kapitler af nordens litteratur i oldtid og middelalder
|
|
- Katrine Andreasen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 kapitler af nordens litteratur i oldtid og middelalder
3 Preben Meulengracht Sørensen kapitler af nordens litteratur i oldtid og middelalder Redigeret af Judith Jesch og Jørgen Højgaard Jørgensen A A R H U S U N I V E R S I T E T S F O R L A G
4 kapitler af nordens litteratur i oldtid og middelalder Preben Meulengracht Sørensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Bogen er redigeret af Judith Jesch og Jørgen Højgaard Jørgensen Omslag: Jørgen Sparre ISBN Bogen udgives med tilskud fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation og Aarhus Universitets Forskningsfond Omslagsillustration: Side af Kringlublaðið (Lbs frg 82, 1v), det eneste bevarede blad af det ældste bevarede håndskrift, fra ca. 1260, af Snorri Sturlusons værk Heimskringla fra ca Foto: Landsbókasafn Íslands, Reykjavík. Den anden side af bladet er gengivet på side 192. Dette blad var taget ud af håndskriftet og lånt ud, da resten gik til ved Københavns brand i 1728.
5 Indhold Forord 9 Navne og citater 12 1 Indledning 13 2 Den mundtlige kultur 16 Digtning før skriften 16 Den skriftkulturelle misvisning 17 Den mundtlige tekst 17 Den mundtlige bevidsthed 20 Den vide horisont 22 Nogle metodiske principper 22 3 Billeder 25 Billede og fortælling 25 Thor og Midgårdsormen 29 Sigurd Fafnersbane 33 4 Runer 37 Fuþarken 37 Runernes oprindelse 38 Et mundtligt samfund med en skrift 40 Runernes funktion 41 Vikingetidens indskrifter 46 Runer som litteratur 49 Middelalderens runer 52 5 Vikingetidens digtning 55 Eddadigte og skjaldedigte 55 Det fællesgermanske bogstavrim 57 Det bevarede og det tabte 59 6 Eddadigtning 62 Eddadigtenes oprindelse 62 Eddadigtenes håndskrifter 62 Alder og oprindelse 65 Gudedigte 69 Kundskabsdigte 70
6 indhold Episke digte 77 Heltedigte 83 Helge-digtene 85 Digte om Sigurds ungdom 86 Drabet på Sigurd 88 Kvinders digte 89 Gudrun og Atle 92 Gudruns sidste hævn 96 7 Skjaldedigtning 100 Skjalden 100 Det farlige ord 103 Den bevarede digtning 104 Digttyper 105 Kunstdigtning 106 Billedsproget, kenning og heiti 107 Den flerdimensionale betydning 109 Skjaldens uddannelse 114 Skjaldedigtningens historie Middelalderen 124 Religionsskiftet 124 Det officielle religionsskifte 125 Religionsskifte som kulturskifte 127 Håndskreven litteratur Latinlitteratur 134 Legenden 135 Ælnoth 135 Krøniker Norrøn litteratur 141 Norrønt, norsk, islandsk 141 De islandske forudsætninger 142 Islændingenes oprindelse, historie og samfund Helhedsperspektivet i den ældste litteratur 150 Íslendingabók 150 Landnámabók 155 Kristen tid og hedensk tid Sagalitteratur 160
7 indhold Ordet saga 160 Inddelingen af sagalitteraturen 161 Intertekstualitet og dekonstruktivisme 165 Sagaernes publikum 167 Hovedtræk i sagalitteraturens historie 169 Noter Kongesagaer 173 Sagaer om samtidige konger 175 De første sagaer om den norske rigshistorie 181 Legendariske sagaer om Olaf den Hellige og Olaf Tryggvason 185 Sturlungernes historieskrivning 186 Heimskringlas tilblivelse 190 Heimskringlas komposition og stil 193 Sagaer om danske konger 199 Orkneyinga saga og Færeyinga saga 204 Kompilationerne 205 Noter Islændingesagaer 208 Definition og terminologi 209 Islændingesagaernes oprindelse 210 Traditionalisme og modernisme 213 Datering og inddeling 217 Islændingesagaernes fortælleform 221 Fortælleren 221 Synsvinkler og vurderinger 224 Fortællingens dele 227 Komposition 232 Islændingesagaernes verden 234 Temaer og etik 240 Enkelte islændingesagaer 246 Egils saga Skalla-Grímssonar 247 Skjaldesagaer 254 Fóstbrœðra saga 258 Noter Sagaer om det fjerne 264 Historie og fiktion 265
8 indhold Fornaldarsagaernes alder 270 Heroiske fornaldarsagaer 273 Bibliografier 284 Litteraturvejledning 285 Bibliografier 285 Opslagsværker 285 Historie og samfund 285 Mytologi og religionshistorie 286 Sprogene 287 Litteraturen 287 Udgaver 290 Let tilgængelige serier på originalsproget 290 Oversættelser 292 Øvrige publikationer der henvises til i denne bog 294 PMS: Publikationsliste 296 Bøger og artikler 296 Anmeldelser 301 Udgivelser 301 The Viking Collection 302 Oversættelser 303
