Writing to learn, learning to write - Literacy and disciplinarity in Danish upper secondary education

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Writing to learn, learning to write - Literacy and disciplinarity in Danish upper secondary education"

Transkript

1 Writing to learn, learning to write - Literacy and disciplinarity in Danish upper secondary education 1 Relevans og mål Skrivning er en nøglekompetence i dagens samfund. En vigtig baggrund herfor er den teknologiske udvikling i kommunikationsmedierne som grundlæggende har ændret skriftlighedens karakter og praksisformer, og som har øget skriftlighedens udbredelse og betydning dramatisk. Der mangler systematisk viden om hvad dette betyder for den enkelte i et læringsbiografisk perspektiv, og hvordan udfordringen håndteres i fag og uddannelser. Formålet med projekt Writing to learn, learning to write er at belyse disse spørgsmål gennem en kvalitativ undersøgelse af skriftbrug i gymnasiale uddannelser hvor studier med et longitudinalt elevperspektiv forbindes med tværgående studier i centrale fag og faglige samspil. Målet er at skabe viden om hvordan elever lærer sig fag gennem skrivning og skrivning gennem fag, og ad hvilke veje de udvikler skrivekompetencer gennem gymnasieuddannelsen. Projektet er den første større danske skriveforskningsindsats, og organisatorisk er det målet at etablere et skriveforskningsmiljø på internationalt niveau med nationalt ansvar. I det nye tekstsamfund (Karlsson 2006) er arbejdsliv, uddannelser og hverdagsliv blevet skriftliggjort i hidtil ukendt grad. Skriftkompetence er blevet en forudsætning for såvel læring og uddannelse som for deltagelse i samfundsliv og arbejdsliv, og skriftlig kommunikation er i stigende grad også bærende for hverdagslivets sociale aktiviteter (Matre 2006, Smidt 2008). Skriftteknologien har dertil en afgørende kulturel og samfundsmæssig betydning som medie for vidensproduktion (Olson 1994). Uddannelsespolitisk reflekteres det nye tekstsamfund i en stigende opmærksomhed på skriftkyndighed (literacy) som en integreret del af faglig læring. Sprogets betydning for læring, identitetsdannelse og deltagelse i kultur og samfund er en grundtanke både i Europarådets satsning på Language in Education, Languages for Education (Council of Europe 2010) og i den norske uddannelsesreform, Kunnskapsløftet, hvor skriftkyndighed i 2006 indførtes i alle fag. I den danske gymnasiereform fra 2005 er skriftligt arbejde tilsvarende beskrevet som en fælles opgave for hele fagrækken og en central del af studiekompetencen. Den ny skriftlighed forbindes imidlertid ikke med en overordnet literacy-strategi, og undersøgelser tyder på at der er et alvorligt gab mellem reformens intentioner og skolernes praksis (Krogh et al. 2009, Christensen 2009). Set i sammenhæng med voksende diversitet i elevgruppen og vækst i frafaldsprocenten (UNIC 2009) tyder meget på at det skriftlige arbejde udgør et helt særligt problem i de gymnasiale uddannelser, og at der er et vitalt behov for såvel teoriudvikling som empiriske studier af gymnasial skriftpraksis. På forskningsniveau har en paradigmatisk diskursiv vending fundet sted i fagdidaktikken (Ongstad 2006). Nyere fagdidaktisk forskning har udviklet et teorigrundlag for begrebsliggørelse af undervisning og læring i det nye tekstsamfund. Her forstås fag og undervisning som diskursive, semiotisk medierede fænomener, og læring knyttes til elevens produktive aktivitet (Ongstad 2006, Cope & Kalantzis 1993, Lemke 1990). Det diskursive paradigme har vist sig frugtbart i forskningen (Lorentzen et al. 2008, Elf 2008, Vollmer 2007, Kress et al. 2005, Krogh 2003, Knain 1999), men 1

2 implikationerne for elevernes læringsformer, fagenes didaktik og undervisningens praksis er langt fra tilbundsgående udforsket. I det foreliggende projekt udmøntes det diskursive perspektiv i forskningsfelt og forskningsspørgsmål. Forskningsfeltet anskues som en triadisk konstruktion af elev, fag og skriftbrug. Konstruktionen henviser både til den klassiske didaktiske trekant (elev, fag, lærer) og til den kommunikative triade (indhold, form, funktion) som i det diskursive paradigme ses som en grundform for fagdidaktik (Ongstad 2004, Krogh 2003). Forskningsfeltet defineres som ytringer (Bakhtin 1986) der på samme tid aktiverer elev, fag og skriftbrug. Aspekterne er indbyrdes forbundne, og de overordnede forskningsspørgsmål skal forstås som tre forbundne vinkler på den samme undersøgelsesgenstand, skriftlighed (writing) i lyset af det nye tekstsamfund og den diskursive vending i fagdidaktikken. Forskningsspørgsmålene lyder: Hvad betyder de nye betingelser for skriftbrugens position, funktion og karakter i undervisningens praksis? Hvad betyder de nye betingelser for elevernes skrivning, og hvordan harmonerer dette med skolens fortolkning af elevernes behov for skriftlige erfaringer, ressourcer og kompetencer? Hvad betyder de nye betingelser for fagenes didaktik og faglighedsforståelsen? 2 Baggrund og vidensstatus Projektet udspringer af den sociokulturelle tradition i skriveforskningen. En vigtig inspirationskilde er Vygotsky og den aktivitetsteoretiske tradition (activity theory) (Vygotsky 1986, Wertsch 1998) der forstår sprog og andre tegnsystemer som medierende redskaber (mediational means) mellem individets kognition og den sociale og kulturelle kontekst. Hos Blåsjö (2004) og Hobel (2009) aktualiseres medierende redskaber i analyser af sproglige ressourcer i elevtekster der i andre lingvistiske traditioner kaldes fx genrer, talehandlinger og teksttyper, men som med dette begreb kan forstås i et kognitivt og socialt læringsperspektiv. Fags medierende redskaber sætter muligheder (affordances) og begrænsninger (constraints) for elevernes kognitive udvikling og for deres appropriering (Wertsch 1998) af tekstkompetencer. Med faglige medierende redskaber som overordnet analysebegreb samles projektets triadiske undersøgelsesinteresse i elev, fag og skriftbrug. Projektet bygger i sin forståelse af skriftkyndighed (literacy) på den engelsk-amerikanske forskningstilgang New Literacy Studies. Skriftkyndighed ses her i et økologisk perspektiv (Barton 1994), som en handlende praksis der er indlejret (embedded) i andre mentale og sociale aktiviteter. Heraf følger at skrivning studeres som skrifthændelser (literacy events) der formes af kulturelle skriftpraksisser (literacy practices), men som også altid skaber ny betydning der bidrager til at forme kulturens skriftpraksisser. New Literacy Studies har i en lang række etnografiske studier undersøgt skriftbrugen i forskellige sociale miljøer (Heath 1983, Street 1984, Gee 1996, Ivanič 1998 mv.). Nyere nordisk literacyforskning har dokumenteret det nye tekstsamfunds skriftliggørelse af arbejdskulturer (jf. Karlsson 2006). Studier af gymnasial skriftbrug viser omvendt at disse udfordringer kun i beskedent omfang ser ud til at være trængt ind i skolernes skriftpraksis (Westman 2009, Kronholm-Cederberg 2005 og 2009). 2

3 Socialsemiotisk literacyforskning har udviklet kundskab om skrift som en multimodal og mediebåret praksis. I den banebrydende Before Writing (1997) viste Gunther Kress at børn skaber betydning gennem en overflod (plethora) af semiotiske ressourcer, og at sprogbrug må forstås som et aspekt af betydningsskabende praksis i mere generel forstand. Literacyforskningens fokus på handlende forandring skærpes her i påvisningen af at mennesker konstant oversætter mellem modaliteter, og at denne praksis er grundlæggende for vores forståelse af verden og for innovativ tænkning. Inden for denne forskning udvikles således en vigtig viden om form som betydningsskabende aspekt, med fokus på de nye digitale skriftteknologier som har ændret skriftkulturen i de globale videnssamfund (Kress 2003, Kress & van Leeuwen 1996). Vi kan ikke isolere den sproglige dimension i studiet af skriftbrug, ligesom elevernes skoleskrivning må begribes i lyset af den digitale kommunikative skriftbrug som gennemsyrer unge menneskers hverdag (Elf 2008, Westman 2009, Kronholm-Cederberg 2009). Det foreliggende projekt skal ses som et bidrag til en nyere nordisk skriveforskningstradition som er rettet mod skriftbrug i uddannelser, anskuet i et fagdidaktisk perspektiv. Denne forskning har været domineret af studier i modersmålsfagene (jf. fx Smidt 1996, Illum 2002, Krogh 2007, Brorsson 2007). Et nyere træk er studier i andre fags skrivning (Knain 1999, Knain & Hugo 2007), og studier i flere fag eller på tværs af fag (Dysthe 1995, Wiese 2004, Hansen 2004a). Organisatorisk ses stadigt flere større, kollektive forskningssatsninger hvor skrivning i forskellige fag belyses, jf. som et vigtigt eksempel Elevers möte med skolans textvärld ved Uppsala Universitet hvor elevers sproganvendelse og skrivning i en række fag blev undersøgt (Edling 2006, Folkeryd 2006, Geijerstam 2006). Projekt Writing to learn, learning to write har stærkest tilknytning til det norske søsterprojekt Skriving som grunnleggende ferdighet og utfordring i Trondheim. Med Hobels forskningsophold, Krogh i ressourcegruppen for Nasjonalt senter for skriveopplæring og skriveforsking og Christensens, Hobels og Kroghs bidrag i publikationer er der etableret tætte relationer med et helt centralt nordisk skriveforskningsmiljø som også naturligt er repræsenteret med Jon Smidt i ressourcegruppen for det danske projekt. I projekt SKRIV ( ) undersøger en tværfaglig forskergruppe under ledelse af Smidt skrivepraksis i en række fag i et aktionsforskningsperspektiv, med nedslag fra børnehaveklasse til det første gymnasieår (Lorentzen & Smidt 2008). Det foreliggende projekt viderefører på væsentlige punkter SKRIV. De to projekter deler således den etnografiske tilgang, den fagdidaktiske forskningsinteresse og forståelsen af skrivning som en social praksis. Men det danske projekt vil også bryde nyt land, dels i sit empiriske fokus på det gymnasiale niveau og den særlige danske situation, dels metodologisk, i den eksplorative tilgang, vægtningen af elevperspektivet og det longitudinale design. Der findes ikke andre nordiske forskningsprojekter som har koblet longitudinale elevstudier med studier i et fagperspektiv, og det må forventes at projektet vil yde et originalt bidrag til den foreliggende viden om skriveudvikling og faglig skrivning, ligesom det vil øge indsigten i det komplekse spørgsmål om hvordan situerede skriveerfaringer kan generere generel skrivekompetence. 2.1 Egen tidligere og igangværende forskning I et igangværende pilotstudie har Christensen, Elf og Krogh siden august 2009 gennemført feltarbejde i tre 9. klasser i Nordsjælland, Midtjylland og Århusregionen. Her er udviklet relevante metoder til dataindsamling og analyser og skabt kontakter med elever som vi kan følge gennem 3

4 deres gymnasiale uddannelsesforløb. Resultater fra pilotstudiet vil styrke projektets empiriske tyngde idet de kan inkorporeres i de læringsbiografiske elevstudier, ligesom overgangen fra folkeskole til gymnasium vil kunne belyses. Andre tidligere studier dokumenterer som nævnt behovet for forskning i det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen (Krogh et al. 2009, Christensen 2009, Krogh 2010). Hobel (2009) belyser kompleksiteten i gymnasiereformens tværfaglige skriveopgaver; hans empiriske data synliggør samtidig store ubesvarede spørgsmål om tekstkvalitet, om de kognitive udfordringer i disse opgaver og om den fagdidaktiske undervisningskontekst. Elf (2008) afprøvede i et designforskningsprojekt en multimodal, semiotisk tilgang i danskundervisning og fandt at fagkulturen ydede modstand mod den nye måde at koncipere faget på. 3 Projektdesign og delstudier Der søges ekstraordinært om midler til et fireårigt forskningsprojekt. Dette er fagligt begrundet i forskningsmål og forskningsdesign. Rygraden i projektet er et longitudinalt studie af elevers skriveudvikling i treårige gymnasiale uddannelsesforløb. Det er af afgørende betydning at eleverne følges gennem alle tre år eftersom studiet vil belyse hvordan de på baggrund af folkeskoleerfaringer realiserer og tolker gymnasiereformens samlede skriftlige koncept. I elevernes biografiske fortællinger (Giddens 1991, Ivanič 1998) om skriveridentiteter og skriveudvikling må både overgangen fra folkeskolen og studentereksamen antages at rumme afgørende skrifterfaringer. Projektdesignet forbinder longitudinale studier i et elevperspektiv med tematiserede studier i et fagperspektiv. Designet har således et indbygget triangulerende aspekt (Bryman 2004). Metodologisk kombineres etnografiske dataindsamlingsmetoder med tekststudier. Analysetilgangen til de etnografiske data vil være diskursanalytisk (Gee 2005) mens tekstanalyserne vil være baseret på funktionelle teorier om tekst og kommunikation. Gennem det aktivitetsteoretiske begreb medierende redskaber forbindes elevperspektivet med tekstanalysernes fagperspektiv (Blåsjö 2004, Hobel 2009). De empiriske data, som inkluderer klasserumsobservationer, interview, skriveordrer og elevtekster, samles i en fælles elektronisk bank som alle projektmedlemmer har adgang til. Gennem metastudier undersøges medierende redskaber i fagene med henblik på at udvikle et fælles beskrivelsesværktøj for tekster, og det undersøges i hvilket omfang beherskelse af fagenes medierende redskaber er et fagligt kvalitetskriterium. I delstudier belyses skrivning i dansk, fremmedsprog, samfundsfag, fysik, matematik og fagligt samspil. Her repræsenteres således de tre hovedområder som strukturelt er bærende i gymnasiet efter reformen, naturvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Derudover begrundes fagstudierne i specifikke reformudfordringer. At de to største skriftlige fag, matematik og dansk, er repræsenteret med flere studier er begrundet i at stærke skriftlige traditioner i begge fag er blevet underlagt et væsentligt forandringspres. I to komparative fagstudier (dansk/engelsk, matematik/fysik) undersøges forskelle i den fagdidaktiske forvaltning af fælles udfordringer. Ud over fagforskelle sigter projektet på at kunne belyse forskelle i realiseringen af ny skriftlighed i de fire gymnasiale uddannelser. Der anlægges således et tværgående komparativt perspektiv i studier af matematik, dansk, engelsk og samfundsfag. 4

5 Synergien mellem delprojekterne er et indbygget træk. Forskningsinteressen i den triadiske relation mellem elev, fag og skriftbrug betyder at de longitudinale studier har brug for de fagrelaterede og omvendt. På det metodologiske niveau sikres synergien gennem den fælles databank og fælles analysetilgange og analysebegreber. En fælles reference er den analyse af skrivekompetence som er gennemført af forskergruppen bag de nationale prøver i skrivning i Norge. Den repræsenteres i skrivekompetencehjulet (Berge 2005) som i en samlet teoretisk model forbinder skrivefunktioner og skrivekompetencer med skrivehandlinger. Modellen kan ikke stå alene (jf. Smidt 2008), men danner et vigtigt udgangspunkt for dataanalyserne. DELSTUDIER 3.1 Seks elevers udvikling af skriveridentiteter i gymnasiale uddannelsesforløb (Christensen, Elf, Krogh) Projektets mest omfattende delstudie udfolder den triadiske projektkonstruktion med elev som privilegeret synsvinkel. Seks elever følges gennem de tre gymnasieår med henblik på at indsamle alle skriveordrer (Smidt 2008), skrevne produkter og tilbagemeldinger, observere undervisning (8-10 dage pr år) og gennemføre interview (1-2 pr semester). Målet er at undersøge hvilke skriveopgaver eleverne bliver stillet i fag og fagligt samspil, hvordan de forhandler og fortolker disse i skriftaktiviteter (Westman 2009) og produkter, samt hvordan de giver mening til disse erfaringer i biografiske fortællinger om skriveerfaringer og skriveudvikling (Giddens 1991, Ivanič 1998). Baggrunden er den særlige reformkonstruktion hvor skrivekompetence forstås i et dobbelt perspektiv, som beherskelse af faglige genrer og skrivemåder og som en personlig kombination af skrivefærdigheder, skriveerfaringer og metakundskaber om tekst og skrivning (Krogh et al. 2009). Studiet følger elevers deltagerbaner (trajectories of participation) gennem skrivepraktikker hvor skriveridentitet og skrivekompetence konstant forhandles (jf. Dreier 1999). Teoretisk og metodologisk bygger studiet på Ivanič 1998 som i studier af voksne skrivere analyserede skriveridentiteter som et samspil mellem autobiographical self, discoursal self og self as author sådan som disse forhandles i prototypiske sociokulturelle og institutionelle kontekster. Oversættelsen af denne analysetilgang til studiet af danske gymnasieelever kan støtte sig til Kroghs (2007) skriverbiografiske studie af danskundervisning med portfolier. 3.2 Faglighed og skriftlighed i fagligt samspil på HF (Hobel) Post.doc.-projektet kobler elev- og fagperspektiv og baseres på selvstændig datagenerering. Skriftligt arbejde med fokus på samspil mellem de deltagende fag er et særligt dansk reformtræk. Hobel (2009) viser i et studie af skriftligt samspil i stx at dette udgør en stor udfordring for elever, men at der også ligger potentialer for innovativ, fagoverskridende tænkning forudsat at eleverne understøttes i at arbejde problemorienteret og i at inddrage fagenes medierende redskaber. Delstudiet viderefører det tidligere projekt i en undersøgelse af fire kursisters skrivepraksis gennem det 2-årige forløb i de obligatoriske samspilsforløb i hf. 5

6 Studiet vil undersøge hvordan hf-kursisterne anvender fagdiskursernes medierende redskaber i det skriftlige arbejde i fagligt samspil, og hvilken betydning de tilskriver disse. Endvidere undersøges det hvordan lærerne italesætter kompetencekravene til skriftligt samspil i skriveordrer til kursisterne. Datagenereringen vil ske på ét hf-kursus over to år. Fire kursisters tekster fra de to samspilsforløb indsamles. Endvidere indsamles alle skriveordrer, og endelig gennemføres kvalitative interview med de fire kursister om deres syn på faglig skrivning og skrivning i fagligt samspil. 3.3 Brug af digitale semiotiske ressourcer i kulturfagene dansk og engelsk (Elf) Delstudiet belyser hvordan kulturfagene dansk og engelsk responderer på det nye tekstsamfund. Tesen er at digitalisering og - qua Internettet og interaktive medier globalisering er de to mest presserende udfordringer for skolens (ud)dannelsesprojekt (Drotner 2002). Kulturfag defineres som fag der har kulturelle semiotiske ressourcer som prioriteret genstands- og gørensområde (Elf 2009). De nye digitale ressourcer antages at lægge særligt forandringspres på disse fag. Studiet spørger hvilken betydning digitale ressourcer har i lærernes udvikling af skriveordrer og i elevers narrativer (Erstad & Wertsch 2008) om skriveerfaringer i dansk og engelsk, og om og på hvilke måder disse udfordrer til udvikling af nye skrive- og fagdidaktiske modeller. Det empiriske grundlag er data indsamlet i det longitudinale projekt. 3.4 Dannelsesperspektiver i danskfaglig skrivning (Krogh) Delstudiet undersøger stemme som dannelseskategori i danskfaglig skrivning. Empiriske data hentes i den longitudinale undersøgelse. Dansk har efter reformen ikke længere overordnet ansvar for skriveoplæringen, og den danske stil har tabt sin almendannende aura (Krogh 2003). I reformens læreplaner for de gymnasiale danskfag fremstår fagets skriftlige opgave ikke entydigt (Krogh 2006). Det antages imidlertid at der i danskfaglig skrivning er et rum for forhandling af genrer og tekstnormer, dvs. for den skrivendes formgivende stemme, og at der heri ligger et vigtigt dannelsesperspektiv for danskfaget (Krogh 2003). Stemme som didaktisk begreb operationaliseres analytisk i en sammenstilling med begreber som positionering (diskursteori), etos (retorik), stemme (pragmatik og tekstlingvistik) og appraisalsystemet i systemisk funktionel lingvistik. Det undersøges dernæst hvordan stemme manifesteres i skriveordrer, elevtekster og lærerfeedback i dansk. 3.5 Genrekompetencer og skriftlighed. En undersøgelse af genrebegrebets betydning for skriftligheden i de gymnasiale danskfag (igangværende ph.d.-projekt, Piekut) 3.6 Faglighed og skriftlighed i fire gymnasiale samfundsfag (Christensen) Delstudiet undersøger i et tværgående komparativt perspektiv hvordan samfundsfagenes særlige fagdidaktiske udfordring, spændingen mellem et praksisdomæne og et samfundsvidenskabeligt domæne, realiseres i det skriftlige arbejde. Data hentes i det longitudinale studie. 6

7 I samfundsfag kobles samfundsmæssigt engagement og demokratiske normer med samfundsvidenskabelige redskaber (Hilligen 1976, Gagel 2000, Christensen 2008). Ifølge Hansen (2004) ligger udfordringen i at få eleverne til at forstå at deres samfundsmæssige engagement skal kvalificeres samfundsfagligt så der bliver sammenhæng mellem hverdagserfaringen og den samfundsfaglige diskurs. Det antages at dette udgør en læringsmæssig barriere, ikke mindst i skriftligt arbejde med strenge krav til brug af fagdiskursen. Studiet vil undersøge 1) balancer mellem videnskabeligt domæne og praksisdomæne i skriftligt arbejde i samfundsfagene, 2) spændingsforhold mellem hverdagssprog og fagsprog i lærernes skriveordrer og feedback, og 3) hvilke skriftlige medierende redskaber eleverne bruger i de gymnasiale samfundsfag, og hvordan deres brug udvikler sig over tid. 3.7 Faglighed og skriftlighed i fremmedsprogsundervisning (tysk) (Jakobsen) Delstudiet har som formål at belyse fremmedsprogenes bidrag til at udvikle gymnasieelevers studiekompetence, med tysk som eksempel. Mens engelsk med globaliseringen i stigende grad dominerer de kommunikative funktioner, vil andet fremmedsprog kunne fokusere kognitive funktioner ved at give elever adgang til viden der er skabt og formet gennem andre sprog. For sprogets kognitive funktioner har skriftlighed en central status. En tekst objektiverer viden i mere eller mindre komplekse strukturer som kan gøres til genstand for eftertanke og til byggesten i vidensudvikling. Denne tekstkompetence opbygges i alle fag. Sprogfagets særlige opgave er at udbygge elevernes tekstkompetence på fremmedsproget og at give dem viden og redskaber som de kan anvende på andre sprog og i andre fag. Sprogfagets specifikke opgave, at lære tysk, er således snævert forbundet med den generiske, at erhverve tekstkompetence som en kognitiv nøglefunktion. Delstudiet består af a) en analyse af skriftlighedens rolle i tysk som den formuleres i styredokumenter og i den faglige debat, b) analyse af undervisningsenheder hvor skriftlighed indgår i centrale funktioner. Spørgsmål til analyserne er hvilke skriftbaserede aktiviteter der forekommer og med hvilke mål; hvilke medierende redskaber der forekommer, samt hvilke sprog og fagligheder der indgår. Empirien hentes primært fra longitudinalundersøgelsen. Evt. suppleres med yderligere empirisk materiale indhentet fra en klasse over et kort forløb. 3.8 Faglighed og skriftlighed i matematik og fysik (Lindenskov, Sørensen) Delstudiet er en komparativ undersøgelse af matematik- og fysikfagenes bidrag til at udvikle gymnasieelevers studiekompetence. International litteratur dokumenterer betydningen af undervisningsfokus på skriftlighed for elevernes faglige udbytte (Morgan 1998, Quinn 2009, Shreyer et al. 2010), og at det største udbytte ses ved et samtidigt fokus på ræsonnementer og skrivning (Cross, 2009). Når danske 15-årige udviser ringe viden om planlægning og gennemførelse af forsøg sammenlignet med elever i andre lande (PISA 2006), hænger det efter vores vurdering sammen med at forsøg i naturfagsundervisningen ikke efterbehandles skriftligt. Når danske 15- årige tilsvarende præsterer mathematical literacy relativt svagest inden for forandringer og sammenhænge der i særlig grad kræver brug af repræsentationer og refleksion over disse (PISA 7

8 2003), er det en plausibel antagelse at det hænger sammen med ensidighed i matematiske skriveopgaver i grundskolen. I begge fag rejser dette særlige udfordringer for gymnasiet. Delstudiet vil belyse forskellene i skrivetraditioner i fysik og matematik og derigennem bidrage til forståelse af skriftlighed i det naturvidenskabelige fakultet. Undersøgelsens omfatter observationer i 2. og 3.g med henblik på at beskrive skrifthændelser og indsamle skriveordrer og elevprodukter, samt lærerinterview. Analyser af de indsamlede data retter sig mod at lokalisere fagenes medierende redskaber og forbindelser mellem disse og de fokuserede kompetencer. Endelig gennemføres en komparativ analyse af skriftbrugen i matematik- og fysikundervisningen set som bidrag til faglig læring og til studiekompetence. 3.9 Diskursiv matematisk skrivning (Iversen) Dette delstudie (stipendieprojekt) forbinder elev- og fagperspektiv i et komparativt studie af matematikfagene på tværs. Det baseres på selvstændig datagenerering. Gymnasiereformen (2005) har introduceret nye typer af skriftlighed i matematikfaget som er kendetegnet ved deres diskursive form og ofte flerfaglige fokus (fx rapporter, synopsis, (fler)faglige projektopgaver og forskellige former for uformel udforskende skrivning). Samtidig gør nye digitale medier det muligt for elever at kommunikere i diskursive former om matematik i brugerdrevne elektroniske fora. Målet med delstudiet er at udforske de nye typer af skrivning. Det undersøges 1) hvilke typer af diskursive matematiske skriveopgaver eleverne arbejder med, og under hvilke didaktiske omstændigheder, samt hvilken betydning for udvikling af matematiske og almene skrivekompetencer eleverne tillægger disse typer af skrivning, 2) hvordan de resulterende elevtekster ser ud, hvilke medierende redskaber der anvendes sammenholdt med den traditionelle matematiske skriftlighed, samt hvilke fortolkninger af en matematikfaglig diskurs der synliggøres i teksterne, og på hvilke måder de rækker ud over en matematikfaglig diskurs. Med Ongstad (2004) forstås matematikfaget som kommunikation der udfoldes gennem fagets form, indhold og brug. Fagets brug har trængt sig på i de sidste årtier som et krav om at eleverne skal kunne se matematikken i en bredere sammenhæng. De gymnasiale læreplaners krav om samspil mellem fag har ført dette aspekt ind i matematikundervisningen. Empirisk bygger studiet på observationer, interview og indsamlede elevtekster. Der udvælges to elever fra hver af fire observerede klasser (hhv. stx, hf, hhx og htx), og et datakorpus genereres af alt hvad disse elever producerer skriftligt i matematikfaglig sammenhæng over en periode på ét år. Disse data suppleres med data fra det longitudinale studie og med kvalitative elevinterview. Elevteksterne analyseres med fokus på medierende redskaber og med særligt henblik på at identificere skrivehandlinger og skriveformål (Berge 2005, Misfeldt 2006) Medierende redskaber (Togeby) Delstudiet vil opstille og operationalisere et beskrivelsesapparat for medierende redskaber (Blåsjö 2004), dels i skriveordrer, dels i elevernes skriftlige arbejder i de undersøgte fag. Formålet er at udarbejde en manual over taksonomien af begreber som skal være fælles for alle delstudier således at deres resultater bliver pålidelige og sammenlignelige. Taksonomiens begreber skal være 8

9 tværfaglige således at der kan inddrages didaktiske, sociologiske, kognitive, sprogvidenskabelige og tekstvidenskabelige begreber for det der her betegnes medierende redskaber, og som omfatter tekstkvalitet, tekstfunktioner, tekstarter, stilistiske træk, grammatiske træk Skrivefærdighed og fagligt standpunkt (Togeby) I delstudiet undersøges den tese at elever som er eller bliver bedre til at skrive hvad de skal, også bliver bedre i det fag hvori de skriver. Datagrundlaget er den systematiske indsamling af skriveordrer og bedømte elevtekster i det longitudinale studie. Andet indsamlet materiale vil kunne indgå. Undersøgelsen vil belyse om bedømmelsen af elevernes opgaver i de forskellige fag afhænger mest af 1) hvad de kan i de respektive fag uden fokus på hvordan de skriver, 2) om de skriver som læreren siger de skal, 3) om de skriver godt uafhængigt af om de overholder lærerens krav til fremstillingsformer, og 4) om deres bedømte standpunkter korrelerer mest med 2) eller 3). 4 Organisation og formidling 4.1 Projektgruppe og ledelse Projektgruppen er tværinstitutionel og tværfaglig. I gruppen samles skrive-, sprog- og tekstdidaktisk forskningskompetence med fagdidaktisk kompetence inden for centrale gymnasiale fag. Projektet har et stærkt element af forskeruddannelse. Der søges således midler til to års post.doc. (Hobel, medfinansieret til adjunktur af Hum.Fak., SDU), samt til to år af et ph.d.- stipendium (Iversen, medfinansieret af Det naturvidenskabelige fakultet, SDU, men knyttet til ph.d.-skolen ved Det humanistiske fakultet). Derudover tilknyttes et igangværende ph.d.-projekt (Piekut, vejleder Krogh). Projektet ledes af Krogh som varetager den daglige ledelse. Der etableres en intern styregruppe med henblik på overordnede beslutninger og langsigtet planlægning. Følgende forskere fra centrale og projektrelevante miljøer har givet tilsagn om at indtræde i en faglig ressourcegruppe: Prof. Jon Smidt, Høgskolen i Sør Trøndelag. Prof. Vibeke Hetmar, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Århus Universitet. Universitetslektor, fil.dr. Mona Blåsjö, Stockholms Universitet. Prof. Gunther Kress, School of Education, University of London. Emeritus prof. Roz Ivanič, Lancaster University. Prof. Helmut Vollmer, Osnabrück Universitet. Projektet knyttes til skriveforskningsmiljøet ved Syddansk Universitet. Dansk skriveforskning er relativt beskeden, men i nordisk sammenhæng anerkendt for sit bidrag til den gymnasiale skriveforskning (Dysthe & Hertzberg 2007). Der er således gennemført en række gymnasiale forskningsprojekter ved Syddansk Universitet (Hedeboe 2002, Engstrøm 2003, Krogh 2007, Wiese 2004, Hobel 2009) og ved Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Århus Universitet (Illum 2002, Hansen 2004a). 9

10 På nationalt niveau indgår projektet i netværket Selskab for faglig læsning og skrivning i og på tværs af fag som samler forskere i faglig læsning og skrivning fra Syddansk Universitet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole. 4.2 Projektorganisering og formidlingsplan Projektperiodens første to år vil have fokus på dataindsamling, bearbejdning af data og præliminære analyser. Dataindsamlingen i det større longitudinale projekt fortsætter det tredje år, men ellers lægges vægten i de to sidste projektår på analyser og formidling af resultater. Organisatorisk bæres projektet af 1-2 interne dagseminarer pr semester samt et intranet som vil danne forum for intern kommunikation og fælles databank. Nedenstående formidlingsplan udstikker milepæle for såvel forskningsformidling som populær formidling rettet mod gymnasiesektoren. År Seminar med ressourcegruppe forår Delstudie Medierende redskaber afsluttes med sektorrettet rapport i skriftserien Gymnasiepædagogik. Artikel i Journal of Writing Research. Deltagelse i konferencer: SIG Writing/EARLI, sept. 2010, Nasjonalt senter for skriveopplæring og skriveforsking sept. 2010, 4th International Conference on Writing Research feb. 2011, Den tredje Nordiske Fagdidaktikkonference maj År Seminar ressourcegruppe forår Delstudie Genrekompetencer og skriftlighed afsluttes med afhandling og forsvar. Organisering af nordisk forskeruddannelseskursus. Deltagelse i relevante konferencer. 1 eng.sproget artikel, 1 tysksproget art., 3 artikler i nordiske publikationer og tidsskrifter. År Dagseminar ressourcegruppe forår Post.doc.-projekt afsluttes med to internationale artikler (nordisk og eng.spr.) samt populær formidling i faglige tidsskrifter. Delstudie Diskursiv matematisk skrivning afsluttes med afhandling og forsvar. Deltagelse i konferencer: SIG/Writing/EARLI, Nasjonalt skrivesenter i Trondheim, den fjerde Nordiske Fagdidaktikkonference i Oslo. Alle delprojekter publicerer internationalt (nordisk, eng., ty.) Populær formidling af projektfund og analyser, rettet mod sektoren, publiceret i Gymnasiepædagogik. År Organisering af afsluttende international konference under temaet Literacy and Disciplinarity. 10

11 Deltagelse i relevante konferencer, herunder 5th International Conference on Writing Research. Dansksproget bogudgivelse på anerkendt forlag, rettet mod det nordiske forskersamfund. Forskergruppen tilbyder at redigere et særnummer af det elektroniske tidsskrift Journal of Writing Research, alternativt Written Communication. 5 Litteratur Bakhtin, M. M. (1986): Speech Genres & Other Late Essays. (C. Emerson & M. Holquist, red.) Austin: The University of Texas Press. (Original 1979). Barton, D. (1994). Literacy. An Introduction to the Ecology of Written Language. Oxford UK & Cambridge USA: Blackwell. Berge, K. L. (2005). Skrivning som grunnleggende ferdighet og som nasjonal prøve ideologi og strategier. I Aasen, A. J. & Nome, S. (red.) (2005). Det nye norskfaget. Oslo: Fakbokforlaget. Blåsjö, M. (2004). Studenters skrivande i två kunnskapsbyggande miljöer. Acta Universitatis Stockholmiensis. Stockholm Studies in Scandinavian Philology. New Series 37. Stockholm: Almqvist & Wiksell International. Brorsson, B.N. (2007). Man liksom bara skriver. Skrivande och skrivkontexter i grundskolans år 7 och 8. Studier från Örebro i svenska språket 2. Örebro Universitet: Universitetsbiblioteket. Bryman, A. (2004). Social Research Methods. 3 rd edition. Oxford: Oxford University Press. Christensen, T. S. (2009). Refleksion og fagsamspil som omdrejningspunkt i skriftlige rapporter. Vatn, G., Folkvord, I. & Smidt, J. (red.) (2010). Skriving i kunnskapssamfunnet. Tapir Akademisk Forlag. Trondheim Christensen, T. S. (2008). Ny faglighed en forlængelse af samfundsfagsdidaktikken? I Didaktikens Forum. Årgang 5 nr. 2, Stockholms Universitet Cope, B. & Kalantzis, M. (red.) (1993): The Powers of Literacy: A Genre Approach to Teaching Writing. London, Pittsburgh: University of Pittsburgh Press. Council of Europe (besøgt februar 2010). Language in Education, Languages for Education. Cross, D.I. (2009). Creating optimal mathematics learning environments: combining argumentation and writing to enhance achievement. International Journal of Science and Mathematics Education, 7(5), Dreier, O. (1999). Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster. Nielsen et al. (red.). Mesterlære. Læring som social praksis. København: Hans Reitzels Forlag Drotner, K. (2002). Medier - dannelse og uddannelse, Uddannelse (Vol. 10). Undervisningsministeriet. Dysthe, O. (1995): Det flerstemmige klasserommet. Oslo: Gyldendal/Ad Notam. 11

12 Dysthe, O. & Hertzberg, F. (2007). Kunnskap om skriving i utdanning og yrkesliv hvor står vi i dag? Matre, S. & Hoel, T.L. (red.) (2007). Skrive for nåtid og framtid. Skriving i arbeidsliv og skole. I. Trondheim: Tapir Akademisk Forlag Edling, A. (2006). Abstraction and authority in textbooks. The textual paths towards specialized language. Acta Universitatis Upsaliensis. Studia linguistica Upsaliensia. 2. Uppsala: Institutionen för lingvistik och filologi, Uppsala Universitet. Elf, N. F. (2008). Towards Semiocy? Exploring a New Rationale for Teaching Modes and Media of Hans Christian Andersen Fairytales in Four Commercial Upper-Secondary Danish Classes. A Design-Based Educational Intervention. Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet. Elf, N. F. (2009). Kulturfagenes didaktik på hhx - sonderinger med henblik på forskning. In Fag og didaktik med fagsamspil som udfordring. Konferencerapport. Gymnasiepædagogik 72. Odense: Syddansk Universitet Engstrøm, C. (2003). Dansk skrivepædagogiks historie. Ph.d.-afhandling. Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet. Erstad, O., & Wertsch, J. W. (2008). Tales of mediation: Narrative and digital media as cultural tools. In Lundby, K. (Ed.). Digital Storytelling, Mediatized Stories: Self-representations in New Media. Frankfurt a.m: Peter Lang Folkeryd, J. (2006). Writing with an attitude. Appraisal and student texts in the school subject of Swedish. Acta Universitatis Upsaliensis. Studia linguistica Upsaliensia. 5. Uppsala: Institutionen för lingvistik och filologi, Uppsala Universitet. Gagel, W. (2000). Einführung in die Didaktik des politischen Unterrichts. 2. Auflage. Leske + Budich. Opladen Gee, J.P. (2005). An Introduction to Discourse Analysis. Theory and Method. 2 nd edition. New York & London: Routledge. Gee, J.P. (1996). Social linguistics and literacies: ideology in discourse. 2 nd ed. London: Taylor & Francis. Geijerstam, Asa af (2006). Att skriva i naturorienterade ämnen i skolan. Acta Universitatis Upsaliensis. Studia linguistica Upsaliensia. 3. Uppsala: Institutionen för lingvistik och filologi, Uppsala Universitet. Giddens, A. (1991). Modernity and Self-Identity. Cambridge: Polity Press. Hansen, S.P. (2004a). Praktisk originalitet. Om ethos som retorisk kategori og originalitet som ethosdyd i gymnasieelevtekster. Ph.d.-afhandling. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Hansen, S. P. (2004b). Skriftlighed i samfundsfag : refleksioner over nye måder at anskue det skriftlige på i forhold til fag, elever, lærere, viden og læring. Knudsen et al. (red.) Samfundsfagsdidaktik, København: Columbus. Heath, S. B. (1983). Ways with words. Language, life and work in communities and classrooms. New York: Cambridge University Press. 12

13 Hedeboe, Bodil (2002): Når vejret læser kalenderen en systemisk-funktionel genreanalyse af skrivepædagogiske forløb. Ph.d.-afhandling ved Dansk Institut for Gymnasiepædagogik, Syddansk Universitet. (April 2003). Hilligen, Wolfgang (1976). Zur Didaktik des politischen Unterrichts 1 Wissenschaftliche Voraussetsungen Didaktische Konzeptionen Praksisbezug. Ein Sudienbuch. Leske Verlag + Budrich GmbH Opladen. Hobel, Peter (2009): Almen studieforberedelse og innovativ kompetence. En undersøgelse af 1.g eres brug af skrivning som medie til innovation i fagligt samspil. Ph.d.-afhandling. Det Humanistiske Fakultet. Syddansk Universitet. Illum, Barbara (2002): Argumentation som nyt tiltag i skriftlig fremstilling med særligt henblik på skriveundervisning i dansk i gymnasieskolen. Ph.d.-afhandling. Institut for Nordisk Sprog og Litteratur. Århus: Aarhus Universitet. Ivanič, R. (1998). Writing and identity. The discoursal construction of identity in academic writing. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins Publishing Company. Karlsson, A-M. (2006). En arbetsdag i skriftsamhället. Ett etnografiskt perspektiv på skriftanvändning i vanliga yrken. Stockholm: Norstedts Akademiska Förlag. Knain, E. (1999). Naturfagets tause stemme. Oslo: Universitetet i Oslo. Knain, E. & Hugo, A. (2007). Pendelen mellem erfaring og representasjon en fagdidaktisk modell for science literacy. Matre, S. & Hoel, T.L. (2007). Skrive for nåtid og framtid. Skriving i arbeidsliv og skole. I. Trondheim: Tapir Akademisk Forlag Kress, G. (2003). Literacy in the New Media Age. London: Routledge. Kress, G. (1997). Before Writing. Rethinking the Paths to Literacy. London and New York: Routledge. Kress, G., Jewitt, C. Bourne, J., Franks, A. Hardcastle, J., Jones, K. & Reid, E. (2005). English in Urban Classrooms. A multimodal perspective on teaching and learning. London and New York: RoutledgeFalmer. Kress, G. & van Leeuwen, T. (1996). Reading Images. The Grammar of Visual Design. London: Routledge. Krogh, E. (red.) (2010). Videnskabsretorik og skrivedidaktik. Gymnasiepædagogik 77. Krogh, E. (2007). En ekstra chance. Portfolioevaluering i dansk. Gymnasiepædagogik 60. Krogh, E. (2006): Danskfaget i moderniteten. S. Ongstad (red.): Fag og didaktikk i lærerutdanning. Kunnskap i grenseland. Oslo: Universitetsforlaget. Krogh, E. (2003). Et fag i moderniteten. Danskfagets didaktiske diskurser. Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet. Krogh, E., Christensen, T. S. & Hjemsted, K. (2009). Ny skriftlighed? Evaluering af det skriftlige arbejde efter gymnasiereformen. Gymnasiepædagogik 73. Kronholm-Cederberg, A. (2005): Om skrivandets villkor. Unga människors berättelser om skrivandet i gymnasiet. Rapport nr. 16/2005. Vasa: Pedagogiska fakulteten vid Åbo Akademi. 13

