Screening/scoping efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer (MV) sidst revideret 17. februar Lovens formål og bestemmelser

Transkript

1 Screening/scoping efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer (MV) sidst revideret 17. februar 2015 Lovens formål og bestemmelser Loven har til formål at fremme en bæredygtig udvikling. Loven har et meget bredt miljøbegreb, der omfatter alt lige fra den biologiske mangfoldighed over befolkning, menneskers sundhed, fauna, flora, over jordbund, vand, luft og klimatiske forhold, materielle goder, landskab, kulturarv, kirker og kirkeomgivelser, til arkitektonisk og arkæologisk arv. Miljøpåvirkningen kan både være udefra og ind i lokalplanområdet (f støj fra nærliggende veje eller virksomheder) og modsat, indefra og ud af lokalplanområdet (f øget trafik fra lokalplanområdet, som vil påvirke omgivende veje). Loven bestemmer, at offentlige myndigheder skal foretage en miljøvurdering af planer og programmer, der sætter rammer for anlægsarbejder, som kan få væsentlig på miljøet. De planer og programmer det drejer sig om, er oplistet i lovens 3 stk. 1, nr. 1 og nr. 2 (hvor der bl.a. henvises til lovens bilag 3 og 4) men der kan også være tale om andre planer i henhold til lovens 3 stk. 1, nr. 3. Plantyper som kommune- og lokalplaner samt planer og programmer, der kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder væsentligt, er som udgangspunkt obligatorisk omfattet af lovens bestemmelser om miljøvurdering. Hvis planen er omfattet af lovens 3 stk. 1 nr. 1 og oplistet i lovens bilag 3 og 4, og kun fastlægger anvendelsen af mindre områder på lokalt plan eller alene indeholder mindre ændringer i sådanne planer, skal der kun gennemføres en miljøvurdering, hvis anlægsarbejderne må antages at kunne få væsentlig på miljøet. Lokalplaner tilhører normalt denne kategori af planer. Drejer det sig om en plan i henhold til lovens 3 stk. 1, nr. 3 kan begrundelsen mindre områder på lokalt plan eller mindre ændringer i sådanne planer ikke anvendes. Her er det udelukkende et spørgsmål, om der kan forventes at ske en væsentlig påvirkning af miljøet. For at danne et overblik over, om en plan eller et program kan få en væsentlig miljømæssig betydning, foretages der altid en screening af planforslaget / programforslaget. Screeningen sker i skemaet på de følgende sider, og sikrer bl.a., at berørte myndigheder høres. er myndigheder, som efterfølgende skal give tilladelser til det planlagte projekt - f miljømyndigheden. Hvis screeningen af planen eller programmet fører til at der ikke skal laves en miljøvurdering, offentliggøres denne beslutning i forbindelse med planforslagets eller programforslagets offentlige høring. Offentliggørelsen af screeningsbeslutningen ledsages af en begrundelse for ikke at gennemføre miljøvurdering samt en klagevejledning. Hvis screeningen af planen eller programmet fører til, at der skal laves en miljøvurdering, fastlægges det nærmere indhold af miljøvurderingen i samarbejde med berørte myndigheder (den såkaldte scopingfase). Herefter udarbejdes selve miljørapporten. Miljørapporten offentliggøres sammen med planforslaget / programforslaget og samtidig høres de berørte myndigheder. Når offentlighedsfasen er udløbet behandles indkomne bemærkninger, og der udarbejdes en sammenfattende redegørelse, som offentliggøres sammen med den endeligt vedtagne plan eller program. Efterfølgende skal planens eller programmets miljømæssige konsekvenser overvåges i overensstemmelse med miljørapportens krav.

2 Konklusion på screeningen Lokalplan , Boliger, Sdr. Tranders Bygade, Landområde Øst - Screening/scoping efter lov om miljøvurdering af planer og programmer Lokalplanen er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 3: Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få væsentlig på miljøet. Materiale til rådighed: Forslag til kommuneplantillæg af d. 18/5-15,Forslag til lokalplan af d. 18/5-15" Udført af: Plan & Udvikling Ulla Kristensen Park & Natur Marianne, Flemming (FHN) Trafik & Veje Niels Thorup Andersen (NTA) Miljø Vaun Egede Jensen (VAE), Torben Olesen (TOOL), Birgitte Winther (BWP) Aalborg Forsyning Anita Lambertsen (ARL), Kristine Lohmann Pedersen (KLO), Peter Højbjerg (PEH) Kultur, Landdistrikt og Fritid Konsulent : Vejledning: Konklusion: En "væsentlig" påvirkning af miljøet kan være et enkelt punkt, der er vurderet til at være væsentlig. Det kan også være flere forhold, der til sammen kan udgøre en væsentlig miljømæssig påvirkning. Planen omfatter et projekt i henhold til lovens 3, stk. 1 nr. 3 Andre planer og programmer, som i øvrigt fastlægger rammerne for fremtidige anlægstilladelser til projekter, som myndigheden vurderer kan få væsentlig på miljøet. Samlet set vurderes, at påvirkningerne af planen ikke er væsentlige, og planen er således ikke omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering. Screening/scoping-skema Ansvarlig Ingen 2

3 Ingen P&N MRO Biologisk mangfoldighed, fauna og flora Beskyttet natur - 3 X FHN Naturstyrelsen, kommuner Beskyttede plantearter (bilag IV + fredede planter + rødlistede og sjældne planter) X Lokalplanområdet, som består af dels bebyggelse og udenomsarealer til disse, dels intensivt dyrket landbrugsjord, rummer ikke forekomster af særlige planter. FHN Planteliv (ud over 3 og bilag IV) Lokalplanområdet, som består af dels bebyggelse og udenomsarealer til disse, dels intensivt dyrket landbrugsjord, rummer ikke forekomster af særlige planter. FHN Beskyttede dyrearter - bilag IV Det aktuelle areal ligger indenfor udbredelsesområdet for en lille række bilag IVarter, men lokalplanområdet vurderes ikke at opfylde levestedsbetingelserne for arter opført på EU-habitatdirektivets bilag IV. Lokalplanen vurderes således uden væsentlig betydning for områdets forekomst af bilag IV-arter. FHN Dyreliv (ud over bilag IV) Lokalplanen vurderes uden væsentlig interesse for områdets dyreliv. FHN Aalborg kommunes grøn-blå struktur (retn ) Den grønne kile der forbinder universitetsområdet med det åbne land samt afgrænser Søndertranders som landsby bliver en del smallere på grund af bebyggelsen. Bebyggelsens afgrænsning mod kilen bør derfor være af grøn karakter for at styrke oplevelsen af det grønne strøg og videreføre landsbyens grønne afgrænsning. 3

4 Ingen Eksisterende skove FHN Økologiske forbindelser (retn ) Lavbundsområder (retn og ) Natura 2000 (retn tør natur) Det nærmeste Natura 2000-område, Natura område nr. 15, Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, ligger ca. 11 km syd-øst for lokalplanområdet. FHN Biodiversiteten fremmes i byudviklingen. (Bæredygtighedsstrategi pkt. 3) I kraft af den betydelige afstand vurderes det at lokalplanen i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter, ikke kan give anledning til en væsentlig påvirkning af Natura 2000 området. FHN Der bør tænkes i grønne løsninger såsom grønne tage og facader, åbne regnvandsbassiner, udyrkede/ukultiverede grønne arealer mv. (?) Planlægning for / øge naturindholdet i erhvervsområder og landsbyer. (Bæredygtighedsstrategi pkt. 69) Evt. planbestemmelse om beplantningsplan. Sikre at areal til anlæg af veje i området reduceres stikveje bør betjene 2 bygninger (BWP) Der bør tænkes i grønne løsninger såsom grønne tage og facader, åbne regnvandsbassiner, udyrkede/ukultiverede grønne arealer mv.(?) Evt. planbestemmelse om beplantningsplan (BWP) Opsummering: Opmærksomhed på bebyggelsens afgrænsning mod den grønne kile. Plan/P&N Landskab 4

5 Beskyttelseszoner/-linjer (kyst, retn , og ), (strand, skov, kirker, fortidsminder, søer, vandløb, diger) Fredninger (fortidsminder, områder, anlæg) Geologiske interesseområder/ - beskyttelsesområder (retn ) Særligt værdifuldt landskab/ uforstyrrede landskaber (retn og ) Ingen Beskyttelseszonerne administreres i henhold til Naturbeskyttelsesloven. mro Landskabelig værdi, æstetiske ændringer Den grønne kile snævres ind på kanten af det åbne land. Oplevelsen af at kilen åbner sig ud af til vil mindskes. Miljøministeriets miljøcentre, kommuner Opsummering: Skovrejsningsområde/uønsket for skovrejsning (retn og ) Et større relativt ensartet tæt-lav byggeri kan være i konflikt med landsby-udtrykket hvor hække, gamle træer med et varieret artsudbud og selvgroet vegetation giver et sammensat og forskelligartet udtryk. Problematikken bør især tages alvorligt i kanten af lokalplanområdet hvor overgangene til eksisterende by og landskab så vidt muligt skal bearbejdes så de passes ind i omgivelserne og indgår i de eksisterende sammenhænge. 5

