Optimering af reaktive effektforhold 29. september 2008 obg

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Optimering af reaktive effektforhold 29. september 2008 obg"

Transkript

1 Netplanlægningsregler Teknisk forskrift TF Appendiks 1 Optimering af reaktive effektforhold 29. september 2008 obg Fuld kontrol med de reaktive forhold såvel statisk som dynamisk er af stor betydning for driftssikkerheden i et vekselstrømsnet. Driften skal sørge for at koble med de passive reaktive komponenter, så de aktive reguleringsenheder har det bedst mulige arbejdspunkt for hurtig og sikkert at genvinde kontrol med spændingen i forbindelse med en driftsforstyrrelse. Netplanlægningen skal sørge for, at der er tilstrækkelige reaktive ressourcer til at klare såvel overskudssituationer som underskudssituationer herunder at de er hensigtsmæssigt geografisk fordelt. Dette appendiks belyser såvel passive som aktive reaktive ressourcer. Der overvejes en fremtidig ordning baseret på fælles teknisk optimering, suppleret med en flexibel puljemodel for investering i de enkelte anlæg (en udligningsordning skønnes at ville skabe for store udligninger mellem by- og landselskaber). Ordningen skal fastlægges i samarbejde med selskaberne i udvalgsstrukturen. Arbejdet er iværksat i foråret 2007 i Netudvalg og Transmissionsudvalg. 1 Principper for dimensionering og brug af reaktiv passiv produktion (kondensatorer). Der gennemføres loadflow analyser af det samlede danske system ved udvalgte rimelig realistiske situationer, hvor Mvar behovet er størst. (Højlast, import med få generatorer i drift, megen vindkraft o.s.v.). Der skal være så mange kondensatorbatterier til rådighed for driften, at generatorerne kan køre i et arbejdspunkt, hvor de såvel før som efter en fejltype jf. Nordel kan levere de reaktive effektmængder, som er påkrævede for at opretholde fornuftige spændinger i nettet. De reaktive ressourcer bør ikke begrænse markedets udnyttelse af udlandsforbindelserne. 1/7

2 Størrelsen af de reaktive komponenter skal vælges i forhold til det lokale fejlstrømsniveau, så forbrugerne ikke generes ved daglige koblinger. Gældende spændingsgrænser jf. driftsinstrukserne skal overholdes. Ved dimensioneringen og fordelingen af de reaktive ressourcer tages der hensyn til mulighederne for at regulere spændingerne i de underliggende net med viklingskoblerne. Anvendelse af synkroniseret ind- og udkobling anbefales. Kondensatorernes koblingstilstand kan beordres og 150 kv kan fjernstyres fra Energinet.dk s kontrolrum. Men som udgangspunkt sker den fjernbetjente styring fra driftslederens regionale kontrolrum. Kobling med 50 kv sker i øst i samarbejde, (da anlæggene ikke indgår i rådighedsbetalingen). Der tages hensyn til forbrugets døgnvariation, import/eksport samt produktionsfordelingen generelt. For at undgå at kondensatorbatterierne skaber problemer ved frekvensaflastning er hvert enkelt kondensatorbatteri i øst tilknyttet belastningsfrakoblingssystemet, således at der ved alle fem automatiske trin er reaktiv balance i systemet også geografisk. Efter 50 % aflastning er samtlige kondensatorbatterier udkoblet. I vest kobles 60 kv kondensatorer lokalt så de aftalte Mvar bånd overholdes. Kondensatorbatterier udkobles ikke ved frekvensaflastning. Principielt bør fasekompensering ske så tæt på forbrugerne som muligt. Med den aktuelle tgφ for forbruget konkluderede Netudvalget i 1980erne, at 50 kv kompensering er at foretrække for 10 kv. Næsten samtlige kondensatorbatterier er tilsluttet 50 kv nettet. Dette er også en optimering af investering i afbrydere og i selve kondensatorelementerne. 2 Principper for dimensionering og brug af reaktiv passiv absorption (reaktorer). Der gennemføres loadflow analyser af det samlede danske system ved udvalgte rimelig realistiske situationer, hvor Mvar overskuddet er størst (sommerminimum og få kraftværker på nettet.). I planlægningsfasen afprøves nettet med en række fejltyper jf. Nordel netdimensioneringsregler fra Generatorerne må ikke forudsættes at optage Mvar fra nettet. Da overspændinger i nettet kan medføre materiel ødelæggelse, vurderes reaktorbehovet endvidere i forbindelse med fejltyper, der er værre end de dimensionerende med hensyn til uønskede spændingsstigninger. I disse tilfælde lægges der vægt på, at materiellet ikke udsættes for ødelæggende påvirkninger, men kan idrifttages umiddelbart, således at afbrydelser / udkoblinger bliver så kortvarige som muligt. 2/7

3 Et eksempel herpå er frekvensaflastning i øst ved alvorlige (sjældne) driftsforstyrrelser. Ved frekvensaflastning tilstræbes det at genskabe balancen mellem den aktive produktion og det aktive forbrug. Det sker i Nordel ved at frakoble forbrug i 5 trin á 10% hver. Normalt stabiliseres systemet efter 2-3 måske 4 trin. De reaktive problemer øges ved frekvensaflastning, hvor såvel aktiv som reaktivt forbrug frakobles. Den Mvar mæssigt værste situation optræder, hvis netstabiliteten reddes efter 50% aflastning, men inden udkobling af Sverigesforbindelserne. Årsagen til frekvensaflastning i øst er typisk en fejl i nordelsystemet, som medfører et stort produktionsbortfald f.eks. i Sverige. Reaktorbehovet fastlægges således at der ikke optræder ukontrollable spændingsstigninger i frekvensaflastningssituationer. Udgangspunktet er sommerminimum forbrug (tidlig søndag morgen i industriferien), intakt net samt få generatorer i drift, samtlige kondensatorer forudsættes udkoblet. Nettet regnes frem til ejergrænsen mod Sverige. Der tages hensyn til at de idriftværende generatorer kan absorbere reaktiv effekt efter frekvensaflastningen. Der opstilles en reaktiv balance dækkende alle spændingsniveauerne over 10 kv. Frekvensaflastning op til 50% er så sjælden i det store UCTE system, at en tilsvarende reaktordimensionering ikke er fundet relevant i vest. Nogle reaktorer er tilsluttet 400 kv og andre er tilsluttet 150 / 132 kv niveauet. Størrelsen af de reaktive komponenter skal vælges i forhold til det lokale fejlstrømsniveau, så forbrugerne ikke generes ved daglige koblinger. Overvejelser om fælles reservereaktor kan også indgå. Både øst og vest har aftaler om Mvar udveksling over AC forbindelserne til naboområde. Der skal være tilstrækkelige reaktive ressourcer til at disse aftaler kan overholdes. Anvendelse af synkroniseret ind- og udkobling anbefales. Et punkt, som skal afklares, er hvordan den reaktive balance opretholdes efter et eventuelt reaktorhavari. Accepteres Mvar absorption på kraftværkernes samleskinner? Generatorerne tilstræbes normalt drevet let overmagnetiseret af hensyn til stabilitetsforholdene. Ca. 1/3 af den maksimale reaktive ydelse på samleskinnen i øst og ca. tgφ = 0,1 på generatorskinnen i vest. Q=0 Mvar for synkronkompensatorer i vest. I det omfang decentrale kraftværker indgår i den aktive spændingsregulering skal tilsvarende driftspunkter tilstræbes. 3 Komponentstørrelse af hensyn til kobling Normalt skal komponenten vælges således at spændingsspringet ved kobling højst bliver 4 %. (Svarende til antal Mvar = 4 % af det lokale normale kortslutningsniveau i MVA.) Ved særlig hyppige koblinger kan grænsen sættes til 3 %. Sammenhæng mellem kortslutningseffekt, komponentstørrelse og valg af forskellige % satser fremgår nedenstående: 3/7

