Projekt vedrørende installation af Designet / Ergonomisk lys i Intensiv afdeling I.

Transkript

1 Projekt vedrørende installation af Designet / Ergonomisk lys i Intensiv afdeling I. Indholds fortegnelse Indledning. s.1 Beskrivelse af projektlys (designet / ergonomisk lys). s.2 Beskrivelse af de nuværende forhold. s.3 Brugerinterviews. s.4 Overordnede arbejdsmiljømæssige betragtninger. s.7 Lyssætningens mulige indvirkning på patienterne. s.9 Lyssætningens mulige påvirkning af personalets sundhedstilstand. s.10 Konklusion. s.11 Referencer s.12 Projektgruppens sammensætning: Fra Anæstesiologisk-intensiv afdeling I, SKS: Michael Schmidt, Ledende overlæge Pia Sand, Afdelingssygeplejerske Marianne Bækager, Afdelingssygeplejerske Ole Viborg, Overlæge. Lars Henriksen, Projektleder MTA, RegionMidt. Kasper Dall, Medicoingeniør MTA, RegionMidt Anders Kruger, CromaViso. Side 1 af 12

2 Indledning: I forbindelse med DNU FASE 0 (den nye intensivafdeling) vil vi gerne med denne rapport beskrive og argumenterer for at designet / ergonomisk lys med døgnrytmestyring bør installeres i denne afdeling. At etablere designet / ergonomisk lys med døgnrytmestyring mener vi vil få en positiv betydning for så vel patienter som for personalet. For at belyse dette har en projektgruppe siden nov 2009 arbejdet med en installation af dette koncept på Intensiv afdeling I, og efterfølgende udarbejdet denne rapport. Beskrivelse af projektlys: Ergonomisk lys er lys der kan differentieres i kvantitet, kvalitet og lokalitet. Det er et lyskoncept, der bygger på viden om farvepsykologi anvendt i forhold til de zoneopdelte arbejdssituationer på en operationsstue (7,8).Med ergonomisk lys opdeles stuen eller arbejdsområdet i lyszoner med hver sine funktionelle egenskab, for at skabe det mest produktive arbejdsmiljø for alle. Først kort om idegrundlaget for forskellige farvezoner på operationsstuer. Grønt lys: Kontrasterne på skærmbillederne står skarpest i grønt lys. Den grønne farvezone er derfor forbeholdt personale der skal skelne alle detaljer bedst muligt. Rødt lys: Som modsætning hertil er rødt lys som komplementær farve er velegnet og behagelig for sygeplejersker og hjælpere på gulvet/stuen, blandt andet fordi den røde farve minimerer refleksionerne. Rødt og violet lys: Rødt og violet lys optimerer og fremhæver kontraster og konturer på gråtonede skærmbilleder. Eksempevis indenfor billeddiagnostikken ved røntgenundersøgelser. Side 2 af 12

3 Naturligt hvidt lys: Optimering af farvetemperaturen i zonen omkring det hvide lys giver personalet de bedste forudsætninger for at vurdere farver, f.eks. patientens hudkulør. Skarpt hvidt lys: Et justerbart højt luxniveau giver et klart hvidt lys, som optimerer lyset f.eks. når der skal foregå større kirurgiske procedurer på stuen, hvor detaljen på de store flader er vigtig. Det samme gælder i akutte situationer. Døgnrytmestyring: Betyder at der på de enkelte stuer etableres kontinuerlig styring af lyset, således at det understøtter døgnets lysvariation. Hermed understøttes patientens normale døgnrytme mest muligt. Som det er bekendt, er vi en afdeling, hvor der på alle tider af døgnet foregår aktivitet hos patienten. Der fortages radiologiske undersøgelser, der tages blodprøver, der udføres diverse lægelige procedurer, og patienten behandles, plejes og overvåges døgnet rundt. Der findes talrige undersøgelser som viser, at intensivpatienter, selv efter kort tids indlæggelse, er særligt udsatte for delirium. Dette skyldes bl.a. at patienternes døgnrytme på mange måder (påvirkning af sløvende medikamenter) ødelægges og forstyrres under en indlæggelse. Deres evne til at filtrere sanseindtryk er ændret. I Intensiv afdeling I arbejder vi i forvejen med at reducere lyd / støj påvirkning. I voksenafsnittene er det oftest umuligt at tilgodese den naturlige døgnvariation i lyset da mulighederne for at skærme de enkelte patienter er ringe. I børneafsnittet forsøges dette bl.a. ved hjælp af sengehimmel til de mindste børn. Vi antager at ergonomisk lys med døgnrytmestyring vil nedbringe risikoen for delirium, samt sikre at lyset hele tiden tilgodeser det aktuelle / individuelle behov hos såvel patient som personale. Beskrivelse af de nuværende forhold: Indfaldet af naturligt lys i den eksisterende intensivafdeling er ikke tilstrækkeligt, hverken for patienterne eller til varetagelse af størsteparten af de arbejdsgange som udføres i afdelingen. (Se ArbejdsTilsynets Vejledning A.1.5.). Det er ligeledes klart, at dette også vil være tilfældet i den nye intensivafdeling, DNU, FASE 0. Side 3 af 12

