Kina på toppen af verdensøkonomien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kina på toppen af verdensøkonomien"

Transkript

1 D Indsigt Nummer 8. februar 8 Kina på toppen af verdensøkonomien af chefkonsulent hans uldall-poulsen, 8 Kommunal synergi udebliver Forventningen til de nye større kommuner var, at de skulle spare på administration. Men det er ikke sket. Tværtimod viser ny DI-analyse, at kommunerne i 8 budgetterer med at bruge 1, mia. kr. mere på administration, hvilket svarer til en tredjedel af den samlede udgiftsstigning. Høj skat holder højtuddannede kvinder udenfor Højtuddannede danske kvinder arbejder kun 8 timer om ugen. Det er en time mindre end danske kvinder med en mellemlang uddannelse. Afskaffelse af top- og mellemskatten vil øge arbejdstiden med næsten tre timer, og bringe de højtuddannede kvinders arbejdstid op på højeste europæiske niveau. Med udsigt til et overskud på mere end 38 mia. USD i år har Kina uden sammenligning det største overskud på handel i verden. Kina har indtil videre været meget passiv i forhold til at placere overskuddet som investeringer i udlandet. Tilbageholdenheden koster i øjeblikket Kina ca. mia. USD om året, og meget tyder derfor på, at de kinesiske investeringer i udlandet vil vokse kraftigt de kommende år. En kinesisk udviklingsstrategi baseret på tiltrækning af udenlandsk kapital og en undervurderet valutakurs har givet anledning for et eksportmirakel uden sidestykke. Inden for de seneste tre år er den kinesiske eksport mere end fordoblet, og Kina opnåede i 7 en historisk verdensrekord i overskud på handel med udlandet. Det kinesiske betalingsbalanceoverskud er hidtil mere eller mindre direkte blevet vekslet til passive reserver. Næsten en fjerdedel af verdens internationale valutareserver kan i dag henføres til de kinesiske myndigheder, og med udsigt til et betalingsbalanceoverskud på 38 mia. USD i 8 er der ikke udsigt til, at denne andel vil falde lige foreløbig. Tværtimod. Massiv t betalingsbal anceoverskud sk aber store internationale reserver Kinesiske valutareserver, mia. USD Kilde: IMF og DI, 8 Reserver Akkumuleret overskud på betalingsbalancen indsigt.di.dk Velstand og ejerskab går hånd i hånd Trods den kraftige stigning i Kinas betydning for den globale økonomi og en massiv opbygning af passive reserver er de aktive kinesiske investeringer i udlandet fortsat meget begrænset. Den kinesiske ejerandel for så vidt angår direkte investeringer i udlandet har

2 ikke rykket sig de seneste 1 år, og kinesiske investorer tegner sig derfor fortsat kun for ca. en halv procent af verdens udgående FDI. I finansiel sammenhæng fungerer Kina derfor i øjeblikket i højere grad som bank end som investor. Kinesiske investeringer er i dag kun på niveau med Østrig Den meget begrænsede investeringsaktivitet kan i vid udstrækning forklares med udgangspunkt i landets udviklingsniveau og en kraftig regulering af den finansielle sektor 1. Men selv når man tager disse forhold i betragtning, er investeringsaktiviteten overraskende lav i lyset af, at mere end 1 pct. af verdens produktion i dag finder sted i Kina, og at landet råder over verdens største valutareserver. De kinesiske investeringer i udlandet er faktisk ikke større end de østrigske til trods for, at økonomien er ca. 1 gange så stor. Det økonomiske verdensbillede under forandring Kinas andel af verdens produktion, handel og udenlandske investeringer (pct.) Produktion Eksport Investeringer (FDI) Anm. Investeringer er angivet som beholdning af direkte investeringer i udlandet, handel omfatter summen af import og eksport, mens produktion er opgjort ved købekraftskorrigeret BNP Kilde: UNCTAD, IMF og DI, 8 Meget tyder derfor på, at Kinas øgede betydning for den globale økonomi hvad angår produktion og handel før eller siden også vil give anledning en øget betydning i forhold til kontrollen over verdens ressourcer. Velstandsskabelse og ejerskab må i sagens natur gå hånd i hånd. Store kinesiske tab på tilbageholdenhed Kinesernes vil have mere aktiv investeringsstrategi De kinesiske myndigheder råder i øjeblikket over internationale valutareserver til en værdi af ca. 1. mia. USD, og den passive forvaltning af disse reserver er forbundet med enorme offeromkostninger. Den seneste års kraftige kapitaltilstrømning til de vestlige lande fra lande som Kina, Rusland og ikke mindst oliestaterne i Mellemøsten har presset afkastet på de risikofrie investeringer som statsobligationer i helt bund. Merafkastet ved en mere aktiv investeringsstrategi er derfor ganske betydeligt, og det kinesiske 1 Hertil kommer, at de tætte økonomiske bånd mellem Kina og USA har givet de kinesiske myndigheder et selvstændigt motiv til at understøtte udviklingen i amerikansk økonomi gennem erhvervelse af amerikanske statsobligationer.

