalskatter. For kvinderne er der således en klar sammenhæng mellem på den ene side forskellen i marginalbeskatningen af hhv. højt- og lavtlønnede; og på den anden side forskellen i arbejdsudbuddet for hhv. højt- og lavtuddannede. Den forskel skyldes, at høj marginalbeskatning fordyrer og dermed reducerer familiernes køb af huslige tjenester. Når disse opgaver skal fordeles i husstanden, tilsiger familiernes økonomiske grundlag, at det primært er den med den laveste timeløn, der påtager sig opgaverne hvilket i overvejende grad vil sige kvinden. Danske kvinder bruger således i gennemsnit 9 1 timer mere om ugen på husholdningsarbejde og andet ulønnet arbejde end deres mænd. Afskaffelse af top- og mellemskat øger arbejdstiden væsentligt En sammenligning med vores nabolande viser, at en afskaffelse af mellem- og topskat 6 sandsynligvis vil øge de højtuddannede danske kvinders arbejdstid med godt, timer / uge (til ca. 3, timer / uge). Herved vil Danmark vil således komme i front, når det gælder højtuddannede kvinders indsats på arbejdsmarkedet. marginalskat og arbejdstid (kvinder) Forskel arbejdstid, timer pr. uge (højt- vs. lavtuddannede) Tyskland 6 Storbritannien 3 3 DK potentiel Norge 1 Island Sverige 1 DK aktuel Finland Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet og DI-beregninger, 8. Forskel marginalskat, procentpoint (højt- vs. lavtlønnede) Ekstra skatteprovenu En ekstra arbejdstid på ca., time om dagen for samtlige Danmarks 38. højtuddannede kvinder svarer til et ekstra arbejdsudbud af højtuddannet arbejdskraft på ca. 3. fuldtidsstillinger. Med en gennemsnitlig timeløn på ca. kr. vil dette ekstra arbejdsudbud alene give et øget skatteprovenu på godt 6 mia. kr. inkl. afgifter af afledt forbrug. Hvis man forsigtigt antager, at, times ekstra arbejdstid (på arbejdsmarkedet) for højtuddannede kvinder medfører køb af ekstra 1, timers professionelt husarbejde, så giver det en øget efterspørgsel på ca.. ufaglærte fuldtidsstillinger indenfor rengøring, DI Business 13. august 7 6 Dette vil reducere afstanden mellem den højeste og laveste marginalbeskatning til godt ét procentpoint (beskæftigelsesfradraget). 1

11 vask, etc. Denne aktivitet vil øge skatteprovenuet med yderligere knap, mia. kr. 7 Dermed vil den samlede afledte effekt alene baseret på reaktionen hos de højtuddannede kvinder give et skatteprovenu på ca. 8, mia. kr. Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT. 7 Inkl. afgifter af afledt forbrug; baseret på en timeløn på ca. 1 kr. for det udførte husarbejde 11

12 DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Michael Carlsen, Journalist Kaare Pedersen, Redaktionen slut 6. februar 8 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax Tryk: Kailow Graphic Tryk: ISSN 16-9 Online: ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 1

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Plads til alle betaler sig

Plads til alle betaler sig LO s nyhedsbrev nr. 23/2001 Indhold Plads til alle betaler sig...... 1 Hvis flygtninge og indvandrere integreres på det danske arbejdsmarked, vil det kunne hæve arbejdsstyrken med ca. 26.000 personer i

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold

Ny bundrekord truer. Praktikpladser. Indhold LO s nyhedsbrev nr. 14 / 2000 Indhold Ny bundrekord truer......... 1 Efter svag stigning i antallet af praktikpladser tidligere på året går udviklingen nu igen den forkerte vej. Halv succes...............

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina

Dansk økonomi Eksportanalyse: Kina Tyskland Sverige UK USA Norge Holland Frankrig Italien Kina Polen Finland Spanien Japan Rusland Hong Kong Belgien Canada Irland Singapore Schweiz Investeringsanalyse generelle markedsforhold 17. november

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Dato: 31. oktober 2005

Dato: 31. oktober 2005 TP1PT Arbejdspapiret DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Dato: 31. oktober 2005 Sagsbeh.: ØEM/lho

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser

Digitalt salg skaber flere arbejdspladser Januar 2013 Digitalt salg skaber flere arbejdspladser AF KONSULENT JES LERCHE RATZER, JELR@DI.DK Mindre og mellemstore virksomheder, der anvender digitale salgskanaler skaber flere job. Alligevel udnytter

