Social- og Integrationsministeriet Kontoret for Udsatte og Civilsamfund J.nr kmu 31. oktober 2012

Transkript

1 Social- og Integrationsministeriet Kontoret for Udsatte og Civilsamfund J.nr kmu 31. oktober 2012 Afrapportering af arbejdet med frikommune-forsøgstemaet Øget inddragelse af civilsamfundet 1. Baggrund Regeringen besluttede i marts 2012 at igangsætte samarbejder mellem de ni frikommuner og relevante ministerier om udvikling af nye, sammenhængende forsøg og fælles evaluering inden for seks overordnede forsøgstemaer. Socialog Integrationsministeriet har været tovholder for forsøgstemaet Øget inddragelse af civilsamfundet. 2. Afrapportering Der blev ifm. forsøgstemaet Øget inddragelse af civilsamfundet afholdt to netværksmøder hhv. d. 26. juni 2012 og d. 25. september 2012 med Social- og Integrationsministeriet som mødeleder. Alle ni frikommuner samt KL var inviterede til begge netværksmøder. På første netværksmøde deltog: Vejle Kommune Gladsaxe Kommune Gentofte Kommune Fredensborg Kommune Viborg Kommune Fredericia Kommune Odense Kommune KL Social- og Integrationsministeriet Det blev efter det første netværksmøde - og efter udtrykt ønske fra frikommunerne - besluttet, at det andet netværksmøde skulle udgøres af et halvdagsseminar, hvor der var mulighed for at arbejde mere dybdegående med forsøgstemaet i en række workshops. På det andet netværksmøde deltog: Vejle Kommune Gladsaxe Kommune Fredensborg Kommune Viborg Kommune Fredericia Kommune Odense Kommune KL Social- og Integrationsministeriet Økonomi- og Indenrigsministeriet Frivilligrådets sekretariat Socialstyrelsen Side 1 af 3 Dokument: o:\oimdata\komoko\admpol\medarbejdere i administrationspolitisk kontor\blj\hjemmeside\oim.dk\frikommuner\afrapporteringer\civilsamfund\notat - afrapportering.doc

2 Center for frivilligt socialt arbejde (vært/facilitator) Lars Lundgaard, Lundgaard konsulenterne (oplægsholder) Center for frivilligt socialt arbejde i Odense var efter aftale med Social- og Integrationsministeriet vært og facilitator for halvdagsseminaret. Lars Lundgaard fra Lundgaard Konsulenterne indledte med et inspirationsindlæg under overskriften: Kan det faglige og det frivillige udvikle vores velfærd sammen inde på matriklen? Samfunds- og menneskesyn erfaringerne fra Projekt kommunen og civilsamfundet. Herefter blev afholdt to runder workshops, hvor deltagerne i grupper diskuterede gode erfaringer med samt udfordringer og problemer i samarbejdet med civilsamfundet. Under en afsluttende debat i plenum blev der sat fokus på de konkrete problemer og udfordringer, som kunne indgå i konkrete frikommuneansøgninger. Det fremgik af drøftelserne, at barriererne for øget inddragelse af civilsamfundet i højere grad var kulturelle end forbundet med konkrete regler, hvorfor svaret også primært findes i det rette mindshift, der tænker civilsamfundet mere naturligt ind som en del af en samlet løsning. Af overordnede problematikker/udfordringer, som blev rejst, kan blandt andet fremhæves: Behov for lokal dialog om rollefordeling og rettigheder. Risikoen for berøringsangst på alle niveauer - politisk, fagpolitisk, medarbejdere mv. Behov for anerkendelse af den frivillige indsats. Muligheder for kortere og mere uforpligtende frivilligforløb. Behov for konkret og lokal fællesskabsforståelse (Hvad har du lyst til at lave for dit lokalsamfund?) Behov for kommunikation i øjenhøjde og tilpasset målgruppen af frivillige ifm. rekruttering. Opmærksomhed på særlige udfordringer forbundet med at "lede" frivillige. Der blev dog også peget på en række statslige regler på hhv. skatte- og beskæftigelsesområdet som konkrete barrierer for øget inddragelse af civilsamfundet. Fredericia Kommune rejste således en udfordring ift. de statslige skatteregler for frivilligt arbejde borgere imellem, hvor det i dag er en forudsætning for skattefritagelse, at der er en personlig relation mellem hjælper og hjælpemodtager. Derudover blev de statslige dagpenge- og efterlønsregler for frivillige rejst som værende hæmmende for øget inddragelse af civilsamfundet herunder både den eksisterende generelle timebegrænsning samt ulige vilkår i reglerne mellem hhv. frivillige, som er engageret i en forening, og kommunale frivillige. Endelig blev det bemærket, at der eksisterer en lignende forskelsbehandling mellem hhv. frivillige, som er engageret i en forening, og kommunale frivillige på området for skattefri godtgørelser. På baggrund af de to netværksmøder har Social- og Integrationsministeriet været i målrettet dialog med de kommuner, som i forløbet har givet udtryk for konkrete ønsker om at søge fritagelse fra de gældende regler som en del af frikommuneforsøget. Side 2 af 3 Dokument: o:\oimdata\komoko\admpol\medarbejdere i administrationspolitisk kontor\blj\hjemmeside\oim.dk\frikommuner\afrapporteringer\civilsamfund\notat - afrapportering.doc

