PASSIV SOLVARME I NYERE DANSKE BOLIGBYGGERIER - erfaringsopsamling og anbefalinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PASSIV SOLVARME I NYERE DANSKE BOLIGBYGGERIER - erfaringsopsamling og anbefalinger"

Transkript

1 PASSIV SOLVARME I NYERE DANSKE BOLIGBYGGERIER - erfaringsopsamling og anbefalinger 1

2 Passiv solvarme i nyere danske boligbebyggelser - erfaringsopsamling og anbefalinger. Rapporten er udgivet med støtte fra Energistyrelsens UVE-program (j.nr / ) og er udarbejdet af: Dansk Center for Byøkologi Jægergårdsgade Århus C. Tlf.: Landsforeningen Økologisk Byggeri Det Grønne Kontorhus Dannebrogsgade 8 A 8000 Århus C Tlf.: Organisationen for Vedvarende Energi Det Grønne Kontorhus Dannebrogsgade 8 A 8000 Århus C Tlf.: MAZOUT, Byggeøkologisk rådgivning Nørregade Skanderborg Tlf. og Fax: , mobil: INDSAMLING OG BEARBEJDNING: Hans Dollerup (projektleder) Rie Øhlenschlæger, arkitekt maa (DCB) Ejvin Beuse, diplomingeniør m. IDA (OVE) Christel Ebsen, arkitekt maa. (OVE) Marianne Munch-Hansen (LØB) Birgitte Skjøtt (DCB) Oplag: 500 stk. Tryk: Phønix-trykkeriet as, Århus ISO miljøcertificeret og EMAS-godkendt. Udgivet på Dansk Center for Byøkologis forlag. Eftertryk er tilladt med kildeangivelse. ISBN Pris: 75 kr. (incl. moms og forsendelse) September

3 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD INDLEDNING Baggrund 1.2. Metode 1.3. Projektets mål 1.4. Læsevejledning 2.0 ANBEFALINGER TIL BYGGERIET En overraskelse 2.2. Anbefalinger til byggeriet 3.0 TRADITION OG FORNYELSE Fra glughul til solfanger 3.2. Udvikling af passiv solvarme 3.3. Passiv Haus konceptet 3.4. Hvor er vi i dag status og perspektiver 4.0 OVERSIGT OVER BEBYGGELSER ERFARINGSOPSAMLING Opvarmning med passiv sol 5.2. Energibesparelser med udgangspunkt i et godt termisk indeklima 5.3. Optimering af dagslysforhold i boligen 5.4. Funktionalitet 5.5. Den arkitektoniske forms betydning 6.0 INTERVIEWS Gennemførelse af interviews 6.2. Beboernes baggrund 6.3. Erfaringsopsamlingen 7.0 LITTERATURLISTE. 53 3

4 4

5 FORORD Interessen for miljøforbedringer i byggeriet er stærkt stigende. Mange forsøgsprojekter, pilotprojekter, konkurrenceprojekter - og almindelig praksis i et vist omfang - arbejder med et bredt spekter af miljømæssige virkemidler. Med den stigende interesse for at demonstrere miljøhensyn og virkemidler er der en risiko for, at det spektakulære prioriteres frem for det effektive. En overraskende konklusion i denne undersøgelse er, at energiforbruget i energibesparende, miljørigtige pilotprojekter i den almene boligsektor tilsyneladende ikke er markant lavere end energiforbruget i det ordinære boligbyggeri fra samme periode. I et samarbejde mellem Organisationen for Vedvarende Energi, Landsforeningen Økologisk Byggeri, rådgivningsfirmaet Mazout og Dansk Center for Byøkologi er der derfor gennemført en undersøgelse, som har haft til formål at indsamle og formidle viden og erfaringer til byggeriets parter om principper for udnyttelse af passiv solvarme som en arkitektonisk, bevidst bearbejdet og udviklet del af et bygningskoncept. På den baggrund og med andre danske og internationale referencer er der formuleret en række anbefalinger til anvendelse af passiv solvarme i boligbyggeriet. Disse anbefalinger sætter begrebet passiv solenergi ind i en helhed, hvor udnyttelsen af solens gratis varme, dagslysoptimering og arkitektoniske kvaliteter vurderes samlet. Energistyrelsen udviklingsprogram for vedvarende energi (UVE) og de deltagende organisationer har finansieret arbejdet. Projektgruppen takker boligselskaberne, administratorer, ejendomsfunktionærer og beboere for meget velvilligt samarbejde undervejs. Århus, september

6 1.0 INDLEDNING 1.1 Baggrund Den årlige solindstråling i Danmark er ca PJ svarende til ca kwh pr. kvadratmeter. Hvis det var muligt at indfange, bruge og/eller oplagre den indstrålede energi, kunne solenergi dække hele det danske opvarmningsbehov ca. 200 gange (jf. Boligministeriet, 1998). Brug af passiv solvarme til rumopvarmning udgør et potentiale for besparelser og erstatning for en del af det nuværende energiforbrug, men der er meget lidt erfaring og dokumentation for, at det rent faktisk lader sig gøre. En forudsætning for dette er, at principperne for udnyttelse af passiv solvarme kendes og anvendes rigtigt. Det er projektets hypotese, at der - samtidig med at interessen for passiv solvarme har været stigende - ikke er blevet udviklet og formidlet tilstrækkelig viden omkring disse principper. Udnyttelsen af passiv solvarme forekommer således til en vis grad at være underlagt ikke-dokumenterede moder/trends, der ofte begrænses til den arkitektoniske signalværdi, der ligger i anvendelsen af glasfacader. Hvad er passiv solvarme? Passiv solvarme er den samlede betegnelse for en række forskellige strategier og løsninger, der tilsammen gør det muligt at udnytte solindstrålingen til hel eller delvis dækning af bygningsopvarmning uden brug af aktive, tekniske anlæg i såvel nybyggeri som eksisterende byggeri. Passiv solvarme kaldes også for bygningsintegreret solvarme. Udnyttelse af passiv solvarme kan bl.a. være karakteriseret ved:! Bygningernes og vinduernes orientering! Vindernes størrelse og opbygning! Anvendelse af glasbygninger og overdækninger! Anvendelse af solvægge! Materialevalg og udformning, der sikrer varmefordeling og oplagring. Ofte ser man overdrevne glaspartier orienteret direkte mod syd ud fra en forestilling om, at man dermed opnår det største varmebidrag. Det gør man også sammen med en hel del gener i sommermånederne. Det kan være nyttigt at se på, hvad vinduernes placering egentlig betyder for varmebidraget. Som model er valgt et almindeligt enfamiliehus på 100 m 2 med middeltung konstruktion og hvor de enkelte bygningselementer opfylder kravene i BR 95 til U værdier. Huset har det maksimalt tilladte vinduesareal på 22% af gulvarealet = 22 m 2 og er regnet med 2-lags energiglas. Der indgår kun én yderdør (med glas) som er placeret mod øst. 6

7 Som reference ( Passiv-1 ) er valgt et hus med en almindelig fornuftig fordeling af vinduerne. Passiv-0 angiver varmeforbruget hvis huset var helt uden vinduer og døre. For Passiv-2 ses at man med 14 m 2 (64%) mod syd opnår balance i regnskabet idet varmetabet så er det samme som for Passiv-0. Det fremgår at jo mere af vinduesarealet man placerer mod syd desto lavere varmeforbrug. Placerer man hele vinduesarealet (minus yderdøren) mod syd kan man forbedre resultatet i forhold til referencen med 16%. Går man til den anden yderlighed og placerer alle vinduer jævnt fordelt får man et merforbrug til opvarmning på 6% i forhold til referencen. Det skal anføres at en optimering af bygningens konstruktion, vinduer og isolering vil føre til en større dækningsgrad. Fordeling af glas m 2 Beregnet varmeforbrug Forbrug ift. reference Model nr. N Ø S V KWh/m 2 % Passiv Passiv ,3 100 Passiv ,1 92,4 Passiv ,7 96,2 Passiv ,4 84,0 Passiv ,4 106,0 Tabel 1. Betydningen af vinduernes orientering og fordeling på varmeforbruget. Beregningerne er foretaget ved hjælp af PC programmet Bygningers Varmebehov 95 version 1.1 udgivet af SBI i november Programmet medtager bidraget fra solindfald i fyringsperioden (september maj) og gratisvarme fra elforbrug mv. 1.2 Metode I projektet analyseres en række udvalgte nyere danske boligbebyggelser (almennyttige/offentligt støttede etagehuse/tæt-lav), hvor man bevidst har arbejdet med passiv solvarme. Det er altså alene intentionen om at ville medtage passiv solvarme som en del af varmeforsyningen, der har været kriteriet for udvælgelsen af de enkelte byggerier og ikke f. eks. den beregnede dækningsgrad. Bedømmelsen af de udvalgte bebyggelser er foretaget ved at sammenligne det faktisk aflæste energiforbrug til opvarmning med tilsvarende byggeri uden bevidst udnyttelse af passiv solenergi. Bebyggelsesplanens og bygningsudformningens (plan, snit, facade og materialevalg) betydning for udnyttelsen af den passive solvarme er 7

8 vurderet med det formål at afdække såvel positive som negative erfaringer. Vurderingen bygger i særlig grad på en spørgeskema- og interviewundersøgelse af brugernes oplevelse af indeklima, termisk komfort, planløsning/indretning, dagslysforhold og udsyn/indkig samt betjening af det tekniske udstyr. Der er gennemført interview i flere boliger i hver bebyggelse for at undgå forhastede konklusioner baseret på enkelttilfælde af særlig spareadfærd. I projektet har vi desuden fundet det interessant at inddrage enkelte ældre eksempler for at diskutere arkitekturmodens indflydelse på opfattelsen af mulige løsninger samt erfaringer fra udlandet (Passiv Haus). 1.3 Projektets mål Det er projektets formål gennem opsamling af målinger og brugernes kvalitative oplevelser at vurdere en række byggerier med passiv sol samt at formidle viden og erfaringer til byggeriets parter om principper for udnyttelse af passiv solvarme som en arkitektonisk, bevidst bearbejdet og udviklet del af et bygningskoncept. 1.4 Læsevejledning Kapitel 2 præsenterer en række konkrete anbefalinger til boligbyggeriet som dels er uddraget af undersøgelsen, dels bygger på erfaringer fra andre byggerier i ind- og udland anbefalinger som måske også kan inspirere i den videre udvikling af Bygningsreglementet. Rapporten rummer herefter en kort beskrivelse af traditionen for og udviklingen af bygningsintegreret (passiv) solvarme i dansk boligbyggeri (herunder Bygningsreglementets rolle) samt udviklingen af ruder/vinduer. Desuden præsenteres Passiv Haus-konceptet (kapitel 3). en oversigt over de udvalgte bebyggelser (kapitel 4) med udgangspunkt i bygherrens/teknikernes beskrevne mål vedrørende udnyttelsen af passiv solvarme en erfaringsopsamling (kapitel 5), der bygger på konkrete observationer, forbrugstal og bruger-interviews og afslutningsvis (kapitel 6) om selve metoden og baggrunden for interviews Relevant litteratur fremgår af listen i kapitel 7. 8

9 2.0 ANBEFALINGER TIL BYGGERIET 2.1 En overraskelse Denne undersøgelse dokumenterer 4 forhold om dansk boligbyggeri til udlejning: Forbruget til opvarmning overstiger de på opførelsestidspunktet gældende krav i bygningsreglementerne i halvdelen af de undersøgte byggerier. Udnyttelsen af passiv solvarme fungerer bedst, når det sker som en integreret del af facaden og ikke adderes i form af solstuer/glashuse. Beboerne i de undersøgte byggerier med adderede solstuer/glashuse prioriterer oftest muligheden for ekstra komfort og udvidelse af boligens nytteareal højere end reduktion af energiforbrug til opvarmning. Danske arkitekter, ingeniører og entreprenører er ikke tilstrækkeligt uddannede i at arbejde med energibesparelser, herunder brug af passiv solenergi. En overraskende konklusion i undersøgelsen er, at energiforbruget i energibesparende, miljørigtige pilotprojekter i den almene boligsektor tilsyneladende ikke er markant lavere end energiforbruget i det ordinære boligbyggeri fra samme periode. De i undersøgelsen indgåede udviklingsprojekter har alle arbejdet med et eller flere af følgende tiltag: energistyring, ekstra isolering, passiv solenergi, varmeakkumulering m.m. Er det så svært? Passiv solvarme er ikke noget nyt, idet alle bygninger med vinduer automatisk opvarmes mere eller mindre med passiv solvarme. Dette bidrag indgår da også i det meget anvendte beregningsprogram for bygningers varmetab (BV 98) der er udarbejdet af By og Byg. Passiv solvarme eller bygningsintegreret solvarme går i al enkelhed ud på at udnytte solindstrålingen til bygningsopvarmning uden brug af aktive tekniske anlæg og uden tilførsel af hjælpeenergi. Passiv solvarme virker i hele husets levetid, er vedligeholdelsesfri og medfører ikke nødvendigvis ekstraudgifter i anlægsfasen. Udenlandske erfaringer viser, at det målte energiforbrug til opvarmning i nyopførte rækkehuse og etage-boligbyggeri umiddelbart kan nedbringes med den faktor 10, som Byggepanelet (www.byggepanel.dk) har anbefalet. Dette kan tilsyneladende opnås uden merudgifter (jf. de eksempler, der er omtalt i kapitel 3). 9

10 Der er en stigende interesse for aktivt at udnytte og optimere de fordele, der ligger i at reducere energiforbruget til opvarmning af boligen bl.a. ved bevidst at inddrage anvendelsen af passiv sol i udformningen af en bygning. Solvægge Passiv solvarme kan også udnyttes ved brug af solvægge. En solvæg er en lagdelt ydervæg, som udvendigt er dækket af glas eller transparent isolering. Bag det gennemskinnelige dæklag findes en varmeakkumulerende væg med en overflade, der har stor absortionsevne for solstråling. Varmen passerer langsomt gennem væggen og opvarmer det bagvedliggende rum. Alternativt kan varmen, i luftspalten mellem det gennemskinnelige materiale og den opvarmede væg overføres til bygningen ved ventilation. Ventilerede solvægge fungerer oftest med naturlig ventilation og har normalt en bedre udnyttelse af solen. Principper Der arbejdes med 2 forskellige principper for udnyttelse af passiv solvarme, som stiller hver deres specifikke krav til husets design: Akkumulering gennem glasfacade i de opvarmede arealer (integreret passiv sol) Akkumulering gennem glasfacade i uopvarmede solstuer eller glashuse som kan forbindes med de opvarmede rum efter behov (adderet passiv sol). Grønneparken i Viborg er et eksempel på integreret passiv sol. 10

11 Skotteparken i Ballerup er et eksempel på adderet passiv sol. Solstuerne/glashusene og de store glasarealer i boligens facade kan med deres tilskud af lys og varme (og ekstra kvadratmeter i glashusene) bidrage til at øge bo- og livskvaliteten specielt her i Skandinavien, hvor vejret ofte er lunefuldt. Men der foreligger for få overbevisende danske eksempler på integrerede planløsninger og dokumenteret passivt solvarmetilskud i almennyttigt byggeri. Undersøgelsen De udvalgte boligbebyggelser er præsenteret i kapitel 4, som giver et overblik over de miljørigtige tiltag, herunder passiv solvarme elementer. I de udvalgte byggerier er udnyttelsen af passiv solvarme indgået som en del af de varmebesparende initiativer med varierende vægt. Det er imidlertid ikke det eneste element. I de fleste tilfælde er klimaskærmen også gjort bedre end normerne kræver. Både med mere isolering, minimering af kuldebroer og med energiglas. Dertil kommer, at nogle af byggerierne også har aktiv solenergi i form af solvarmeanlæg til varmt brugsvand. Ovennævnte forhold gør det vanskeligt for ikke at sige umuligt efterfølgende at måle bidraget fra udnyttelsen af passiv solvarme alene og at eftervise det teoretisk beregnede i praksis: at passiv solvarme kan dække (spare) en del af energiforbruget til opvarmning. Vi har derfor i undersøgelsen valgt (med de nævnte forbehold) at sammenligne det totale faktiske energiforbrug til opvarmning med tilsvarende byggeri, der ikke bevidst har udnyttet passiv solvarme, for at få et fingerpeg om størrelsesordenen af bidraget fra udnyttelsen af denne energi. Til reference er udpeget en bebyggelse opført indenfor den samme tidsperiode som de undersøgte bebyggelser, men blot med overholdelse af de gældende normer for varmetab i henhold til bygningsreglementerne. Resultatet fremgår af tabellen i kapitel 5. Hvad passiv solvarme i dansk byggeri konkret tilfører byggeriet kan vise sig at være en begrænset gevinst. Der er tilsyneladende sommetider tale om et misbrug af betegnelsen passiv solvarme som et positivt begreb. Passiv sol opfattes som en så udefinerlig størrelse, at det i princippet omkostningsfrit kan sættes på positiv-listen og dermed være med til at sælge byggerierne. 11

12 Opsamling på tværs af evalueringer, målinger etc. viser, at de vigtigste årsager til, at energiforbruget ikke står mål med de projekterendes egne beregninger (forventet % reduktioner i energiforbruget) er: Årsager til afvigelser fra beregnet energiforbrug svigt i forbindelse med projektering og udførelse tekniske installationer, der ikke virker efter hensigten mangelfuld opfølgning og justering af tekniske anlæg mangelfuld information til beboerne at beboerne ikke opfører sig som forventet - man nyder f.eks. de ekstra kvadratmeter i glashusene/solstuerne og forfalder til at lade varme sive fra den opvarmede del af boligen til den uopvarmede del. Opfyldelse af energimålene kan naturligvis ned- eller omprioriteres, hvis der kan påvises andre kvalitative fordele som f.eks. gode dagslysforhold, udsigt eller billig ekstra plads i boligen Der er tydeligvis et behov for, at det i projekt-præsentationer præciseres på hvilken måde et givet projekt udnytter passiv solvarme og hvordan man - lige så vigtigt - undgår overophedning. Der er behov for en brugsvejledning til boligen. Udviklingen af eksempelvis energiruder har skabt muligheden for at lave hele glasfacader monteret i aluminiumsprofiler og opføre disse indenfor den samlede varmetabsramme og med miljøet som et ikke uvæsentligt argument. Beregninger fra By og Byg viser, at dette ikke altid er energimæssigt overbevisende løsninger 1 både i forhold til det materialerelaterede energiforbrug og miljøbelastning samt den manglende mulighed for at nyttiggøre den store mængde solvarme (se figurer på næste side). Der foretages altså tydeligvis en række valg, som har betydelige konsekvenser for, hvordan boligen kan indrettes, så der kommer balance mellem optimeringen af de valgte tekniske løsninger - og den sunde fornuft i form af generelle boligfunktionelle ønsker og behov. Erfaringsindsamlingen har ført til udarbejdelsen af en række anbefalinger til byggesektoren om fornuftig brug af passiv solenergi i boligbyggeriet (se side 14-17). 1 Jf. Rob Marsh m.fl. Arkitektur og Miljø 12

13 Glasfacade - kommentar til miljøprofil: Glasfacaden har en ekstremt høj miljøbelastning pga. anvendelsen af aluminiumsprofiler som ramme og pga. termorudens korte levetid. Stort set alle aluminiumskomponenter brugt i byggeriet er fremstillet af primær aluminium, fordi de statiske og klimatiske påvirkninger, komponenterne er udsat for, kræver et rent og stærkt aluminium. Hvis markedet kunne tilbyde komponenter af den rigtige kvalitet fremstillet af sekundær, genbrugt, aluminium, ville energiforbruget ved fremstilling af aluminium blive reduceret med ca. 95 %. Trævindue kommentar til miljøprofil: Trævinduer har en relativ stor miljøbelastning pga. termorudens korte levetid (ca. 20 år). Vinduer repræsenterer dog som bekendt adskillige kvalitative fortrin mht. dagslysindfald, rumlig perception osv., så man bør næppe minimere vinduesarealerne for at mindske miljøbelastningen. (Kilde: Rob Marsh m.fl. Arkitektur og miljø side 64-65). 13

14 2.2 Anbefalinger til byggeriet På baggrund af generelle erfaringer og de via undersøgelsen indhentede erfaringer fra de 7 udvalgte byggerier er opstillet nedenstående anbefalinger til byggeriets parter vedrørende brug af passiv solenergi. I forbindelse med bebyggelsesplanlægning og bygningsdesign anbefales: Verdenshjørner - at placere bygningerne med omtanke i forhold til verdenshjørnerne. Glastilbygninger placeres mest hensigtsmæssigt mod øst, vest (eller evt. nord hvis der er flot udsigt), da syd orientering nemt kan resultere i uacceptabelt høje temperaturer om sommeren. Orientering mod øst giver mulighed for opvarmning om morgenen, hvor boligen er blevet nedkølet om natten, og der er et opvarmningsbehov. Solhøjder DATO SOLHØJDE i grader v. kulminiation 1. januar 11,0 1. februar 16,5 1. marts 25,7 1. april 38,0 1. maj 48,9 1. juni 56,0 1. juli 57,1 1. august 51,9 1. sept. 41,7 1. oktober 29,8 1. nov. 18,6 1. dec. 11,9 Den australske arkitekt Glenn Murcutt designer bevidst sine huse ud fra solens placering på forskellige årstider. På den sydlige halvkugle står solen lavest i juni måned. - at tjekke solhøjderne på den aktuelle lokalitet for at undgå skygge (for den lave vintersol og morgensol) fra nabobygninger eller beplantning, fordi det kan hindre den ønskede varmestråling. - at vinduernes areal og orientering afpasses efter rummenes varmebehov (komfort) og husets evne til at gemme varmen i f. eks. tunge indervægge og/eller gulv 14

15 Skyggegivende beplantning - at indbygge afskærmning mod solen: på grunden med f.eks. løvfældende beplantning, fritstående træer eller espalier og på bygningen med tagudhæng, riste, espalier, markise, skodder mv. - at hensyn til optimeret brug af passiv sol i forbindelse med bebyggelsesplanlægning afvejes med andre bebyggelsesplanregulerende forhold (sociale, æstetiske, klimatiske) herunder beskyttelse af beboerne mod indkigsgener - at udforme bebyggelseplanen så rørføringer bliver kortest muligt for derved at minimere det belastende ledningstab samt at optimere rørisoleringen. - at der er mulighed for udluftning på varme sommerdage gerne automatisk - at plan- og snitløsning skal tage udgangspunkt i det grundlæggende princip at varmen stiger opad så der ikke skabes uhensigtsmæssigt varme rum på 1.sal - at der altid anvendes energiglas og stilles krav til vinduets samlede U- værdi og sollystransmittans (og g-værdi) - at der fortrinsvis anvendes lodrette vinduesflader, idet skråtstillede vinduer er vanskelige (dyre) at afskærme om sommeren og reflekterer den lave sol om vinteren - at glasarealer etableres, så de er tilgængelige for rengøring og vedligehold 15

16 Det optimale solhus er endnu ikke opfundet, men hvis man ønsker at udnytte passiv sol gennem tilbyggede glasarealer er det vigtigt at sørge for, at tilbygningen ikke skygger for eller lukker for friskluft-indtag til den øvrige bolig samt at være opmærksom på følgende: - at solrum/glashuse i forbindelse med boligens øvrige opholdsrum projekteres med: - mulighed for isoleret aflukning (energiglas) mellem forskellige zoner - mulighed for betjeningsvenlig krydsventilation af hele boligen - mulighed for friskluft-indtag i bund og afkast af overskudsvarme i top af rum - at sydvendte glastage evt. erstattes med lukkede tage, delvist eller helt for at reducere varmeindtaget( evt. med gennemskinnelige tyndfilms-solceller) - at funktionen i overdækkede glasarealer/glashuse/solrum overvejes og integreres i den samlede planløsning og der sikres anden opbevaringsplads, så glashusene ikke ender som pulterkammer. - at uopvarmede solrum/glashuse, ikke bør være eneste forbindelse mellem boligens forskellige rum/afdelinger/etager. - at sikre mod indbrud og indtrængen af slagregn og smådyr via ventilationsåbninger 16

17 I forbindelse med bygningsdrift anbefales: - at varmemestrene instrueres og efteruddannes i de enkelte anlæg. - at der slukkes for cirkulationen om sommeren og at varmt vand skaffes v.hj.a. solfangere. - at der udleveres brugsanvisning til boligen, herunder vejledning i udnyttelse af passiv solvarme - at der laves opfølgende information om måleresultater og skabes opmærksomhed blandt beboerne om muligheder for reduktion i energiforbruget. I forbindelse med videreudvikling af regelsæt omkring støttet boligbyggeri anbefales: - at der stilles krav om, at både det beregnede og det målte energiforbrug som minimum overholder Bygningsreglementets krav. - at der som forudsætning for tilskud m.v. kræves en fastlagt tids- og finansieringsplan til opfølgning på byggeriet, erfaringsopsamling og videre driftjustering - at der stilles krav om dokumentation af at de valgte løsninger totalt set minimerer miljøbelastningen og derfor er relevante. - at der afsættes en større % af byggesummen til opretning og indkøring af bebyggelserne - at det økonomiske incitament for ændret brugeradfærd øges ved statslige reguleringer - at der stilles krav om reduktion af det store ledningstab i rørfremføringen til forbrugeren f.eks. ved efterisolering af rørene og ved som nævnt at slukke for cirkulationen om sommeren. 17

18 3.0 TRADITION og FORNYELSE Kapitlet er en kort beskrivelse af traditionen for og udviklingen af bygningsintegreret (passiv) solvarme i dansk boligbyggeri fra 1970 erne og frem, herunder bygningsreglementerne og varmetabsberegningernes rolle i denne udvikling. Der ses også på udviklingen af ruder/vinduer samt udenlandske erfaringer med Passiv Haus. 3.1 Fra glughul til solfanger Et vindue består af karm, ramme og rude. Karmen er den faste del,der sidder i huset, rammen er den bevægelige del, hvor ruden er monteret. Ruden består af et eller flere lag tildannede glas. Vinduet kan være delt i flere felter. Hvis det er karmen, der er delt, kaldes adskillelsen for en post. Hvis det er rammen, der er delt, kaldes det for en sprosse. En nok så vigtig del er tætningen mellem karm og væg, kaldet fuge. Et vindue har en række vigtige funktioner: Det forsyner rummene med dagslys, skaber udsyn, giver frisk luft, dæmper støj og er en væsentlig del af arkitekturen. Endelig fungerer vinduet også som solfanger! De første vinduer var åbninger i tagryggen og tjente samtidig til bortledning af røgen fra ildstedet. Vinduesglas kom til Danmark allerede i 1195, men først omkring 1700 blev det normalt at have glas i almuens vinduer mundblæst glas skåret ud i mindre stykker. Fra 1890 blev spejlglasruder almindelige. Gamle huse har ofte forbavsende store vinduesarealer, for det var vigtigt med lys og isoleringsevnen for et vindue med to lag glas, der blev almindeligt efter 1920, er den samme som for en halvstensvæg. Møntmestergården i Den Gamle By i Århus (opr. bygget i 1683) har vinduer på 52 % af facaden. Efterhånden som det blev almindeligt at isolere ydervæggen, udgjorde varmetabet fra vinduerne en forholdsmæssig større og større andel. Situationen blev ikke bedre af, at termoruden blev hvermandseje i erne, idet almindelige termoruder isolerer dårligere end tilsvarende forsatsløsninger eller koblede rammer. Men de blev populære, idet myten om bedre isoleringsevne og mindre vedligeholdelse blev slået fast uden dokumentation. I forbindelse med energikrisen først 1970-erne blev kravene til bygningers varmetab strammet gevaldigt op, hvilket bl.a. resulterede i bygninger med ganske små vinduer og forsøgsbyggerier med isolerede skodder. Varmetabet gennem Danmarks ca. 100 millioner ruder er nu ca. 60 PJ årligt eller for 10 mia. kr. omregnet til oliepriser! Energi-termoruder og energiglas I de senere år er der derfor udviklet forskellige nye rudetyper, hvor man "coater" glasset med en såkaldt "lavemmissionsbelægning" bestående af meget tynde lag af metalforbindelser. Disse tillader varmestrålingen fra solen - udefra og ind - at passere, men reducerer samtidig varmestrålingen fra det opvarmede rum ud gennem vinduet (i endnu højere grad end almindeligt glas). Ruden bliver en bedre varme-producent, og opnår derfor bedre energi-egenskaber. Coatningen kan anvendes både i 18

19 termoruder og i enkeltglas, f.eks. i forsatsvinduer og koblede vinduer. En coatet termorude, hvor man også har blæst visse gasarter, bl.a. argon, ind i glasmellemrummet for at forbedre isoleringsevnen kaldes en energitermorude. Et coatet enkeltglas kaldes for et energiglas. Desværre er markedsandelen for energiglas og energitermoruder kun ca. 50%. Energibalance Når solen skinner igennem vores vinduer får vi ægte, vedvarende energi. Vores vinduer er bæredygtige, når der kommer mere varme-energi ind, end der forsvinder ud gennem vinduerne. Der er lanceret et nyt begreb, der beskriver vinduers varmetab bedre end de hidtil anvendte U-værdier: Vinduets energibalance, som er et gennemsnits-tal for, hvor meget energi et vindue, anbragt i en gennemsnitsposition i forhold til syd-nordøst og vest (ved nærmere fastsatte skyggeforhold) lukker ud eller ind per kvadratmeter, samlet som et gennemsnit i hele fyringssæsonen. Energibalancen måles således i kwh/m 2. Energibalancen afhænger endvidere af vinduets størrelse og konstruktion. For velisolerede konstruktioner gælder, at karm og ramme er det svageste led. Sollys-transmittansen angiver rudens evne til at transmittere den synlige del af lyset, hvor g-værdien angiver rudens samlede solenergitransmittans. Hvis energibalancen er i plus, lukker vinduet mere varmeenergi ind end ud. Hvis energibalancen er negativ, lukker vinduet mere varmeenergi ud end ind. Denne nye beregningsmåde for vinduers isoleringsevne/varmetab er naturligvis mere retvisende end de "gamle" U-værdier, der blev målt midt på ruden og således helt negligerede det forhold, at en almindelig termorude isoleringsmæssigt er kortsluttet langs hele kanten af en metalskinne. Denne kuldebro kan ligeledes give store kondens-problemer nederst på ruden. Problemet kan løses ved at udføre termoruderne med varme kanter hvor der benyttes en stålramme (med mindre godstykkelse) eller ikke-varmeledende materialer (plast). Selvom varme kanter er en stor fordel og længe har været lagervare i udlandet, er det kun ovenlysvinduer fra Velux, der standard levereres med disse. Det er nu muligt at købe energimærkede ruder, men det langt mere interessante, nemlig energimærkede vinduer lader vente på sig. Energimærkede fortsatsløsninger er dog på markedet fra 6 producenter se Ruder U- værdi Energibalance Sollystransmittans g- værdi 1-lags almindelig lags alm. termo Kilde: Bliv varm på dit vindue (2. udgave). 2-lags energi/argon

20 Klassifikation af ruder på basis af deres energitilskud: Energiklasse Grænseværdier A Energitilskud > 20,0 kwh/m 2 B Energitilskud > 10,0 kwh/m 2 til og med 20,0 kwh/m 2 C Energitilskud > 0,0 kwh/m 2 til og med 10,0 kwh/m 2 Vinduestype (her et Dannebrogsvindue) U- værdi samlet W/m 2 K Energibalance kwh/m 2 Nyt trævindue med koblede rammer og almindeligt glas Nyt trævindue med koblede rammer og energiglas Nyt trævindue med koblede rammer og energitermoruder Nyt trævindue med almindelige termoruder Nyt trævindue med energi-termoruder Nyt trævindue med energi-termoruder med varm-kant Kilde: BYG-DTU, Carsten Duer (2001). Flere vinduesproducenter har på hjemmesiden programmer, der med få indtastninger beregner den samlede U-værdi for en given konstruktion, se f.eks. En beregning af vinduets samlede U-værdi og energibalance for en given placering kan f.eks. beregnes i programmet EnWin, der frit kan downloades fra BYG-DTU, og endelig kan den samlede varmebalance for hele bygningen beregnes i f.eks. B-Sim 2002 fra By og Byg. I forbindelse med Energistyrelsens Projekt Vindue har BYG-DTU ved Danmarks Tekniske Universitet og det tidligere Institut for Bygninger og Energi samlet den nyeste viden i 14 kompendier, der kan downloades fra 20

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet

Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet Jørgen M. Schultz, BYG DTU Kirsten Engelund Thomsen, By og Byg Lavenergihuse målt og beregnet Off-print af artikel til Danvak Magasinet DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-02-13 2002 ISSN

Læs mere

mod en 2020-lavenergistrategi

mod en 2020-lavenergistrategi Arkitektur og energi Arkitektur mod og en energi 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Historisk

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser

Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Bilag 2 til notat af 6. oktober 2005 Miljø i byggeri og anlæg vurdering af økonomiske konsekvenser Merinvesteringer, besparelser og tilbagebetalingstider for energibesparende tiltag på bygninger. Forudsætninger

Læs mere

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk

Energikrav i 2020: Nulenergihuse. Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energikrav i 2020: Nulenergihuse Svend Svendsen Professor i Bygningsenergi DTU BYG ss@byg.dtu.dk www.byg.dtu.dk Energi Problem Fossil energi Miljø trussel Forsyning usikker Økonomi dyrere Løsning Besparelser

Læs mere

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad

4D bæredygtigt byggeri i Ørestad 4D står for 4 dimensioner: 3D og bæredygtigheden 4D er navnet på det byggefelt i Ørestad City, hvor projektet er lokaliseret 4D står også for bæredygtighed i 4 dimensioner: miljømæssig, arkitektonisk,

Læs mere

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard

» Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard » Beringsvænget Andelsboligforeningen Beringsgaard Inde klima Workshop B Input til energirenovering Indledende screening Pris Design Behov D & V FBBB - Via University College 2. nov. 2011 Total økono mi

Læs mere

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013.

Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Side 1 af 23 Kære kollega, Vi er glade for, at I vil hjælpe os ved at udfylde spørgeskemaet. Vi håber, at I kan nå at svare senest fredag d. 29. november 2013. Det er vigtigt, at I svarer ud fra jeres

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen

Bæredygtig energiforsyning. Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning og udfordringer i lovgivningen Disposition Hvorfor fjernvarme som distributør af bæredygtig energi i storbyer samt målet

Læs mere

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004 De arkitektoniske udfordringer - Er arkitektur en barriere for energibesparelser? Energibesparelser i byggeriet Debatdag, By & Byg, 09.11.2004

Læs mere

Energiberegning på VM plast udadgående Energi

Energiberegning på VM plast udadgående Energi www.vmplast.dk Energiberegning på VM plast udadgående Energi VM plast udadgående Energi A VM plast udadgående Energi B VM plast udadgående Energi C Vinduer & døre i plast VM Plastvinduer & Døre Energimærkningsordningen

Læs mere

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder

Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder Sekretariat Teknologiparken 8000 Århus C. Tlf. 7220 1122 Fax 7220 1111 Information om grundlag og terminologier i forbindelse med Energimærkning af vinduer og ruder 2001 v/diplomingeniør Peter Vestergaard

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Bygninger, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Giv indeklimaet og økonomien et friskt pust

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet

Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav

Læs mere

Løsninger der skaber værdi

Løsninger der skaber værdi UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk

Læs mere

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet

Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv. Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Arkitektur, energi & klima i helhedsperspektiv Rob Marsh, Seniorforsker Arkitekt MAA PhD SBi Energi & Miljø, Aalborg Universitet Fortid Nutid Fremtid Paradigme Fortid Eksisterende bygningsmasse Samlet

Læs mere

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi.

Den bedste måde at spare energi i vores bygninger, er ved at anvende et design, der mindsker behovet for at bruge energi. INTEGRERET ENERGIDESIGN Hos Thorkil Jørgensen Rådgivende Ingeniører vægtes samarbejde og innovation. Vi vil i fællesskab med kunder og brugere skabe merværdi i projekterne. Med merværdi mener vi, at vi

Læs mere

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk

Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer

Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10

Læs mere

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger?

Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Hvordan gennemføres de nye energirammeberegninger? Betons energimæssige fordele og udfordringer 6. december 2006 Søren Aggerholm, SBi Energi og miljø Artikel 3 i EU-direktivet Medlemslandene skal benytte

Læs mere

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre

BR10 kap. 7. Energikrav til vinduer og yderdøre BR10 kap. 7 Energikrav til vinduer og yderdøre Energikrav til vinduer iht. BR10 Indholdsfortegnelse: Side 2 Generel information Side 3 Oversigt energikrav iht. BR10 kap. 7 Side 4 Nåletræsvinduer - Forenklet

Læs mere

Bygningsreglement 10 Energi

Bygningsreglement 10 Energi Bygningsreglement 10 Energi Regeringens strategi for reduktion af energiforbruget i bygninger. April 2009 22 initiativer indenfor: Nye bygninger Eksisterende bygninger Andre initiativer Nye bygninger 1.

Læs mere

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk

Lys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø

Læs mere

Med mennesket i centrum Bolig for Livet

Med mennesket i centrum Bolig for Livet Med mennesket i centrum Bolig for Livet - en artikel fra Byggeri 10-2009 Årets Byggeri 2009 - Hædrende omtale i kategorien Boligbyggeri Med mennesket i centrum Bolig for Livet er en helhedsorienteret bolig,

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller.

Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken i Herning Lavenergiboligbyggeri med målsætning om CO 2 neutral ventilation med varmegenvinding ved hjælp af solceller. Dalgasparken boligbyggeriet i Herning består af i alt 72 boliger, som

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr.

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 1 Montering af termostatventiler 2,81 GJ fjernvarme 400 kr. 5.500 kr. SIDE 1 AF 52 Adresse: Fiskenes Kvarter 153 Postnr./by: 6710 Esbjerg V BBR-nr.: 561-273456-001 Energikonsulent: Mona Alslev Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer

EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer EUDP workshop 31. oktober 2008 -visioner, vilkår og barrierer Energirenoveringer i BO-VEST regi Tæt / lavt elementbyggeri fra 1960erne og 1970erne Galgebakken - 687 boliger Hyldespjældet 383 boliger Gårdhusene

Læs mere

Der er 9 lokale Energitjenester

Der er 9 lokale Energitjenester Der er 9 lokale Energitjenester 70 333 777 Energitjenesten Nordjylland Energitjenesten Midt- Østjylland Energitjenesten Vestjylland Energitjenesten Samsø Energitjenesten København Energitjenesten Fyn og

Læs mere

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10

Byggeri 2011. Enfamiliehuse, rækkehuse, sommerhuse m.m. Vejledning 6. Energikrav jf. BR10 Byggeri 2011 Enfamiliehuse, rækkehuse, tilbygninger, sommerhuse m.m. Vejledning 6 Energikrav jf. BR10 Skærpede energikrav i BR10 BR10 fokuserer primært på nedbringelse af energiforbruget i bygninger med

Læs mere

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning

Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer. Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Energi - U-værdier - Eref - Valg af glas - Energimærkningsordningen - Solbelastning Bygningsreglementerne - Krav (BR10, BR15 og BR20) - Energirammer Valg af vinduer Vinduesvalg på stille villavej i Århus

Læs mere

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø

Vejledning 5. Energikrav jf. BR10. Enfamiliehuse. Rækkehuse. Tilbygninger. Sommerhuse m.m. Teknik og Miljø Teknik og Miljø Vejledning 5 Energikrav jf. BR10 Enfamiliehuse Rækkehuse Tilbygninger Sommerhuse m.m. Slagelse Kommune Teknik og Miljø Byggeri Dahlsvej 3 4220 Korsør November 2015 Redaktion: Ingelise Rask

Læs mere

Arkitektur og energi

Arkitektur og energi Arkitektur og energi Arkitektur og energi mod en 2020-lavenergistrategi mod en 2020-lavenergistrategi Rob Marsh Arkitekt MAA PhD Seniorforsker Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet Danmarks

Læs mere

Bæredygtighed og kvalitet

Bæredygtighed og kvalitet Anebjergspillet Skanderborg den 4. november 2008 Vision Den sunde og landskabelige by Anebjerg Bæredygtighed og kvalitet Rie Øhlenschlæger arkitekt m.a.a. AplusB Rådgivning om Arkitektur og Bæredygtighed

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

Ungt Lys. Dansk Center for Lys

Ungt Lys. Dansk Center for Lys Dansk Center for Lys Medlemsorganisation med 600 medlemmer: producenter, ingeniører, arkitekter, designere, kommuner Den hurtige genvej til viden om lys: LYS, kurser, medlemsmøder, debat, konferencer,

Læs mere

STAGEBJERGVÆNGET - ALMIND 23. februar 2012

STAGEBJERGVÆNGET - ALMIND 23. februar 2012 ALMIND < mod Vejle skolen kirken brugsen nyt boligområde gl stadion mod Kolding < GRUNDEN grunden hvor der skal opføres 2 boliger hegn langs Vestergade Stagebjerggård fuglehus ved lejepladsen parcelhuskvarter

Læs mere

Generelle oplysninger

Generelle oplysninger Appendiks A Cases 1 RenovActive Foto: Velux A/S. Billedet viser projektet før / efter renoveringen. Generelle oplysninger Navn RenovActive Bygningstype Tæt-lav to etageres rækkehus Oprindelig opført 1923

Læs mere

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER

TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER TEMADAG OM VINDUER, GLAS OG FACADER STEFFEN PETERSEN ASSISTANT PROFESSOR STP@IHA.DK UNI VERSITET FREMTID / INNOVATION / NYHEDER Hænger krav til øgede vinduesarealer sammen med krav til max. temperatur,

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd

Energieffektivisering af bygninger. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd Energieffektivisering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Krav til bygninger nu og fremover Bygningsreglementet blev strammet i 2006 for nye bygninger med omkring 25 % for eksisterende bygninger

Læs mere

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri

BR10 energiregler BR10. Nybyggeri. Tilbygning. Ombygning. Sommerhuse. Teknik. BR10 krav Nybyggeri 70 333 777 BR10 energiregler Nybyggeri Tilbygning BR10 Ombygning Sommerhuse Teknik Nogle af de vigtigste ændringer for nybyggeri Nye energirammer 25 % lavere energiforbrug Ny lavenergiklasse 2015 Mulighed

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning

God energirådgivning Klimaskærmen. Vinduer og solafskærmning God energirådgivning Klimaskærmen Vinduer og solafskærmning Anne Svendsen Lars Thomsen Nielsen Murværk og Byggekomponenter Vinduer og solafskæmning 1 Foredraget i hovedpunkter Hvorfor har vi vinduer? U-værdier

Læs mere

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.

Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,

Læs mere

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer

Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Også mærkbare fordele med Energiforsatsvinduer Økonomi Stor gevinst i varmebesparelse Komfort Ingen træk, ensartet temperatur i hele rummet og mindre støj Æstetik Gamle huse er designet til sprossede vinduer.

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut,, Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov Konklusioner 1 Beton og energibestemmelser Varmeakkumulering i

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - februar 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Bygningers Kyoto pyramide: Passive

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER

HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER Temadag om energimåling, adfærd og indeklima Hvor er vi på vej hen? HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER PILOTPROJEKTER: Wilkenbo Brændgårdsparken Hornemanns Vænge Hovedspørgsmål Er det muligt

Læs mere

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation

Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation Danmarks største udviklingsprojekt inden for byggeri uden varmeinstallation bliver forbillede for huse med passiv opvarmning i Danmark I løbet af 2007 sættes spaden i jorden til Danmarks hidtil største

Læs mere

Bæredygtig energiforsyning

Bæredygtig energiforsyning Bæredygtig energiforsyning Redskaber til fremmelse af bæredygtig energiforsyning i og udfordringer d i lovgivningen v/anders Johan Møller-Lund, energiplanlægger, Odense Kommune (v/mette Rude, funktionsleder,,

Læs mere

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?

Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Fremtidens lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? Energiseminar 11. maj 2011 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk Tine Steen Larsen lektor Indeklima

Læs mere

Energi i bygningsplanlægning

Energi i bygningsplanlægning Energi i bygningsplanlægning Arkitektskolen - Energi og Ressourcer 31.10.07 Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd IPCC s scenarier for 2100 4 o C Temperaturstigninger Forandringer i nedbør Annual mean precipitation

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent:

Energimærke. Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energimærkning nr.: 100201288 Gyldigt 5 år fra: 11-01-2011 Energikonsulent: SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: Gevninge Bygade 46 B 4000 Roskilde BBR-nr.: 350-009019-001 Energikonsulent: Annette Hallgård Christensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

MicroShade. Redefining Solar Shading

MicroShade. Redefining Solar Shading MicroShade Redefining Solar Shading Naturlig klimakontrol Intelligent teknologi med afsæt i enkle principper MicroShade er intelligent solafskærmning, der enkelt og effektivt skaber naturlig skygge. Påvirkningen

Læs mere

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011

Nye energikrav 2020. Kim B. Wittchen. Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 2011 Nye energikrav Akademisk Arkitektforening og DANSKE ARK seminar 6. maj 11 Kim B. Wittchen Statens Byggeforskningsinstitut, SBi AALBORG UNIVERSITET Indlæggets indhold Krav 10 og 15 (kort) Nødvendige tiltag

Læs mere

Naturlig contra mekanisk ventilation

Naturlig contra mekanisk ventilation Naturlig contra mekanisk ventilation Energibehov og ventilation Tirsdag 28. oktober 2008 i Aalborg IDA - Energitjenesten - AAU Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse.

Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. Henrik Tommerup Vurdering af forslag til nye energibestemmelser i bygningsreglementerne i relation til småhuse. DANMARKS TEKNISKE UNIVERSITET Sagsrapport BYG DTU SR-04-06 2004 ISSN 1601-8605 Forord Denne

Læs mere

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem

Integrerede plisségardiner. Nimbus. Den optimale plissé løsning til facaden. Det intelligente persiennesystem Integrerede plisségardiner Nimbus Den optimale plissé løsning til facaden Det intelligente persiennesystem Arbejdsmiljø: Da plisségardinet forbedrer rudens g-værdi (evnen til at holde solens varme ude)

Læs mere

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi.

Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Solafskærmningers egenskaber Af Jacob Birck Laustsen, BYG-DTU og Kjeld Johnsen, SBi. Indførelsen af skærpede krav til energirammen i det nye bygningsreglement BR07og den stadig større udbredelse af store

Læs mere

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster.

Målinger, observationer og interviews blev gennemført af Ingeniørhøjskolen i Århus, Alexandra Instituttet, VELFAC og WindowMaster. 'Bolig for livet' 'Bolig for livet' var det første af seks demohuse i 'Model Home 2020'-serien. Det blev indviet i april 2009, og en testfamilie familien Simonsen flyttede ind i huset 1. juli 2009. Familien

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

EU direktivet og energirammen

EU direktivet og energirammen EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav

Læs mere

Energieffektiviseringer g i bygninger

Energieffektiviseringer g i bygninger Energieffektiviseringer g i bygninger g DTU International Energy Report 2012 DTU 2012-11-20 Professor Svend Svendsen Danmarks Tekniske Universitet DTU Byg www.byg.dtu.dk ss@byg.dtu.dk 26 November, 2012

Læs mere

Den almene boligsektor i 2050

Den almene boligsektor i 2050 Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes

Læs mere

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes?

God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? God luft: Hvordan kan krav om høj luftkvalitet og lavt energiforbrug forenes? Temadag 10. juni 2010 Tine S. Larsen Lektor Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet tsl@civil.aau.dk 1 Udgangspunktet

Læs mere

Hvem er EnergiTjenesten?

Hvem er EnergiTjenesten? Hvem er EnergiTjenesten? Processen for BR15 6. februar 2015 Bygningsreglementet sendes i høring 20. marts 2015 Høringsfristen udløber Sommer 2015 Forventes vedtaget i folketinget med ca. 6 måneder overlap

Læs mere

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21

ALBERTSLUND VEST 2010.06.21 , PLAN klinker indblæsning udsugning ventilationsanlæg nedhængt loft FORSLAG TIL VENTILATION EKSISTERENDE FORHOLD 9,6 m 2 19,6 m 2 7,0 m 2 4,1 m 2 12,3 m 2 11,9 m 2 7,8 m 2 12,4 m 2 Plan mål 1:50 GÅRDHAVE-FACADER

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter Til et murstensbyggeri fra 1950 erne i Gladsaxe er

Læs mere

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver

Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger. Hvordan du kommer i gang i morgen - marts 2014 - Janus Hendrichsen - Energirådgiver Hvordan man nemmest sparer på energien i boliger Overskrifter Varmetab fra bygninger Opvarmningssystemer Energirenovering Processen Perspektiv energiforbruget i Europa Videncenter for energibesparelser

Læs mere

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade

Miljøoptimeret. Solafskærmning i Facadeglas. MicroShade Miljøoptimeret Solafskærmning i Facadeglas MicroShade Et Vindue mod Fremtiden MicroShade For Energirigtige og æredygtige Glasfacader rbejdsvenligt Lys fskærmning af solindfald spiller en vigtig rolle i

Læs mere

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst

3 Eksempler. Renovering eller energirenovering? o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst 3 Eksempler o Boligblok i Langkærparken Tilst o 5 rækkehuse i Albertslund Syd o 4 parcelhuse i Tilst Ved Claus Poulsen, seniorkonsulent, AL2bolig Energirenovering af klimaskærm i Langkærparken Formål:

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet

Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Præsentation af Solar Mapping og dagslysanalyser af Hyldespjældet Workshop d. 13.11.2012 Thomas Fænø Mondrup Nikolaj Nørregård Rasmussen Simon Christoffer Uth Agenda Introduktion til solarmapping Metode

Læs mere

Energirenovering af Ryesgade 30

Energirenovering af Ryesgade 30 EUDP projekt 9: Udvikling og 1:1-demonstration af koncepter til renovering af ældre etageboliger til lavenergiklasse 1 9 13 Partnere i udviklingsprojekt: Støtte til udviklingsprojekt: Parter i byfornyelsesprojekt

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kirkevænget 3 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-195055 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad

Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Ressourcebevidst byggeri i Ørestad Arbejdsgruppen vedr. miljø: Klaus Hansen, By og Byg Morten Elle, BYG?DTU Sergio Fox, Energistyrelsen Tove Lading, Lading arkitekter + konsulenter A/S DE FIRE HOVED- PROBLEMSTILLINGER

Læs mere

Dagslys i energioptimerede bygninger

Dagslys i energioptimerede bygninger Dagslys i energioptimerede bygninger Thomas Nørgaard arkitekt maa CHRISTENSEN & CO ARKITEKTER . Fornemmelse for lys Formen og rummet Dagslys i energioptimerede bygninger . Fornemmelse for lys Materialitet

Læs mere

Energirigtig boligventilation

Energirigtig boligventilation Energirigtig boligventilation Om energirigtig boligventilation Hvorfor boligventilation Tekniske løsninger Fire ventilationsløsninger Økonomi Kontakter løsninger til energirigtig boligventilation, der

Læs mere

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret

Nye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden

Læs mere

Gør din bolig mere klimavenlig. Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober Christian Oxenvad

Gør din bolig mere klimavenlig. Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober Christian Oxenvad Gør din bolig mere klimavenlig Furesø Kommune, Klimaindsats / Byggeri 27. oktober 2010 Energivejleder / arkitekt MAA Gennemprøvet Producerer sin eget isolering Bevæger sig kun efter behov Ligeså talrig

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: Elmevang 2 Postnr./by: 4970 Rødby BBR-nr.: 360-026892-001 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.

Læs mere

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton

Termisk masse og varmeakkumulering i beton. Termisk masse og varmeakkumulering i beton Termisk masse og varmeakkumulering i beton Teknologisk Institut, Byggeri, Beton, Lars Olsen Bygningsreglementets energibestemmelser Varmeakkumulering i beton Bygningers varmekapacitet Bygningers energibehov

Læs mere

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri

Nyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På

Læs mere

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt.

Der har henover sommeren været en debat i pressen om, at de danske energikrav til nybyggeriet ikke er ambitiøse nok. Det er ikke korrekt. Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 353 Offentligt Talepapir til samråd i EPU alm. del den 19. august 2010 samrådsspørgsmål Æ af 28. juni 2010, stillet efter ønske fra Anne Grete Holmsgaard

Læs mere

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering.

Eksempel VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944. Energirenovering etageboliger. Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering. Eksempel Energirenovering etageboliger VIVABOLIG AALBORG - OPFØRT 1944 UDGIVET DECEMBER 2014 Beboerønske om nyt bad førte til energirenovering Beboerne i 189 lejligheder i boligforeningen Vivabolig i Aalborg

Læs mere

IDA-BYG, Energitjenesten, FBBB & Aalborg Universitet Den 28. oktober 2008 Ventilationsseminar

IDA-BYG, Energitjenesten, FBBB & Aalborg Universitet Den 28. oktober 2008 Ventilationsseminar IDA-BYG, Energitjenesten, FBBB & Aalborg Universitet Den 28. oktober 2008 Ventilationsseminar Peder Vejsig Pedersen Direktør, civilingeniør Cenergia Energy Consultants Herlev Hovedgade 195, 2730 Herlev,

Læs mere