3 velfærdstab af den passive formueforvaltning kunne i 6 opgøres til ca. mia. USD. En kinamands chance Eftersom Kina må formodes at bibeholde et massivt overskud på deres betalingsbalance i de næste mange år, vil dette tal nemt kunne blive langt større. Kinesernes incitament til at opsøge en mere aktiv investeringsstrategi bliver derfor stadig større. I dette lys er det ikke overraskende, at EIU 3 i deres seneste prognose for udviklingen i verdens internationale investeringer forventer en femdobling af kinesernes investeringer i udlandet i perioden Kinas investeringer i udl andet vil vokse voldsomt i de kommende år Direkte investeringer i udlandet, akkumuleret outflow (mia. USD) Kilde: Economist og UNCTAD Ny statslig investeringsfond skal bringe investeringerne op Etableringen af den statslige investeringsfond China Investment Corporation i efteråret 7 tyder på, at udviklingen er godt i gang. Fonden har til formål at sikre en højere forrentning af de kinesiske valutareserver og rådede ved etableringen over midler for mia. USD godt dobbelt så meget som kinesernes nuværende beholdning af FDI. Men udsigten til en øget kinesisk investeringsaktivitet skal ikke kun ses i lyset af fremkomsten af de nye statslige investeringsfonde. Kina har allerede i dag virksomheder i Fortune Global med en samlet omsætning på 7 mia. USD svarende til den årlige produktion i et land som Australien. Den fortsatte udvikling i disse virksomheder kombineret med de øvrige kinesiske virksomheders stadig større internationale engagement og den igangværende liberalisering af de finansielle markeder vil ganske givet øge de kinesiske virksomheders investeringer i udlandet i de kommende år. Kilde: McKinsey Quaterly, december 7 3 Economist Intelligence Unit 3

4 Farvel til samlebåndene Kinas synes hermed færdig med blot at være globalt samlebånd. I fremtidens verden vil Kina i stigende grad optræde som bank og investor og dermed en fuldt integreret del af den globale økonomi. Kina har allerede mange store multinationale selskaber 1. USA. Japan 3. Frankrig. Tyskland. Storbritannien 6. Kina 7. Canada 8. Sydkorea 9. Holland 1. Schweiz 1. Indien 18. Brasilien. Rusland. Danmark Antal virksomheder i Fortune Global Kilde: Fortune 7

5 Kommunal synergi udebliver af chefkonsulent steen nielsen, Forventningen til de nye større kommuner var, at de skulle spare på administration. Men det er ikke sket. Tværtimod viser ny DIanalyse, at kommunerne i 8 budgetterer med at bruge 1, mia. kr. mere på administration, hvilket svarer til en tredjedel af den samlede udgiftsstigning. De nye kommuner er netop gået ind i deres andet år. Under valgkampen kom det frem, at kommunerne øger serviceudgifterne mere end aftalt med regeringen. Denne artikel går mere i dybden med, hvad kommunerne vil bruge flere penge på i 8, og om de sammenlagte kommuner er begyndt at høste de ventede synergieffekter. De kommunale serviceudgifter stiger med, mia. kr. i budgettet for 8 i forhold til budget 7 målt i fast pris- og lønniveau. Dermed overskrides kommuneaftalen mellem KL og regeringen med knap 1 mia. kr., idet der var aftalt en stigning på,8 mia. kr., og der tages højde for, at kommunerne er blevet pålagt flere opgaver siden sidste år. Flere penge til rådhusene Den største udgiftsstigning går til mere administration. En tredjedel af stigningen i serviceudgifterne, 1, mia. kr., skal bruges på administration. Det er overraskende i betragtning af, at kommunalreformen giver mulighed for sammenlægning af fællesudgifter og potentiale for effektiviseringer 1. Administrationsudgifterne stiger kraftigst Ændring i kommunale serviceudgifter fra budget 7 til budget 8 (8 PL), hele landet Mio. kr Administration Sociale opg. Sundhed og beskæftigelse Undervisning Byudvikling, og kultur bolig og miljø Anm.: Der er korrigeret for ændret kontering af tjenestemandspensioner Transport og infrastruktur Kilde: DI-beregninger på grundlag af Danmarks Statistik, 8 Den næststørste udgiftsstigning er afsat til sociale opgaver og beskæftigelse. Det er helt på linie med den seneste kommuneaf- 1 En mindre del af stigningen i administrationsudgifterne kan forklares ved opbygningen af ekstra lønpuljer i 8, som i et vist omfang skal bruges på andre udgiftsområder. Men selv hvis der ses bort fra dette, stiger administrationsudgifterne med omkring 1 mia. kr.

