Fremtidens velstand og velfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens velstand og velfærd"

Transkript

1 Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden April 26 Regeringen

2 Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden

3 Fremtidens velstand og velfærd Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden Publikationen kan bestilles eller afhentes hos: Schultz Information Herstedvang Albertslund Telefon: Fax: Hjemmeside: Omslag: b:graphic Tryk: Schultz Grafisk Oplag: 5. Pris: Gratis (ekskl. porto og ekspeditionsgebyr) ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: Schultz ISBN: Publikationen kan bl.a. hentes på Statsministeriets hjemmeside: Økonomi- og Erhvervsministeriets hjemmeside: Finansministeriets hjemmeside:

4 Oversigt Forord Fremtidens velstand og velfærd Investeringer i fremtiden Forskning Ungdomsuddannelse til alle Flere med videregående uddannelse Styrket voksen- og efteruddannelse Styrket innovation og iværksætteri Flere aktive år på arbejdsmarkedet Hurtigere gennem uddannelserne Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Forstærket indsats for at nedbringe ledigheden Bedre integration Flere indvandrere og efterkommere i arbejde Fremtidig indvandring med bedre kvalifikationer... 58

5 Forord Regeringen præsenterer hermed sit udspil til en reform af det danske velfærdssystem. Reformen skal ruste det danske samfund stærkere til at møde udfordringerne fra globaliseringen. Den skal skabe bedre betingelser for vækst, velstand og velfærd i fremtiden. Vi sætter fem pejlemærker: Vi vil sikre holdbar finansiering af fremtidens velfærd. I de kommende år bliver der flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder. Vi lever længere, og derfor er det naturligt, at vi også gradvist trækker os lidt senere tilbage fra arbejdslivet. Reformerne sikrer balance i samfundets økonomi, både på kort og langt sigt. Vi vil øge beskæftigelsen. Reformerne forventes at øge beskæftigelsen med 125. i 225 stigende til over 15. i 24. Vi vil sikre, at der er midler til øgede investeringer i Danmarks fremtid. Gennem de foreslåede reformer bliver der gradvist skaffet 13 mia. kr. ekstra årligt til blandt andet forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri. Vi vil sikre en stærk sammenhængskraft i det danske samfund. Alle skal med, og alle skal have en chance. Der skal blandt andet være ungdomsuddannelse til alle, bedre tilbud om voksen- og efteruddannelse til dem med de korteste uddannelser samt en styrket indsats for at få indvandrere i arbejde. Vi ønsker, at forandring skal gå hånd i hånd med tryghed. Når det gælder tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, er det vigtigt, at alle får ordentlig tid til at indrette sig på de nye regler. Derfor træder denne del af reformen først i kraft i 217, og forhøjelsen af efterløns- og pensionsalderen gennemføres gradvist frem til 225. Det skal kunne betale sig at arbejde, at uddanne sig, at investere og at spare op. Regeringen ønsker, at hver enkelt borger får større frihed og føler et større personligt ansvar for sin egen tilværelse. Borgerne skal have en udstrakt valgfrihed mellem forskellige offentlige og private løsninger på velfærdsopgaver. Men regeringen ønsker også et samfund uden store skel. Et samfund, hvor der er lige muligheder for alle. Der skal være frihed til at tjene penge, men også et socialt sikkerhedsnet, når et menneske kommer ud for ledighed, sygdom eller andet, hvor den normale indkomst forsvinder. I forhold til andre lande har vi i Danmark nogle høje sociale ydelser og dagpenge ved ledighed, sygdom mv. Til gengæld har vi også et fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne kan ansætte og afskedige medarbejdere stort set uden lovgivningsmæssige restriktioner. Kombinationen af fleksibilitet og social tryghed bidrager til en stærk konkurrenceevne. Regeringen ønsker at holde fast i denne stærke danske model. Imidlertid ønsker regeringen at forstærke indsatsen for at hjælpe de ledige ud af den passive forsørgelse og over i aktiv beskæftigelse eller uddannelse. Derfor indeholder reformen også en række initiativer, der sigter på at give de ledige et tilbud om job eller uddannelse på et tidligere tidspunkt end i dag. Regeringen ønsker at udvikle og forny det danske velfærdssamfund, således at det er robust over for den stadig kraftigere internationale konkurrence, og således at det har fokus på at hjælpe de svageste og mest udsatte grupper. Vi betragter det som en national opgave at klare denne udfordring. Vores udgangspunkt er godt. Dansk økonomi er historisk stærk. Det er nu, at vi har mulighederne for i god tid at træffe afgørende beslutninger, der kan sikre fremtidens velfærdssamfund. Vi inviterer derfor alle Folketingets partier til et bredt samarbejde om en langsigtet reform, der kan bidrage til at gøre gode tider langtidsholdbare. Anders Fogh Rasmussen Bendt Bendtsen

6 1. Fremtidens velstand og velfærd udfordringer og svar Danmark har en stærk økonomi. Beskæftigelsen er høj, og ledigheden er lav og faldende. Den offentlige gæld nedbringes i et højt tempo, og udlandsgælden er nu bragt ud af verden. I Danmark er det lykkedes at forene sund økonomi og høj velstand med en god sammenhængskraft. Danmark er et af verdens mest velstående og produktive lande. Samtidig er indkomstforskellene blandt de laveste i verden. Vi har opbygget gode offentlige velfærdsydelser og et trygt socialt sikkerhedsnet. Samtidig er arbejdsmarkedet fleksibelt og erhvervsvilkårene gode. Det danske samfund er på en gang dynamisk og trygt. Økonomien er stærk, fordi vi har vist rettidig omhu. Siden begyndelsen af 198erne er der truffet en række beslutninger, som har trukket i den rigtige retning. Det gælder blandt andet på arbejdsmarkedet, i finanspolitikken og på pensionsområdet. Den linje skal vi fortsætte. Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv. Vi skal i god tid indrette os efter de vilkår, vi allerede nu kan se, vil komme. Selv om det går godt i Danmark, står vi over for vigtige indre og ydre udfordringer. Indre udfordringer I de kommende årtier bliver der flere ældre og færre i de mest erhvervsaktive aldersgrupper. Frem mod 24 kan der blive 4. flere, der er over 6 år, og 375. færre mellem 2 og 6 år. Det er der især to forklaringer på. Den ene er, at de store efterkrigsårgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet de kommende år. Den anden er, at vi lever længere. De, der i dag Vi bliver flere over 6 år og færre mellem 2 og år (3, mio.) Befolkning 5,4 mio. -19 år (1,3 mio.) Over 6 år (1,1 mio.) 2-6 år (2,6 mio.) -19 år (1,1 mio.) Over 6 år (1,5 mio.) Befolkning 5,2 mio. nærmer sig efterløns- eller folkepensionsalderen, kan se frem til at leve omkring to år længere, end man kunne i 198. Det er en positiv udvikling, som blandt andet afspejler medicinske fremskridt, og at færre bliver fysisk nedslidt. Befolkningsudviklingen indebærer imidlertid også en gradvis forøgelse af udgifterne til fx efterløn, folkepension, ældrepleje og sundhed. Samtidig vil skatteindtægterne komme under pres, når der bliver færre erhvervsaktive. Frem mod 24 kan stigningen i udgifterne til ældrepleje, sundhedsvæsen og pensioner svare til 6 mia. Uden reformer vil overskud vende til underskud Pct. af BNP Offentlige overskud vendes til underskud Pct. af BNP Stigning i udgifter til ældrepleje, sundhed og pensioner

7 kr. i dagens penge. Det er et forsigtigt bud. Stigningen svarer til ca. 22. kr. om året for hver person, der er i arbejde. Antallet af aktive på arbejdsmarkedet kan falde med over 3. frem mod 24 eller godt 1 pct. Mere end hver anden dansker vil så stå uden for arbejdsstyrken. Den udvikling vil gradvist sætte den offentlige økonomi under pres. Med de regler vi har, vil det på længere sigt blive svært at sikre tidssvarende offentlig service, uden at beskatningen presses op. Det skal vi undgå ved gradvise og nænsomme ændringer af reglerne for tilbagetrækning og ved lidt hurtigere gennemførelse af uddannelserne. Dermed kan vi sikre en bedre balance mellem det antal år, vi er på arbejdsmarkedet, og de år, vi bruger på uddannelse eller på efterløn og pension (se boks). Når stigende levetid og flere raske år fører til flere år på arbejdsmarkedet, så får vi højere beskæftigelse og færre raske og arbejdsdygtige mennesker, som modtager offentlig støtte til tidlig tilbagetrækning. Det kan sikre mod ubalance i den offentlige økonomi og giver mulighed for at prioritere vigtige samfundsopgaver. Velfærdskommissionens arbejde har også vist, at vi gradvist skal trække os senere tilbage, og flere skal i arbejde for på langt sigt at sikre finansieringen af velfærdssamfundet Den indre udfordring handler også om at øge beskæftigelsen for dem, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder blandt andet unge uden uddannelse og andre med utilstrækkelige kvalifikationer, herunder en del indvandrere og efterkommere. Indvandrere og efterkommere er en ressource for Danmark. De fleste deltager aktivt i samfundet og bidrager til fællesskabet. I de senere år er beskæftigelsen steget for både indvandrere og efterkommere. Der er gennemført mange initiativer, og det går den rigtige vej. Men der kan og skal gøres mere for at fastholde et samfund uden store skel. Indvandrere og efterkom- Vi skal sikre en god balance mellem den del af livet, man er på arbejdsmarkedet, og de dele, hvor man uddanner sig eller har trukket sig tilbage Selv om vi lever længere, bruger vi færre år på arbejdsmarkedet end før. Et typisk arbejdsliv er reduceret fra 43 år i 1982 til 4 år i dag. Det afspejler, at de unge bruger længere tid i uddannelsessystemet, og at mange trækker sig tidligere tilbage fra arbejdslivet. Med uændrede regler vil arbejdslivet typisk udgøre en stadig mindre del af livet frem mod 24. Længere levetid vil blive omsat til flere år på pension. En bedre balance mellem arbejdsliv og stigende levetid kan sikres ved lidt senere tilbagetrækning fra arbejdslivet og hurtigere gennemførelse af uddannelserne. Det kræver, at der gennemføres reformer. Arbejdsliv 43 år Opvækst og uddannelse 19½ år Pension mv. 17½ år Levetid: 8 år Arbejdsliv 4 år Opvækst og uddannelse 21½ år Pension mv. 2 år Levetid: 81½ år Arbejdslivet er her opgjort som forskellen mellem det gennemsnitlige antal år, som unge bruger på opvækst og uddannelse, og den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, som er opgjort på basis af tilbagetrækningsmønstret for over 5-årige. Levetiden er angivet ved middellevetiden for 6-årige. Med uændrede regler 24 Arbejdsliv 39½ år Opvækst og uddannelse 22¼ år Pension mv. 21½ år Levetid: 83¼ år Med reformer 24 Arbejdsliv 41¾ år Opvækst og uddannelse 21½ år Pension mv. 2 år Levetid: 83¼ år Levetiden i 24 er opgjort ved at videreføre den langsigtede stigningstakt. I figuren til højre er virkningen af de foreslåede reformer til senere tilbagetrækning og hurtigere studiefærdiggørelse indregnet. Se mere i kapitel 3. 6

8 mere udgør knap 9 pct. af befolkningen, men over 35 pct. af de langtidsledige kontanthjælpsmodtagere og knap 2 pct. af de langtidsledige i dagpengesystemet under 5 år. Med det opsving, der er i dansk økonomi, er der nu mangel på arbejdskraft i mange brancher. Mulighederne for, at flere med indvandrerbaggrund kan komme i beskæftigelse, er derfor historisk gode. Den chance skal udnyttes offensivt. Samtidig er der brug for en forstærket indsats i arbejdsmarkedspolitikken for at nedbringe ledigheden yderligere. Initiativer, som også på kort sigt styrker arbejdsudbuddet, vil mindske risikoen for skadelige flaskehalse og bidrage til at fastholde fremgangen i dansk økonomi. Ledigheden er den laveste i 3 år Pct Ledigheden i februar Pct Ydre udfordringer Verden er i forandring som følge af globaliseringen og udviklingen af ny viden og teknologi. Danmarks aktive deltagelse i globaliseringen er en forudsætning for velstanden. Men voksende international konkurrence og hurtig teknologiudvikling stiller samtidig krav til virksomheder og til medarbejdernes omstillingsevne, innovationsevne og kompetencer. Globalisering og ny teknologi medfører løbende omstilling fra brancher i tilbagegang til brancher i fremgang. Der bliver færre job til ikke-faglærte, samtidig med at virksomhederne efterspørger flere velkvalificerede medarbejdere. Udfordringen er derfor både at fastholde Danmarks position som et af verdens rigeste lande og samtidig sikre, at fremgangen kommer alle grupper i samfundet til gode. Det er nogle af de udfordringer, som er drøftet i Globaliseringsrådet og behandlet i regeringens udkast til en globaliseringsstrategi (se boks). Flere investeringer i uddannelse, forskning, innovation og iværksætteri kan være med til at fastholde Danmarks position som et af verdens rigeste lande uden store skel. Uddannelsesniveauet blandt de unge skal løftes, og tilskyndelsen til at gennemføre en uddannelse skal forbedres. Målet er, at alle unge skal gennemføre en gymnasie- eller erhvervsuddannelse, flere skal tage en videregående uddannelse, og de unge skal kunne se større fordel ved at færdiggøre uddannelsen tidligere. Det øger velstanden og værner mod øget ledighed blandt ikke-faglærte og voksende økonomiske skel mellem højt- og lavtuddannede. Vi skal blive bedre til at skabe ny viden og ideer, som kan omsættes i produktion og gode arbejdspladser. Vi skal blive bedre til at forny og forbedre kompetencerne gennem hele arbejdslivet. Fremtidens tryghed ligger blandt andet i, at vi er gode til at omstille og tilpasse os, når vilkårene skifter. Vi kan imødegå udfordringerne ved at tage de rigtige beslutninger nu. Opgaven er at fastholde balancen og sammenhængskraften i det danske velfærdssamfund, samtidig med at vi får fuldt udbytte af både globaliseringens muligheder og den længere levetid. Regeringens udspil Fremtidens velstand og velfærd tager udgangspunkt i det arbejde, der er gjort i Velfærdskommissionen, Globaliseringsrådet og trepartsdrøftelserne om voksen- og efteruddannelse. 7

9 Velfærdskommissionen Globaliseringsrådet Trepartsdrøftelser om voksen- og efteruddannelse Regeringen nedsatte i efteråret 23 Velfærdskommissionen blandt andet for at analysere det fremtidige pres på velfærdssamfundet og starte en bred offentlig debat om fremtidens velfærd. Velfærdskommissionens arbejde har bekræftet, at vi står over for væsentlige udfordringer. Velfærdskommissionen har fremlagt 11 forslag, som kan sammenfattes under følgende overskrifter: 1. Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og ændringer i pensionssystemet. 2. En mere effektiv arbejdsmarkeds- og indvandringspolitik, herunder flere indvandrere og efterkommere i arbejde. 3. Unge hurtigere igennem uddannelsessystemet og styrket uddannelsesindsats. 4. Skat, brugerbetaling, målretning af offentlige ydelser mv. Regeringens velfærdsudspil vedrører tema 1-3 og dækker sammen med globaliseringsstrategien hovedparten af Velfærdskommissionens indsatsområder. Med Fremtidens velstand og velfærd tager regeringen dermed helt centrale udfordringer op. Regeringen nedsatte i april 25 et Globaliseringsråd til at rådgive regeringen om en strategi for Danmark i den globale økonomi. Rådet har været bredt sammensat med medlemmer fra bl.a. fagforeninger, erhvervslivets organisationer, virksomheder, uddannelser og forskning. På basis af arbejdet i Globaliseringsrådet fremlagde regeringen i marts et udkast til en globaliseringsstrategi. Strategien indeholder 333 konkrete initiativer, som indebærer omfattende reformer af uddannelse og forskning og bedre rammer for vækst og fornyelse overalt i samfundet. Strategien omfatter følgende indsatsområder: Verdens bedste folkeskole Alle unge skal have en ungdomsuddannelse Mindst halvdelen af alle unge skal have en videregående uddannelse Uddannelserne skal have et globalt perspektiv Korte og mellemlange uddannelser i verdensklasse Mere konkurrence og bedre kvalitet i den offentlige forskning Gode rammer for virksomhedernes forskning, udvikling og innovation Stærkere konkurrence og større åbenhed skal styrke konkurrencen Stærkt samspil med andre lande og kulturer Flere vækstiværksættere Alle skal uddanne sig hele livet Partnerskaber skal understøtte globaliseringsstrategien. Regeringen nedsatte i efteråret 24 Trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet. Et hovedbudskab fra udvalgets arbejde og rapporten fra februar 26 er, at barrieren for øget efteruddannelse især er manglende motivation blandt personer med størst behov. På baggrund af trepartsudvalgets anbefalinger drøftede regeringen og arbejdsmarkedets parter i marts 26 voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Der er enighed om: Der er behov for at styrke indsatsen. Især for de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Flere skal motiveres til og have mulighed for at deltage i voksen- og efteruddannelse. Uddannelserne skal være mere attraktive, målrettede og fleksible i forhold til den enkelte og virksomhedernes behov. Alle den enkelte, virksomhederne, arbejdsmarkedets parter og det offentlige har et ansvar for at opgaven løftes. Arbejdsmarkedets parter har en vigtig opgave i at understøtte udviklingen af arbejdsstyrkens kompetencer. Det gælder især i forhold til den erhvervsrettede indsats. Det offentlige har en særlig forpligtelse over for de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet. 8

10 Regeringens udspil Svarene på de indre og ydre udfordringer hænger snævert sammen. Gradvise og nænsomme justeringer af tilbagetrækningsreglerne kan sikre, at økonomien i velfærdssamfundet hænger sammen i mange år fremover. Samtidig vil en mere effektiv arbejdsmarkeds- og integrationspolitik og mere effektive uddannelser medføre større beskæftigelse og dermed bidrage til at skaffe plads til investeringer i navnlig uddannelse og forskning, som kan igangsættes nu og her. For at tage hånd om de fremtidige udfordringer ønsker regeringen derfor at indgå aftale om: 1. Investeringer i fremtiden Penge til investeringer i fremtiden: forskning og udvikling, uddannelse, innovation og iværksætteri Ungdomsuddannelse til alle Styrket voksen- og efteruddannelse 2. Flere aktive år på arbejdsmarkedet Hurtigere gennem uddannelserne Senere tilbagetrækning fra arbejdslivet Forstærket indsats for at nedbringe ledigheden 3. Bedre integration Flere indvandrere og efterkommere i arbejde Fremtidig indvandring med bedre kvalifikationer Regeringens udspil sigter på at håndtere de vigtigste udfordringer for finansieringen af velfærdssamfundet, som også Velfærdskommissionen har beskrevet. Temaerne og de konkrete forslag er nærmere beskrevet i kapitel 2-4 og gennemgås kort i resten af dette kapitel. 1. Investeringer i fremtiden Penge til investeringer i fremtiden Regeringen foreslår at afsætte en pulje til at løfte investeringerne i fremtidens velstand og sammenhængskraft. Der afsættes en pulje til investeringer i forskning og udvikling, uddannelse, innovation og iværksætteri. Puljen vokser gradvist med 2 mia. kr. om året fra 27 til 21 og 1 mia. kr. om året frem til 215. I 215 udgør løftet i de årlige udgifter dermed 13 mia. kr. Denne globaliseringspulje skal blandt andet anvendes til: i) At de offentligt finansierede udgifter til forskning og udvikling kan nå op på 1 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) fra 21. ii) At mindst 85 pct. af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse i 21, og at mindst 95 pct. gennemfører i 215. iii) At mindst halvdelen af en ungdomsårgang får en videregående uddannelse i 215. iv) At voksen- og efteruddannelserne styrkes, så alle får god mulighed for at videreudvikle deres kompetencer og blive længere på arbejdsmarkedet. v) At styrke innovation og iværksætteri. Anvendelsen af globaliseringspuljen aftales sammen med de partier, der er med til at beslutte velfærdsreformer. Regeringens globaliseringsstrategi vil danne grundlag for drøftelserne med partierne. Ungdomsuddannelse til alle Målet om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse og mindst 95 pct. af en årgang i 215 kræver, at de unge får de bedst mulige forudsætninger og kan se fordelen ved at tage en uddannelse. 9

11 Det kræver, at uddannelserne tilrettelægges, så flere gennemfører, og færre falder fra. Og det kræver, at arbejdsgiverne og kommunerne løfter deres del af ansvaret for, at alle gennemfører en ungdomsuddannelse. Velfærdsudspillet lægger derfor op til en bred indsats, som bl.a. sikrer flere praktikpladser, anvendelse af mentorordninger for svage elever og styrket tilskyndelse for de unge til at gennemføre en uddannelse i stedet for at modtage passive ydelser i kontanthjælps- og dagpengesystemet. Der gøres en større indsats for, at alle er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Regeringen foreslår blandt andet: 1. klasse erstattes af en ny ungdomsklasse for unge, der har brug for at forbedre deres forudsætninger først og fremmest for at tage en erhvervsuddannelse. Erhvervsuddannelserne skal i højere grad tilgodese bogligt svage elever og udfordre de stærke elever. Der skal være flere praktikpladser, og frafaldet skal bringes ned. Det stiller bl.a. krav til arbejdsgiverne og erhvervsskolerne. De unge skal ind på det rette spor og gennemføre uddannelse frem for at være på passiv forsørgelse. Ungdomsklassen vil optage færre elever end den nuværende 1. klasse. Dermed frigøres betydelige midler, som skal anvendes til at styrke erhvervsuddannelserne. Kommunerne har et særligt ansvar for, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Kommunerne skal bl.a. have en stærkere økonomisk tilskyndelse til at sikre, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Der indføres blandt andet en ordning, der belønner kommuner, som får flere unge til at tage en ungdomsuddannelse. Styrket voksen- og efteruddannelse Regeringen ønsker også en styrkelse af voksen- og efteruddannelserne i forlængelse af arbejdet i Trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet. Gode uddannelser til alle og bedre muligheder for at styrke kvalifikationerne i de voksne år vil øge beskæftigelsen og sikre et godt grundlag for senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Alle skal have mulighed for at lære hele livet. Alle skal løbende kvalificere sig og kunne omstille sig til nye krav på arbejdsmarkedet. For mange voksne mangler helt basale læse- og regnefærdigheder. Der skal derfor gøres en særlig indsats for at løfte kvalifikationerne for dem med svage forudsætninger. Bedre styring af voksen- og efteruddannelsesindsatsen skal samtidig sikre større udbytte af indsatsen. Indsatsen for at forbedre arbejdsstyrkens grundlæggende færdigheder skal styrkes. Løft i indsatsen på det erhvervsrettede område og bedre styring skal sikre større udbytte. Investeringerne i fremtiden er nærmere beskrevet i kapitel Flere aktive år på arbejdsmarkedet Vi skal indrette vores systemer, så der er en god balance mellem arbejdsliv på den ene side, og den tid, vi bruger på uddannelse og på efterløn og pension, på den anden. Det medfører større beskæftigelse, højere velstand både for den enkelte og for samfundet og giver bedre mulighed for at prioritere vigtige samfundsopgaver. Den gode balance kan sikres, hvis de unge gennemfører deres uddannelse lidt tidligere end i dag, og ved at sikre, at den længere levetid også bliver til flere aktive år på arbejdsmarkedet. 1

12 Hurtigere gennem uddannelserne Danske unge bliver senere færdige med deres uddannelse end unge i andre lande. Den gennemsnitlige forsinkelse i forhold til den mest lige vej er over 4 år. Samtidig er de økonomiske vilkår for danske studerende blandt de bedste i verden. Derfor skal uddannelserne og den gode SU-økonomi indrettes, så de unge får større fordel ved at starte tidligere og komme hurtigere igennem studiet. Det vil betyde, at de unge kan bruge deres kompetencer i flere år på arbejdsmarkedet og dermed få større indkomst set over et helt liv. Den høje danske SU bidrager til, at alle, uanset økonomisk baggrund, får mulighed for at uddanne sig, og at der er økonomisk gevinst ved at tage en uddannelse. De gode økonomiske vilkår for danske studerende skal bevares. Men det skal samtidig være hovedreglen, at studierne gennemføres på normeret tid. Regeringen foreslår bl.a.: Den gode SU-økonomi skal indrettes, så unge kan se en fordel ved at starte tidligere på studierne. Unge, der starter sent, får nedsat SU, men samtidig bedre lånemuligheder. Der kan dispenseres for sygdom, barsel og andre forhold. Ordningen indrettes, så der tages højde for karriereskift, så fx håndværkere, der efter en periode på arbejdsmarkedet vælger at tage en videregående uddannelse, kan få samme SU-sats som i dag. Der gives SU for den tid, studiet er normeret til. Udbetalingen af en del af den månedlige SU betinges af fremdrift i studiet. Uddannelserne skal tilrettelægges, så forsinkelserne bliver mindsket. Universiteterne skal blandt andet gøre en større indsats for at få de studerende til at gennemføre deres studier på normeret tid. Universiteterne skal følge bedre op i forhold til fraværstruede studerende og skal bl.a. have større økonomisk tilskyndelse til at sikre fuldførelse på normeret tid. Samlet skønnes initiativerne inklusive forslaget om en målrettet ungdomsklasse at reducere den gennemsnitlige alder ved afsluttet uddannelse med omkring ¾ år. Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I takt med at vi får bedre helbred og lever længere, er det naturligt gradvist at udsætte det tidspunkt, hvor vi normalt trækker os tilbage fra arbejdslivet. Udgangspunktet er godt. De personer, der i dag modtager efterløn, har stort set lige så godt helbred som de jævnaldrende, der er i arbejde. Både helbredet og uddannelsesniveauet blandt de lidt ældre kan forventes at blive endnu bedre fremover. Reglerne for efterløn og pension tilpasses derfor, så længere levetid og flere raske leveår også medfører flere aktive år på arbejdsmarkedet. Ændringerne indføres gradvist og med langt varsel, så alle har god tid til at indrette sig på de nye forhold. Forslaget om efterløn og pension indebærer bl.a.: At personer, der er 5 år eller derover ved udgangen af 26, ikke berøres af ændringerne. At folkepensionsalderen hæves gradvist fra 223 til 225, så den igen udgør 67 år. At efterlønsalderen hæves gradvist fra 217 til 221, så den når 63 år. Efterlønsperioden vil dermed være 4 år. For dem, der berøres af ændringerne, vil der være mulighed for at trække sig ud af efterlønsordningen med en særlig kompensation. Efterløn målrettes personer med et langt arbejdsliv bag sig. Man skal betale bidrag i mindst 3 år og starte indbetalinger senest, når man fylder 3. A-kassekontingentet nedsættes med 667 kr. pr. år, og efterlønsbidraget hæves tilsvarende. Der gennemføres en samlet indsats for at forebygge nedslidning, fjerne aldersdiskriminerende 11

13 barrierer for at blive på arbejdsmarkedet, styrke uddannelsesniveauet på sigt og reducere ledigheden blandt de ældre. Forøgelsen af efterløns- og pensionsalderen finder sted på et tidspunkt, hvor jobmulighederne vil være ekstraordinært gode. I den periode, hvor det nye system indføres, kan befolkningsudviklingen ellers medføre, at der hvert år er flere, der forlader arbejdsmarkedet, end der kommer til. På længere sigt dvs. efter 225, hvor det nye system er indført skal aldersgrænserne i pensionssystemet hæves i takt med levetiden for 6-årige. Det indebærer, at længden af den periode, hvor man kan forvente at få skattefinansieret pension, vil være uændret år efter år. Eventuelle ændringer i aldersgrænserne efter 225 indfases også med et langt varsel, så der er god tid til planlægning. Der fastlægges en proces for beslutningerne om, hvordan og hvornår aldersgrænserne konkret skal ændres. Næste gang, der skal tages stilling til spørgsmålet, er i 215. Forslagene skønnes at øge den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder med knap 1¼ år i 225 og godt 1½ år i 24. Det er på linje med den ventede stigning i levetiden for de ældre. Dermed bidrager forslagene til en god balance mellem arbejdslivet og tiden på pension mv. Forstærket indsats for at nedbringe ledigheden Forslagene om senere tilbagetrækning vil styrke arbejdsudbud og beskæftigelse markant, men det sker gradvist og på længere sigt. I lyset af det aktuelle økonomiske opsving, som har medført stigende beskæftigelse og rekordlav ledighed, er der også behov for at øge arbejdsudbuddet her og nu. Der er i dag under 14. registrerede ledige. Det er det laveste niveau i 3 år. Samtidig melder flere brancher om mangel på arbejdskraft. Regeringen foreslår derfor en række initiativer, der kan bidrage til at bringe ledigheden længere ned og mindske antallet af personer på passiv forsørgelse. Det skal medvirke til at forhindre skadelige flaskehalse og understøtte væksten. Aktiveringsindsatsen styrkes, så kvalifikationerne løftes, og der er tilskyndelse til at tage de ledige job. Dermed fortsættes den aktive linje i arbejdsmarkedspolitikken, der har bidraget til, at ledigheden er faldet markant det sidste årti. Regeringen foreslår blandt andet: Ledige skal reelt stå til rådighed for job, og indsatsen mod sort arbejde skal styrkes. Det skal ikke længere være muligt at opnå dagpenge i en ubegrænset periode ved fx at arbejde to måneder om året. Beskæftigelseskravet for genoptjening af dagpengeret sidestilles med kravet til optjening af dagpengeret. Dagpengeperioden fastholdes på 4 år. Jobsøgningen i den sidste del af dagpengeperioden understøttes ved en intensiveret aktiveringsindsats efter 2½ år på dagpenge. Regeringens udspil til at sikre flere aktive år på arbejdsmarkedet er nærmere beskrevet i kapitel Bedre integration De gode økonomiske konjunkturer og mangel på arbejdskraft giver også historisk gode muligheder for at øge beskæftigelsen for personer, der ellers har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Det gælder blandt andet en del indvandrere og efterkommere. Indvandringen fra ikke-vestlige lande er de senere år faldet markant. Det er med til at styrke mulighederne for at øge beskæftigelsen for de indvandrere og efterkommere, der allerede er i landet. De gode muligheder skal udnyttes offensivt. Regeringen fremlægger derfor en række forslag, som kan sikre, at flere indvandrere og efterkommere får arbejde. 12

14 Det vil sammen med den styrkede indsats i arbejdsmarkedspolitikken bidrage til at øge arbejdsudbuddet på kort sigt. Regeringen foreslår blandt andet: Fornyet firepartsaftale om bedre integration. Målrettet løntilskud for personer med bl.a. ringe beskæftigelsesmuligheder. Partnerskaber med større virksomheder. Udvidelse af ret og pligt til aktivering for kontanthjælpsmodtagere over 3 år, som ikke umiddelbart er arbejdsmarkedsparate. En håndholdt integrationsindsats med flere virksomhedsorienterede jobkonsulenter i de 1 kommuner, som har flest ledige indvandrere. Større tilskyndelse for kommunerne med henblik på at sikre en mere effektiv integrationsindsats. Velkvalificerede udlændinge skal samtidig have bedre mulighed for at komme til Danmark for at arbejde. Der lægges op til en udvidelse af den eksisterende jobkortordning og en ny green card -ordning, som skal gøre det lettere for udlændinge med særlige kvalifikationer at komme til Danmark for at søge arbejde. Det vil styrke velstanden og kan bidrage til at reducere manglen på kvalificeret arbejdskraft på både kort og længere sigt. Udlændinge, der opholder sig i Danmark på midlertidig opholdstilladelse, og som gerne vil blive, skal samtidig have en større fordel ved at opnå beskæftigelse og forsørge sig selv. Der skal fra start være et klart signal om, at beskæftigelse er normen i Danmark, og at pligter og rettigheder følges ad. Den styrkede uddannelsesindsats navnlig i forhold til erhvervsuddannelserne vil bidrage til, at mange med indvandrerbaggrund får bedre kompetencer. Det er på lidt længere sigt afgørende for beskæftigelsesmulighederne og sikrer mod et mere opdelt samfund. For at øge beskæftigelsesmulighederne for personer med svage kvalifikationer her og nu, er det også nødvendigt at skabe bedre muligheder for oplæring og indslusning på arbejdspladserne. Regeringen vil derfor etablere en målrettet løntilskudsordning kombineret bl.a. med mentorfunktioner, som skal bidrage til at nedbryde barrierer for ansættelse af langtidsledige navnlig med indvandrerbaggrund. Regeringen lægger op til en fornyet firepartsaftale mellem arbejdsgivere, fagbevægelse, stat og kommuner om bedre integration, og at der indgås særlige partnerskaber med større virksomheder om ansættelse og oplæring af flere med indvandrerbaggrund. Kommunerne bærer et hovedansvar for integrationsindsatsen. Derfor skal kommunerne have bedre rammer og større tilskyndelse til en effektiv integrationsindsats. Regeringen foreslår derfor, at der indføres en integrationseksamen, som indebærer supplerende krav om beskæftigelse i 2 år for at få adgang til permanent opholdstilladelse og kontanthjælp. Samtidig skærpes kravene om kendskab til dansk (eller engelsk) for at opnå permanent ophold i Danmark. Udlændinge, der ønsker at komme til Danmark i forbindelse med familiesammenføringer, skal samtidig vise, at de er beredt til at deltage aktivt i det danske samfund. Familiesammenføring gøres betinget af en prøve i dansk og samfundsforhold, der fx kan tages på danske repræsentationer i udlandet. Den konkrete model udarbejdes i lyset af udenlandske erfaringer. Regeringen foreslår: Udvidelse af jobkortordningen. Etablering af en green card-ordning for særligt kvalificerede udlændinge. Integrationseksamen som betingelse for tidsubegrænset opholdstilladelse og for muligheden for kontanthjælp i stedet for starthjælp. Test i dansk og samfundsforhold forud for familiesammenføringer. 13

15 Regeringens udspil til bedre integration og bedre adgang for højt kvalificerede udlændinge er nærmere beskrevet i kapitel 4. Velfærdsudspillet styrker beskæftigelse og velstand De foreslåede reformer og investeringerne i fremtiden vil medføre større beskæftigelse, højere velstand og langsigtet balance i velfærdssamfundets økonomi. Forslagene til at sikre flere i arbejdsstyrken og lavere ledighed skønnes at styrke beskæftigelsen med 125. personer i 225 og med over 15. personer i 24. Det medfører en stigning i bruttonationalproduktet (BNP) på ca. 5 pct. i 225 og ca. 7 pct. i 24. Senere tilbagetrækning giver det største bidrag til Velfærdsudspillet styrker beskæftigelsen 1. personer 1. personer Virkning af foreslåede tiltag fremgangen i beskæftigelsen, over 1. i 24. Bedre integration af indvandrere, styrket arbejdsmarkedspolitik, flere unge, der får en uddannelse, og hurtigere studiegennemførelse kan samlet øge beskæftigelsen med knap 45. personer frem mod 225 og 5. frem mod 24. De foreslåede reformer modgår dermed tendensen til, at de beskæftigede ellers vil udgøre en faldende andel af befolkningen som følge af ændringer i befolkningens sammensætning. Arbejdsstyrkens kvalifikationer forbedres både ved, at flere unge gennemfører en uddannelse, at de starter tidligere, og at de unge kommer hurtigere igennem uddannelserne. Kvalifikationerne øges også i kraft af de styrkede voksen- og efteruddannelser. Velfærdsudspillet øger indkomsterne med knap 25. kr. pr. indbygger i dagens penge 1. kr. 1. kr BNP pr. indbygger regnet i 26-niveau Virkning af foreslåede tiltag De foreslåede tiltag mindsker dermed antallet af personer i arbejdsstyrken med utilstrækkelige kvalifikationer. Det vil mindske ledigheden og samtidig gøre det lettere for blandt andet indvandrere og efterkommere med begrænsede kvalifikationer at finde job. Dermed bidrager initiativerne til at fastholde et samfund uden store skel. Velfærdsudspillet styrker de offentlige finanser og giver plads til større investeringer i fremtiden Regeringens velfærdsudspil sikrer langsigtet balance i velfærdssamfundets økonomi og skaber samtidig økonomisk råderum til nye investeringer i fremtiden, som kan gennemføres her og nu. De foreslåede reformer frem mod 225 styrker holdbarheden af de offentlige finanser med godt 1½ pct. af BNP. Heraf afsættes,9 pct. af BNP til at finansiere fremtidige udgifter til ældrepleje, sundhed mv., som på længere sigt følger af aldringen, mens,6 pct. af BNP sættes af til investeringer i forskning, uddannelse og iværksætteri mv. Løft i beskæftigelsen i 225 og 24, 1. personer Senere tilbagetrækning Arbejdsmarked, integration, uddannelse og hurtigere studiegennemførelse I alt Anm.: Som følge af afrunding kan totalen afvige fra summen af de enkelte linjer. 14

16 De øgede investeringer i fremtiden har karakter af et permanent løft frem mod 215. Når målene på forsknings- og uddannelsesområdet er nået, fastholdes det nye højere aktivitetsniveau. Det indebærer, at udgiftsvæksten flader ud efter 215. Den højere udgiftsvækst frem mod 215 trækker i retning af mindre offentlig opsparing og gældsnedbringelse i denne periode. Den samlede virkning på den offentlige økonomi modgås imidlertid af den Bidrag til og anvendelse af velfærdsudspillets råderum Tiltag Arbejdsmarkedspolitik Bedre integration Uddannelse flere og hurtigere igennem Gradvist højere efterlønsog pensionsalder frem mod 225 mv. Efter 225: regulering af efterløns- og pensionsalder med levetid uændret antal år på efterløn og pension Anvendelse Investeringer i fremtiden (,6 pct. af BNP) Finansiering af større udgifter til bl.a. ældrepleje og sundhed langsigtet balance i velfærdssamfundets økonomi (,9 pct. af BNP) Velfærdssamfundet gøres mere robust over for stigende levetid fremgang i beskæftigelsen, som gradvist kommer fra bedre integration, styrket arbejdsmarkedspolitik, hurtigere gennem uddannelsessystemet og på længere sigt også højere uddannelsesniveau. De foreslåede ændringer af reglerne om efterløn og folkepension frem mod 225 medfører større beskæftigelse og færre, der modtager overførselsindkomst. Virkningen på de offentlige finanser svarer til en permanent forbedring på ca. 1 pct. af BNP fra og med i dag. Dermed sikres finansiering af stigende udgifter til ældrepleje og sundhed mv. på lidt længere sigt, således at finanspolitikken samlet opfylder kravet om finanspolitisk holdbarhed, som beskrevet i 21- planen. Dertil kommer forslaget om, at aldersgrænserne for efterløn og pension efter 225 reguleres i takt med levetiden for de ældre. Det gør velfærdssamfundet mere robust over for stigende levetid. Med de nuværende prognoser for stigningen i levetid skal efterløns- og pensionsalderen forøges med eksempelvis ½ år hvert 1. år efter 225. Virkningen på de offentlige finanser optræder på langt sigt i takt med stigende levetid. Betydningen af på langt sigt at øge aldersgrænserne med levetiden for de ældre vil afhænge af udviklingen i levetiden og fremtidige beslutninger om, hvordan og hvornår aldersgrænserne i pensionssystemet konkret skal ændres. Velfærdskommissionen har vurderet, at den langsigtede finanspolitiske udfordring er større end fx i Danmarks Konvergensprogram 25 (21-planen) eller Det Økonomiske Råds seneste fremskrivninger (jf. Dansk Økonomi Forår 24). Hvis Velfærdskommissionens beregningsforudsætninger lægges til grund, vil forlagene i udspillet samlet indebære balance på de offentlige finanser mange år frem (se boks næste side). Det skyldes ikke mindst forslaget om på længere sigt at ændre aldersgrænserne i efterløns- og pensionssystemet i takt med, at levetiden stiger. Dermed sikres, at stigende levetid ikke omsættes til flere år med efterløn og pension. Med de foreslåede justeringer af tilbagetrækningsreglerne vil Danmark dermed være et af de lande, der er bedst rustet til at håndtere de udfordringer for den offentlige økonomi, som stigende levetid ellers vil føre med sig. Regeringen vil i foråret 27 udarbejde en ny flerårig økonomisk plan. Planen vil bl.a. indarbejde de initiativer, der indgår i en samlet aftale om velfærdsreformer og investeringer i fremtiden. 15

17 Et regneeksempel med Velfærdskommissionens forudsætninger: De foreslåede reformer sikrer balance i velfærdssamfundets økonomi mange år frem Velfærdskommissionen har vurderet, at den langsigtede Det stigende underskud medfører en stigning i den offentlige Den finanspolitiske udfordring, som kommer til udtryk i finanspolitiske udfordring er større end forudsat i Danmarks nettogæld, som i Velfærdskommissionens forløb Velfærdskommissionens fremskrivninger, bliver dermed konvergensprogram 25 (den seneste 21- plan). uden reformer kan nå op på 4 pct. af BNP i 24. Der er foretaget en beregning af virkningerne af regeringens håndteret mange år frem. Velfærdskommissionen reformforslag sikrer også en offentlig saldo omtrent i balance fremadrettet (se figur til højre). Velfærdskommissionens fremskrivning peger på, at de nuværende offentlige overskud bliver vendt til store underskud frem mod fx 24, hvis der ikke gennemføres reformer. Det skyldes navnlig kraftigt stigende udgifter til pensioner, ældrepleje og sundhed mv., især som følge af stigende levetid og voksende renteudgifter. velfærdsudspil, når der tages udgangspunkt i Vel- færdskommissionens beregningsforudsætninger. Beregningen viser, at det stigende underskud bliver vendt til balance frem mod 24 (se figur til venstre). Den offentlige nettogæld afvikles frem mod 21 og holder sig tæt på nul frem mod 24 (se figur nedenfor). Velfærdskommissionens forslag er mere omfattende og dækker flere områder end regeringens velfærdsudspil. Velfærdskommissionens reformforslag indebærer samlet set en fremgang i beskæftigelsen på ca personer frem mod 24 mod ca. 15. personer i regeringens udspil. Det indebærer isoleret set en mere positiv virkning Med de præmisser, som Velfærdskommissionen lægger til grund, stiger blandt andet udgifterne til sundhedsvæsen og ældrepleje mere end i fx Danmarks Konvergensprogram 25 (21-planen). på den offentlige saldo. Modstykket hertil er, at Velfærdskommissionens forslag omfatter skattenedsættelser, som isoleret set svækker den offentlige saldo med ca. 2 pct. af BNP i 24. Pct. af BNP Offentlig saldo i regeringens udspil med Velfærdskommissionens beregningsforudsætninger Regeringens velfærdsudspil med Velfærdskommissionens forudsætninger Saldo som i Velfærdskommissionens grundforløb 1) Bedre saldo Pct. af BNP Pct. af BNP Offentlig nettogæld med Velfærdskommissionens beregningsgrundlag Regeringens velfærdsudspil med Velfærdskommissionens forudsætninger Gæld som i Velfærds- Kommissionens grundforløb Lavere gæld Pct. af BNP Pct. af BNP Offentlig saldo i Velfærdskommissionens beregninger Velfærdskommissionens grundforløb Pct. af BNP Velfærdskommissionens forslag Bedre saldo ) Saldoen i Velfærdskommissionens grundforløb er beregnet med Finansministeriets modelgrundlag og Velfærdskommissionens forudsætninger. 16

18 2. Investeringer i fremtiden Regeringen lægger op til et markant løft i investeringerne i forskning og udvikling, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser, voksen- og efteruddannelse samt iværksætteri og innovation. Regeringen foreslår, at der etableres en globaliseringspulje til at finansiere indsatsen. Det årlige beløb i puljen vokser med 2 mia. kr. om året fra 27 til 21 og med 1 mia. kr. i årene efter. Det giver et samlet niveauløft i investeringerne i 215 på 13 mia. kr. Globaliseringspuljen foreslås anvendt til at finansiere indsatsen på følgende områder: De offentligt finansierede udgifter til forskning og udvikling skal nå op på 1 pct. af BNP i 21. Styrket innovation og iværksætteri. Mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 215. Mindst 5 pct. af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse i 215. Styrket voksen- og efteruddannelse. Puljen anvendes dermed til at indfase en forøgelse af bevillingerne til især forskning og udvikling frem mod 21. Efter 21 er det navnlig målene om, at flere skal gennemføre uddannelse, der vil kræve ekstra ressourcer. Den samlede nye globaliseringspulje er et tillæg til de rammer for offentlige investeringer og forbrug, som indgår i 21-planen. Det er naturligt, at udmøntningen af globaliseringspuljen aftales af de partier, der slutter op om velfærdsreformer. Regeringens globaliseringsstrategi indeholder konkrete forslag til at styrke forskning, uddannelse, innovation og iværksætteri. Forslagene kan danne grundlag for drøftelser mellem de partier, der slutter op om velfærdsreformerne. Regeringens forslag til en fordeling af puljen er vist i tabellen. Flere penge til globaliseringsinitiativer Øgede investeringer i velstand og sammenhængskraft Fordeling af globaliseringspulje Mia. kr. (27-priser) Nuværende ramme Globaliseringspulje Mia. kr. (27-priser) Den nuværende ramme angiver den hidtidige globaliseringsreserve (på godt 1 mia.kr. i 26-21) ekskl. allerede vedtagne initiativer Flere med videregående uddannelse Øget forskningsindsats Investeringer i fremtiden Globaliseringspulje Voksen- og efteruddannelse Alle skal have en ungdomsuddannelse Innovation og iværksætteri Mia.kr. (27-priser) Forskning og udvikling 1, 2, 3,3 4,6 6,3 Iværksætteri, innovation mv.,5,5,5,6,6 Uddannelse,5 1,5 2,2 2,8 5,9 - Ungdomsuddannelser 1),3,7 1,3 1,6 2,6 - Videregående uddannelser,1,4,5,8 3,2 - Voksen- og efteruddannelse,1,4,4,4,1 I alt 2, 4, 6, 8, 13, 2) 1) 2) Målet om, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse, forudsætter medfinansiering fra de ressourcer, som frigøres ved erstatning af 1. klasse med en ungdomsklasse målrettet erhvervsuddannelserne. Omfatter tillige en reserve på,2 mia. kr. 17