3 Konklusion: 1. Fredericia Kommune har udarbejdet en konkret ansøgning vedr. statslige skatteregler for frivilligt arbejde borgere imellem (nabohjælp). 2. Gladsaxe Kommune har udarbejdet en konkret ansøgning vedr. ensretning af vilkår for frivillige på overførselsindkomst, som hhv. er engageret i en forening/i kommunalt regi. 3. Gladsaxe Kommune har udarbejdet en konkret ansøgning vedr. ensretning af regler for skattefri godtgørelser for frivillige, som hhv. er engageret i en forening/i kommunalt regi. 4. Gentofte Kommune/Gladsaxe Kommune samt Odense Kommune henviser fsva. problematikken vedr. timebegrænsning for frivillige på dagpenge mv. til deres tidligere fremsendte frikommuneansøgninger herom. Disse ansøgninger imødekommes delvist i det aktuelle frikommunelovforslag, som pt. er i høring. Side 3 af 3 Dokument: o:\oimdata\komoko\admpol\medarbejdere i administrationspolitisk kontor\blj\hjemmeside\oim.dk\frikommuner\afrapporteringer\civilsamfund\notat - afrapportering.doc

4 ARBEJDSGRUPPEN OM FRIKOMMUNEFORSØGET Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: 14. april 2011 ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning Forsøgstemaet Øget inddragelse af civilsamfundet Skattefri nabohjælp også for modtagerne af hjælpen. Startdato Slutdato Kirsten Hassing Nielsen Telefon Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Fredericia Kommune og en nystartet forening Imellem os Sønder/Korskær har indgået partnerskab om udførelse af nabohjælp i de 2 største boligområder i kommunen som et middel til at forbygge og afhjælpe ensomhed især blandt udsatte grupper (foreningens formål). Initiativet til dannelsen af foreningen kom fra kommunen, som samtidig indgik i et partnerskab med foreningen. Udgangspunktet for kommunens engagement i denne sag er behovet for at forebygge og afhjælpe ensomheden blandt udsatte grupper i kommunen. Samtidig har Byrådet vedtaget en vision om mere frivillighed og øget inddragelse af civilsamfundet i løsningen af kommunale velfærdopgaver. Foreningen er ikke kommet i gang endnu, da der undervejs i procesforløbet opstod tvivl om skatteforholdene for foreningens medlemmer, dels når de yder hjælp til hinanden, dels når de modtager hjælp. Der vedlægges afgørelse fra SKAT på en forespørgsel om skatteforholdene for foreningen, samt en fortolkningsnotat fra kommunens revisor til belysning af den gældende retstilstand på området. Af sidstnævnte notat fremgår det, at den nabohjælp, som foreningen påtænker at give tilbud om, vil være skattepligtig for modtagerne, udelukkende af den grund at der ikke består en personlig relation mellem giver og modtager af nabohjælpen. Foreningen og kommunen ønsker at starte foreningen op hurtigst muligt, og således at der kan ydes nabohjælp uden skattepligt for hverken yder eller modtager af hjælpen. Det betyder, at der ansøges om et frikommuneforsøg, hvorved dette gøres muligt. Bemærk: I det konkrete eksempel i Fredericia Kommune er der tale om et samarbejde med en forening, men ønsket omfatter også, at skattefri nabohjælp gøres muligt for frivillige, som ikke er tilknyttet en forening. Nabohjælpen vil blive ydet med respekt for de betingelser, der i øvrigt

5 Side 2 er nedfældet i lov nr. 593 af (om skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af visse persongruppers indtægter ved arbejde i private hjem m.v.). Aktiviteternes formål er således at yde en udstrakt hånd til naboer og beboere i samme boligområde gennem almindelig medmenneskelig hjælpsomhed og med det helt overordnede mål at forebygge og afhjælpe ensomhed blandt udsatte grupper. Der er hverken konkurrencemæssige hensyn eller kommercielle interesser, der bliver krænket af forsøget. Undervejs i forløbet har vi i øvrigt fundet ud af, at den type hjælpsomhed ydes allerede i dag i forskellige kommuner, men at implicerede aktører ikke har opmærksomhed på de skattemæssige konsekvenser. Det giver efter vores opfattelse en usikker retstilstand for borgerne, som ikke er rimelig. 2. Mål og forventede resultater En hjælpende hånd i hverdagen til borgere med forskellige behov, som de ikke selv kan opfylde, skal bidrage til en generel højnelse af livskvalitet hos borgerne (både hjælpere og modtagere af hjælp), bedre sundhed og et deraf følgende mindre træk på offentlige ydelser. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Gennem tilbud om nabohjælp og målrettet indsats for at skabe sociale netværk mellem beboerne i 2 store boligområder i Fredericia. 4. Forsøgshjemler Lov nr. 593 af (om skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af visse persongruppers indtægter ved arbejde i private hjem m.v.) skal justeres, så der gives mulighed for at yde nabohjælp uden at der stilles det særlige krav om personlige relationer mellem giver og modtager af hjælpen. 5. Evaluering -