9 forord Preben Meulengracht Sørensen var som højt respekteret forsker inden for oldnordisk sprog og litteratur den ideelle person til at skrive en oversigt over denne litteratur. Han nåede ikke til ende med projektet før han døde i december 2001, men var dog kommet så langt med det, at hans enke, Birte Daugaard Jørgensen, indvilgede i at bogen skulle udgives trods dens ufærdige skikkelse. Selv om den ikke blev den udførlige oversigt Preben havde tænkt sig, så udgives denne bog blandt andet fordi den viser ham i fuld og stimulerende udfoldelse, og den er skrevet i hans engagerede og uefterlignelige stil. Prebens datter Sofie Meulengracht Sørensen arbejdede tæt sammen med sin far på dette og andre projekter i hans seneste år, og hun har gjort et stort forberedende redaktionelt arbejde med denne publikation. Min opgave har været at gennemgå Sofies renskrift og bringe sammenhæng i det ufærdige værk. Jørgen Højgaard Jørgensen har gennemgået hele teksten, der nogle steder havde skitsens karakter, for indlysende fejl og indre uoverensstemmelser, og samtidig kontrolleret og udfyldt citater og oversættelser samt standardiseret ortografien efter principper, Preben tidligere har anvendt, jvf. noten Navne og citater side 12. Han har ligeledes stået for den bibliografiske del. Else Roesdahl har hele vejen igennem opmuntret og støttet projektet. Hun har også samlet bogens billeder og her søgt at finde den slags, som Preben brugte i sine bøger og artikler. I mindet om Preben er alle billeder stillet frit til rådighed for bogen. Prebens manuskript havde meget få litteraturhenvisninger, og vi har ikke villet forøge antallet væsentligt da vi ikke ved hvad Preben havde tænkt sig desangående. I noter til teksten har vi tilføjet henvisninger til forskere som Preben nævner ved navn. Disse er i høj grad de forgængere og kolleger som har haft betydning for hans arbejde, og de af dem som har været hans samtidige, er dem som han diskuterede og samarbejdede med. Det forekommer derfor på sin plads at medtage deres arbejder. Men som helhed er bogen en syntese af Prebens vidtfavnende lærdom og livslange studier i emnet og det er hans røst der klinger igennem. Selv om Preben gerne kastede sig ud i lærde diskussioner og også gerne nyttig-
10 10 forord gjorde andres ideer i sin forskning, så havde han dog altid helt sit eget syn på sit fag, og denne bog er i høj grad udtryk for dette syn. Preben så norsk-islandsk middelalderlitteratur som en litteratur der havde sine rødder i hele Nordens vikingetidskultur, som netop udfoldede sig prægtigst i Islands middelalderlige litteratur, og som var både hjemlig og international. Preben så denne litteratur som uløseligt forbundet med tidens øvrige kulturelle fænomener som han også gerne beskæftigede sig med. Han deltog således regelmæssigt i tværfaglige konferencer, og han arbejdede tæt sammen med antropologer, arkæologer, kunsthistorikere, historikere, religionshistorikere, runologer og hvem der ellers beskæftigede sig med emner der kunne nyttiggøres ved studiet af vikingetiden og Norden i middelalderen og deres efterliv. Denne åbenhed over for andre indfaldsvinkler er kernen i hans forståelse af periodens litteratur for Preben kunne studiet af den norsk-islandske middelalderlitteratur aldrig blive blot studiet af en litterær periode i almindelig litteraturvidenskabelig forstand; det var snarere nøglen til en forståelse af selve periodens væsen. Denne bog kunne være blevet syntesen af Prebens videnskabelige produktion. Han skrev adskillige værker som kan ses som dens forløbere. Med henblik på sine århusstudenter skrev Preben en mindre oversigt med lignende titel som denne bogs (Nordens litteratur i oldtid og middelalder, 1984; 2. rev. udg. med den lidt ændrede titel Nordens litteratur i vikingetid og middelalder, 2001) som behandlede stort set samme emner, dog meget kortere og med lidt anderledes vægtning. Endnu en version af denne udkom som Kort oversigt over Nordens litteratur i oldtid og middelalder (2001). Mens disse korte oversigter hovedsagelig er faktuelle, så har Preben også skrevet en række monografier hvori han udviklede sine synspunkter gennem lødige og skarpsindige ræsonnementer. I Saga og samfund (1977) udfoldedes hans særlige syn på forholdet mellem den oldislandske litteratur (ikke kun sagaerne) og det samfund der frembragte den, og den blev bredt anerkendt som pionerværk for sin sociale, ja næsten antropologiske tilgang til studiet af denne litteratur. Dette tema udfoldede han mere detaljeret, og hovedsagelig i forhold til islændingesagaerne, i sin disputats Fortælling og ære. Studier i islændingesagaerne (1993), efter at han allerede havde udforsket et aspekt af sagaernes sociale kontekst i Norrønt nid (1980).