19 2.1 Forskning Forskning og udvikling er en vigtig nøgle til fortsat vækst og velstand. Danmark er blandt de lande, der forsker relativt meget. Vi bruger mange penge på offentlig forskning, og danske forskere når mange gode resultater. Regeringen ønsker at styrke indsatsen yderligere. Kvaliteten og omfanget af den offentlige forskning skal kunne måle sig med de bedste i verden. De offentligt finansierede udgifter til forskning og udvikling skal nå op på 1 pct. af BNP i 21 Regeringen foreslår, at der i forbindelse med en aftale om velfærdsudspillet sættes penge af til at løfte forskningsbevillingerne med 4½ mia. kr. frem mod 21 og med 6¼ mia. kr. frem mod 215. Beløbet afholdes inden for globaliseringspuljen. Dermed vil de offentligt finansierede udgifter til forskning og udvikling nå op på 1 pct. af BNP i 21 og blive fastholdt på det niveau i årene efter. Det indebærer en fortsat stigning i bevillingerne til forskning i takt med voksende BNP efter 21. Udmøntningen vil ske i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger. Det skal ske på en måde, så forsknings- og videninstitutionerne kan tilrettelægge indsatsen bedst muligt og flere år frem. En så markant stigning i forskningsbevillingerne kræver planlægning og en gradvis udmøntning. Det skal sikres, at den forskningsmæssige kapacitet er til stede, og at midlerne kan anvendes effektivt. Regeringens udspil til, hvordan vi kan sikre, at dansk forskning kan måle sig med de bedste i verden, er nærmere beskrevet i regeringens udkast til en globaliseringsstrategi. Vi er et af de EU15-lande, der forsker mest Pct. af BNP Pct. af BNP 5 Private og offentlige udgifter til forskning og udvikling i EU15 Målsætning 5 4 for 21 4 Danmark 3 pct. af BNP 3 Privat Offentlig Sverige Finland DK21 Danmark Tyskland Østrig Frankrig EU15 Belgien Storbritannien Luxembourg Holland Irland Spanien Portugal Grækenland Kilde: Eurostat og OECD, Main Science and Technology Indicators 25. Data for Globaliseringsstrategien lægger blandt andet op til, at mindst halvdelen af de offentlige forskningsmidler skal udbydes i åben konkurrence senest i 21, at der skal være flere store og langsigtede forskningsprojekter, og at der skal ske en bedre evaluering af forskningskvaliteten. Den markante forøgelse af bevillingerne til offentlig forskning og udvikling bidrager samtidig til at indfri regeringens målsætning om, at det offentlige og det private til sammen skal bruge mindst 3 pct. af bruttonationalproduktet på forskning i 21. Markant forøgelse af bevillingerne til forskning Mia. kr. (27-priser) Løft til 1 pct. af BNP i 21 Fastholdt andel af BNP efter 21 Mia. kr. (27-priser)

20 2.2 Ungdomsuddannelse til alle En god uddannelse er for langt de fleste vejen til et godt job. Gode uddannelser til alle unge er derfor den bedste vej til at sikre et samfund uden store skel og med høj velstand og beskæftigelse. I takt med globaliseringen og den teknologiske udvikling kan der blive færre arbejdspladser til personer uden uddannelse. Samtidig efterspørger virksomhederne stadigt flere velkvalificerede medarbejdere. Uddannelsesniveauet skal løftes, så vi sikrer mod, at en gruppe med utilstrækkelige kvalifikationer bliver udsat for voksende ledighedsrisiko og ikke får del i fremgangen på linje med andre grupper. Mindst 95 pct. af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 215 Regeringens mål er, at mindst 85 pct. af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse i 21, og mindst 95 pct. i 215. Det er en stor udfordring navnlig i lyset af, at det gennem en årrække ikke er lykkedes at hæve andelen, der får en ungdomsuddannelse, til over 8 pct. Blandt efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige lande er det kun omkring hver anden, der får en ungdomsuddannelse. Udfordringen bliver ikke mindre af, at ungdomsårgangene vokser i de kommende år. I dag gennemfører godt 5. af en årgang en ungdomsuddannelse. I 215 er der over 65. i en årgang, der skal tage en ungdomsuddannelse, hvis 95 pct. af en årgang skal gennemføre. Allerede i dag starter næsten alle på en ungdomsuddannelse. Men for mange falder fra, især på erhvervsuddannelserne. Særligt blandt unge indvandrere og efterkommere er frafaldet stort. Omkring 6 pct. af de unge med indvandrerbaggrund, der starter på en erhvervsuddannelse, falder senere fra. Personer uden ungdomsuddannelse klarer sig mindre godt på arbejdsmarkedet Ledigheden er næsten dobbelt så høj for personer uden anden uddannelse end folkeskolen som for andre uddannelsesgrupper under ét. Erhvervsdeltagelsen er kun godt 6 pct. for årige, der udelukkende har en folkeskoleuddannelse, mens den er 85 pct. for andre uddannelsesgrupper under ét. Risikoen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet i form af langvarig kontanthjælp og førtidspension er markant højere for personer uden uddannelse. Gennemsnitslønnen for lønmodtagere uden anden uddannelse end folkeskolen udgør omkring tre fjerdedele af gennemsnittet for øvrige lønmodtagere. Hvis flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse, stiller det krav om større optag på de erhvervsrettede uddannelser og navnlig, at frafaldet på erhvervsungdomsuddannelserne bringes ned. Det er særlig vigtigt, at flere unge indvandrere og efterkommere gennemfører en ungdomsuddannelse. Det vil kræve betydelige investeringer i fremtidens ungdomsuddannelser at indfri målet om, at alle unge skal have en god ungdomsuddannelse. Det er samtidig vigtigt at styrke kvaliteten og bredden i ungdomsuddannelserne både for at tage hånd om de svage elever og for at udfordre de stærke. Mange flere skal tage en ungdomsuddannelse 1. personer 1. personer Løft i forhold til Regneeksempel på, hvor mange 16-årige der i løbet af deres ungdom skal gennemføre en ungdomsuddannelse

Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt

Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden April 2006 Regeringen Fremtidens velstand og velfærd kort fortalt Velfærdsreformer og investeringer i fremtiden

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Resuméer. 1. Processen forud for aftale om Fremtidens velstand og velfærd. 2. Senere tilbagetrækning: Bedre balance mellem arbejdsliv og fritid

Resuméer. 1. Processen forud for aftale om Fremtidens velstand og velfærd. 2. Senere tilbagetrækning: Bedre balance mellem arbejdsliv og fritid 20. juni 2006 Resuméer 1. Processen forud for aftale om Fremtidens velstand og velfærd 2. Senere tilbagetrækning: Bedre balance mellem arbejdsliv og fritid 3. Forstærket indsats for at øge beskæftigelsen

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Ansvar for fremtiden 2025-planen

Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Ansvar for fremtiden 2025-planen Krisen er bag os. Danmark er på vej ind i et opsving. Reformerne virker. Flere kommer i arbejde. Men tiden er ikke til at læne os tilbage.