4 Da der således under alle omstændigheder skal installeres kunstig belysning til arbejdet i den nye afdeling, vil det være anbefalelseværdigt, at der indtænkes fleksibilitet i disse installationer. Arbejdsgange på intensiv afdeling I har over de senere år har ændret sig i en sådan retning, at der kræves betydelig større fleksibilitet i lyssætningen i de patientnære arbejdsprocesser (betinget af flere enkeltstående apparater som afdelingen anvender p.g.a. de højt specialiserede behandlingstilbud), og dette gælder også i de mere kontorrelaterede procedurer. At det installerede lys på mindre end 20 år har vist sig ikke at leve op til tidens krav, tilsiger for det første, at vi omformulerer det eksisterende koncept og for det andet, at vi indtænker større fleksibilitet i designet af lys i den fremtidige afdeling, m.h.p. dels at gavne patientoplevelse og dels bedre at understøtte arbejdsmiljø og dermed også patientbehandlings mangeartede arbejdsgange, og tage højde for de ændringer i behandlingen, som uomtvisteligt vil komme i fremtiden. Vi har nu gennem en periode på knapt 2 måneder arbejdet med et projekt i Intensiv afdeling I på 2 sengestuer og i 2 forkontorer, hvor vi har designet forskellige lyssætninger til forskellige behov (Ændret grundlyssætning over døgnet og flere forskellige lyssætninger til understøttelse af forskellige arbejdsgange omkring patienten med bedst muligt lys for personalet og mindst mulig gene for patient og pårørende). Disse funktioner har vi evalueret via brugerinterview og mere generelle tilbagemeldinger fra det involverede personale, samt en patientcase. Brugerinterviews: Her gengives generaliserede udtalelser, som repræsenterer de forskellige personalegruppers oplevelse af arbejdsmiljøet i relation til lyssætningen i afprøvningsperioden. Side 4 af 12

5 Observationer som er gjort ift. forkontoret (overordnet for begge afnit) - Der tages positivt imod døgnrytme lyset (allerede efter kort tid) - Enkelte brugere forholder sig allerede til, at de er mere friske, sover bedre, føler mindre stress etc. - Enkelte brugere har svært ved at forholde sig til lyset på så kort tid - Enkelte brugerne har været generet i øjnene når de går fra de mørke stuer med gammelt lys til forkontoret med døgnrytme lys. - Der er ønske om at kunne justere på lysstyrken ift. opgaver. Observationer som er gjort ift. stuen (overordnet for begge afnit) - Personalet er tilfreds med akut lyset og bruger det allerede aktivt. - Personalet er tilfreds med muligheden for zoneinddelingen af funktions lys afhængig af opgaven på stuen - Der er behov for en tilvænningsperiode mht. at bruge funktions lyset aktivt. - I en indkøringsperiode er der behov for at optimere på enkelte lyssætninger. - Det er vigtigt at prioritere optimal placering af armaturerne i det nye projekt i relation til arbejdsopgaver. - Der tages positivt imod døgnrytme lyset på stuen. - Der er behov for at kunne se, hvilke lyssætninger der er aktiveret, og der skal kunne justeres på lysstyrken. Børne intensiv gruppe 10, Kommentarer fra interviews med sygeplejersker - Jeg var skeptisk i starten, men har nu vænnet sig til lyset og synes at det er dejlig - Når man kommer udefra gangen, er det ubehagelig at komme ind i, men er man i det er det behageligt - Jeg synes, at akut lys er godt - Akutlys er effektivt - Godt for patienten at vi kan lysstyre i zoner, så man kan arbejde uden Side 5 af 12