6 tale, der både indeholder en ekstra kompensation til kommunerne for at overtage amtslige opgaver på det tunge sociale område og en politisk prioritering til fordel for børn, ældre og det sociale område. Også udgiftsstigningerne til undervisning og sundhed kan begrundes i kommuneaftalen, der afsætter flere midler til henholdsvis specialundervisning og genoptræning efter sygdom eller behandling. Sammenlægning uden effektivisering Administrationsudgifterne stiger også i sammenlægningskommunerne, hvor der ellers er mulighed for at høste synergigevinster. Den gennemsnitlige udgiftsstigning til administration ligger således på pct. i sammenlægningskommunerne og,8 pct. i ikkesammenlægningskommunerne. Administr ationsudgif terne stiger også i sammenlægningskommuner Ændring i administrationsudgifter fra budget 7 til budget 8 (8 PL), gennemsnit Pct Ikke-sammenlagte kommuner Sammenlagte kommuner Anm.: Der er korrigeret for ændret kontering af tjenestemandspensioner Kilde: DI-beregninger på grundlag af Danmarks Statistik, 8 Fire ud af fem kommuner (Skanderborg, Ærø, Køge og Jammerbugt) på Top -listen over de største stigninger i administrationsudgifterne er sammenlægningskommuner. Den hyppigste forklaring blandt Top -kommunerne på, at der skal bruges flere penge på administration, er, at der sker en styrkelse af kommunalbestyrelsernes sekretariater og forvaltningerne. Derudover er der i flere kommuner stigende udgifter til administration af de nye jobcentre. Største stigninger i administrationsudgifter største ændringer fra budget 7 til budget 8 (8 PL) Kommune Stigning, pct. Sammenlagt Hovedforklaring Skanderborg 18,3 Ja Sekretariat og forvaltninger Morsø 17,8 Nej Administration af jobcentre Ærø 17, Ja Sekretariat og forvaltninger Køge 1, Ja Sekretariat og forvaltninger Jammerbugt 1, Ja Lønpuljer og adm. af jobcentre Anm.: Der er korrigeret for ændret kontering af tjenestemandspensioner. Kilde: DI-beregninger på grundlag af Danmarks Statistik Forventet gevinst De stigende administrationsudgifter går stik imod kommunernes egne forventninger. Således mener ni ud ti sammenlægningskom- 6

7 muner, at kommunalreformen har skabt potentiale for effektiviseringsgevinster på det administrative område. Næsten alle sammenlægningskommuner har en overordnet målsætning om at reducere administrationsudgifterne. Og blandt dem, der har en sådan målsætning, er målsætningen i 93 pct. af kommunerne endda vedtaget af kommunalbestyrelsen. Kommunerne tror på effektiviseringsgevinst Pct Ikke vedtaget Vedtaget Kommunalreform giver potentiale for mere effektiv administration Nej Ja Kommunen har målsætning om mere effektiv administration Anm.: Ja dækker svarkategorierne I meget høj grad, I høj grad og I nogen grad, mens nej dækker Slet ikke og Tværtimod. Kilde: Forventede effektiviseringsgevinster på administrationsområdet, KREVI, 7 Stort potentiale for effektivisering Ifølge KREVI udgør det samlede effektiviseringspotentiale på administrationsområdet ud fra kommunernes egne oplysninger knap 9 mio. kr. pr. år i perioden frem til 1. Budgetterne for 8 tyder på, at det i år kommer til at gå stik modsat. Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut 7

8 Erhvervsøkonomisk Barometer Høj skat holder højtuddannede kvinder udenfor af konsulet jacob bræstrup, Højtuddannede danske kvinder arbejder kun 8 timer om ugen. Det er en time mindre end danske kvinder med en mellemlang uddannelse, og tre timer mindre end højtuddannede tyske kvinder. Afskaffelse af top- og mellemskatten vil øge arbejdstiden med næsten tre timer, og bringe de højtuddannede kvinders arbejdstid op på højeste europæiske niveau. Gevinsten er 8, mia. kr. i skatteprovenu. Længere uddannelse, mindre arbejdstid Den høje danske marginalbeskatning rammer højtuddannede kvinder særlig hårdt i den forstand, at de høje skatter særligt reducerer de højtuddannede kvinders arbejdsudbud. Mens lavt- og mellemuddannede danske kvinder har relativt høje arbejdstider sammenlignet med vores nabolande, så gælder dette ikke for højtuddannede kvinder, som kun arbejder 8 timer om ugen. Det er en time mindre end deres lavere uddannede landskvinder 1. kvinders arbejdstid efter uddannelse Timer pr. uge 3 31 Island 3 Finland 9 8 Danmark 7 Sverige 6 Tyskland UK Norge 3 Lavtuddannede Mellemuddannede Højtuddannede Anm: Lavtuddannet = ufaglært; mellemuddannet = erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse; højtuddanet = videregående uddannelse. Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet og DI-beregninger, 8. Ingen andre lande har samme sammenhæng De højtuddannede kvinders lave arbejdstid i Danmark er bemærkelsesværdig. Inklusiv Danmark er det kun i fem af 17 vesteuropæiske lande, at uddannelse har en negativ effekt på kvinders arbejdsudbud. Men i de øvrige fire lande er dette samtidig også tilfældet blandt mændene. Danmark er det eneste land, hvor høj 1 Analysen baserer sig på tallene fra Vækstredegørelsens gennemgang af arbejdstiden i 17 Vesteuropæiske lande, Økonomiministeriet 7. Danmark og Finland samt Grækenland, Italien og Portugal (højtuddannede ift. lavtuddannede). 8

9 uddannelse får mænd til at arbejde mere og kvinder til at arbejde mindre 3. Dette unikke træk bidrager til, at forskellen i arbejdstiden mellem mænd og kvinder i Danmark modsat samtlige vores nabolande faktisk vokser med uddannelsesniveauet: Fra ca. 6, timer / uge blandt lavtuddannede (i mændenes favør) til 7, timer /uge blandt højtuddannede. kønsforskel i arbejdstid efter uddannelse Timer pr. uge (mænd minus kvinder) 1 Island 1 UK 13 Tyskland Norge 9 8 Sverige 7 Danmark 6 Finland Lavtuddannede Mellemuddannede Højtuddannede Anm: Lavtuddannet = ufaglært; mellemuddannet = erhvervsfaglig eller gymnasial uddannelse; højtuddanet = videregående uddannelse. Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet og DI-beregninger, 8. Tyske kvinder arbejder meget mere end danske Højtuddannede kvinder påvirkes særligt I kontrast til Danmark står f.eks. Tyskland, hvor højtuddannede kvinder arbejder godt 31 timer / uge. Det er over tre timer mere end i Danmark og over seks timer mere end deres lavtuddannede landskvinder. Dermed er uddannelse med til at mindske forskellen mellem kønnene i Tyskland. Samme mønster ses i Island, hvor højtuddannede kvinder ligeledes arbejder godt tre timer mere om ugen end i Danmark; og i Finland, hvor kønsforskellen blandt højtuddannede er nede på godt fem timer om ugen takket være en arbejdstid på knap 9, timer / uge hos kvinderne. Uddannelse udligner forskel bare ikke i Danmark Også i lande, hvor kvindernes arbejdstid er på niveau med Danmark eller lavere, gælder det, at højere uddannelse mindsker kønsforskellen. I Sverige og Norge arbejder højtuddannede kvinder mindre end i Danmark. Men i begge lande er der tale om en væsentlig højere arbejdstid end deres lavtuddannede kønsfæller (i Norge på næsten 3 timer / uge). I begge lande bidrager uddannelse derfor til at mindske forskellen mellem kønnene som i Sverige er 1, time mindre end i Danmark. 3 For lavt-, mellem- og højtuddannede danskere (mænd og kvinder) er arbejdstiden hhv. ca. 31, ca. 33 og ca. 31, timer / uge; svarende til en placering som hhv. nr. 9, 11 og 1 af i alt 17 Vesteuropæiske lande. Følgende fem øvrige lande oplever som Danmark at kønsforskellen vokser med uddannelsesniveauet: Frankrig, Italien, Portugal, Schweiz og Østrig 9