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4

Indlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4 Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar

Læs mere

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform

... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN Januar 2011 ... vi kan jo ikke låne os til velfærd! Regeringens forslag til tilbagetrækningsreform REGERINGEN

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst

Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Kvalificeret arbejdskraft til en økonomi i vækst Målrettet efteruddannelse til ufaglærte og faglærte skal modvirke flaskehalse på arbejdsmarkedet Ny chance for skolepraktik kvalificeret arbejdskraft til

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015

Et stærkere fællesskab. Finanslovforslaget 2015 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 Et stærkere fællesskab Finanslovforslaget 2015 August 2014 I tabeller kan afrunding

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model Millionen Bagsiden af den danske flexicurity-model Af Stine Bosse, Peter Højland og Lars Haagen Pedersen Internationalt fremhæves Danmark ofte som et land, hvor velfærdssamfundet, virksomhederne og organisationerne

Læs mere

Velfærdssamfundet kan og skal sikres

Velfærdssamfundet kan og skal sikres Velfærdssamfundet NFT kan og 1/2005 skal sikres Velfærdssamfundet kan og skal sikres af Stine Bosse Stine Bosse stine.bosse@tryg.dk Når diskussionen handler om de grundlæggende velfærdsordninger i det

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik

Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik Hovedkonklusioner og anbefalinger Det globale Danmark LO s oplæg til en ansvarlig globaliseringspolitik. Hovedkonklusioner og anbefalinger

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en

og arbejdspladser presses konstant af den globale Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende konkurrence: En førsteplads i dag er kun en Finansloven 2016 repræsenterer et afgørende valg for Danmark. Det er første finanslov, efter vores økonomi er kommet ud af den mest omfattende krise siden 1930 erne. og arbejdspladser presses konstant

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Danmarks Konvergensprogram 2006

Danmarks Konvergensprogram 2006 Danmarks Konvergensprogram 2006 November 2006 Regeringen Danmarks Konvergensprogram for 2006 Opdatering for perioden 2005-2010 November 2006 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om fremtidig indvandring

Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti om fremtidig indvandring Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om initiativer til sikring af fremtidens velstand og velfærd og investeringer

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

På vej mod et mere samlet og helt Grønland

På vej mod et mere samlet og helt Grønland På vej mod et mere samlet og helt Grønland Forslag til Finanslov 2014 Naalakkersuisoq for Finanser og Indenrigsanliggender Vittus Qujaukitsoq 8. August 2013 Forslag til Finanslov 2014 Behov for handling

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Oversigt over presseresuméer

Oversigt over presseresuméer Oversigt over presseresuméer 1. 39 mia. kr. mere til offentligt forbrug frem mod 2020 2. Løft i offentlig beskæftigelse med regeringens politik 3. Fordeling af 39 mia. kr. i 2016-2020 på prioritetsområder

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Mod nye mål Danmark 2015

Mod nye mål Danmark 2015 Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst August 27 Regeringen Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Mod nye mål Danmark 215 Holdbar velfærd og vækst Publikationen kan bestilles eller

Læs mere

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid

Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid Handleplan for Det gode arbejdsliv Indledning: Denne handleplan for Det gode arbejdsliv bygger på den politisk godkendte Temaplan for Sundhed, Kultur & Fritid. Af

Læs mere

Fremtidens velfærd vores valg

Fremtidens velfærd vores valg Fremtidens velfærd vores valg December 2005 Velfærdskommissionen er en uafhængig kommission, der blev nedsat i efteråret 2003. Uddrag fra kommissoriet, som beskriver Velfærdskommissionens opgaver: I den

Læs mere

Budgetlovens nye vagthund

Budgetlovens nye vagthund Budgetlovens nye vagthund Oplæg i Finanspolitisk Netværk 3. juni 2015 Direktør John Smidt i De Økonomiske Råds sekretariat www.dors.dk Agenda 1. De finanspolitiske rammer Lidt om baggrund, herunder den

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED

ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED NOTAT ARBEJDSKRAFT FRA EU ER AFGØRENDE FOR FINANS- POLITISK HOLDBARHED Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Import af udenlandsk arbejdskraft er en afgørende forudsætning,

Læs mere

Overordnede udfordringer og sigtelinjer

Overordnede udfordringer og sigtelinjer Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM

Arbejdsmarkedsprognoser Vækstudvalg 18.03.2014 S&A/JEM Data og arbejdsmarkedsprognoser Indhold Data og arbejdsmarkedsprognoser... 1 Om modellen - SAM/K-Line... 2 Befolkningsudvikling... 2 Holbæk Kommune... 3 Holbæk Kommune og resten af landet... 3 Befolkningsudvikling

Læs mere

Danmarks strategi for livslang læring -

Danmarks strategi for livslang læring - Udkast Danmarks strategi for livslang læring - Uddannelse og livslang opkvalificering for alle Regeringens redegørelse til EU-kommissionen Januar 2007 Redegørelsen er udarbejdet af Undervisningsministeriet

Læs mere

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet

DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012. BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet DØR s forårsrapport 2012 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 29. maj 2012 BNP, 2007 = 100 105 Danmark Euroområdet 100 USA 95 90 85 80 2000 2002 2004 2006 2008 2010 2012 Disposition 1. Den europæiske statsgældskrise

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007

Langsigtet økonomisk fremskrivning 2007 Langsigtet økonomisk fremskrivning 27 December 27 1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...4 1.1 Hovedelementerne i analysen...5 Kapitel 2 Den demografiske udvikling...7 2.1 Indledning...7 2.2 Antal

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg

Fremtidens velfærd. Principper for fremtidens velfærdssamfund. Debatoplæg Fremtidens velfærd Principper for fremtidens velfærdssamfund Debatoplæg Udgave: 09. juni 2014 1 Indhold Indledning...3 Principper for fremtidens velfærdssamfund...4 1. Overførselssystemet skal sikre den

Læs mere

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt

reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 reformpakken 2020 Kontant sikring af Danmarks velfærd kort fortalt REGERINGEN April 2011 Reformpakken 2020 Nyt

Læs mere

Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006

Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt. Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006 Socialudvalget L 58 - Bilag 1 Offentligt Socialministeriet Pensionsenhed J.nr. 2006-1330 the 3. november 2006 Høringsnotat Bemærkninger til høringssvar vedrørende udkast til: Forslag til lov om ændring

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Uddannelse til alle unge 16-30 år

Uddannelse til alle unge 16-30 år Uddannelse til alle unge 16-30 år Indledning Motivation og hovedbudskab Regeringen har sat som mål at 95 % af en ungdomsårgang skal have (mindst) en ungdomsuddannelse i 2015. Førtidspensions- og kontanthjælpsreformerne

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014

Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Opdatering af beregning af finanspolitisk holdbarhed 2014 Teknisk baggrundsnotat 2014-3 1. Indledning Dette tekniske baggrundsnotat omhandler opdateringen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse

Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse Aftale om mindsket grænsehandel, BoligJobordning og konkrete initiativer til øget vækst og beskæftigelse delaftale om Vækstplan DK Regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, forår 2011 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 31. maj 2011 Konjunkturvurdering og anbefalinger for det korte sigt, Finanspolitisk holdbarhed og anbefalinger

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere