Dias 2. #å $ $ # % ' ""!
|
|
- Einar Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Dias 1 ø! Tak fordi jeg måtte komme og præsentere mit projekt om Dansk Universitetspolitik her ved Forum for Universitetshistorie. Det har jeg glædet mig til. Som sagt kommer jeg fra Rigsarkivet i København. Ved det danske arkivvæsen er vi ansat 25 forskere, som arbejder med forskellige historiefaglige emner, baseret i arkivernes samlinger. Vores emnevalg spænder meget vidt og kun jeg arbejder med universitetshistorie. Jeg har arbejdet med projektet om dansk universitetspolitik det sidste års tid, men der er stadig tale om work-in-progress. Jeg har en første version af mit manuskript klar, men der skal stadig arbejdes en del på det, før det er helt færdigt. Derfor glæder jeg mig meget til jeres kritiske spørgsmål og kommentarer.
2 Dias 2 å $ $ $%& % ' %( Jeg vil bygge min præsentation op om en gennemgang af de danske forhold i femti-tallet og seksti-tallet. Selv om femti-tallet var et forholdsvis roligt årti, blev der alligevel stillet krav til universiteterne, både udefra og indefra. I seksti-tallet var det i Danmark som i andre vestlige lande sådan, at universiteternes studentertal var kraftigt stigende. I Danmark blev det diskuteret, hvordan styrelsen af universiteterne skulle udformes, både den statslige styrelse og planlægning og universiteternes interne styrelse. Jeg vil lave nogle få udblik til Sverige, hvor udviklingen forløb noget anderledes end i Danmark. Til slut vil jeg præsentere de tre dagsordener, som var mest fremherskende i debatten i de to årtier, nemlig teknokraternes krav om effektivitet, universiteternes krav om selvstyre og studenternes krav om demokrati på universiteterne.
3 Dias 3 ( Aalborg 1974 Aarhus 1927 København 1479 Roskilde 1972 Odense 1966 De danske universiteter København oprettet i fjortenhundrede-syvti-ni. I nittenhundrede-femti havde Københavns Universitet næsten studerende. Århus provinsuniversitetet, oprettet i I nittenhundrede-femti havde Aarhus Universitet næsten studerende. Udover universiteterne var der også de højere læreanstalter, som Danmarks Tekniske Højskole, Landbohøjskolen, Farmaceutisk Højskole, Handelshøjskolen med flere, alle i København. I nittenhundrede-syvti var Københavns Universitet vokset, og havde studerende, mens Aarhus Universitet havde studerende. Odense Universitet blev oprettet i nittenhundrede-seksti-seks, og havde i nittenhundrede-syvti næsten studerende. I syvti-tallet blev de to nye universitetscentre oprettet. Roskilde i syvti-to og Ålborg i syvti-fire De startede begge med ganske beskedne studentertal, under Jeg havde den fornøjelse at skrive Roskilde Universitetscenters historie ved 25-års jubilæet i nitisyv. Nu kan man sige, at jeg har fået lejlighed til at skrive forhistorien hvilke begivenheder og ideer ledte frem til oprettelsen af reformuniversitetet? Var det som mange hævdede dengang et resultat af studenteroprøret eller skyldtes det bredere behov for nye universiteter, nye undervisningsformer og ny studiestruktur? Det blev udgangspunktet for min undersøgelse af dansk universitetspolitik i de forudgående årtier. Under mit arbejde med historien om Roskilde Universitetscenter stødte jeg på en version af dansk universitetshistorie, som mener, at det hele startede i seksti-otte og jeg kan ikke sige mig fri for at ville modsige denne påstand!
4 Derfor kan jeg også rigtig godt lide at fortælle om den demonstration, som fandt sted foran Københavns Universitet en fredag eftermiddag i Her var forsamlet op mod studenter, universitetslærere og rektorer. De gik sammen til Christiansborg, til Folketinget, for at pege på det akutte behov for flere penge til universiteterne: til forskning og til økonomisk støtte til de studerende deltagere i demonstration, der er også i dag mange. Men i 1951 var det enormt mange på det tidspunkt var der kun ca studerende ved Københavns Universitet. Med til historien hører også, at kravene blev imødekommet. Der blev året efter oprettet en Ungdommens Uddannelsesfond som ganske vist blev væsentligt mindre end krævet. Samtidig blev Statens Almindelige Videnskabsfond oprettet. Dias 5 $ Ø $( )$ $ Oprettelsen af Statens Almindelige Videnskabsfond i femti-to betød flere penge til forskning på universiteterne. Men det betød også et krav udefra om større forskningsvolumen. Pengene blev fordelt af komiteer, hvor videnskabsmænd gav penge til videnskabsmænd på grundlag af faglige bedømmelser af de indsendte ansøgninger. Disse faglige komiteer havde dog ikke den endelige afgørelse det havde Videnskabsfondens bestyrelse. Og her var ikke blot videnskabsmænd repræsenteret, men også både Undervisnings- og Finansministeriet. Repræsentanter for de to ministerier skulle kontrollere, hvad pengene blev brugt til. I slutningen af femti-tallet mere naturvidenskab, støtte til eksporterhverv Imod universiteternes vejledning af ministeriet gennemføres af Det Økonomiske Sekretariat under Finansministeriet Samtidig med at forslagene om udbygning af universiteterne forelægges Folketinget, kommer der politiske forslag om at studietiderne skal afkortes. Der stilles forslag om at de første studieår tilrettelægges mere skoleagtigt, at pensum gøres mindre og der stilles forslag om indførelse af en bachelorgrad! Især det sidste forslag skaber voldsom offentlig debat hvor mange markerer sig som modstandere af at fjerne det videnskabelige fra universitetsuddannelserne.
5 Dias 6 ) $ '$æ Netop studiernes indretning var der også utilfredshed blandt de studerende i slutningen af femtitallet. Det gælder især de store fakulteter, nemlig det lægevidenskabelige fakultet og det rets- og statsvidenskabelige fakultet med de jurastuderende. På de to store, professionsorienterede fakulteter ønskede de studerende mere effektive studier, altså kortere studier og mere klare retningslinier for hvilket stof de ville blive eksamineret i. På de lægevidenskabelige studier i Århus og København var der i femti-fire indført en ny studieordning, som betød at der kun var to eksamener i hele studiet. Disse var til gengæld meget omfattende, og i femti-syv kom det til omfattende protester fra de studerende. Der blev holdt protestmøder med henholdsvis 300 og 500 deltagere, som besluttede at boykotte undervisningen, hvis studieordningen ikke blev ændret. I sidste øjeblik blev studieordningen så ændret angiveligt fordi også mange professorer mente at den stillede urimelige krav til de studerende. Så boykotten blev ikke til noget. Ændringerne blev forhandlet på plads i studienævnet et udvalg af lige mange studenter og professorer, som var etableret allerede i femti-tre. Udvalget kunne ikke træffe endelige beslutninger, men skulle rådgive professorerne i fakultetet. Omkring nittenhundrede og seksti blev der etableret tilsvarende udvalg under det rets- og statsvidenskabelige fakultet i København og under fakulteterne for matematik og naturvidenskab ved begge universiteter. Et udvalg under Undervisningsministeriet Studietidsudvalget anbefalede kraftigt oprettelse oprettelse af studienævn ved alle fakulteter, men især professorerne på de humanistiske fakulteter var modstandere af en sådan ordning. Det ville gøre deres egen indflydelse på den faglige udvikling mindre. Netop oprettelse af studienævn blev et vigtigt tema i studenteroprøret i seksti-otte. Oprøret startede på psykologistudiet, netop med kravet om oprettelse af studienævn. På det tidspunkt var Mogens Fog rektor ved Københavns universitet. Han var mediciner og havde i femti-tallet selv været medlem af studienævnet under det medicinske fakultet. Han have ikke noget imod at presse professorerne ved psykologi til at oprette studienævn ved deres fag.
6 Dias 8 '$ *$ ((*$ ø I Danmark som i andre vestlige lande steg studentertallet fra slutningen af femti-tallet. Studenterstatistikken var imidlertid slet ikke indrettet på at registrere stigende studentertal den bestod bare af lange lister med navnene på årets nyimmatrikulerede studenter. Det betød, at embedsmændene i Det Økonomiske Sekretariat lavede planer for de relativt beskedne stigninger på de naturvidenskabelige områder, mens stigningen i antallet af studenter på det humanistiske område var upåagtet. Det blev heller ikke Det Økonomiske Sekretariat, som først gjorde opmærksom på de stigende studentertal. Det blev det lille universitet i Århus. Her bemærkede man det stigende antal studenter, og skrev i 1960 til Undervisningsministeriet, at hvis man både ville have mere effektive studier og flere studenter på universiteterne, så måtte der sættes fart i udbygningen af Aarhus Universitet. Der var netop en attraktiv byggegrund, som staten burde købe til udbygning af universitetet! Det blev startskuddet for fornyelse af udbygningsplanerne der var lavet udbygningsplaner i femti-otte, men nu blev byggebudgetterne kraftigt forøget. Ved Københavns Universitet fastholdt man lidt endnu tilliden til mere konservative prognoser af studentertallet. Her havde man ikke det samme behov for udbygning som i Århus. Selv om man i Århus ønskede udbygning, ønskede man hverken i Århus eller København ubegrænset vækst i studentertallet. I Århus ønskede man maksimalt studenter i nitten hundrede syvti. I København maksimalt studenter. Disse maksimumstal blev overskredet allerede i seksti-fem. Politikerne var nemlig ikke enige i, at antallet af universitetsstudenter skulle holdes nede. Politikerne ønskede tværtimod at alle med lyst og evner skulle have en universitetsuddannelse. Man var sikker på, at der ville blive brug for flere akademikere og forventede for resten også, at markedsmekanismerne ville betyde, at de unge ville vælge rigtigt, altså vælge fag der førte til ansættelse.
7 Dias 9 Studenter ved $ Sverige Danmark Denne figur viser de samlede antal universitetsstuderende i Sverige og Danmark fra fireti-fem til seksti-fem. Allerede fra nitten-hundrede-og-femti steg studentertallet ved de svenske universiteter hvert år med 6-10 %, mens studentertallet i Danmark stort set var uforandret indtil femti-otte. I nittenhundrede-og-femti var der studerende på de svenske universiteter, mens der i femti-syv var I Danmark var der i årene frem til femti-syv ca studerende på universiteterne. Fra femtiotte steg tallet voldsomt. Antallet af universitetsstuderende i Danmark blev tredoblet fra femti-otte til seksti-seks; det steg fra til I samme tidsrum blev studentertallet i Sverige godt og vel fordoblet, fra til femti-et-tusinde. Nu kunne man jo tro, at denne vækst i nabolandet ville virke inspirerende på den danske politik at man ville forudse de stigende studentertal. Men som jeg lige har forklaret, blev det ikke tilfældet. Den danske politik blev udviklet i forhold til danske vilkår, men uden skelen til hvad der skete i udlandet. Det er i hvert fald det billede jeg har fået, når jeg har fulgt udviklingen af forskellige initiativer.
8 Dias 10 $ Danmark Norge Sverige Island Finland På denne figur er alle de nordiske lande med også Norge, som er grøn. Men de svenske tal er opgjort anderledes, idet også de studerende ved mellemuddannelser er talt med, så de kan ikke helt sammenlignes med studentertallene fra de andre lande. Jeg viser den blot, for at I kan se, at den norske udvikling tilsyneladende følger den danske, om end stigningen i første del af seksti-tallet ikke er helt så stærk som i Danmark.
9 Dias 11 Ikke blot var studentertallene og stigningen i studentertal højere i Sverige end i Danmark. Det statslige administrative apparat var også helt anderledes. Her blev de stigende studentertal erkendt allerede midt i femti-tallet, og en lille effektiv arbejdsgruppe universitetsutredningen blev nedsat. (På et billede ses Sven Moberg, sekretær for gruppen (biträdende undervisningsminister ); Ingvar Svennilson, professor i økonomi ved Stockholm högskola; Håkan Berg, ass. sekretær; Torgny Segerstedt, utredningens formand (rektor for Uppsala Universitet ) og Sune Bergström, professor i medicin ved universitetet i Lund. ) Jeg kan ikke vise et tilsvarende billede fra Danmark, hvor universitetsplanlægningen både i femti-tallet og senere var præget af langt flere aktører. Denne lille femmands-gruppe udarbejdede med god sekretariatsbistand - syv store betænkninger. De banede bl.a. vejen for ansættelse af universitetslektorer, altså fastansatte universitetslærere uden forpligtelse til at forske. Og for universitetsautomatikken, som betød, at når der kom flere studenter, kom der også flere ressourcer. Den ordning blev dog afskaffet omkring seksti-fire. I seksti-fire blev universitetskansler-embedet omdannet, så det ikke længere var universiteternes talerør over for regeringen, men tværtimod blev regeringens administrationsenhed over for universiteterne. I Danmark kom en sådan central statslig institution først 10 år senere. Omdannelserne i Sverige blev mødt af protester fra universiteterne, som med rette mente, at deres videnskabelige frihed blev indskrænket. Men de vidner på den anden side om, at man tog studentertilstrømningen alvorligt. Der blev taget skridt til at indrette universiteterne, så de kunne modtage de mange nye studerende. Et initiativ, som gav anledning til kritik, var indførelse af den ny stillingskategori: universitetslektorer, som ikke havde forskningsforpligtelse, men som var fastansatte. Det betød, at en stigende del af undervisningen ikke var forskningsbaseret. Men ser man på forholdene i Danmark, så var forholdet jo også det, at en stigende del af undervisningen blev varetaget af lærere uden forskningsforpligtelse. De var blot ikke fastansatte, men timelønnede undervisningsassistenter. Her fik udviklingen lov at ske mere hovsa-præget. Ikke præget af planlægning.
10 Dias 12 '% ( $$$$ +$ I Sverige etablerede man som sagt det nye universitetskanslerembede i seksti-fire. Også i Danmark skete der administrative ændringer i begyndelsen af seksti-tallet. Et nyoprettet Kulturministerium overtog hele kulturområdet fra Undervisningsministeriet. Til gengæld blev flere uddannelser flyttet fra fagministerierne til Undervisningsministeriet, bl.a. erhvervsuddannelserne. Og der blev oprettet direktorater for folkeskolen og for gymnasiet. Derimod var man i tvivl om, hvad man skulle gøre ved universiteterne. Skulle der også oprettes et direktorat eller et kanslerembede for universiteter og højere læreanstalter? Efter nogen diskussion var der enighed om, at det var en dårlig idé. I Finansministeriet mente man, at det ville give universiteterne mulighed for indbyrdes at prioritere områdets ressourcer, og at ministeriet dermed ville få for ringe indflydelse. Og universiteterne selv var heller ikke glade for tanken. De enkelte rektorer var vant til direkte at kunne gå til ministeren og drøfte de aktuelle problemer. Man ville nødig afskæres fra den direkte forbindelse. Så der var med vidt forskellige begrundelser enighed om, at et kanslerembede ikke var en nogen god løsning.
11 Dias 13 æå ø,$ -((. )(($, ( (æ æ $ (( / -/ $ I stedet kunne Planlægningsrådet for de Højere Uddannelser påbegynde sit arbejde i seksti-fem. Det fik til opgave at rådgive ministeriet og politikerne om udbygningen af de højere uddannelser. Det blev politisk besluttet, at det skulle være meget stort, over treti medlemmer, og meget bredt sammensat. Fra administrativ side havde man ønsket et mindre og mere effektivt udvalg som det svenske men der blev lagt vægt på både at få alle interesser repræsenteret og at der blev plads til et antal personer, direkte udpeget af ministeren. Det er værd at bemærke, at såvel arbejdsgiverne som studenterne blev repræsenteret i dette råd. Planlægningsrådets vigtigste produkt var nok Planskitsen, som kom i sommeren seksti-syv. Har var for første gang en prognosebaseret fremtidsmodel for de højere uddannelser i Danmark. EDBbaseret studenterregistrering var blevet indført på universiteterne et par år tidligere, og man havde gjort et stort arbejde med også at lave statistik for de forudgående år for nu for første gang at kunne lave prognoser. Heller ikke disse prognoser kom til at holde stik, men de blev basis for et indlysende forslag om, at der skulle være flere universiteter i Danmark det kommer jeg tilbage til. Planlægningsrådet anbefalede, at de nye universiteter skulle opbygges som centre med både videregående akademiske uddannelser og med mellemuddannelser. Man regnede med nogle ganske store institutioner med fireti- femti tusinde studerende det var mange efter seksti-tallets målestok. Der blev også diskuteret studiestruktur. Der var stadig fortalere for indførelse af en bachelorgrad ved universiteterne, men der var også indædte modstandere mod dette. Modstanderne var bange for at det videnskabelige niveau ville blive for lavt. Efterhånden nåede man frem til en ny model, det som senere blev kendt som basisuddannelser. Her skulle et bredt grundforløb over to år være den fælles indgang til flere beslægtede fag. Det skulle gøre det endelige fagvalg mere sikkert, eller sikre at overgang fra en studieretning til en anden kunne ske uden spildte studieår. Når overgang mellem universitetsstudier og mellemuddannelser på den måde blev mulig, ville der blive mindre behov for en egentlig bachelor-grad, som gled ud af diskussionen.
12 Dias 14 0 " "! Danmarks tredje universitet modtog de første studenter i Det blev placeret i Odense, men først efter en længere diskussion. Der var flere forslag til placering af et universitet i Sønderjylland, og argumenterne for det var især nationalistiske der var brug for et videnskabeligt bolværk (eller en videnskabelig platform for samarbejde) mod Tyskland. Landdelen ønskede sit eget universitet. Det er bemærkelsesværdigt, at diskussionen om placeringen af de nye universiteter især drejede sig om lokalpolitik og regionalpolitik, men ikke særligt meget om universitetspolitik. Mange byer havde stolte drømme om at få et universitet til byen, men forestillede sig vist ikke andet end en kopi af eksisterende universiteter. Det tredje universitet blev placeret i Odense, fordi der her var et stort sygehus. Femti-tallets problemer på lægestudierne var ikke blevet mindre i seksti-tallet, hvor der var alvorlig pladsmangel. Da det tredje universitet blev diskuteret, var det især behovet for endnu et lægevidenskabeligt fakultet, som var afgørende. Da placeringen af endnu to universiteter blev diskuteret nogle år senere, hørte man stadig lokalpolitiske argumenter i debatten, særligt fra Sønderjylland. Der blev imidlertid også lagt vægt på, at det især var Københavns Universitet, som trængte til aflastning og det blev besluttet, at det fjerde universitet skulle placeres i Roskilde, kun 30 km fra København. Der var intense diskussioner om dette, for i mellemtiden havde også Nordjylland markeret sig stærkt i debatten med ønsket om et universitet i denne landsdel. Der blev argumenteret med, at et universitet i Aalborg ville kunne trække Danmark mere lige, gøre de geografiske forskelle mindre betydningsfulde. Universitetet i Roskilde modtog de første studerende i syvti-to og universitetet i Ålborg i syvtifire. Der er stadig ikke et universitet i Sønderjylland, men efterhånden flere afdelinger af Syddansk Universitet, som Odense Universitet nu hedder.
13 Dias 15 % $,($å *ø$æ /( 'æ$(% '$. 1-æ$ I seksti-fem gik et udvalg under Undervisningsministeriet i gang med at kigge på de interne styrelsesforhold på universiteter og højere læreanstalter. Ministeriet ønskede en mere effektiv administration på de enkelte institutioner beslutningsgangene skulle være mere effektive, kortere og mere synlige. Udvalget bestod af rektorer fra universiteter og læreanstalter samt af repræsentanter for studenter, ikke-professorale lærere og repræsentanter for centraladministrationen. Det skulle vise sig, at der var stor uenighed om, hvordan universiteternes styrelsesforhold skulle indrettes. Den største uenighed drejede sig om, hvorvidt professorerne fortsat skulle indtage en så dominerende stilling i universiteternes indre liv, Der var også voldsom uenighed om, hvorvidt det ville være muligt at indføre samme styreform på universiteter og læreanstalter læreanstalterne håbede at eventuelle ændringer kun skulle gennemføres på universiteterne. Udvalget anbefalede rådgivende studienævn, men var ellers skeptisk over for repræsentation af studenter i de styrende organer. Heller ikke studenterrepræsentanterne pressede på de anså det for urealistisk at få gennemført en mere vidtgående medbestemmelsesret. Udvalgets arbejde resulterede i januar seksti-otte i en betænkning en betænkning med ikke mindre end seks mindretalsudtalelser. Den kunne ikke fungere som universiteternes anbefaling til politikerne om, hvordan universiteternes styrelse blev mest effektiv. Den kom tværtimod til at signalere den uenighed, der var mellem de forskellige universitetsrektorer, mellem universiteter og læreanstalter og mellem institutioner og centraladministration. Desuden markerede både de ikke-professorale lærere og studenterne sig med mindretalsudtalelser. Der var også intern uenighed på universiteterne. Kort tid efter denne betænkning var udkommet, kom de første studenterdemonstrationer. På Psykologisk Laboratorium blev undervisningen afbrudt en fredag i marts. De vigtigste paroler var malet på en husgavl, nemlig Bryd professorvældet og Medbestemmelse NU. Bryd professorvældet det var der faktisk mange, som var enige med studenterne i.
14 Det var universitetets egen rektor, Mogens Fog, der havde en fortid som kommunist og medstifter af Socialistisk Folkeparti. Og det var årtiets nok mest indflydelsesrige embedsmand, Erik Ib Schmidt, der havde været medlem af alle udvalg om universiteter, og som stod for en mere aggressiv planlægningslinie end der hidtil var blevet gennemført. Også i Folketinget var der ønsker om, at professorerne ikke længere skulle bestemme egenrådigt på universiteterne. Derimod var der ikke den samme enighed om studenternes anden parole: Medbestemmelse NU Hvem skulle egentlig overtage det magtmæssige tomrum efter professorerne? Studenterne eller staten? Presset fra de aktionerende studenter skulle vise sig at blive det sidste skub, der skulle til, før der for alvor blev sat spørgsmålstegn ved universiteternes interne styrelse. Dias 17 '% % % (( 23$$( 4(ø -% æ I maj nittenhundrede-syvti blev den nye styrelseslov for universiteterne vedtaget. Den gav ganske vist stor indflydelse til studenterne i universiteternes styrende organer, men Folketinget kædede tydeligt styrelsesloven sammen med oprettelsen af et direktorat for de videregående uddannelser. Loven betød, at studenterne nu fik 1/3 af pladserne i universiteternes øverste organer, konsistorium, og at studienævnene fik selvstændig myndighed til at fastlægge studierne indhold og organisation. I forarbejderne til loven havde det vakt størst diskussion, at studenterne nu fik indflydelse på tildelinger af doktorgraden og på besættelse af professorater. Denne lov gav altså en ganske vidtgående medbestemmelse til studenterne og det har siden vakt undren, at denne lov blev gennemført af en borgerlig regering. Socialdemokratiet og venstrefløjspartierne ønskede endnu mere vidtgående ændringer, og stemte derfor imod styrelsesloven.
15 Jeg mener, at nøglen til at forstå dette ligger i parolen Bryd professorvældet. Det ønskede så at sige alle bortset fra et ganske stort mindretal af professorerne selv. Men blandt studenter og ikkeprofessorale lærere, blandt embedsmænd og politikere var ønsket om at få afskaffet professorernes dominans ganske stort. Til gengæld havde det langt fra samme baggrund. Studenter og ikkeprofessorale lærere ønskede at få del i den magt professorerne hidtil havde haft alene. Men de borgerlige politikere og dermed embedsmændene ønskede, at staten fremover skulle have større indflydelse på universiteterne. Derfor fandt de det også nødvendigt at fastsætte de nye styrelsesforhold i en lov hidtil havde de været administrativt fastsat gennem en såkaldt kongelig forordning. En lov er som bekendt vedtaget af Folketinget og kan ændres af Folketinget. Og som sagt blev vedtagelsen af styrelsesloven kædet sammen med løfter om snarest at oprette et direktorat for de videregående uddannelser. Det skete i syvti-fire. Dias 18 ' ' $ø$(( % / ( (ø Kigger vi kort til Sverige, kan vi konstatere, at der fik studenteroprøret slet ikke samme gennemslagskraft og kom ikke til at påvirke universiteternes indre organisation på samme måde. Det skyldes uden tvivl, at de svenske politikere ikke på samme måde havde behov for studenternes hjælp til at få indflydelse på universiteterne. De centraliserende reformer var allerede gennemført i begyndelsen af seksti-tallet med oprettelsen af det nye kanslerembede og kampen i seksti-otte handlede om at milde virkningerne af de centrale reformer, som blev kaldt UKAS. I Danmark kom studenteroprøret derimod samtidig med etablering af central statslig styring. Studenternes protester blev afgørende for den endelige ændring af universiteternes interne organisation, men også for oprettelsen af Direktoratet.
16 Dias 19 '$$( $ 5%$ ( 4/ 5%% / $ Hvis jeg skal sætte seksti-tallets universitetspolitik på en helt kort formel vil jeg pege på to forhold. For det første at det blev politisk bestemt, at universiteterne skulle optage alle kvalificerede ansøgere det betød massivt stigende studentertal. Og at der ikke samtidig blev taget nogen initiativer for at tilpasse universiteternes indre struktur til de mange flere studerende. Og for det andet, at der var vilje til at oprette nye universiteter. Det blev efterhånden også klart, at der måtte ske interne reformer, en det lykkedes de gamle universiteter i København og Århus at sikre, at reformer og forsøg blev henlagt til de nye universiteter. Det er bemærkelsesværdigt, at sekstitallets mest intense politiske diskussioner handlede om lokalpolitik, ikke om universitetspolitik i spørgsmålet om de nye universiteter. Det er også værd at bemærke, at den ny styrelsesordning blev gennemført samtidig med studenteroprøret og i mange fortolkninger som en sejr for dette oprør. Endelig må det noteres, at der blev gennemført reformer. Universiteterne i Roskilde og Aalborg blev universitetscentre med plads til både mellemlange og akademiske uddannelser. Og med brede, fælles basisuddannelser i begyndelsen af alle uddannelser.
17 Dias 20 6 ' % ( I løbet af seksti-tallet kan der spores i hvert fald tre forskellige dagsordener i den universitetspolitiske debat i Danmark. En effektivitets-dagsorden, som især de planlægningsorienterede embedsmænd i centraladministrationen står for. En selvstyre-dagsorden, som fremføres officielt fra universiteter og højere læreanstalter, ikke mindst af deres rektorer. Og endelig en demokrati-dagsorden, som bliver meget tydelig under studenteroprøret og i de ikke-professorale læreres kritik af universiteterne.
18 Dias 21 6( & Ø(' æå +% $ Det er en temmelig bred hat, som jeg har valgt at kalde for effektivitet. Under Finansministeriet fandtes i femti-og seksti-tallet et Økonomisk Sekretariat, som var regeringens sekretariat særligt for planlægningsinitiativer, ikke kun vedrørende universiteter, men også vedrørende f.eks. Trafikplanlægning, folkeskole og så videre. Dette sekretariat påpegede i slutningen af femti-tallet, at universitetsområdet manglede både plan og politik. Samt at universiteternes egne ønsker om udbygning var helt ukoordinerede og uden sammenhæng med samfundets udvikling. Lidt senere sørgede man for, at der blev indført edb-statistik over de universitetsstuderende, så statistikken nemt kunne omsættes til prognoser. Denne effektivitetslinie fra slutningen af femti-tallet kan følges op gennem seksti-tallet. Oprettelsen af Planlægningsrådet for de højere uddannelser er et led i denne effektivisering her skal der særligt lægges mærke til rådets store sekretariat, der udarbejder planer og prognoser. Også udvalgsarbejdet med universiteternes interne styrelsesforhold er en del af effektivitets-linien. Kan beslutninger tages hurtigere, af færre personer og med mere kontakt til samfundets behov? Effektivitet må forstås som et politisk krav til universiteterne, et krav om at uddanne gode kandidater med de rette kvalifikationer uden overdreven brug af samfundets ressourcer. En central statslig styring og planlægning af universiteterne er vigtig for at opnå en sådan effektivitet.
19 Dias 22 ' % ' %(( $ ($ 6$ ( æå&& Selvstyre er derimod en relation mellem universitet og samfund. Den kendte kontrakt om, at samfundet betaler, men ikke blander sig i, hvordan universiteterne styrer forskning og uddannelse. Selvstyre-argumenterne drejer sig derfor om universiteternes autonomi. I seksti-tallet er det en vigtig del af universiteternes selvforståelse, at de hver især kan hævde egne interesser. De er derfor ikke interesseret i en nærmere sammenslutning, som f.eks. kan betyde, at den enkelte rektor mister muligheden for at gå direkte til ministeren. Det vægtes højt at bevare forskelligheden mellem institutionerne. I Finansministeriet er man bekymret for, om et kanslerembede vil give universiteter og højere læreanstalter mulighed for at slutte sig sammen og mellem sig fordele ressourcerne. For at undgå den situation indføres i stedet Planlægningsrådet, hvor universiteter og læreanstalter må diskutere deres situation med alle andre parter såsom arbejdsgivere, studenter og politikernes repræsentanter i centraladministrationen. Universiteternes behov for selvstændighed bliver brugt til en del-og-hersk politik i det store udvalg, som i øvrigt langt hen ad vejen domineres af et effektivt sekretariat.
20 Dias 23 ( ( $ &æ $ $($ ( ( Med studenteroprøret i seksti-otte kommer så en ny dagsorden, nemlig kravet om demokrati på universiteterne. Det bliver forstået som et spørgsmål om universiteternes interne forhold. Studenter og ikke-professorale lærere bruger dygtigt den positive værdi i ordet demokrati til at påpege, at de ikke har indflydelse på universiteternes styrelse. Det rammer så den længe eksisterende utilfredshed blandt teknokrater politikere og embedsmænd, der anser universiteterne for at være alt for ufleksible de vil ikke gennemføre reformer af hverken styrelsesforhold eller studiestruktur, de kan ikke optage de mange nye studerende uden enorme problemer. Professorernes dominans på universiteterne var hverken effektiv eller demokratisk. Og dermed var der lagt op til den overraskende og kortvarige forbindelse mellem de aktionistiske studenter og den borgerlige regering, som væltede professorvældet i Danmark. Som jeg har været inde på, ønskede på den ene side studenter og ikke-professorale lærere at overtage professorernes magtposition på universiteterne. På den anden side kædede Folketinget klart indførelse af styrelsesloven sammen med oprettelsen af et direktorat for videregående uddannelser et direktorat, som både skulle arbejde med generel planlægning og med styring af tilgang og finansiering af de enkelte fag.
21 Dias 24 '$. å. & %. 7$. $ %. I Danmark kom der først i syvti-fire et centralt statsligt administrativt organ, der skulle stå for planlægning og styring af universiteterne. I Sverige var det sket ti år tidligere, i seksti-fire. Og i Norge i XXX. Hvorfor sker det så sent i Danmark? Skyldes det respekt for universiteterne og for selvstyret? Denne respekt er i hvert fald ikke entydig. Universiteternes ønske om en fast maksimumsgrænse for studentertallet bliver ikke respekteret. Og centraladministrationen har held til at få gennemført, at universiteterne ikke selv får mulighed for at fordele ressourcerne. Eller skyldes det måske snarere politisk rådvildhed? Flere år går med at afvente at der bliver indsamlet data til Planskitsen. Eller skyldes det politisk ligegyldighed? Det er påfaldende, at Folketingets mest intense debat om universiteter før seksti-otte ikke drejer sig om universitetspolitik, men om lokalpolitik. Jeg har ikke haft tid til at drive komparative studier, men vil afslutte mit oplæg med disse spørgsmål.
Dias 1. Dias 2 ! "#$%&'( +æ%((,
Dias 1 ø Dias 2! "#$%&'( "#'()æ "#*( +æ%((, Dias 3 -.$( æ) +) /0)) 1& ) 1960 ernes universiteter var præget af stærkt stigende studentertal. Fra 9.000 i 1960 til 32.000 i 1970. Et af svarene på denne stigning
Læs mereDias 4 " -1 $ 2 " #!
Dias 1! Om mig selv kan jeg sige, at jeg har arbejdet med dansk og nordisk universitetshistorie gennem flere år. Jeg skrev i sin tid RUC s historie i anledning af universitetscentrets 25 års jubilæum i
Læs mereKilder til Krønikens tid
Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.
Læs mereElse Hansen PROFESSORER, STUDENTER OG POLIT.ER. Om velfaerdsstatens universitetspolitik Museum Tusculanums Forlag Rigsarkivet
Else Hansen PROFESSORER, STUDENTER OG POLIT.ER Om velfaerdsstatens universitetspolitik 1950-1975 Museum Tusculanums Forlag Rigsarkivet Indhold Forord 9 Del 1 Indledning 11 Velfaerdsstatens universiteter
Læs mereBryd professorvældet nye styrelsesforhold ved danske universiteter efter 1968
Bryd professorvældet nye styrelsesforhold ved danske universiteter efter 1968 27. Nordisk Historikermøde. Runde bord 13: The Transformation of the Nordic Universities in the 1960s and 1970s a reexamination
Læs mereVirksomhed og struktur
Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 787 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1550 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,
Læs mereVirksomhed og struktur
Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 817 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1400 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,
Læs mereStyrelsesloven: Den glemte alliance
Styrelsesloven: Den glemte alliance Af Else Hansen, seniorforsker, ph.d. Trykt i Uddannelseshistorie 2008. 42. årbog fra Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie, side 107-124. Bryd professorvældet
Læs mere20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen.
Page 1 of 6 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk 20-spørgsmål S 422 Om ungdomskommissionen. Af Til undervisningsministeren Bertel Haarder (V) 20-11-2009
Læs mereForskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark
Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk
Læs mereBilag D. Universiteternes styring og organisation
Bilag D Universiteternes styring og organisation De svenske universiteter var før 1993 udsat for en betydelig grad af detail- og regelstyring fra statsmagtens side, som med reformen i 1993 er søgt erstattet
Læs mereRektors tale til Jens Bigum ved receptionen 1. februar Kære Jens
Rektors tale til Jens Bigum ved receptionen 1. februar 2011 Kære Jens Da universitetsloven blev vedtaget i 2003 fik universiteterne bestyrelser med et flertal af medlemmer udefra. Vi fik selv lov til at
Læs mereHvordan bruges universitetshistorie? Else Hansen
Hvordan bruges universitetshistorie? Else Hansen Trykt i: Uddannelseshistorie 2009. 43. årbog fra Selskabet for Skole- og Uddannelseshistorie, side 88-98. Universiteter og højere læreanstalter står centralt
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt
Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere
Læs mereKnud Heinesen. I samtale med Ellen Nørgaard
Knud Heinesen I samtale med Ellen Nørgaard EN: Hvorfor valgte du at læse" KH: Min far var ikke faglært, min mor døde tidligt og min farmor, der var købmandskone, og som jeg så meget til, sagde at jeg havde
Læs mereStudenterrådet ved KU s høringssvar til Forslag til Lov om ændring af universitetsloven
Studenterrådet ved KU s høringssvar til Forslag til Lov om ændring af universitetsloven Studenterrådet ved Københavns Universitet har med stor interesse læst Forslag til Lov om ændring af universitetsloven.
Læs merePolitisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse
Politisk afkobling: Danskerne har indsigt, men mangler indflydelse I opløbet til Folkemødet på Bornholm kan politikerne glæde sig over, at mange danskere har let ved at tage stilling til politiske spørgsmål
Læs mereRektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen, Ambassadør Sturla Sigurjónsson. Ærede gæster,
Islands-Dansk akademisk tradition. Köbenhavns Universitets Seminar i anledning af Islands Universitets 100 års jubileum. Københavns Universitet, 22. september 2011. Rektor Ralf Hemmingsen, Dekan Kjelgaard-Petersen,
Læs mereStudieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald
Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 19. november 2005 Studieadfærd: Studiestart, gennemførelsestider og frafald Notatet gennemgår i summarisk form de studerendes studieadfærd på universitetsuddannelserne
Læs mereFem danske mødedogmer
Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,
Læs mereHelge Larsen. Interview ved Ellen Nørgaard
Helge Larsen Interview ved Ellen Nørgaard Ellen Nørgaard: De er cand.mag. Hvorfor valgte De at læse? Helge Larsen: Da jeg gik ud af gymnasiet lovede jeg mig selv aldrig at vende tilbage til skolen. Jeg
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. Februar 2013
Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereRektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.
Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.
Læs mereAnalyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab. Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Musikvidenskab Navn på universitet i udlandet: Humboldt Universität zu Berlin Land: Tyskland Periode: Fra: 1 september (sprogskole) 2012 Til:
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI alm. del - Svar på Spørgsmål 3 Offentligt TALEPAPIR Dato: 12. oktober 2005 Kontor: Erhvervs- og Familiesammenføringskontoret J.nr.: 2005/4111-181 Sagsbeh.:
Læs mereDen demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati
www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse
Læs mereUS AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET
US AARH FORSLAG TIL AKADEMISKE RÅD PÅ AARHUS UNIVERSITET STRUKTUR, ROLLE OG FUNKTION Arbejdsgruppen om akademiske råd, 12. oktober 2011 2 DISPOSITION Indhold Indledning Universitetslovens bestemmelser...
Læs mereDEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES AARHUS UNIVERSITET
DEN FAGLIGE UDVIKLINGSPROCES Processen indtil bestyrelsens beslutning den 17. juni 2010 Drøftelser i bestyrelsen, HSU, Samarbejdsudvalg, Akademiske Råd Afholdelse af seminarer, involvering af internationale
Læs merePF formandens årsfesttale 2018
PF formandens årsfesttale 2018 Af Lars Holm Deres excellencer, ærede minister. Kære undervisere, ansatte og medstuderende. Mine damer og herrer. Det er mig en stor ære at byde jer velkommen til DTU s og
Læs mereNotat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013
Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2013 Nordjylland har i de sidste 5 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.
Læs mereReferat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014
Referat fra møde i ULA tirsdag d. 10. juni 2014 Til stede: Bjarne Andresen (lokalklub 2), Anders Milhøj (lokalklub 4), Elisabeth Kofod-Hansen (kadk), Peter B. Andersen (lokalklub 1), Thomas Vils Pedersen
Læs mereForskerundersøgelsen. Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2
Forskerundersøgelsen Resultater for Sektorforskere ved universitetet Spor 2 Indholdsfortegnelse 1. Arbejdstid 2. Løn 3. Belastning og stress 4. Forskning og forskningsfinansiering 5. Arbejdspålæg 6. Forskningsfrihed
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereResultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf
Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.
Læs mereTale til åbningen af Workindenmark Center East, Høje-Taastrup
Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 (Omtryk - Manglende bilag) AMU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 242 Offentligt Bilag 1 N O T A T Tale til åbningen af Workindenmark Center East, Høje-Taastrup den 3.
Læs mereBrobygning Studievalgs perspektiv
Brobygning Studievalgs perspektiv Udvalgt til UNI Studievalgs rolle er at give de deltagende elever individuel og uafhængig vejledning i forhold til elevernes egne studieinteresser og ønsker, samt give
Læs mereInvitation til kampagnen Unge ta r ansvar. 1.september 2010 UNGE FOR LIGEVÆRD. Kære UFL
UNGE FOR LIGEVÆRD 1.september 2010 Kære UFL Vi er en lang række organisationer, som er gået sammen i en større ungdomskampagne, og vi vil rigtig gerne have jer med. Kampagnen hedder Unge ta r ansvar og
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd i Folketingets Uddannelsesudvalg Samrådsspørgsmål V (stillet af Nanna Westerby (SF)): Ministeren bedes redegøre for, hvilke initiativer ministeren
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt
Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 260 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 19. september 2014 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit
Læs mereAnalyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser
Bilag 6 Analyse af social uddannelsesmobilitet og frafald på lange videregående uddannelser I dette notat undersøges, om der er eventuelle sociale skævheder forbundet med frafaldet på de lange videregående
Læs mereDansk universitetspolitik 1945-1975 med udblik til Sverige Else Hansen, ph.d., seniorforsker, Rigsarkivet. København.
Dansk universitetspolitik 1945-1975 med udblik til Sverige Else Hansen, ph.d., seniorforsker, Rigsarkivet. København. September 2006 Forudsætninger: I perioden 01.05.2007-30.04.2008 er jeg af Kulturministeriets
Læs mereEVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523
EVALUERING FRA BESØGENDE ANTAL BESØGENDE 8.406 ANTAL BESVARELSER 3.523 ALLE BESØGENDE TOTAL : 8.406 4% 3% 13% 38% Økonomi, revision, business & marketing Jura, Politik & Samfund 30% 21% Studerende på 1.
Læs mereREFERAT. Møde den: 4. marts Dekanmøde med studerende. Til stede: Mette Thunø, Jan Ifversen, 10 studenterrepræsentanter, Aske Dahl Sløk (ref.
Møde den: 4. marts 2011 REFERAT Dekanmøde med studerende Til stede: Mette Thunø, Jan Ifversen, 10 studenterrepræsentanter, Aske Dahl Sløk (ref.) Dato: 09. marts 2011 Sagsnr.: Ref: Side 1/5 Dagsorden 1.
Læs mereStudenterrådet ved Aarhus Universitet
S t u d e n t e r r å d e t v e d A a r h u s U n i v e r s i t e t Studenterrådets bidrag til AU s samlede evaluering af universitetsområdet Som led i evalueringen af universitetsområdet, indsender Studenterrådet
Læs mereStyrelsesloven: Den glemte alliance
Styrelsesloven: Den glemte alliance Af Else Hansen Bryd professorvældet var en af studenteroprørets hovedparoler. Det krav kunne Folketingets borgerlige flertal tilslutte sig, og resultatet blev styrelsesloven
Læs mereDet Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7
Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du
Læs mereLad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU
Lad os plukke de lavthængende frugter OG FORBEDRE FOLKESKOLEN HER OG NU Af Casper Strunge, MF I en tid hvor der diskuteres folkeskole som aldrig før, kunne man savne perspektiv på debatten. For et øjeblik
Læs mereReferat af ekstraordinært studienævnsmøde. Ekstraordinært studienævnsmøde. Forum. Møde afholdt: CSS, b. Sted: Susanne Stoltz
Ø K O N O M I S K I N S T I T U T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Referat af ekstraordinært studienævnsmøde M Ø D E R E F E R A T 10. JUNI 2014 Forum Ekstraordinært studienævnsmøde STUDIE- OG
Læs mereHvor tilfreds var du med dit ophold? Meget tilfreds. Universitet fungerede godt, om end det mindede en del om det danske system.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur Navn på universitet i udlandet: Bergen universitet, UiB Land: Norge Periode: Fra: 09-08-2011 Til: 19-12-2011 Udvekslingsprogram:
Læs mereTekst: Adgangen til kvalificeret arbejdskraft i hele landet er en forudsætning for vækst og udvikling.
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 175 Offentligt Talepapir Arrangement: UUI alm. del - samrådsspørgsmål AL Hvornår: Den 29.september. Kl. 10.00-10.45 DET
Læs mereBilag B. Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark
Bilag B Universitetsuddannelser i Sverige og Danmark Uddannelsesprogrammer og fri kombination af kurser i Sverige I 1993 afskaffedes det såkaldte linjesystem i Sverige. Universiteter og högskoler fik herefter
Læs mereRIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04
RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning
Læs mereMotivation for selvstændighed
Motivation for selvstændighed Selvstændige motiveres af frihed, men hæmmes af offentligt bureaukrati Den største motivation for at stifte sin egen virksomhed er, at man selv vil træffe beslutningerne.
Læs mereNotat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015
Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 215 Nordjylland har i de sidste 7 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen. I
Læs mereDIKUs Undervisningsudvalg. 48. Undervisningsudvalgsmøde. Forum. Møde afholdt: 3. april 2014. APL gruppens mødelokale. Sted: Ann Steendahl Søndergaard
D E P A R T M E N T O F C O M P U T E R S C I E N C E K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T DIKUs Undervisningsudvalg M Ø D E R E F E R A T 4. APRIL 2014 Forum 48. Undervisningsudvalgsmøde Møde afholdt:
Læs mereDen danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning
december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er
Læs mereKompetencer til en teknologisk og digital fremtid
Kompetencer til en teknologisk og digital fremtid Behov for tekniske og digitale kompetencer Avanceret teknologi og digitale løsninger bliver i stigende grad en del af vores samfund og afgørende for erhvervslivets
Læs mereDrømme og realiteter. Claus Nielsen, Vejledning & Optagelse Dias 1
Drømme og realiteter Dias 1 Spørgsmål og svar Fag- og niveauvalg - interesse eller karakterpotentiale? Kvote 2? Optagelsesprøver hvor og hvorfor Hvorfor drømmer så mange om det samme? Eller gør de? Alternativer
Læs mereRetsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt
Retsudvalget 2014-15 L 99 endeligt svar på spørgsmål 72 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 24. januar 2015 Kontor: Sikkerheds- og Forebyggelseskontoret Sagsbeh: Rasmus Krogh Pedersen Sagsnr.:
Læs mereHelle Sjelle. Fordi det er dit valg om din hverdag
Helle Sjelle Fordi det er dit valg om din hverdag Læs om... Et valg om din hverdag Politik handler om din hverdag... side 2 Dine børn skal lære at læse, skrive og regne ordenligt Vi skal have fagligheden
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets. tilskuddet til Sydslesvig. December 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om Undervisningsministeriets forvaltning af tilskuddet til Sydslesvig December 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om Undervisningsministeriets
Læs mereDet Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences
Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København
Læs mereStk. 2. Medlemmeme af repræsentantskabet udpeges for en funktionsperiode på fire år, og genudpegning kan finde sted. Ved et medlems varige forfald udpeges et nyt medlem. Stk. 3. Repræsentantskabet vælger
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs mereNotat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015
Notat vedr. søgning til og optag på de videregående uddannelser i Nordjylland 2015 Nordjylland har i de sidste 8 år oplevet en markant stigning i interessen for de videregående uddannelser i regionen.
Læs mereUdvalget for Videnskab og Teknologi. UVT alm. del - Svar på Spørgsmål 110 Offentligt. Udvalget for Videnskab og Teknologi
Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - på Spørgsmål 110 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København
Læs mereFakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012
Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold
Læs mereFælles censorberetning 2018 for økonomi. Censorformand Finn Lauritzen. Marts 2019
Fælles censorberetning 2018 for økonomi Censorformand Finn Lauritzen 1. Indledning Det landsdækkende Censorkorps for økonomi dækker økonomuddannelserne for Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet
Læs mereAvisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet
Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til
Læs mereForord til "Verden læser spansk 2016" af undervisnings-, kultur- og sportsministeren
Forord til "Verden læser spansk 2016" af undervisnings-, kultur- og sportsministeren Det spanske sprogs placering på verdenskortet vidner om en lingvistisk indflydelse på tværs af landegrænser, som åbner
Læs mereHvordan bruges universitetshistorie?
Hvordan bruges universitetshistorie? af Else Hansen Universiteter og højere læreanstalter står centralt i samfundets udvikling af viden gennem uddannelse og forskning. Universiteternes rolle og funktion
Læs mereDanmark forrest i kampen mod hjertesygdom
Danmark forrest i kampen mod hjertesygdom Af: Arne Astrup, professor; dr. med. 1. januar 2011 kl. 11:33 Danmark har i de senere år oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Spansk og Spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Spansk og Spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Universidad de Alicante Land: Spanien Periode: Fra: 01/02-2013
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig studiestart
Beslutningsforslag nr. B 22 Folketinget 2012-13 Fremsat den 2. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus ved tidlig
Læs merepå en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne
10 på en stærkere karrierestruktur BUD på universiteterne Danmark har brug for forskning og uddannelse i verdensklasse. Forskning er forudsætningen for, at erhvervslivet, folkestyret og civilsamfundet
Læs mereMasteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet
Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser
Læs mereSkriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016!
Skriftlig beretning til årsmøde i DGI Sønderjylland 2016! Solen skinner udenfor lige nu, og der er så småt begyndt at komme knopper på træer og buske og forårsblomsterne begynder at stå i fuldt flor. Jeg
Læs mereVi satser på mennesker. Hvad brænder du for?
Vi satser på mennesker Hvad brænder du for? Pjece.indd 1 5/27/08 5:28:21 PM Vi brænder for lokalpolitik - kunne du? Pjece.indd 2 5/27/08 5:28:23 PM Fokus på lokalpolitik I samarbejde med partiforeningerne
Læs mereJo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage.
Tale Den gode skoledag. Hvad er det? Jo, jeg mener faktisk vi er godt på vej, og jeg oplever mange skoler, som formår at skabe gode, sjove og lærerige skoledage. Tag f.eks. Mosedeskolen i Greve, som fik
Læs mereAkademisk Råd. Akademisk Råd. Forum. Mødedato Mandag den 31. oktober 2016 kl B Sted
K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Akademisk Råd M Ø D E I N D K A L D E L S E O P D A T E R E T V E R S I O N 25. OKTOBER 2016 Forum Akademisk Råd LEDELSE
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd
Fremsat den af ministeren for ligestilling (Eva Kjer Hansen) Udkast af 2. februar 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Kommunale og regionale udvalg m.v. og ændring
Læs mereRustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen
4 Analyse Rustur, campusuge og frafald Søren Wengel Mogensen Den seneste tid har budt på studiestart, og først og fremmest skal der lyde et stort velkommen til de nye studerende. Det er ikke sikkert, at
Læs mereVOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje
VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og
Læs mereAkkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet.
Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i idræt ved Aarhus Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets- & Bygningsstyrelsens
Læs mereJeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.
1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos
Læs mereDen gældende ordning for folkekirkens styre
Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik
Læs mereArbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne
Navn: Arbejdsark: Organisation - Sæt navn på aktørerne E-mail: (SKAL være alumne/ku-mail) Studievejledning: Oplæringsansvarlig: I dette arbejdsark skal du indsætte navnet på den eller de personer, der
Læs mereByrådet Byrådets opgaver og kompetencer, og administrationens opgaver og kodeks
Byrådet 2018-2021 Byrådets opgaver og kompetencer, og administrationens opgaver og kodeks Hvad er byrådets opgave? Kommune betyder fælles, og demokrati betyder folkestyre. Silkeborg Kommune er et demokratisk
Læs mereElektronisk kommunikation med universiteterne. Partsrepræsentation. 12. august 2011
2011 12-1. Elektronisk kommunikation med universiteterne. Partsrepræsentation. Ombudsmanden rejste en sag af egen drift over for Videnskabsministeriet om studerendes og ansøgeres mulighed for at lade sig
Læs mereForandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Læs mereModtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: BA Fransk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Université de la Sorbonne Paris IV Land: Frankrig Periode: Fra: Januar
Læs mereUDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00
UDEN FOR JOBFESTEN Jobvækst går uden om 28 kommuner Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Onsdag den 25. maj 2016, 05:00 Del: Der er gang i økonomien i Danmark, og der bliver skabt en masse nye job. Men langt
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Psykologi. Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba.
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Psykologi Navn på universitet i udlandet: University of Manitoba Land: Canada Periode: Fra: Til: Udvekslingsprogram: Oversøisk Hvorfor har du
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Sciences Po Paris (L'Institut d'études politiques (IEP) de Paris) Land: Frankrig Periode: Fra:
Læs mereRIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1
Notat til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens adgang til Indenrigsog Sundhedsministeriets udredningsarbejde i 2008-2009 om afregning med de private sygehuse Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE
Læs mereSTÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015
STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender
Læs merePrivate frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte
Uddannelsesudvalget (2. samling) B 61 - Bilag 4 Offentligt Private frisøruddannelser stavnsbinder de ansatte Frisørkæder bag korte diplomuddannelser med ringe fagligt niveau og dårlige jobudsigter - frisørmestre
Læs mere