6 ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune Forsøgstemaet Øget inddragelse af civilsamfundet Titel på forsøg Færre barrierer for frivillighed Start- og sluttidspunkt for Startdato - Slutdato forsøget Kontaktperson Telefon Dato for ansøgning Beskrivelse af forsøget De fleste kommuner har i dag en velfærdsdagsorden, der bygger på øget inddragelse af civilsamfundet. Vi skal i endnu højere grad end det er tilfældet opfordre til aktivt medborgerskab og engagement i frivilligt arbejde med henblik på udvikling og fremtidssikring af vores velfærdssamfund. Frivilligt arbejde kan skabe værdi ikke kun for samfundet som helhed, men også for den enkelte borger. Frivilligt arbejde kan øge livskvaliteten og f.eks. være et afsæt for ledige til at få fodfæste på arbejdsmarkedet og skabe netværk. Borgere på dagpenge, efterløn mv. bliver mødt af et sæt komplicerede regler, hvis de ønsker at yde en frivillig indsats. Lovforslag til ændring af lov om frikommuner åbner lidt op og giver i højere grad, end det er tilfældet i dag, borgere på dagpenge og efterløn mulighed for at yde en aktiv indsats. Der er dog stadig tale om komplicerede regler, og der er kun mulighed for at arbejde frivilligt, hvis man er medlem af en forening, organisation eller lignende. Der er mange borgere, der ønsker at gøre en indsats, men som ikke ønsker at gøre det via et medlemskab af en forening. Det ønskes med denne ansøgning, at der gives mulighed for at dagpengemodtagere, efterlønsmodtagere mv. kan være aktive uden, at det sker i regi af en forening, organisation eller lignende. Der kan f.eks. være tale om en offentlig virksomhed; et plejehjem, værested for socialt udsatte mv. 2. Mål og forventede resultater 3. Hvordan nås de opstillede mål? Forsøget vil: - være medvirkende til at skabe øget medborgerskab i lokalsamfundet - rydde nogle af de oplevede barrierer mod frivillighed af vejen. - give borgere på overførselsindkomst mulighed for at yde en aktiv indsats på områder og måder, de finder motiverende - give øget livskvalitet hos den frivillige, bidrage til kompetenceudvikling, nye muligheder og netværksdannelse. Målet opnås ved, at give borgere på efterløn, dagpenge mv., der ikke har lyst til at udøve en aktiv indsats via en forening, mulighed for at gøre det i offentligt regi f.eks. på plejehjem, væresteder for socialt udsatte etc.

7 Side 2 4. Forsøgshjemler Forslag til lov om ændring af lov om frikommuner 7 c. Til frivillige foreninger, organisationer og lignende tilføjes offentlige virksomheder. 5. Evaluering -

8 ARBEJDSGRUPPEN OM FRIKOMMUNEFORSØGET Sags nr.: Dok. Nr.: Dato: 14. april 2011 ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for forsøget Kontaktperson Dato for ansøgning Forsøgstemaet Øget inddragelse af civilsamfundet Skattemæssig ligestilling af frivillige Startdato Slutdato Trine Sandberg Ladegaard Telefon Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af forsøget Der er stærkt stigende fokus på civilsamfundets inddragelse i velfærdsydelser, og der lægges fra flere sider op til, at frivillige i langt højere grad end tilfældet er i dag kan inddrages på offentlige institutioner. 2. Mål og forventede re- Formålet med forsøget er at: I Gladsaxe Kommune har man gode erfaringer med at bruge frivillige undervisere på Patientuddannelsen for mennesker med kroniske sygdomme. Kommunen oplever imidlertid en problematik i forhold til at kunne kompensere for de udgifter, de frivillige har i forbindelse med deres frivillige engagement til f.eks. befordring, telefon og andet kontorhold. Alle gaver inkl. gavekort til frivillige på offentlige institutioner er skattepligtige, og fungerer derfor ikke som en god kompensation. For frivillige kan det have betydning for deres fortsatte engagement, hvis de oplever, at de har personlige udgifter i den forbindelse, som de ikke kan kompenseres for. For både arbejdssted og de frivillige er det samtidig hensigtsmæssigt, at de frivilliges engagement ikke besværes af vanskelig og tidskrævende administration. I Gladsaxe Kommune er en ny Frivillighedspolitik i høring, og forventes at træde i kraft i Den lægger op til, at civilsamfundet skal spille en betydelig rolle i kommunens velfærdsløsninger. Dels gennem øget samarbejde med foreningslivet, og dels gennem inddragelse af frivillige på kommunale institutioner. Dermed forudses det at problematikken omkring frivilliges udgifter i forbindelse med deres frivillige engagement vil komme til at optræde i et stigende antal sammenhænge. Desuden kendes problematikken fra andre kommuner, som det bl.a. er kommet frem i Social- og Integrationsministeriets netværk for frikommuner og civilsamfund. Som det er nu, er det i foreningsregi derimod muligt at give en skattefri godtgørelse for frivilliges udgifter. Gladsaxe Kommune ønsker derfor, at frivillige i foreningsregi og på offentlige institutioner ligestilles, så begge frivilliggrupper kan modtage en skattefri godtgørelse for deres udgifter.

