ADGF p,. Tertizr h~vning og erosion i Skagerrak, Nordjylland og Kattegat. Indledning
|
|
- Lucas Holm
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tertizr h~vning og erosion i Skagerrak, Nordjylland og Kattegat LARS N. JENSEN & OLAF MICHELSEN ADGF p,. D Jensen, L. N. & Michelsen, O.: Tertiaer haevning og erosion i Skagerrak, Nordjylland og Kattegat. Dansk ~oren.. Arss~wijifor , side K~benhavn. l8 november l992 Base of the Quaternary is a major erosional unconformity in the Skagerrak, northern Jylland and the Kattegat. On regional seismic profiles Mesozoic and Paleozoic strata are seen to subcrop the Base Quaternary reflector towards the Fennoscandian basement in southern Norway and Sweden. The Sorgenfrei-Tornquist Zone bisect the area, and in this zone the Late Cretaceous to Early Tertiary inversion increases in magnitude from the Farsund Basin across northern Jylland and Kattegat towards Skåne. Based on vitrinite reflectance trends and shale compaction (using sonic and density logs) from a number of wells, we calculated the magnitude of regional uplift. This uplift increases from m south of thc inverted zone to 12W1500 m north of the zone, and comprise the Neogene uplift of the area. This regional Neogene uplift is superimposed on the uplift caused by the Late Cretaceous to Early Tertiary inversion in the Sorgenfrei-Tornquist Zone. This explains why all wells from the inverted zone show an uplift of 150&2CQ0 m. In a regional iso-uplift map we have tried to separate the two components of uplift. Lars N. Jensen, Statoil a/s, postboks 300, N-4001 Stavanger, Norge. Olaf Michelsen, Geologisk Institut, Aarhirs Universitet, 8000 Århus C. 21. november Indledning En række ældre geomorfologiske studier af de norske fjelde antyder, at deres nuværende topografi skyldes en Neogen hævning (Holtedal 1960, Gjessing 1967). Dette resultat er bemærkelsesv~rdigt, fordi man på den tid havde ringe eller ingen kendskab til geologien langs den norske kyst. En række nyere studier har siden bekræftet, at en betydelig Neogen hævning på 1-2 km har påvirket Svalbard (Manum & Throndsen 1977), hele Barentshavet (Nyland et al. in press) og de kystnære dele af den norske sokkel fra Finnmark til Skagerrak (Eidvin & Riis 1989, 1991, Riis & Fjeldskaar in press, Stuevold 1989, Rundberg 1989, Str0mnes 1991, Doré in press, Jensen & Schmidt in press). At storstedelen af h~vningen er Neogen er bekræftet ved sekvensanalyse, datering af erosionsprodukterne og apatit fissionsspor studier i de hævede områder. Erosionsprodukterne fra denne hævning er afsat som 2-4 km tykke Neogene sekvenser i den centrale del af Nordsoen, Viking Graben og langs kontinentalranden fra More til Svalbard. '- I dette studium vil vi påvise, at den sen tertiære landhævning og erosion fortsætter ind i den 0st- lige del af Skagerrak, Nordjylland og Kattegat. Vi vil desuden forsoge at adskille den regionale Neogene hævning fra inversionen langs Sorgenfrei-Tornquist Zonen. Det fremgår tydeligt af regionale seismiske profiler, at basis af Kvartæret i Skagerrak, Nordjylland og Kattegat er en erosions inkonformitet (fig. 1, 2, 5, 6). Her ses, hvordan palæogene, mesozoiske og palæozoiske lag eroderes ind imod den norske og svenske kyst (fig. 2, 5, 6). Dette ses også tydeligt på kort over præ-kvartæret, som f.eks. det geologiske kort over Danmark og fort: sættelsen af dette kort i Kattegat og Skagerrak (fig. 1). På dette kort ses, hvordan de præ-kvartære lag ligger umiddelbart under Kvartæret i et kystparallelt monster langs den norske og svenske kyst, og hvordan successivt ældre lag tmnkeres ind imod gmndfjeidet. Allerede Forchhammer (1835) påviste dette monster og antydede, at det hang sammen med en hævning af Skandinavien. Siden da har kun få beskæftiget sig med betydningen af inkonformiteten langs basis af Kvartæret, og f0rst for nylig har man fors0gt at kvantificere storrelsen på hævningen (Jensen & Schmidt in press, Michelsen & Nielsen in press, Japsen dette hæfte).
2
3 Dansk Geologisk Forening, Arsskrift for [l SP. YIFT B 5765 O s 4 RERECTORS 5 1:SaW 6: MJutarric Uncartomiii 2: Biu Qwt.mary 7: Biw Jura8ric 3: Barn Teiösiy 8: Baw TiiPrrio 6 4: Bi- Chlk 9: Top h-zrhstein 7 Fig. 2. Tolkede regionale seismiske profiler fra Skagerrak. De- Interpreted regional seismic profiles from the Skagerrak area. res placering er vist på fig. 1. Their locations are shown in fig. 1. Metoder En lang række metoder kan anvendes til at kvantificere st0rrelsen af en hzvning (tabel l), og Statoil har systematisk testet de fleste af disse (Skagen in press). Erfaringer fra Barentshavet (Nyland et al. in press) og Nordsoen (Str0mnes 1991 Jensen & Schmidt in press) viser, at skifer- Fig. 1. Oversigtskort som viser seismiske profiler og boringer anvendt i dette studium. Kortet viser ogsa den præ-kvartære geologi og omridset af det neogene depocenter i Central Truget. De vigtigste forkastninger langs Sorgenfrei-Tornquist Zonen er vist. Map of the seismic profiles and wells used in this study. The map also show the pre-quaternary geology of the study area, and the location of the Neogene depocentre in the central North Sea. The major faults along the Sorgenfrei-Tornquist Zone are shown. 11 DGF firsskrift
4 Tabel 1: Metoder som kan bruges til at estimere hævning og erosion. Methods that can be used to estimate uplift and erosion. 'Subcrop kort (Subcrop maps). *Extrapolation baseret pi seismiske profiler (Extrapolation from seismic profiles). *Skiferkompaktions metoder vha. sonic eller density logs (Shale compaction methods using sonic or density logs). *Vitrinitreflektans trends (Vitnnite reflectance trends). *Lermineral diagenese (Clay mineral diagenesis). 'Sandstens porasitet og diagenese (Sandstone porosity and diagenesis). *Analyse af seismiske hastigheder (Seismic velocity analysis). *Modellering af fissionsspor (Fission track modelling). 'Volumenberegninger og massebalance af erosion og afszetning (Volume calculations and mass ballance of erosion and deposition). 'Organisk geokemi (Organic geochemistry). 'Boreparametre (Drilling parameters). "PVT-modellering af kulbrinte forekomster (PVT-modelling of hydrocarbon accumulations). *Analyser af væskeindeslutninger (Fiuid inclusion analysis). *Faseovergangene opal A - opal CT - kvarts (opal A - opal CT - quanz transformations) O Jensen & Michelsen: Tertiær hzvning SONIC HAST. p sec.1 %o I I l I I I saby - l \ \ Hans - l yerne kompaktions metoden og vitrinitreflektans målinger giver de bedste resultater. Apatit fissionsspor metoden (Green 1989) er til gengzld den eneste metode, som direkte kan sige noget om alderen på hzvningen. Skiferkompaktions metoden (Magara 1976, Sclater & Christie 1980) bygger på den irreversible kompaktion af skifer med Øget dybe. Ved normalt hydrostatisk tryk kan metoden bmges på den mekaniske kompaktion af skifre indtil den dybde (ca m), hvor diagenetiske processer begynder at dominere. Under en hzvning vil skiferen beholde den por~sitet, som den fik ved den maximale sedimentære overdækning. Både sonic og density logs kan bruges til at måle kompaktionen i en boring, men for at finde storrelsen på hævningen må der etableres en referencekurve for sonic hastigheddensitet med dybden. En sådan kurve må etableres i et område, hvor skifre er kompakteret under normalt tryk, og hvor der ikke er sket hævning. I dette studium benyttes Magaras (1976) formel for sonic hastigheder versus porøsitet kombineret med Sclater & Christie's (1980) formler for porositet versus dybde (fig. 3). Til sammenligning er der i figur 3 også vist hastighedstdybde relationerne fra StrØmnes (1991) og Japsen (dette hæfte). Ved at sammenligne dybde og sonic-hastighed i en given boring med referencekurven, kan st~rrelsen af hzvingen beregnes (fig. 3). Man kan enten bruge kompak- Fig. 3. Skiferkompaktion i en række udvalgte boringer, vist som sonic-hastighed versus dybde. Sonic-hastigheden for de nederste to enheder i Fjerntslev Formationen er her sammenlignet med Magaras (1976) og Sclater & Christies (1980) kompaktionskurve for. skifer. Til sammenligning er kompaktionskurverne fra Str0mnes (1991) og Japsen (dette hæfte) også vist. Shale compaction of selected wells from the study area shown as sonic velocity vs. depth. The sonic velocity of the lower two members of the Fjemtslev Formation is compared with the shale compaction trend from Magara (1976) and Sclater & Christie (1980). The shale compaction trends from Str0mnes (1991) and Japsen (this volume) are shown for comparison. tionsværdier fra alle rene skifre i en boring (Nyland et al. in press, StrØmnes 1991, Skagen in press), eller man kan benytte kompaktionsvær-
5 4000, 1,, , 1, , 4000 CENTRAL GRABEN SOUTH OF THE SOUTH OF THE NORTH OF THE INVERSION ZONE FARSUND BASIN INVERSION ZONE INVERSION ZONE Felicia-l, F-l, Inez-l, Gassum-l, Hyllebjerg-l, Skagen-1, Fredrikshavn-l J-l x, mesund +, Bsrglum-l K-l, 11B-l + Rande-l Anholt Haldager-l, Fjerntslev-2, Vedsted-2 Fig. 4. Vitrinitreflektans malinger grupperet efter geografisk placering og st0rrelsen på hævningen. A) Central Truget. B) Omradet syd for Farsund Bassinet. C) Omradet lige syd for inversionen i Sorgenfrei-Torornquist Zonen., D) Området nord for inversionszonen. E) Inversionszonen. Vitrinite reflectance trends grouped according to their geographical position and the magnitude of uplift. A) The Central Graben area. B) The area south of the Farsund Basin. C) Wells located south of the inversion in the Sorgenfrei Tornquist-Zone. D) Wells located north of the inversion zone. E) The inversion zone.
6 Jensen & Michelsen: Tertiær hævning dier fra stratigrafiske horisonter med stor regional udbredelse og homogenitet (Michelsen & Nielsen in press, Japsen dette hæfte). I dette studium er sonic hastigheden af de rene skifre i de to nederste led af Fjerritslev Formationen benyttet (fig. 3). Dette giver et ensartet lithologisk grundlag for sammenligning. Vitrinitreflektans metoden bygger på den irreversible ogning af vitrinits reflektans med voksende sedimentær overdækning (Schmidt 1989). Når et område hæves, vil en vitrinitreflektans erhvervet under den maximale sedimentzre overdækning således ikke forandres. Ved overfladen har vitrinit en reflektans (%&) på 0.2+/ og denne 0ges (logaritmisk) med stigende temperatur. Ved at plotte vitrinitreflektans mod dybden på semilogaritmisk papir får man således et lineært monster. I et område uden hzvning vil en trendlinie tilpasset dette lineære monster skære overfladen (O m) ved en reflektans på 0.2 (fig. 4A). Har et område derimod vzret udsat for hævning, vil trendlinien skære %&=0.2 over den nuværende overflade (fig. 4B-E). Forskellen mellem dette skæringspunkt og den nuvzrende overflade (O m) er et direkte mål for områdets hævning. Begge de ovennævnte metoder angiver forskellen imellem den maximale sedimentære overdzkning af et punkt i en boring og den nuværende dybde til dette punkt. Denne forskel kaldes nettohzvning (Jensen & Schmidt in press), og den udgor normalt et minimumsestimat for erosionen (fig. 5). O L N O * Y > (F) LML Resultater Vore beregninger over storrelsen af hævningen i Skagerrak, Nordjylland og Kattegat fremgår af figur 3 og 4. Her ses, at hævningen lige syd for Sorgenfrei-Tornquist Zonen er n, og lige nord for zonen er den ca m. Nord for inversionen i Farsund Bassinet viser IKU's (Institutt for Kontinentalsokkel Undersokelser, Trondheim) korte boringer (fig. 1 og 7) en hmning på ca m. Dette udg~r den regionale tertiære hævning, som i det undersogte område startede i Oligocæn og for alvor tog fart i Neogen. Det regionale seismiske profil gennem området (fig. 6) viser disse prograderende oligocæne sekvenser, og det neogene depocenter centralt i
7 Dansk Geologisk Forening, Arsskrift for [l (S) 1Ml Fig. 6. Et regionalt seismisk profil fra den Fennoscandiske A regional seismic profile from the Fennoscandian Border Randzone til Central Truget. Langs toppen af profilet er de lag Zone to the Central Graben. Along the top af the profile we som blev fjernet under den neogene erosion fos0gt rekonstm- have reconstmcted the strata remowed by the Neogene eroeret. Profilets placering er vist på fig. 1 og 7. sion. Location of the profile is shown in figs. 1 and 7. Nordsoen. Flere detaljer om dateringen af den regionale hævning gives af Jensen & Schmidt (in press). I den ostlige del af Kattegat og på Sjælland er der kun få punkter til beregning af den regionale neogene hævning. I det nævnte område er isohævnings konturene (fig. 7) baseret på vitrinitreflektans målinger fra Anholt boringen (B.
8 Jensen & Michelsen: Tertiær hævning Schmidt pers. meddel.), Lav0-l boringen (Thomsen 1980) og beregninger over hævningen i Stenlille boringerne (Japsen dette hæfte). En inversion af Sen Kridt -Tidlig Tertiær alder har påvirket hele Sorgenfrei-Tomquist Zonen fra Egersund Bassinet til Polen (Pegrum 1984). Inversionen er svag i Egersund Bassinet (Pegrum 1984), men ager i styrke i Farsund Bassinet (fig. 2 og 7) og er ganske betydelig i Nordjylland og Kattegat (Liboriussen et al. 1987). Det er denne inversion, der bevirker, at boringerne i Sorgenfrei-Tornquist Zonen viser en hævning på m (fig. 3, fig. 4E). Det er vanskeligt at kvantificere inversionen i Sorgenfrei-Tornquist Zonen, fordi erosionen i Neogen har fjernet de ældre tertiære aflejringer og det meste af Kalken. Vi har dog fors0gt at bruge topografien af basis af 0vre Kridt som et mål for inversionen. I Farsund Bassinet og det centrale Skagerrak er interne Statoil kort benyttet; i Nordjylland og det vestlige Kattegat er DGU's kort (Japsen og-~an~tofte 1991) brugt. Vor kvantificering af inversionen fremgår af figur 7. Diskussion En betydelig tertiær hævning på 1-2 km har påvirket det vestlige Skandinavien fra Kattegat og langs den norske kyst til Barentshavet og Svalbard (Jensen & Schmidt in press Stromnes 1991, Doré in press, Rundberg 1989, Stuevold 1989, Nyland et al. in press, Manum & Throndsen 1977). Baseret på dateringer af erosionsprodukterne afsat i Central Truget (CENOS 1991), Viking Graben (Rundberg 1989) og langs shelfranden fra More (62"N) til Svalbard (Eidvin & Riis 1989, 1991), er der nu generel enighed om, at storstedelen af erosionen skete i Neogen og Kvartær. I hele Skandinavien ogedes erosionshastigheden specielt efter dannelsen af en regional inkonformitet af Midt til Sen Miocæn alder (Jensen & Schmidt in press, Eidvin &'Riis 1989, 1991). I det undersogte område startede hævningen dog i Oligocæn, hvor tykke sandede se- kvenser viser progradering mod sydvest i den vestlige del af det Norsk-Danske Bassin (fig. 6). St0rrelsen på disse neogene bevægelser er betydelig. Amplituden målt fra toppen af de norske fjelde til bunden af Neogenet i depocentrene i Central Truget og Viking Graven er ca m (Doré in press, Jensen & Schmidt in press), og disse bevægelser har dannet en stor monoklinal næsten uden forkastningsaktivitet (fig. 2 og 6). Hele det nordatlantiske område er påvirket af lignende tertiære hævninger. Det gælder Ostgr~nland (Larsen 1984), England (Green 1989), Skotland (Lewis 1990) og Nord Irland (Parnell 1991). Den tertiære hævning har derfor både påvirket kontinentalranden langs begge sider af Nordatlanten og de intrakratone bassiner i Nordsoen og Barentshavet. De mulige årsager til denne hævning diskuteres af Doré (in press), Riis & Fjeldskaar (in press), Sales (in press) og Jensen & Schmidt (in press). En landhævning, af den st0rrelsesorden der her er påvist, vil påvirke områdets potentiale for kulbrinteudvinding. I studieområdet vil en jurassisk kildebjergart således være mere moden end forventet ud fra den dybde og den temperatur, hvor den befinder sig i dag (fig. 4). Dette har en positiv indvirkning på kulbrintepotentialet i Farsund Bassinet (Jensen & Schmidt in press), og den dybeste del af det Norsk-Danske Bassin i Nordjylland. Konklusion En Sen Kridt - Tidlig Tertiær Inversion på m har påvirket Sorgenfrei-Tornquist Zonen fra Farsund Bassinet til Skåne (fig. 7). Langs vestranden af det Fennoscandiske Skjold fra Stavanger til Kattegat eksisterede samtidig et sent kridt og palæogent depocenter udenfor de inverterede områder. Rester af dette depocenter er stedvist bevaret (fig. 2, 5, 6). Derefter fulgte den regionale neogene hævning og erosion af hele det vestlige Skandinavien fra Nordjylland til Svalbard. Hængsel-linjen for denne hævning f0lger ostranden af Viking Gra- Fig. 7. Kortet viser storrelsen af den regionale neogene hævning og inversionen i Sorgenfrei-Tornquist Zonen. Det neogene depocenter i Central Tniget er også vist. A map of iso-uplift contours for the regional Neogene uplift and the inversion in the Sorgenfrei-Tornquist Zone. The Neogene depocentre in the central North Sea is also shown.
9 Dansk Geologisk Forening, Arsskrift for [l9921
10 Jensen & Michelsen: Tertiær hævning ven og Central Truget (fig. 6 og 7). Derfra Øger hævningen til m nær den norske og svenske kyst (fig. 7). Det bemærkes, at iso-hævnings konturerne for de neogene bevægelser (fig. 7) lober parallelt med den sydnorske og svenske kyst. I figur 7 er det forsøgt at adskille iso-hævnings konturerne fra den neogene erosion og inversionen i Sorgenfrei-Tornquist Zonen, således at hævningsværdierne fra de enkelte boringer passer med summen af disse værdier. I figur 5 og 6 har vi på de regionale seismiske profiler forsøgt at rekonstruere tykkelsen og stratigrafien af de lag, som forsvandt ved den neogene erosion. Tak Vi takker kolleger ved Statoil Norge og Aarhus Universitet for hjælp og diskussioner i forbindelse med dette arbejde. Vi takker også St$oil for tilladelse til at publicere dele af dette studium. En særlig tak til Holger Lykke-Andersen, Liv Stuevold og Peter Japsen for deres hjælp med oplysninger og kort. Litteratur CENOS 1991: Cenozoic North Sea Study. Preliminary reportof the CENOS project. Aarhus University, November Doré, A. G. in press: The Base Tertiary surface of southem Norway and the northem North Sea. In Jensen, L. N. & Riis, F. (edt.): Post-Cretaceous uplift and sedimentation along the western Fennoscandian Shield.: Norsk Geologisk Tidsskrift. Eidvin, T. & Riis, F. 1989: Nye dateringer av de tre vestligste borehullene i Barentshavet. Resultater og konsekvenser for den Tertiære hevingen. NPD-Contribution No. 27, 44 P. Eidvin, T. & Riis, F. 1991: En biostratigrafisk analyse av Tertiære sedimenter på kontinentalmarginen av Midt-Norge, med hovedvekt på ovre Pliocene vifteavsetninger. NPD- Contribution No. 29, 44 p. Forchhammer, G. 1835: Danmarks geognostiske forhold. Jens Hostnip Schulz, Kobenhavn, 112 p. Gjessing, J. 1967: Norway's Paleic Surface. Norsk Geografisk Tidsskrift 21, Green, P. F. 1989: Thermal and tectonic history of the East Midlands shelf (onshore UK) and surrounding regions assessed bv a~atite fission track analysis. J. Geol Soc. London, 146, 7k773. Haltedal : Geolozy of Norway. NGU No. 208,540 p. Japsen P. 1992: ~andhzviingeme i Sin Kridt og Tertizr i det nordlige Danmark. Dansk geol. Foren., Arsskrift for 19W-91, Japsen, P. & Langtofte, C. 1991: Geologisk kort over Danmark, 1: DGU Kortserie Nr. 29. Jensen, L. N. & Schmidt, B. J. in press: Neogene uplift and erosion in the northeastern North Sea; magnitude and consequences for hydrocarbon exploration in the Farsund Basin. In Spencer et al. (edt.): Proceedings from the 3rd E.A.P.G. Conference, Florence Larsen, H. C. 1984: Geology af the East Greenland Shelf. In Spencer,.A. M. et al. (edt.): Petroleum Geology of the North European Margin. Graham & Trotman, London, Lewis, C. L. E. 1990: The role of apatite fission track analysis in hydrocarbon exploration. Abstract in: Petroleum Geology and Geophysin Research in Academia. Geological Society of London, October 1990,2. Libonussen, J., Ashton, P. & Tygesen, T. 1987: The tectonic evolution af the Fennoscandian Border Zone in Denmark. Tectonophysics 137, Magara, K. 1976: Thickness af removed sedimentary rocks, paleopore pressure, and paleotemperature, southwestern part of Western Canada Basin. AAFG Bull., 60, Manum, S. B. & Throndsen, T. 1977: Rank of coal and dispersed organic matter and its geological bearing in the Spitsbergen Tertiary. Norsk Folarinstitutt Arbok 1977, Michelsen, O. & Nielsen, L. H. in press: Stnictural development af the Fennoscandian Border Zone, offshore Denmark. Marine and Petroleum Geology. Nyland, B., Jensen, L. N., Skagen, J., Skarpnes, 0. and Vorren, T. in press: Tertiary uplift and erosion in the Barents Sea; magnitude timing and consequences. In Larsen, R. M. et al. (edt.): Structural and tectonic Modethg and its Application to Petroleum Geology, Elsevier. Parnell, J. 1991: Hydrocarbon potential of Northern Ireland: Part 1. Bunal histories and source-rock potential. J. Petrol. Geol., 14, Pegmm, R. M. 1984: The extension af the Tornquist Zone in Norwegian North Sea. Norsk Geologisk Tidsskrift, 64, Riis, F. & Fjeldskaar, W. in press: On the magnitude af Late Tertiary and Quatemary erosion and its significance for the uplift af Scandinavia and the Barents Sea. In Larsen, R. M. et al. (edt.): Structural and Tectonic Modelling and its Application to Petroleum Geology. Elsevier. Rundberg, Y. 1989: Tertiary sedimentary history and basin evolution of the Nonvegian North Sea between W42"N; an integrated approach. Dr. Ing. Thesis, NTH Trondheim, 292 PP. Sales, J. K. in press: Uplift and subsidence of northwestern Europe: Causes and influence on hydrocarbon entrapment. In Jensen, L. N. & Riis, E (edt.): Post Cretaceous uplift and sedimentation along the western Fennoscandian Shiels. Norsk Geologisk Tidsskrift. Schmidt, B. J. 1989: Maturity and Source Rock Evaluation of the Mesozoic Seguence in some Danish off-shore Wells outside the Central Trough. PhD Thesis, Aarhus University, 429 p. Sclater, J. G. & Christie, P. A. E 1980: Continental stretching: an explanation of the Post-Mid-Creiaceous subsidence of the central North Sea Basin. J. Geophys Research, 85, No. B7, Skagen, J. in press: Methodology applied an uplift and erosion. In Jensen, L. N. & Riis, F. (edt.): Post-Cretaceous uplift and sedimentation along the western Fennoscandian Shield. Norsk Geologisk Tidsskrift. Str@mnes, E. 1991: Kvantfisering av tertiar opl@ft og erosion i en travers over Egersundbassenget. Diplomoppgave, NTH Trondheim, March 1991,72 pp. Stuevold, L. M. 1989: Den tertiare fennoskandiske, landhevin i lys av vertikalbevegelrer på midtnorsk kontinentalmargin. Cand. Scient. oppgave, Oslo Universitet, 160 pp. Thomsen, E. 1980: Rank of coal and dispersed organic matter in Rhaetian-Jurassic-Lower Cretaceous deposits from the onshore part of the Danish Subbasin: Interpretation and implications for the maturity of potential hydrocarbon source rocks. PhD. Thesis, Aarhus University.
De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige
De geologiske forhold i farvandet mellem Anholt og Sverige Et bidrag baseret på refleksionsseismiske undersogelser r. KELVIN Dansk grol. GEORG Foren.. GYLDENHOLM Årsskriff for 1990-91, side & THOMAS 99-103.
Læs mereADGF Foren.. drsskriftfor , side 129-1%. Ksbenhavn. 18. november 1992.
Strukturel analyse af Kattegat områdets pr=-k~nozoiske aflejringer TOMMY E. MOGENSEN Mogensen, T. E.: Strukturel analyse af Kattegat områdets præ-kænozoiske aflejringer. Dansk geol. ADGF Foren.. drsskriftfor
Læs mereJammerbugtens glacialtektonik
Jammerbugtens glacialtektonik sasp@geus.dk Glacialtektonisk tolkning af seismisk arkitektur i Jammerbugten Stig A. Schack Pedersen De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-,
Læs mereBEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen
BEGRAVEDE DALE I NORDSJÆLLAND. Søndersø, Alnarp og Kildbrønde dalene Af Nick Svendsen Indledning I Nordsjælland ligger der to begravede dale, Søndersø dalen og Alnarp-Esrum dalen. Begge dale har været
Læs mereTRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV
TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV Seniorforsker, Peter Roll Jakobsen Civil Ingeniør, Annette Rosenbom GEUS ATV MØDE TRANSPORT I SPRÆKKET KALK VED SIGERSLEV HELNAN MARSELIS HOTEL 24. oktober, 2002
Læs mereDanien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus
Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring Århus HOLGER LYKKE ANDERSEN OG JOHN TYCHSEN r* Andersen, H. L. og Tychsen, J.: Danien-kalkens overfladetopografi i egnen og farvandet omkring
Læs mereBegravede dale på Sjælland
Begravede dale på Sjælland - Søndersø-, Alnarp- og Kildebrønde-dalene Søndersø en novemberdag i 28. Søndersøen ligger ovenpå den begravede dal,, ligesom en af de andre store søer i Danmark, Furesøen. Søernes
Læs mere1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.
1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering
Læs mereModellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning.
Modellering af vand og stoftransport i mættet zone i landovervågningsoplandet Odderbæk (LOOP2) Delrapport 1 Beskrivelse af modelopsætning Bilag Bilag 1 - Geologiske profiler I dette bilag er vist 26 geologiske
Læs mereThe two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereADGI; for , side , Ksbenhavn. IX. november 1992.
Landhzvningerne i Sen Kridt og Tertizr i det nordlige Danmark PETER JAPSEN Japsen, P.: Landhzvningerne i Sen Kridt og Tertizr i det nordlige Danmark. Dansk geol. Foren.. Årskrift ADG; for 1990-91, side
Læs mereNATIH OLIE FELTET. Forhistorien
NATIH OLIE FELTET Forhistorien Forfatteren til denne artikel har tidligere fortalt (Geologisk Nyt nr. 1,2003) om overflade geologien for Natih antiklinalen i Oman. I den forbindelse blev det nævnt at antiklinalen
Læs mereChallenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis
Challenges for the Future Greater Helsinki - North-European Metropolis Prof. Dr.-Ing. / M.A. soc. pol. HafenCity University Hamburg Personal introduction background: - urban and regional planning - political
Læs mereFAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN.
FAHUD FELTET, ENDNU ET OLIE FELT I OMAN. Efterforsknings aktiviteter støder ofte på overraskelser og den første boring finder ikke altid olie. Her er historien om hvorledes det først olie selskab opgav
Læs mereGeologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark
Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark NIELS SKYTTE CHRISTENSEN Christensen, N.S. 2003-15-11: Geologisk kortlægning med GIS: eksempler fra Miocæn i Danmark. DGF Grundvandsmøde 18.
Læs mereBassinudvikling i tidlig kridt-tid i den danske del af Central Truget
Bassinudvikling i tidlig kridt-tid i den danske del af Central Truget ERIK THOMSEN, CLAUS HEILMANN-CLAUSEN, THORKILD FELDTHUSEN JENSEN, og OLE VALDEMAR VEJB/EK DGF Thomsen, E., Heilmann-Clausen, C, Jensen,
Læs mere&DGF. Trzk af Kattegats geologi, - Palzozoikum og Mesozoikum. -. encountered Palaeozoic and Mesozoic rocks. Indledning.
Trzk af Kattegats geologi, - Palzozoikum og Mesozoikum OLAF MCHELSEN & LARS HENRK NELSEN &DGF, Dansk geol. Foren., Arsskrift for 1990-91, side 135-141. Kabenhavn, 18. november 1992. The Hans-, Szby-l.
Læs mereGeofysiske undersøgelser i Skagerrak - med to eksempler
Geofysiske undersøgelser i Skagerrak - med to eksempler JESPER MØRK SMIDT f T\f~*J7 Smidt, J. M.: Geofysiske undersøgelser i Skagerrak med to eksempler. Dansk geol. Foren., Årsskrift for UKjr 1981, side
Læs mereBakker og søer i Rudeskov
Bakker og søer i Rudeskov Kvartærgeologi i NØ Sjælland Geologiens Dag, September 2014 Stig A. Schack Pedersen Geological Survey of Denmark and Greenland e-mail: sasp@geus.dk Det seneste kort over Danmarks
Læs mereFra Kridthav til Vesterhav. Nordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder
Fra Kridthav til Vesterhav. ordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske hastigheder PETER JAPSE Japsen, P. 2 12 31. Fra Kridthav til Vesterhav. ordsøbassinets udvikling vurderet ud fra seismiske
Læs merePJ 2014. Geologisk datering. En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A. Philip Jakobsen, 2014
Geologisk datering En tekst til brug i undervisning i Geovidenskab A Philip Jakobsen, 2014 Spørgsmål og forslag til forbedringer sendes til: pj@sg.dk 1 Indledning At vide hvornår noget er sket er en fundamental
Læs mereSahmah Skiferens petroleumsystemer af Nick Svendsen
Sahmah Skiferens petroleumsystemer af Nick Svendsen Indledning Prospektering efter olie er nu omstunder blevet en avanceret proces, hvor man blandt andet bruger computeren til simulering af de geologiske
Læs mereADG. Årsskrift for side Kobenhavn. 18. november 1992.
Logsekvensstratigrafisk analyse af Nedre Kridt i Central Tmget LONE KUHNAU Kuhnau, L.: Logsekvensstratigrafisk analyse af Nedre Kridt i Central Truget. Dansk geol. Foreri.. ADG. Årsskrift for 1990-91.
Læs merePandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep
Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence
Læs mereVarmelagring i dybe formationer ved Aalborg
Temadag om geotermi og varmelagring Dansk Fjervarme, møde i Kolding den 20. november 2018 Varmelagring i dybe formationer ved Aalborg En undersøgelse af de geologiske muligheder for varmelagring i undergrunden
Læs mereGeokemi i Siri Canyon nye idéer til olieefterforskning
Geokemi i Siri Canyon nye idéer til olieefterforskning JOHAN SVENDSEN (Altinex Oil), HENRIK FRIIS (Geologisk Institut, ÅU), METTE LISE KJÆR POULSEN og LARS HAMBERG (DONG Energy) Et stort geokemiprojekt
Læs mereGeologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland
Aatsitassanut Ikummatissanullu Pisortaqarfik Bureau of Minerals and Petroleum Geologi og geosites i Nationalparken Øst og Nord Grønland Henrik Stendal hdal@nanoq.gl Copyright: NASA Visible Earth, the SeaWiFS
Læs mereSammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser
Startside Forrige kap. Næste kap. Sammenfatning af de geologiske/geotekniske undersøgelser Copyright Trafikministeriet, 1996 1. INDLEDNING Klienten for de aktuelle geologiske/geotekniske undersøgelser
Læs mereMadirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981.
Mere om Thisted saltstrukturen IVAN MADIRAZZA DGF Madirazza, I.: Mere om Thisted saltstrukturen. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1980, side 83-87, København, 25. januar 1981. In Dansk geol. Foren., Årsskrift
Læs mereBetydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord
Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Dansk Geoteknisk Forening Undersøgelsesmetoder 31. marts 2011 Rikke Poulsen Institut for Byggeri og anlæg Aalborg Universitet 1 Agenda Hvem er
Læs mereSPECIALARTIKLER. Peter Japsen
SPECIALARTIKLER GEOLOGIEN DER BLEV VÆK Peter Japsen Kridtklinter øst for Dieppe på den franske kanalkyst. Aflejringer fra det vældige kridthav, der dækkede hele det nordvestlige Europa fra Baltikum i øst
Læs mereBetydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord
Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Dansk Geoteknisk Forening - Undersøgelsesmetoder 31. marts 2011 Rikke Poulsen Institut for Byggeri og anlæg Aalborg Universitet 1 Agenda Hvem er
Læs mereApplication of High- resolution LiDAR-derived DEM in Landslide Volume Estimation
Application of High- resolution LiDAR-derived DEM in Landslide Volume Estimation Chih Ming Tseng 1, Ching Weei Lin 2, Jin King Liu 1. Chang Jung Christian University 2. National Cheng Kung University TAIWAN
Læs mereBIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT
BIOFACIESUNDERSØGELSER VED KARLBY KLINT ERIK THOMSEN THOMSEN, E.: Biofaciesundersøgelser ved Karlby Klint. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1972, side 95-99. København, 5. januar 1973. ' Resultaterne
Læs mereJordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt
Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet
Læs mere11 April Niels Bohr Institute University of Copenhagen Vejledere: Klaus Mosegaard, Trine D. Jensen. Receiver function modellering
Niels Bohr Institute University of Copenhagen Vejledere: Klaus Mosegaard, Trine D. Jensen email: tjansson@fys.ku.dk www.tjansson.dk 11 April 28 1 / 21 Oversigt 1 2 3 4 5 Om specialet Specialet startede
Læs mereGEOTHERM. Reservoir egenskaber. Diagenese og geokemisk modellering
GEOTHERM Reservoir egenskaber Diagenese og geokemisk modellering De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet I samarbejde med BRGM, LU, GFZ Thisted
Læs mereElektriske modstande for forskellige jordtyper
Elektriske modstande for forskellige jordtyper Hvilken betydning har modstandsvariationerne for de geologiske tolkninger? Peter Sandersen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate
Læs mereCementering af det cenomane fosforitkonglomerat under Amager Grønsandet ved Madsegrav, Bornholm
Cementering af det cenomane fosforitkonglomerat under Amager Grønsandet ved Madsegrav, Bornholm HENRIK FRIIS DGF Friis, H.: Cementering af det cenomane fosforitkonglomerat under Amager Grønsandet ved Madsegrav,
Læs mereVurdering af det geotermiske potentiale i området omkring Rødding-1 boringen vest for Skive by
Side 1/15 Til: Skive Geotermi A/S, ved Direktør Lars Yde Fra: GEUS, L.H. Nielsen, C.M. Nielsen, A. Mathiesen, L. Kristensen & J. Therkelsen Kopi til: Jens Jørgen Møller; Flemming G. Christiansen; Journalen
Læs mereBrugen af seismik og logs i den geologiske modellering
Brugen af seismik og logs i den geologiske modellering Med fokus på: Tolkningsmuligheder af dybereliggende geologiske enheder. Detaljeringsgrad og datatæthed Margrethe Kristensen GEUS Brugen af seismik
Læs mereDumped ammunition - an environmental problem for sediment management?
5th International SedNet Conference, 27th-29th May 2008, Oslo, Norway Dumped ammunition - an environmental problem for sediment management? Jens Laugesen, Det Norske Veritas Harald Bjørnstad, Forsvarsbygg
Læs mereSPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT
SPOR EFTER LOKALE GRUNDVANDSFOREKOMSTER I UNGTERTIÆRET VED FASTERHOLT GUNNAR LARSEN OG ALBERT A. KUYP LARSEN, G. & KUYP, A. A.: Spor efter lokale grundvandsforekomster i ungtertiæret ved Fasterholt. Dansk
Læs mereSkifergasi Danmark. Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen
Skifergasi Danmark Og i Furesø Kommune? Af Nick Svendsen Hvad er skiffer gas? Kulbrintedannelsenbehøver fire komponenter: 1. Moderbjergart 2. Reservoir 3. Forsegling 4. Fælde Moderbjergart? En moderbjergartindeholder
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 24
Side 1 af 24 Til: Uddannelses- og Forskningsministeriet V/ Merete Storr-Hansen og Ole Kastbjerg Nielsen Fra: Peter Gravesen, GEUS Kopi til: - Fortroligt: nej Dato: 20-12-2016 GEUS-NOTAT nr.: 05-VA-16-08
Læs mereGEUS-NOTAT Side 1 af 3
Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring
Læs mereGeologisk baggrund for skifergas i Danmark
Geologisk baggrund for skifergas i Danmark Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Opdateret december 2013
Læs mereDet Arktiske Oceans tektoniske udvikling - en diskussion af udvalgte pladetektoniske modeller i forbindelse med FN s Havretskonventions 76
Side 1/8 Til: 76-forprojektgruppen vedr. området nord for Grønland Fra: Kim Zinck-Jørgensen Kopi til: Kaj Sørensen Fortroligt: ja (frigivet dec.2003) Dato: 20.02.2003 GEUS-NOTAT nr.: 09-EN-02-10 J.nr.
Læs mereBilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).
Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det
Læs mereLANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI?
LANDSKABSANALYSE OG TEKTONIK HVAD SIGER TERRÆNET OM DEN DYBE GEOLOGI? Peter B. E. Sandersen & Flemming Jørgensen Geological Survey of Denmark and Greenland Ministry of Climate and Energy ATV Jord og Grundvand
Læs mereBilag. Resume. Side 1 af 12
Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største
Læs mereMotorway effects on local population and labor market
Motorway effects on local population and labor market Per Homann Jespersen Associate Professor, Roskilde University Jean P. Endres phd student, Roskilde University Trafikdage 23-08-16 Motorways and the
Læs mereCLIWAT pilotområde: Schleswig Sønderjylland FOKUS OMRÅDER
FOKUS OMRÅDER 1 1 Hørløkke lodseplads 2 Vadehavsøen Föhr 3 4 5 3 Vestkyst område Tønder-Süderlügum 2 4 Hedesletteområde Tinglev-Wallsbüll 5 Ø i Lillebælt/Østersøen Als Schleswig Sønderjylland INTERREG
Læs mereSkifergas i Danmark en geologisk analyse
Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel
Læs mereInterim report. 24 October 2008
Interim report 24 October 2008 2 2008 Key figures July-September 2008 Net sales were SEK 3,690 m (3,748) Organic growth was 1% Operating profit (EBIT) declined by 32% to SEK 186 m (272). Negative currency
Læs mereMetro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk. Jens Galsgaard, Geo
Metro Cityringen metoder til undersøgelser i kalk Jens Galsgaard, Geo 1 I Materialet kalksten II Metoder til undersøgelser i kalk III Grænsen mellem kvartær og kalk 2 I Materialet kalksten II Metoder til
Læs mereSlot diffusers. Slot diffusers LD-17, LD-18
LD-17, LD-18 Application LD-17 and LD-18 are designed for supply of cold or warm air in rooms with a height between. m and 4 m. They allow easy setting of air deflectors for different modes of operation
Læs mereTidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters
devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters 0 Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter
Læs mereADGF Foren.. Arsskriftor side Kobenhavn, 18. november 1992.
Massebevzgelser i Vendsyssels og Kattegats kvartae afle j ringer HOLGER LYKKE-ANDERSEN Lykke-Andersen, Holger: Massebevzgelser i Vendsyssels og Kattegats kvartzre aflejringer. Dansk geol. ADGF Foren..
Læs mereHÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred
HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild
Læs mereEvaluating Germplasm for Resistance to Reniform Nematode. D. B. Weaver and K. S. Lawrence Auburn University
Evaluating Germplasm for Resistance to Reniform Nematode D. B. Weaver and K. S. Lawrence Auburn University Major objectives Evaluate all available accessions of G. hirsutum (TX list) for reaction to reniform
Læs mereHvorfor noget særligt?
Hvorfor noget særligt? Så godt som alle geologiske perioder fra 3 Ga til nu er repræsenteret Utrolig varieret geologi inden for et relativt lille geografisk område Mange af geologiens grundlæggende iagttagelser
Læs mereFrom resistivity to clay thickness the SSV concept
From resistivity to clay thickness the SSV concept Anders V. Christiansen, Esben Auken, Flemming Jørgensen and Kurt Sørensen The HydroGeophysics Group, University of Aarhus SSV -GeoStatistical Estimation
Læs mereNogle hovedtrzk af Kattegats kvart~rgeologi - forel~bige resultater af en seismisk undersogelse
Nogle hovedtrzk af Kattegats kvart~rgeologi - forel~bige resultater af en seismisk undersogelse 1988-1991 HOLGER LYKKE-ANDERSEN ADGF b Lykke-Andersen, H.: Nogle hovedtræk af Kattegats kvartærgeologi- forelobige
Læs merePetrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner
Gør tanke til handling VIA University College Petrografiske analyser anvendt til korrelation af den kvartære lagserie på Fyn og herunder de vigtigste grundvandsmagasiner Jette Sørensen og Theis Raaschou
Læs mereADGF side 111-ii.5, Kobenhavn. 18. november 1992.
De marine kvart~re aflejringer i Esrumdalen PETER B. KONRAD1 Konradi, P. B. De marine kvartære aflejringer i Esrumdalen. Dansk geol. Foren., Arsskrift for 1990-91. ADGF side 111-ii.5, Kobenhavn. 18. november
Læs mereDoodleBUGS (Hands-on)
DoodleBUGS (Hands-on) Simple example: Program: bino_ave_sim_doodle.odc A simulation example Generate a sample from F=(r1+r2)/2 where r1~bin(0.5,200) and r2~bin(0.25,100) Note that E(F)=(100+25)/2=62.5
Læs mereUndergrundsloven - operatørskab
Undergrundsloven - operatørskab 12. juni 2012 14/06/2012 1 Programmet Reception Operatørskab iht. undergrundsloven (Bo Sandroos) Ca. 15 min. Praktiske erfaringer ifm. operatørskab i DK (Søren Lundgren
Læs mereGeologisk kortlægning
Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb
Læs mereI Vendsyssel påpeges en række forhold i de Kvartære aflejringer og landskaber som indikation for tektonisk aktivitet i Kvartæret.
Nogle undergrundstektoniske elementer i det danske Kvartær HOLGER LYKKE-ANDERSEN DGF d Resultater af refleksionsseismiske undersøgelser i Kattegat og Østjylland peger på en betydelig kobling mellem landskabsdannelse
Læs mereRemote Sensing til estimering af nedbør og fordampning
Remote Sensing til estimering af nedbør og fordampning Mads Olander Rasmussen Remote Sensing & GIS Expert GRAS A/S How can remote sensing assist assessment of hydrological resources? -with special focus
Læs mereGeofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien?