Læs mere

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år

Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år København, den 26. oktober 2009 Ny pensionsanalyse: Stærkt afkast comeback i Unit Link pensioner i år Morningstar analyserer nu som noget nyt pensionsselskabernes egne risikoprofil fonde fra Unit Link

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt

Statsforvaltningens brev til en journalist. Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt 2014-223985 Statsforvaltningens brev til en journalist Dato: 0 9-0 6-2015 Henvendelse vedr rende Odense Kommunes afg relser om afslag pе aktindsigt Du har i e-mail af 30. september 2014 klaget over Odense

Læs mere

Høj skat fører til fravalg af Danmark

Høj skat fører til fravalg af Danmark D Indsigt Nummer 11 16. august 2007 Høj skat fører til fravalg af Danmark af chefkonsulent steen nielsen, snn@di.dk 6 9 Chance for ubalance Stik mod de politiske hensigter straffer den danske top- og mellemskat

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider

Det fleksible arbejdsmarked og en god uddannelse hjælper i krisetider Organisation for erhvervslivet oktober 2009 AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK De fleste er kun ledige ganske kortvarigt. Det fleksible danske arbejdsmarked og god uddannelse øger mulighederne

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse

Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse. VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Aktuel udvikling i dansk turisme 2014 foreløbig opgørelse VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden

Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden Januar 2012 Velfærdsteknologiske virksomheder ser lyst på fremtiden AF KONSULENT MILLE KELLER HOLST, MIKH@DI.DK Velfærdsteknologi er et område i vækst også i Danmark. Teknologien kan bidrage til at udvikle

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Turismen i Region Syddanmark

Turismen i Region Syddanmark Turismen i Region Syddanmark Turismen i Danmark 2 Status 2013: De første syv måneder i plus + 1,9 pct. + 1,2 pct. Danske overnatninger 2012 2013 Udenlandske overnatninger 2012 2013 6.000.000 5.000.000

Læs mere

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR

FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 2003 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR FÆLLESSKAB GIVER MULIGHEDER EKSTRAORDINÆR KONGRES 0 FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE: LO S LEDELSES- OG BESLUTNINGSSTRUKTUR LO S EKSTRAORDINÆRE KONGRES 0 / FORSLAG TIL KONGRESVEDTAGELSE Forslag til kongresvedtagelse:

Læs mere

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges. Forbrugerpanelet om tandlæger Et overvejende flertal af forbrugerne har været til konsultation hos en privatpraktiserende tandlæge inden for det seneste år. Tilliden til såvel tandlægen er generelt høj,

Læs mere

Danmark taber terræn i Mellemøsten

Danmark taber terræn i Mellemøsten D Indsigt Nummer 19 14. december 2007 Danmark taber terræn i Mellemøsten Af Chefkonsulent Peter Thagesen, pth@di.dk 5 Ledige er oftere syge 12.200 personer er i 2007 gået fra ledighed til sygedagpenge,

Læs mere

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge

Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge LO s nyhedsbrev nr. 15 / 2000 Indhold Kvoter lægger beslag på aktiveringspenge........... 1 En særlig kvoteordning for aktiveringstilbud på daghøjskoler betyder, at Arbejdsformidlingen (AF) og kommunerne

Læs mere

Kapitel 6 De finansielle markeder

Kapitel 6 De finansielle markeder Kapitel 6. De finansielle markeder 2 Kapitel 6 De finansielle markeder 6.1 Verdens finansielle markeder For bedre at forstå størrelsen af verdens finansielle markeder vises i de følgende tabeller udviklingen

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 8 Indhold: Ugens tema Ι Dansk jobmobilitet høj i international sammenligning Ugens tema ΙΙ Aftale om nye overenskomster i industrien Ugens tendenser Rekordoverskud på betalingsbalancen

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 December 2002 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2001 x Ultimo juli 2001 var der i Århus Amt 51 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10%

60% 397 mia. kr 50% 40% 66% 30% 42% 20% 10% Svensk niveau for udenlandske investeringer i Danmark vil give milliardgevinst AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON, ØKONOM ANDREAS KILDE- GAARD PEDERSEN, CAND. POLIT OG ANALYSECHEF GEERT LAIER

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor August 2004 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2003 x Ultimo juli 2003 var der i Århus Amt 48 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x Sengekapaciteten

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Manglende indfrielse af 1-m ål koster m illiarder i tabt produktivitet U ddannelsesniveauet for danske unge bliver ved med at falde. Fæ rre og fæ rre får en ungdomsuddannelse, og den manglende indfrielse