9 Side 2 sultater Gøre det lettere at rekruttere og fastholde frivillige til opgaver i samarbejde med kommunernes institutioner Gøre det nemmere at kompensere frivillige for udgifter i forbindelse med deres frivillige arbejde i tilknytning til en kommunal arbejdsplads Gøre det nemmere at belønne frivillige der yder en indsats for borgere i tilknytning til kommunale arbejdspladser Skabe lighed for frivillige uanset om de er organiseret i en forening eller samarbejder med kommunale arbejdspladser uden at repræsentere en forening Mindske bureaukrati og besvær for både de kommunale arbejdspladser og de frivillige, og dermed fokusere de frivilliges engagement til fordel for borgerne.. 3. Hvordan nås de opstillede mål? De frivillige undervisere på Patientuddannelsen samt andre frivillige i kommunalt regi med nævneværdige udgifter til f.eks. befordring, telefon eller andet kontorhold kompenseres i forsøgsperioden gennem en skattefri godtgørelse. Muligheden for at give en skattefri godtgørelse vil betyde, at de frivillige kan holdes udgiftsneutrale i forhold til deres frivillige engagement. Det vil således ikke være økonomiske overvejelser, der påvirker de frivilliges muligheder og lyst til at indlede eller fortsætte den frivillige indsats. Muligheden for at give en skattefri godtgørelse betyder samtidig, at arbejdspladsen kan kompensere den frivillige med et minimum af administration, idet der ikke kræves kvitteringer m.m. for udgifterne. Der oplyses bredt på kommunens institutioner om mulighederne for skattefri godtgørelse i forbindelse med, at den nye Frivillighedspolitik rulles ud i løbet af Forsøgshjemler Ligningslovens Bekendtgørelse nr af 21/08/2007. Som frivillig i en forening eller organisation kan man få skattefri godtgørelse ifølge et kapitel i ligningsloven, der udelukkende handler om foreninger og organisationer. En kommune (eller andre offentlige eller private arbejdsgivere) kan ikke bruge disse regler. Hvis de udbetaler godtgørelser til frivillige, skal de regnes som skattepligtig indkomst på linje med alle andre former for indkomster. 5. Evaluering - Der søges om dispensation for målgruppen i bekendtgørelsen, således at frivillige i offentligt regi ligestilles med frivillige i foreninger og organisationer.

10

11

12

13 Syddanmark Sagscenter Person 11 Imellem os - Sønder-Korskær Att.: Frank Hartung Søndermarksvej 118, st. th Fredericia Bryghusvej Svendborg Telefon via juli 2012 J.nr , W12927 Bindende svar I har som repræsentant for Foreningen Imellem os Sønder-Korskær cvr. Nr anmodet om bindende svar på følgende Spørgsmål: Svar: 1. Kan medlemmer at foreningen Imellem os - Sønder-Korskær, som yder nabohjælp efter ovenstående beskrivelse til andre medlemmer at samme forening, blive fritaget for beskatning efter nugældende lovgivning? 2. Kan medlemmer at foreningen Imellem os - Sønder-Korskær, som modtager nabohjælp efter ovenstående beskrivelse fra medlemmer af den samme forening, blive fritaget for beskatning efter nugældende lovgivning? 3. Vil det fremsatte lovforslag om afkriminalisering af sort arbejde og andre initiativer mod sort arbejde herunder nye regler for skattefrihed for familie- og vennetjenester - medføre, at de beskrevne aktiviteter er uden skattemæssige konsekvenser, under forudsætning af at de vedtages? Spørgsmålene afvises Se SKATs begrundelse for svaret nedenfor. Anmodningens dato mv. Anmodningen er dateret den 23/ Gebyret er registreret indbetalt den 3/ Faktiske forhold Fredericia Kommune har indgået en samarbejdsaftale med foreningen Imellem os Sønder- Korskær og Copenhagen Living Lab med henblik på at understøtte gennemførelse af foreningens vedtægtsbestemmelse om reduktion af social isolation og forøgelse af livskvaliteten i boligområderne Sønderparken og Korskærparken. Side 1 / 7