11 forord 11 Mens især sagaerne var tæt forbundet med det middelalderlige islandske samfund, så omspændte Prebens syn på andre oldnordiske tekster, især poesi og mytologiske skrifter, hele Nordens tidlige kultur. Han fremlagde i populær form sine synteser af dette syn i The Oxford Illustrated History of the Vikings (ed. Peter Sawyer, 1997; hans kapitel er om Religions Old and New ) og i The Cambridge History of Medieval Scandinavia (ed. Knut Helle, 2003; i et kapitel om Viking culture skrevet sammen med Else Roesdahl). Hans interesse for norrøne teksters kildeværdi for viden om Nordens førkristne religion og kultur førte til flere frugtbare samarbejdsprojekter med Gro Steinsland, f.eks. Menneske og makter i vikingenes verden (1994) og Voluspå (1999). Mange af Prebens mere detaljerede artikler om norrøn litteratur, især sagaerne, er samlet i At fortælle historien. Studier i den gamle nordiske litteratur (2001). Nærværende bog skulle samlet præsentere den indsigt Preben havde skaffet sig ved en livslang beskæftigelse med forskellige aspekter af den norrøne litteratur men som den er nu, er den ufuldstændig. Vi ved f.eks. fra Prebens noter at han agtede at skrive afsnit om Hávamál og Volundarkviða til kapitel 6, og at kapitlerne om latinlitteratur (9) og sagalitteratur (12) er ufærdige. Andre kapitler (som f.eks. 5 og 11) ser tynde ud, selv om vi dog ikke nøjagtig ved hvad Preben havde tænkt sig at føje til. Vi ved dog at Preben havde tænkt sig at fortsætte sin historie ud over den islandske højmiddelalderlige sagalitteratur og skrive mere om Senmiddelalderen (Fiktionens og fantasiens og følelsernes tid), og vel også her inkludere hovedtrækkene af denne periodes danske og svenske litteratur. Desværre har vi altså ikke den komplette nordiske middelalderlitteraturhistorie som Preben havde tænkt sig at skrive. Alligevel håber vi at læserne vil høste gavn af den her samlede indsigt og glæde sig over denne, nok ufærdige, men alligevel meget tiltalende bog. Judith Jesch Nottingham, Januar 2005 (Oversættelse JHJ)
12 Navne og citater I en bog som denne er det nødvendigt med en forklaring på, hvordan tekster citeres, og i hvilken form navne og værktitler gives. Følgende principper har jeg hentet fra Preben Meulengracht Sørensens disputats, Fortælling og ære. Studier i islændingesagaerne (1993), side 12, og dem har jeg efter bedste evne forsøgt at gennemføre i nærværende bog. Principperne er i min tilpassede gengivelse følgende: De norrøne navneformer skrives i nominativ, og genitivformen har et (dansk) s føjet til. Det er uskønt, men forhåbentlig konsekvent. Enkelte fortidige navne, der har indfødsret også i dansk, er skrevet i dansk form. Moderne islandske navne er gengivet med både døbenavn og patronym. Som hovedregel citeres prosatekster i dansk oversættelse i brødteksten. I de tilfælde, hvor et ord eller en sprogform er særlig væsentlig og derfor må citeres på originalsproget, følger oversættelsen umiddelbart efter. Oversættelserne er, hvor ikke andet er angivet, Prebens egne. Dog har undertegnede i enkelte tilfælde justeret lidt på oversættelser der så ufærdige ud. De poetiske tekster citeres på norrønt, parallelt med oversættelser. De benyttede udgaver af eddadigtene er Eddadigte, bd. 1 3, udg. af Jón Helgason, så langt disse bind rækker, og derefter Edda. Die Lieder des Codex Regius nebst verwandten Denkmälern, udg. af Gustav Neckel og Hans Kuhn. Den norsk-islandske skjaldedigtning, bd. 1 4, udg. af Finnur Jónsson benyttes ved skjaldedigtningen. Som hovedregel citeres de norrøne tekster i normaliseret form, også hvor den citerede udgave har andre former. Jørgen Højgaard Jørgensen
13 1 indledning At skrive litteraturhistorie er at gentage. Det er ikke alene litteraturen selv, der gentages, men også alt det, der er skrevet om den, enkeltstudier, monografier og andre litteraturhistorier; men at skrive litteraturhistorie er også at overskrive og overskride. Den må skrives på ny, fordi den som andre historier ikke kun er et forhold mellem emnet og skriften, men et forhold mellem emnet, skriften og os, der lever nu og skriver og læser. Litteraturhistorien flytter sig, fordi verden gør det. Lyset skifter, og vi må skrive det gamle ind i det nye. Gentagelsen gælder i særlig grad en litteraturhistorie, der handler om den ældste litteratur, for her kan ingen ny tekst føjes til de gamle. Der kan være grund til at lægge mere vægt på det ene værk og mindre på det andet, at opprioritere en genre og accentuere en synsvinkel, men de vedtagne vurderinger er det ikke klogt at rokke væsentligt ved i en litteraturhistorie, der skal give oversigt og vise sammenhænge. Bag ethvert nyt studium af den ældste nordiske litteratur ligger en lang lærdomstradition, den ældste inden for humanistisk forskning i Norden, og den tradition er tæt sammenvævet med de nordiske landes kulturhistorie. Den oldnordiske litteraturs betydning for nordboernes selvopfattelse i nyere tid så forskellig den end er fra nation til nation er