Geofysikkens anvendelse i gebyrkortlægningen hvad har den betydet for vores viden om geologien? Flemming Jørgensen, GEUS og Peter Sandersen, Grontmij/Carl Bro a/s Geofysikken har haft stor betydning for
Læs mereJordskælvsrisiko i Danmark? forslag til fremtidige studier
Jordskælvsrisiko i Danmark? forslag til fremtidige studier Af Søren Gregersen, De geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Spredt i de nordlige dele af Danmark sker der små jordskælv uden
Læs mereNordkystens Fremtid. Forundersøgelser. Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE
Nordkystens Fremtid Forundersøgelser Geologisk og geoteknisk desk study GRIBSKOV KOMMUNE 23. FEBRUAR 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Generelle geologiske forhold 3 2.1 Delstrækningerne 5 3 Estimeret sedimentvolumen
Læs mere0vre Kridt i den sydlige del af Ålborg Bugt
0vre Kridt i den sydlige del af Ålborg Bugt Bidrag til en geologisk beskrivelse baseret på refleksionsseismiske undersogelser STIG BERENDT JENSEN. Danskgeol. Foren., Arsskrift for 199@91. side105109. Kobenhavn,
Læs mereIntegrated Coastal Zone Management and Europe
Integrated Coastal Zone Management and Europe Dr Rhoda Ballinger Format of talk What is ICZM Europe and the coast non-iczm specific Europe and ICZM ICZM programme development ICZM Recommendation What is
Læs mereSænkningen i kalkundergrunden ved Taastrup
Geofysiske bidrag Sænkningen i kalkundergrunden ved Taastrup The depression in the chalk subsurface near Taastrup af SVEND SAXOV Abstract Based upon information obtained in the Well Record Department of
Læs mereTidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters
devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter samt
Læs mereKort & Matrikelstyrelsen 12. september årgang SØKORTRETTELSER 36 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN
Kort & Matrikelstyrelsen 12. september 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 36 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 237-242 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...
Læs mereTo the reader: Information regarding this document
To the reader: Information regarding this document All text to be shown to respondents in this study is going to be in Danish. The Danish version of the text (the one, respondents are going to see) appears
Læs mereSedimentære bjergarter. Dannelse. Dannelsesbestingelser
Sedimentære bjergarter Dannelse aflejring (klastiske, organiske) udfældelse (biokemiske, kemiske) diagenese (kemiske) Dannelsesbestingelser suprakrustalt, dvs. ved overfladebetingelser 150 C 1 Beskrivelse
Læs mereGeofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll
Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland
Læs mereMadsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 1977, side 29-40. København, 4. januar 1978.
Geotermisk energi i Danmark en geologisk vurdering LARS MADSEN DGF Madsen, L.: Geotermisk energi i Danmark - en geologisk vurdering. Dansk geol. Foren., Årsskrift for 77, side 29-40. København, 4. januar
Læs mereBaggrundsviden om geotermi med vægt på geologiske data et supplement til Geotermi WebGIS portalen
Baggrundsvidenomgeotermimedvægtpågeologiskedata etsupplementtilgeotermiwebgis portalen Forord I denne rapport kan du læse om hvordan de mange typer geologiske data, der indgår i Geotermi WebGIS portalen,
Læs mereÅrhus Havn er hovedsagelig anlagt ved opfyldning af et tidligere havdækket område i kombination med uddybning for havnebassinerne.
Søvindmergel Nik Okkels GEO, Danmark, nio@geo.dk Karsten Juul GEO, Danmark, knj@geo.dk Abstract: Søvindmergel er en meget fed, sprækket tertiær ler med et plasticitetsindeks, der varierer mellem 50 og
Læs mereDendrokronologisk Laboratorium
Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 31, 1998 ELLING KIRKE, HJØRRING AMT Sæby Museum. Indsendt af Bent Bang Larsen. Undersøgt af Aoife Daly. NNU j.nr. A7571 I alt er 15 prøver af Quercus sp., eg,
Læs mereDendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde. af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE
NNU Rapport 5! 2003 1 Dendrokronologisk undersøgelse af skibsvrag ( Roskilde 9 ) fra Roskilde gamle avneområde af Claudia Baittinger ROSKILDE HAVN, ROSKILDE Nationalmuseet, Marinarkæologiske Undersøgelser.
Læs mereBestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale
Bestemmelse af plasticitetsindeks ud fra glødetab på uorganisk materiale Peter Stockmarr Grontmij Carl Bro as, Danmark, peter.stockmarr@grontmij-carlbro.dk Abstract Det er muligt at vise sammenhæng mellem
Læs mereGrundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening
Grundvand aldersbestemmelse med isotoper & CFC ATV møde: Datahåndtering og tolkning af jord- og grundvandsforurening 21-06-2016 Troels Laier De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland
Læs mereVindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse
Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Vindmølleprojekt ved Treå Møllebugt Supplerende analyse vedr. fuglebeskyttelse September 2019 Indhold 1. :
Læs mereKlimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk
Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in
Læs merePilotområdebeskrivelse Aalborg syd
Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel
Læs merePilotområdebeskrivelse Norsminde
Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse
Læs mereGNSS/INS Product Design Cycle. Taking into account MEMS-based IMU sensors
GNSS/INS Product Design Cycle Taking into account MEMS-based IMU sensors L. Vander Kuylen 15 th th December 2005 Content Product Definition Product Development Hardware Firmware Measurement Campaign in
Læs mereRøntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik
Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark
Læs mereKommende arrangementer
DGF Kommende arrangementer Nyhedsbrev nr. 3 December 2002 17. december 2002 kl. 15.00 Geologisk Institut Århus 19. december 2002 kl. 17.00 Mærsk Olie og Gas, København DGF oliegeologisk foredragsrække:
Læs mereMinisteriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Sags nr.: 1303854 Dok. Nr.: 1278646 Dato: 15.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Sags nr.: 1303854 Dok. Nr.: 1278646 Dato: 15. august 2013 Invitation til at afgive tilbud på Strategisk miljøvurdering for
Læs mereAssessing European Capacity for Geological Storage of Carbon Dioxide
EU GeoCapacity Assessing European Capacity for Geological Storage of Carbon Dioxide Har Europa nok CO2 lagringskapacitet, og hvor findes den? Karen Lyng Anthonsen, GEUS Thomas Vangkilde-Pedersen, GEUS
Læs mereHandelsbanken. Lennart Francke, Head of Accounting and Control. UBS Annual Nordic Financial Service Conference August 25, 2005
Handelsbanken Lennart Francke, Head of Accounting and Control UBS Annual Nordic Financial Service Conference August 25, 2005 UBS Annual Nordic Financial Service Conference Handelsbanken, first half-year
Læs mere