14 De 3 parter i samarbejdet er enige om, at det er meget vigtigt at få fastslået skattefriheden i relation til foreningens aktiviteter, inden foreningen påbegynder sit virke. Foreningen har derfor udarbejdet en anmodning om bindende forhåndsbesked til SKAT, som er til trådt af Copenhagen Living Lab og Fredericia Kommune. Foreningen Imellem os - Sønder-Korskær er stiftet med det formål at aktivere lokale ressourcer, reducere social isolation og øge livskvaliteten i Sønder-Korskær ved at udvikle, organisere og drive aktiviteter som nabohjælp og støttenetværk. Foreningen er særligt opmærksom på bebyggelsens ældre og ensomme beboere. Foreningen er velgørende, og dens overskud og formue kan kun gå til aktiviteter inden for foreningens formål. Kopi at foreningens vedtægter vedlægges. I forbindelse med foreningens stiftelse er der indgået partnerskabsaftale mellem foreningen, Fredericia Kommune og Copenhagen Living Lab. Partnerskabet er inspireret af erfaringerne fra Southwark Circle, som er et engelsk foreningskoncept, og det er partnerskabets ambition er at sætte dette engelske koncept ind en dansk kontekst og skabe grundlag for efterfølgende skalering til hele Fredericia og resten af Danmark. Beskrivelse af foreningens aktiviteter: I fortsættelse at beskrivelsen ovenfor i ansøgningen til Socialministeriet skal det fremhæves, at foreningen Imellem os - Sønder-Korskær har som hovedformål at forebygge ensomhed og dermed medvirke til at skabe netværksrelationer mellem medlemmerne ved at igangsætte og formidle forskellige typer af sociale og kulturelle tilbud, samt at give tilbud om nabohjælp til de beboere i Sønderparken og Korskærparken (2 store boligområder i Fredericia), som er medlemmer af foreningen. Tilbuddene om nabohjælp omfatter: hjælp til almindelige forekommende opgaver, som den enkelte beboer ikke selv magter at forskellige årsager (alderdomssvækkelse, sygdom, handicap, manglende kompetencer mv) der vil typisk være tale om praktiske opgaver som eksempelvis nedtagning og ophængning at gardiner i forbindelse med vask, samling at møbler og lignende, bortskaffelse af inventar, indkøb eller afhentning at effekter, it-problemer, læsning at avis/bøger, ledsagelse på besøg, hjælp til madlavning eller bagning mm der vil typisk være tale om mindre og tidsmæssigt afgrænsede opgaver tilbuddene må ikke konkurrere med ydelser, som private virksomheder kan levere tilbuddene må ikke omfatte opgaver, som kræver særlige autorisationer hvis hjælpen indebærer udgifter af forskellig karakter, påhviler denne udgift alene rekvirenten af hjælpen. Udgiften afholdes direkte af rekvirenten og ikke gennem foreningen. Det kan eksempelvis være udgifter til transport eller materialer. Foreningens medlemmer: Foreningens medlemskreds skal dels bestå af personer, som kan bidrage med nabohjælpsydelser inden for det felt at opgaver, som er beskrevet ovenfor. Endvidere skal beboerne i Korskærparken og Sønderparken være medlem af foreningen, for at kunne gøre brug at foreningens tilbud om nabohjælp og deltagelse i de sociale arrangementer. Foreningen har en målsætning om på sigt at rekruttere medlemmer i hvert af boligområderne. Side 2 / 7

15 Der vil være behov for at etablere en sekretariatslignende funktion, som skal stå for markedsføring af foreningens formål og aktiviteter, formidling at nabohjælpen, rekruttering at medlemmer samt opstart og vedligehold af støttenetværk og de sociale og kulturelle arrangementerne. Foreningens medlemmer skal erlægge et normalt foreningskontingent på 200 kr. årligt., som blandt andet skal være med til at finansiere foreningens udgifter til telefon og kontorhold mv. Det er foreningens opfattelse, at de medlemmer af foreningen, som stiller deres ressourcer til rådighed som hjælp til de medlemmer, som har behov for hjælpen, skal have kompensation for deres faktiske og dokumenterede udgifter til eksempelvis telefon. Det er endvidere foreningens intention, at eventuelle udgifter til de sociale støtteaktiviteter, som foreningen vil arrangere, vil skulle dækkes at de direkte deltagende medlemmer (udgifter til kaffe, kage, mv. samt foredragsholdere, entreudgifter og lignende). SKATs begrundelse for afvisningen Foreningen ønsker svar på skattemæssige konsekvenser hos henholdsvis ydere og modtagere af nabohjælp for foreningens medlemmer. Det fremgår af beskrivelsen af de faktiske forhold, at der er tale om en generel henvendelse. Der er således ikke tale om en henvendelse vedrørende en konkret skatteyder. Enhver kan hos told- og skatteforvaltningen få et bindende svar på spørgsmål om den skattemæssige virkning for spørgeren af en disposition, som spørgeren enten har foretaget eller påtænker at foretage. Det fremgår af skatteforvaltningslovens 21, stk. 1. Det er dog et krav, at anmodningen om bindende svar angår en skattemæssig virkning af en disposition. Det vil sige handlinger, der har en skattemæssig konsekvens, hvad enten handlingen fører til skattebetaling eller skattefritagelse. Der kan således ikke gives bindende svar på en generel forespørgsel. Der kan også gives bindende svar om den skattemæssige virkning for andre end spørgeren af en disposition, som spørgeren påtænker at foretage. Dette fremgår af skatteforvaltningslovens 21, stk. 2. Det er en forudsætning, når man anmoder om bindende svar for andre, at dispositionen, som ønskes vurderet, påtænkes foretaget af spørgeren selv. Det er en forudsætning for en besvarelse efter 21, stk. 2, at de skattemæssige virkninger for andre end spørgeren kan beskrives udelukkende på grundlag af spørgerens egen disposition. De spørgsmål Foreningen Imellem os har stillet SKAT ses hverken at vedrøre en konkret skatteyder, som foreningen repræsenterer, eller foreningen selv. Spørgsmålene omfattes dermed ikke af skatteforvaltningslovens 21, og SKAT kan derfor ikke give et bindende svar i henhold til denne bestemmelse. SKAT afviser derfor anmodning om bindende svar. Vejledning Folketinget har vedtaget lov nr. 593 af 18/ (Skattefri familie- og vennetjenester og skattefritagelse af visse persongruppers indtægter ved arbejde i private hjem m.v.). Side 3 / 7

16 I bemærkningerne til lovforslaget er dels gældende ret og dels formålet med lovforslaget beskrevet. SKAT henviser som vejledning til disse beskrivelser: Gældende ret Det skatteretlige udgangspunkt for indkomstbeskatningen efter statsskattelovens 4 er, at enhver form for indtægt uanset om det sker i form af kontanter eller naturalier er skattepligtig for modtageren. Der gælder dog undtagelser hertil. Skatteministeriets rapport af 4. november 2002 om»vennetjenester/sort arbejde, eget arbejde, forbrug af egne varer, produkter og ydelser samt personalegoder«(ft 2002/2003, alm. del bilag 78) indeholder en gennemgang af teori og praksis på området. Som det fremgår af rapporten beskattes vennetjenester og hjælpsomhedsydelser efter praksis ikke. Baggrunden herfor skal søges i, at vennetjenester og bistand mellem personer med personlige relationer såsom familie og venner er et normalt led i privatlivet, som ikke udløser skattepligt. Afgrænsningen af skattefrie familie- og vennetjenester er fastlagt gennem praksis. Ved afgørelsen om, hvorvidt der er tale om en skattefri familie- og vennetjeneste, vurderes følgende forhold sædvanligvis: personlige relationer mellem parterne, eventuelle modydelser, ydelsernes art og ydelsernes omfang. De typiske elementer i en skattefri familie- og vennetjeneste er efter praksis, at der ikke er tale om væsentlige ydelser, at der arbejdes vederlagsfrit, at der ikke erlægges nogen modydelse, at der ikke er tale om gensidig bistand eller krav på værdier, samt at der ikke føres regnskab med udvekslingen af ydelserne. Dette udelukker dog ikke, at der kan gives gentjenester af ikke væsentlig værdi. Ved skattefrie familie- og vennetjenester er der ofte en fælles forståelse af,»at den ene tjeneste er den anden værd«, men der foreligger ikke noget formelt krav. Skatteministeriet har i rapporten af 4. november 2002 om»vennetjenester/sort arbejde, eget arbejde, forbrug af egne varer, produkter og ydelser samt personalegoder«givet et bud på en afgrænsning af skattefri familie- og vennetjenester baseret på en kodificering af praksis. Herefter forstås skattefri vennetjenester som»sædvanlige ydelser mellem familie, venner og lignende, som skyldes almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement. Vennetjenester skal ydes uden for erhvervslivet og inden for privatsfæren, og de skal være af uformel og ikke-kommerciel natur. De må ikke bestå i samtidig udveksling af forskellige ydelser inden for de pågældendes erhverv eller i penge og lignende likvide midler. De må ikke udveksles på basis af deltagelse i klubber, foreninger og lignende eller på anden måde, hvor formålet helt eller delvist er at levere ydelser til hinanden«i de tilfælde hvor en tjeneste mellem familie eller venner ikke opfylder kriterierne for skattefrihed, f.eks. fordi ydelsen er af væsentlig værdi, skal modtageren af ydelsen selvangive værdien af ydelsen og beskattes heraf. Der gælder ingen indberetningspligt på området Lovforslaget Den foreslåede bestemmelse går ud på at tydeliggøre den gældende praksis for skattefri familie- og vennetjenester, så der ikke opstår tvivl om skattepligt, når borgerne viser almindelig hjælpsomhed over for familie og venner. Den foreslåede bestemmelse er derfor en lovfæstelse af den gældende praksis på området. I debatten om sort arbejde og omfanget af dette tages der ofte udgangspunkt i, at gensidige vennetjenester generelt er skattepligtige og dermed udgør sort arbejde. Med lovforslaget tydeliggøres, at det, der er kernen i begrebet vennetjenester nemlig tjenester, der er udslag af almindelig hjælpsomhed uden aftale om modydelser ikke udløser skattepligt. Side 4 / 7