10 Høje dansk skat holder kvinder hjemme Høj marginalskat holder kvinder hjemme Baggrunden for den negative sammenhæng mellem de danske kvinders uddannelsesniveau og arbejdsindsats, skal findes i de høje danske marginalskatter. For kvinderne er der således en klar sammenhæng mellem på den ene side forskellen i marginalbeskatningen af hhv. højt- og lavtlønnede; og på den anden side forskellen i arbejdsudbuddet for hhv. højt- og lavtuddannede. Den forskel skyldes, at høj marginalbeskatning fordyrer og dermed reducerer familiernes køb af huslige tjenester. Når disse opgaver skal fordeles i husstanden, tilsiger familiernes økonomiske grundlag, at det primært er den med den laveste timeløn, der påtager sig opgaverne hvilket i overvejende grad vil sige kvinden. Danske kvinder bruger således i gennemsnit 9 1 timer mere om ugen på husholdningsarbejde og andet ulønnet arbejde end deres mænd. Afskaffelse af top- og mellemskat øger arbejdstiden væsentligt En sammenligning med vores nabolande viser, at en afskaffelse af mellem- og topskat 6 sandsynligvis vil øge de højtuddannede danske kvinders arbejdstid med godt, timer / uge (til ca. 3, timer / uge). Herved vil Danmark vil således komme i front, når det gælder højtuddannede kvinders indsats på arbejdsmarkedet. marginalskat og arbejdstid (kvinder) Forskel arbejdstid, timer pr. uge (højt- vs. lavtuddannede) Tyskland 6 Storbritannien 3 3 DK potentiel Norge 1 Island Sverige 1 DK aktuel Finland Kilde: Økonomi- og Erhvervsministeriet og DI-beregninger, 8. Forskel marginalskat, procentpoint (højt- vs. lavtlønnede) Ekstra skatteprovenu En ekstra arbejdstid på ca., time om dagen for samtlige Danmarks 38. højtuddannede kvinder svarer til et ekstra arbejdsudbud af højtuddannet arbejdskraft på ca. 3. fuldtidsstillinger. Med en gennemsnitlig timeløn på ca. kr. vil dette ekstra arbejdsudbud alene give et øget skatteprovenu på godt 6 mia. kr. inkl. afgifter af afledt forbrug. Hvis man forsigtigt antager, at, times ekstra arbejdstid (på arbejdsmarkedet) for højtuddannede kvinder medfører køb af ekstra 1, timers professionelt husarbejde, så giver det en øget efterspørgsel på ca.. ufaglærte fuldtidsstillinger indenfor rengøring, DI Business 13. august 7 6 Dette vil reducere afstanden mellem den højeste og laveste marginalbeskatning til godt ét procentpoint (beskæftigelsesfradraget). 1

11 vask, etc. Denne aktivitet vil øge skatteprovenuet med yderligere knap, mia. kr. 7 Dermed vil den samlede afledte effekt alene baseret på reaktionen hos de højtuddannede kvinder give et skatteprovenu på ca. 8, mia. kr. Erhvervsøkonomisk Barometer udgives af DI i samarbejde med FIH og offentliggøres i DI INDSIGT. 7 Inkl. afgifter af afledt forbrug; baseret på en timeløn på ca. 1 kr. for det udførte husarbejde 11

12 DI INDSIGT Erhvervspolitisk nyhedsbrev Ansvarshavende redaktør Poul Scheuer Redaktør Michael Carlsen, Journalist Kaare Pedersen, Redaktionen slut 6. februar 8 indsigt.di.dk Udgives af: Dansk Industri H.C. Andersens Boulevard København V Tlf Fax Tryk: Kailow Graphic Tryk: ISSN 16-9 Online: ISSN Eftertryk tilladt med kildeangivelse 1

Kvinder hæmmes af skatten

Kvinder hæmmes af skatten DI Den. november 8 Lsf Kvinder hæmmes af skatten Et flertal af danskere er enige i, at lavere skat på arbejde vil veksle husarbejde og gør-det-selv arbejde til flere timer på jobbet. Det viser en ny opinionsundersøgelse

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Danmark har for få vækstvirksomheder

Danmark har for få vækstvirksomheder D Indsigt Nummer 2 22. januar 28 Danmark har for få vækstvirksomheder Af Udviklingsdirektør Anders Hoffmann, FORA, ah@ebst.dk, Økonom Ditte Rude Petersen, FORA, dpe@ebst.dk, og Chef for MMV & Entrepreneurship

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

Notat. Udviklingen i hjemmeplejen.

Notat. Udviklingen i hjemmeplejen. SOCIAL OG SUNDHED Dato: 2. oktober 2015 Tlf. dir.: 4477 3495 Fax. dir.: 4477 2711 E-mail: Pension@balk.dk Kontakt: Pernille Hvilsted Udviklingen i hjemmeplejen. Notat Hjemmeplejen gennemførte 1. februar

Læs mere

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund

Notat. Udviklingen i AC og HK ansatte 2008-2011. 27. juni 2011. Personale og HR. Baggrund Notat Forvaltning: Personale og HR Dato: J.nr.: Br.nr.: 27. juni 2011 Udf rdiget af: Bjarne Vejrup Vedrłrende: Udviklingen i HK og AC ansatte 2008-2011 Notatet sendes/sendt til: Direktionen og Kresten

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: marts 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: Januar 2016

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Notat. 26. april 2011. Błrn, Skole og Kultur

Notat. 26. april 2011. Błrn, Skole og Kultur Notat Forvaltning: Błrn, Skole og Kultur Dato: J.nr.: Br.nr.: 26. april 2011 Udf rdiget af: Bitten Laursen Vedrłrende: Uddannelsesstrategi for 5 kommuner Notatet sendes/sendt til: Arbejdsgruppen Uddannelsesstrategi

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned August 2015, samt udvikling i forhold til august 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct.

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juni 2015, samt udvikling i forhold til juni 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

1. Den senest offentliggjorte måned Juli 2015, samt udvikling i forhold til juli 2014 Alle typer Hoteller Camping* Feriecenter Vandrerhjem Lystbådehavne* Feriehuse pct. pct.point pct. pct.point pct. pct.point

Læs mere

7 Overnatningsprognose for Danmark 2014-2017 Marked 2011 2012 2013 2014* 2015* 2016* 2017* Udlandet 4,6% 0,5% -0,3% 2-4 % 1½ - 3½ % 1-3 % 1-3 % Danmark 2,5% 0,0% 0,9% 1-3 % ½ - 2½ % 0-2 % 0-2

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2014

Direkte investeringer Ultimo 2014 Direkte investeringer Ultimo 24 4. oktober 25 IGEN FREMGANG I DIREKTE INVESTERINGER I 24 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet og udenlandske direkte investeringer i Danmark steg i 24 efter

Læs mere

Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, 2016

Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, 2016 Elevtrivselsmålingen på erhvervsuddannelserne, Sammenfatning I er erhvervsskoleelevers trivsel målt for anden gang. Elevernes trivsel præsenteres i følgende indikatorer: Egen indsats og motivation, Læringsmiljø,

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Befolkning. Regionale fremskrivninger (40)

Befolkning. Regionale fremskrivninger (40) Befolkning Regionale fremskrivninger 2016-2030(40) Befolkningsfremskrivningen for hele landet viser at Grønland befolkning samlede størrelse over de næste 24 år kan forventes at falde, således at der i

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Nyhedsbrev. EU- & Konkurrenceret. 3. januar Fængselsstraf i kartelsager ny konkurrencelov vedtaget

Nyhedsbrev. EU- & Konkurrenceret. 3. januar Fængselsstraf i kartelsager ny konkurrencelov vedtaget 3. januar 2013 Nyhedsbrev Fængselsstraf i kartelsager ny konkurrencelov vedtaget Folketinget har den 19. december 2012 vedtaget en ny konkurrencelov, som indfører mulighed for fængselstraf i kartelsager

Læs mere

Tværgående økonomisk månedsrapportering

Tværgående økonomisk månedsrapportering Tværgående økonomisk månedsrapportering Koncernøkonomi og vækst Økonomi Marts 2015 Natur og Udvikling Indholdsfortegnelse Tværgående økonomisk månedsrapportering for marts 2015 1. Status marts 2015 grafisk

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur

1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur 1. Sammenfatning af hłringssvar vedr. forslag til ny klubstruktur Forslaget til den ny juniorklub- og ungdomsklubstruktur har v ret sendt i hłring hos de berłrte institutioner i perioden fra 16. marts

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-marts 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse 2 Udgivet af VisitDenmark Opdateret: maj 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: marts

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Figur 1: Nettodriftsudgifter til folkeskolen (den almindelige del) pr. elev - budget 2009

Figur 1: Nettodriftsudgifter til folkeskolen (den almindelige del) pr. elev - budget 2009 Bilagsfigurer Skoleomr det Figur 1: Nettodriftsudgifter til folkeskolen (den almindelige del) pr. elev - budget 2009 (6) (7) 0 10000 20000 30000 40000 50000 60000 70000 Note: Opgłrelserne for 7-byerne

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

Forslag til kommissorium vedr. oprettelse af et kommunalt tilbud vedr. vederlagsfri fysioterapi.