6 at genere patienten - Små børn har sengehimmel så døgnrytme er super. Man bør overveje at køre døgnrytme på alle armaturer om natten. - Har hørt kolleger sige at de ikke går i "sleeping mode" i nattevagt efter, det nye lys er kommet. - Godt at der er lys over det hele (hele stuen), det gør det mere behageligt for øjnene - Synes at det er positivt at sygeplejerskerne kan justere på lyset - har valgmuligheder. " Akut lys" funktionen kan erstatte den planlagte OP-lampe, som ellers var projekteret til alle pladser. Det er min egen og lægekollegers erfaring fra de procedurer som har været udført i test perioden at akut lys kan erstatte en operationslampe. (Det drejer om intubation, cvk-anlæggelse og en vanskelig dilationstrakeostomi.) Professor og Børnehjertekirurg Vibeke Hjortdal har udtalt, at det er hendes vurdering at " Akut-lys" funktionen kan erstatte en OP-lampe til langt de fleste kirurgiske indgreb, som børnehjertekirurger skal udføre på intensiv afdeling, og hvor dette ikke er tilstrækkeligt vil kirurgen alligevel anvende pandelampe uanset hvilken belysning der ellers findes. Patient Case : Patient ( JDHL) lå de første 2 indlæggelsesdøgn på stue 20.1 ( med afdelingens standardlys ) og var delirøs og sengeflygtende, og seponerede katetre og modtog bl.a. Serenase uden effekt. Efter flytning til stue 21 med designet / ergonomisk lys, kunne han mobiliseres og var rolig og kooperabel under resten af indlæggelsen, såvel dag som nat. Ved udskrivelse udtalte han, at han havde haft et behageligt ophold med udemærket nattesøvn. Generelle kommentarer læger: Afdelingens læger finder de forskellige lyssætninger gode til de forskellige Side 6 af 12

7 arbejdsopgaver, og enkelte negative kommentarer drejer sig om lyset farvesammensætning (som er ændret i opstillingsperioden) og at det kan virke voldsomt, når man kommer fra områder med afdelingens meget svagere standardlys. Afdelingens portører: Portørerne udtaler at de er meget glade for lyset, som er bedre end det sædvanlige og giver meget bedre arbejdslys til deres opgaver på stuerne som f.eks. kan være løft og mobilisering af patienter og hjælp til røntgenundersøgelser. Overordnede arbejdsmiljømæssige betragtninger: Arbejdsmiljø på intensiv afdelingen. Andre arbejds- og arbejdsmiljømæssige forhold gør sig gældende, når man arbejder på en intensiv afdeling. Intensiv afdeling er præget af høj arbejdsintensitet alle døgnets 24 timer, til forskel fra en almen sengeafdeling. 90 % af arbejdet udføres i umiddelbar nærhed af patienten, da patientklientellet kræver konstant observation og der ofte kan være brug for hurtig intervention, uanset tidspunkt på døgnet. Det betyder, at alle faggrupper, men særlig plejegruppen, har 2/3 af deres arbejdstid som vagtarbejde. Der har de seneste år har været særligt fokus på vagtarbejde og ikke mindst på de fysiologiske påvirkninger. Et godt arbejdsmiljø skal sikre, at der skabes optimale forhold for såvel patienter som personale. Dette gøres ved til stadighed at have fokus på de enkelte arbejdsprocesser, samt sikre at disse kan foregå i et sundt og understøttende miljø. Vi er overbevist om, at arbejdsmiljø i øget omfang vil være en væsentlig rekrutteringsparameter. Med elektronisk dokumentation er dagligdagen præget af meget skærmarbejde både på intensivstuerne og i observationsområdet. Den rette belysning har stor betydning for og indflydelse på arbejdsmiljøet, ikke kun ved skærmarbejde, men ved en lang række procerdurer, der foregår omkring og i umiddelbar nærhed af patienten. At installere ergonomisk lys vil markant bedre arbejdsmiljøet og er samtidigt et Side 7 af 12