betydelig, ja, afgørende, og det må en ny litteraturhistorie tage hensyn til. Den tager vare på en litteratur, men fortsætter også et kulturelt spor. Så meget til traditionen. Den må naturligt nok spille en større rolle i en litteraturhistorie end i andre litterære studier, men hvis ikke gentagelsen også er en overskridelse af det traditionelle, så er der ingen grund til at skrive en ny litteraturhistorie. I dette tilfælde giver overskridelsen sig selv. Forskningen i den oldnordiske litteraturs forskellige dele har været omfattende i de seneste årtier, og uenigheden om fundamentale forhold som datering, udenlandske forudsætninger, nationalt eller lokalt tilhørsforhold og relationen mellem litteraturen og den historiske eller religiøse virkelighed er betydelig. Der er ingen stærk tradition for at skrive litteraturhistorie inden for rammen nordisk. Litteraturhistorien er en nationalt defineret institution, og der mangler ikke bøger om Danmarks, Islands, Norges og Sveriges litteraturer i middelalderen. Der er også en gammel og velbegrundet tradition for at skrive om den norsk-islandske norrøne middelalderlitteratur
14 14 1 indledning under ét, og disse litteraturhistorier er af gode grunde blevet betragtet næsten som nordiske. Sådan var det i den første nordiske litteraturhistorie af noget format, N.M. Petersens Bidrag til den oldnordiske litteraturs historie, der udkom i Den vil, som titlen siger, omfatte hele Norden, men i selve værket er oldnordisk en romantisk projektion af det islandske og norske. Petersen mente ikke, at latinlitteraturen hørte med, og derfor blev der ingen plads til den danske og svenske litteratur. Han fastslår,»at den oldnordiske litteraturs historie især må omfatte de på Island opståede skrifter, men tillige bestandig maa have forholdet til Norge og dettes kulturudvikling for öje, medens den derimod kun middelbar, historisk, staar i forbindelse med Sverig og Danmark.«1 Denne prioritering er blevet modificeret i eftertiden, men når det gælder den første del af den, Island først og dernæst Norge, står den fast. I andre litteraturhistorier med et fællesnordisk sigte er det nationale princip opretholdt på den måde, at hvert land får sine egne kapitler, mens der ikke gøres meget ud af det fælles perspektiv. Vil man finde dette perspektiv i nyere fremstillinger, må man gå til udlandet, hvor afstanden har gjort syntesen mulig. Skal en ny historie om Nordens litteratur i oldtid, vikingetid og middelalder begrundes, er det første svar, at vi mangler den. Det gælder i hvert fald for så vidt, at den ikke findes; men mangler vi den også på den måde, at vi har brug for den? Svaret afhænger af holdning og målsætning. Der ligger en kulturideologisk position bag et sådant nyt litteraturhistorisk projekt. Den vil på tværs af anakronistiske nationale skel fremhæve en enhed i den ældste nordiske kultur. Desuden er der en praktisk begrundelse. I Danmark og Norge og overalt i andre dele af verden, hvor faget dyrkes, betragtes nordiske studier som ét samlet fagområde, og når det forholder sig sådan, er der også brug for en nordisk litteraturhistorie. Når vi i nutiden kan betragte vikingetidens og middelalderens nordiske litteratur som en helhed, så har det to grunde. Den ene er, at sprogene i de forskellige dele af Norden var så ens, at vi kan nøjes med at tale om dialektale forskelle. Man forstod hinanden, fra Reykjavík til Ribe, fra Bergen til Uppsala, fra Lofoten til Lund. På forskellige måder og tidspunkter medførte det sproglige fællesskab også et kulturelt og litterært. Alligevel bør dette argument ikke overdrives. For det første er det kun modersmålene, der afgrænser Norden som en enhed, mens latinlitteraturen satte videre rammer, og dermed bliver det igen i hovedsagen Island og Norge, der definerer det nordiske, når vi vælger sproget som kriterium. For det andet er sprogligt fællesskab ikke ensbetydende med litterært fællesskab. I nutiden forstår de tre skandinaviske folk stadig hinandens sprog, men
15 1 indledning 15 der er ikke noget fællesskandinavisk litterært marked. I middelalderen har man næppe læst islandske sagaer i Sverige eller Danmark. Når imidlertid islændingene i det 12. og 13. århundrede kunne bruge udtrykket dansk tunge også om deres eget modersmål, så viser det, at de, og med dem vel også de andre nordiske folk, har betragtet Nordens sprog som ét. Den anden grund er receptionshistorisk. Da den norrøne litteratur blev kendt i lærde kredse i Skandinavien i det 17. århundrede, blev den opfattet som en fællesnordisk arv, og med romantikken blev den optaget i de nordiske landes nationalkulturer. På dansk skabtes ordet oldnordisk, på svensk fornnordisk som udtryk for den fælles nordiske kultur, man så repræsenteret i de islandske håndskrifters fortællinger og digte. De moderne skandinaviske stater brugte hver for sig den norrøne litteratur i den nationale identitetsopbygning. Det nordiske blev fundamentet under denne identitet, og det sande nordiske fandt man i sagaerne, eddadigtene