6 Ingen Plan Arkitektur og Kulturarv (herunder kirker, arkitektonisk arv og arkæologisk arv) Arkitektoniske værdier (bl.a. afsnit 5.1 i kommuneplanen), men også f arkitektonisk/æstetisk integrering af solenergianlæg (klimastrategi-forebyggelse pkt. R4) samt bæredygtige byggematerialer. Kulturhistoriske værdier (bl.a. afsnit 5.2 i kommuneplanen) Landsbystrukturen må ikke sættes over styr, f skal klar afgrænsning af landsbyen skal respekteres. De uforstyrrede landskaber skal bevares i størst mulig udstrækning. Arkæologiske værdier Nordjyllands historiske Museum kan have væsentlige arkæologiske interesser i området. Kirker (bl.a. retn og 5.2.7) - Provst Ener fredninger - Aftaleplaner - kirkevejledning Fredede og bevaringsværdige bygninger og bymiljøer (bl.a. retn og 5.2.4) Opsummering: Den nye bebyggelse skal underordne sig landsbyens struktur Provst Ener fredninger er tinglyst. Der er en kirkebyggelinje i en radius af 300 m fra kirken. Kirkebyggelinjen omfatter det meste af lokalplanområdet. Indblik til kirken skal respekteres. Fredede bygninger er Kulturstyrelsens ansvar og ligger ikke i kommuneplanen. En for stor ny bebyggelse vil skabe ubalance i landsbyen. Kulturstyrelsen, Naturstyrelsen, Stiftsøvrighed, Menighedsråd, Statsanerkendte museer Miljø/Plan/T&V Befolkningens levevilkår og materielle goder 6

7 Opsummering: Fremkommelighed (stier, cykelstier, kollektiv trafik, biltrafik) Sårbare grupper, ældre og handicappede (indretning af veje og stier) Adgang til uddannelse, arbejde, indkøb, kultur Indretning af byrum skal understøtte miljøvenlig adfærd (Bæredygtighedsstrategi pkt. 4) Der sikres tilstrækkelige P-muligheder for cykler (Klimastrategi-forebyggelse pkt. R34) Materielle goder (f om planen hindrer råstofindvinding (retn ) eller omfatter særligt værdifuldt landbrugsområde (retn ). Ingen Neutral påvirkning. (NTA) Neutral påvirkning. (NTA) Gode sti- og cykelforbindelser, cykelparkering, affaldssortering. (BWP) Cykelparkering jf. P-norm. (NTA) Miljø/P&N/T&V Menneskers sundhed Støjpåvirkning (trafik, virksomheder) (bl.a. retn. 13.3) X? X? Obs. at Sønder Tranders Bygade er en brostensbelagt vej og støj herfra. Obs. på fremtidige støjpåvirkninger fra ny Egnsplanvej ca. 200 m. der fra. Øget trafikstøj grundet nyt sygehus. Ingen umiddelbar virksomhedsstøj i området. Der skal ligge en støjberegning tidligt i processen (bwp) 7

8 Ingen Luftkvalitet/luftgener bwp Lys-/skygge-/vindgener bwp Friluftsliv og rekreative interesser (i og udenfor planområdet) Trafiksikkerhed Risikovirksomheder (sikkerhed/risiko for uheld) Indretning af byrum skal sikre sund adfærd (Bæredygtighedsstrategi pkt. 7) Opsummering: Der skal foreligge en støjberegning tidligt i processen Planen skal underbygge muligheden for rekreative interesser og friluftsliv for de lokale og nye beboere i området. (bwp) Der bør kun etableres én adgang til det overordnede vejnet af fremkommeligheds- og trafiksikkerhedshensyn. (NTA) Ikke aktuelt med påvirkning fra risikovirksomheder. (bwp) Miljø/AF KLO Grundvand, overfladevand og jordbund Grundvandsinteresser (beskyttelse og sikring af drikkevand) Grundvandssænkning X X Uden for almene vandværkers indvindingsoplande, område med drikkevandsinteresser og særlige drikkevandsinteresser. KLO Kommuner Natura 2000 (retn våd natur) 8

