Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi

Transkript

1 Prisværdig energiadfærd projekter der sparer energi Indsendelse af kandidater til Energiforum Danmarks pris for Prisværdig energiadfærd Titel Organisation/ virksomhed Målgruppe for projektet Kort beskrivelse af projektet Kvotehuset MOE Projekter i parcelhus/villakvarter. Enfamiliehus. RealDania Byg opfører i løbet af 2013 og 2014 seks nye enfamiliehuse i Nyborg. Projektets formål er at vise, hvordan ressourceforbrug, energiforbrug og C0 2- udledningen på forskellig vis kan reduceres igennem en bygnings levetid. Husene samlet hedder MiniCO2 Husene, og denne indsendelse vedrører det femte hus kaldet Kvotehuset. Kvotehuset er et længehus med integreret væksthus og viktualierum termisk isoleret fra resten af huset. Husets terrasse er overdækket og sydvendt. Kvotehuset opfylder Realdania Byg projektets hovedformål ved at påvirke brugeradfærden. Hensigten hermed er, at det store besparelsespotentiale i forbrug til husholdning opnås, ved at beboerne over tid tilegner sig en mere fornuftig adfærd energi- og miljømæssigt. Påvirkning af brugeradfærd sker på tre niveauer. Niveau ét er selve bygningsdesignet, som muliggør, at brugeren kan udnytte naturens ressourcer i stedet for forbrugsmaskiner. For eksempel kan tøj tørres udendørs under tag i stedet for at bruge tørretumbleren. Niveau to er de integrerede passive og aktive teknologier, som giver direkte feedback på beboernes handlinger. Eksempelvis er der LED-lys i bruseren, som efter 7 minutters bad begynder at lyse rød. Niveau tre er en månedlig CO 2-budgetkonto, der kan tilgås via en centralt placeret skærm i huset samt almindelige platforme, som tablets og smartphones. Budgetkontoen giver overblik over, hvad energien pr. måned er blevet brugt til, og hvor meget der er tilbage til resten af måneden. I CO 2-budgetkontoen er fastlagt en grænse for maksimalt forbrug forårsaget af husholdning, og dermed en sikkerhed imod overforbrug, da der slukkes for varme og el når grænseværdien overskrides. En startknap kan dog hurtigt og enkelt genskabe forsyningen til husets beboere. Samlet bevirker de tre niveauer til, at bygningsudformning og -teknik opfordrer beboerne til aktivt at tænke og agere mere energibevidst. Derved opstår et dynamisk samarbejde mellem bygning og beboere om at nedsætte energiforbrug, og dermed CO 2- udledningen, mest muligt. De tre niveauer visualiserer desuden, at ændret adfærd kan ske på forskellige niveauer, og at selv de simple tiltag kan medvirke til en øget almen forståelse for miljø- og energikorrekt adfærd i boliger. Dette kan stå som inspiration til kommende energirigtige byggerier og bygherre. Den endelige værdi (kvote) for maksimalt CO 2-forbrug i Kvotehuset sat i forhold til et normalt CO 2-forbrug, er visualiseret på følgende figur:

2 kg CO2/år Kvote, Rumvarme Kvote, El Ref. Typehus Kvoten Som det ses, har referencehuset et totalforbrug af CO2 fra både bygningsdrift og husholdning på 5083kg, imens Kvotehuset formår at holde et totalforbrug af CO2 på 3352kg. Indførelsen af CO 2-budgetkontoen i Kvotehuset bevirker altså en samlet årlig besparelse på 1731kg CO 2, svarende til 34 %. Indgående aktører i projektet: Arkitekt: Pluskontoret Arkitekter Antropolog: Alexandrainstituttet Ingeniør: MOE Videnspartner: Statens byggeforskningsinstitut AAU Fakta Areal: ca. 140 m 2 Antal brugere/ beboere: 4 Energiforbrug før: Energiforbrug efter: LEK2015 Be10 - kwh/m 2 år Be10 37,2 kwh/m 2 år Total referencehus 138 kwh/m² år Total Kvotehuset 98 kwh/m² år Testimonials/ Citat fra deltager Når vi vil skabe adfærdsændring, installerer vi en teknologi, som resulterer i en effekt. Vi glemmer bare, at det, der egentlig har skabt effekten, er den måde, som brugerne interagerer med teknologien. Det er brugernes interaktion, som i sidste ende skaber en effekt det er ikke teknologien i sig selv. Hvordan brugerne interagerer med teknologien, afhænger meget af, hvordan de opfatter den. Og hvordan brugerne opfatter den, afhænger af teknologiens kontekst og af brugernes egne forudsætninger, dvs. hvilke erfaringer de selv kommer med. Johanne Mose Entwistle, Antropolog ved Alexandra Instituttet Selvfølgelig skal man ikke sælge et hus, der unødigt sætter begrænsninger for beboernes liv, men man kan godt sælge et hus, der informerer beboerne om deres CO2- forbrug og giver dem et kærligt gok i nøden, når de bruger for meget. Et tryk på nødstartsknappen er en markering af, at nu er kvoten nået. Det skal ikke opleves som om, der bliver holdt øje med, hvordan folk bor og bruger deres eget hjem. De mennesker, der kommer til at bo i Kvotehuset, vil være nogle, som har lyst til at

3 prøve kræfter med at ændre vaner og registrere forbrug. Kristian Nordheim, Arkitekt ved Pluskontoret Arkitekter Det er en totalkvote, men forbruget bliver opgjort pr. måned. Når familien den 31. januar er endt under kvoten, så kan kvoten selvfølgelig bruges næste måned, eller den kan gemmes til november. Familien lægger altså et CO2-budget fuldstændig på samme måde som et almindeligt økonomisk budget. Når det handler om økonomi, kan de fleste jo godt finde ud af at administrere det, og selv om det i forhold til den overordnede ambition handler om at reducere CO2, så betyder det jo også sparede penge for den enkelte familie. Steffen E. Maagaard, Kompetencechef for energi, bæredygtighed og indeklima ved MOE Rådgivende Ingeniører Billeder Kvotehuset (bolius) Kvotehuset Kvotehuset2 Kvoteskærm

4 Bilag:

5

6

7