ENERGIRIGTIGDRIFT KONTORER OG ADMINISTRATION

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ENERGIRIGTIGDRIFT KONTORER OG ADMINISTRATION"

Transkript

1 ENERGIRIGTIGDRIFT KONTORER OG ADMINISTRATION Københavns Kommune 2011

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. ENERGIRIGTIGDRIFT 2. INDEKLIMA - MÅLSÆTNING 3. VENTILATIONSANLÆG 4. VARMEANLÆG 5. BELYSNING 6. VANDBESPARELSER 7. KLIMASKÆRM OG INVESTERINGER 8. ENERGISTYRING OG ANSVARSOMRÅDE 9. KAMPAGNER 10. SAMLET TJEKLISTE DET GØR VI SELV TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

3 1. ENERGIRIGTIGDRIFT VI PÅTAGER OS ANSVARET Vi eksisterer også i fremtiden hvis omverdenen har brug for vores ydelse, det gælder uanset om vi er en privat eller offentlig virksomhed. Vi agerer ansvarsfuldt i dagligdagen i forhold til vores medborgere og kunder. Det er med til at opretholde vores fremtidige eksistens. Vi ønsker også at agere ansvarsfuldt i forhold til omverden og i forhold til vores kollegaer, derfor har vi fået en klimamålsætning og nu skal alle vores bygninger også have en indeklimamålsætning. KLIMA OG INDEKLIMA SAMLES I ENERGIRIGTIGDRIFT En klima- og indeklimamålsætning er tæt forbundet i praksis. Hovedparten af CO 2 udledningen skyldes indeklimakrav, fx skal der være lys når vi arbejder, 20 C om vinteren og luftkvaliteten skal være god. Vores klima- og indeklimamål samles derfor i en strategi, de kan løses sammen, men ikke hver for sig. Vi gør det gennem Energirigtigdrift. Vi har mange bygninger, hvor tingene fungere godt. Her skal der køres Energirigtigdrift, så vi kan nå vores klimamål samtidig med at flest mulige brugere og medarbejdere er tilfredse med indeklimaet. MEGET HAR ÆNDRET SIG PÅ INDEKLIMAFRONTEN Rygeforbuddet har skabt en meget bedre luftkvalitet på alle arbejdspladser. Det er den største indeklimaforbedring, som nogensinde er gennemført, og ændringen skete fra den ene dag til den næste. Nu behøver ventilationsanlæggene fx ikke længere at kører på højeste ydelse, så rygeforbuddet er indirekte med til at fjerne bivirkninger som kulde og træk. Anlæggene skal heller ikke fjerne røg efter arbejdstiden, det sparer yderligere energi. Vi har fået computere og apparater på arbejdspladserne og glasbyggeri ses oftere i bybilledet. Temperaturen i bygningen varierer meget mere i dag end fx for 30 år siden. Mange steder er temperaturen den største indeklimaudfordring. Vi skal have styr på temperaturen fremover gennem vores indeklimamålsætning. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

4 STRATEGI I ENERGIRIGTIGDRIFT Vi skal udnytte indeklimatolerancerne så flest mulige brugere og medarbejdere er tilfredse med indeklimaet. Når bygningen ikke bruges, er der heller ingen indeklimakrav. I den periode kan vi sænke energiforbruget, bare vi overholder indeklimakravene, når brugerne møder op i bygningen. Der er ingen krav til indeklima i lokaler uden faste arbejdspladser, hvor opholdstiden er lille. Her kan energiforbruget sænkes. Når indeklimakravene er opfyldt, så behøver vi ikke at tilføre energi. Et eksempel er om sommeren, hvor der er varmt nok, her bør cirkulationspumperne slukkes. Der kan opstå fejl på vores anlæg, som øger energiforbruget og forringer indeklimaet. Det opdages gennem tjek og stoppes omgående. Alle tiltagene i Energirigtigdrift har tilbagebetalingstider under 1 år, og vi gør det selv. Der er beskrevet mere end 20 mulige tiltag i Energirigtigdrift og udgiften finansieres over driftsbudgettet. Besparelsen er tjent hjem under 1 år, nogle tiltag er tjent hjem på få dage. Alle bygninger har varme-, lys- og brugsvandsanlæg. Energirigtigdrift har fokus på de eksisterende anlæg herunder mekanisk ventilation. Det energifrås, som ikke forbedrer indeklimaet, fjernes gennem Energirigtigdrift. TILBAGEBETALINGSTIDER Der er andre tiltag, som er en god investering med en tilbagebetalingstid på 1-3 år. De er bare ikke gode nok til at driftsbudgettet kan finansierer udgiften. Det er en investering som må tages af en anden økonomisk pulje. Når tilbagebetalingstiden er 4 år eller mere, så er afkastet relativt lille. Disse tiltag gennemføres ved driftsskift eller renoveringer. Det kan her betale sig at investerer i den rigtige energiløsning, det er den lille ekstra investering som giver energibesparelsen. Herved giver den lille ekstra investering et godt afkast. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

5 2. INDEKLIMAMÅLSÆTNING HVORFOR? Der skal foreligge en indeklimamålsætning, som driften kører efter. Denne målsætning skal fastlægges af ledelsen. Når målsætningen mangler kører anlæggene mere eller mindre vilkårligt, og energiforbruget stiger og tilfredsheden med indeklimaet falder. Når indeklimamålsætningen foreligger, så kan driftsændringerne starte, hvor målet i sidste ende er Energirigtigdrift. I ENERGIRIGTIGDRIFT BRUGES INDEKLIMATOLERANCERNE TIL AT OPNÅ DET BEDST MULIGE INDEKLIMA Der styres efter at flest mulige er tilfredse, når der er indeklimakrav. Hvis indeklimakrav kan opfyldes uden anlægsdrift, så slukkes der for anlæggene. Et eksempel er at lyset slukkes, når solen skinner. Der styres efter så lavt energiforbrug som muligt, når der ikke er indeklimakrav. Klager over indeklimamålsætningen rettes til lederen af bygningen. Pedellen måler indeklimaet i det lokale, hvor der klages. Der handles hvis muligt når målsætningen ikke er opfyldt. VARMEANLÆG Morgentemperaturen skal være den lavest mulige acceptable værdi, så temperaturen kan stige 3-4 C i arbejdstiden uden at tilfredsheden falder. Denne strategi sikrer indeklimaet forår og efterår på dage hvor solen skinner. Temperaturen fastlægges efter den typiske brugers aktivitetsniveauet og beklædning. Hvis en bruger afviger fra den typiske dresscode og synes temperaturen er generende, så opfordres vedkommende til hensigtsmæssig dresscode. LYSANLÆG OG APPARATER Slukkes når brugere og medarbejdere går hjem. Om sommeren sænker det fx kølebehovet i bygningen. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

6 VENTILATIONSANLÆG MED INDBLÆSNING OG UDSUGNING Ventilationsanlæg skal standses når driften ikke er påkrævet af hensyn til indeklimaet. 50 % reglen kan anvendes til fastlæggelse af driftstider (50%-reglen går ud på at ventilationsanlæggene først startes, når 50% af personalet er mødt på arbejde se nærmere under ventilationsafsnittet). Indblæsningstemperaturen er 1 C under den valgte morgentemperatur for at sikre en god opblanding i lokalerne. Fx anvendes en indblæsningstemperatur på 19 C hvis morgentemperaturen i lokalet er valgt til 20 C. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

7 3. VENTILATIONSANLÆG INDEKLIMA I enhver bygning er de termiske (temperaturer) og atmosfæriske (frisk luft) indeklimafaktorer afgørende for brugernes velbefindende. INDEKLIMA HANDLER OM MENNESKER, DEM SOM BRUGER BYGNINGEN Brugeroplevelse er normalt en god indikator på om indeklimaet er godt eller dårligt, og kan dermed bl.a. fortælle hvor mange der er tilfredse/utilfredse med at være i lokalerne, og hvor problemerne er. Træk er det som hurtigst påvirker kroppen. Uhensigtsmæssige temperaturer er det hyppigste problem på arbejdspladser. Luftkvaliteten får ofte skylden, når folk af andre årsager føler ubehag. Uhensigtsmæssig tøjbeklædning giver ubehag. INDEKLIMAMÅLSÆTNING ER EN FORDEL Hvis der ikke er en målsætning, så løses problemerne ikke. Flest er tilfredse, når der styres efter målsætning. Antallet af problemer falder væsentligt. Det går hurtigt med at løse problemerne. Der handles, når der er klages. MÅLSÆTNING FOR TERMISK INDEKLIMA Vi ønsker en morgentemperatur i lokalerne på 20 C om vinteren og 23 C om sommeren. Hvor børn leger ønskes en lavere temperatur. Vi styrer efter at flest er tilfredse, men bemærk at det ikke altid er muligt, uanset hvorledes man indretter indeklimaet, at gøre alle tilfredse. Indeklimakvaliteten inddeles i kategorier A, B eller C. A er bedst, C er acceptabelt og B er fornuftigt (se beskrivelserne af indeklimakategorierne i skema på næste side). Inde i lokalerne har vi en målsætning om kategori B, ude ved facaderne en målsætning om kategori C. Det er vores beklædning, som afgør om temperaturen opleves for koldt eller for varmt. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

8 Vi styrer efter at medarbejderne og brugerne har en beklædning, som svarer til clo værdi på 1-1,2 om vinteren og en clo værdi på 0,5 om sommeren (clo er et mål for påklædning se næste side). Jo tættere vi er på målsætningen for morgentemperaturen, des flere er tilfredse. Specielt forår og efterår på solskinsdage, hvor temperaturen sidst på dagen kan være steget 3-4 C. Det er variationen af temperaturen i arbejdstiden, som afgør kategorien for det termiske indeklima. Sammenhæng mellem kategori og temperatur for voksne Kategori Vinter Sommer C C A ± 1 [21;23] ± 1 [23,5;25,5] B ± 2 [20;24] ± 1,5 [23;26] C ±3 [19;25] ± 2,5 [22;27] Den lave temperatur i parenteserne er den ønskede temperatur om morgenen. De opfyldes om vinteren, hvis der måles 20 C midt i lokalet. De varme forårsdage må temperaturen helst ikke overstige 25 C en meter fra facaden. Hvis morgentemperaturen er over 20 C om morgenen, så vil de høje temperaturer sidst på dagen på varme forårsdage blive for høje. Fra juni til september aflæses temperaturen i sommer kolonnen. Sammenhæng mellem kategori og temperatur hvor børn leger Kategori Vinter Sommer C C A ± 1 [19;21] ± 1 [22½;24½] B ± 2½ [17½;22½] ± 2 [21½;25½] C ±3½ [16½;23½] ± 2,5 [21;26] De lavere temperaturer skyldes et større aktivitetsniveau. Den lave temperatur i parenteserne er den ønskede temperatur om morgenen. De opfyldes om vinteren hvis der måles ca. 18 C midt i lokalet. De varme forårsdage må temperaturen helst ikke overstige 23,5 C, en meter fra facaden. Hvis temperaturen er over 18 C om morgenen, så vil temperaturen sidst på TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

9 dagen på varme forårsdage blive for høj. Fra juni til september aflæses temperaturen i sommer kolonnen i skemaerne på foregående side. BEKLÆDNING, CLO VÆRDI Vi styrer vores anlæg efter at brugerne har følgende beklædning om vinter, som svarer til clo værdi på 1: Undertøj med korte ærmer og ben, skjorte, bukser, bluse, sokker og sko. Det er hensigtsmæssigt at blusen kan tages af de dage hvor temperaturen stiger. Vi styrer vores anlæg efter at brugerne har følgende beklædning om sommeren, som svarer til clo værdi på 0,5: Underbukser, skjorte med korte ærmer, lette bukser, tynde strømper og sko. LUFTKVALITET HVAD ER LUFTKVALITET Luftkvalitet handler om kemi i luften. Som hovedregel afslører lugte om der er kemiske stoffer i luften (fx afgasning fra bygningsoverflader og interiør). Ingen eller svag lugt betyder typisk, at koncentrationerne af kemikalier er så lille, at det ikke påvirker kvaliteten af indeklimaet. CO 2 koncentrationen i luften er en indikator for, om der er tilstrækkelig ventilation i et lokale. Der er god luftkvalitet, når CO 2 koncentrationen er lav, og der kun er en svag eller slet ingen lugt. HVAD ER CO 2 OG AFGASNINGER Baggrundsviden om luftkvaliteten Mennesker udånder CO 2. Jo større aktivitet, des større er udåndingen af CO 2. Der er undersøgelser som har fastlagt sammenhængen mellem CO 2 -koncentration i luften og ventilationsbehov. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

10 Der er et naturligt indhold af CO 2 ude i det fri, som er omkring 400 ppm. Afgasninger fra materialer skyldes, at der er et overskud kemiske stoffer, som ikke er i balance med omgivelserne. Nye materialer lugter meget i starten og afgasningen er stor. Det aftager indenfor uger eller måneder. Når afgasningslugten er svag eller helt væk inde i lokalet, er der sikkerhed for at afgasningen er blevet ubetydelig. MÅLSÆTNINGEN FOR LUFTKVALITET Vi ønsker en stigning under 660 ppm i CO 2 -koncentrationen. Stigningen er forskellen mellem uden- og indendørs koncentrationen. Er denne værdi under 460 ppm er luftkvaliteten rigtig godt. En og to mandskontorer har ofte god luftkvalitet, blot døren står åben. Målsætningen inddeles i kategorier A, B eller C. A er bedst, C er acceptabelt og B er fornuftigt. Sammenhæng mellem kategori og stigning i CO 2 Kategori Stigning i CO 2 [ppm] A 460 B 660 C 1190 Der er ca. 400 ppm i udeluft. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

11 HVAD SKAL VURDERES OG MÅLES I FORHOLD TIL LUFTKVALITET? De væsentligste parametre i forhold til indeklimaet er lugt og CO 2. CO 2 -koncentrationen er højest sidst på dagen. CO 2 -koncentrationen i et lokale er et mål for personbelastningen af lokalet. Stigningen under 660: Luftkvaliteten er i orden. Stigningen omkring 460: Luftkvaliteten er god. Stigningen under 460: Luftkvaliteten er rigtig god, og det er et tegn på at luftskiftet er unødvendig stort. Luftmængderne kan muligvis reduceres. HVOR STORE LUFTMÆNGDER ER DER BEHOV FOR I kategori A er der behov for 10 l/s pr. person. Ved kategori B er der behov for 7 l/s. 1 l/s svarer til 3,6 m 3 /time. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

12 Sammenhæng mellem CO 2 og ventilationen Udskillelsen af CO 2 fra en person afhænger især af intensiteten af det fysiske arbejde, som en person udfører. I nedenstående skema er angivet sammenhængen mellem CO 2 - stigningen i et lokale og tilførslen af frisk luft målt i liter pr sekund pr person ved stillesiddende arbejde. Kategori Stigning i CO 2 Ventilation [ppm] [l/s pr. person] C B A Bedre end A Bedre end A Bedre end A Eksempel: Hvis stigningen i CO 2 i et lokale er målt til 300 ppm, så ventileres der 100 % mere end der foreskrives i bygningsreglementet. Derfor kan luftmængden sandsynligvis reduceres. DEN INDBLÆSTE LUFT SKAL OPBLANDES I RUMMET Den friske luft skal tilføres ned i opholdszonen og må ikke blive hængende under loftet. Luften skal føres ned til opholdszonen uden trækgener. Ved høje indblæsningstemperaturer forbliver den friske luft under loftet. Indblæsningstemperaturen bør være 1 C under ønsket morgentemperatur. Luften strømmer ofte ud under loftet og falder ned, når luftstrømmen brydes. Luftstrømmen brydes af kanter på fx 10 cm, eller når den møder en anden luftstrøm. SPØRGSMÅL VEDRØRENDE AKTUEL LUFTKVALITET Luftkvaliteten har betydning for energibesparelser og fremtidig drift Er der god opblanding i lokalet? CO 2 målinger viser kategori A, B eller C? Er der ingen eller svag lugt? Er der god luftkvalitet og kan opblandingen forbedres? Kan luftmængder reduceres? Skal indblæsningstemperaturen sænkes? Kan drifttider ændres? TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

13 GIVER KONKLUSIONEN PÅ LUFTKVALITET ANLEDNING TIL ÆNDRING AF VENTILATIONSDRIFTEN Hvis ja er der væsentlige energibesparelser. Jo flere ændringer des større besparelser. Ændrer luftmængden? Ændre indblæsningstemperatur? Ændre drifttider for ventilationen? VENTILATIONSANLÆG HVORFOR VENTILATION Der skal være en god luftkvalitet, når mange mennesker opholder sig i bygningen. Mekanisk ventilation kan sikre en behovsstyret tilførsel af frisk luft uden fx trækgener. Mekanisk ventilation er en energirigtig løsning, når der er behov for meget frisk luft. VENTILATIONSANLÆG Der er mange typer luftanlæg: Udsugningsanlæg, som typisk findes ved toiletter og køkkener. Almindelige ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning. Recirkuleringsanlæg, som typisk findes i idrætshaller. VENTILATIONSANLÆG, KUN UDSUGNING Der er mange udsugningsanlæg i kommunens bygninger, og for disse anlæg gælder det at: De skal sikre et luftskifte på fx toiletter. De skal danne undertryk, så lugt ikke spredes. Erstatningsluften kommer ind i lokalet gennem huller, sprækker, dørpartier o.lign. De kører ofte hele døgnet, men kan afbrydes. De bruger meget energi. VENTILATIONSANLÆG, INDBLÆSNING OG UDSUGNING I mange arbejdslokaler er der ventilationsanlæg med såvel udsugning som indblæsning af luft. For disse anlæg som sikre luftkvaliteten i lokalerne gælder det typisk at: Der indblæses med en temperatur på 1 C under ønsket morgentemperatur i fyringssæsonen. Luften indblæses typisk fra loftet som opblandes i lokalet. Der er forskellig indblæsningsformer. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

14 HVORDAN ER ET ANLÆG OPBYGGET Ventilationsanlæg er et system, som transporterer og fordeler luften i bygningen. Et ventilationsanlæg består typisk af følgende delelementer: Armaturer i lokalet, hvor luften kommer ind eller suges ud. Aggregat, enten på loftet eller i kælderen, som al luft går igennem. Luften strømmer i kanalerne i bygningen mellem aggregat og armaturer. Spjæld, som regulerer luftmængderne. Lyddæmpere, som dæmper støjen fra anlægget. Ventilationsaggregat KOMPONENTER I ET AGGREGAT Komponenter i aggregatet tilfører luften energi, så vi ubemærket får tilført frisk luft. To ventilatorer i aggregatet sørger for at luften indblæses og udsuges. Filtre, som beskytter anlægget og opsamler luftpartikler. Varmegenvinder, som overfører energi fra den varme brugte luft til den kolde friske luft. Varmeflade, som opvarmer den friske luft til fx 19 C i fyringssæsonen. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

15 Afkast Spjæld Indblæsningsventilator Udsugningsventilator Indblæsning Køleflade Varmeflade Indtag Spjæld Filter Filter Udsugning By-passspjæld By-passspjæld Krydsvarmeveksler Ventilationsanlæg med krydsvarmeveksler ENERGIBESPARELSER HVOR KAN DER SPARES ENERGI NÅR DER ER FOKUS PÅ VENTILATION? Der er 5 parametre, som giver energibesparelser. De vedrører alle driften og gennemføres ved justeringer eller ombygninger på selve aggregatet. Ændrer luftmængder. Ændre indblæsningstemperatur. Ændre drifttider for ventilationen. Montere varmegenvindere, hvis den ikke findes. Udskiftning af ineffektive ventilatorer eller varmegenvindere. LUFTMÆNGDER Hvis der er mulighed for at sænke luftmængderne, bør det gøres. Luftmængder har stor betydning for elforbruget. Hvis luftmængden nedsættes 20 % reduceres elforbruget med 50 %. Ved 10 % nedsættes elforbruget med 30 %. Varmeforbruget reduceres proportionalt med luftmængderne. Hvis luftmængden nedsættes 10 %, så spares der 10 % på varmeforbruget. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

16 INDBLÆSNINGSTEMPERATUR Indblæsningstemperaturen bør være 1 C under ønsket morgentemperatur. Hvor børn leger bør den være 17 C når morgentemperaturen i lokalet er 18 C. Kontor og skoler bør den være 19 C når morgentemperaturen i lokalet er 20 C. Hvis indblæsningstemperaturen er højere, bør den sænkes. Der er bedre opblanding i lokalet, når indblæsningstemperaturen er korrekt. Hvis temperaturen kan sænkes 1 C, falder varmeforbruget med 20 %. Det er dyrt at kører med for høj indblæsningstemperatur. Det medfører endvidere at luftkvaliteten i lokalet forringes. DRIFTTIDER Ventilationsanlæg sikrer frisk luft, der er selvfølgelig behov for frisk luft i arbejdstiden, men ikke udenfor arbejdstid. Den første person, som møder på arbejdet, kan ikke forringe luftkvaliteten nævneværdigt i en bygning, det kan de næste få personer heller ikke. Derfor kan man anvende den strategi at starte ventilationen når 50 % er mødt på arbejdet og stoppe den igen, når 50 % igen har forladt bygningen dette kaldes 50 %-reglen. Hvis der er svag eller ingen lugt om morgenen er luftkvaliteten god. Starttidspunktet for ventilatorerne er når 50 % er mødt på arbejdet. Ventilatorerne standses igen når 50 % af personalet har forladt bygningen. Hvis der lugter om morgenen, start ½ time før mødetidspunkt, fx kl Ventilatorerne holdes standset efter arbejdstid og frem til næste morgen. VENT FRÅS Vent frås er, når et anlæg kører uden for arbejdstid i fyringssæsonen. Når ventilationen kører køles bygningen og det presser varmeanlægget til at producere mere varme. Ventilation kører, men der er ingen mennesker til stede. Ventilatorer kører unødigt. Varmefladen i aggregatet opvarmer frisk kold udeluft, ofte flere tons i timen Den indblæste luft skal opvarmes til rumtemperatur ude i lokalerne og radiatorerne skal afgive mere varme for at holde ønsket temperatur VARMEGENVINDERE Denne enhed overfører energi fra den varme brugte luft til den friske kolde udeluft. Varmegenvindere reducere varmebehovet med op til 70 % i et ventilationsanlæg. Bør næsten altid være monteret i et ventilationsanlæg med indblæsning og udsugning. Varmeregningen på anlægget kan reduceres med typisk kwh pr år ved varmegenvinding. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

17 VENTILATORER Ventilatorer flytter luft rundt i bygningen, typisk flere tons hver time. Der er stor luftmodstand i et helt ventilationsanlæg. Modstanden falder meget, hvis luftmængden reduceres en smule. HANDLINGSPLAN REGISTRERING/TJEK Hvornår starter og stopper ventilationsanlægget (drifttiden)? Hvornår er 50 % af brugerne ankommet i bygningen (brugstiden)? Hvornår har 50 % af brugerne forladt bygningen (brugstiden)? Hvad er indblæsningstemperaturen i lokalerne? TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

18 EKSEMPEL PÅ BESPARELSE Jo flere parametre som ændres, des større er besparelsen. Eksempel: Indblæsningstemperaturen sænkes med 1 C. Giver 20 % på varmen. Drifttiden reduceres fra 10 til 8 timer. Giver 20 % på både el og varme. Luftmængden reduceres 10 %. Giver 30 % på el og 10 % på varmen. Nyt elforbrug: (1-0,2)(1-0,3) = 0,56 = 56 % af den gamle el forbrug. Nye varmeforbrug: (1-0,2)(1-0,2)(1-0,1) = 0,58 = 58 % af det gamle varmeforbrug. Det gør vi selv (indblæsning og udsugning) 1. Sæt driftstiden efter 50 % reglen. 2. Indblæsningstemperatur 1 C under ønsket morgentemperatur i fyringssæsonen. 3. Luftmængder sænkes hvis muligt, fx for motorer med 2 hastigheder. Eller for CTS anlæg, hvor der er setpunkt for CO 2. En fornuftig værdi er 1000 ppm 4. Tjek i fyringssæsonen ved inspektion at: a. Bypass er lukket om vinteren ved krydsveksler b. Tjek at roterende veksler kører 10 omdrejninger i minuttet c. Anlægget starter og stopper på det rigtige tidspunkt d. Indblæsningstemperaturen er 1 C under ønsket morgentemperatur i lokalerne. Mål det. e. Spjæld til afkast og indtag lukker når anlægget stopper. Forebygger frostskader. f. Få målt om der er luftbalance. Hvis der er ubalance, så få det rettet. Det sænker varmeforbruget i bygningen. SKOLEIDRÆTSHALLER, VARMLUFTANLÆG 1. Tjek om hallen opvarmes ved recirkulering eller udeluft. Hvis udeluft spjældet står åbent, så luk det for så opvarmes bygningen ved kold udeluft. Det er dyrt og spild af energi. 2. Stop ventilationsanlægget når fyringssæsonen er slut. Start den igen når morgentemperaturen falder til under 16 C. 3. Den optimale temperatur i skolens haller er i øvrigt 16 C i forhold til brugerne. Ikke aktive tilskuer skal bærer overtøj ved denne temperatur. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

19 4. VARMEANLÆG HVORFOR VARMEANLÆG I BYGNINGER Der skal opretholdes en temperatur om vinteren, som tilfredsstiller så mange brugere som muligt. Der er krav og målsætninger til det termiske indeklima. Der er behov for varmt brugs vand, som er bakteriefrit, i bygningen. INDEKLIMA, HVOR FLEST ER TILFREDSE Temperaturen stiger på vores arbejdspladser fordi varmebelastningen er stor. Der er fx kommet computere, flere apparater, storrumskontor og glasbyggeri. Det har ikke altid været sådan, men det er situationen i dag. Hvis morgentemperaturen er indstillet rigtigt så kan temperaturen stige 3-4 C i arbejdstiden uden at tilfredsheden blandt brugerne falder. Om vinteren skal temperaturen ligge i mellem C på kontor, skoler og lignende. Hvis termostaterne er indstillet efter 20 C, så er morgentemperaturen også 20 C. Så kan temperaturen stige 4 C. Det er specielt vigtigt at udnytte dette princip forår og efterår, hvor solen ofte skinner. I lokaler, hvor børn leger, er den anbefalede morgentemperatur 18 C. Den maksimale temperatur stigning sker forår og efterår. Hvis temperaturstigningen i arbejdstiden er mere end 3 C, så vil en for høj morgentemperatur blive oplevet som et stigende problem i løbet af arbejdsdagen. Termostater må ikke justeres op og ned. De skal stå på den værdi som giver den ønskede morgentemperatur. Hvis indstillingen justeres op, så afgiver radiatoren varme selvom der er varmt nok og derved stiger temperatur på varme dage til en kritisk værdi over 24 C. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

20 Forsyningsanlæg Fjernvarme Forbrugsanlæg Brugsvand kv Radiatoranlæg Termisk indeklima ho1/hk Opbygning af varmeanlæg TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

21 RADIATORER OG TERMOSTATVENTILER En radiator og dens ventil regulerer temperaturen i lokalet Der tilføres varmt vand i toppen af radiatoren og vandet løber ud i bunden. Termostatventilen åbner for det varme vand, hvis temperaturen i lokalet bliver for lav. Indstillingen af termostatventilen har betydning for, hvornår radiatoren afgiver varme. Radiatortermostatventil ENERGIBESPARELSER LOKALER/RUM Tiltag ude i lokalerne, som kan reducere energiforbruget. Der er potentiale for energibesparelser hvis: den aktuelle rumtemperatur om morgenen er højere end anbefalet morgentemperatur radiatorerne kun er varme i toppen der er samme ønskede rumtemperatur hele døgnet den ønskede rumtemperatur kan holdes i alle lokaler TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

22 HANDLINGSPLAN Først fokuseres der på lokalerne og dernæst på fyrrummet. HANDLING VEDRØRENDE LOKALET Termostatventilerne skal være indstillet ens i det samme lokale og justeres ned til 20 C. Hvor børn leger til 18 C. Defekte termostater udskiftes. Sænk varmekurven en smule ad gangen indtil der er lokaler, som ikke kan opretholde den ønskede temperatur. Disse lokaler kaldes de kolde lokaler. Natsænk i weekenden, hvis bygningen ikke anvendes. NATSÆNKNING I WEEKENDEN Sænk temperaturen i weekenden, hvis bygningen ikke anvendes. Når der ikke er brugere tilstede, så er der heller ingen indeklimakrav. Der kan ofte spares 5-10 % på bygningsdriften ved natsænkning i weekenden og ferier. Fremløbstemperaturen til radiatorerne sænkes i weekenden, så varmetilførslen bliver utilstrækkelig. Så falder temperaturen i lokalerne og varmetabet mindskes. Der er mange bygninger, hvor fremløbstemperaturen sænkes med en fast værdi, fx 10 C, når der er natsænkning. Herved falder temperaturen i bygningen. Forår og efterår kan cirkulationspumpen afbrydes på varme weekender, det giver en større besparelse. Muligheden afhænger af vejrprognosen for weekenden, men ofte er metoden mulig i maj, juni samt september og oktober måned. Det er vigtigt at overholde sin indeklimamålsætning, så mandag morgen skal temperaturen være tilbage på den ønskede morgentemperatur. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

23 KOLDE LOKALER Når vi sænker varmekurven, så mindskes rørtabet. Alle varme rør afgiver varme, jo højere temperaturen er des større er varmetabet. Tjek de kolde lokaler. Kan der ske forbedringer så det kolde lokale bliver til et lokale, som kan opretholde den ønskede morgentemperatur. Er der utætte vinduer, som kan tætnes? Er der uisolerede konstruktioner, som bør isoleres? Er radiatoren stor nok? Er vandtilførslen til radiatoren stor nok? FOR VARME LOKALER Der er lokaler, hvor der er problemer med varmen. Det kan ske hvis der mange meter varme rør, som føres gennem lokalet. Hvis der er en stor unødig varmeafgivelse fra varme rør medfører det at temperaturen ikke kan styres og den stiger. Det forringer det termiske indeklima og flere vil opleve ubehag i arbejdstiden. Løsningen er at isolere de varme rør i lokalet. BRUGSVAND Der er krav om hurtigt adgang til varmt vand i brugstiden. I større bygninger er der monteret en cirkulationspumpe i systemet, så der hele tiden er varmt vand i cirkulationsledningen ude ved tappestederne. Afstanden mellem en vandhane og cirkulationsledningen skal være kort, så det varme vand hurtigt kan komme til hanerne. Cirkulationsledningen skal altid være isoleret, ellers er der et stort varmetab. Varmtvandsbeholderen har indbygget en spiral, som enten er koblet på centralvarmesystemet eller direkte på fjernvarmenettet. Det varme vand i spiralen opvarmer vandet i beholderen. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

24 I bunden af beholderen tilføres der koldt vand, når der tappes varmt vand fra en vandhane. I toppen af beholderen løber vandet ud i cirkulationsledningen og det varme vand kommer retur i det øvre område af beholderen. Brugsvand T T T Veksler Føler T Dæksel T Kv ho2/hk Principskitse af brugsvandsinstallation ENERGIBESPARELSER VARMTVANDSBEHOLDER Der er potentiale for energibesparelse hvis: der er uisolerede rør, ventiler og beholder der er en temperatur over 55 C i beholderen TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

25 HANDLINGSPLAN VEDR. BRUGSVAND Uisolerede rør, ventiler og beholder skal isoleres. Er beholdertemperatur over 55 C og returtemperaturen over 50 C, så kan beholdertemperaturen sænkes. Er der temperaturen på det varme vand i hanerne OK? Varmtvandsanlægget er inddelt i zoner, som hver har en indreguleringsventil. Hvis fx kimtallet er for stor i en zone, så er årsagen ofte at indreguleringsventilen for zonen sænker vandmængden for meget og derved kan temperaturen ikke holdes i pågældende zone. FORSYNINGSANLÆG Der er flere typer anlæg, men her nævnes specielt fjernvarme: Veksleren overfører energi fra fjernvarmenettet til centralvarmeanlægget Jo lavere vandtemperaturen er for returvandet til fjernvarmeværket, des bedre er effektiviteten Typisk udeklimastyring. Der er afkølingskontrol. I mange systemer kan varmekurve mm indstilles fra et CTS anlæg TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

26 Varmeveksler Der er potentiale for energibesparelser hvis: fyrrummet er varmt uisolerede rør uisolerede ventiler og andre varme dele i fyrrummet fremløbstemperaturen kan sænkes cirkulationspumpen og afspærringsventiler, i sommerperioden, ikke er lukkede fyrrummet er varmt om sommeren, da er anlægget ikke afbrudt TJEK FYRRUMMET Hvis der kan siges ja til et eller flere af punkterne, så kan der spares energi. Der er for varmt i fyrrummet. Anlægget er ikke afbrudt om sommeren. Der er uisolerede rør, beholder eller komponenter i fyrrummet. Kører cirkulationspumpen til varmeanlægget om sommeren. Er der en lille afkøling over varmeveksleren for fjernvarmen. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

27 HANDLINGSPLAN FOR FYRRUMMET Isoler alle varme komponenter i fyrrummet. Isoler de varme cirkulations rør, hvor rør isoleringen er aftaget efter fx reparationer. Er varmekurven sænket? Er kolde lokaler udbedret, så varmekurven kan sænkes yderligere. Kan natsænkningen i weekenden og ferier sænkes yderligere. Er cirkulationspumpen afbrudt om sommeren. EKSEMPLER En reduktion af rumtemperaturen med 1 C giver en besparelse på 7 % af det totale varmeforbrug. Varmetabet for et uisoleret rør er i gennemsnit 40 W/m. Det svarer fx til en 40 watts elpærer for hver meter varmt rør. Et isoleret varmt rør afgiver ca. 10 W/m. Hvis et varmt rør isoleres giver det en økonomisk besparelse på 150 kr. pr. m hvert år. Uisolerede rør og komponenter ved dampanlæg har et varmetab som er 5-10 gange større, fordi temperaturen er høj. Der er her en meget stor gevinst at hente, hvis det er uisolerede områder. Udskift radiatorventiler til termostatventiler, besparelse 20 % DET GØR VI SELV Morgentemperatur på 20 C om vinteren. Børneinstitutioner 18 C. Ens indstilling af radiatorventiler i samme lokale. Defekte ventiler udskiftes. Varme rør isoleres. Varme komponenter i fyrrum isoleres. Sænk varmekurven. Natsænkning i weekend og ferier. Varmtvandsbeholderens temperatur skal holdes på 55 C. Tjek fyrrummet om sommeren og tilse at anlægget er stoppet korrekt. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

28 VEKSLEREN Tjek temperaturerne for fjernvarmeveksleren. Hvis forskellen mellem T 1 og T 2 er mere end 3-4 C, så kontakt KEJD. Veksleren skal måske renses. Varmeveksler Fremløb Fremløb Fjernvarme Centralvarme Retur T1 T2 Retur ho3/hk TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

29 5. BELYSNING GODT LYS Man skal naturligvis spare på lyset både af hensyn til miljøet og af hensyn til økonomien. Kvaliteten af lyset skal imidlertid være i orden, således at der skabes de rette lysforhold i lokalerne. I denne forbindelse kan der henvises til Dansk Standard DS700 om Kunstig belysning i arbejdslokaler, hvor kravene til lyset på forskellige arbejdspladser mm., er beskrevet. I nedenstående tabel er angivet hvor kraftig forskellige lokaler/arbejdspladser skal belyses: Kontorer Lejlighedsarbejde Vedvarende arbejde Gange og trappe 200 lux 500 lux 50 lux Skoler Normal klasse Tavler 200 lux 500 lux Rengøring af lokaler Almindelige Krævende 50 lux 200 lux TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

30 LYSSTYRING Et overordnet mål med lysstyring er at undgå, at der bruges mere energi til kunstigt lys end nødvendigt, samtidigt med at brugernes komfort tilgodeses eller forbedres. Lysstyring kan være manuel eller automatisk, men er ofte en kombination. Fx vil en automatisk regulering af lysniveauet ofte være kombineret med at brugeren selv kan tænde og slukke for lyset. Valg af lysstyringsstrategi er ofte et kompromis, hvor fordele skal afvejes mod ulemper. Lysstyring kan give besparelser op mod % af elforbruget til lys. Nedenfor er listet typiske lysstyringssystemer. Tænd og sluk af lyset Kontakter og lysdæmpere. Urstyringer. Kontakter med automatisk sluk. Skumringsrelæ. Bevægelsessensor eller tilstedeværelsessensor. Regulering af lysniveauet Zoneopdeling af belysning. Automatisk regulering af lysniveauet. Styring af belysningen efter lyset udenfor. Særlige driftsfunktioner Belysning under rengøring. Belysning under service. Belysning under vagtens rundering olign. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

31 NØGLETAL Glødelamper/-pærer: Lyskilde Watt W Lysmængde Lumen Effektivitet lm/w Glødepære Halogenglødepære Stifthalogen (lawolt) A-sparepære* *A-sparepære har en levetid på 6 gange levetiden for glødepæren. Lysstofrør: Type Watt W Lysmængde Lumen Effektivitet lm/w Længde cm Ældre lysstofrør Nyere lysstofrør Nye lysstofrør Bemærk Lysstofrørsarmaturet har et eget forbrug og ofte i størrelsesorden Watt. Sammenligning mellem almindelig glødepære og energisparepære Almindelig glødepære Watt A-sparepære Watt Bemærk Alle matterede glødepære kan erstattes med sparepære i energiklasse A TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

32 HANDLINGSPLAN Allerførst skal man have overblik over forbrugt af el og en opgørelse over hvor i bygningerne der bruges el. Registrer energiforbruget på el-målerne. Månedsaflæsning sammenlignes med resultatet for samme måned sidste år. Måleresultaterne sammenlignes med andre lignende forbrugere. Registrer hvilke typer af belysningerne der findes i de forskellige dele af bygningen. Er der steder hvor lyset ofte er tændt unødigt? SPAR ENERGI På grundlag af registreringerne gennemføres udskiftning af glødepærer med energisparer pærer. Hovedrengøring af armaturer. Hvor det efterfølgende er muligt, uden at lyskvaliteten bliver for ringe, afmonteres lyskilder fx lysstofrør. Hvor der ofte er lys unødigt tændt monteres automatiske PIR afbrydere. I forbindelse med nyindkøb vurderes energiforbruget af såvel belysningsudstyr som andet el-forbrugende udstyr. I forbindelse med renovering og maling vælges lyse farver og i den forbindelse vurderes om det er muligt at reducere antallet eller størrelsen på lyskilderne. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

33 EKSEMPLER Fjern lysstofrør Belysningsstyrken er målt og den er høj. Det har vist sig at det er acceptabelt at fjerne nogle 36 W lysstofrør, som hver har en samlet effektbelastning på 45 W. I det følgende beregnes den årlige besparelse for fjernelse af 1 rør, når der regnes med gennemsnitlig 6 timers drift pr. dag i 220 dage: 45 W x 6 timer x 220 dage = 60 kwh/år pr lysstofrør Besparelse i driftsomkostninger 60 kwh á 2 kr/kwh = 120 kr/år pr lysstofrør Udskift glødepærer I et lokale udskiftes eksisterende 60 W glødepærer med lavenergipære på 15 W. For hver pærer, som udskiftes, spares 60 kwh/år eller 120 kr./år, hvis der regnes med gennemsnitlig 6 timers drift pr. dag i 220 dage. Monter bevægelsesfølere Belysningen giver en effektbelastning på 30 W/m 2 i et undervisningslokale på 100 m 2, det svarer til 3000 W i lokalet. Der monteres en bevægelsesføler, hvor brugerne skal tænde lyset, men det går selv ud når der ikke har været bevægelse i fx 5 minutter. Det forventes at brændetiden kan reduceres med 3 timer i 200 dage om året. Besparelsen er: 3000 W x 3 timer x 200 dage = 1800 kwh pr år eller 3600 kr./år En elektriker kan hurtigt vurdere ved inspektion af loftet, hvad det vil koste at skifte til bevægelsesfølere. Servicemedarbejderen kender sit hus og ved hvor i huset belastningen og brændetiden er stor. Der er altid steder hvor tilbagebetalingstiden bliver under 1 år. Her gør vi det selv. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

34 DET GØR VI SELV Mål belysningsstyrken og vurder om lysstofrør kan afmonteres. Udskift glødepærer til lavenergilyskilder. Få vurderet sammen med en elektriker om der er lokaler, hvor bevægelsesfølere har en tilbagebetalingstid under 1 år henholdsvis 1-3 år. Vælg lyse farver i lokalet (loft, vægge, gulv, interiør). GODE INVESTERINGER Bevægelsesfølere i lokaler hvor tilbagebetalingstiderne er 1-3 år. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

35 6. VANDBESPARELSER MILJØ Hvorfor skal vi spare på vandet? Miljø. Mange vandløb løber tørre eller næsten tørre om sommeren, hvilket naturligvis er stærkt problematisk for dyr og planter. Miljø. Rensningsanlæg renser typisk til et bestemt forureningsniveau. Der er altså en restforurening og jo mere renset spildevand vi lukker ud des mere forurening sendes ud i miljøet. Økonomi. Vand er dyrt kr. pr kubikmeter VANDMÅLINGER For at få et udgangspunkt for vandbesparelser, er det væsentligt at vide hvor meget vand man bruger, hvor meget vand det er rimeligt at bruge, og om der er et spild. Forbruget finder man naturligvis ved hjælp af vandmålere, der aflæses jævnligt, således at resultaterne kan registreres i systematisk. Resultaterne af vandmålingerne kan sammenlignes med vandforbruget i andre lignede bygninger eller de kan sammenlignes med resultater af tidligere vandmålinger. På den måde kan man se, om man bruger mere eller mindre vand end andre i samme situation, og man kan se, om man bruger mere eller mindre vand end fx tidligere år. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

36 Man har begreber som energistyring, miljøstyring og for den sags skyld økonomistyring. Det handler i alle tilfælde om at få overblik over forbruget og finde ud af hvad man kan gøre for at optimere. Man kan på samme måde tale om vandstyring, som handler om at få overblik over forbruget, og de muligheder der er for besparelser. Som udgangspunkt for vandstyring er der behov for detaljeret måling af vandforbruget: Årsforbrug, som sammenlignes med andre år og med andre lignede forbrugere. Månedsforbrug, som sammenlignes med andre måneder og med samme måned årene før. Timeforbrug, som giver oplysninger om hvornår på dagen, man har det største og det mindste forbrug. Det kræver fx timeaflæsning, hvis aflæste data alene skal afsløre spild. Nulforbrug afslører også spild. Når bygningen er lukket ned skal forbruget være nul. En aflæsning ved lukning efterfulgt af aflæsning ved åbning afslører om der er et spild. Lokale målinger, som giver oplysninger om hvor i en bygning vandet bruges. Dokumenterer effekten af tiltag. Følge om forbruget af vand svarer til budgetteret økonomi. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

37 NØGLETAL Bygningskategori Boliger Ældre skoler Nyere skoler Skole med svømmehal Børneinstitutioner Sygehus uden vaskeri Sygehus med vaskeri Plejehjem Middelforbrug 145 l/døgn pr. beboer 3-4 m 3 /elev pr. år 5-9 m 3 /elev pr. år m 3 /elev pr. år m 3 /barn pr. år 212 m 3 /seng pr. år 264 m 3 /seng pr. år 0,35 m 3 /patient pr. døgn Supermarked med cafeteria 3,5 l/døgn pr. m 3 Supermarked uden cafeteria 0,8 l/døgn pr. m 3 Hoteller Administration/kontor 460 l pr. overnatning 8 m 3 /ansat pr. år HANDLINGSPLAN Allerførst skal man have overblik over forbruget. Registrer vandforbruget på vandmåleren: Sammenlign med sidste år. Sammenlign med andre lignede forbrugere. Find ud af om der løber vand i perioder hvor vandforbruget burde være nul (nat, weekend). Kontroller at ingen haner eller toiletter drypper eller løber. Kontroller andre tegn på spild. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

38 Reducer vandforbruget: Reparer alle lækager. Monter perlator i hanerne. Haner med stort forbrug udskiftes til berøringsfri armaturer. Ældre toaletter med stort forbrug udskiftes til lavtskyllende, men toaletter som bruges sjældent skiftes kun i forbindelse med øvrigt vedligehold. Sæt dødemandsgreb på vandslanger - det sikre at slangen ikke løber unødvendigt. Fjern vandhaner der ikke bruges det sikre at de ikke lækker eller løber uden grund. Brug en kost til rengøring i stedet for en vandslange - det bruger meget vand unødvendigt. EKSEMPLER Stop spildet. Tjek ugentlig nulforbruget. Find spildet, når det opstår og stop det. Tilbagebetalingstid kan være timer. Eksempel: Vandmåler aflæses om eftermiddagen/aften fx i forbindelse med at alarm tilsluttes og igen om morgen fx når alarmen slås fra. Spildforbruget er 0,5 m 3 på 8 timer, det svarer til 550 m 3 pr. år og spildet belaster driftsbudgettet med kr. Montering af perlator: Kombineret med vandsparer kan der ofte spares 40 % på vandforbruget fra vandhaner. Tilbagebetalingstiden er måneder. Udskiftning af vandhaner med berøringsfri armaturer: Forventet besparelse: ca. 50 %, Tilbagebetalingstiden afhænger af forbrug. Udskiftning af toiletter: Forventet besparelse ca. 50 %. Tilbagebetalingstiden svarer til ca skyld og tilbagebetalingstiden afhænger stærkt af forbrug. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

39 Omkring årsskiftet 2009/2010 blev der på Hvalsø skole gennemført en udskiftning af toiletter og vandhaner: 48 gamle toiletter erstattet med nye to-skyls toiletter. 55 "traditionelle" vandhaner erstattet af berøringsfri armaturer. Selvom vandforbrugt varierer på grund af ferier, aftenskolekurser m.v. kan man alligevel konkludere, at der i de fire første måneder i 2010, er der sparet: 32 % (januar) 42 % (februar) 51 % (marts) 24 % (april) vand i forhold til forbruget i de samme måneder sidste år. DET GØR VI SELV Aflæser og tjekker nulforbruget ugentlig. Stopper spild. Monter perlator Fjerner vandhaner, som ikke bruges. Dødemandsgreb på vandslanger. Rengør ikke med vandslange. GODE INVESTERINGER Berørings frie armaturer. Steder, hvor der er et stort forbrug eller hvor der er et stort spild. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

40 7. Klimaskærmen INDEKLIMA Klimaskærmen har stor betydning for indeklimaet på to områder, den ene er træk fra utætheder og den anden er kolde overflader, når konstruktionen ikke er isoleret. Hvis disse fejl rettes, forbedres indeklimaet samtidig med at der spares energi. KLIMASKÆRMEN Klimaskærmen består af: Tag/loft Ydervægge Vinduer/døre Gulv/fundament At opretholde et godt indeklima kræver energi, da bygningen har et varmetab, især om vinteren. Varmetabet er størst i de områder, som er dårligt isolerede eller utætte. ENERGIBESPARELSER Ved energibesparende tiltag skal der fokuseres på de områder af klimaskærmen, som er dårligst isolerede. Herved opnås de største energibesparelser og væsentligste indeklimaforbedringer. Typiske svage steder i klimaskærmen: Utætte vinduer giver et øget varmetab og det medfører ofte træk Hulmursisolering af ydervæggen er den mest rentable investering, og samtidig hæves overfladetemperaturen inde i lokalerne. Hvis isoleringen på loftet er trådt i stykker, så øges varmetabet væsentligt. Det kan repareres med mineraluldsgranulat. Når udvendige døre skiftes kan tætningen mellem rammen og muren være utilstrækkelig og det giver træk. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

41 HANDLINGSPLAN Få beskrevet omfanget af de svage steder i klimaskærmen og hvor i bygningen det er. Flere af tiltagene er en god investering, som er forudsætningen for at energibesparelsen realiseres. EKSEMPLER Ydervæg En ydervæg med et areal på 100 m 2 med et 130 mm uisoleret hulmur efterisoleres med hulrumsfyld. Årlig besparelse pr. m 2 er 120 kwh/år. Den samlede besparelse for hele væggen bliver 100 m 2 x 120 kwh/m 2 = kwh/år. Tilbagebetalingstiden er 2 år. INVESTERINGER SKAL PRIORITERES Alle forbedringer skal vurderes økonomisk og afkastet er en central faktor. De bedste investeringer er listen Det gør vi selv. Tilbagebetalingstiden er under 1 år og afkastet er altid over 90 % p.a. Det betyder, at investeringen kommer hjem igen indenfor et år, og derfor finansierer driftsbudgettet udgiften. Investeringen er så god at den ikke bør udskydes. Alle andre tiltag skal finansieres af en investeringspulje. Denne pulje er altid begrænset, så tiltagene skal prioriteres, så dem med det største afkast realiseres først. Så tilbageføres pengene hurtigt og nye investeringer kan igangsættes. I det følgende beskrives energitiltag, som har et sikkert afkast. Tiltagene er opdelt i kategori A, B og C, hvor tilbagebetalingstiden er: A-projekter: 1-3 år. B-projekter: 4-6 år C-projekter: over 6 år TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

42 A-PROJEKTER Projekter med tilbagebetalingstider under 3 år. Er gode investeringer, men afkastet er ikke stort nok til at finansieringen kan tages over driftsbudgettet. Følgende 7 tiltag er A-projekter og de beskrives kort nedenfor. 1. Nedtrådt og beskadiget loftsisolering 2. Uisolerede vægge 3. Gamle T8 lysstofrør 4. Gamle cirkulationspumper 5. Ikke kondenserende kedler 6. Ventilatorer med fremadrettede skovle 7. Ventilationsanlæg uden varmegenvinding A-projekter med indeklimaforbedringer, pkt Opret loftisoleringen med mineraluldsgranulat de steder hvor isoleringen mangler, eller er nedtrådt. Herved er isoleringsværdien genvundet. Når det koster mindre end 100 kr. pr. m 2 for de områder, som er beskadiget, er det et A-projekt. 2. Økonomisk er hulmursisolering et af de bedste tiltag, tilbagebetalingstiden er 2 år. Isoleringen hæver den indvendige overfladetemperatur og det fjerner kuldegener. Det er et A- projekt og giver samtidig en væsentlig indeklimaforbedring. 3. Udskift gamle T8 lysstofrør til T5 teknologi. Hvis konverteringsenheden for 58 W rør koster under 400 kr., er det et A-projekt. Lysstyrken øges og farvegengivelsen bliver bedre, en væsentlig indeklimaforbedring. Beregningen forudsætter en driftstid på 2250 timer pr. år, og der spares 35 W pr lysstofrør inkl. forkoblingen. Hvis driftstiden øges bliver tilbagebetalingstiden kortere, den kan komme under 1 år. I visse situationer har armatur udskift med A mærkede lyskilder en tilbagebetalingstid under 3 år, fx når driftstiden er lang. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

43 De andre A-projekter, pkt Udskiftning af gamle cirkulationspumper til A-pumper kan være et A-projekt. Tjek energimærket for bygningen, her fremgår det om tilbagebetalingstiden er under 3 år. Rapporten kan findes på hjemmesiden 5. Udskiftning til kondenserende kedel kan være et A-projektet, hvis investeringen koster mindre end 35 % af den årlige varmeregning i kr. Den årlige varmeregning lyder fx på kr. Hvis investeringen er under 35 % af dette beløb, altså kr., så er udskiftning af den gamle kedel et A-projekt. Den kondenserende kedel er forudsat at være 10 % bedre. Jo ældre kedlen er des større bliver forbedringen. 6. Udskiftning af ventilatorer med fremadrettede skovle, som er meget ineffektive kan være et A-projekt, hvis investeringen er mindre end 2 gange det årlige elforbrug i kwh. Det er fx målt at effektforbruget er 4 kw og drifttiden er 2000 timer pr. år. Det årlige forbrug er 8000 kwh. Udskiftningen er et A-projekt hvis investeringen er mindre end kr. og den nye ventilator har en høj virkningsgrad. 7. Ventilationsanlæg uden varmegenvinding bør køre med recirkulering om vinteren. Hvis recirkulering ikke er muligt, kan montage af varmegenvinding være et A-projekt, hvis investeringen er mindre end 2 gange den årlige besparelse i kwh varme. Drifttiden, indblæsningstemperaturen og luftmængder er optimeret og herefter er det beregnet at montagen af varmegenvinding giver en besparelse på kwh varme pr år. Hvis investeringen er under kr er det et A-projekt. B-projekter, tilbagebetalingstider 3-6 år Der er et sikkert afkast på 5-25 % om året på B-projekter, men A-projekterne har et bedre afkast på % p.a. A-projekterne skubber derfor B-projekter bagest i køen. Der er to måder at realisere B-projekter på. Den ene er krav om indeklimaforbedringer, den anden at medtage projektet når planlagte renoveringer sættes i gang. B-projekter vil fx altid forbedre afkastet for den samlede økonomi hvis de gennemføres under et renoveringsprojekt. Nedenfor er nævnt to positive projekter: Tætning af vinduer Bevægelses- og PIR følere, som fjerner standby forbrug i fx mødelokaler og gangarealer med begrænset trafik TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

44 C-projekter har et usikkert afkast, tilbagebetalingstiden mere end 6 år Nedenstående eksempler forbedre indeklimaet og der er en energibesparelse, men det er ikke et rentabelt regnestykke. Hvis solen skaber varmeproblemer når vinduesarealet er stort, så skift til energiglas med lav g-værdi. Når arbejdet er i gang, bør utætheder omkring vinduet udbedres. Varmeproblemet kan yderligere sænkes ved at konvertere de gamle T8 rør til T5 teknologi og udskifte glødepærer til lavenergipærer. Der er lokaler hvor temperaturen er for høj fordi der er mange meter varme rør, som afgiver meget varme selvom der er varmt nok. Isolere rørene, temperaturen falder og indeklimaet bliver bedre. Uisolerede konstruktioner isoleres, hvis der opleves kuldegener om vinteren. Hvis isolering af etagedæk mod fx kold kælder koster mere end 100 kr. pr. m 2 gulv er tilbagebetalingstiden mere end 6 år og afkastet er usikkert. TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

45 8. ENERGISTYRING OG ANSVARSOMRÅDE FORVALTNINGSANSVAR OG ROLLEFORDELING De 7 forvaltninger har indeklima- og energiansvaret i deres egne bygninger Den øverste leder i en bygning er indeklima og energiansvarlig Serviceleder i bygningen kører Energirigtigdrift, løser daglige udfordringer og aflæser forbrugsmålerne. KEJD Rådgivningsansvar Kampagneansvar Opgør om forvaltningerne og deres bygninger når deres mål og forpligtigelser - Halvårlig redegørelse på forvaltningsniveau - Forvaltningsfråset opgøres økonomisk for de bygninger, som ikke når energimålet KOMMUNIKATION OG MOTIVATION Hver forvaltning har kampagnemøder 2 gange årligt med fast dagsorden (mødepligt for alle bygninger, registreres af KEJD) - Forvaltningsdirektøren opgør indsatsen i sin forvaltning - KEJD fortæller om den nye kampagne og strategi for det kommende ½ år - En pedel fortæller en god historie - Bygninger, som opfylder energimålet, får udleveret diplom som ophænges i indgangspartiet i bygningen ved siden af de foregående diplomer TEKNOLOGISK INSTITUT ENERGI OG KLIMA Taastrup

ENERGIRIGTIGDRIFT SKOLER

ENERGIRIGTIGDRIFT SKOLER ENERGIRIGTIGDRIFT SKOLER Københavns Kommune 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. ENERGIRIGTIGDRIFT 2. INDEKLIMA - MÅLSÆTNING 3. VENTILATIONSANLÆG 4. VARMEANLÆG 5. BELYSNING 6. VANDBESPARELSER 7. KLIMASKÆRM OG INVESTERINGER

Læs mere

ENERGIRIGTIGDRIFT DØGNINSTITUTIONER, PLEJEHJEM MM.

ENERGIRIGTIGDRIFT DØGNINSTITUTIONER, PLEJEHJEM MM. ENERGIRIGTIGDRIFT DØGNINSTITUTIONER, PLEJEHJEM MM. Københavns Kommune 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. ENERGIRIGTIGDRIFT 2. INDEKLIMA - MÅLSÆTNING 3. VENTILATIONSANLÆG 4. VARMEANLÆG 5. BELYSNING 6. VANDBESPARELSER

Læs mere

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG. Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG. Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VARMEANLÆG Peter Poulsen og Jørn Bødker Energi og Klima TEMPERATUR, VOKSNE Juni til august 24,5 C Resten af året 22 C Variationen over arbejdsdagen kategori

Læs mere

Velkommen til Energirigtig Drift og den nye Energiguide. Når vi sparer på energien i bygninger, gavner vi to ting: Driftsøkonomien og miljøet.

Velkommen til Energirigtig Drift og den nye Energiguide. Når vi sparer på energien i bygninger, gavner vi to ting: Driftsøkonomien og miljøet. Forord Velkommen til Energirigtig Drift og den nye Energiguide Når vi sparer på energien i bygninger, gavner vi to ting: Driftsøkonomien og miljøet. Energiguiden er et redskab, som vil hjælpe dig på vej

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERINGS-GUIDE TIL BOLIGSELSKABER OG BOLIGFORENINGER

GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERINGS-GUIDE TIL BOLIGSELSKABER OG BOLIGFORENINGER GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERINGS-GUIDE TIL BOLIGSELSKABER OG BOLIGFORENINGER INDLEDNING INDHOLD Velkommen til God Energi er God Økonomi Et fælles ansvar om at hjælpe miljøet Udfordringerne med

Læs mere

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima

Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND. Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima Uddannelse af driftsansvarlige energirigtig drift VAND Jørn Bødker og Peter Poulsen Energi og Klima HVORFOR SKAL VI SPARE PÅ VANDET? Det koster fra 20 til 80 kr. pr. m 3 Ressourcer Vandløb løber tør om

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Mulighedskatalog. Proffesionsskolerne. [Kundelogo - eller slet tekst] Energibesparelse. 13. november 2013. [Kundes adresse]

Mulighedskatalog. Proffesionsskolerne. [Kundelogo - eller slet tekst] Energibesparelse. 13. november 2013. [Kundes adresse] [Kundelogo - eller slet tekst] Mulighedskatalog Energibesparelse Proffesionsskolerne 13. november 2013 [Kundes adresse] Bascon A/S Åboulevarden 21 Postbox 510 DK-8100 Aarhus C Indholdsfortegnelse Introduktion...3

Læs mere

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler

Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi

Læs mere

1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst

1 of 6. Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole. Udarbejdet af: Henrik Ernst 1 of 6 Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Syddjurs Kommune, Kolind Central Skole Udarbejdet af: Henrik Ernst 2 of 6 Syddjurs Kommune Kolind Central Skole 1. Indledning I et samarbejde

Læs mere

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk

Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Cecilie Nielsen mail@cecilienielsen.dk Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service CVR-nr: 1007 3022 Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012 +45 3395 3019 lope@ke.dk

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Lillnord Udarbejdet af: Morten Torp 1 Lillnord 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er udviklet

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet

Energigennemgang af Klima og Energiministeriet Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,

Læs mere

Billede 1:

Billede 1: Ejendom: Ejer: Rådgiver: Gladsaxe Idrætscenter Gladsaxe Kommune Rambøll Danmark Total Concept method Trin 1-3. Opfølgning på resultater Bygningerne I Opførelsesår: 1970 erne Opvarmet areal: 14.900 m 2

Læs mere

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg

Indeklima i kontorer. Indeklimaets temadag 27. September Søren Draborg Indeklima i kontorer Indeklimaets temadag 27. September 2016 Søren Draborg Center for energieffektivisering og ventilation Teknologisk institut, Energi & Klima sdg@teknologisk.dk Agenda Udfordringerne

Læs mere

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst.

Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Standardværdikatalog logbog - 2015 Logbogen ajour føres fortløbende ved hver ændring af standardværdikataloget. Seneste ændringer er listet øverst. Ændring 06.02.2015 Følgende ændringer er foretaget den

Læs mere

Energianalyse af fem daginstitutioner i Greve Kommune

Energianalyse af fem daginstitutioner i Greve Kommune Energianalyse af fem daginstitutioner i Greve Kommune Indholdsfortegnelse BESKRIVELSE... 3 KLIMASKÆRM... 3 VARMEINSTALLATIONER... 4 VENTILATION...4 BELYSNING... 5 ANDET... 5 BESPARELSESPOTENTIALE... 6

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

Inspirationskatalog for GB20 Rødkælkevej

Inspirationskatalog for GB20 Rødkælkevej Inspirationskatalog for GB20 Rødkælkevej Nedenstående inspirationskatalog med forslag til indsatser baserer sig på besøg på Rødkælkevej den 2. maj med deltagelse af 2 bestyrelsesmedlemmer, teknisk driftsleder

Læs mere

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata

Belysning indhold. Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Belysning indhold Formål med belysning Hvad er et belysningsanlæg? Komponenter i belysningssanlæg Lovkrav Energisparepotentialer Erfaringsdata Formål l med belysning Dagslys er den bedste form for belysning

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Lilleåskolen. Projektkatalog. Answers for energy Lilleåskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos KSM Kragelund ApS. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen KSM Kragelund ApS. 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder Udarbejdet af: Kasper Hingebjerg K.P.Komponenter 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder

Læs mere

Ulstrup Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Ulstrup Skole. Projektkatalog. Answers for energy Ulstrup Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 6 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Energihandlingsplan for Nordsøenheden

Energihandlingsplan for Nordsøenheden for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær

Lavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen

Læs mere

Formål med ventilation

Formål med ventilation Formål med ventilation Sikre frisk luft Fjerne lugtgener Fjerne fugt Fjerne partikler Bygningsopvarmning M.m. = godt indeklima Simpelt ventilationsanlæg Rigtigt ventilationsanlæg sanlægtyper (komfortanlæg)

Læs mere

Bygningsautomatik og styresystemer GUIDE

Bygningsautomatik og styresystemer GUIDE GUIDE Bygningsautomatik og styresystemer 1 INDHOLD BYGNINGSAUTOMATIK OG STYRESYSTEMER... 3 Symptomer på manglende eller defekt bygningsautomatik og styresystemer... 4 OPTIMAL ANVENDELSE AF BYGNINGSAUTOMATIK

Læs mere

Vejledning Stop cirkulationspumpen

Vejledning Stop cirkulationspumpen Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt

Læs mere

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Korsholm Skole. Projektkatalog. Answers for energy Korsholm Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Syddansk erhvervsskole

Syddansk erhvervsskole Syddansk erhvervsskole Allan Tingkær Bygningsreglement 2010 Særlige krav til klimaskærm: Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m 2 opvarmet areal ved trykprøvning med

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 8

Energimærkning SIDE 1 AF 8 SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Gl. Jennumvej 1 8900 Randers 730-016974-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen udføres

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd

Spar på energien. Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd Spar på energien Få mest muligt ud af energien og skån miljøet med vores spareråd varme Udnyt varmen rigtigt JAN FEB MAR APR MAJ JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC 15,5 14,5 14 9 3,5 2 2 2 3 8 12 14,5 Årligt

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010 REVIDERET DECEMBER 2014 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i forbindelse med varmekilde Omkring husets varmekilde befinder der sig ofte en række delvist isolerede

Læs mere

Råd og vejledning om brug af fjernvarme:

Råd og vejledning om brug af fjernvarme: Råd og vejledning om brug af fjernvarme: FJERNVARME - ET GENBRUGSSYSTEM Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand ud til forbrugerne. Hos forbrugerne

Læs mere

Søndervangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Søndervangsskolen. Projektkatalog. Answers for energy Søndervangsskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

guide til dit fjernvarmeanlæg

guide til dit fjernvarmeanlæg guide til dit fjernvarmeanlæg www.ke.dk pas det lidt så passer det sig selv Dit anlæg er skabt til at fungere problemfrit 24 timer i døgnet året rundt. Næsten helt af sig selv. Ikke desto mindre er det

Læs mere

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser

Få mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer

Læs mere

BedreBolig TJEK. Test dine energivaner og få en bedre bolig. Spar på energien Spar penge Få et bedre indeklima Nedsæt dit CO 2.

BedreBolig TJEK. Test dine energivaner og få en bedre bolig. Spar på energien Spar penge Få et bedre indeklima Nedsæt dit CO 2. BedreBolig TJEK Test dine energivaner og få en bedre bolig Spar på energien Spar penge Få et bedre indeklima Nedsæt dit CO 2 -aftryk Få hjælp til at spare på energien og få en bedre bolig Spar på energien

Læs mere

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5

Ventilation. Anlægstyper. Generelt. Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Kommune-erfa nr. 3, 4 & 5 Ventilation Generelt Der er ca. 15.000 ventilationsanlæg i Danmark, der forsyner offentlige bygninger og arbejdspladser med frisk luft. Heraf er rigtig mange anlæg indstillet

Læs mere

Screening af energiforbruget

Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Screening af energiforbruget Hvad er forskellen på kortlægning og screening? Kortlægningen giver overblik over - Hvor energien bruges - Hvor meget der bruges Screeningen giver

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand

Forudsætninger for beregning af Energimærket. Samlet vurdering af ejendommens energimæssige tilstand Energimærke nr.: E 6-1875-65 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 16. maj 26 Ejendommens BBR nr.: 253 37261 1 Byggeår: 1974 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Hinbjerg 15, 269 Karlslunde Forudsætninger

Læs mere

Østervangskolen. Projektkatalog. Answers for energy

Østervangskolen. Projektkatalog. Answers for energy Østervangskolen Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1 Bygninger... 5 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer...

Læs mere

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning

Udskiftning af radiatorventiler. Fordele. Lavere CO 2 -udledning Energiløsning UDGIVET JANUAR 2011 - REVIDERET AUGUST 2011 Udskiftning af radiatorventiler Det anbefales at montere termostatventiler på alle radiatorerne i huset, og at der efterfølgende foretages en systematisk

Læs mere

E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø

E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø E/F Holsteinsgade 19 21 Kamilla Heden Henningsen Holsteinsgade 21, 1. tv 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Guide til dit fjernvarmeanlæg

Guide til dit fjernvarmeanlæg Guide til dit fjernvarmeanlæg Sådan får du fjernvarmen til at fungere optimalt Dit fjernvarmeanlæg er skabt til at fungere helt af sig selv 24 timer i døgnet året rundt. Ikke desto mindre er der nogle

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Torvet 7 Postnr./by: 6510 Gram BBR-nr.: 510-002107 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Forudsætninger for beregning af Energimærket

Forudsætninger for beregning af Energimærket Energimærke nr.: E06-01571-0089 Energimærket er gyldigt i 3 år fra: 21 Apr 2006 Ejendommens BBR nr.: 575 034586 001 Byggeår: 1969 Anvendelse: Enfamiliehus Ejendommens adresse: Møllevej 29, 6622 Bække Forudsætninger

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos N.H. Stål Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen 1 N.H. Stål 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små og mellemstore virksomheder er

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af rør i udhuse. 9.2 MWh Fjernvarme 2480 kr. 3645 kr. 1. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Lærkevej 35A 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003998 Energikonsulent: Jørgen Christensen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand

Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis

Læs mere

- alternativer til oliefyr

- alternativer til oliefyr Energistyrelsen - alternativer til oliefyr - Energimærkning Jeg er: Anne Svendsen Bygningsingeniør, Energikonsulent +25 år erfaring med energiområdet Rådgiver på SparEnergi.dk Jeg vil tale om: SparEnergi.dk

Læs mere

Brugsanvisning til varmesystem

Brugsanvisning til varmesystem Brugsanvisning til varmesystem Gulvvarmesystemet Brugervejledning: Gulvvarmesystemet sikrer optimale betingelser for et velfungerende og behageligt indeklima. Gulvvarmesystemet har en længere reaktionstid

Læs mere

Ullerødhave energibesparelser i rækkehuse

Ullerødhave energibesparelser i rækkehuse Ullerødhave energibesparelser i rækkehuse Hvor tabes varmen fra i Ullerødhave? Ydervægge 17% Tag/loft 25% Vinduer/døre 25% Terrændæk 8% Ventilation 20% Varmt vand 5% Klimaskærm vinduer: U-værdi og g-værdi

Læs mere

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer

SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer SPAR PÅ ENERGIEN I DINE BYGNINGER - status og forbedringer Energimærkningsrapport Dionevej 1 Bygningernes energimærke: Gyldig fra 23. december 2015 Til den 23. december 2025. ENERGIMÆRKNINGSRAPPORT ENERGIMÆRKET

Læs mere

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert

Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags

Læs mere

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele

Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum. Fordele Energiløsning UDGIVET SEPTEMBER 2010, REV. OKTOBER 2011 Efterisolering af rør, ventiler m.m. i bryggers/kælderrum Efterisolering af rør, ventiler m.m. giver hurtigt tilbagebetalte energibesparelser. Hvis

Læs mere

Kontrol af rumtemperatur

Kontrol af rumtemperatur 1 Små gode ideer Når temperaturen i et rum er lavere end i de tilstødende rum, bør døren være lukket. Det koldere rum vil nemlig trække varme fra de andre - og det kan bevirke, at der bliver fodkoldt.

Læs mere

Energibesparelser i ventilationsanlæg Case: BT Components v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011

Energibesparelser i ventilationsanlæg Case: BT Components v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Energibesparelser i ventilationsanlæg Case: BT Components v/carsten Tonn-Pedersen KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Fokus-omr områder God og energirigtig ventilation opnås ved at fokusere på: 1. Ventilationsbehov

Læs mere

Udskiftning af varmtvandsbeholder

Udskiftning af varmtvandsbeholder Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 214 - REVIDERET DECEMBER 215 Udskiftning af varmtvandsbeholder En varmtvandsbeholder, der er utæt på grund af tæringer, bør udskiftes med en ny og velisoleret

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 177 m³ Naturgas 1188 kwh Elvarme SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Honnørkajen 1 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-011978 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning

Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning Gedser Fjernvarmes gode råd om opvarmning FJERNVARME ET GENBRUGSSYSTEM BOLIGENS RUM BRUG ALLE RADIATORER Princippet i en fjernvarmeforsyning er enkelt. Fra varmeværket pumper man opvarmet fjernvarmevand

Læs mere

Isover BoaFlex rørskåle - godstykkelse 30mm

Isover BoaFlex rørskåle - godstykkelse 30mm Isover BoaFlex rørskåle - godstykkelse 30mm Rørisolering - en overset guldgrube Det er en udbredt opfattelse af det ikke kan betale sig isolere varmerør og varmtvandsrør. Varmetabet kommer jo bygningen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Nymarksvej 10 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-105580 Energikonsulent: Henrik Møgelgaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.

I denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi. Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011

Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen. KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Energibesparelser i ventilationsanlæg Teori og praksis v/carsten Tonn-Pedersen KlimaKlar torsdag den 12. maj 2011 Fokus-omr områder God og energirigtig ventilation opnås ved at fokusere på: 1. Ventilationsbehov

Læs mere

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi

Få mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles

Læs mere

Vejledning om ventilation

Vejledning om ventilation Vejledning om ventilation 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Frejasvej 11 Postnr./by: 4640 Fakse BBR-nr.: 320-006490 Energikonsulent: Ejvind Endrup Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Murbyg ApS

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME

GULVVARME GULVVARME GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME Hvis du har SPØRGSMÅL til emner, der beskrives i denne folder, så er du velkommen til at kontakte varmeværket. GODE RÅD OM BRUG AF GULVVARME GULVVARME MY1005 GULVVARME FORSKEL PÅ VARMEKILDER 2-3 Radiatorer

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning UDGIVET april 2011 - REVIDERET JULI 2013 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger. Det er især

Læs mere

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING

Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund for notat. 2. Rumopvarmning

NOTAT. 1. Baggrund for notat. 2. Rumopvarmning NOTAT Projekt Stevns Rådhus Kunde Stevns kommune Notat nr. 1 Dato 2017-10-02 Til Flemming Andersen, Stevns kommune Fra Rune Meier Sørensen, Projektleder Rambøll Kopi til - 1. Baggrund for notat Udfordringer

Læs mere

Solvarmeanlæg til store bygninger

Solvarmeanlæg til store bygninger Energiløsning store bygninger UDGIVET APRIL 2011 - REVIDERET DECEMBER 2015 Solvarmeanlæg til store bygninger Videncenter for energibesparelser i bygninger anbefaler at etablere solvarmeanlæg i store bygninger.

Læs mere

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø

A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø A/B Grønnegård Att.: Henrik Holm Hammerstrøm Horsensgade 16 st. 2100 København Ø Københavns Energi A/S Varme & Bygas Salg og Service Telefon Fax Direkte E-mail Dato Journal nr. +45 3395 3395 +45 3395 2012

Læs mere

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma

BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning nr.: 100113725 Gyldigt 5 år fra: 12-03-2009 Energikonsulent: Per Johansen Firma: PJ Arkitekt- og Ingeniørfirma SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bjarkesvej 15 Postnr./by: 3600 Frederikssund BBR-nr.: 250-000180 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om

Læs mere

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen

Energirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S. Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos AB Jensen Maskinfabrik A/S Udarbejdet af: Karsten M. Jacobsen AB Jensen Maskinfabrik A/S 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Jernbanealle 4B 3050 Humlebæk BBR-nr.: 210-001691 Energikonsulent: Ole Søndergaard Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: RIOS

Læs mere

DUKA e-learning. Derfor skal du ventilere din bolig

DUKA e-learning. Derfor skal du ventilere din bolig DUKA e-learning Derfor skal du ventilere din bolig Hvorfor skal en bolig ventileres? Mange bygninger er i dag så velisolerede og tætte, at de ikke kan ånde. Mennesket opholder sig indendørs i snit 90%

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER

RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER RÅD OG VEJLEDNING OM BRUG AF FJERNVARME I LEJLIGHEDER INDHOLD LEJLIGHEDENS RUM.................................. 3 TEMPERATUREN..................................... 4 BRUG ALLE RADIATORER..............................

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 12740 kwh Fjernvarme 66 kwh Elvarme, -833 kwh el

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 12740 kwh Fjernvarme 66 kwh Elvarme, -833 kwh el SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Gråbrødre Kirke Str. 3 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-036259 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

HOLD ØJE MED FORBRUGET AF VARME

HOLD ØJE MED FORBRUGET AF VARME KONTROLBOG HOLD ØJE MED FORBRUGET AF Det kan spare dig for mange penge Mindst én gang om ugen bør du aflæse og notere forbruget af varme i din ejendom. Så får du god kontrol med ejendommens varmeforbrug

Læs mere

Renovering af fjernvarmeforsynet

Renovering af fjernvarmeforsynet Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering af fjernvarmeforsynet varmecentral Det anbefales at renovere en fjernvarmeforsynet varmecentral, hvis der er: Et højt varmeforbrug Dårlig

Læs mere