Forslag til resolutioner

Transkript

1 Forslag til resolutioner Indhold A Demokrati og frihed... A Styrk Folketinget over for regeringen... A Danskhed skal ikke defineres igennem lovgivning... A Åbenhed, transparens og demokratisk kontrol... A Regeringsførelsen skal altid kunne undersøges... A Nej tak til e-valg... A Mere medborgerskab og borgerinddragelse... B Økonomi og skat... 8 B Radikale Venstre vil arbejde for, at kommunernes anlægsloft fra 0 bliver mere fleksibelt... 8 B Radikale Venstre vil arbejde for, at kommunernes anlægsloft for 0 øges... 8 B Realkreditlån ved boligkøb skal kunne fås overalt i Danmark... 9 B Bevar den progressive beskatning... 9 B Mere fleksibilitet ved kommunalt anlæg... 9 C Arbejdsmarked, erhvervspolitik og offentlig sektor... C (Resolutionen er overflyttet til H)... C Radikale Venstre nedsætter udvalg til udarbejdelse af program for Udvikling af UdkantsDanmark... C Afskaf sommerhusreglen... C Fjern maksimalprisen på andelsboliger... C Ophavsretsreglerne skal styrke innovation og opfindsomhed... C Arbejdsløse fritages for strafafgift for førtidig at hæve pension... C Åbne offentlige data... C8 Iværksætterlån for færdiguddannede... D Uddannelse og forskning... D Genindfør medbestemmelsen på universiteterne.... D Ændringer af loven om fremdrift på uddannelserne... D Dannelse i det danske uddannelsessystem... D Afskaf brugerbetaling i uddannelsessystemet... /

2 D Minimumsnormeringer i daginstitutionerne... D Samfundsfag fra. Klasse... 8 E Sundhed og etik... 9 E Fjern stk. i tatoveringsloven... 9 E Gør frivillige rugemødre lovlige... 9 E Homoseksuelle må også være bloddonere... 9 E Bedre uddannelse til flere allergilæger... 0 F Miljø, klima og trafik... F Automatiske ramper til busser... F Radikale Venstre vil arbejde for et lovforslag om finansieringsmulighed af borgernes udgift til separatkloakering af regnvand og spildevand... F Indføring af indikatorer for udvikling i livskvalitet, miljøtilstand og sociale fremskridt... F Formindsk brug af plastposer... F Klimaændringer i Danmark... F Styrk investeringer i grøn transport... F Stop statstilskud til el produktion med fossile brændsler i Danmark og EU... F8 Hæv den europæiske standard for økologi... F9 Formindsk brug af plastemballage... F0 Støtte til bedre og billigere energiforsyning i landområder... F Nej til udvinding af skifergas (hydraulisk frakturering)... 8 F Skifergassen skal blive i jorden... 8 F Fortsat stop for nye tilladelser til skifergasboringer... 9 G EU og udenrigspolitik... 0 G Forbyd atomvåben... 0 G Radikale Venstre anerkender Vestsahara... 0 G Reelle sanktioner overfor Israel G Ikke brug for nye kampfly.... G % af BNI i udviklingsbistand... G Salg af sælprodukter skal tillades i EU... G Nej til en ny kold krig en fredelig løsning på Ukraine-konflikten.. G8 Klare regler for anvendelse af bevæbnede droner... G9 Tostatsløsning... H Social- og udlændingepolitik... H Antallet af kvoteflygtninge skal fordobles... H Afskaf -årsreglen og tilknytningskravet... H Inkorporering af internationale menneskerettighedskonventioner..

3 H Vigtigt at ydelser til udsatte grupper ikke nedprioriteres... H Tidsbegrænsning af tålt ophold... H Udlændingepolitikken er for vigtig til virkningsløs symbolpolitik... 8 H Alle skal sikres et forsørgelsesgrundlag (tidl. C)... 9 I Retspolitik... 0 I Individuelle Identifikationsnumre til Politiet... 0 I Fortsat arbejde for skærpet kontrol med efterretningstjenesterne... 0 I Ligestillet ægteskabslovgivning... I Ligestilling af mødre og fædres ret til barsel... I Ligestilling af mødre og fædres ret til barsel...

4 A Demokrati og frihed A Styrk Folketinget over for regeringen Folketingets rolle som vagthund over for regeringen skal styrkes. Derfor skal der fokuseres på at styrke Folketingets mulighed for at få udarbejdet analyser uafhængigt af regeringsapparatet. Der skal som minimum oprettes et uafhængigt budgetkontor, som uden om Finansministeriet kan vurdere økonomiske konsekvenser af partiernes politiske udspil, men også et juridisk kontor, som kan vurdere graden af konflikt med EU-ret og international ret, er nødvendigt. Resolutionsforslaget er i al væsentlighed en genfremsættelse af den resolution, som blev vedtaget i 0. Magtens tredeling er et bærende princip i den danske politiske struktur. Balancen mellem de tre instanser har over tid ændret sig, og i dag er Folketingets mulighed for at kontrollere regeringen dels svækket af lovgivningsmængden, dels af den markante udvidelse af embedsværket. Det er derfor vigtigt at arbejde for at sikre Folketinget reelle muligheder for at udfylde sin rolle i såvel lovgivningsprocessen som i kontrollen af magtens forvaltning. Folketingets eget svar på at være afhængigt af ministerierne har hidtil været at styrke partiernes egne sekretariater. Men det styrker ikke Folketinget som institution; til det formål er der brug for at skabe analyseenheder som betjener hele den lovgivende forsamling. Københavns Storkreds. A Danskhed skal ikke defineres igennem lovgivning Radikale Venstre vil arbejde for at sikre den personlige frihed så længe det ikke er til skade for andre. Vi har mange måder at være danske på, og danskhed skal derfor ikke defineres gennem lovgivning. Der skal således ikke lovgives om hvilken beklædning, hvilket sprog mm., der skal eller må benyttes i fritiden. Ikke anført. Københavns Storkreds. A Åbenhed, transparens og demokratisk kontrol Radikale Venstre er et parti, for hvem åbenhed og demokratisk kontrol er centrale forudsætninger for et velfungerende statsstyre. Vi vil derfor til /

5 8 9 0 stadighed arbejde for større åbenhed om politiske processer og beslutninger, og for at den politiske magt handler under ansvar for offentligheden. Folketingets og offentlighedens kontrolmuligheder skal snarere styrkes end indskrænkes. Det betyder bl.a., at offentlighedslovens adgang til aktindsigt skal udvides, og at høringsfrister og kontrolinstanser som Rigsrevisionen og Folketingets Ombudsmand respekteres. Det betyder også, at mindretalsbeskyttelsen og oppositionens rettigheder styrkes, fx således at / af Folketinget kan igangsætte en uafhængig undersøgelse, og en beslutning om dansk krigsdeltagelse kræver kvalificeret flertal i Folketinget. Radikale Venstre vil endvidere arbejde for, at alle vigtige samfundsforhold debatteres i Folketinget og offentligheden, før de afgørende beslutninger træffes. Det gælder som udgangspunkt også debatter om fx udenrigspolitiske og forsvarspolitiske spørgsmål, der ikke kun bør finde sted i lukkede rum. I det radikale principprogram står der, at den politiske magt må handle under ansvar for en engageret og kritisk offentlighed. Den radikale regeringsdeltagelse har medført en række kompromiser, der har skabt tvivl om, hvorvidt Radikale Venstre fortsat står vagt om disse centrale værdier. Offentlighedsloven er velsagtens det mest oplagte eksempel, ligesom der har været en stigende tendens til, at vigtige politiske spørgsmål handles af og nagelfast besluttes, inden der har været mulighed for at føre en åben debat i offentligheden. Også de korte høringsfrister er et tilbagevendende problem. Løfterne om en forbedret mindretalsbeskyttelse til oppositionen i Folketinget f.eks. at / af Folketinget skal kunne igangsætte en uafhængig undersøgelse, eller at en beslutning om Danmarks krigsdeltagelse kræver kvalificeret flertal i Folketinget er ikke blevet gennemført, hvilket kan skabe tvivl om, hvor Radikale Venstre står i disse spørgsmål. Denne tvivl vil resolutionen gerne udrydde. Københavns Storkreds A Regeringsførelsen skal altid kunne undersøges Et antal medlemmer af folketinget, svarende til / af oppositionen, skal være tilstrækkeligt til at udløse en undersøgelse af regeringens embedsførelse i en konkret sag. Kommissoriet for undersøgelsen udarbejdes af den gruppe, der stiller forslaget. Oppositionen omfatter de folketingsmedlemmer, der ikke har peget på den siddende statsminister ved regeringsdannelsen. En regering har støtte fra mere end halvdelen af folketingets medlemmer. Derfor vil den sammen med sine støtter fra andre partier altid kunne undgå en undersøgelse af sin regeringsførelse.

6 Eksempelvis praktiserede den forrige regering dette forløb. Disse forhold blev ikke undersøgt, netop fordi de medlemmer af folketinget, som havde peget på regeringen, benyttede deres majoritet til at undgå, at regeringen blev undersøgt. Meningen med / metoden er: at en regering med støttepartier ikke igen kan undgå, at en regerings embedsførelse bliver undersøgt. På den måde er metoden et værktøj, der kan være med til at sikre en redelig regeringsførelse. Det er klart at stemmerne for en undersøgelse både kan komme fra opposition såvel som fra de folketingsmedlemmer, der støtter regeringen. Jacob Jacobsen, Fredericia, Lene Delurand Fajstrup, Fredericia, Anders Delurand Fajstrup, Fredericia, Kim Mikkelsen, Middelfart, Niels Monberg, Nyborg, Kaivan Pirayesh, Fredericia, Fariba Bahambari, Odense, Niels Uldall-Hansen, Odense. A Nej tak til e-valg Det danske valgsystem er i dag sikkert, tillidsvækkende og gennemskueligt for vælgerne. Der er transparens i systemet, og enhver har adgang til at overvære optællingen. I et e-valgsystem er det særdeles svært at sikre både anonymitet og høj sikkerhed og under alle omstændigheder vil gennemskueligheden sættes over styr. Radikale Venstre siger derfor nej tak til e-valg. Valghandlinger stiller mange krav til sikkerheden. Vælgerne skal være anonyme, der må ikke kunne handles med stemmer, der skal være sikkerhed for, at ens stemme bliver talt, og frem for alt skal borgerne have tillid til, at alt foregår ordentligt: Valget skal altså være gennemskueligt. Den måde, valg gennemføres på i Danmark i dag, kommer rigtigt langt med at opfylde de krav. De små ritualer med at kontrollere stemmeurnen inden valghandlingen, medhjælperne ved stemmeboksen, og at optællingen er offentlig for de ildsjæle, der måtte have lyst, hjælper alt sammen med det. Som modsætning står e-valg: Sikkerhedssystemerne er uigennemskuelige, og den enkelte vælger kan ikke have tillid til, at vælgerens stemme er anonym, endsige overhovedet bliver talt. E-valg har været afprøvet og er blevet afvist i en række lande. I Holland valgte man i 008 at opgive e-valg efter at have kørt med det siden 990erne: Sikkerhedsproblemer og offentlig modstand satte stopperen for det. Den fejl behøver vi ikke selv begå. Aarhus Radikale Vælgerforening A Mere medborgerskab og borgerinddragelse Radikale Venstre skal arbejde for initiativer og metoder, der kan skabe større demokratisk engagement og dialog mellem politikere og den almene borger. Vi skal fremme dialog, oplysning og åbne relationer mellem borgere og politikere. Det handler om at pleje den gode samtale og mødet mellem

7 8 9 mennesker i øjenhøjde. Der skal åbnes op for spørgsmål, opklaring og nedbrydelse af fordomme og fastgroede antagelser. Initiativer som folkemødet på Bornholm er et udmærket koncept, der kan bruges til inspiration. Afstanden mellem borgere, eksperter og politikere bliver større og større. Tilliden til politikere er på niveau med brugtvognsforhandlere. Mange borgere oplever, at politik bliver mere og mere teknisk, abstrakt og fjern fra deres hverdag. Vi tror på, at hverken borgere, eksperter eller politikere ønsker afstand fra hinanden. Vi mangler nye anledninger til at mødes end i valgkampe, via tv, debatter eller partiforeninger. For at sikre et velfungerende demokrati, kræver det, at folkevalgte kan skabe tillid til og dialog med befolkningen på tværs af partiskel. Hvis folket begynder at tvivle på, at politikere ikke er i dialog med folket, mister folket troen på demokratiet. Dette vil på sigt undergrave demokratiet som heldhed og borgernes motivation til at engagere sig i samfundet til skade for os alle. Aarhus Radikale Vælgerforening

8 B Økonomi og skat B Radikale Venstre vil arbejde for, at kommunernes anlægsloft fra 0 bliver mere fleksibelt Radikale Venstre vil arbejde for, at kommunernes anlægsloft fra 0 og år frem bliver mere fleksibelt. Af frygt for overskridelse af regeringens anlægsloft har kommunerne i de seneste år opsparet store formuer, der burde være investeret i f.eks. nødvendigt nybyggeri eller vedligeholdelse af daginstitutioner, folkeskoler og plejehjem. Et fleksibelt anlægsloft opgøres over tre år, således at en overskridelse i et af årene kan udlignes i de andre år, uden der hermed straffes med sanktioner. Åge Dahl, Skive, Poul Erik Christensen, Skive, Solveig Stausholm Jensen, Skive, Susanne Jensen, Skive, Egon Espersen, Skive, Per Mouritsen, Skive, Kirsten Futtrup, Skive, Rikke Toft, Skive, Ole Svenningsen, Skive, Else Espersen, Skive B Radikale Venstre vil arbejde for, at kommunernes anlægsloft for 0 øges Radikale Venstre vil arbejde for, at kommunernes anlægsloft for 0 øges til 0 milliarder kroner eller mere. Finanskrisen satte ind i sommeren 008, og har siden præget livet i Danmark og ikke mindst den førte finanspolitik. Det har betydet, at de aftaler der er indgået mellem Kommunernes Landsforening og regeringen har reduceret kommunernes anlægsloft på 0 milliarder kroner i 0 til et loft på 8 milliarder kroner i 0 og for 0. Landets 98 kommuner har meget forskellige udfordringer, men mange har penge i kommunekassen, og har brug for at investere og vedligeholde ikke mindst daginstitutioner, folkeskoler og plejehjem. De sidste år har der været en rekordhøj investering i den offentlige sektor, hvilket har været godt for beskæftigelsen og den økonomiske udvikling, men tiden er kommet til at kommunerne får lov til at bidrage til disse investeringer, og i det mindste at anlægsloftet øges til niveauet for 0. Jens-Christian Navarro Poulsen, Leif Rasmussen, Ulf Lindow, Niels Rasmus Kallin Jensen, Bjarne Hendrichsen, Michael Blem Clausen, Karin Christiansen, Thorkild K. Maarbjerg, Henrik Gade, Carsten Hansen, Rasmus Beltofte, Mette Fly, Svend Erik Milsgaard, Abbas Razvi, Poul Matthiassen, Jeanette Hoffskov, Hans Munk, Bente Johansen, Peter Foldbjerg, Susanne Jensen 8

9 B Realkreditlån ved boligkøb skal kunne fås overalt i Danmark Landsmødet opfordrer folketingsgruppen til at sikre, at man også udenfor de store bysamfund i fremtiden kan få realkreditlån ved boligkøb, evt. via oprettelsen af et statsligt realkreditinstitut. Vi må desværre konstatere, at kreditforeningerne i stigende grad siger nej til at yde realkreditlån til boligkøbere uden for de store bysamfund på grund af negative forventninger til prisudviklingen på sigt i landdistrikter og i større og mindre landsbyer og byer. Det forstærker en i forvejen negativ spiral med affolkning af områderne udenfor de større bysamfund. Det er i modstrid med Det radikale Venstres ønske om en balanceret udvikling for hele Danmark. Aalborg Kommuneforening, Peter Hvid Jensen, Aså, Dronninglund, Louise Lundbeck Krog, Aalborg, Gustav Sieg Sørensen, Hørdum, Thy, Helle Sommer Kjærgaard, Lyngby, Thy, Gregers Bruun Krogh, Karby, Mors, Svend Andersen, Outrup, Mors, Keld Kollerup Kvist, Nørresundby, Nicolaj Holm, Gravlev, Rebild, Christian Stavad, Frederikshavn, Heidi Vive, Aalborg, Sonja Hejselbæk, Pandrup, Ruth Christensen, Hugdrup, Frederikshavn, Hans Jørgen Nygaard, Hugdrup, Frederikshavn, Kjeld Lundager Jørgensen, Byrsted, Rebild B Bevar den progressive beskatning Radikale Venstre vil arbejde for at det samlede danske skattetryk fortsat har progressiv beskatning som udgangspunkt, og at skattesystemet omlægges til at beskatte ressourceforbrug, miljøbelastning og fast ejendom, og i mindre grad arbejdsindkomst og formue. I Danmark er der en god tradition for at de bredeste skuldre bærer det tungeste læs. Dette har man igennem de senere år så småt udhulet, ved dels at fjerne mellemskatten og samtidig fastholde ejendomsværdiskatten i samme niveau som 00. Dertil kommer at der nu spekuleres i en fjernelse af topskatten. Dette bryder med det gode princip om at de bredeste skuldre bærer de tungeste læs, hvorfor der bør sendes et klart signal om at Radikale Venstre fortsat ønsker progressiv beskatning som grundprincip. Forslaget hindrer ikke, at man sænker skatten eller lignende, men blot at man fastholder princippet om den progressive beskatning. Aarhus Radikale Vælgerforening B Mere fleksibilitet ved kommunalt anlæg 9

10 Radikale Venstre støtter at niveauet for de offentlige anlægsinvesteringer aktivt anvendes til udjævning af konjunkturer. Radikale Venstre vil arbejde for at kommunerne i højere grad sikres en indbyrdes fleksibilitet, således at det aftalefastsatte anlægsniveau fordeles og udnyttes fuldt ud. Niveauet for de offentlige investeringer de seneste år har grundet krisen været historisk højt. Og med udsigten til sygehusbyggerier, psykiatri, uddannelse, infrastruktur og de løbende kommunale investeringer vil de offentlige investeringer i de kommende år fortsat være højt. Det er af hensyn til den samlede økonomiske politik afgørende, at det samlede offentlige anlægsniveau afspejler den økonomiske situation. En ensidig forøgelse af det kommunale anlæg vil derfor skulle modsvares af mindre anlægsaktivitet i regioner (sygehuse og psykiatri) og stat (infrastruktur og uddannelse), hvis ikke det skal ske på bekostning af ansvarligheden i den samlede økonomiske politik. Så meget desto mere er der grund til at arbejde for, at kommunerne i højere grad indbyrdes udnytter anlægsrammen. Stiller: Resolutionsudvalget. 0 /

11 C Arbejdsmarked, erhvervspolitik og offentlig sektor C (Resolutionen er overflyttet til H) C Radikale Venstre nedsætter udvalg til udarbejdelse af program for Udvikling af UdkantsDanmark Radikale Venstre nedsætter udvalg til udarbejdelse af program for Udvikling af UdkantsDanmark. Programmet bør bl.a. indeholde flg. punkterne, som skal forbedre udviklingen i UdkantsDanmark: Flere arbejdspladser i private erhverv Flere uddannelsesinstitutioner UdkantsDanmark skal være forsknings- og forsøgsområde inden for omstilling til grøn energi. Offentlige arbejdspladser placeres i/udflyttes til de omtalte områder * Bedre infrastruktur trafikalt og digitalt Udkantsudviklingsmidler afsættes med samme formål som egnsudviklingsstøtten i årene 98 frem til990. Lånemuligheder forbedres for erhverv og private. Alle partier ønsker en fortsat udvikling i hele Danmark med muligheder for uddannelse, job, bolig og kultur i hele Danmark. Dertil kommer, at nogle få områder i Danmark oplever en overophedning trafikalt og befolkningsmæssigt, som man politisk har svært ved at løse - fx Betalingsringen i København. RV bør leve op til det radikale og udarbejde visionære og utraditionelle forslag og løsninger, der vækker opsigt, skaber debat og udvikling Programmets forslag skal tage hensyn til danske og EU love. Åge Dahl, Skive, Poul Erik Christensen, Skive, Solveig Stausholm Jensen, Skive, Susanne Jensen, Skive, Per Mouritsen, Skive, Søren Vang, Skive, Rikke Toft, Skive, Ole Svenningsen, Skive, Egon Espersen, Skive, Kirsten Futtrup, Skive, Else Espersen, Skive. C Afskaf sommerhusreglen Radikale Venstres landsmøde mener, at folketingsgruppen skal gøre en aktiv indsats for at afskaffe sommerhusreglen. Sommerhusreglen forbyder andre end danske statsborgere at købe ferieboliger i Danmark på trods af, at danskere kan købe ferieboliger i resten

12 af EU. Undtagelsen strider med ideen om det indre marked. Det er samtidig principielt forkert, at Danmark har særstatus i forhold til andre EU-lande. Forbuddet er yderligere en urimelig statslig indgriben i den personlige frihed for sælgere og købere af feriehuse. Derfor bør forbuddet afskaffes. Christopher Røhl, Victor Boysen, Amalie Ambrosius Høgfeldt, Kristian Hegaard, Mette Østergaard, Jens Heide Wallberg, Mads Bay, Rune Ramsey, Andreas Gram Drachmann, Mattias Jonsson Agger, Christian Scharling, Alexander Hegelund, Christian Nikolaj Hendriksen, Jenny Maria Jørgensen og Freja Fokdal. C Fjern maksimalprisen på andelsboliger Radikale Venstre mener, at reglen om maksimalpriser på andelsboliger bør afskaffes. Reglen er ikke liberal. I forbindelse med den voldsomme stigning i priserne på det private boligmarked i nullerne skabte de kunstigt lave priser på andelsboliger ventelister og grobund for handel med sorte penge. I realiteten blev de fleste andelsboliger lukket land for almindelige mennesker uden forbindelser og villighed til at betale under bordet. Med den igangværende stigning på ejerboligmarkedet peger eksperter på, at vi nu er på vej tilbage til denne uliberale tilstand. Reglen er ikke social. Det er en udbredt misforståelse, at maksimalpriser på andelsboliger løser en boligsocial opgave. Eksperter har gentagne gange påpeget, at det er den ressourcestærke del af middelklassen og ikke de lavere socialklasser, der drager fordel af de kunstigt lave priser. Det er ikke ægte socialt, men snarere betonsocialistisk, at man har fortrinsret til en billig andelsbolig bare fordi man kender nogen. Reglen gavner ikke samfundsøkonomien. Økonomer har påpeget, at systemet med maksimalpriser på andelsboliger udgør en reel fare for at forstærke fremtidige bobler på boligmarkedet med deraf følgende negative konsekvenser for samfundsøkonomien. Konklusion. Reglen om maksimalpris for andelsboliger er hverken social, liberal eller til gavn for samfundsøkonomien. Det Radikale Venstre mener, at den bør afskaffes. Jesper Madsen, København, Bo Nissen Knudsen, København, Mads Friis Thomsen, København, Christian Haastrup, København, Jacob Avlund, København, Lars Richard Rasmussen, København, Søren Burcharth, København, Mikkel Søndergaard, København, Peter Forchhammer, København. C Ophavsretsreglerne skal styrke innovation og opfindsomhed

13 8 9 0 Radikale Venstre vil arbejde for et rimeligt forhold mellem skabernes og samfundets interesser ved beskyttelse af ophavsrettigheder i forbindelse med, at EU reviderer reglerne på området. Formålet med at give monopol på udnyttelse af værker bør være at sikre innovation for samfundet som helhed, ikke at sikre indtjening i al fremtid for skabere og deres efterkommere. Der er behov for reformer af ophavsretten, da vi har brug for regler, der svarer til den tid, vi lever i den digitale, hvor vi alle både bruger og producerer. Ophavsrettigheder bør ikke række ud over skaberens egen levetid, og ophavsretlige regler skal i øvrigt gælde på tværs af grænserne i EU s indre marked. Som senest diskussionerne om den europæiske patentdomstol har vist, er der større og større dele af vores omverden, der omfattes af patenter og ophavsrettigheder. Det er nødvendigt at give et incitament til at opfinde, skabe og innovere, men for omfattende rettighedstildelinger kan også komme til at virke som en bremse på videreudvikling af beskyttede produkter og værker. Der bør således findes en balance mellem beskyttelse og tilskyndelse til videreudvikling. Ophavsrettigheder gælder for tiden i hele 0 år efter skaberens død, flere generationer efter. Det er en urimelig beskyttelse, som er til entydig skade for kunstnerisk og kulturel videreudvikling. Bo Nissen Knudsen, København, Jon Martin, København, Karen Melchior, København, Kim Elmose, Roskilde, Christian Holm Donatzky, Helsingør, André Just Vedgren, København, Tyge Birk, Stevns. C Arbejdsløse fritages for strafafgift for førtidig at hæve pension Borgere, der har mistet arbejdet og retten til arbejdsløshedsunderstøttelse, fritages for at betale 0 pct. straf, hvis de bliver tvunget til at hæve deres pension førtidigt. I dag vil arbejdsløse, der mister retten til dagpenge, skulle leve af deres formue, indtil formuen bliver så begrænset, at de er berettiget til at modtage kontanthjælp. Da pensionen regnes som en del af borgerens formue, skal også pensionen hæves og bruges inden, man er berettiget til kontanthjælp. Når pensionen hæves før pensionsalderen, skal der betales en straf på 0 pct. af det udbetalte beløb udover de 0 pct. skat. Det betyder, at mennesker, der er kommet i den sociale ulykke ikke igen at kunne finde et arbejde, kommer til at betale 0 pct. af pensionen til staten, mod de 0 pct. som de skulle betale, hvis de måtte vente med at bruge af pensionen til de opnåede pensionsalderen. Det er urimeligt at straffe arbejdsløse, der er tvunget til at hæve deres pension med en ekstra afgift. Det er det fordi, det er ikke den arbejdsløse, der kræver pensionen udbetalt, men lovgiverne der kræver, at den arbejdsløses pension skal hæves. /

14 Lene Delurand Fajstrup, Fredericia, Anders Delurand Fajstrup, Fredericia, Kim Mikkelsen, Middelfart, Rune Mahler Ramsey, Odense, Finn Hartvig Nielsen, Odense, Niels Monberg, Nyborg, Kaivan Pirayesh, Fredericia Fariba Bahambari, Odense, Niels Uldall-Hansen, Odense. C Åbne offentlige data Radikale Venstre vil arbejde for, at ikke-personlige offentlige tilgængelige data stilles gratis til rådighed for offentligheden i åbne standardformater, inkl. information om offentlige anlæg, udbud, drift og budgetter. Data skal stilles til rådighed på en let tilgængelig og anvendelig måde. Ud over juridiske og økonomiske barrierer er det vigtigt, at vi fjerner de mentale og kulturelle barrierer for at åbne op. Åbne offentlige data øger gennemsigtighed og ansvarlighed i forhold til offentlige myndigheder og politikere. Data giver mulighed for at se sammenhænge, sammenligne og stille krav. Åbne data er en del af regeringens digitaliserings strategi 0-0 og Regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner indgik i februar 0 aftalen "Gode grunddata til alle - en kilde til vækst og effektivisering". Arbejdet i Danmark om åbne data bør ikke standse der. Åbne datasæt kan gøre det nemmere og mere interessant at deltage i samfundet, følge med i udførelsen af offentlige tjenester og projekter og føre kontrol med myndigheder og brug af offentlige midler. Øget åbenhed omkring offentlige drift og kontrakter giver mulighed for at holde øje med myndighedsudførelse og projekter. Åbne data vedr. behandling af offentlige udbud viste ca. mia. pund i UK blev tilbageholdt pga. ineffektive processer til skade for erhvervslivet. At åbne op for og frigive datasæt understøtter mulighed for nye ideer og innovative løsninger. En del af formålet bør være at skabe vækst og erhvervsudvikling derfor skal data kunne anvendes til kommercielle formål jf. Vilkår for brug af danske offentlige data. Åbenhed mellem myndigheder giver mulighed for øget effektivitet. Karen Melchior, Hovedstaden, Anders Højsted, Hovedstaden,Mark Gray, Hovedstaden, Jon Martin, Hovedstaden, Marlene Voigt, Hovedstaden, Diana Bang-Udesen, Hovedstaden, Mauricio Diaz-Brito, Hovedstaden. Finn Hartvig Nielsen, Odense, Peder Kjærsgaard Roulund, Silkeborg, Sebastian Korsbakke Jensen, Aalborg. C8 Iværksætterlån for færdiguddannede Radikale Venstre vil arbejde for, at færdiguddannede fra en kompetencegivende uddannelser (korte, mellemlange og videregående), efter endt uddannelse kan bruge ordningen med slutlån til at få et op til måneders iværksætterlån, hvis de ønsker at starte egen virksomhed.

15 8 9 0 Uddannelsesstedet skal i samarbejde med det lokale væksthus (som er et samspil mellem kommuner, de regionale vækstfora og Erhvervsstyrelsen) vurderer den færdiguddannedes ansøgning om at starte egen virksomhed med iværksætterlån. Det bør overvejes, om ordningen inddrages i allerede etablerede uddannelsesforløb. Danmark har brug for flere unge, der starter egen virksomhed. Vi skal i langt højere grad opfordre og understøtte unge, der ønsker at skabe job og blive selvforsørgende. Slutlån kan i dag bevilliges til studerende, der løber tør for SU-klip og mangler at færdiggøre deres uddannelse. Den månedlige sats i 0 for et slutlån er.0 kr. Ved at bruge den allerede eksisterende ordning vil man hurtigt kunne give unge med iværksætterpotentiale en mulighed for at skabe deres egen fremtid. Dette vil også i tider, hvor jobmarkedet for unge færdiguddannede er trægt, kunne give dem en mulighed for at komme i gang med et arbejde, få erfaring og bruge deres uddannelse helt konkret frem for at komme på dagpenge eller kontanthjælp. Aarhus Radikale Vælgerforening

16 D Uddannelse og forskning D Genindfør medbestemmelsen på universiteterne. Radikale Venstre ønsker at give medarbejdere og studerende på de højere læreanstalter den reelle medbestemmelse tilbage og ønsker at revidere Universitetsloven. Ikke mindst ønsker Radikale Venstre at give kvalificerede flertal i de kollegiale organer ret til at afgive mistillid til ledere, en mistillid som bestyrelserne skal have pligt til at handle på. Resolutionen skal ses som et supplement til det af hovedbestyrelsens vedtagne program om samme emne. Siden VK-regeringen afskaffede medarbejderdemokratiet på de højere læreanstalter i 00, har vi set talrige eksempler på ledelseskriser mest grelt på RUC, CBS og i særdeleshed Aarhus Universitet. I ingen af tilfældene har den udpegede bestyrelse vist sig at give noget reelt modspil til lederne undervejs, og heller ikke de seneste forsøg med rådgivende kollegiale organer har vist sig at have nogen mærkbar effekt. Radikale Venstre var modstander af at afskaffe medarbejderdemokratiet i 00 og bør fortsat være det. Der er brug for at genindføre en nødbremse mod egenrådige ledere, når et stort flertal af medarbejderne på institutionerne kan se, at kursen er gal. Københavns Storkreds D Ændringer af loven om fremdrift på uddannelserne Lov om fremdrift i uddannelserne har vist sig at have en række utilsigtede virkninger, der rammer studerende med særlige behov alt for urimeligt, så landsmødet opfordrer regeringen til at arbejde for ændringer, som kan sikre en mere fleksibel administration af de studerendes uddannelsesforløb. Loven om den såkaldte fremdriftsreform har skabt et helt unødvendigt pres på eksamenssystemet og gjort de studerendes personlige planlægning nærmest umulig. SU-systemet sikrer en fornuftig fremdrift i uddannelserne. Loven strider mod vores principielle holdning, om at de studerende selvstændigt skal kunne planlægge deres studieforløb, så loven bør ændres hurtigst muligt. Københavns Storkreds D Dannelse i det danske uddannelsessystem Radikale Venstre vil arbejde for, at dannelse fortsat har en fremtrædende plads i alle uddannelser i det danske uddannelsessystem. Dannelse er mere

17 end blot et diplom. Dannelse sikrer, at alle gives mulighed for at opnå personlig myndighed, selvstændig stillingtagen og forudsætningerne for aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Dertil indebærer dannelse muligheden for at få de nødvendige redskaber til at opnå ens fulde potentiale her i livet. Vi lever i en stadig mere kompleks og globaliseret verden, der stiller øgede krav til individer og fællesskabers evne til forståelse, kritiske evner og tolerance. Det er nødvendigt at have evnerne til at kunne agere i en multikulturel verden og at have muligheden for at kunne være fuldbyrdede og aktive deltagere i det danske demokrati. Finn Hartvig Nielsen, Odense, Anders Deleuran Fajstrup, Fredericia, Lene Deleuran Fajstrup, Fredericia, Bente Johansen, Bornholm, Ann Larsen, Odense, Susanne Ursula Crawley Larsen, Odense, Anna Amiri Melchior, Indre By, Karen Melchior, Vesterbro, Jeppe Trolle, Roskilde. D Afskaf brugerbetaling i uddannelsessystemet Radikale Venstre skal, under overordnet hensynstagen til den økonomiske situation og prioriteringerne i uddannelsessystemet, arbejde for at der skabes mulighed for at alle uanset baggrund får mulighed for at uddanne sig bredt, hele livet. Muligheden for videreuddannelse, efteruddannelse og opkvalificering skal være mulig uanset økonomisk og social baggrund. Uddannelse er et mål i sig selv og ikke alene et mål til at opnå noget andet. Dertil er det ønskværdigt med livslang læring af hensyn til opkvalificering af arbejdsstyrken, men også af hensyn til behovet hos den enkelte for selvrealisering. Finansloven for 0 indebar besparelser oppebåret af fuld brugerbetaling på HF-enkeltfag og på VUC for kursister, der allerede havde en videregående uddannelse. Besparelsen svarede til.00 kr. pr. årskursist. Konsekvensen var deltagerbetaling på kr. pr. kursist afhængig af fag og niveau. Denne besparelse har haft uheldige konsekvenser. Den øgede brugerbetaling har ramt især sprogfagene hårdt på grund af manglende efterspørgsel. Finn Hartvig Nielsen, Odense, Lene Deleuran Fajstrup, Fredericia, Anders Deleuran Fajstrup, Fredericia, Bente Johansen, Bornholm, Rune Mahler Ramsey, Odense, Anna Amiri Melchior, Indre By, Karen Melchior, Vesterbro, Jeppe Trolle, Roskilde, Zeb Meir Watz, Odense. D Minimumsnormeringer i daginstitutionerne Radikale Venstre vil indføre minimumsnormeringer i de danske dagsinstitutioner og vil arbejde for, at der i vuggestuer er minimum voksne til vuggestuebørn og i børnehaver minimum voksne til 9 børnehavebørn.

18 Tid med børnene er et af de væsentligste parametre til at sikre kvalitet i danske daginstitutioner. Minimumsnormeringer skal være med til at sikre, at der er et passende antal voksne sammen med børnene, og dermed som ønsket god tid til børnene. Det er en bevist sammenhæng imellem kvaliteten i danske daginstitutioner og læse og regnefærdighederne hos afgangseleverne i folkeskolen. Minimumsnormering kan ikke udgøre kvalitetsparameter alene, men kan medvirke til, at børn, forældre og medarbejdere er garanteret god tid og et passende antal voksne som et minimum. Man kan derved fortsat lokalt vælge at udmønte en bedre normering, men aldrig en ringere. Sanne Bjørn, Anne Nygaard, Martin Appel Loft, Jonna Fonnesbæk, Kristoffer Simonsen, Kåre Sørensen, Kristian Rabjerg, Kristin Brøgger, Sander Jensen, Nils Bertelsen, Klaus Bach Jacobsen. D Samfundsfag fra. Klasse Radikale Venstre vil indføre samfundsfag på folkeskolens. klassetrin. Samfundsfag skal i Folkeskolen forberede eleverne til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund. I en globaliseret verden er der et øget behov for at forstå den rolle, man selv spiller. I det danske samfund og i forhold til resten af Europa og verden. Ved at indføre samfundsfag et år tidligere, får eleverne bedre tid til og mulighed for at fordybe sig i væsentlige samfundsfaglige temaer, at engagere sig og deltage aktivt i samfundsudviklingen, og dermed blive bedre i stand til at tage kritisk stilling til verden omkring sig. Sanne Bjørn, Anne Nygaard, Martin Appel Loft, Jonna Fonnesbæk, Kristoffer Simonsen, Kåre Sørensen, Kristian Rabjerg, Kristin Brøgger, Sander Jensen, Rasmus Beltofte, Nils Bertelsen, Klaus Bach Jacobsen. 8

19 E Sundhed og etik E Fjern stk. i tatoveringsloven Radikale Venstre mener, at enhver har ret til at bestemme over sin egen krop her iblandt udsmykning. Radikale Venstre vil derfor fjerne stk. i tatoveringsloven, der omhandler, at man ikke må tatovere en person på hoved, hals eller hænder. Radikale Venstre ønsker at give borgerne samme frihed som i vores nabolande til selv at bestemme kropsudsmykning. Hvordan folk vælger at udsmykke egen krop er ikke for samfundet at lovgive om, men ligger hos det enkelte individ. Denne lov er forældet og frarøver borgeren sin personlige frihed. Desuden er der på nuværende tidspunkt heller ikke et forbud mod, på disse steder, at bruge anden permanent kropsudsmykning, så som scarifikation eller brændemærkning. På nuværende tidspunkt kan man allerede inden for rigsfællesskabet på Færøerne og Grønland, hvor forbuddet ikke gælder, vælge at lade sig tatovere på hoved, hals og hænder. Derudover kan man tage til vores nærmeste nabolande, eksempelvis Sverige og Tyskland, der heller ikke har et sådant forbud, da Danmark står meget alene med forbuddet. Zeb Meier Watz, Michael Vilhelmsen, Sofie Smed, Jakob Humlegaard, Mathias von Jessen, Thomas Dalvad, Rune Ramsey, Rikke Elmelund, Marek Bang Poulsen. E Gør frivillige rugemødre lovlige Radikale Venstre mener, at det bør gøres lovligt at være frivillig rugemor. Radikale Venstre mener, at det er en stor gave frivilligt at vælge at hjælpe barnløse ved at bære deres barn, og at lovgivningen ikke bør hindre dette. For rigtig mange brister drømmen om at blive forældre til sit eget barn, men hvor det kan lade sig gøre med hjælp fra en frivillig rugemor. Der er desværre på nuværende tidspunkt et forbud mod frivillige rugemødre - et forbud som ønskes ophævet, så flere kan få realiseret drømmen om at blive forældre. Zeb Meier Watz, Thomas Dalvad, Jakob Humlegaard, Ida Mosegaard, Michael Vilhelmsen, Sofie Smed, Rune Ramsey E Homoseksuelle må også være bloddonere Det nuværende forbud mod, at homoseksuelle må være bloddonere, er en forældet og diskriminerende tankegang, og Radikale Venstre mener, at det bør ophæves. 9

20 Forbuddet mod at kunne donere blod er med til at stigmatisere. Homoseksuelle, der har lyst til at donere blod, står i dag overfor enten at skulle lyve om deres seksualitet eller at blive afvist. Zeb Meier Watz, Susanne Ursula Larsen, Thomas Dalvad, Niels Uldall- Hansen, Fariba Bahambari, Jakob Humlegaard, Ida Mosegaard, Abir Al- Kalemji, Michael Vilhelmsen, Sofie Smed, Rune Ramsey, Finn Hartvig Nielsen. E Bedre uddannelse til flere allergilæger Landsmødet opfordrer regeringen til i samvirke med regionerne at sikre bedre uddannelser for læger, der ønsker at uddanne sig til allergologer, så indsatsen mod de mange forskellige allergisygdomme kan intensiveres. Desværre er antallet af allergiske lidelser mangedoblet over en årrække, og konsekvenserne af VKs stop for uddannelser af allergilæger i 00'erne viser sig nu i uoverskuelige ventelister til læger, der har dette speciale. Det er derfor vigtigt, at der så hurtigt som muligt skabes grundlag for uddannelser af læger, der vil kunne arbejde som allergologer. Københavns Storkreds 0

21 F Miljø, klima og trafik F Automatiske ramper til busser For, at rollator- og kørestolsbrugere kan komme ind og ud af rute- og bybusser uden ledsager, foreslås busserne forsynet med automatiske ramper, der kan betjenes fra chaufførens plads. Busserne kører allerede i New York, Berlin, London og Barcelona. Forslaget indgår ikke i transportministeriets handlingsplan. Det foreslås indføjet. Det foreslås gjort til lovkrav. Kommunalpolitikerne foreslås at stille krav til de årlige transportindberetninger til busselskaberne. Regionspolitikerne må kræve automatisk rampe ved busbestillinger og i aftalen mellem Regionen og de regionale busselskaber. Handicapkørselsordningen er bedre end ingenting. Den er dyr for borgeren i forhold til almindelig bustransport. Den er dyr for kommunerne. En del sygehuspatienter vil selv kunne tage bussen frem for at vente til tider flere timer - på regionens transportordninger. Investeringen ved nye busser er begrænset, ca. kr..000 pr. bus. Skal det lykkes at gøre busserne tilgængelige, kræver det en fælles indsats i stat, kommuner og regionsråd. Rollator- og kørestolsbrugere må nødvendigvis for at kunne benytte bussen have en hjælper med, der kan løfte en forholdsvis tung plade ved midterdøren op og lægge den ud på vejen, så den danner en rampe. Få borgere har bevilget en hjælper i dag, og mange har ikke en pårørende med fysiske kræfter. Grundet overenskomsten må chaufførerne ikke hjælpe. Rigtig mange afskæres fra at kunne benytte busserne. En del har handicapkørsel. Den skal bestilles flere dage i forvejen. Der kan være lange, kolde ventetider. Ofte køres lange, tidsrøvende omveje, af og til på flere timer, da der samkøres. Det kan være umuligt at komme til et toilet undervejs. Borgeren bevilges 0 ture pr. år. Det er sjældent tilstrækkeligt til en fast aktivitet på ugebasis, hvis der er familie eller venner. For personer, der selv kan komme hen til et nærliggende busstoppested, vil det være en kæmpe gevinst at kunne benytte de offentlige busser. Det vil give frihed til den enkelte - på lige fod med alle andre. Kristian Hegaard, Hillerød Kommuneforening, Egedal Kommune Forening, Allerød Kommune Forening.

22 F Radikale Venstre vil arbejde for et lovforslag om finansieringsmulighed af borgernes udgift til separatkloakering af regnvand og spildevand Kommunerne tager ansvar for miljøet ved at lave nye spildevandsplaner og reducere risikoen for oversvømmelser. Der stilles krav til borgerne om enten at håndtere deres regnvand på egen grund med Lokal Afledning af Regnvand løsninger, hvis jordbundsforholdene giver mulighed for det, eller med separatkloakering. Separatkloakering kræver, hvis den skal have størst virkning for miljøet, at borgerne tilslutter sig forsyningsselskabets regnvandsledning, en udgift, den enkelte husejer skal betale, gennemsnitlig kr. Dette er nu en udgift, der kun kan finansieres af grundejeren selv ved opsparing eller lån i huset ligesom tilslutningen af spildevand. En lovændring skal give mulighed for finansiering og lånemulighed via forsyningsselskaber med tilbagebetaling med markedsrente over 0 år over vandregningen, som de borgere, der er uden finansieringsmuligheder, kan ansøge. Kommunalpolitikerne kan ikke gennemføre forslaget. Miljø- og klimatilpasning er en fællessag, og vil vi lykkes med at beskytte det, kræver det et samarbejde mellem folketings- og kommunalpolitikere. Alle kommuner skal lave nye spildevands- og klimatilpasningsplaner for at reducere risikoen for miljøbelastende oversvømmelser. Separatkloakering er langt den billigste løsning, hvor lokal regnvandshåndtering på egen grund ikke kan lade sig gøre pga. f.eks. jordbundsforhold og grundvandstand. En lovændring vil betyde, at spildevandsselskaberne får mulighed for at finansiere såvel egne klimatilpasnings- og miljøtiltag såvel som grundejeres med afdragsordning via vandregningen. En fællesløsning vil gøre det billigere at etablere foranstaltningen, for etableringen vil kunne ske i én proces og ikke individuelt, når den enkelte grundejer har råderum til tilslutningen. Med den nuværende lovgivning påføres den enkelte grundejer en stor udgift for et fællesproblem. Derfor er det et samfundsansvar at ændre lovgivningen, så vi løser en ny problemstilling, der ikke var gældende, da den tidligere lov blev udarbejdet. Enhedslisten og konservative arbejder for at stille forslag til at hjælpe grundejere og kommuner i deres arbejde med spildevands- og klimatilpasningsplaner. Som det ansvarstagende parti Radikale Venstre er, vil en løsningsfokuseret tilgang til denne sag styrke vores grønne profil, beskytte vores sårbare miljø og sætte borgeren før systemet. Der har været eksempler på borgere, der var blevet stævnet og risikerede udsættelse af deres hus, fordi de ikke kunne betale for tilslutningen. Hillerød Kommuneforening, Hørsholm Kommuneforening, Furesø Kommuneforening, Gribskov Kommuneforening, Egedal Kommuneforening, Allerød Kommuneforening F Indføring af indikatorer for udvikling i livskvalitet, miljøtilstand og sociale fremskridt

23 Landsmødet opfordrer den radikale folketingsgruppe til snarest at få indført nye nationale indikatorer for udvikling i livskvalitet og i miljøets tilstand samt i sociale fremskridt i Danmark. Dernæst, at folketingsgruppe og parti lægger op til en debat om, hvilken form for vækst og bæredygtig udvikling vi vil have. I 0 skal Danmarks Statistik udvikle et livskvalitetsindeks i lighed med andre lande i Europa. Da der indgår kvalitative spørgsmål, er det vigtigt, at vi får et nationalt, bredt accepteret mål for udviklingen i livskvalitet i Danmark. Samtidigt skal vi have et grønt nationalregnskab fuldt implementeret snarest, herunder indikatorer for ressourceudtømning og miljøpåvirkning samt udviklingen i naturtilstanden. Vi har stærkt brug for et øget fokus på udviklingen i såvel vores livskvalitet som naturtilstand og hele vores biologisk betingede livsgrundlag. Indtil vi får dette, vil nationens tilstand fortsat blive drøftet ud fra vækst i BNP, hvor ny forskning tyder på, at når BNP når op på et niveau omkring Dkr. pr indbygger, så er vækst i BNP ikke længere ensbetydende med vækst i livsgrundlaget. Årsagen er, at der da ofte er store, og omkostningstunge negative påvirkninger af væksten i form af: Skadelige miljøpåvirkninger, klimaændringer, øget ulighed samt øget utryghed og stress. Endelig skal vi have indikatorer for social udvikling og udvikling i ulighed. Med de nye indeks vil vi alle få et øget fokus på disse ting og et langt bedre grundlag for at diskutere hvilke politiske tiltag, der reelt skal til for at skabe en øget livskvalitet i Danmark. Nordjyllands Storkreds. F Formindsk brug af plastposer Radikale Venstre vil arbejde for at mindske brugen af plastposer. I samarbejde med organisationer, industri, detailhandel og andre interessenter vil vi afsøge muligheder for nye typer mere bæredygtige poser, fx i genanvendelige og bionedbrydelig materialer. Vi vil understøtte forsøg i byer med at nedbringe eller ophøre med brug af plastposer samt revurdere det nuværende afgiftssystem og undersøge muligheden for et pantsystem på poser. Målet er at mindske plastforurening i naturen CO-udledning og brugen af fossile brændstoffer. Derudover vil vi følge Europaparlamentets direktiv af /- (9//EC), hvor medlemslandene skal reducere brugen af såkaldte tynde plastikposer i 0 med 0 pct. og 0 med 80 pct. Det eneste bæredygtige ved en pose er, at man kan bære noget i den. /

24 Luxemburg har reduceret brugen af plastposer med 90 % over 0 år ved at indføre systemet Öko-Tut et først gratis og senere billigt genbrugssystem af genanvendelige poser. Ifølge Ingeniøren (ing.dk 0. maj) viser svensk forskning, at der i gennemsnit er.000 plastpartikler pr. kubikmeter i Skagerrak, Kattegat og Østersøen. I Nordsøen udledes ton affald årligt, hvor procent er plastik. Indsamlinger på stranden giver mellem 00 og.00 større stykker plastik for hver hundrede meter. DTU har påvist, at der er plast i sild og hvilling i det nordlige Storebælt, hvor 0 procent indeholder plastikstykker på mellem 0, og mm. Det samme gør sig gældende fra anden forskning i Østersøen, Nordsøen og Den Engelske Kanal. Det er dog ikke alene plastposer, men en blanding af plast fra tovværk, maling, skønhedsprodukter, tøjvask, landbrug og tandpasta. Plast har en nedbrydningstid på op til flere hundrede år. Sander Jensen, Bodil Burian, Thomas Wernberg, Steffen Lauersen, Kristoffer Simonsen, Johan Evers, John Engelbrechtsen, Charlotte Trap Hansen, Jonna Fonnesbæk Hansen, Poul Burian, Kristin Brøgger Jensen, Anders Hansen, Louise Riis Villadsen, Anne Kathrine Nielsen, Rasmus Gamst Beltofte, Sanne Bjørn, Inger Rysgaard Møller. F Klimaændringer i Danmark Klimaforandringer vil ramme meget skævt på såvel kommuner som lodsejere. Forebyggelse af klimarelaterede skader står højt på Radikale Venstres dagsorden. Vi vil derfor arbejde for en tilbundsgående undersøgelse af om vores lovgivning er tidssvarende, og om Stormflodsordningen fra 0 skal udvides til at dække flere tilsvarende klimabetingede forandringer i Danmark. Målet er en kollektiv solidarisk løsning, som også tager hensyn til de almene økonomiske interesser. Danmark får i fremtiden et varmere og vådere vejr med flere ekstremer. De vigtigste forventede skadelige ændringer er: Mere regn. Vi får mere regn om vinteren og mindre om sommeren. Om sommeren får vi både tørkeperioder og kraftigere regnskyl. Højere vandstand. Der forventes en generel vandstandsstigning i havene omkring Danmark. Mere vind. Vi kan forvente flere kraftige storme. Skybruddet i Storkøbenhavn den. juli 0 var en påmindelse om, at ekstreme vejrhændelser kan indtræffe med kort varsel og medføre betydelige konsekvenser for liv, helbred, ejendom, miljø, opretholdelse af kritiske samfundsfunktioner og andre værdier. Erkendelsen af situations alvor gik ikke alle steder lige hurtigt. Og gennemgangen af forløbet har vist, at vi i Danmark har brug for en mere helhedsorienteret tilgang til området for at forebygge og begrænse skader.

25 Vi skal arbejde for at dette sker på alle niveauer samtidig med, at vi bør kigge på om Stormflodsordningen er tidssvarende, og om den kan være model også for andre kollektivt solidariske forsikringsordninger. Helsingør kommuneforening F Styrk investeringer i grøn transport Radikale Venstre har som politisk målsætning at investeringerne i grøn transport samlet set skal være på mindst det samme niveau som investeringerne i infrastruktur for transport baseret på benzin og olie. Der er udbredte politiske ønsker om at styrke den bæredygtige transport, men selvom der tales meget om initiativerne, følger pengene ikke med. Senest har regeringen f.eks. reklameret for at satse på en national cykelstrategi men i samme forlig afsat det tidobbelte beløb til nye motorveje. I perioden udgjorde investeringerne i vejnettet 9 % af de statslige investeringer i transportinfrastrukturen, og så skal man ikke forvente at rykke folk fra biler til kollektiv trafik. Regeringens togfond har gjort en del for at rette op på billedet, men næppe tilstrækkeligt til at vende udviklingen. I forhold til veje og jernbaner er investeringerne i cykeltrafikken i øvrigt helt ubetydelige, og før dette ændres, skal man næppe forvente at få meget ud af de flotte ord og nationale strategier. Bo Nissen Knudsen, København, Mads Friis-Thomsen, København, Lars Richard Rasmussen, København, Jon Martin, København, Gustav Sieg Sørensen, Thy-Mors, Regin Rysz-Vogensen, Randers, Søren Brenøe, København, Helle Dahn, København, Niels Wanning, København, André Just Vedgren, København. F Stop statstilskud til el produktion med fossile brændsler i Danmark og EU Radikale Venstre vil arbejde for, at man i Danmark såvel som EU sænker - og med tiden at fjerner - statslige tilskud til el produktion, der udvindes ved brug af fossile brændsler. Det er vor politik at reducere udslippet af CO. Dette mål fremmes ikke, når man giver statsstøtte produktion af el, der produceres med metoder, der benytter fossile energikilder og dermed udledning af CO.

26 Jacob Jacobsen, Fredericia, Lene Delurand Fajstrup, Fredericia, Anders Delurand Fajstrup, Fredericia, Kim Mikkelsen, Middelfart, Rune Mahler Ramsey, Odense, Niels Monberg, Nyborg, Kaivan Pirayesh, Fredericia, Fariba Bahambari, Odense, Niels Uldall-Hansen, Odense. F8 Hæv den europæiske standard for økologi Radikale Venstre ønsker at have samme standard økologi i EU, så standarden for europæisk økologi kommer på niveau med standarden for dansk økologi. Selvom lovgivningen ikke tillader strengere krav til økologi i enkelte medlemslande, har danske producenter langt strengere krav til deres produktion jf. aftalen mellem branchens parter. For at sikre et bedre miljø og bedre fødevarer, ønsker vi derfor, at Europa- Parlamentet skærper det fælles, europæiske regelsæt for økologi. Kravene til økologi i Danmark har på visse områder været strammere end i andre EU-lande. Fra 009 tillod EU imidlertid ikke længere, at Danmark som stat kunne stille krav til økologi, der var skrappere end EU-kravene. Danske økologiske producenter og foreninger har derfor indgået aftaler i privat regi, så standarden på disse områder er forblevet på samme niveau som før 009. Eksempler på forskel: I Danmark er det aftalt, at man højest må gøde med 0 kg kvælstof pr. ha. Ifølge EU-reglerne må der gødes med op til 0 kg kvælstof pr. planperiode. Danske slagtesvin over 0 kg. Skal have mindst 0 m/pr. dyr at boltre sig på. Ifølge EU-reglerne skal slagtesvin over 0 kg. have 0,8- m udeareal pr. dyr (ikke krav om græsareal). Aarhus Radikale Vælgerforening F9 Formindsk brug af plastemballage Radikale Venstre vil arbejde for at mindske brugen af plastemballage. Der skal afsøges muligheder for alternative og bæredygtige produkter og materialer for at mindske plastforurening, CO-udledning og brug af fossile brændstoffer. I samarbejde med organisationer, industri, detailhandel og andre interessenter vil vi understøtte: ) Udviklingen af mere bæredygtige alternativer til nuværende plastposer og plastemballager. Herunder genanvendelige og bionedbrydelig materialer. ) Udviklingen af løsninger og teknologier, der kan indsamle plastaffald, der er allerede i havet og i naturen. ) Forskningen om, hvordan mikroplast i hav og natur påvirker miljø, dyreliv og mennesker samt plastindustriens indvirkning på CO- udledning.