Issue Paper. Arbejdsgruppe G1. Smart Grid Netværket. Fremtidssikring af elnettet. Håndtering af op til 50 pct. fluktuerende elproduktion i 2020

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Issue Paper. Arbejdsgruppe G1. Smart Grid Netværket. Fremtidssikring af elnettet. Håndtering af op til 50 pct. fluktuerende elproduktion i 2020"

Transkript

1 Issue Paper Arbejdsgruppe G1 Smart Grid Netværket Fremtidssikring af elnettet Håndtering af op til 50 pct. fluktuerende elproduktion i 2020

2 i. Indholdsfortegnelse I. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 II. FORORD... 3 III. DELTAGERE INDLEDNING STATUS FOR OMRÅDET PLANLAGT UDBYGNING AF TRANSMISSIONSNETTET STYRING AF TRANSMISSIONSNET SYSTEMBÆRENDE EGENSKABER PLANLAGT UDBYGNING AF DISTRIBUTIONSNETTET STYRING AF DISTRIBUTIONSNETTET RELEVANTE INTERNATIONALE TENDENSER GLOBALE TENDENSER STÆRKT ENGAGEMENT FRA EUROPA I SMART GRID BESKRIVELSE OG TIDSHORISONT FOR DELELEMENTER DET INTELLIGENTE ELSYSTEM I ET AKTIVT TRANSMISSIONSNET ET AKTIVT DISTRIBUTIONSNET ØGET KOMMUNIKATION OG OVERVÅGNING STABILITET I ET FLUKTUERENDE ELSYSTEM GAP ANALYSE OG UDFORDRINGER ET AKTIVT TRANSMISSIONSNET ET AKTIVT DISTRIBUTIONSNET ØGET KOMMUNIKATION OG OVERVÅGNING STABILITET I ET FLUKTUERENDE ELSYSTEM STYRKELSE AF STANDARDISERINGSARBEJDET VURDERING AF SAMFUNDSØKONOMI I UDFORDRINGERNE/INVESTERINGER FLEKSIBILITET I UDRULNINGEN AF SMART GRID ANBEFALINGER STYRKELSE AF STANDARDISERINGSARBEJDET ANBEFALINGER TIL INITIATIVER TIL BRANCHEN BILAG 1 AKTIV STYRING AF TRANSMISSIONSNETTET BILAG 2 AKTIV STYRING AF DISTRIBUTIONSNETTET BILAG 3 FREMTIDENS STYRINGSKONCEPT BILAG 4 TYPEGODKENDELSE OG MÆRKNINGSORDNING I. REFERENCER /39

3 ii. Forord Den politiske målsætning er, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i Det kræver en massiv omstilling af det eksisterende energisystem, hvor en af grundpillerne vil være det intelligente elsystem et Smart Grid som sikrer, at de store mængder af vedvarende energi kan indpasses effektivt i energisystemet via elnettet. Klima og energiministeren nedsatte november 2010 et Smart Grid Netværk. Netværket er et bredt sammensat fagligt forum for rapportering, videndeling og analyse af de nødvendige lovmæssige tiltag, som er nødvendige for at skubbe på udrulningen af Smart Grid i Danmark. Formålet med arbejdet har været at få sat ord på visionen om det effektive, intelligente elsystem i Danmark og de udfordringer, som elsystemet står overfor, hvis systemet skal kunne håndtere indpasning af op til 50 pct. vindenergi i Netværket har også afdækket konkrete løsninger og initiativer, der kan forberede elnettet til at kunne håndtere så store mængder vindenergi. Arbejdsgruppens opgave er givet som formuleret nedenfor. Fremtidssikring af elnettet håndtering af op til 50 pct. fluktuerende elproduktion i 2020 Gruppen skal med udgangspunkt i eksisterende kortlægninger og analyser af strukturer og begrænsninger i det danske elsystem 2020 udarbejde konkrete bud på, hvilke tekniske og systemmæssige udviklingsbehov der er for elforsyningssystemet, når målsætningen om intelligent integration af 50 pct. vedvarende elproduktion skal imødekommes. Gruppen bør komme med konkrete bud på, hvad der kan fremtidssikre elsystemet, som fx nye net og styringsarkitekturer, mere måleudstyr, optiske sensorer, og nye it og kommunikationssystemer, der kan overvåge, styre og drive elsystemet med det formål, at den nye intelligens kan bidrage til et pålideligt og samfundsøkonomisk effektivt elsystem, der kan håndtere udbygningen med vedvarende energi. Gruppens arbejde har været fokuseret på en generel beskrivelse af de helt overordnede systemmæssige behov og mere specifikt på selve elnettet og dets styring. Virkemidler til fremme af Smart Grid, behovet for FUD (forskning, udvikling og demonstration), forbrugerperspektiver og anvisninger til, hvordan det intelligente net kan interagere med forbrugerne, elsystemets aktører og nye udbydere af services samt erhvervs og vækstpotentialet inden for Smart Grid, er behandlet i de øvrige arbejdsgrupper 2 5. Gruppernes arbejde skal ses i en sammenhæng. 3/39