Forslag til kommissorium vedr. oprettelse af et kommunalt tilbud vedr. vederlagsfri fysioterapi. Notat Forvaltning: Sundhed og ldre Dato: J.nr.: Br.nr.: 18. oktober 2010 Udf rdiget af: Lene Jensen Vedrłrende: Vederlagsfri fysioterapi - udkast til kommissorium Notatet sendes/sendt til: Udvalget for

Læs mere

Dødens gab mellem USA og Danmark

Dødens gab mellem USA og Danmark Den 7. oktober 9 Fokus på ud af krisen: Med en serie på arbejdspapirer sætter DI fokus på s muligheder ud af krisen sammenlignet med vores fire vigtigste samhandelslande: Tyskland, Sverige, og Storbritannien.

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-december 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: februar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: december

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Fremme af en cirkulær økonomi i Nordjylland - genbrug af affald skal understøtte skabelsen af arbejdspladser.

Fremme af en cirkulær økonomi i Nordjylland - genbrug af affald skal understøtte skabelsen af arbejdspladser. Fremme af en cirkulær økonomi i Nordjylland - genbrug af affald skal understøtte skabelsen af arbejdspladser. August 2017 NBE er i dag støttet af BRN med 1,65 mio. kr. pr. år til og med 2018. Med dette

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen

Det grønne afgiftstryk forværrer krisen December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-juni 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: august 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni 2016

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni

Læs mere

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål.

Målbare mål. Ikke målbare mål. Fig. 14.1 De samfundsøkonomiske mål. De samfundsøkonomiske mål Økonomisk vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn til

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-maj 2016 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: juli 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: maj 2016

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar september 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af: VisitDenmark Sidst opdateret: november 2015 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker

Læs mere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere

Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere Organisation for erhvervslivet 19. februar 2009 Lavere marginalskat kan skaffe Danmark flere højtuddannede AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ,

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-september 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: november 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER

KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER 20 17 KOMMUNER KOM GODT I GANG MED EU-PROJEKTER INTRODUKTION ALLE KOMMUNER I SYDDANMARK KAN INDGÅ I INTERNATIONALT SAMARBEJDE OGSÅ DIN Hensigten med denne vejledning er at gøre de europæiske muligheder

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-november 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: januar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: november

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Energierhvervsanalyse

Energierhvervsanalyse Energierhvervsanalyse 2010 Maj 2011 Formålet med analysen af dansk eksport af energiteknologi og -udstyr er at dokumentere betydningen af den danske energiindustri for samfundsøkonomien, beskæftigelsen

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune

Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune Tilbud til borgere med type 2 diabetes i Randers Kommune Udarbejdet af Inger Kruse Andersen 18. januar 2010 1 1. Indledning Type 2-diabetes er en kronisk sygdom, hvor kroppens evne til at oms tte sukkerstof

Læs mere

Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der:

Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der: Projekttitel: Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave etablering af udeomr der: Oplysning om ansłger Fussingł-Egnens Vuggestue og Błrnehave er beliggende i forbindelse med Fussingł-Egnens Friskole i Słnderb

Læs mere

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder

Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Organisation for erhvervslivet Januar 21 Stort potentiale for mindre og mellemstore virksomheder på vækstmarkeder Af afsætningspolitisk chef Peter Thagesen, PTH@DI.DK og konsulent Jesper Friis, JEF@DI.DK

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

7. Udenrigshandel og betalingsbalance

7. Udenrigshandel og betalingsbalance 7. Udenrigshandel og betalingsbalance Vækst i verdenshandel Vækst i verdenshandel større end gns vækst i BNP liberalisering af verdenshandel begrænsning i handelshindringer valutarestriktioner ophævet

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

Markedsfokus på Kina. Økonomiske tendenser. Marts 2007. Fortsat kraftig vækst i Kina

Markedsfokus på Kina. Økonomiske tendenser. Marts 2007. Fortsat kraftig vækst i Kina Økonomiske tendenser Marts 2007 Fortsat kraftig vækst i Kina DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk > konjunktur&nøgletal

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

Markedsfokus på Sydafrika

Markedsfokus på Sydafrika Økonomiske tendenser August 2007 Vækst i dansk og europæisk eksport DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på opinion.di.dk

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-juli 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

MMV erne fylder mere end halvdelen

MMV erne fylder mere end halvdelen D Indsigt Nummer 3 7. Februar 2008 MMV erne fylder mere end halvdelen Af chefkonsulent steen nielsen, snn@di.dk, og MMV-chef Thomas Møller Sørensen, tms@di.dk 5 8 For få kvinder i Danmarks vækstlag Danmark

Læs mere

Hvem vinder EM i økonomi 2016?

Hvem vinder EM i økonomi 2016? DI Den 8. juni 2016 Hvem vinder EM i økonomi 2016? Over den næste måned skal det afgøres hvem, der de næste fire år kan kalde sig europamester i fodbold. Dette afgøres ved en turnering i Frankrig, hvor

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Trafikdage 2014 Clement Guasco 04 June Ten-T policy and the Fehmarnbelt tunnel: Impact on regional development between Øresund and Hamburg

Trafikdage 2014 Clement Guasco 04 June Ten-T policy and the Fehmarnbelt tunnel: Impact on regional development between Øresund and Hamburg Trafikdage 2014 Clement Guasco 04 June 2014 Ten-T policy and the Fehmarnbelt tunnel: Impact on regional development between Øresund and Hamburg Plan 1. Baggrund: EU policies og Ten-T strategi 2. Socioøkonomisk

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten

Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten Organisation for erhvervslivet 24. februar 2009 Jobskabelsen er dybt afhængig af eksporten AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Hele 730.000 danske job afhænger af vores eksport. Men eksportudsigterne

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-august 2016 VisitDenmark, 2016 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: oktober 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: august

Læs mere

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger.

Markedsfokus bliver hver måned opdateret med de seneste statistiske oplysninger. Økonomiske tendenser Sammenvejet udland December DI følger de seneste tendenser på de store danske afsætningsmarkeder. Du får et overblik over den aktuelle udvikling på di.dk > policy og analyser > markedsfokus

Læs mere

- 1 - Det forventes, at den samlede ramme i 2011 og fremover bliver p 54 mio. kr. Den er i indev rende r p 97 mio. kr.

- 1 - Det forventes, at den samlede ramme i 2011 og fremover bliver p 54 mio. kr. Den er i indev rende r p 97 mio. kr. - 1 - Notat Forvaltning: S & A Dato: J.nr.: Br.nr.: 26. november 2010 Udf Vedrłrende: rdiget af: Ole Andersen Besk ftigelsesstrategi set i lyset af finanslovsaftalen Notatet sendes/sendt til: Arbejdsmarkedsudvalget

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os?

Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? Fremtidsscenarie: Hvis Danmark skal leve af viden, hvem skal så købe den af os? SÆLG DIN VIDEN TIL NYE MARKEDER VÆKSTMØDE OM INTERNATIONALISERING AF VIDENVIRKSOMHEDER ONSDAG DEN 30. NOVEMBER V/ Axel Olesen,

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER

FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER Juni 216 FN KØBER STORT IND HOS DANSKE VIRKSOMHEDER AF CHEFKONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK OG ANALYTIKER STANISLAV STANCHEV, STAN@DI.DK Danske virksomheder er blandt de bedste i verden til at vinde FN-kontrakter

Læs mere

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise

08-11-2012 1. Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 1 Den økonomiske og finansielle krise 08-11-2012 2 Dansk vækst har været i den tunge ende i EU BNP-niveau, 1995 = 100 BNP-niveau 2008 = 100 08-11-2012 3 Svag produktivitetsudvikling er en hovedforklaring

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Skattetrykket er faldet

Skattetrykket er faldet LO s nyhedsbrev nr. 21/2001 Indhold Skatten falder............. 1 Den nuværende regering har modsat de borgerlige forgængere sænket skattetrykket Beskæftigelsesrekord........ 3 Antallet af beskæftigede

Læs mere

ORIENTERING OM LEDIGHED OG INDSATSEN: Nr. 3 april 2009. Ledigheden. Side 1 af 13

ORIENTERING OM LEDIGHED OG INDSATSEN: Nr. 3 april 2009. Ledigheden. Side 1 af 13 1. Ledigheden Nettofuldtidsledige i faktiske tal. Februar 2007 Februar 2008 Februar 2009 Ledige i alt Pct. Ledige i alt Pct. Dagpenge Kontanthj lp I alt Pct. Randers 1.590 3,4 858 1,9 1.299 99 1.398 3,01

Læs mere