og myterne. Til de grunde, der nu er givet for at behandle den nordiske litteratur i vikingetid og middelalder under ét, kan føjes endnu en. Denne ældste litteratur har særlige vilkår og kendetegn til fælles, og den er forbundet med særlige metoder og teoretiske problemstillinger. Nogle af dem er fundamentale for studiet af litteratur i det hele taget, men kan med specielt udbytte studeres i middelalderlitteraturen, fordi den blev skabt, brugt og overleveret under vilkår, der er væsensforskellige fra den bogtrykte litteraturs. Det gælder den litterære kommunikations former, spørgsmålet om litteraturens reference til virkeligheden og forholdet mellem litteratur og samfund. I middelalderlitteraturen ser vi selve skriftliggørelsen af kulturen i Norden, og derfor ligger her udgangspunktet for forståelsen af det moderne. I denne bog retter dispositionen sig efter de litterære perioder, og overgangen mellem dem bestemmes af kulturhistoriske og mediehistoriske begivenheder, der fulgtes med vigtige samfundshistoriske forandringer. Det nationale spiller en mindre rolle som ledetråd, men det skal her endnu engang fastslås, at den litteratur, der her kaldes nordisk, først og fremmest blev skrevet og nedskrevet af islændingene. Noter 1 N. M. Petersen, Bidrag til den oldnordiske litteraturs historie (Kjöbenhavn, 1866), 11.
16 2 den mundtlige kultur Digtning før skriften Det ligger i begrebet litteratur, at vi har at gøre med skriftlige tekster. Når en nordisk litteraturhistorie ikke desto mindre må begynde i vikingetidens overvejende mundtlige kultur, nogle århundreder før digte og fortællinger blev bragt i skrift, så beror det på, at vi direkte og indirekte har så meget kendskab til Nordens litteratur før indførelsen af den latinske skrift, at vi kan danne os et indtryk af i hvert fald dele af den. Nogle få autentiske glimt af digtning finder vi i runeindskrifterne, og indirekte giver tidens stenbilleder os adgang til fortællingernes verden. Mindre autentisk, men i langt større omfang træder vikingetidens digtning frem for os gennem middelalderens reception, dvs. dens nedskrivninger, omskrivninger og måske gendigtninger af eddadigte og skjaldestrofer. Paradoksalt nok var vikingetidens kultur en mundtlig kultur, der rådede over et skriftsprog. Siden vor tidsregnings begyndelse havde nordboerne deres egen skrift, runerne, men de brugte den kun til så specielle formål, at vi ikke kan tale om en skriftkultur i denne periode. Der er ikke noget, der tyder på, at runerne blev brugt til nedskrivning af længere tekster, og den anvendte teknik egnede sig ikke til det. Den dominerende kommunikationsform var den mundtlige. Fortællinger og digte var mundtlige; men det er vigtigt at bemærke, at i hvert fald nogle mennesker i denne orale kultur vidste, hvad skrift var, og forstod at bruge den. Vi kan også med en vis sandsynlighed gå ud fra den tanke, at nogle af de skriftkyndige har kunnet læse andet end de nordiske sprog i runeskrift, tekster i latinsk skrift og måske sprog som gotisk og oldengelsk. Eftersom skandinaverne ikke brugte deres eget runeskriftsprog til at skrive egentlige tekster, for eksempel digte eller historiske beretninger, kan vi ikke efterspore en sådan læsekyndighed. Tanken forbliver hypotetisk, men den kan bidrage til at forklare ligheder mellem skandinavisk kultur og digtning på den ene side og klassisk og europæisk digtning på den anden. Selv om den mundtlige kultur blev fortsat i Skandinavien flere århundreder, efter at nabolandene var begyndt at anvende skrift til tekster, må vi regne med den mulighed, at skandinaverne allerede fra de første århundreder efter Kristus har kendt til brugen af skriftsproget til litteratur, og måske har de modtaget indtryk af denne litteratur og af dens funktioner, betingelser og former. Længe var
Faculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies In Nordic Languages I The 2007 Curriculum. Justeret 2008, 2011 og 2013
Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordiske sprog I (Middelaldersprog) 2007-ordningen Under uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mereDet fleksible fællesskab
Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond
Læs mereSagaernes ø - Islands kulturelle fortid Foredrag af Ármann Jakobsson på Nesjavellir 29. juli 2006
Sagaernes ø - Islands kulturelle fortid Foredrag af Ármann Jakobsson på Nesjavellir 29. juli 2006 Sagaerne og Islands kulturelle fortid er ikke noget let tema. Det er en kendsgerning, at sagaerne og faktisk
Læs mereSTUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG
STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv
Læs mereUddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
Læs mereFaculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Languages II The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2013
Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordiske sprog II (Færøsk og islandsk) 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities
Læs mereFaglige kommentarer. Triggere - I gang med emnet. 10 Nabovenner eller arvefjender?
10 Nabovenner eller arvefjender? Faglige kommentarer Da krigene blev glemt I slutningen af 1700-tallet udviklede opfattelsen af nationen og det nationale sig. Filosoffer som Herder skrev, at folk, som
Læs mereNordisk. Systematisk oversigt. Faglitteratur: 01 Bibliografier og biografier. 03 Encyklopædier og leksika. 04 Offentlige publikationer
Systematisk oversigt Nordisk Faglitteratur: 01 Bibliografier og biografier 03 Encyklopædier og leksika 04 Offentlige publikationer 10 Filosofi i alm. 10.8 Filosofiske skoler og retninger 11 Logik 13 Psykologi
Læs mereNedslag i børnelitteraturforskningen 3
Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen
Læs mereSPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS
PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag
Læs mereLis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur
Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur
Læs mereRektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,
Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,
Læs mereFaculty of Humanities Curriculum for the Elective Studies in Nordic Literature and Culture The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2017
Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for tilvalgsstudiet på BA-niveau i Nordisk litteratur og kultur 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Faculty of Humanities Curriculum
Læs mereRetningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke
Retningslinjer for manuskripter til Dansk Tidsskrift for Teologi og Kirke Version 2.1 (april 2016) Redaktionen vil være taknemmelig for, om tidsskriftets artikelforfattere gør sig bekendt med og følger
Læs mereÅRSPLAN FOR 5. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke
Læs mereen fysikers tanker om natur og erkendelse
Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh
Læs mereIndledning 10 I NDLEDNING
Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:
Læs mereMARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN
MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther
Læs merePsyken. mellem synapser og samfund
Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre
Læs mereSeks vandringer i fiktionens skov
Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the
Læs mereLæs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden
Læs!lesLäs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Anette Øster Læs!les Läs Læsevaner og børnebogskampagner i Norden Roskilde Universitetsforlag Anette Øster Læs!les Läs. Læsevaner og børnebogskampagner
Læs mereStod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta
Jürgen Spiess Stod Jesus op af graven? En historiker ser på fakta CREDO Forord Da jeg gik i gymnasiet, skulle vi vælge mellem den matematiske og den sproglige linje. Jeg valgte den sproglige. Det var der
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereGudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten
I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor
Læs mereJørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mereDanske bidrag til økonomiens revolutioner
Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.
Læs mereMarkedsføringsplanlægning og -ledelse
Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereAt bruge historie. i en sen-/postmoderne tid
At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne
Læs mereLærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.
1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret
Læs mereIntroduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff
Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereStudieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999
AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse
Læs mereDanmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering.
Danmarkshistorisk oversigtsforløb med særligt fokus på forandringer og periodisering. Forløbets faglige mål: Dette forløb dækker dels over den obligatoriske danmarkshistoriske oversigtslæsning og dels
Læs merePublikationskategorier og definitioner
Publikationskategorier og definitioner Forskning En forskningspublikation formidler ny viden og er kendetegnet ved først og fremmest at være henvendt til fagfæller. Formidling En formidlingspublikation
Læs mereItalien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse
Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk
Læs mereJørgen Da lberg -L a r sen. MæglINg, Ret. Perspektiver på mægling
Jørgen Da lberg -L a r sen MæglINg, Ret og samfund Perspektiver på mægling JuRISt- og økonomforbundets forlag Jørgen Dalberg-Larsen Mægling, ret og samfund Perspektiver på mægling Jurist- og Økonomforbundets
Læs mereGrundtvig-Fondets første ti år
Grundtvig-Fondets første ti år Af K.E. Bugge I september 1992 foretog fondet sin 10.de uddeling. I den anledning har fondsstyrelsen ønsket, at en rapport vedrørende perioden 1983-92 blev offentligt fremlagt.
Læs mereStudieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie. (Åben Uddannelse)
Studieordning for særligt tilrettelagt tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie (Åben Uddannelse) Indholdsfortegnelse Faglig del I. Bestemmelser for det særligt tilrettelagte tilvalg i Arkæologiens kulturhistorie
Læs mereSkriftlig dansk efter reformen januar 2007
Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereStudieplan (HFE-hold)
Studieplan (HFE-hold) Hold og skoleår: rdaa1711-2017 januar - december 2016 Underviser: Gitte Lilja (RGL) Periode Forløb Fag Progesssion Skriftligt (Uger) Faglige mål, fagligt indhold, fokuspunkter Arbejdsformer
Læs mereCARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL
CARSTEN ELBRO L ÆSEVANSKELIGHEDER GYLDENDAL I Seminarieserien foreligger Elisabeth Arnbak: Faglig læsning fra læseproces til læreproces Louise Bjar og Caroline Liberg (red.): Børn udvikler deres sprog
Læs mereSamlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden)
Samlet fagplan for Historie-, Samfund- og kristendomsfaget (Danmark i verden) Formål med Danmark i verden: Formålet for Danmark i verden er at give eleverne en forståelse for, hvordan kristendom, historie-
Læs merePå jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning
På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereKatastrofer i historisk lys
Historie Tema: Katastrofer Side 1 af 6 Katastrofer i historisk lys Tekstsamlingen til historie indeholder to typer af tekster: Alment historisk baggrundmateriale og Konkrete historiske katastrofer: o Middelaldersamfundet
Læs mereStudieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
Studieordning for SUPPLERINGSFAG I NORDISK MYTOLOGI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET September 2006 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Suppleringsfaget indenfor Nordisk mytologi
Læs mereUniversity of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger
University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in
Læs mereLÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG
Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne
Læs mereRetur til indholdsfortegnelse
Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige
Læs mereKim Møller Hansen UFO-styrt
Kim Møller Hansen UFO-styrt Fakta & Myter Kim Møller Hansen UFO-styrt SUFOI side 1 UFO-styrt 1. udgave, 2013 Af Kim Møller Hansen 2013 Kim Møller Hansen Udgivet af Skandinavisk UFO Information (SUFOI)
Læs mereTema: Skolens og undervisnings Historie
Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer
Læs mereAssessment deadline. Sign up for re-exam. Bunden mundtlig prøve. Eksaminationstid: 30 minutterforberedelsestid:
BA 2. semester 2 Bunden mundtlig 26.06 (tilvalg), 27.06 (tilvalg + BA). 28.06 (BA) & 29.06 (BA). Exam form 29.06. 04.07. Bunden mundtlig..... 31.05.- 01.06 & 02.06. 07.06. Kildeindtroducerende emne: Den
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereRedigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding
Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren
Læs mereVelkommen til Nordisk Ministerråds og BIN-Nordens 3. konference i projektet Børn og kultur i det 21. århundrede hvad ved vi?
Børn & kultur det æstetiskes betydning? 25.10.07 Velkomst Velkommen til Hotel ÖRK, Island velkommen til sagaernes ø! En mere dramatisk ramme omkring det æstetiskes betydning i liv, i kunst og i medier
Læs mereNår vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.
DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),
Læs mereHvor tilfreds var du med dit ophold? Jeg bestod mine fag dernede, så det er jeg tilfreds med. Sværhedsgraden svingede meget Fra fag til fag.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Universidad de Oviedo Land: Spanien Periode: Fra: Januar
Læs mereLæseplan for historie. 4. 9. klassetrin
Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige
Læs mereDe tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er:
De tre forskningsprojekter, som bliver præsenteret fra Island, er: 1. Lensforvaltningen i Island 1550 til 1682 og lensarkivet. numer to. Præsters og provsters arkiver i Nationalarkivet, et projekt som
Læs mereBækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.
Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereDansk/historie-opgaven
Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1
Faglige delmål og slutmål i faget Dansk. Trin 1 Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne i 1. klasse har tilegnet sig kundskaber og Det talte sprog Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes sproglige
Læs mereEn fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll
En fagperson fa r ordet: Interview med Hans Basbøll Kort faglig baggrund: Hans Basbøll er uddannet cand.mag. fra Københavns Universitet i dansk og fonetik 1969. Herudover har han læst fransk og lingvistik
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereDer er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-
Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.
Læs mereFagplan for dansk Delmål 2 (efter 3. klassetrin) Det talte sprog:
Fagplan for dansk Skolens formål med faget dansk følger beskrivelsen af formål i folkeskolens Fælles Mål: Stk. 1. Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som en
Læs mereESSAY GENEREL BESKRIVELSE - MODEL
ESSAY GENEREL BESKRIVELSE MODEL PROCES - MODEL ESSAY KOMMUNIKATIONSMODEL PENTAGON OM TÆNKE- OG SKRIVEPROCESSEN GENERELT OVERVEJELSER - REFLEKSION MODEL TJEKLISTE EKSEMPLER GENEREL BESKRIVELSE - MODEL Essay-genrens
Læs mereJØRGEN DALBERG-LARSEN. Retssociologiske og retsteoretiske artikler. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
JØRGEN DALBERG-LARSEN Retssociologiske og retsteoretiske artikler Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen Perspektiver på ret og retsvidenskab Retssociologiske og retsteoretiske artikler
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs mereDansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.
Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,
Læs mereIndhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87
Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155
Læs mere134 TijdSchrift voor Skandinavistiek
Recensies 133 H.C. Andersen. Rejseskitser 1826-1872. Billedbog uden Billeder. Et Besøg i Portugal 1866. København: DSL & Borgens Forlag, 2003. 235 s. & 98 s. [Danske Klassikere] Efterskrift og noter ved
Læs mereMænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers
Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereLitterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereI den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.
Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereMENNESKETS SYN PÅ MENNESKET
MENNESKETS SYN PÅ MENNESKET HVOR KOMMER MENNESKET FRA? Hvad mennesket er, kan formuleres på uendelig mange måder. Men noget af det mest menneskelige er menneskets fortælling om sig selv. Der er jo ingen
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs merethomas teilmann damm kærlighedens væsen richard Wagners hovedværker
thomas teilmann damm kærlighedens væsen richard Wagners hovedværker Kærlighedens væsen Thomas Teilmann Damm Kærlighedens væsen Richard Wagners hovedværker Introduktion og fortolkning Aarhus Universitetsforlag
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereMagt iflg. Bourdieu og Foucault
Ved ANDERS FOGH JENSEN Magt iflg. Bourdieu og Foucault Kære Anders Først og fremmest vil jeg gerne rose siden, som jeg finder stor anvendelsesværdi. Jeg har derfor også draget nytte af den i henhold til
Læs mereRegister and/or unregister for re-exam. Assessment deadline. prøveeksaminationstid: 20 minutterforberedelsestid: 20 minutter
Exam form BA. semester ekstern Verdenshistorie/Danmarkshistorie Bunden mundtlig prøveeksaminationstid: 0 Forberedelsestid: 0 5.06 (tilvalg), 6.06 (tilvalg + BA). 7.06 (BA) og 8.06 (BA). 8.06. 9.-01.07.
Læs mereKlima, kold krig og iskerner
Klima, kold krig og iskerner Klima, kold krig og iskerner a f M a i k e n L o l c k A a r h u s U n i v e r s i t e t s f o r l a g Klima, kold krig og iskerner Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag
Læs mereSproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder)
Sproglig-stilistisk analyse (en omtale af forskellige kilder) Som en del af en tekstanalyse indgår ofte en særlig analyse af det sproglige. I mange bøger om litterær analyse understreges det, at man ikke
Læs mere8 bud på billedforløb
8 bud på billedforløb Center for Undervisningsmidler Slagelse, ved pædagogisk konsulent Mette Rold 1 Collage-billeder Ud fra et tema skal et billede klippes eller stykkes sammen. Der skal lånes fra andres
Læs mereDåben og dåbsritualets historie af Christian Thodberg
Tidsskriftet Fønix, Årgang 2018, s. 237 240 Dåben og dåbsritualets historie af Christian Thodberg Martin Bendixen Rønkilde, sognepræst Sankt Nicolai Kirke, Kolding Dette værk er licenseret under en Creative
Læs mereRegister and/or unregister for re-exam. Assessment deadline. prøveeksaminationstid: 20 minutterforberedelsestid: 20 minutter
Exam form BA. semester ekstern Verdenshistorie/Danmarkshistorie Bunden mundtlig prøveeksaminationstid: 0 Forberedelsestid: 0 5.06 (tilvalg), 6.06 (tilvalg + BA). 7.06 (BA) og 8.06 (BA). 8.06. 9.-01.07.
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereSkriftlig genre i dansk: Kronikken
Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for
Læs mereMålstyret undervisning Dansk udskoling
ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas
Læs mere