4 Normalt kortslutningsniveau i MVA Spændingsspring 50 Mvar komponent 100 Mvar komponent 3% Intakt net % Intakt net % Ikke intakt net (Hvis man tillod 6 % spændingsspring ved dimensioneringen ville generne for forbrugerne i de tilfælde, hvor det er nødvendigt for systemdrift at koble med kondensatoren ved ikke intakt net, blive uacceptable.) 4 Reaktorernes koblingstilstand. 400 kv reaktorernes koblingstilstand kan beordres og 150 kv reaktorer i det meste af Jylland styres fjernbetjent fra Energinet.dk s kontrolrum. For Nordjylland, Fyn og 132 kv sker den fjernbetjente styring fra de regionale kontrolrum. Analyser af frekvensaflastning påviste i 1985 (rapport P med tillæg 1-4) behov for automatisk spændingsstyret selektiv indkobling af reaktorer i øst. Reaktorerne i øst har derfor principielt status som idriftværende uanset om de er indkoblede eller ej. Spændingsmålingen er tofaset for at undgå utilsigtet indkobling ved spændingsstigning i forbindelse med forbigående jordfejl. Ekstremspændingsautomatikken har to trin, en langsom som er selektiv med det tilsvarende svenske system og en hurtig, som fungerer som backup for driftsvagten kv kabler og fasttilkoblede reaktorer I forbindelse med etablering af anden 400 kv AC forbindelse til Sverige blev reaktorbehovet revurderet af en dansk-svensk arbejdsgruppe. Den for anlægsbeskyttelsen dimensionerende situation er et tilfælde, hvor begge forbindelser udkobles i den ene ende, men forbliver indkoblede i den anden ende. De to forbindelser har tilsammen en reaktiv produktion på ca. 300 Mvar. Hændelsen kan f.eks. ske i forbindelse med arbejde i en station, hvor alt er tilsluttet samme driftsskinne. Udkoblingen medfører overspændinger, som er afhængige af kortslutningsniveau, udveksling af aktiv effekt, fordeling af reaktiv effekt mellem parterne før udkoblingen. Ved spændingsstigning øges risikoen for overslag i et svagt punkt (f.eks. en muffe). Den deraf følgende spændingsstigning på de raske faser medfører, at afbryderne her skal afbryde på et tilfælde, der overstiger afbrydernes specifikationer med deraf følgende risiko for gentænding og spændingsoptrapning. Det er derfor nødvendigt at begrænse overspændingerne, så afbryderne kan bryde strømmen, når der gives udkoblingsordre. Den billigste og sikreste metode til at begrænse disse spændingsproblemer er installation af reaktorer, der koblingsmæssigt følger kabelforbindelsen. Reaktorerne fasttilkobles på liniesiden af afbryderne. Efter analoge overvejelser er 400 kv kablerne til Hovedstadsområdet også beskyttet med fasttilkoblede reaktorer. (Da der ikke er automatisk genindkobling 4/7

5 på kablerne i hovedstadsområdet, har reaktorerne på kablerne ikke teaserreaktor i stjernepunktet). De nye korte 400 kv kabler i vest er tilsvarende beskyttet med fasttilkoblede reaktorer. For lange kabler på 150 kv og 132 kv kan fasttilkoblede reaktorer også overvejes. På det spændingsniveau er det mere et spørgsmål om spændingsspring ved kobling og behovet for at kunne udnytte kablernes reaktive produktion, som skal holdes op mod udgiften til felt til reaktoren. 6 Principper for dimensionering og brug af reaktiv aktiv spændingsstyring. (kraftværker, synkronkompensatorer og SVC anlæg). Hverken Eltra eller Elkraft havde en samlet oversigt over krav til den regulerbare del af den reaktive effekt. Behovet er imødekommet på en række felter, som beskrives i det følgende. Der forelægger nu en landsdækkende teknisk forskrift for tilslutning af alle termiske anlæg over 1,5 MW og en forskrift for anlæg under 1,5 MW. Der stilles krav om at værkerne på samleskinnen (leveringspunktet) kan yde reaktiv effekt svarende til tgφ=0,4 ved fuldlast og øvre fuldlastspænding samt kan opsuge reaktiv effekt svarende til tgφ=-0,2 ved fuldlast og nedre fuldlastspænding. Derved sikres at kraftværkerne har tilstrækkelig reaktiv reguleringsevne i hele driftsspændings-området. Generatorernes ydeevne på de systembærende kraftværker beskrives traditionelt med et belastningsdiagram ved en given generatorklemmespænding. I netplanlægningen og driften er der behov for at kende grænseværdierne for, hvad kraftværkerne kan yde netto målt på samleskinnen ved en given samleskinnespænding. Der er derfor udviklet et program, der omregner generatorens belastningsdiagram til blokkens ydeevne under hensyntagen til maskintransformer, egetforsyning, turbinens begrænsninger, mulig spændingsvariation, praktisk stabilitetsgrænse, praktisk økonomisk minimal kedelfyring o.s.v. I forbindelse med kraftværkernes 120/20 timers godkendelsesprøve kontrolleres og dokumenteres overholdelsen af de tekniske forskrifter. Ved koordinering af kompounderingsgraderne sikres det, at parallele blokke på samme kraftværk kan arbejde optimalt sammen. Nordel Connection Code Wind Turbines er under udarbejdelse. Udkast indeholder forslag om reaktiv ydelse +/- 33 % Mvar/MW ved +/- 5 % spændingsvariation. En standard spændingsregulator på et decentralt værk kan indstilles til at fastholde en spænding, en defineret cosφ eller en Mvar produktion. Fra systemside 5/7

6 er det ønskværdigt, hvis de decentrale kraftværker bidrager til aktiv spændingsholdning. I 1996 aftaltes det mellem Netudvalget i øst og ejerne af decentrale kraftværker, at de decentrale kraftværker kunne bidrage til aktiv spændingsholdning efter aftale med det lokale netselskab på følgende betingelser: at det stilles som tilslutningsvilkår, at de større decentrale kraftværker, vederlagsfrit deltager aktivt i spændingsstabilisering. Det forudsættes at være anlægsmæssigt omkostningsfrit for værket. at værkerne som hovedregel er Mvar neutrale, målt på samleskinne. Det forudsættes at spændingsstabiliseringen ikke ændrer værkets driftsmønster. at den praktiske indstilling aftales mellem værkerne og de lokale net-driftsledelser f.eks en gang årligt. Den daglige kommunikation vedrørende lastfordeling sker fortsat ad de sædvanlige kanaler. Den drivende vision i celleprojektet i vest er på sigt at få de decentrale generatorer vendt fra at være ikke regulerede, passive elproduktionsenheder til at være et regulerbart aktiv for det danske elsystem. Der skal være mulighed for at drive decentrale produktionsenheder i overensstemmelse med markedets signaler og behov, den reaktive effekt skal i normal drift kunne styres lokalt, og der skal være adgang til nøjagtige målinger fra de lokale net. I forbindelse med de ældste HVDC anlæg i vest er der installeret synkronkompensatorer primært af hensyn til høj kortslutningseffekt, de kan også bidrage til aktiv spændingsholdning. På stålvalseværket i Frederiksværk har der i mange år været et dynamisk spændingsreguleringsanlæg baseret på effektelektronik til at begrænse flicker fra stålovne og valseværk. Anlægget er for nylig blevet erstattet af et mere moderne anlæg. Anlægget ejes af stålvalseværket og pris er ukendt. Havvindmølleparken Nysted er jf. tilslutningsbetingelserne kompenseret således at de er Mvar mæssigt neutrale i tilslutningspunktet, som er 33 kv siden af 132/33/33 kv transformeren på platformen. Dette opnås med kobbelbare kondensatorbatterier i de enkelte møller, som styres af et reguleringsanlæg i opsamlingsstationen. 132 kv ilandføringskablet er kompenseret med en fasttilkoblet reaktor placeret i Radsted. Når parkens aktive produktion ændres, ændres strømmene i transformer, ilandføringskabel og i 132 kv nettet på land og dermed også spændingerne i Radsted. SEAS registrerede i 2004 spændinger i området 127 kv til 143 kv. (Det tilladte område for kontinuerte driftsspændinger er 120 kv til 145 kv). DEFUs rapport viste en klar sammenhæng mellem vindkraftproduktion (på havmølleparken samt de landbaserede vindmøller) og spændingsvariationerne. Analyser af behovet for dynamisk spændingsregulering viste ikke behov af hensyn til forsyningssikkerhedsmæssige aspekter som risiko for overbelastninger i elnettet og risiko for forsyningssvigt i forbindelse med driftsforstyrrelser. Men disse for SEAS uventet store og hyppige spændingsvariationer har medført en forringelse af den tekniske kvalitet i elsystemet på Lolland Falster samt for- 6/7

7 øget kobling med SEAS transformer viklingskoblere og kondensatorbatterier på lavere spændingsniveau med øget vedligeholdelsesbehov til følge. Efter længere drøftelser mellem Elkraft, SEAS og Energi E2 blev der truffet beslutning om et SVC anlæg med +/- 65 Mvar ydelse. (Udføres med +80 / - 65 Mvar). Anlægget skal primært reducere spændingsudsving i den daglige drift og sekundært hjælpe med spændingsopbygning i nettet efter fejl. Energistyrelsen bekræftede efterfølgende, at kompenseringsanlægget var omfattet af oprindelige godkendelse. Anlægget kom i drift 1. november For private vindmøller idriftsat før 1998 er møllerne tomgangskompenserede. For vindmøller idriftsat efter 1998 er møllerne fuldlastkompenserede jf. DEFU komiterapport KR111 udgivet Detaljer om vindmøllernes reaktive forhold fremgår ikke af Energistyrelsens stamdataregister. Viden om de private vindmøller reaktive forhold findes hos netselskaberne. Den forenklede enhed KYV22 på Kyndbyværket kan køre som synkronkompensator. Enheden drives i så fald ved at damp fra hjælpedampkedlen trækker turbinen. Driftformen er relativ dyr ca kr/time. Omstilling fra synkronkompensatordrift til almindelig drift tager ca. en halv time. Den primære kilde til aktiv spændingsregulering er de systembærende kraftværker. I forbindelse med skrotning af de ældste værker er det i samråd med Energi E2 vurderet om en eller flere af generatorerne kunne genanvendes som synkronkompensator. Det ville koste en ny bygning, et 132 kv felt samt et startarrangement, hvilket er billigt i forhold til en ny synkronkompensator (ca. 150 MVA eller 250 MVA). Investering i størrelsesorden mio.kr plus skrotpris for generatoren. Det har også været overvejet at anvende specielt gasturbineanlægget på Masnedø som synkronkompensator (ca. 70 MVA). For at opretholde gasturbineanlæggets startegenskaber (især starttid) er det nødvendigt at etablere en koblingsanordning mellem turbine/kompressor og generator samt et startarrangement. Investering i størrelsesorden 25 mio.kr. Fordelen ved en synkronkompensator i forhold til en SVC er specielt egenskaberne under driftsforstyrrelser. Ulemperne ved synkronkompensatorer i forhold til SVC er tabene samt de højere vedligeholdelsesomkostninger. Der er kontakter på tekniker plan, men det har ikke været så aktuelt, at der er aftalt ejerforhold og betalingsforhold. En overvejelse har været hvorvidt et statisk spændingsregulerende anlæg kunne reducere driftsomkostninger til rullende kraftværker. Hidtil har kravene til reserver medført, at kraftværkerne alligevel kørte, og i så fald er der ingen besparelse ved det statiske anlæg til spændingsregulering. Køb af systemydelserne reserver og spændingsregulering er hidtil sket som en samlet pakke. Hidtil har det været forudsat at der er 3 systembærende kraftværker i drift såvel i øst som i vest. 7/7

Teknisk Forskrift TF Dansk Mvar-ordning

Teknisk Forskrift TF Dansk Mvar-ordning Teknisk Forskrift TF 2.1.3 Dansk Mvar-ordning Grænser for udveksling af reaktiv effekt i skillefladen mellem transmissions- og distributionsnettene Forskriften er gældende fra den 1. maj 2010. 1 Indhold

Læs mere

Fremtidens TSO-udfordringer

Fremtidens TSO-udfordringer Fremtidens TSO-udfordringer READY Workshop - 5. november 2012 Netbelastninger Smart Grid-projekter og løsninger Sektionschef, Kim Behnke, Energinet.dk 1 Udfordringer for eltransmissionssystemet Elsystem

Læs mere

Internt notat. Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder

Internt notat. Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder Internt notat Markedsdesign Dato: 9. Marts 2005 Sagsnr.: - Dok.nr.: 218874 v4 Reference: SDK/GIA/JCH Eltras køb af reserver og andre systemtjenester - Behov, hidtidige resultater, og udviklingsmuligheder

Læs mere

Energinet.dk netdimensioneringsregler

Energinet.dk netdimensioneringsregler Til Arbejdsgruppen Kontaktpersonerne Fra Kopi 8. Udkast Til høring Energinet.dk netdimensioneringsregler Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2. januar 2008 2 Grundprincipperne... 4 obg 2.1 Driftssituationerne...

Læs mere

TF 5.3 Driftsprocedurer

TF 5.3 Driftsprocedurer Forskrift: TF 5.3 Version: 1.0 Dato: 22. december 2003 TF 5.3 Driftsprocedurer TF 5.3.1 Forskriftens formål Denne forskrifts formål er at beskrive systemdriftsaktørernes opgaver i forbindelse med gennemførelsen

Læs mere

Teknisk forskrift TF 2.1.1

Teknisk forskrift TF 2.1.1 Teknisk forskrift TF 2.1.1 Energinet.dk netdimensioneringsregler Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 29. september 2008 2 Grundprincipperne... 4 obg 2.1 Driftssituationerne... 5 2.1.1 Intakt net PC 0...

Læs mere

132-150 kv AC stationer

132-150 kv AC stationer 132-150 kv AC stationer Valg af stationskonfiguration EDS-50-03 design standard Document no. 13/90592-120 REVISION VIEW Document no.: Version Author Document status/change Reviewer Approver Date CRA, ASK,

Læs mere

BEHOV FOR SYSTEMBÆRENDE EGENSKABER I DANMARK VED NETFEJL. Opsummering af Energinets analysearbejde September 2017

BEHOV FOR SYSTEMBÆRENDE EGENSKABER I DANMARK VED NETFEJL. Opsummering af Energinets analysearbejde September 2017 BEHOV FOR SYSTEMBÆRENDE EGENSKABER I DANMARK VED NETFEJL Opsummering af Energinets analysearbejde September 2017 2 OM PUBLIKATIONEN Energinet leverer med denne publikation en generel præsentation af afdækningen

Læs mere

Deltagere: Pkt. 1 Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Pkt. 2 Kort præsentation af mødedeltagerne To af mødedeltagere præsenterede sig:

Deltagere: Pkt. 1 Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Pkt. 2 Kort præsentation af mødedeltagerne To af mødedeltagere præsenterede sig: Referat af møde vedr. koordinering af krav til nettilslutning af vindmøller afholdt hos Elkraft System Onsdag den 7. juli 2004 fra kl. 14.00 til kl. 16.00 Deltagere: Jan Havsager Jørgen Lemming Jørgen

Læs mere

Tilslutning af solcelleanlæg

Tilslutning af solcelleanlæg Tilslutning af solcelleanlæg - IDA Temadag 17.11.2014 Jan Rasmussen, Chefkonsulent Indhold Rammer - Love / Forskrifter / Standarder Påvirkning af elnettet og praktiske forhold vedr. tilslutning Måling

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 55 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 55 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2015-16 EFK Alm.del Bilag 55 Offentligt N O T AT 19. oktober 2015 Center for Forsyning Indstilling om godkendelse til Han Herred-Thy-Struer kabellægning Energi-, Forsynings-

Læs mere

Celleprojektet Intelligent mobilisering af distribuerede ressourcer

Celleprojektet Intelligent mobilisering af distribuerede ressourcer Celleprojektet Intelligent mobilisering af distribuerede ressourcer Smart Grid for praktikere El & Teknik 2012 8. Maj 2012 Odense Congress Center Celleprojektet Intelligent mobilisering af distribuerede

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

Netdimensioneringskriterier for net over 100 kv

Netdimensioneringskriterier for net over 100 kv Netdimensioneringskriterier for net over 100 kv Netdimensioneringskriterier for net over 100 kv Udgivet af Energinet.dk Rev. nr. 2 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 7000 Fredericia Tlf. 70 10 22 44 Maj 2013

Læs mere

Bestemmelser vedrørende driftsledelse og driftsansvar for transmissionsnettet

Bestemmelser vedrørende driftsledelse og driftsansvar for transmissionsnettet Teknisk forskrift TF 5.2.1_vest 28. december 2005 Bestemmelser vedrørende driftsledelse og driftsansvar for transmissionsnettet Forskriften er gældende fra den 1. januar 2006. Dokument nr. 187753 v6 Peer

Læs mere

Celleregulator Fuldskala Test 2010

Celleregulator Fuldskala Test 2010 Celleregulator Fuldskala Test 2010 Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Trinity hotel og konferencecenter Fredericia Per Lund Denne præsentation Baggrund og introduktion 1. test. Markedsdrift

Læs mere

Dimensioneringsmanual for 400 kv, 150 kv og 132 kv PEX-kabelanlæg

Dimensioneringsmanual for 400 kv, 150 kv og 132 kv PEX-kabelanlæg Teknisk forskrift TF 2.1.1 Appendiks 4 Dimensioneringsmanual for 400 kv, 150 kv og 132 kv PEX-kabelanlæg 29. september 2008 OBG/ANL Dok. 174741/07, Sag 07/2151 1/24 1. Indledning... 3 2. Planlægning med

Læs mere

Teknisk forskrift TF 2.1.2

Teknisk forskrift TF 2.1.2 Teknisk forskrift TF 2.1.2 Automatisk og manuel elforbrugsaflastning 2.3 Gældende pr. 25. juni 2014 19.06.2014 19.06.2014 DATE LGS TSK NAME 2.2 Til NSU (Netsamarbejdsudvalget) (juni 2014) 2.1 Opfølgende

Læs mere

Koordinering af kaskadekoblede transformere med automatisk spændingsregulering

Koordinering af kaskadekoblede transformere med automatisk spændingsregulering Teknisk notat Dok. ansvarlig: JME Sekretær: SLS Sagsnr.: s2013-273 Doknr: d2016-5149-2.0 Udgivelsesdato: 21-11-2016 Koordinering af kaskadekoblede transformere med automatisk spændingsregulering Formålet

Læs mere

Afsluttende resultater fra Celleprojektet

Afsluttende resultater fra Celleprojektet Afsluttende resultater fra Celleprojektet Nettemadag Trinity Konferencecenter 24. november 2011 Per Lund Denne præsentation Ide og design Pilotprojektet Fuldskalatest november 2010. Markedsdrift, spændingsregulering

Læs mere

OVERBLIK OVER NETDIMENSIONERINGSKRITERIER 2017

OVERBLIK OVER NETDIMENSIONERINGSKRITERIER 2017 Overblik over netdimensioneringskriterier 2017 1/7 Energinet Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia NOTAT OVERBLIK OVER NETDIMENSIONERINGSKRITERIER 2017 +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06

Læs mere

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2

Nærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2 Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog

Læs mere

Systemydelser og systemindstillinger for elproduktionsanlæg tilsluttet kollektive net

Systemydelser og systemindstillinger for elproduktionsanlæg tilsluttet kollektive net Notat ELT2004-146 Driftsupport Dato: 26. maj 2004 Sagsnr.: 3418 Dok.nr.: 188145 v1 Reference: HPA/KSC Teknisk Forskrift TF 5.9.1_vest Systemydelser og systemindstillinger for elproduktionsanlæg tilsluttet

Læs mere

Berøringsspænding i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling - metalliske rørledninger

Berøringsspænding i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling - metalliske rørledninger Berøringsspænding i den spændingsløse pause ved enpolet genindkobling - metalliske rørledninger 30. januar 2012 TOL/TOL Version Dato Kommentar v1 18. januar 2011 Behandlet på Nærføringsudvalgets møde nr.

Læs mere

Aktørworkshop om indkøb af systembærende egenskaber D. 6. november 2015

Aktørworkshop om indkøb af systembærende egenskaber D. 6. november 2015 Aktørworkshop om indkøb af systembærende egenskaber D. 6. november 2015 1 Dagsorden 1. Velkomst 2. Energinet.dk s analyse af behovet for systembærende enheder 3. Dialog vedrørende ændring af udbudsbetingelser

Læs mere

Beregningsmodeller for udligning

Beregningsmodeller for udligning NOTAT 02-001h Dok. ansvarlig: ROL Sekretær: sls Sagsnr: 10/34 Dok. nr: 2 11.1.2012 Beregningsmodeller for udligning I forbindelse med tilslutning af decentral produktion Gældende fra den 1.1.2012 for hele

Læs mere

Celleprojektet. Nettemadag d. 27. november Stig Holm Sørensen

Celleprojektet. Nettemadag d. 27. november Stig Holm Sørensen Celleprojektet Nettemadag d. 27. november 2008 Stig Holm Sørensen 1 Orientering om Celleprojektet Baggrund og formål Status Første live-test Mål for 2009 til 2011 2 Fremtidens elsystem 3 50% VE i 2025

Læs mere

23.09.03. Strømafbrydelsen i Østdanmark og Sydsverige 23. september 2003 Endelig hændelsesrapport. 4. november 2003

23.09.03. Strømafbrydelsen i Østdanmark og Sydsverige 23. september 2003 Endelig hændelsesrapport. 4. november 2003 23.09.03 Strømafbrydelsen i Østdanmark og Sydsverige 23. september 2003 Endelig hændelsesrapport 4. november 2003 Indhold 1. Indledning 2 2. Sammenfatning og det videre arbejde 3 2.1. Sammenfatning af

Læs mere

Nye systemydelsesprodukter. Dok.: Klassificering: 1

Nye systemydelsesprodukter. Dok.: Klassificering: 1 Nye systemydelsesprodukter Dok.: Klassificering: 1 Dagsorden 1. Indledning og baggrund 2. Gennemgang og diskussion af mulige produkter 3. Frokost 4. Gennemgang og diskussion af mulige produkter forsat

Læs mere

Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre - TF 3.2.5

Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre - TF 3.2.5 Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre - TF 3.2.5 0 Endelig udgave 15.12.2014 15.12.2014 15.12.2014 15.12.2014 DATE KDJ XLOC BJA TK NAME REV. DECRPTON PREPARED CHECKED REVEWED APPROVED 13/96336-14

Læs mere

Tillæg til Teknisk forskrift for termiske anlæg større end 11 kw

Tillæg til Teknisk forskrift for termiske anlæg større end 11 kw for termiske anlæg større end 11 kw Undtagelser omhandlende anlægskategori A2 2 Publiceret udgave 10.04.2017 12.04.2017 21.04.2017 21.04.2017 DATE FBN KDJ JMI JBO NAME REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED

Læs mere

132-400 kv AC Station

132-400 kv AC Station 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Egenforsyning Dieselgenerator ETS-52-04-05 Rev. 0 teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 45749/10 Version Forfatter Dokument status/ændring Reviewer Godkender

Læs mere

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Carsten Strunge, M.Sc.E.E. Miljø, Forskning og Udvikling, Energinet.dk S-557 Smart Grid Temadag, 6. oktober

Læs mere

Notat. Spændings- og Mvar-regulering. Teknisk Forskrift TF 5.3.3 vest

Notat. Spændings- og Mvar-regulering. Teknisk Forskrift TF 5.3.3 vest Notat Driftsupport Dato: 19. oktober 2004 Sagsnr.: 3418, 5640 Dok.nr.: 189544 v3 Reference: TKR-LAN-PKL /RIH-GIS Teknisk Forskrift TF 5.3.3 vest Spændings- og Mvar-regulering Forskriften er gældende fra

Læs mere

Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg

Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg 5. udgave, februar 2005 Indhold Forord... 4 1 Vedrørende beskyttelse af generatoranlæg mod indirekte berøring... 5 1.2 Generatoranlæg som kun kan

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Celleprojektet. Kort fortalt

Celleprojektet. Kort fortalt Celleprojektet Kort fortalt Marked og økonomisk effektivitet Forsyningssikkerhed Miljø og bæredygtighed 2 Forord Celleprojektet er et af Energinet.dk s store udviklingsprojekter. Projektet skal være med

Læs mere

Tillæg til Teknisk forskrift for anlæg til og med 11 kw

Tillæg til Teknisk forskrift for anlæg til og med 11 kw for anlæg til og med 11 kw Undtagelser omhandlende anlægskategori A1 2 Publiceret udgave 10.04.2017 12.04.2017 21.04.2017 21.04.2017 DATE FBN KDJ JMI JBO NAME REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED

Læs mere

Business case 150 kv-kabellægning mellem Jyl- land og Fyn og demontering af luftledninger Indholdsfortegnelse

Business case 150 kv-kabellægning mellem Jyl- land og Fyn og demontering af luftledninger Indholdsfortegnelse Business case 150 kv-kabellægning mellem Jylland og Fyn og demontering af luftledninger 21. maj 2014 SLE/DGR Indholdsfortegnelse 1. Indstilling... 2 2. Baggrund... 3 3. Beskrivelse af løsninger... 3 3.1

Læs mere

Fremtidens systemydelser

Fremtidens systemydelser Fremtidens systemydelser - en kommentar fra Dansk Energi Ph.d. Stine Grenaa Jensen Dansk Energi Stikord 15 minutter Visioner Barrierer (hvad skal der til?) Hvor er vi om 5 år? Hvad kræver det? Den ideelle

Læs mere

Energinet.dk s datagrundlag og behov for datasamarbejde. Hans Abildgaard Sektion for Systemanalyser Afdeling Udvikling

Energinet.dk s datagrundlag og behov for datasamarbejde. Hans Abildgaard Sektion for Systemanalyser Afdeling Udvikling Energinet.dk s datagrundlag og behov for datasamarbejde Hans Abildgaard Sektion for Systemanalyser Afdeling Udvikling Garbage IN Garbage OUT Vi har fælles interesser Min/maks kortslutningseffekt Reserver

Læs mere

Tekniske nettilslutningskrav for små vindmøller. 27. november 2009 Søren F. Jensen

Tekniske nettilslutningskrav for små vindmøller. 27. november 2009 Søren F. Jensen Tekniske nettilslutningskrav for små vindmøller 27. november 2009 Søren F. Jensen 1 Denne præsentation Overblik for tekniske forskrifter til vindmøller Fokusområder for krav til små vindmøller Proces omkring

Læs mere

Friðrik Rafn Ísleifsson. Spændingsstyring og reaktiv effektbalance i slukkespolejordede

Friðrik Rafn Ísleifsson. Spændingsstyring og reaktiv effektbalance i slukkespolejordede Friðrik Rafn Ísleifsson Spændingsstyring og reaktiv effektbalance i slukkespolejordede 10-60 kv net Eksamensprojekt, marts 2006 Friðrik Rafn Ísleifsson Spændingsstyring og reaktiv effektbalance i slukkespolejordede

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

132-400 kv AC Station

132-400 kv AC Station 132-400 kv AC Station Frilufts AC-Stationer Højspændingskomponenter Afbrydere ETS-50-06-05 Rev. 0 teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 24407/10 Version Forfatter Dokument status/ændring Reviewer

Læs mere

TILLÆG TIL MARKEDSFORSKRIFT C3: PLANHÅNDTERING - DAGLIGE PROCEDURER, NOV 2011, REV. 3

TILLÆG TIL MARKEDSFORSKRIFT C3: PLANHÅNDTERING - DAGLIGE PROCEDURER, NOV 2011, REV. 3 Tillæg til markedsforskrift C3: Planhåndtering - daglige procedurer, nov 2011, rev. 3 1/8 TILLÆG TIL MARKEDSFORSKRIFT C3: PLANHÅNDTERING - DAGLIGE PROCEDURER, NOV 2011, REV. 3 1 Tillæg for at følge GLDPM

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

Fejlstatistik og on-line PD måling på olie-papir kabler. Jens Zoëga Hansen DEFU

Fejlstatistik og on-line PD måling på olie-papir kabler. Jens Zoëga Hansen DEFU Fejlstatistik og on-line PD måling på olie-papir kabler Jens Zoëga Hansen DEFU Program Baggrund Fejlstatistik Partielle udladninger Off-line PD målinger On-line PD målinger Baggrund Forsat omkring 15.000

Læs mere

Velkommen til Eftermiddagsmøde hos. DEFU Dansk Energi Forskning og Udvikling

Velkommen til Eftermiddagsmøde hos. DEFU Dansk Energi Forskning og Udvikling Velkommen til Eftermiddagsmøde hos DEFU Dansk Energi Forskning og Udvikling Dagens program Fremtidens nettekniske udfordringer Jørgen S. Christensen DSO Tekniske løsninger og praktiske erfaringer Louise

Læs mere

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18

29. oktober 2015. Smart Energy. Dok. 14/21506-18 29. oktober 2015 Smart Energy Dok. 14/21506-18 Fra Smart Grid til Smart Energy I 2010 lavede Dansk Energi og Energinet.dk en analyse af den samfundsøkonomiske værdi af Smart Grid. Præmissen for analysen

Læs mere

VURDERING AF DE NUVÆRENDE 60 KV FORBINDELSER OVERFØRINGSEVNE 2

VURDERING AF DE NUVÆRENDE 60 KV FORBINDELSER OVERFØRINGSEVNE 2 ENERGISELSKABET I Amba Grenåvej 55 8200 Århus N Tlf.: 87 39 04 04 Telefax: 87 39 01 05 E-mail: arkeparke.dk Homepage: www.arke.dk 5. november 1998 HAVVINDMØLLER VED SAMSØ Første oplæg 1. Vurdering af de

Læs mere

OFFENTLIG VERSION. Business Case 150 kv-kabellægning og stationsudbygning i Thy-Mors-Salling området. Indholdsfortegnelse. 12. august 2013 JSA/DGR

OFFENTLIG VERSION. Business Case 150 kv-kabellægning og stationsudbygning i Thy-Mors-Salling området. Indholdsfortegnelse. 12. august 2013 JSA/DGR OFFENTLIG VERSION Business Case 150 kv-kabellægning og stationsudbygning i Thy-Mors-Salling området 12. august 2013 JSA/DGR Indholdsfortegnelse 1. Indstilling... 2 2. Baggrund... 3 3. Beskrivelse af løsninger...

Læs mere

Horns Rev Offshore vindmøllepark - Et vindkraftværk med avanceret parkregulator og SCADA system

Horns Rev Offshore vindmøllepark - Et vindkraftværk med avanceret parkregulator og SCADA system Horns Rev Offshore vindmøllepark - Et vindkraftværk med avanceret parkregulator og SCADA system Jesper R. Kristoffersen Civilingeniør EE A/S Vindkraft Automation & Overvågningssystemer Offshore Seminar

Læs mere

Det danske behov for systemydelser. Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk

Det danske behov for systemydelser. Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Det danske behov for systemydelser Jens Møller Birkebæk Chef for Systemdrift Energinet.dk Danmark et ben i hver elektrisk lejr Energinet.dk er ansvarlig for forsyningssikkerheden i hele Danmark Kendetegn

Læs mere

Rapporten er udarbejdet af. Peter Christensen. Jesper Bach Jensen. Bent Cramer. N1 (deltog ikke i de sidste møder i arbejdsgruppen)

Rapporten er udarbejdet af. Peter Christensen. Jesper Bach Jensen. Bent Cramer. N1 (deltog ikke i de sidste møder i arbejdsgruppen) Appendiks 3 Rapporten er udarbejdet af Per Christensen Jørn Grauballe Jesper Bach Jensen Jørgen Holm Bent Cramer Peter Christensen Henrik Søndergaard Allan Norsk Jensen Kurt Kølbæk Jensen NESA EnergiMidt

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015

Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Baggrundsnotat til Energinet.dk's redegørelse for elforsyningssikkerhed 2015 Infrastrukturtilstrækkelighed 1. Formål Dette dokument er et baggrundsnotat til Energinet.dk s el-forsynings- Sikkerheds-Redegørelse

Læs mere

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 188 Offentligt N O T AT 13. februar 2015 Ref. LWE/AHK J.nr: 2014/2049-0010 Center for Forsyning Indstilling om godkendelse af omlægning af

Læs mere

Teknisk forskrift 5.1.2. Definition af anlægsstatus. for termiske kraftværker. tilsluttet transmissionsnettet

Teknisk forskrift 5.1.2. Definition af anlægsstatus. for termiske kraftværker. tilsluttet transmissionsnettet Teknisk forskrift 5.1.2 Definition af anlægsstatus for termiske kraftværker tilsluttet transmissionsnettet 0 Endelig udgave REV. DESCRIPTION 15.03.2015 18.03.2015 20.03.2015 20.03.2015 DATE KDJ XLOC NNM

Læs mere

Den fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands-

Den fælles, fritstående skorsten er 130 meter høj og har en diameter på 10 meter. Værket blev oprindeligt opført som Danmarks første lands- Kyndbyværket DONG ENERGY KyndbyVÆRKET Sådan producerer dampkraftanlæggene elektricitet Kyndbyværket er et af DONG Energy s 10 centrale kraftværker. Værket ligger ved Isefjorden nær ved Jægerspris. Elproduktionen

Læs mere

Udbud af systemydelser y på markedsvilkår

Udbud af systemydelser y på markedsvilkår Udbud af systemydelser y på markedsvilkår May 21. juni 2010 Flemming Birck Pedersen flebp@dongenergy.dk gy Afdelingsleder Markedsstrategi og systemydelser DONG Energy 1 GENERATION Meget mere grøn strøm

Læs mere

Styring af reaktiv effekt i havvindmølleparken Borkum riffgrund - Tyskland

Styring af reaktiv effekt i havvindmølleparken Borkum riffgrund - Tyskland Eksamensprojekt til Civil-ingeniør Styring af reaktiv effekt i havvindmølleparken Borkum riffgrund - Tyskland 1.1 Indledning Ud for den nordtyske vadehavs-ø Borkum har de tyske myndigheder planlagt etablering

Læs mere

Notat ELT Systemdriftsopgaven. Udkast til Teknisk Forskrift - Systemdrift TFD01. Forskriften er foreløbig og ikke endelig godkendt.

Notat ELT Systemdriftsopgaven. Udkast til Teknisk Forskrift - Systemdrift TFD01. Forskriften er foreløbig og ikke endelig godkendt. Notat ELT2003-10 Systemdrift Dato: 13. januar 2003 Sagsnr.: 3418 Dok.nr.: 148858 v1 Reference: HPA/KMD Udkast til Teknisk Forskrift - Systemdrift TFD01 Systemdriftsopgaven Forskriften er foreløbig og ikke

Læs mere

132-150 kv kabelhandlingsplan. /Dansk Energi, Jørgen S. Christensen

132-150 kv kabelhandlingsplan. /Dansk Energi, Jørgen S. Christensen 132-150 kv kabelhandlingsplan /Dansk Energi, Jørgen S. Christensen Disposition Baggrunden for arbejdet Eksempler på hvordan kabellægningen kan gennemføres Den politiske aftale Det igangværende samarbejde

Læs mere

Stand alone system baseret på 11kW Gaia vindmølle. Henrik Bindner Vindenergiafdelingen, Risø

Stand alone system baseret på 11kW Gaia vindmølle. Henrik Bindner Vindenergiafdelingen, Risø Stand alone system baseret på 11kW Gaia vindmølle Henrik Bindner Vindenergiafdelingen, Risø Projektpartnere Gaia Wind A/S Mita-Teknik A/S IET, Aalborg Universitet Vindenergiafdelingen, Risø Støttet af

Læs mere

Havmølleparken Rødsand 2 Figurbilag til udbudsmateriale

Havmølleparken Rødsand 2 Figurbilag til udbudsmateriale Havmølleparken Rødsand 2 Figurbilag til udbudsmateriale 1. Ejersnitflade mellem Energinet.dk og koncessionshaver 2. 6 figurer af platformen, herunder areal til koncessionshavers lavspændingsanlæg 3. Kort

Læs mere

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker

NOTAT 1. februar 2014. Vurdering af effektsituationen på termiske værker NOTAT 1. februar 2014 Ref. AHK Vurdering af effektsituationen på termiske værker En del af analysen om elnettets funktionalitet som besluttet i energiaftalen fra marts 2012 vedrører elforsyningssikkerheden

Læs mere

Dato: Samlede høringskommentarer. Forslag til ændringer

Dato: Samlede høringskommentarer. Forslag til ændringer Dato: 07.07.2017 Samlede høringskommentarer Kommentarskema vedr.: TF 3.4.1 Elforbrugsanlæg tilsluttet over 100 kv - høringsrevision 1.3.A. Sagsnr. 17/03665 Nr. Afsnitnr. Linjenr. Figur/ tabel Kommentartype:

Læs mere

Referat workshop Indkøb af systembærende egenskaber

Referat workshop Indkøb af systembærende egenskaber Referat workshop Indkøb af systembærende egenskaber Tid 01.09.2016 kl. 10-14 Sted Erritsø Deltagere Christian Dahl Winter Mikkel Hesselbæk Søren Rygaard Vibeke Grum-Schwensen Torben Thorø Pedersen Jan

Læs mere

Vejledning til verifikationsrapport TF 3.2.5

Vejledning til verifikationsrapport TF 3.2.5 Vejledning til verifikationsrapport TF 3.2.5 0 Endelig udgave 12.12.2014 12.12.2014 15.12.2014 15.12.2014 DATE KDJ XLOC BJA TSK NAME REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED 13/96336-13 Energinet.dk

Læs mere

Horns Rev Offshore vindmøllepark - Et vindkraftværk med avanceret parkregulator og SCADA system

Horns Rev Offshore vindmøllepark - Et vindkraftværk med avanceret parkregulator og SCADA system Horns Rev Offshore vindmøllepark - Et vindkraftværk med avanceret parkregulator og SCADA system Jesper R. Kristoffersen Civilingeniør EE A/S Vindkraft Automation & Overvågningssystemer Offshore Seminar

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger. Temadag 17. september 2012 Ivan Katic ik@teknologisk.dk

Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger. Temadag 17. september 2012 Ivan Katic ik@teknologisk.dk Solcelleanlæg i forbindelse med bygninger Temadag 17. september 2012 Ivan Katic ik@teknologisk.dk 1 Endelig: Det danske boom! 23.000 familier producerer solstrøm fra solcelleanlæg med en samlet effekt

Læs mere

teknisk standard kv AC Station Kontrolanlæg Relæbeskyttelse Generelt ETS Rev. 1

teknisk standard kv AC Station Kontrolanlæg Relæbeskyttelse Generelt ETS Rev. 1 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Relæbeskyttelse Generelt ETS-52-01-01 Rev. 1 teknisk standard Dokument nr. 44437/10 v7, sag 10/5371- ETS-52-01-01 rev. 1 REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 44437/10 Revision

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009

Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 Udvikling i dansk vindenergi siden 2009 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009, 2010 og 2013 - højere i 2011 og 2012.

Læs mere

Årsregnskab for Energinet.dk

Årsregnskab for Energinet.dk Årsregnskab for Energinet.dk 14. maj 2006 Dette notat uddyber delregnskaberne i Årsrapport for Energinet.dk. Der gives således en forklaring på de væsentligste indtægter og omkostninger på elog gassegmenterne

Læs mere

Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre i TF 3.2.2

Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre i TF 3.2.2 Vejledning til beregning af elkvalitetsparametre i TF 3.2.2 0 27.11.2014 27.11.2014 27.11.2014 27.11.2014 DATE KDJ XLOC BJA TSK NAME REV. DESCRPTON PREPARED CHECKED REVEWED APPROVED 14/17997-16 Energinet.dk

Læs mere

Teknisk Forskrift TF 5.8.1. Måledata til systemdriftsformål

Teknisk Forskrift TF 5.8.1. Måledata til systemdriftsformål Teknisk Forskrift TF 5.8.1 Måledata til systemdriftsformål 3.0 DATE NAME 28.06.2011 DATE LGS NAME REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED 17792/10 Energinet.dk 1 Revisionsoversigt Kapitel nr.

Læs mere

OPSTARTSMØDE FOR ARBEJDSGRUPPE(R) FOR RFG (REQUIREMENTS FOR GENERATORS)

OPSTARTSMØDE FOR ARBEJDSGRUPPE(R) FOR RFG (REQUIREMENTS FOR GENERATORS) 1/7 Energinet.dk Tonne Kjærsvej 65 DK-7000 Fredericia +45 70 10 22 44 info@energinet.dk CVR-nr. 28 98 06 71 OPSTARTSMØDE FOR ARBEJDSGRUPPE(R) FOR RFG (REQUIREMENTS FOR GENERATORS) Ref.: AIE/MDA Tid: 25.

Læs mere

Principielt accepteret.

Principielt accepteret. Dato: 21.06.2016 Kommentarskema vedr.: Teknisk forskrift 3.2.1 for elproducerende anlæg til og med 11 kw. Dok. nr. 15/01353-66, Rev.1 samlede høringskommentarer Nr. Afsnit/ Underafsnit/ Linje nr. Paragraf

Læs mere

Notat. Betaling for tilslutning af solcelleanlæg til det kollektive elforsyningsnet. Baggrund

Notat. Betaling for tilslutning af solcelleanlæg til det kollektive elforsyningsnet. Baggrund Notat Dok. ansvarlig: JAR Sekretær: SLS Sagsnr.: 2011-288 Doknr: d2013-697-4.0 24-01-2013 Betaling for tilslutning af solcelleanlæg til det kollektive elforsyningsnet Baggrund I november 2012 udarbejdede

Læs mere

Solcelleanlæg i elnettet Hvis sol-energi er smitsom, kan elnettet så hjælpe med at sprede det? Søren Bækhøj Kjær, sbk@danfoss.com

Solcelleanlæg i elnettet Hvis sol-energi er smitsom, kan elnettet så hjælpe med at sprede det? Søren Bækhøj Kjær, sbk@danfoss.com Solcelleanlæg i elnettet Hvis sol-energi er smitsom, kan elnettet så hjælpe med at sprede det? Søren Bækhøj Kjær, sbk@danfoss.com Hjælp søges!!! Hvis i har, eller får kendskab til solcelleinstallationer

Læs mere

Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata

Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata Simulering af harmonisk forvrængning Forberedelse og indsamling af installationsdata 17/03/2014 Version XX/Initialer 1/ 7 Indhold Harmonisk forvrængning... 3 Dine forberedelser... 3 Oplysningsskema simuleringsdata...

Læs mere

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft.

Vi skal senere illustrere, hvordan dette koncept kan bane vej for meget mere vindkraft. 1 50 % vindenergi Muligheder og udfordringer Samordnede energisystemer, aktiv medvirken af forbrugerne, nye kommunikationsnet og automatik med distribueret intelligens er nogle af de nye, spændende virkemidler,

Læs mere

Nettilslutning af vindmøller i Danmark

Nettilslutning af vindmøller i Danmark Nettilslutning af vindmøller i Danmark - et studie af godkendelsesproceduren for type- og projektgodkendelse af vindmøller i Danmark Præsentation af specialkursus v. Peter Hansen Stud.polyt., s041944 Rejseby

Læs mere

Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen

Maskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen 6 timers skriftlig el- autorisationsprøve d 13-12 - 2010 Side 1 af 12 Tilladte hjælpemidler Alle lærebøger, tabeller, håndbøger, noter, regnemaskine og pc er med deaktiveret kommunikationsnetkort. Besvarelsen

Læs mere

Den Autonome Netstation. Poul Jørgensen, 03.12.2014

Den Autonome Netstation. Poul Jørgensen, 03.12.2014 Den Autonome Netstation Poul Jørgensen, 03.12.2014 Den Autonome Netstation I 2013 blev der nedsat en projektgruppe ved HEF som skulle undersøge muligheden for brug af automatisering i 20 kv-nettet. Projektgruppen

Læs mere

Tekniske krav til vekselrettere tilsluttet lavspænding og mellemspænding

Tekniske krav til vekselrettere tilsluttet lavspænding og mellemspænding Tekniske krav til vekselrettere tilsluttet lavspænding og mellemspænding 19. Juni 2012 v/senioringeniør Søren F. Jensen, Energinet.dk 1 Dagsorden Elproducerende anlæg 16 A/fase (11 kva) Solcelleanlæg >

Læs mere

Netdimensioneringsreglerne

Netdimensioneringsreglerne Dokumenttitel Guideline til reaktiv kompensering - Opdatering af Netdimensioneringsreglerne Dokumentnummer 83990/12 Målgruppe Netplanlægning A Udkast ASK B Udkast ASK C version 1 ASK Forfatter Reviewer

Læs mere

Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov. 1. Baggrund. 1.1 Politisk Energiforlig. 1.2 El-infrastrukturredegørelsen

Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov. 1. Baggrund. 1.1 Politisk Energiforlig. 1.2 El-infrastrukturredegørelsen Ny 400 kilovolt højspændingsledning Kassø-Tjele, baggrund og behov 2. juni 2009 CHJ/CHJ 1. Baggrund 1.1 Politisk Energiforlig I februar 2008 blev der indgået et bredt politisk forlig vedrørende energipolitikken

Læs mere

teknisk standard kv AC Station Kontrolanlæg Relæbeskyttelse Transformer ETS Rev. 1

teknisk standard kv AC Station Kontrolanlæg Relæbeskyttelse Transformer ETS Rev. 1 132-400 kv AC Station Kontrolanlæg Relæbeskyttelse Transformer ETS-52-01-06 Rev. 1 teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 45698/10 Revision Forfatter Dokument status/ændring Reviewer Godkender

Læs mere

Driftsoptimering af distributionsnettet

Driftsoptimering af distributionsnettet Driftsoptimering af distributionsnettet v/ Louise Jakobsen, DEFU Dansk Energi Net temadag, Vejle 24.november 2009 3 arbejdsgrupper 9 netselskaber er repræsenteret i projektet Formål med Driftoptimeringsprojektet:

Læs mere

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark

Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark Til Miljødeklarationer 2008 for el leveret i Øst- og Vestdanmark 26. februar 2009 CGS/CGS Status for 2008 Nogle af de væsentligste begivenheder, der har haft betydning for miljøpåvirkningen fra elforbruget

Læs mere

TILSLUTNING AF REGULERKRAFTANLÆG

TILSLUTNING AF REGULERKRAFTANLÆG TILSLUTNING AF REGULERKRAFTANLÆG Rev. 5 Jan. 2007 Feb. 2007 April 2007 Maj 2007 DATE KAC HEP NU NU NAME REV. DESCRIPTION PREPARED CHECKED REVIEWED APPROVED 15824-07 Energinet.dk DOC. NO. Juni KAC DATE

Læs mere

Workshop for projektet Remote Services for CHP ForskEL projekt nr. 10242. Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65

Workshop for projektet Remote Services for CHP ForskEL projekt nr. 10242. Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65 Workshop for projektet Torsdag den 6. Januar kl. 9:00 til 15:30 Energinet.dk, Tonne Kjærsvej 65 Dagens program Formålet med projektet Hvad er formålet med 1. del af denne workshop? -At fortælle om et ForskEL

Læs mere

Beregninger til Energistyrelsen om intakt forsyningssikkerhed. i 2020, 2025, 2035 og Overordnet. Energistyrelsen. 27. november 2013 APJ/

Beregninger til Energistyrelsen om intakt forsyningssikkerhed. i 2020, 2025, 2035 og Overordnet. Energistyrelsen. 27. november 2013 APJ/ Til Energistyrelsen Beregninger til Energistyrelsen om intakt forsyningssikkerhed (effekttilstrækkelighed) ifølge FSImodellen i 2020, 2025, 2035 og 2050 27. november 2013 APJ/ Dette notat beskriver i korthed

Læs mere

Mission, Vision & Strategi. 4. Marts 2014

Mission, Vision & Strategi. 4. Marts 2014 4. Marts 2014 Introduktion Dansk Solcelleforening er en interesseorganisation der arbejder for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark Brancheforeningen omfatter virksomheder, institutioner

Læs mere

Danske elpriser på vej til himmels

Danske elpriser på vej til himmels 1 Danske elpriser på vej til himmels Der er mange vidnesbyrd om, at elprisen for danske husholdninger er højere end noget andet sted i EU. Imidlertid er det meste af prisen afgifter og moms. Den egentlige

Læs mere