17 Det er ikke muligt at udforme en objektiv bestemmelse, der lovfæster den gældende praksis for skattefri familie- og vennetjenester. Afgrænsningen af hvilke ydelser, der er skattefrie familie- og vennetjenester indeholder nemlig en række skønsmæssige elementer, som er relevante i vurderingen af, om en ydelse er inden for det skattefrie område. Med den foreslåede bestemmelse er det sigtet at tydeliggøre hvilke elementer og forhold, der har betydning i afgørelsen af, om der er tale om en skattefri familie- og vennetjeneste. Efter den foreslåede bestemmelse er der skattefrihed for familie- og vennetjenester. Ved familie- og vennetjenester forstås sædvanlige ydelser, der udføres som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement inden for privatsfæren. Den omfattede personkreds dækker familie eller venner i bred forstand det vil sige personer, som har et nærmere kendskab eller et personligt forhold til hinanden. Et kendskab og personligt forhold som gør, at det er naturligt at hjælpe hinanden i privatsfæren. Ud over familie og venner vil bestemmelsen f.eks. også kunne omfatte naboer og arbejdskollegaer. Jo fjernere den personlige forbindelse er mellem personer, der udveksler ydelser, jo mere peger det i retning af, at der er tale om rent kommercielle og skattepligtige ydelser. Ved ydelser inden for privatsfæren forstås ydelser i og omkring hjemmet, som normalt udføres af personerne i husstanden selv, såsom husholdningsarbejde (f.eks. indkøb, madlavning, strygning, vask, opvask og rengøring). Det kan også omfatte hjælp til løsning af arbejdsopgaver i dagligdagen i forhold til familiens børn i form af at hente og bringe børn til og fra daginstitution, skole, fritidshjem og fritidsaktiviteter, samt pasning af børn i hjemmet om eftermiddagen, aftenen eller i forbindelse med rejseaktiviteter. Der kan også være tale om andre opgaver i relation til bolig og omgivelser som f.eks. havearbejde samt vedligehold og småreparationer på boligen. Med sædvanlige ydelser inden for privatsfæren menes ydelser, som ikke står i misforhold til, hvad der er almindeligt at hjælpe til med i og omkring hjemmet og i familielivet. Ud over de ovenfor nævnte eksempler kan nævnes hjælp til fældning af et træ i naboens have, hjælp til bygning af en god vens carport, hjælp i forbindelse med sygdom i form af eksempelvis indkøb af madvarer og tøjvask og rengøring, snerydning af naboens grund, pasning af naboens hund m.v. Fælles for de opregnede eksempler, som er omfattet af det skattefrie område, er, at de ikke har væsentlig økonomisk værdi for modtageren. Det er derimod ikke afgørende, om der er tale om en tilbagevendende ydelse eller en enkeltstående tjeneste. Omvendt kan en fast aftale om løbende ydelser få karakter af en kommerciel aftale, som ikke er skattefri. Hvis der f.eks. indgås en aftale mellem to naboer om, at den ene nabo gør rent i den anden nabos hus 1 gang om ugen i 4 timer mod, at den anden nabo som tak herfor løbende giver gratis madvarer fra sin butik, er der i realiteten tale om kommercielle og systematiske ydelser, der ikke er skattefri. Udvekslingen af ydelserne i eksemplet kan samtidig ikke opfylde betingelsen om, at tjenesterne skal udføres som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement, navnlig hvis værdien af de gratis madvarer svarer nogenlunde til værdien af rengøringsarbejdet. Betingelsen om, at tjenesten skal udføres som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement inden for privatsfæren, betyder, at tjenesten ikke må ydes af kommercielle årsager eller fordi der så samtidig erhverves et tilsvarende modkrav. Om den fornødne gavmildhed eller hjælpsomhed er til stede ved ydelse af en tjeneste, kan kun afgøres ud fra de ydre omstændigheder. Igen vil det være relevant at se på, om der sker en udveksling af ydelser mellem parterne, og om ydelserne er af væsentlig værdi. At der over tid sker udveksling af ydelser mellem parterne, udelukker ikke i sig selv skattefrihed. En skattefri familie- og vennetjeneste kan således foreligge, hvor der gives en ikke på forhånd aftalt ydelse som tak for hjælpen. Som eksempel herpå kan nævnes 2 Side 5 / 7

18 flasker god vin som tak for græsslåning og tømning af naboens postkasse i en ferieperiode eller en middag som tak for gode venners flyttehjælp. Omvendt vil en udveksling af ydelser, som modsvarer hinanden i værdi, og som er aftalt eller afstemt på forhånd mellem parterne, falde uden for det skattefri område. En ydelse, som primært ydes for at opnå en modydelse, er ikke et udslag af hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement. Som eksempel herpå kan nævnes, at en murer opmurer væggene i en carport mod til gengæld at få omlakeret sin bil af sin svoger, der er autolakerer. Den foreslåede bestemmelse indeholder også en opregning af nogle elementer, som ikke må være til stede, for at der er tale om en skattefri familie- og vennetjeneste. Som der er gjort rede for oven for må ydelserne ikke være af kommerciel karakter. En tjeneste må således ikke ske for at erhverve ret til en tilsvarende modydelse. Ydelserne skal derimod være sædvanlige og ydet som et udslag af hjælpsomhed, gavmildhed eller af socialt engagement. Ydelserne må heller ikke indgå i organiseret byttehandel. Ved dette begreb forstås ydelser, som hver for sig umiddelbart vil opfylde betingelserne for en skattefri familie- eller vennetjeneste, men som er sat i system og ydet med henblik på at opnå en tilsvarende modydelse. Undertiden etableres der byttebørser, hvor personer kan byde ind med en tjeneste eller ydelse. Personerne får ikke betaling i form af kontanter, men får et modkrav i form af en gentjeneste. Her er der ikke tale om skattefri familie- eller vennetjenester, men derimod om kommerciel samhandel med ydelser eller naturalier. Det er også en betingelse, at ydelserne ikke består i forud aftalt udveksling af ydelser. Som der er gjort rede for ovenfor, kan udveksling af ydelser, som aftales eller afstemmes på forhånd, ikke karakteriseres som en skattefri familie- eller vennetjeneste. Der er tale om situationer, hvor parterne - før ydelserne erlægges - aftaler, hvad hver især skal udføre af ydelser og afstemmer forventninger til og værdien af ydelserne, så de nogenlunde modsvarer hinanden. Det forhold, at en person udfører en ydelse inden for sit erhverv udløser ikke i sig selv skattepligt. Men hvis der sker en samtidig udveksling af væsentlige ydelser mellem to personer, som hver for sig agerer inden for deres erhverv, kan der ikke være tale om skattefri familie- og vennetjenester. Som eksempel herpå kan nævnes en tømrer, som aftaler med sin nabo, der er kok, at tømreren lægger nyt tagpap på kokkens sommerhus, samtidig med at kokken gratis leverer mad til 20 personer til tømrerens 40-års-fødselsdagsfest. Det betyder ikke, at eksempelvis håndværkere ikke kan udføre skattefri familie- og vennetjenester inden for deres fag, men at samtidig udveksling af håndværksydelser af en vis større værdi har karakter af en kommerciel aftale og ikke en vennetjeneste. Skattefri familie- og vennetjenester forudsætter i alle tilfælde, at der er tale om tjenester i form af naturalier eller ydelser. Hvis der indgår kontanter eller andre likvide midler (check, gavekort, tilgodebevis, der kan omveksles til kontanter m.v.) ved udveksling af tjenester, indtræder der skattepligt. Gives der kontanter eller andre likvide midler for en ydelse, er der nemlig i realiteten tale om en form for aflønning, som er skattepligtig for modtageren. I de tilfælde, hvor en tjeneste mellem familie eller venner ikke opfylder kriterierne for skattefrihed, f.eks. fordi der udveksles modydelser, skal der ske beskatning, det vil sige, at modtagerne af ydelserne ligesom efter de gældende regler skal selvangive værdien og beskattes heraf. Der gælder ingen indberetningspligt på området. Side 6 / 7

19 Bemærkningerne kan ses her: Gebyr Gebyret vil blive tilbagebetalt til foreningens NEM-konto. Klagevejledning I kan klage over det bindende svar til Landsskatteretten. Klagen skal være skriftlig og begrundet, og være vedlagt en kopi af det bindende svar. Der kan klages både over svarets indhold og bindingsperiodens længde, hvis den er fastsat til mindre end 5 år. Klagen skal være modtaget hos Landsskatteretten senest 3 måneder efter modtagelsen af det bindende svar. Klagen skal sendes til: Landsskatteretten Ved Vesterport 6, 6. sal 1612 København V Det koster 800 kr. at klage til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens 42a, stk. 1. I skal indbetale beløbet til bank, reg.nr. 0216, konto nr Beløbet vil blive betalt tilbage, hvis I får helt eller delvist medhold i klagen ved Landsskatteretten eller ved en efterfølgende domstolsprøvelse af spørgsmålet. Med venlig hilsen Svend Sejersen Svend.Sejersen@Skat.dk Direkte telefon Side 7 / 7