4 iii. Deltagere Arbejdsgruppen har besvaret opgaven ved hjælp af eksisterende, tilgængelige analyser, ekspertviden fra eksternt indkaldte bidragsydere, samt gennem en række arbejdsnotater. Arbejdsgruppen består af følgende medlemmer: - Charlotte Søndergren, Chefkonsulent, Dansk Energi - Allan Norsk Jensen, Chefkonsulent, Dansk Energi - Jacob Østergaard, Professor, Leder, Center for Elteknologi DTU - Anders Troi, Programleder, Intelligent Energy Systems, Risø DTU - Martin Sjøberg, Risø DTU - Ove Poulsen, Professor, Direktør for Aarhus School of Engineering, Aarhus Universitet - Per R. Kofod, Salgsdirektør, ABB - Tine Friis Gade, Konsulent, DI Energibranchen - Rasmus Hauch, It arkitekt, DI ITEK (IBM) - Maria Hillingsøe Stubberup, Regional Projektleder, Udenrigsministeriet - Anders Højgaard Kristensen, Civilingeniør, Energistyrelsen - Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk (Formand) - Kim Behnke, Forsknings og miljøchef, Energinet.dk - Søren Friismose Jensen, Senioringeniør, Energinet.dk (Sekretær) 4/39

5 1 Indledning Den politiske målsætning er, at Danmark skal blive uafhængig af fossile brændsler i Denne målsætning betyder en markant udbygning af vindkraften i Danmark, og allerede inden for 10 år kan virkeligheden blive et elsystem, hvor 50 pct. af energien kommer fra vind. Elsystemet forventes at blive omdrejningspunktet for det paradigmeskifte, som energisystemet står overfor. Visionen om et Danmark uden fossile brændsler kræver en omlægning i måden, vi producerer og bruger energi på. Fra at producere energi, når vi bruger den, skal vi til at bruge mere energi, når den produceres når vinden blæser, eller solen skinner. Elforbruget og dermed også energitransporten i elnettet forventes på langt sigt at vokse kraftigt. Ud over klassisk elforbrug til forskellige apparater og serviceydelser skal der fremover bruges elektricitet til produktion af fjernvarme via varmepumper, til varmepumper i de enkelte bygninger som erstatning for individuelle olieeller naturgasfyr, til procesformål i industrien og til transportområdet. I fremtiden ventes el, som er baseret på vedvarende energi, derfor at blive en væsentlig større energibærer i det samlede energisystem. I et system domineret af vindkraft kan solceller, biomasse og forskellige former for VE gas blive vigtige energikilder særligt når der er lav vindkraftproduktion. Fremover vil de centrale kulkraftværker enten blive omstillet til biomasse med primært fokus på varmeproduktion eller lukket ned til fordel for vindmøller, solceller, bølgekraft og anden miljøvenlig elproduktion. Desuden vil VE gas kunne anvendes i brændselsceller, i varmesektoren og til transportformål. El anvendelsen skal udvides til flere sektorer Energisektorerne skal samarbejdes og sammentænkes Afhængigheden af fossile brændsler skal reduceres El bliver morgendagens væsentligste energibærer Vind og biomasse som væsentligste energikilder Fleksibelt forbrug til at følge fleksibel produktion Andel elektricitet i dag Andel elektricitet i fremtiden Transport Varme Køling Produktion Services Belysning Transport Varme Køling Produktion Services Belysning Transportsystem for El, Varme og Gas Transportsystem for El, Varme og Gas Energi omsætning Energi omsætning Kul og olie Naturgas Vind Biomasse VE-gas Sol Kul og olie Naturgas VE-gas Sol Biomasse Vind Energi levering i dag Fortiden Figur 1 Omstillingen af elsystemet bliver markant på langt sigt. Fremtiden Energi levering i fremtiden Ovenstående figurer viser skematisk den markante omstilling, som elsystemet skal kunne håndtere i de kommende år, uden at forsyningssikkerheden bliver mindre, og at markedsbetjeningen bliver dårligere. Det er ikke kun i Danmark, der er erkendt et behov for at udvikle elsystemet til dækning af fremtidens udfordrende behov. På EU niveau er det en stigende erkendelse, at netop et robust og velfungerende elsystem til transmission af el er en altafgørende forudsætning for, at hele EU kan nå de aftalte klimamål. Veludbyggede transmissionslinjer er en grundforudsætning for, at EU kan integrere tilstrækkeligt meget vedvarende energi. 5/39

6 2 Status for området I det følgende afsnit gives en kort status for udbygningsplaner for elnettet samt graden af automatisering i elsystemet set i relation til Smart Grid. Elsystemet i Danmark bliver løbende udbygget og omlagt i forhold til øgede krav om indpasning af vedvarende energi, opretholdt forsyningssikkerhed, fortsat mere velfungerende markeder og kabellægning. Generelt betragtes det danske elsystem som robust og veludbygget. De nordiske landes førerposition i forhold til udvikling af elmarkedet kombineret med de store mængder af vindkraft, som allerede i dag er effektivt integreret i det danske elsystem, er hovedårsagen til, at Danmark også internationalt opfattes som førende i forhold til udvikling af et elsystem med store mængder af vedvarende energi. Også på Smart Grid området er Danmark godt med, blandt andet ved at gå forrest med en række FUD projekter, som skal sikre, at Danmark er i front med etableringen af Smart Grid i elsystemet. De internationale tendenser på området er beskrevet i Afsnit 3. Omstillingen af elsystemet til håndtering af 50 pct. vind kræver imidlertid fortsat udbygning af elnettet, øget automatisering og intelligens samt øget fleksibilitet i forbrug og produktion. I dette afsnit fokuseres primært på de to førstnævnte områder. 2.1 Planlagt udbygning af transmissionsnettet Når 50 pct. vindkraft skal indpasses i elsystemet, skal det danske elsystem kobles stærkere til det europæiske net. Det betyder nye transmissionsforbindelser til og i nabo områder, når der er god samfundsøkonomi i det. I de kommende år frem mod 2020 er der planlagt udbygning af eltransmissionsnettets handelsforbindelser både mod Norden og mod Kontinentet. Derudover forventes tilslutning af flere havmølleparker og afledte forstærkninger af det indenlandske transmissionsnet. Se Figur 2. Figur 2 Nye hovedforbindelser i transmissionsnettet planlægges og undersøges. 6/39