14 Kronholm-Cederberg, A. (2009): Skolans respons-kultur som skriftpraktik. Gymnasiasters berättelser om lärarens skriftliga respons på uppsatsen. Åbo: Åbo Akademis förlag. Lemke, J. L. (1990). Talking Science. Language, Learning and Values. Westport: Ablex Publishing Corporation. Lorentzen, R. T. & Smidt, J. (red.) (2008). Å skrive i alle fag. Oslo: Universitetsforlaget. Matre, S. (2006). Innleiing. Matre, S. (red.). Utfordringar for skriveopplæring og skriveforskning i dag. Trondheim: Tapir Aakademisk forlag Misfeldt, M. (2006). Mathematical Writing. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag. Morgan, C. (1998). Writing mathematically. The discourse of investigation. London: Falmer press. Olson, D.R. (1994). The World on Paper. The Conceptual and Cognitive Implications of Writing and Reading. Cambridge University Press. Ongstad, S. (2006). Fag i endring. Om didaktisering av kunnskap. Ongstad, S. (red.). Fag og didaktikk i lærerutdanning. Kunnskap i grenseland. Oslo: Universitetsforlaget Ongstad, S. (2004): Språk, kommunikasjon og didaktikk. Norsk som flerfaglig og fagdidaktisk ressours. Oslo: Fakbokforlaget. Landslaget for norskundervisning. Quinn, A. L. (2009). Connecting research to teaching: Count on umber theory to inspire proof. Mathematics Teacher, (103)(4), Shreyer, S., Zolkower, B., Perez, S. (2010). Thinking aloud together: a teacher s semiotic mediation of a whole-class conversation about percent. Educational studies in mathematics 73(1), Smidt, J. (2008). Skriving og skriveformål barns og unges veier til ulike fag. Smidt, J. & Lorentzen, R.T. (red.). Å skrive i alle fag. Oslo: Universitetsforlaget. Smidt, J. (1996): Fornyelsens konflikter. Skriveoplæring i videregående skole i 90-åra. Oslo: Landslaget for norskundervisning/cappelen Akademisk Forlag. Street, B. (1984). Literacy in Theory and Practice. New York: Cambridge University Press. UNI C (2009). Frafald på de gymnasiale uddannelser - en undersøgelse af frafald på de gymnasiale institutioner foretaget i foråret le_uddannelser_del_3.ashx. Vollmer, H. J. (2007). Constructing Tasks for Content and Language Integrated Learning and Assessment. Börner, Wolfgang & Eckerth, Johannes (eds.) Interaction and Cognition in Task-Based Language Learning and Teaching. Tübingen: Narr. Vygotsky, L. (1986): Thought and Language. (A. Kozulin, overs., red.). Cambridge, Massachusetts: The Massachusetts Institute of Technology. (Original 1934). Wertsch, J. (1998). Mind in Action. New York: Oxford University Press. Westman, Maria (2009). Skriftpraktiker i gymnasieskolan. Bygg- och omvårdnadselever skriver. Acta Universitatis Stockholmiensis. Stockholm Studies in Scandinavian Philology. New Series 49. Stockholms Universitet. 14

15 Wiese, L. (2004). Skrivning og studium en undersøgelse af opgaveskrivning i gymnasiet i et spændingsfelt mellem undervisning og kulturel kapital. Det Humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet. 15

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet

Ny skriftlighed. Gymnasiedage 30. september 2010. Ellen Krogh Syddansk Universitet Ny skriftlighed Gymnasiedage 30. september 2010 Ellen Krogh Syddansk Universitet Hvad jeg vil tale om Skriftlighed i det nye tekstsamfund Skriftlighed i fag og samspil Skriftlighed som udviklingsprojekt

Læs mere

Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk

Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk Fører nye kommunikationsteknologier til didaktisering? Skriftlighed og faglighed i kulturfagene dansk og engelsk Paperpræsentation, NOFA 3, Karlstad Nikolaj Frydensbjerg Elf Download præsentation på www.nikolaj-frydensbjerg-elf.dk

Læs mere

Ny skriftlighed på tværs af fag og i danskfaget 1

Ny skriftlighed på tværs af fag og i danskfaget 1 Ny skriftlighed på tværs af fag og i danskfaget 1 Ellen Krogh, professor i danskfagets didaktik ved Syddansk Universitet Artiklen konstaterer at samfundet i de seneste årtier er blevet skriftliggjort i

Læs mere

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag

Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Et elevperspektiv på skrivning i det gymnasiale matematikfag Steffen M. Iversen Institut for Kulturvidenskaber Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet Konferencen Status for Læsning 10. September 2012

Læs mere

Præsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed

Præsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed Præsentation og fund fra forskningsprojektet Faglighed og skriftlighed Ny Skriftlighed Konference for norske og danske gymnasielærere og forskere Peter Hobel, Schæffergården, den 2. april 2013 Program

Læs mere

Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium

Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium Skiftende skrivekulturer og elevpositioneringer ved overgangen fra grundskole til gymnasium Ellen Krogh Professor, Syddansk Universitet og Linnéuniversitetet Högre seminariet, Institutionen för svenska

Læs mere

Kulturorienteret og tekstorienteret etnografi

Kulturorienteret og tekstorienteret etnografi Kulturorienteret og tekstorienteret etnografi Teorier og metoder i Faglighed og skriftlighed Ellen Krogh Språkbrukskollokviet, Stockholm 4. februar 2015 Projekt Faglighed og skriftlighed Relevans: Skriftlighedens

Læs mere

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet.

Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Skriftkultur i daginstitutionen et bredt perspektiv på børns tegnbrug. Af Maria Kolind Knudsen, professionsbachelor i pædagogik og Cand.mag. i pædagogik fra Syddansk Universitet. Forskning har vist, at

Læs mere

Projekt Faglighed og skriftlighed med særlig fokus på folkeskolestudiet. Nikolaj Frydensbjerg Elf Netværk for Literacy 20.

Projekt Faglighed og skriftlighed med særlig fokus på folkeskolestudiet. Nikolaj Frydensbjerg Elf Netværk for Literacy 20. Projekt Faglighed og skriftlighed med særlig fokus på folkeskolestudiet Nikolaj Frydensbjerg Elf Netværk for Literacy 20. Oktober 2014 Disposition Kort introduktion til min forskningsløbebane Fokus på

Læs mere

Teknologi, skriftkultur og skriveridentitet et tilbageblik på afsluttede forskningsprojekter i lyset af et igangværende

Teknologi, skriftkultur og skriveridentitet et tilbageblik på afsluttede forskningsprojekter i lyset af et igangværende Teknologi, skriftkultur og skriveridentitet et tilbageblik på afsluttede forskningsprojekter i lyset af et igangværende Plenarforelæsning ved Skriv! Les! 2013 Nikolaj Frydensbjerg Elf Forskningsspørgsmål

Læs mere

FAGLIGHED OG SKRIFTLIGHED FUND OG PERSPEKTIVER

FAGLIGHED OG SKRIFTLIGHED FUND OG PERSPEKTIVER Skrive(r)udvikling og skriveredskaber i de gymnasiale matematikfag. Fund og perspektiver fra et 2-årigt studie af elevskrivere i faget matematik i stx og htx. v/steffen Møllegaard Iversen, ph.d., specialkonsulent,

Læs mere

Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie

Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Skriftkultur og elevskrivning i en 9. klasse et pilotstudie på vej mod et gymnasialt længdestudie Workshop ved konferencen Faglighed og skriftlighed 22. marts 2012 v/nikolaj Frydensbjerg Elf, adjunkt,

Læs mere

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis

Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Skriftlige overgange: Opgavegenrer og responspraksis Dansk i mange retninger 13. marts 2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Disposition for oplæg Baggrund og

Læs mere

Opgavegenrer, stemme og matematikfaglig diskurs

Opgavegenrer, stemme og matematikfaglig diskurs Opgavegenrer, stemme og matematikfaglig diskurs Skriv! Les! 2-7.-8. maj 2013 Steffen M. Iversen Institut for Kulturstudier - Uddannelsesvidenskab Syddansk Universitet 1 Del-projekt - FoS Skrivere og skriftlighed

Læs mere

DaDi 2007-2012. Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012

DaDi 2007-2012. Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012 DaDi 2007-2012 Ellen Krogh DaDi seminar 14. juni 2012 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013

DaDi 2007-2013. Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 DaDi 2007-2013 Ellen Krogh DaDi seminar 17. juni 2013 Netværksgrundlag Netværkets formål er forskningsudvikling i relation til danskfagenes didaktik Dette indebærer at skabe rammer for og bidrage til Etablering

Læs mere

Skrivekulturer i niende klasse

Skrivekulturer i niende klasse Skrivekulturer i niende klasse Et etnografisk studie Växjö 5. maj 2014 Ellen Krogh Fremdrift i oplægget Introduktion (projekt Faglighed og skriftlighed/skrivekulturer) Teoriramme for projektet Den bærende

Læs mere

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard

Literacy et begreb med store konsekvenser. Klara Korsgaard Literacy et begreb med store konsekvenser Klara Korsgaard At læse er en kognitiv færdighed at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social kontekst at kunne anvende en kognitiv færdighed i en social

Læs mere

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU

Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX. Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Skriverudvikling og studieforberedende skrivning i de store opgaver i STX Søren Nygaard Drejer Ph.d-studerende Institut for kulturvidenskaber, SDU Undersøgelsens forskningsinteresse I ministerielle styredokumenter

Læs mere

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard

Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum. Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog Skrift og betydning i flersprogede klasserum Oplæg Högskolan i Malmö d. 12. oktober 2011 Uffe Ladegaard Tegn på sprog - et seksårigt forsknings- og udviklingsprogram (2008-2014) - samfinansieret

Læs mere

Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen?

Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen? Hvor er skriftligheden i de gymnasiale uddannelser, og hvor vil vi ha den hen? Afsluttende og perspektiverende oplæg på UVMs konference Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser hvordan gør vi? 26. oktober

Læs mere

Forskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne. SÆRNUMMER: Følgeforskning - Reform GymPæd 2.0

Forskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne. SÆRNUMMER: Følgeforskning - Reform GymPæd 2.0 17 Forskningsbaseret viden om livet og undervisningen i ungdomsuddannelserne SÆRNUMMER: Følgeforskning - Reform 2017 GymPæd 2.0 Kære læser Dette særnummer af GymPæd2.0 præsenterer det følgeforskningsprogram,

Læs mere

Respons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København

Respons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Respons til Helle Pia Laursens oplæg Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København Grundlag og retning for respons Grundlag Fortløbende (u)formel samtale siden Fremtidens

Læs mere

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Skrivekulturer i niende klasse

Skrivekulturer i niende klasse Skrivekulturer i niende klasse Formål, metoder, analyseværktøjer, fund Ellen Krogh, Syddansk Universitet Trondheim 16.12.2013 Projekt Faglighed og skriftlighed Pilotstudie 2009-2010: 9. klasse Projekt

Læs mere

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS

SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS LÆRER ELEVERNE HISTORIEFAGET VED AT SKRIVE I, MED OG OM DET? Om skrivedidaktiske udfordringer og potentialer i historiefaget Lektor Kasper Thomsen SKRIFTLIGHED OG SKRIVNING SOM HISTORIEFAGLIG PRAKSIS Om

Læs mere

Faglighed og skriftlighed Modelleringer af relationer mellem tekster og kontekster

Faglighed og skriftlighed Modelleringer af relationer mellem tekster og kontekster Faglighed og skriftlighed Symposium ved Skriv! Les! Nordisk forskerkonferanse om lesing og skriving, Trondheim 8.-10. maj 2013 Formålet med symposiet er at præsentere analyser og fund fra forskningsprojektet

Læs mere

Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer

Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer Overgangen fra grundskole til gymnasium En elevskrivers håndtering af skiftende skrivekulturer og positioneringer NNMF/SMDI Göteborg Universitet 6.12.2013 Ellen Krogh, Syddansk Universitet Projekt Faglighed

Læs mere

KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN?

KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN? KAN SKRIVEAKTIVITETER I TIMERNE OG OPGAVESKRIVNING STØTTE HINANDEN? Et oplæg til diskussion med udgangspunkt i fund fra en undersøgelse af skrivning i den naturvidenskabelige gruppe og kultur- og samfundsfagsgruppen

Læs mere

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen

Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget. Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Fra skriftlig fremstilling til multimodal produktion i danskfaget Skolen i en reformtid 27. maj 2014 Vibeke Christensen Indholdet i oplægget 1. Kort præsentation af mit ph.d.-projekt 2. Hvad er modaliteter

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Opgavedidaktik i danskfagene

Opgavedidaktik i danskfagene Opgavedidaktik i danskfagene - Et bud på en opgavedidaktisk model til udvikling af elevers tekstkompetence Forskningsspørgsmål Hvordan kan der med afsæt i læremiddeldidaktik udvikles en eksplicit opgavedidaktisk

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Historisk blik på skriveforskning og skrivepædagogik

Historisk blik på skriveforskning og skrivepædagogik Historisk blik på skriveforskning og skrivepædagogik Af Artiklen er oprindelig skrevet som et afsnit i mit speciale fra kandidatuddannelsen i didaktik, dansk på DPU. I denne artikel males med bred pensel

Læs mere

Når lærere forsker i egen praksis. Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel

Når lærere forsker i egen praksis. Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel Når lærere forsker i egen praksis Konferencen Skriverudviklinger i gymnasiet Syddansk Universitet 12. januar 2017 Peter Hobel Netværks- og interventionssamarbejder 2 Forskningsinteresse Hvordan kan praktikere

Læs mere

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler

Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk. Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler Workshop: IT- fagdidaktik Marie Falkesgaard Slot, lektor, ph.d. Læremiddel.dk http://laeremiddel.dk/ Anslag Digitale teknologier giver mulighed for forandring (transformation) af undervisning og læring,

Læs mere

Mundtlighed i et multimodalt perspektiv

Mundtlighed i et multimodalt perspektiv Mundtlighed i et multimodalt perspektiv Nikolaj Frydensbjerg Elf Præsentation på DaDi s femte seminar om forskning i danskfagenes didaktik: NYE PERSPEKTIVER PÅ DET MUNDTLIGE I DANSKFAGENE mandag den 20.

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts Bente Kristiansen

Ny skriftlighed. Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts Bente Kristiansen Ny skriftlighed Hjørring Gymnasium og HF-Kursus 3. marts 2011 Bente Kristiansen Skrivekonsulent, ph.d. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet 1 I dag: Ny skriftlighed i de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser

Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 24. marts 2009 Rapport nr. 9 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser I rapport nr. 8 kommenterede Følgegruppen

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Skriftlighedsprojektet i gymnasiet og på universitetet? Program. Forskningsfronten - status

Skriftlighedsprojektet i gymnasiet og på universitetet? Program. Forskningsfronten - status Skriftlighedsprojektet i gymnasiet og på universitetet? Roskilde Universitet 6.1.2014 Ellen Krogh Professor, Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet Program Forskningsfronten om skrivning

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen.

Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Skrivning i de store formater Læringspotentialer i de store skriftlige opgaver, med udblik til projektopgaven i folkeskolen. Workshop-oplæg v/ellen Krogh Faglighed og skriftlighed fund og perspektiver

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Skriveordrer, mulige selvheder og skriveridentitet - fire fund. Nordisk forskerkonferanse i skriving og lesing i Trondheim 7. mai 2013 Peter Hobel

Skriveordrer, mulige selvheder og skriveridentitet - fire fund. Nordisk forskerkonferanse i skriving og lesing i Trondheim 7. mai 2013 Peter Hobel Skriveordrer, mulige selvheder og skriveridentitet - fire fund Nordisk forskerkonferanse i skriving og lesing i Trondheim 7. mai 2013 Peter Hobel MIT DEL-PROJEKT I WLLW Eksemplet i dette paper er fra Kultur-

Læs mere

Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede. Opgavedidaktisk model. Marie Falkesgaard Slot, Jesper Bremholm og Rune Hansen

Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede. Opgavedidaktisk model. Marie Falkesgaard Slot, Jesper Bremholm og Rune Hansen Elevopgaver og elevproduktion i det 21. århundrede Opgavedidaktisk model Marie Falkesgaard Slot, Jesper Bremholm og Rune Hansen ELEVOPGAVER OG ELEVPRODUKTION I DET 21. ÅRHUNDREDE OPGAVEDIDAKTISK MODEL

Læs mere

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg

Flipped Classroom. Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Flipped Classroom Erfaringsoplæg: Henning Romme lundaringoplæg Henning Romme Lund Lektor i samfundsfag og historie Pædaogisk IT-vejleder Forfatter til Flipped classroom kom godt i gang, Systime 2015. http://flippedclassroom.systime.dk/

Læs mere

Dannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen

Dannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen Dannelse, fagligt samspil og styrket digitalisering i undervisningen Skoleudvikling i praksis III HTX Roskilde, 8. november 2017 Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber, SDU LÆSNING AF STYREDOKUMENTER

Læs mere

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse

Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag til Skrivekulturer i folkeskolens niende klasse Bilag 1: Første Observationsskema Dato: Tidspunkt: Klasse: Lærer og fag: Observatør: Hvad? Hvorfor? Hvem? Indhold og emner Formål Publikum/modtager(e)

Læs mere

Samfundsfag i gymnasiet

Samfundsfag i gymnasiet Samfundsfag i gymnasiet Hvad bidrager samfundsfag til i forhold til gymnasiets overordnede formål? samfundsvidenskabelig almen(dannelse) samfundsfags bidrag til det almene samfundsfags bidrag til dannelsen

Læs mere

Oplæg om hfanvendelsesorientering

Oplæg om hfanvendelsesorientering Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil, forår 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det

Læs mere

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12.

Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser. Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. Workshop: Faglig skrivning og overgange til de gymnasiale uddannelser Peter Hobel Institut for Kulturvidenskaber Konference den 12. januar 2017 Faglig skrivning og overgangen til de gymnasiale uddannelser

Læs mere

Samfundsfag B stx, juni 2010

Samfundsfag B stx, juni 2010 Samfundsfag B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag omhandler danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om og forståelse

Læs mere

Oplæg om hfanvendelsesorientering

Oplæg om hfanvendelsesorientering Oplæg om hfanvendelsesorientering Kursus i fagenes samspil dec. 2008 1 Anvendelsesorientering er profilkendetegn for hf I hf-loven står der, at:.. hf-uddannelse skal gennemføres med vægt på såvel det teoretiske

Læs mere

Følgeforskningsprojekt tilknyttet 4-10 ph-d. stipendiet for Liv Fabrin, IUP/UCC

Følgeforskningsprojekt tilknyttet 4-10 ph-d. stipendiet for Liv Fabrin, IUP/UCC Følgeforskningsprojekt tilknyttet 4-10 ph-d. stipendiet for Liv Fabrin, IUP/UCC 2014-2016 Arbejdstitel: Literacyidentiteter blandt flersprogede elever Formål og forskningsspørgsmål Børns tilegnelse af

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

International økonomi A hhx, august 2017

International økonomi A hhx, august 2017 Bilag 37 International økonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler viden, kundskaber og færdigheder om den samfundsøkonomiske

Læs mere

Hvem sagde variabelkontrol?

Hvem sagde variabelkontrol? 73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste

Læs mere

Studieområdet htx, august 2017

Studieområdet htx, august 2017 Bilag 75 Studieområdet htx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samspil mellem uddannelsens fag. I det samlede forløb indgår tekniske, naturvidenskabelige, humanistiske

Læs mere

Samfundsfag B htx, juni 2010

Samfundsfag B htx, juni 2010 Bilag 23 Samfundsfag B htx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Samfundsfag beskæftiger sig med danske og internationale samfundsforhold og samspillet mellem teknologisk udvikling og samfundsudvikling.

Læs mere

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx

Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx 83 Ph.d. afhandlinger Laboratoriearbejde i fysikundervisningen på stx Lærke Bang Jacobsen, forsvaret i efteråret 2010 ved IMFUFA, NSM, Roskilde Universitet, lbj@boag.nu Laboratoriearbejde i fysikundervisningen

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis Evalueringer mellem termometerhypotese og bivirkningshypotese (Kvale, 1980) Termometerhypotese den antagelse at

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå,

a) anvende og kombinere viden fra fagets discipliner til at undersøge aktuelle samfundsmæssige problemstillinger og løsninger herpå, Samfundsfag B 1. Fagets rolle Samfundsfag omhandler grønlandske, danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk og teoretisk grundlag viden om de dynamiske og komplekse kræfter der

Læs mere

98 Nummer 15 marts 2014. Undersøgelsen af skrivning i niende klasse

98 Nummer 15 marts 2014. Undersøgelsen af skrivning i niende klasse krivekulturer i folkeskolens niende klasse Ellen Krogh, professor, yddansk Universitet Artiklen præsenterer en etnografisk undersøgelse af skrivning i tre niendeklasser forskellige steder i Danmark. Undersøgelsen

Læs mere

Faglighed og skriftlighed Hvad kan der gøres?

Faglighed og skriftlighed Hvad kan der gøres? Faglighed og skriftlighed Hvad kan der gøres? Århus Statsgymnasium 17.9.2014 Ellen Krogh Institut for Kulturvidenskaber Uddannelse Syddansk Universitet Baggrund Gymnasielærer dansk/engelsk 1975-1999 Procesorienteret

Læs mere

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester

Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Christianshavns Gymnasium STUDIEPLAN for 1.g-klasser: Grundforløbet og andet semester Uddannelsestid og elevtid i grundforløbet og i foråret 2012 Studieplanen skal sikre sammenhæng og kontinuitet i uddannelsen

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017

Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 Bilag 49 Virksomhedsøkonomi A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om virksomhedens økonomiske forhold

Læs mere

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning

Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Workshop 5: Undervisning gennem vejledning Hvilken læring kan ske/sker, når vi vejleder gymnasieelever/hf- kursister? Gymnasielærergerningen forudsætter, at vi kan indtage forskellige lærerroller. Lærerrollen

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1

1. semesterpraktik er en observationspraktik med fokus på lærerprofessionens opgaver. Se afsnit 7.1 11.3 Hjemkundskab og design Faget identitet Hjemkundskab tager udgangspunkt i menneskers handlemuligheder i forhold til problemstillinger knyttet til mad, måltider, husholdning og forbrug set i relation

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser

Vedrørende Kulturforståelse på de gymnasiale ungdomsuddannelser Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 190 Offentligt Foretræde den 26. april 2016 Iben Jensen og Michael Bang Sørensen. Vedrørende Kulturforståelse Vedrørende Kulturforståelse på de

Læs mere

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag

Læs mere

Styrkede gymnasiale uddannelser

Styrkede gymnasiale uddannelser Styrkede gymnasiale uddannelser Regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti Benedicte Kieler Side 1

Læs mere

Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng

Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng Evaluering af progressionen i elevernes innovative kompetencer set i en faglig sammenhæng Jan Alexis Nielsen Institut for Naturfagenes Didaktik Københavns Universitet Baseret på: Nielsen, J. A. (in press).

Læs mere

Semiocy. Hvad? Hvorfor? Hvordan?

Semiocy. Hvad? Hvorfor? Hvordan? Hvorfor? Hvad? Semiocy Hvordan? Oplæg af Nikolaj Frydensbjerg Elf Ved Status for literacy arrangeret af Nationalt videncenter for læsning Det Kongelige Bibliotek, Diamanten, 8. september 2014, kl. 11.30-12.30

Læs mere

Kompetencemål for Fysik/kemi

Kompetencemål for Fysik/kemi Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres

Læs mere

Merit og valgfag. Hvis du ikke har søgt eller fået tildelt merit i grundfaget naturfag, skal du kun have 1 valgfag.

Merit og valgfag. Hvis du ikke har søgt eller fået tildelt merit i grundfaget naturfag, skal du kun have 1 valgfag. Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Naturfag E Du skal derfor modtage

Læs mere

RESEARCH TEACHING NEXUS

RESEARCH TEACHING NEXUS RESEARCH TEACHING NEXUS Kollegial supervision Modul 1 den 9.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik 11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 2 Forskning

Læs mere

Undervisningsrum og læringsoplevelser

Undervisningsrum og læringsoplevelser Undervisningsrum og læringsoplevelser Tina Bering Keiding, lektor, ph.d. Forskningsprogrammmet for de videregående uddannelsers didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole i Aarhus, Aarhus Universitet

Læs mere

Projekt Innovativ fagdidaktik At lave åben skole

Projekt Innovativ fagdidaktik At lave åben skole Projekt Innovativ fagdidaktik At lave åben skole Birgit Brænder Bettina Buch Stine Dunkan Gents Mari-Ann Skovlund Jensen Connie Stendal Rasmussen Jeppe Trolle Program Kort om vores projekt 1. baggrund

Læs mere

I FUN. IFUN Interesse og fagoverskridende undervisning i naturvidenskab IFUN Interesse und fachübergreifendes Unterricht in Naturwissenschaft

I FUN. IFUN Interesse og fagoverskridende undervisning i naturvidenskab IFUN Interesse und fachübergreifendes Unterricht in Naturwissenschaft I FUN IFUN Interesse og fagoverskridende undervisning i naturvidenskab IFUN Interesse und fachübergreifendes Unterricht in Naturwissenschaft Claus Michelsen Institut for Matematik og Datalogi/ Institut

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

DET NYE SKRIFTLIGE OPGAVEFORMAT. Engelsk A Digital eksamensopgave med adgang til internettet

DET NYE SKRIFTLIGE OPGAVEFORMAT. Engelsk A Digital eksamensopgave med adgang til internettet DET NYE SKRIFTLIGE OPGAVEFORMAT Engelsk A Digital eksamensopgave med adgang til internettet Skriftlighedskonference hhx 30.10. 2014 1 BAGGRUND Udredningsarbejde vedr. nye elektroniske opgaver til engelsk

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010. Sag nr. 5. Emne: Uddannelsesprojekter. 4 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 15. juni 2010 Sag nr. 5 Emne: Uddannelsesprojekter 4 bilag Koncern Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Telefon 4820 5000 Direkte 4820

Læs mere

De fire kompetencer i oldtidskundskab

De fire kompetencer i oldtidskundskab De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning

Læs mere

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige

Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014. Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige [Bilag 2] Forsøgslæreplan for studieområdet htx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Studieområdet er et fagligt samarbejde med udgangspunkt i de teknologiske og naturvidenskabelige fagområder

Læs mere

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag.

Merit og valgfag. Hvis du har søgt om merit for ét eller begge grundfag, inden for tidsfristen og har fået denne, så skal du følge nogle valgfag. Merit og valgfag For at bestå grundforløbet og for at kunne starte på hovedforløbet efterfølgende, er det et krav, at du blandt andet har bestået/består følgende grundfag: Dansk E Engelsk E Du skal derfor

Læs mere