8 stærkt signal om, at vi vægter arbejdsmiljø højt. Vi er ligeledes overbeviste om, at det fremadrettet kan få en positiv betydning for vores rekrutteringsmuligheder. Desuden ser vi følgende arbejdsmiljømæssige fordele ved det ergonomiske lys: Modvirker refleksion i skærmene Optimerer billedkvaliteten Giver bedre overblik og tydeligere detaljer. Desuden er der undersøgelser, der peger på at det: Giver større præcision og bedre resultater Giver større udholdenhed og mindre træthed Øger sikkerheden både for patienter og medarbejdere Vi har indhentet flg. udtalelse fra Skejbys Arbejdsmiljøkonsulent, Katrine von Schimmelman: Det er lidt svært for mig at komme med en anbefaling på baggrund af projektet, da jeg jo ikke har været involveret i projektet og i afprøvningen af lyset og derfor ikke kender til bevægegrundene til brug af det forskelligartede lys. Jeg kan dog anbefale, at der i størst mulig grad bliver brugt differentieret lys som opfylder behovene i forhold til de meget forskelligartede arbejds-opgaver og procedurer som foregår på Intensivstuerne. Det intelligente lys tilgodeser personalets fysiske og psykiske arbejdsmiljø ved at fremme hensigtsmæssige arbejdsstillinger som følge af den rette belysning til den rette opgave samspillende med lysets placering, kvalitet og ikke mindst fleksibilitet. Det psykiske arbejdsmiljø påvirkes kraftigt af lys. Der er beskrevet problem stillinger i Arbejdspladsvurderingerne i forhold til uhensigtsmæssig og utilstrækkelig belysning. Dette tilgodeses ved det intelligente lys og kan justeres efter døgnrytme og arbejdsfunktion. Side 8 af 12

9 I Århus universitetshospital, Skejbys, Natarbejdspolitik tikstår der, at der bør være dæmpet natbelysning. Dette tilgodeses ligeledes ved installering af intelligent lys. Udfra et arbejdsmiljømæssigt perspektiv vil jeg anbefale, at man gør brug af det intelligente lys for at opnå ovenstående fordele. Venlig hilsen Katrine von Schimmelmann, HR-Arbejdsmiljøkonsulent Herudover er der i det mindste 2 andre aspekter, som bør inddrages i vurderingen af projektet. 1) Lyssætningens mulige indvirkning på patienterne, og 2) Lyssætningens mulige indvirkning på personalet. 1) Lyssætningens mulige indvirkning på patienterne i intensiv afdelingen. Forstyrret søvnmønster / døgnrytme er velkendt som en udløsende faktor for delirium hos bl.a. intensiv patienter. ( 1, 2 og 3 ). At netop denne patientgruppe er særligt udsat for forstyrret døgnrytme skyldes, at der på intensiv afdeling ofte foregår procedurer omkring patienten om natten, procedurer som bl.a. ofte kræver meget lys. Samtidig hermed er indfald af naturligt lys om dagen ofte af lav intensitet, hvilket resulterer i mindre / eller helt ophævet kontrast i lyspåvirkningen over døgnet. En dansk publikation fra nov 2009 (1) beskriver en meget høj incidens af delirium hos intensiv patienter, (40 % af de undersøgte) og anfører en øget mortalitet og forlænget indlæggelsestid hos disse som konsekvenser heraf. Gennem det sidste årti er der internationalt produceret ny viden om lysets indflydelse på den biologiske døgnrytme (Circadian Rhythm), og der er beskrevet en ikke tidligere erkendt fotosensitiv celle i øjets nethinde. Denne Side 9 af 12

10 celle reagerer på specifikke bølgelængder af lys og som ikke har betydning for synet, men derimod medierer impulser bl.a. knyttet til melatoninproduktionen og hermed har betydning for den biologiske døgnrytme. 2) Lyssætningens mulige påvirkning af personalets sundhedstilstand. I den internationale videnskabelige litteratur inden for det specielle felt som er døbt Chronobiology er der tiltagende fokus på manipulation af kunstigt lys, m.h.p. at stimulere den biologiske døgnrytme i retning af at styrke kraftigt lys i dagtiden (bruges f.eks. til behandling af vinterdepression ), og hvor det er nødvendigt at arbejde i lys om natten, da at undgå specifikke bølgelængder i det kunstige lys. Ved at fjerne påvirkning fra disse bølgelængder har humane studier demonstreret, at man er i stand til at undgå den undertrykkelse af melatoninproduktionen, som lys om natten ellers udløser, og som menes at være årsag til cancer (f.eks. brystkræft hos kvinder) (5), og andre metaboliske følger af arbejde om natten. WHOs, International Agency for Research on Cancer anfører On the basis of limited evidence in humans for the carcinogenicity of shift-work that involves nightwork, and sufficient evidence in experimental animals for the carcinogenicity of light during the daily dark period (biological night), the Working Group concluded that shift-work that involves circadian disruption is probably carcinogenic to humans (Group 2A) (5). Disse sammenhænge mellem arbejde om natten og brystkræft har medført at Arbejdsskade-styrelsen i 2008 har anerkendt 38 tilfælde af brystkræft som arbejdsskader efter natarbejde, og i 37 tilfælde af disse er der tilkendt erstatning. Yderligere 18 sagen som i første omgang er afvist er sat til revision. (6). Netop forskning i kræftfremkaldende faktorer hos mennesker er et felt, hvor det er vanskeligt at opnå evidens sådan som vi definerer dette i medicinsk sammenhæng. Side 10 af 12

11 Det er indlysende, at man ikke kan foretage humane klinisk kontrollerede undersøgelse med mulige kræftfremkaldende faktorer, og evidens i humane studier vil derfor altovervejende være af epidemiologisk karakter og altså fastslå at fænomener forekommer samtidigt, men ikke kunne bevise kausalitet (årsags-sammenhæng). En sådan kausalitet vil derimod oftest påvises i dyreeksperimenter. Det er denne problematik som Professor i Cancer Epidemiologi, Richard Stevens påpeger i en oversigt oversigtsartikel (4), hvor han i diskussionen anfører: Of the many potential adverse effects from LAN (Light at Night) and circadian disruption on human health, the most evidence to date is on breast cancer. No single study can prove cause and effect, as neither can a group of studies of only one of the factors cited above. However, taken together, the epidemiologic and basic science evidence may lead to a proof of causality (i.e. a consensus of experts). If so, then there would be an opportunity for the architectural and lighting communities, working with the scientific community, to develop new lighting technologies that better accommodate the circadian system both at night and during the day insidebuildings Konklusion: Det projekt som har pågået i intensiv afdeling I siden medio december 2009, har sigtet mod at designe såvel kvalitet som kvantitet af lyset i såvel de patientnære omgivelser, som personalets kontorarbejdsplads i tilknytning til patientstuerne. Vi har således forsøgt at imitere døgnvariationen i det naturlige udelys og at udelukke de bølgelængder, som antages at påvirke melatoninproduktionen om natten, samtidigt med at der er tilstrækkeligt lysstyrke til de nødvendige arbejdgange på intensivafdelingen. Side 11 af 12

12 På baggrund af ovenstående må det antages, at disse muligheder for variation i lysets kvalitet og styrke kan bruges til at manipulere det biologiske ur hos såvel patienter som personale som skal opholde sig i dette. For patienterne antages dette at kunne bidrage til at reducere forekomsten af delirium og for personalet at kunne begrænse nogle af de helbredsmæssige konsekvenser som er erkendt ved arbejde om natten. Udover de ovennævnte sundhedsmæssige forhold er det også antagelsen at mulighederne for at designe lyset kan kompensere for det begrænsede indfald af naturligt dagslys, som er betinget af de bygningsmæssige forhold. Netop lysforhold under indendørs arbejde er behandlet af Arbejdstilsynet (Atvejledning A.1.50, Februar 2002) og vi antager at vi kan forbedre personalets arbejdsmiljø gennem muligheden for at kunne designe lyset til de forskellige arbejdssituationer som forekommer i afdelingen. Vi håber med denne rapport at vi har tydeliggjort relevansen og vigtigheden af, at vi i vores nye intensiv afdeling får etableret Designet / Ergonomisk lys med døgn styring. Referencer: 1) Delirium (Acute Confusional States).Z. J. Lipowski.JAMA 1987;258: ) Deliriumincidens på tre danske intensivafsnit. H.Svenningsen og E.Tønnesen.Ugeskr Læger 2009;49: ) 4) Light-at-night, circadian disruption and breast cancer: assessment of existing evidence. Richard G Stevens.International Journal of Epidemiology 2009;38: ) Carcinogenicity of shiftwork,painting, and fire-fighting Straif K, Baan R, Grosse Y et al.. Lancet Oncol 2007;8: ) 7) Dagens medicin ) ChromaViso ApS, Birkevangen 53, 8355 Solbjerg 9) Natarbejde Hvad gør det ved dig? og hvad kan du gøre ved det? Arbejdsmiljø instituttet )Natarbejde og helbred, Anne Helene Garde, AM2006, ARBEJDSMILJØINSTITUTTET, 11)Axell Annetth Granberg; The intensive Care Unit syndrome/delirium, patiens perspective and clinical signs, Printed in Sweden by, Bloms I Lund Tryckeri AB, Lund )Ely Wesley E et al; Delirium in the Intensive Care Unit: An Under-Recognized Syndrome af Organ Dysfunction. Seminars in respiratory and critical care medicine vol 22 no Side 12 af 12