7 I den planlagte udbygning af transmissionsnettet er der hele tiden fokus på effektiv udnyttelse af transmissionsnettet via rådighed for markedet samt samfundsøkonomisk afvejning i forhold til reservation af reserver. I øjeblikket er en fjerde Skagerrak forbindelse mellem Norge og Danmark under etablering. COBRAforbindelsen mellem Danmark og Holland undersøges i et samarbejde med hollandske TenneT. I Kriegers Flakprojektet undersøges potentialet for en samlet løsning for tilslutning af havmøller og behovet for ny handelskapacitet mellem Danmark og Tyskland. Analyser af det samfundsøkonomiske potentiale i en ny forbindelse mellem DK1 (Vestdanmark)og DK2 (Østsdanmark) pågår også p.t. Generelt varetager Energinet.dk løbende opgaven i forhold til vurderinger af det økonomiske potentiale i etablering af nye udbygninger af eltransmissionsnettets handelsforbindelser. Desuden fortsættes kabellægningen af transmissionsnettet på 132 kv og 150 kv niveau og af nye 400 kvforbindelser som følge af kabelhandlingsplanen, som blev tiltrådt af de politiske partier, med undtagelse af Enhedslisten, i foråret Styring af transmissionsnet Kommunikationsinfrastrukturen i transmissionsnettet er baseret på optiske fibre. Der er i dag mere end km optiske fibre i transmissionsnettet. En række af Energinet.dk's kontrolcenters procedurer i forbindelse med driften af elsystemet (styringer, målinger, alarmeringer) foregår i dag relativt simpelt og ved manuelle procedurer i traditionelle SCADA systemer. Langt de fleste hændelser i elsystemet forudsætter menneskelig indgriben og aktive beslutninger af personalet i kontrolcentret. Der har indtil for få år tilbage ikke været behov for og økonomisk effektivitet i mere komplekse og automatiske styringer. Generelt arbejdes der på at sikre en fortsat bedre udnyttelse af de eksisterende ledninger, så transmissionsnettet kan drives tættere på de termiske grænser. Samtidig udvides, ombygges og kabellægges transmissionsnettet kraftigt i de kommende år. Disse ændringer stiller øgede krav til driften af transmissionsnettet, som bliver både mere omfangsrig og mere kompleks. Der er derfor behov for en gradvis overgang til mere automatiske styringer og et delvist aktivt transmissionsnet. Energinet.dk arbejder løbende på at implementere øget automatisering. Der er blandt andet etableret automatisk spændingsstyring i forbindelse med tilslutningen af det 100 km lange kabel til havmølleparken Horns Rev 2. Løsningen giver en væsentlig aflastning af kontrolcentret hos Energinet.dk. Se Bilag 1. Andre eksempler på øget automatisering i transmissionsnettet er implementeringen af en Reactive Power Control (RPC), som en del af HVDC anlægget på Storebæltsforbindelsen. De gode erfaringer med aktiv spændingsstyring fra Horns Rev 2 har allerede resulteret i en beslutning om også at implementere aktiv spændingsstyring i forbindelse med nettilslutningen af havmølleparken ved Anholt. 2.3 Systembærende egenskaber For at kunne drive det eksisterende transmissionsnet på forsvarlig vis er det nødvendigt at have adgang til en række såkaldte systembærende egenskaber (se faktaboks). Dette er for at holde spændingen i elsystemet i et 7/39

8 tilladeligt interval og for at gøre elsystemet robust over for fejlhændelser. De systembærende egenskaber leveres i dag primært fra de centrale kraftværker, der er tilsluttet transmissionsnettet. Faktaboks systembærende egenskaber Ved systembærende egenskaber forstås de ydelser, der er nødvendige for at opretholde en sikker og stabil drift af elsystemet, og som ikke tilvejebringes i reservemarkederne: Frekvensstabilitet: Opretholdelse af stabil frekvens ud over hvad balanceringen i de aktive effektmarkeder formår. Til frekvensstabilitet knytter sig inerti, frekvensreserver og transiente reserver. Spændingsstabilitet: Opretholdelse af stabil spænding med mindst mulig transport af reaktiv effekt og maksimering af den aktive effekttransport. Til spændingsstabilitet knytter sig VAr reserver og spændingskvalitet. Kortslutningseffekt: Opretholdelse af et passende kortslutningseffektniveau, som ikke er så stort, at komponenter ødelægges i tilfælde af kortslutninger i elsystemet. Samtidig skal kortslutningseffekt være stor nok til, at det er muligt at drive elsystemet, så både de klassiske jævnstrømsforbindelser (HVDC) og anvendte relæbeskyttelser kan fungere. Den fortsatte udbygning med vindkraft og øgede miljøkrav medvirker til, at flere centrale anlæg i disse år tages ud af drift eller får forlænget startvarsel (mølposelægning). Dette gør det vanskeligere at tilvejebringe de systembærende egenskaber fra centrale anlæg. Behovet for at supplere de systembærende egenskaber fra de centrale anlæg er allerede til stede i dag, og behovet vil øges de kommende år. Teknisk set kan de nødvendige systembærende egenskaber alternativt tilvejebringes ved at indbygge komponenter i transmissionsnettet. Komponenterne er primært SVC/STATCOM anlæg og synkronkompensatorer. Fordelene ved disse komponenter, i forhold til de traditionelle kraftværker, er, at de er specielt beregnet til at levere systembærende egenskaber uden samproduktion med energi. De forventes derfor også at være væsentlig billigere i drift. Til gengæld kan komponenterne i transmissionsnettet ikke levere energi ligesom kraftværker, vindmøller med flere. Energinet.dk arbejder ud fra et markedsperspektiv, hvor systembærende egenskaber i størst muligt omfang udbydes for dermed at sikre bredest mulig tilgang og sikre de bedste samfundsøkonomiske løsninger. Med hensyn til flere af de systembærende egenskaber er det vanskeligt at etablere et velfungerende marked, da udbuddet kan være meget begrænset inden for den geografiske lokation. Derudover er der en række udfordringer med at skabe præcise specifikationer for delkomponenter såsom kortslutningseffekt. Grundtanken er derfor at investere i anlægskomponenter i transmissionsnettet eller få leveret ydelsen fra et kraftværk, der eventuelt er ombygget, afhængig af hvilken løsning der har den bedste samfundsøkonomi. Komponenter i transmissionsnettet løser ikke problemstillinger vedrørende den aktive effektbalance generelt eller specifikke problemer i distributionsnettet, fx spændingsforhold og flaskehalse. Her kan Smart Gridteknologierne især give et værdifuldt bidrag på sigt. 2.4 Planlagt udbygning af distributionsnettet Udnyttelse af energien produceret på øget mængde af centrale og decentrale vindkraftanlæg vil betyde, at forbruget af elektrisk energi i forbrugsleddet skal øges. Samtidig skal forbruget i øget grad følge produktionen 8/39

9 og ikke omvendt. Energitransporten i distributionsnettene vil altså stige, men effektbelastningen vil øges endnu mere, da vindkraften typisk vil have en væsentlig lavere kapacitetsfaktor, end elforbruget har i dag. Distributionsnettene vil i fremtiden blive belastet væsentlig mere end i dag og vil i fremtiden kunne udgøre en begrænsning for udnyttelsen af den vedvarende energi. Begrænsningerne vil være koncentreret i områder, hvor nyt elforbrug til opvarmning og transport optræder. Begrænsninger i form af utilstrækkelig netkapacitet kan imødegås med forstærkning af nettet eller ved styring af elforbruget ved hjælp af incitamenter eller direkte styring. Dertil kan større grad af overvågning i distributionsnettet betyde en større mulighed for at udnytte elnettet se afsnit 2.5. Alle disse løsninger forventes at blive nødvendige, hvis der skal opnås en økonomisk fornuftig afvejning mellem investeringer og udnyttelse af den vedvarende energi. 1 I dag er forstærkninger af nettet den altovervejende anvendte praksis ved dimensionering og udvikling af distributionsnettet. Skal fremtidens distributionsnet drives mere "Smart" og kapaciteten i distributionsnettene udnyttes bedre, skal der ske en teknologisk udvikling, der muliggør styring af elforbruget samt en udvikling i den måde, hvorpå netvirksomhederne hidtil har håndteret flaskehalse i nettene. 2.5 Styring af distributionsnettet I distributionsnettet er der i dag kun en beskeden grad af målinger og automatisering. Målingerne og muligheder for via fjernbetjening at koble med elnettets brydere er i dag primært begrænset til de stationer, der forsyner kv nettet samt til det overliggende net. Distributionsselskabernes kontrolcentre har derfor kun ringe grad af indsigt i nettets tilstand på de lavere spændingsniveauer. Der er derfor også relativt stor usikkerhed om den faktiske belastning af nettet på kv niveau og 0,4 kv niveau og dermed et lille kendskab til, om nettet er udnyttet tæt på kapacitetsgrænsen. Ved at øge antallet af målinger i nettet kombineret med mulighed for fjernbetjening af centrale netstationer (20 10/0,4 kv) vil en større del af nettets belastningsevne kunne udnyttes, og forstærkninger af nettet vil kunne udskydes, måske helt undgås. Styring af forbrug og produktion vil typisk ske indirekte via markedsmekanismer, eventuelt kombineret med bilaterale aftaler med større producenter/forbrugere. Princippet om, at distributionsnettene skal kunne levere den efterspurgte effekt, forventes fastholdt, dog vil prissignaler og bilaterale aftaler kunne anvendes til at flytte fleksibelt elforbrug væk fra spidslastperioderne. Enkelte distributionsselskaber har allerede igangsat projekter, der har som mål at opnå en større udnyttelse af distributionsnettets kapacitet. Et eksempel er DONG Energys Smart PIT projekt, hvor eksisterende og hidtidige separate data kombineres i en samlet datakilde, suppleret med måledata fra overvågede netstationer i distributionsnettet. Dette gør det muligt kontinuert at estimere tilstanden i distributionsnettet og dermed belaste nettets komponenter tættere på deres termiske dimensioneringsgrænse, se Bilag 2. 1 Ref. "Smart Grid I Danmark". 9/39

10 3 Relevante internationale tendenser Smart Grid er ikke kun på dagsordenen i Danmark, men i hele verden. Udviklingen i Europa er i vid udstrækning drevet af klimaudfordringen og målet om indpasning af vedvarende energi, mens den i næsten alle andre lande handler om at bruge Smart Grid til at fordele forbruget for at undgå overbelastning i elsystemet. Sammenlignet med andre lande er Danmark på mange måder allerede nået langt på vejen mod et Smart Grid. Danmark har opnået international anerkendelse for at have udviklet et system, hvor hundredvis af mindre kraftvarmeværker og endnu flere vindmøller i stadig større grad deltager på markedsvilkår. Afledt heraf og af satsningen på nye arkitekturer for styring, kommunikation og overvågning i elsystemet er Danmark globalt anerkendt som et af de førende lande på Smart Grid området. Dansk deltagelse i internationale Smart Grid aktiviteter er centralt for at sikre en afstemning af udviklingen i Danmark og udlandet, og Danmark er velrepræsenteret i den europæiske Smart Grid udvikling, både når det gælder forsknings og demonstrationsprojekter, og når det gælder standardiseringsarbejdet. 3.1 Globale tendenser I Kina, Singapore, Sydkorea med flere er dagsordenen for Smart Grid at få skabt tilstrækkelig elforsyning til deres vækstcentre. Smart Grid er med til at styre elforsyningen til industri og andet erhverv for uhindret vækst, mens andet elforbrug så periodisk kan afbrydes. Der er kun meget lidt vedvarende energi involveret. I Sydkorea har regeringen fastlagt et mål om 30 pct. CO 2 reduktion i forhold til det fremskrevne CO 2 niveau i I den forbindelse satses blandt andet stort på etablering af en "Smart Grid Test Bed" på øen Jeju. Test Bed'en skal blandt andet anvendes til at teste avancerede Smart Grid teknologier og udvikle forretningsmodeller. Test Bed'en skal også fungere som fundament for kommercialisering og industriel eksport af Smart Gridteknologier. Øen har modtaget 64,5 milliarder Koreanske Won (= 300 millioner DKK) til etableringen af Test Bed. Koreas langsigtede vision er et fuldt udbygget nationalt Smart Grid i I USA har et stort anlagt recovery program med 80 milliarder USD i vid udstrækning affødt projekter til at rette op på elsystemets mest nedslidte og forældede dele. Elforbruget og elproduktionen kan ikke følges ad, og derfor søger man med Smart Grid initiativer at kunne afbryde udvalgte elkunder for at skabe balance i kritiske timer. Derudover fokuserer den amerikanske satsning på udvikling af forretningsmodeller for at honorere de deltagende elkunder, hvor Danmark kan lære meget af de amerikanske tanker. Afledt af regeringens Energy Independence and Security Act of 2007 er der i USA blevet nedsat en Smart Grid Advisory Committee and Smart Grid Task Force og oprettet omfattende forsknings, udviklings og demonstrationsprogrammer samt tilskudsordninger. I 2009 underskrev præsident Obama The American Recovery and Reinvestment Act of 2009, hvori der blandt andet allokeres 3,5 milliarder USD til Smart Grid investeringer og 700 millioner USD til Smart Griddemonstrationsprojekter. Investeringerne omfatter projekter inden for avancerede målerinfrastruktur, slutbrugersystemer, distributionsnet, transmissionsnet, elektriske apparater samt integrerede og tværgående systemer. Demonstrationsprojekterne har fokus på storskala el lagring, intelligente elmålere, overvågningsudstyr til transmissions og distributionsnet og en række andre Smart Grid teknologier. 10/39

11 Sideløbende med de officielle Smart Grid initiativer fra USA's regering er der etableret en alliance GridWise Alliance mellem 135 parter fra industri, forskningsinstitutioner, TSO'er samt andre fra elforsyningsbranchen. Medlemmerne er overvejende fra Nordamerika. GridWise Alliancens mission er nyudvikling af elsystemet for at opnå en fremtidig energiforsyning baseret på vedvarende energi, hvilket adskiller sig fra USA's officielle Smart Grid målsætning, der lægger større vægt på sikkerhedsaspekterne Globale initiativer I april 2010 blev Global Smart Grid Federation (GSGF) oprettet med GridWise alliancen som en af initiativtagerne. GSGF er en føderation af internationale Smart Grid medlemsorganisationer med deltagelse fra USA, Indien, Japan, Korea, Australien, Canada og Irland. GSGF har i dag mere end 650 individuelle medlemmer fordelt på Smart Grid medlemsorganisationer i de indtil videre syv medlemsorganisationer. På et internationalt energiministermøde i Washington i juli 2010 med deltagelse af blandt andet Europa Kommissionen, USA, Kina, Indien, Frankrig, Japan, Storbritannien og Rusland var der enighed om at etablere International Smart Grid Action Network (ISGAN) med det formål at accelerere den globale udvikling og implementeringen af intelligente energisystemer (Smart Electricity Grids). Det internationale samarbejde om Smart Grid i Major Economic Forum kaldet ISGAN er blevet adopteret af IEA, hvor alle OECD lande er med. I IEA er ISGAN arbejdet slået sammen med ENARD (hvor Energinet.dk har deltaget). Den nye fælles platform for international koordinering og samarbejde om Smart Grid udviklingen får herefter hele IEA kredsens mulige deltagelse, herunder også EU. Danmark er indirekte med i arbejdet, idet Energinet.dk er blevet anmodet af Europa Kommissionen om at være EU's repræsentant i samarbejdet. 3.2 Stærkt engagement fra Europa i Smart Grid Europa Kommissionen er meget stærkt engageret i Smart Grid udviklingen, da Intelligent Energy Network er et af de syv Strategiske Energy Teknologier (SET) til opfyldelse af EU's klimamål. I EU er der desuden bred erkendelse af, at Smart Grid kan medvirke til at skabe "Green Jobs" og innovation blandt europæiske virksomheder. Der arbejdes i Kommissionen med et Blue Print (arbejdstegning) for udrulningen af Smart Grid i hele EU. På europæisk plan er der en række initiativer til fremme af Intelligent Electricity Networks. Der er dels det overordnede transmissionssystem, hvor der anvendes begreber som SuperGrid og Electricity Highway og dels for de lokale elnet, hvor Smart Grid er det mest udbredte begreb. På initiativ af Europa Kommissionen er der etableret et særligt European Industrial Initiative, som har fået navnet EEGI (European Electricity Grid Initiative). Ud over Europa Kommissionen, TSO'er og DSO'er har 18 medlemslande foreløbig indmeldt sig i samarbejdet. Fra Danmark prioriteres EEGI arbejdet højt. Danmark deltager ved Energistyrelsens EUDP sekretariat, og Energinet.dk har indirekte en medlemsplads, idet en af de fire TSOpladser bestrides af Energinet.dk. EEGI har desuden et par repræsentanter fra komponentindustrien. EEGI samarbejdet har udarbejdet en fælles roadmap og implementeringsplan for de vigtigste projekter til understøttelse af Smart Grid udviklingen i Europa. 11/39

12 Den samlede roadmap dækker over projekter fra perioden med henblik på at kunne levere de nødvendige bidrag til gennemførelse af EU SET planen. Der er lagt et budget på ca. 2 milliarder euro. Heraf forventes Europa Kommissionen at bidrage med ca. halvdelen, mens det er op til TSO /DSO tariffer og støtte fra medlemslandene at sikre gennemførelsen. I 2010 har Europa Kommissionen under FP7 ENERGY foretaget tre udbud inden for EEGI planen. I projekterne bliver der dansk deltagelse fra Risø DTU, Aalborg Universitet og Energinet.dk. Til at fremme udviklingen af de mange kommende projekter er det Europa Kommissionens intention, at FP7 ENERGI skal fortsætte med at udbyde projekter. I 2011 kommer der foreløbig to udbud inden for TSO området og to inden for DSO området. I 2012 arbejdsprogrammet er der allerede programsat hele fem udbud af Smart Grid projekter med særlig fokus på DSO'erne. Dansk Energi og Energinet.dk har igangsat en proces for at styrke de danske netvirksomheders mulighed for at indgå i FP7 ENERGY projekter. Der arbejdes på, at FP8 programmet også skal indeholde en betydelig ramme til energiområdet. Som yderligere finansieringsinstrument for større demonstrationsprojekter vil der i løbet af 2011 komme et nyt program fra DG ENERGY med en betydelig ramme. Der findes en Smart Grid Teknologiplatform, hvis publikationer danner grundlaget for det meste af Smart Gridudviklingen, også angående it og kommunikationsbehov. Danmark har haft central placering i tilblivelsen af dette arbejde, idet CET DTU har været med i ledelsen og Energinet.dk med i den særlige Mirror Group TSO og DSO samarbejde De 42 europæiske TSO'er, som er samlet i organisationen ENTSO E (European Network Transmission System Operator Electricity), har i marts 2010 publiceret ENTSO E's R&D plan, som dannede grundlag for at etablere et fælles europæisk grundlag for udviklingen af Intelligent Electricity Networks. Planen er en 9 årig europæisk R&D plan dækkende Planen har til formål at accelerere innovation og udvikling af elnettet til Smart Grid. Omkostningerne til dette programs forsøgs og demonstrationsaktiviteter er opgjort til 2 milliarder euro. De mere end Europæiske DSO'er er samlet i flere organisationer. Den mest Smart Grid orienterede er EDSO4SG (European Distribution System Operator For Smart Grids). Der er endnu ikke helt samme "fodslag" blandt DSO'erne som blandt TSO'erne. Det søges etableret i løbet af 2011 gennem en række workshops, hvor også danske DSO'er medvirker. 12/39

13 4 Beskrivelse og tidshorisont for delelementer Smart Grid er en fælles betegnelse for det intelligente, moderne elsystem, der blandt andet kan bruges til at skabe større fleksibilitet og effektivitet i et vindkraftdomineret system. Gennem moderne kommunikationsteknologi, automatik, overvågningssystemer, intelligente elmålere og nye it systemer kan der etableres en fleksibilitet i elsystemet, som kan aktivere meget små elforbrugs og produktionsenheder, som tidligere var passive. Dette vil skabe helt nye muligheder for indenlandsk balancering af elsystemet og vil også på sigt kunne fungere som et supplement til traditionelle systemydelser baseret på konventionel kraftproduktion og udenlandsk eksport eller import af el. I det følgende afsnit beskrives, hvor langt udviklingen af et dansk Smart Grid forventes at skulle nå frem mod 2020, hvis der effektivt skal indpasses 50 pct. vindenergi i systemet. Her skal det bemærkes, at Smart Grid kun er en del af løsningen for indpasning af 50 pct. vindkraft. De velfungerende internationale elmarkeder, tiltag for opretholdelse af forsyningssikkerheden og en stærk veludbygget infrastruktur er af afgørende betydning for, at den effektive udnyttelse af vindenergien kan finde sted. Udbygningstakten af et Smart Grid afhænger af hastigheden, hvormed vindkraften og de nye forbrug udbredes. 50 pct. vindkraft i 2020 betragtes som en meget ambitiøs udbygning, som vil kræve forholdsvis hurtig implementering af løsningerne og udbygning af infrastrukturen, for at indpasningen kan ske økonomisk effektivt. Smart Grid løsningerne skal være der til distributionsnettet, før end behovet for udbygninger er der, ellers mistes værdien af Smart Grid. 4.1 Det intelligente elsystem i 2020 Elsystemet i Danmark skal løbende udbygges i forhold til øgede krav om indpasning af vedvarende energi og fortsat mere velfungerende markeder. Omstillingen af energisystemet kræver en bred palet af løsninger, fx stærkere infrastruktur, øget fleksibilitet i forbrug og produktion samt implementering af Smart Grid løsninger i form af bedre styring og kommunikation. Der er identificeret syv områder, som har særlig fokus i omstillingen af energisystemet se: 1. Aktivt transmissionsnet (G1) 2. Aktivt distributionsnet (G1) 3. Fleksibel styring og afregning af forbrug (G2) 4. Forbrugeren skal være aktiv (G4) 5. Øget kommunikation og overvågning (G1) 6. Stabilitet i et fluktuerende system (G1) 7. Nye produkter (G4) De syv områder er illustreret på Smart Grid landkort og skal alle i en vis udstrækning være til stede i elsystemet i 2020, for at 50 pct. vindkraft kan indpasses effektivt. 13/39

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept

Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Koncept for styring af elsystemet - en del af Elsystem 2025 og det danske Smart Grid koncept Carsten Strunge, M.Sc.E.E. Miljø, Forskning og Udvikling, Energinet.dk S-557 Smart Grid Temadag, 6. oktober

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk

Smart Grid Netværkets rapport. Nettemadag 2011. 24. november 2011. kbe@energinet.dk Smart Grid Netværkets rapport Nettemadag 2011 24. november 2011 kbe@energinet.dk Rapportering fra Ministerens Smart Grid Netværk Rapporter tilgængelige fra 23. oktober 2011 på www.kemin.dk x x 1. Hovedanbefaling:

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer

Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Varmepumpedagen 2013 Varmepumper i Smart Energy systemer Kim Behnke, Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Målrettet dansk klima- og energipolitik 2012 2020 2030 2035 2050 30 % vind 42 % VE 50

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv

Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv ENERGI I FORANDRING Den danske el-markedsmodel i et internationalt perspektiv Morten Hultberg Buchgreitz 2020 strategi 1 Opretholde markedsførende position; firdoble kapacitet 2 Forstærke regional position;

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Automationsstrategi - hvor svært kan det være?

Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Automationsstrategi - hvor svært kan det være? Smart Grid: Hvad bliver forskellen på energioptimering og smart grid optimering? v/ Chefkonsulent Steen Kramer Jensen, Energinet.dk 1 Agenda Energinet.dk?

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Celleregulator Fuldskala Test 2010

Celleregulator Fuldskala Test 2010 Celleregulator Fuldskala Test 2010 Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Trinity hotel og konferencecenter Fredericia Per Lund Denne præsentation Baggrund og introduktion 1. test. Markedsdrift

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Hub North. Den 30. November 2010

Hub North. Den 30. November 2010 Hub North Den 30. November 2010 AAU s Fundraising og Projektledelseskontor Jane Tymm-Andersen Jet@adm.aau.dk Fundraising & Projektledelseskontor Giver assistance i forbindelse med udarbejdelse af projektansøgninger,

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Driftsoptimering af distributionsnettet

Driftsoptimering af distributionsnettet Driftsoptimering af distributionsnettet v/ Louise Jakobsen, DEFU Dansk Energi Net temadag, Vejle 24.november 2009 3 arbejdsgrupper 9 netselskaber er repræsenteret i projektet Formål med Driftoptimeringsprojektet:

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

smart grid netværkets arbejde Sammenfatning og anbefalinger

smart grid netværkets arbejde Sammenfatning og anbefalinger smart grid netværkets arbejde Sammenfatning og anbefalinger 1 Indhold Forord 3 Indleding og sammenfatning 5 El får en bærende rolle i fremtidens energisystem 5 Elkunder bliver en ressource i fremtidens

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Energi og Infrastruktur

Energi og Infrastruktur Energi og Infrastruktur Transportens Innovationsnetværk den 18. juni 2009 v/lærke Flader v/lærke Flader Chefkonsulent, Dansk Energi Energi og Infrastruktur Oplæggets indhold: De energipolitiske udfordringer

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Smart Grid - fremtidens energisystem. 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør

Smart Grid - fremtidens energisystem. 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør Smart Grid - fremtidens energisystem 28.02.2012 David Victor Tackie, Stærkstrømsingeniør Agenda Elsystemet i dag Elsystemets fremtidige udfordringer Er smart grid løsning? Opskriften til et smart grid

Læs mere

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi

Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Hvad er nødvendigt for et smart elsystem? Fleksibelt elforbrug! Jørgen S. Christensen Afdelingschef Dansk Energi Agenda Elsystemet og fremtiden Produktion og forbrug skal passe sammen Kan vi komme helt

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser

Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Indkøb af regulerkraft, specialregulering og øvrige systemydelser Temadag hos Dansk Fjernvarme den 31. august 2015 Henning Parbo, Energinet.dk Temadag: Kraftvarmeværkers deltagelse i elmarkederne 1 Indkøb

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi

Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Det intelligente, elektrificerede energisystem og lagring af energi Partnerskabet for brint og brændselsceller København 7. juni 2011 Kim Behnke Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Sammenhængende

Læs mere

Smart Grid i Danmark

Smart Grid i Danmark Smart Grid i Danmark Indhold Forord... 4 Resume...5 Rammer og forudsætninger for rapporten... 8 1. Energisystemet står ved en skillevej... 9 1.1 Danmarks klima- og energimål vil ændre vilkårene... for

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen

Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen WEC Danmark 12. apr. 12 Energipolitisk aftale 2012 - perspektiver for energibranchen Hans Peter Branchedirektør DI Energibranchen Hvad betyder aftalen Sikker, effektiv og miljørigtig energiforsyning 35,5

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi

Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle. Jesper Koch, Dansk Energi Et energisystem fri af fossile brændsler - elsektorens rolle Jesper Koch, Dansk Energi MERE VEDVARENDE ENERGI ENERGIEFFEKTIVITET EL BLIVER CENTRAL ENERGIBÆRER 2011 Der findes vel realistisk set ikke en

Læs mere

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk

Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Hvem skal investere i fremtidens energiinfrastrukturer? Peder Ø. Andreasen, Energinet.dk Med denne præsentation skal det slås fast, at Det politiske mål om fossil uafhængighed er på plads Gassen er et

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Samspillet mellem energisystemerne

Samspillet mellem energisystemerne Samspillet mellem energisystemerne IDA konference om optimering af fremtidens energisystemer 8. oktober 2014 Solar A/S Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Systemudvikling og elmarked E-mail: abh@energinet.dk

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa Seminar for aktører på elmarkedet 11. oktober 212 Lasse Sundahl Lead Regulatory Advisor Overskrifter Politisk drevne ændringer af elsystemet i Europa DK og alle

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn

Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Den effektive danske energiforsyning II myndigheder/tilsyn Omstilling til konkurrence og effektivitet Hvad er opnået via benchmarking og regelforvaltning? Jørgen G. Jørgensen Medlem af Energitilsynet Energitilsynet

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Lange kabler i elsystemet

Lange kabler i elsystemet Lange kabler i elsystemet De teknologiske udfordringer 1 Elsystemet - status Vekselstrøm i luftledninger som hovedparten af verdens elsystemer Teknisk relativt enkel og billig teknologi Modsat jævnstrøm

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 )

Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Paul-Frederik Bach Fjernvarmens oversete fleksibilitet 1 ) Udviklingsbehov ved øget samspil mellem elsystemet og fjernvarmesystemet Wind Power and District Heating: New Business Opportunity for CHP: Sale

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Integration af vindkraft. Flemming Nissen

Integration af vindkraft. Flemming Nissen Integration af vindkraft CEPOS og CEESA analyser Flemming Nissen Baggrund Grunden til at det er vigtigt at beskæftige sig med problemstillingerne i forbindelse med integration af vindkraft i elsystemet

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Energisystemet og energiressourcerne

Energisystemet og energiressourcerne Energisystemet og energiressourcerne Ungdommens Naturvidenskabelige Forening Odense den 10. februar 2011 Flemming Nissen Vi dyrker rovdrift på jordens energiressourcer Jordens alder: 24 timer Menneskehedens

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 L 82 Bilag 19 Offentligt Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K Att.: Annemette Ottosen j.nr. 12-0227905 DONG Energy A/S Nesa Allé 1 2820 Gentofte Danmark Tlf.

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB

Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat. Indhold og formål. 10. februar 2010 SUB/SUB Samspillet mellem vindkraft og varmepumper - baggrundsnotat 10. februar 2010 SUB/SUB Indhold og formål Dette baggrundsnotat gør rede for de langsigtede muligheder i et elsystem baseret på store mængder

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Smart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk - den danske status INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk mere end det intelligente elsystem - er kun en del af systemerne. Energy og City er komplette og komplekse systemer

Læs mere

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution

85/15 DONG Energy. Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution 85/15 DONG Energy Knud Pedersen, VP DONG Energy Distribution Den danske vandsektor som en del af Danmarks energiforsyning hvad er mulighederne inden for eksport og teknologi, og hvad er udfordringerne?

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk

Gassens rolle på kort og lang sigt. Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassens rolle på kort og lang sigt Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Gassystemets rolle fra 2012 til 2050 Energiaftale 2012 Klimalov 2013 Lov om transport 2013 Gasinfrastrukturens rolle

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

NordVindworkshoppen. Opsamling og konklusioner

NordVindworkshoppen. Opsamling og konklusioner NordVindworkshoppen Gotland 7-8 juni 2007 Opsamling og konklusioner Nordiske styrkepositioner Norden er et af de bedste områder i Verden for en storskala udnyttelse af vindkraft Et stort vindkraft-potentiale

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014

Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy. 31. oktober, 2014 Kraftvarmens udvikling i Danmark Thomas Dalsgaard, EVP, DONG Energy 31. oktober, 2014 Sol og vind har medført faldende elpriser Den grønne omstilling af det danske elsystem Indtjeningsmarginen på elsalg

Læs mere

Program for intern overvågning

Program for intern overvågning Program for intern overvågning Årsberetning 2005 Indhold Hvem er Baggrund Beskrivelse af overvågningsprogrammet - Programmets omfang - Programmets kontroller - Programmets udvikling Programmets gennemførelse

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Teknisk forskrift TF 2.1.2

Teknisk forskrift TF 2.1.2 Teknisk forskrift TF 2.1.2 Automatisk og manuel elforbrugsaflastning 2.3 Gældende pr. 25. juni 2014 19.06.2014 19.06.2014 DATE LGS TSK NAME 2.2 Til NSU (Netsamarbejdsudvalget) (juni 2014) 2.1 Opfølgende

Læs mere

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning

Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning Nettoafregning for decentral kraftvarme: Beregningseksempler og konsekvenser af nettoafregning FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 25. marts 2015 Udarbejdet af: John Tang Kontrolleret af: Jesper Koch og Nina

Læs mere

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM

STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM Program Tirsdag den 15. november 2011 kl. 10.00-17.00 Auditorium 38, bygn. 306, Matematiktorvet, 2800 Kgs. Lyngby STÆRKSTRØMSTEKNOLOGI SOM DYNAMO FOR ET VEDVARENDE ENERGISYSTEM KAN ET INTELLIGENT ELNET

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere