Lærervejledningen Overordnet forløbsbeskrivelse... 8 Lignelserne Gennemførelse af undervisningen... 33

Transkript

1 E s b e r n S k o v g a a r d Myldrebilleder og tankemylder / ^^ & j

2 Indhold Forord Materialets mål og Fælles Mål Lærervejledningen Overordnet forløbsbeskrivelse Lignelserne Gennemførelse af undervisningen Oversigt over lignelserne Noget om lignelserne Skuespillene Gennemførelse af undervisningen Noget om skuespillene Myldrebillederne Gennemførelse af undervisningen Noget om myldrebillederne Kopisider og lydfiler Kapitel 1 Hvad man skal bygge på Kapitel 2 At gøre sig selv stor ved at gøre en anden lille Kapitel 3 At komme med til fest Kapitel 4 At sige ja, men gøre nej og at sige nej, men gøre ja Kapitel 5 En konge der gav afkald på sin ret Kapitel 6 En lille mand der blev stor Kapitel 7 En mand der fik hjælp fra uventet side Kapitel 8 Fåret der blev fundet Kapitel 9 At få masser af muligheder og at bruge dem

3 Forord Da jeg fik ideen til dette materiale, startede det med billederne. Jeg ser tingene for mig hvordan de vil tage sig ud og forme sig for eleverne. Jeg ser tingene med hele kroppen og alle følelserne som om jeg lever det igennem indeni. Men billederne i dette projekt i form af de afsluttende tegninger til arbejdet med. hver lignelse er det første, mit udgangspunkt, som bare opstår og tager form.. I denne sammenhæng tog de form af store slotte eller kæmpe boligkarreer bygget sammen af et mylder af børnetegninger med dramaer i hvert af værelse. Dramaer som handler om kampen for, at hver især bliver set, anerkendt og taget med i. fællesskabet på trods af alle de forhold, som er fjendtlige mod denne proces. Derefter kommer det faglige indhold, som kan danne grundlag for den undervisning, jeg så i billederne. Her faldt lignelserne mig umiddelbart naturligt for, idet de på ét plan kan tolkes som undervisning i, hvordan vi omgås hinanden, så vi alle sammen bliver set, anerkendt og taget med i fællesskabet. Eller hvordan man kvalificerer sin egen måde at være på, så man ikke melder sig ud af fællesskabet. Andre ville måske have startet med lignelserne dem må vi lave noget om. for derefter at have fundet ud af, hvordan det kan gøres. Altså startet med det faglige indhold. Selvom jeg på denne måde tog mit afsæt i noget, jeg selv er optaget af, gik det hurtigt op for mig, at der er mere på spil i denne sammenhæng, end jeg først så. Der er mange, som har vist interesse for projektet, fordi det netop er lignelserne, jeg tager fat i. De er i flere tilfælde nogle barske historier, hvor der er en, der smides udenfor, hvor der er gråd og tænderskæren. Og hvordan udlægger man lige det, så det ikke bliver den sorte skole om igen? Hvordan kommer man fra selve teksten, som i alle tilfælde i udgangspunktet taler til den enkelte (voksne) om vedkommendes forhold til Gud og sine medmennesker hvordan kommer man herfra til noget, der er relevant for alle uafhængigt af ens forhold til Gud? Hvordan uddrager man de kulturelle værdier i lignelserne, så de er med til at opdrage til et samfund med demokrati og frihed til at tro, som man vil? Der har vist sig et behov for at udforme et materiale, som tager livtag med denne udfordring. Det har jeg forsøgt efter bedste evne i denne første udgave af Myldrebilleder og tankemylder. 4

4 I denne proces har jeg haft uvurderlig hjælp fra flere sider. Først vil jeg takke sognepræst ved Fredens Kirke i Odense, Tine Lindhardt, som har genfortalt lignelserne til aldersgruppen. I det indledende arbejde med at udvælge lignelser og lægge retningen for projektet har Tine spillet en helt afgørende rolle uden hendes indsats, intet projekt. Derefter vil jeg takke min virksomhedspraktikant i januar måned 2012, ergoterapeut Hannah Salsbury, som har suppleret projektet med de små skuespil. I første omgang var projektet tænkt uden dem, men da jeg lærte Hannah at kende, kom ideen nærmest af sig selv. Det har været til stor fornøjelse og udfordring for os begge to, og projektet er efter min mening blevet meget rigere på muligheder med skuespillene indbygget. Det er Hannahs fortjeneste. For det tredje vil jeg takke de lærere fra Vestre Skole i Odense, som var villige til at låne deres klasser ud til afprøvning af nogle forløb med lignelserne. Særligt vil jeg takke Jette Hansen, som stod for organiseringen og konstruktiv kritik. Og tak til eleverne i de fem klasser, det "gik ud over". Og igen en stor tak til min layouter, Jeanette Thorup, som kender til deadlines lige om snart, får tingene gjort dybt professionelt med et stort kreativt overblik og konstruktiv kritik og bare er fantastisk at samarbejde med. Tak til Bibelselskabet for, at jeg må genbruge Fåret der blev fundet, som de har udgivet i serien Bibelen Mini med næsten samme tekst som i dette materiale. Alle de andre lignelser er gendigtede på ny i denne sammenhæng. Med håbet om, at må blive til gavn og glæde for dig som lærer og dine elever. God arbejdslyst! Esbern Skovgaard 5

5 Mål og Fælles Mål Mål Projektets eget mål Materialet henvender sig til 0. til 4. årgang. Børnene skal tilegne sig kendskab til de mellemmenneskelige og kulturelle værdier, der bl.a. er udtrykt i kristendommen, gennem læsning af ni gendigtede lignelser med henblik på at implementere og styrke disse værdier og normer for samvær i klassens fællesskab og egen. praksis som kammerat. Projektets egne delmål De ni lignelser (eller et passende udvalg i forhold til, hvad der skønnes relevant for klassen og undervisningen) læses og perspektiveres til børnenes eget liv i klassen (eller andre sammenhænge) gennem samtaler. Med udgangspunkt i nogle af de almene tilværelsesspørgsmål, eksempelvis... troværdighed, at melde sig ud og taknemmelighed, arbejdes videre med... lignelserne i øjenhøjde med børnene gennem små skuespil og samtaler, som børnene kan genkende indholdet i fra deres hverdag. Børnene reflekterer selvstændigt over de forskellige tilværelsesspørgsmål... gennem tegning af situationer, som illustrerer det spørgsmål, der arbejdes med. Tegningerne udføres i fortegnede rammer, som forestiller rum på en skole. Børnene fremlægger for klassen med henblik på at placere tegningen i et af to huse, alt efter hvor tegningen passer bedst ud fra en vurdering af, om... tegningen viser en situation, hvor der handles på en konstruktiv måde eller på en ikke konstruktiv måde i forhold til fællesskabet og det enkelte barns.. trivsel i det. Læreren arbejder dels på at få øje på nye muligheder hos det enkelte barn... og dermed for fællesskabet og dels på i klassefællesskabet at tydeliggøre de konstruktive muligheder for samvær, som det enkelte barn har. 6

6 Fælles Mål Følgende pinde anses for adresseret i dette projekt: Trinmål efter 3. klassetrin for faget kristendomskundskab Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig til normer for samvær give udtryk for en begyndende bevidsthed om, at mennesker lever og opfatter verden forskelligt afhængigt af deres kultur og religion Bibelske fortællinger kende til centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente tale med om indholdet af de bibelske fortællinger gengive udvalgte bibelske fortællinger på forskellig vis Bilag 1: Eksempler på emneopdelte lignelser Gudsriget: Den gældbundne tjener (Matt 18,23) Kongesønnens bryllup (Matt 22,2) Det store festmåltid (Luk 14,15) Tilgivelse: Farisæren og tolderen (Luk 18,9) Guds retfærdighed: Klippen og sandet (Matt 7,24) Kongesønnens bryllup (Matt 22,2) De betroede talenter (Matt 25,14) Festmåltidet (Luk 14,15) Guds omsorg: Den barmhjertige samaritan (Luk 10,25) Samvittighed/lydighed: De to sønner (Matt 21,28) 7

7 Overordnet forløbsidé Nogle tanker bag materialet Man er i skolen tvunget til at være en kammerat, men man vælger selv, om man vil være en ven. Det tvangsforhold, som ligger i, at man bliver sat sammen i en klasse uden mulighed for at vælge til eller fra, stiller store krav til vores færdigheder i at omgås andre på en god måde. Man er ikke på noget andet tidspunkt i hele livet i så lang tid så meget sammen med så mange andre mennesker, som har så stor indflydelse på ens hverdag på godt og ondt, som man er sin i skoletid. Det kræver noget af lærerens klasseopbygning, at få det fællesskab til at lykkes. Der skal arbejdes bevidst og konstruktivt med, hvad det kræver af den enkelte og af fællesskabet for, at alle deltagerne kan trives. Det er et stort pres og medfører mange situationer, hvor man føler magtesløsheden sætte én på en hård prøve. Man bliver tvunget til som lærer at arbejde bevidst med de gode værdiers. forvaltning i sin egen praksis. Man kan formulere det som et overordnet mål, der handler om opdragelse til demokratiet og friheden i vores samfund. Her er værdier som gensidig respekt, ytringsfrihed og det at søge fredelige løsninger i dialog med hinanden sat meget højt. Man kan også tale om det på et mere personligt eller relationelt plan. Man bliver som lærer og klasseleder presset til at finde ud af, hvad f.eks. tilgivelse, næstekærlighed, autoritet og konfliktløsning er for en selv. For det lægger grundlaget for ens praksis som aldrig er mere på prøve end i de pressede situationer, hvor man handler intuitivt. I dette materiale vil du som en rød tråd gennem det hele møde det synspunkt, at det er lærerens ansvar alene, at det går godt i klassen både i fællesskabet og for den enkelte. Det kan formuleres med ordene, at læreren er ansvarlig for at skabe det skyldfri rum for børnene i klassen. For netop når man bliver stillet skyldfri 8

8 har man muligheden for af egen fri vilje at vælge at gøre noget andet end det, der medførte skylden. Man skal selvfølgelig holde børnene fast på, at de får den chance, og oplyse dem om, hvad det indebærer. Det handler dette projekt om. Et eksempel på hvad jeg mener med det skyldfri rum og ansvaret både for læreren og børnene: Man kunne tænke sig, at en lærer i forbindelse med en konflikt på en eller anden måde undersøger, hvem der begyndte og dermed hvem, som har skylden. Børnene bruger de udtryk i udstrakt grad. Undersøgelsen er berettiget, da man både møder børnene i deres eget sprog ( der hvor de er ), og da man måske finder ud af, at et af børnene har gjort noget, som ikke er godt efter de værdier, som du og klassen arbejder på at have til fælles. Dermed får man muligheden. for at tage en snak med det barn om den handling, så barnet bliver oplyst om. muligheden for, at gøre noget andet næste gang og dermed slippe for skylden og være en god (bedre) kammerat. Men er det en formålstjenlig fremgangmåde? Meget kan siges om det, men jeg gør en lang historie kort: Du kunne i stedet sige til børnene, at du ikke er interesseret i, hvem der begyndte. Du er kun interesseret i, hvad der skal til for, at hver af konfliktens parter kan behandle hinanden på en god måde igen (med respekt) og være gode kammerater (stifte fred). På den måde i tale sætter du to værdier, gensidig respekt og at søge at holde fred med hinanden. Yderligere sætter du alle de involverede i arbejde og evt. resten af klassen som hjælpere med gode forslag hvilket gør, at alle skal arbejde med på værdierne og får erfaringer med, hvordan man lever efter dem. Og du uddeler ikke skyld til nogen men ansvar for, at hver især trives og dermed, at I har et godt klassefællesskab. Sammenfattende kan formålet med dette materiale udtrykkes med spørgsmålet: Hvad gør en god kammerat, og hvad gør en dårlig kammerat? Eller: Hvad gør dig tryg ved at være i skolen, og hvad gør dig utryg ved at være i skolen? Det skal børnene arbejde med. 9

9 En lignelse om hvad man skal bygge på? Mattæus K a p i t e l 1 Der var engang en mand, der ville bygge et hus. Han tager hammer og brædder, mursten og mørtel, søm, skruer og skovl og. går ud for at finde et sted. Han ser sig omkring. Her er vist et godt sted, lyst og venligt, men er det mon solidt nok? Manden mærker på jorden. Sandet er stampet godt til, så det er hårdt og fast, men manden tænker alligevel: Hvad hvis det begynder at regne? Så regner sandet væk, og hvis mit hus er bygget oven på sandet, så vil det falde sammen. Jeg må grave ned til klippen nede under sandet for at få noget solidt at bygge på, tænker manden. Det er klogt tænkt. Han tager skovlen frem og begynder at grave. Det er hårdt arbejde. Han får sved på panden, og han puster og stønner. Men han bliver ved med at grave, indtil skovlen støder på fast klippegrund. Hurra, siger manden. En klippe. Den kan jeg bygge mit hus på. Så kan det regne, alt hvad det vil, men klippen flytter sig ikke. Den står fast også i storm og uvejr. Manden bygger sit hus på klippen. Det bliver et fint hus. Lige da huset er færdigt, begynder det at regne og blæse. Det rusker og river. Regnen styrter ned, stormen slår mod huset, vandet stiger og skyller sand og grus væk. Men huset står fast. Det vælter ikke og det falder heller ikke sammen, for det har en fast grund under sig. Det er bygget på klippen og ikke på sandet. Der var også engang en anden mand, der ville bygge et hus. Han tager også hammer og brædder, mursten og mørtel, søm, skruer og skovl. og går ud for at finde et godt sted. Han ser sig omkring. Her er vist det helt rigtige sted, lyst og venligt, men er det mon solidt nok? Manden mærker på jorden. Sandet er stampet godt til, så det er hårdt og fast, 40

10 ... K a p i t e l 1 E n l i g n e l s e o m h v a d m a n s k a l b y g g e p å? og manden tænker: Det er fint. Her kommer mit hus til at stå sikkert. Men manden tænker sig ikke om. For hvad hvis det begynder at regne?. Så regner sandet væk, og hvis huset er bygget oven på sandet, så vil det. falde sammen. Men det tænker manden ikke på. Han bygger sit hus på sandet. Det bliver et fint hus. Lige da det er færdigt, begynder det at regne og at blæse. Det rusker og river. Regnen styrter ned, stormen slår mod huset, vandet stiger og skyller sand og grus væk. Grunden under huset skrider. Det kan huset ikke klare det vælter og falder sammen med et brag. Den stakkels mand. Han byggede på sand men skulle have bygget på klippen. Sådan er det også med mennesker. Det er ikke ligegyldigt, hvad vi bygger. vores liv på. " " : 41

11 Skuespil til Lignelsen om hvad skal man bygge på Pointen: Vær en god kammerat eller ven, ligegyldigt hvad der sker.... S k u e s p i l t i l L i g n e l s e o m h v a d m a n s k a l b y g g e p å? OBS: De foreslåede skuespil kan udelades helt, da lignelsen sagtens kan stå for sig selv og danne grundlag for børnenes refleksioner over deres tegninger fra de andre lignelser, når I skal bygge de to huse af børnenes tegninger. 1. skuespil Materialer: Ingen. Scene: En landevej. Handling: Per og Poul kommer gående imod hinanden, stopper foran hinanden og hilser! Roller: Per Poul Fortæller (læreren) Skuespillet: Per: Goddaw du, Poul. Hvordan går det hos dig? Poul: Goddaw du, Per. Jo, jeg skal ikke klage. Alt står vel til her. Per: Du ved, Poul. Det er dig og mig, som har pengene her på egnen! Poul: Nej, Per. Det er mig, som har pengene og pengene, som har dig! Per: Sikke noget sludder. Nå, farvel med dig, Poul. Poul: Farvel Per. Fortæller: Kort tid efter skete der det, at de begge mistede alle deres penge. Per hængte sig, så han døde, men Poul blev ved at være, som han plejede. 42

12 ... S k u e s p i l t i l " L i g n e l s e o m h v a d m a n s k a l b y g g e p å? " Samtale: Hvad lagde I mærke til? Hvad var Per rig på? Hvorfor, tror I, han hængte sig? Hvad var Poul rig på? Hvorfor, tror I, han blev ved med at være den samme? Kommentar: Den ene satte lid til, hvad har jeg, og den anden satte lid til relationerne.. Dvs. til de mennesker, han holdt af. Samtalen kan dreje sig om, hvad det vil sige at være rig. De fleste børn i dag har både fjernsyn og diverse spillekonsoller, mobiltelefon og computer. Det er en materiel rigdom. Hvordan ville man have det, hvis man pludselig ikke havde de ting længere? Hvordan ville man have det, hvis man pludselig ikke havde sin far og mor (og andre mennesker, man holder af) længere? Hvad betyder mest? Og hvordan betyder det noget til daglig altså hvad gør man, og hvad gør man ikke? 2. Skuespil Materialer: Ingen. Scene: Skolegården. Handling: En pige, hvis forældre har mange penge, køber slik til sine venner og leger. med dem. Men en dag sker der noget andet. Roller: Rig pige 3 Kammerater Fortæller (læreren) 43

13 ... S k u e s p i l t i l " L i g n e l s e o m h v a d m a n s k a l b y g g e p å? " Første akt Fortæller: Dette er en pige, hvis far og mor har masser af penge. Hun får en hel masse lommepenge, som hun går ud og køber slik for. Den rige pige kommer ind (med slikket) og kammeraterne kommer hen til hende. Rige pige: Hej Skal vi lege? Kammeraterne: Ja! Rige pige: Vil I have noget slik? Kammeraterne: ja! De deler slikket, smiler, griner og leger (kort). Fortæller: Dingelingeling!! Så er den dag slut! og de fire går ud til siden igen. Anden akt (og evt. tredje akt) Fortæller: Pigen går igen ud og køber en masse slik og resten af første akt gentages. Fjerde akt Fortæller: Nu er der sket det, at pigens mor og far har mistet alle deres penge, så nu har hun ikke nogen penge at købe slik for. Rige pige kommer ind (uden slikket). Derefter kommer kammeraterne hen til hende. Rige pige: Hej Skal vi lege? Kammeraterne: Ja!. Her opstår en lille pause. En af kammeraterne: Har du ikke noget slik? Den rige pige: Nej, for jeg har ingen penge. De to af børnene vender sig om og går bare væk fra hende ignorerer hende. Det tredje af børnene tøver lidt og ser efter de andre, som går, men bliver stående og siger: Øv. Jeg havde glædet mig til slik Nå, men hvad skal vi lege? (Skuespillet spilles to gange og afsluttes på to forskellige måder, version 1 og 2.) 44

14 ... S k u e s p i l t i l " L i g n e l s e o m h v a d m a n s k a l b y g g e p å? " Afslutning, version 1 Den Rige Pige tøver og løber så efter dem, som løb væk fra hende. Samtale: Hvad lagde I mærke til? Hvad tænker/synes I om det? Tog den rige pige et godt valg? Afslutning, version 2 Den rige pige og kammeraten leger og lader de andre gå deres vej. Samtale: Hvad lagde I mærke til? Hvad tænker/synes I om det? Tog den rige pige et godt valg? Hvordan synes I en kammerat, skal være? Var kammeraterne gode eller dårlige kammerater? Kommentar: Begge versioner spilles evt. med en kort samtale mellem dem som her beskrevet. Scenen, hvor børnene får slik og leger, gøres kort, men den gentages netop for at vise, at de leger sammen gennem lang tid. Samtalen drejer sig om, hvad det er, som gør, at man har et godt kammeratskab. Hvad er en kammerat? Hvad slags kammerat vil du gerne have? Hvad slags kammerat vil du gerne være? Hvad er vigtigst: at have en god kammerat eller at være en god kammerat? 45 "