9 Ingen Ansvarlig VAE Vandløb og søer Der ligger ingen vandløb inden for 200 m. Så vandløb og søer er ikke relevant. Afledning af drænvand Vandløbsmyndigheden vil gøre opmærksom på, at såfremt der er behov for afledning af drænvand er det hensigtsmæssigt, at det medtages i forbindelse med byggemodningen og indarbejdes i lokalplanen f.s.v. angår den fremtidige vedligeholdelse. Lokal håndtering af regnvand (LAR), herunder forøgelse af biodiversiteten, regnvandsforsinkelse og befæstelsesgrad (Bæredygtighedsstrategi pkt samt Klimastrategi-tilpasning pkt. R8 + R9 + R18 Håndtering af spildevand Obs. på lavning v. sydøstlige hjørne samt at grundvandsstanden svinger med 45 1 meter under terræn. (bwp) Lokalplanområdet er ikke omfattet af kommunens spildevandsplan, men vil blive indarbejdet i spildevandsplanen som planlagt separatkloakeret eller evt. planlagt spildevandskloakeret, såfremt afledningen af overfladevand fra området sker via et fællesprivat kloaksystem, der etableres og drives af grundejerne selv. Såfremt områdets afledningssystem for overfladevand etableres som et fællesprivat kloaksystem, skal det tinglyses på de enkelte 9

10 Ingen grunde og anlægges og drives af et spildevandslaug. Spildevandet ledes til rensning på Renseanlæg Øst. (PEH) Jordforurening LP området er ved lokalplanforslagets udarbejdelse kortlagt på vidensniveau 1 efter jordforureningsloven. Hvis et kortlagt areal ønskes anvendt til bl.a. bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, rekreativt område, alment tilgængeligt område, eller institution skal ejer eller bruger af arealet ansøge kommunen om tilladelse efter jordforureningslovens 8, før man ændrer anvendelsen af det kortlagte areal. Hvis der opføres bl.a. bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, skal ejer/bruger ifølge jordforureningslovens 72 b desuden sikre sig, at det øverste 50 cm's jordlag på ubebyggede områder ikke er forurenet, eller at der er varig fast belægning. Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde konstateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning underrettes. Herefter vurderes det, om der skal 10

11 Ingen fastsættes vilkår inden arbejdet kan genoptages. TOOL Jordhåndtering/-flytning Der er 1. januar 2008 indført nye regler om områdeklassificering. På kan man se, om lokalplanområdet er helt eller delvist omfattet af områdeklassificering. Områdeklassificering betyder, at jorden defineres som værende lettere forurenet. Det medfører, at flytning af jord fra hver enkelt ejendom skal anmeldes til Miljø, og at jorden fra hver ejendom skal analyseres i forbindelse med jordflytningen. Flytning af jord fra kortlagte arealer skal ligeledes anmeldes til Miljø. LLR Opsummering: Der skal ansøges om tilladelse efter jordforureningslovens 8, før man ændrer anvendelsen af det kortlagte areal. Ejer/bruger skal ifølge jordforureningslovens 72 b desuden sikre sig, at det øverste 50 cm's jordlag på ubebyggede områder ikke er forurenet, eller at der er varig fast belægning. Obs. på lavning v. sydøstlige hjørne samt at grundvandsstanden svinger med 45 1 meter under terræn.. Plan/Miljø/T&V Klimatiske faktorer 11

12 Vandstandsstigninger (risiko for oversvømmelse), retn i kommuneplanen samt Klimastrategi-tilpasning pkt. R13 + R17 + R19) Der stilles, som udgangspunkt, krav om lavenergibyggeri (Klimastrategi-forebyggelse pkt. R1) Øvrige klimatiske forhold Ingen Ikke oversvømmelsesrisiko, da området ligger ca meter over havoverfladen. (bwp) Det er ikke længere muligt at stille krav om lavenergibyggeri i lokalplaner, jfr. ændring af Planloven i december 2014/ARL Opsummering: Plan Behov for miljøvurdering Nej Konklusion Screeningen viser, at gennemførelsen af planen må antages ikke at få væsentlig på miljøet.( Der skal dog ligge en støjberegning tidligt i processen) 12

13 Vurdering i forhold til VVM-bekendtgørelsen: Plan Vurdering Vurdering i forhold til VVM Bekendtgørelse om Vurdering af visse offentlige og private anlægs på miljøet. Der er følgende muligheder i forhold til vurderinger af VVM-spørgsmålet for det konkrete projekt i planen: Planen omfatter ikke projekter eller anlæg opført på bilag 1 eller bilag 2 i Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet. Derfor skal der ikke udarbejdes en VVM-screening eller en VVM-redegørelse. Når det endelige bygge- eller anlægsprojekt er kendt, kan det dog vise sig at udløse en VVM-screening. 13