Læs mere

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark

TURISMEN I DANMARK. - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark TURISMEN I DANMARK - skaber vækst og arbejdspladser i hele Danmark Det er ikke kun os danskere, der er glade for at holde ferie herhjemme. Danmark er det mest populære rejsemål i Norden blandt udenlandske

Læs mere

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder

Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Sikkerhedsorganisation og arbejdsmiljø på små virksomheder Øje på arbejdsmiljøet, maj 2002 Udgivet af Landsorganisationen i Danmark Rosenørns Allè 12 1634 København V E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax:

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

LO vil begrænse brug af straffeattester

LO vil begrænse brug af straffeattester LO s nyhedsbrev nr. 14/2001 Indholdsfortegnelse LO vil begrænse brug af straffeattester........... 1 Brugen af straffeattester som led i ansættelsesrunder er gået helt over gevind. LO kræver nu bestemmelser,

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job

Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Afmatning i BRIK-landene kan koste danske job Overordnet er der positive forventninger til den internationale økonomi. Mens væksten er tilbage i Europa og USA, er der dog begyndende svaghedstegn i nogle

Læs mere

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999

LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 LO s Årsberetning 1999-2000 August 1999 Landsorganisationen i Danmark Indhold LO s Årsberetning 1998-99 er udgivet af Landsorganisationen i Danmark Illustration: Knud Andersen, Skønvirke Tryk: Jydsk Centraltrykkeri

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Indvandring nødvendig for velfærd

Indvandring nødvendig for velfærd LO s nyhedsbrev nr. 4/2002 Indhold Indvandring og integration nødvendig for velfærd........ 1 Antallet af indvandrere og deres efterkommere stiger kraftigt, mens arbejdsstyrken går dramatisk tilbage. Det

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark

Destination Fyn Overnatningstal 2014. Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark Destination Fyn Overnatningstal 214 Kilde: Danmarks Statistik og VisitDenmark 214 - rekordår for dansk turisme 214 blev et rekord år for dansk turisme. De 23,2 mio. udenlandske overnatninger i Danmark

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Er boligkrisen bag os? Efter boligkrisen - hvad kan vi forvente os?

Er boligkrisen bag os? Efter boligkrisen - hvad kan vi forvente os? Er boligkrisen bag os? 08-11-2012 1 Danskerne skruer ned for sortsynet 20 15 10 5 0-5 -10-15 -20-25 -30 Nettotal Under 40 år Nykredits Huspristillid Over 40 år 2010 2011 2012 08-11-2012 2 Boligbyrden på

Læs mere

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005

LO s formand Hans Jensen. Tale ved LO s konference om globalisering. Odense d. 31. jan. 2005 LO s formand Hans Jensen Tale ved LO s konference om globalisering Odense d. 31. jan. 2005 --------------------------------------------------------------------- I valgkampe går det alt for ofte sådan,

Læs mere

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst FYN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst på fyn og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 Fyn i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Statslige arbejdspladser svigter

Statslige arbejdspladser svigter LO s nyhedsbrev nr. 19/2001 Indholdsfortegnelse Staten svigter............. 1 Selv om regeringen har sat det rummelige arbejdsmarked højt på dagsordenen, sakker de statslige arbejdspladser bagud i indsatsen

Læs mere

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002

TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 7.01 Oktober 2003 TURISMEN I ÅRHUS KOMMUNE OG ÅRHUS AMT, 2002 x Ultimo juli 2002 var der i Århus Amt 49 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. x

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik april 2005 Turismen i Århus Kommune og Århus Amt, 2004 Ultimo juli 2004 var der i Århus Amt 50 hoteller o.l. med mindst 40 faste senge. Sengekapaciteten

Læs mere

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1

Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Markedsudviklingen i 2004 for investeringsforeninger og specialforeninger 1 Konklusioner: Foreningernes samlede formue er vokset med knap 208 mia. kr. i 2004, og udgjorde ultimo året i alt knap 571 mia.

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Den danske aftalemodel er ikke truet

Den danske aftalemodel er ikke truet Indhold Den danske aftalemodel er ikke truet Den danske aftalemodel er ikke truet............ 1 Vigtige hensyn.......................... 3 Historien taler for aftaler.................... 7 Konkrete forslag

Læs mere

Største opsparing i den private sektor i over 40 år

Største opsparing i den private sektor i over 40 år Største opsparing i den private sektor i over 4 år De reviderede tal for nationalregnskabet gav en lille opjustering af vækstbilledet i 1. halvår 212. Samlet ligger tallene på linje med grundlaget for

Læs mere