MONALISA STORY. DANSK FILMPREMIERE MED DEBAT PÅ BIBLIOTEKER OVER HELE LANDET I SAMARBEJDE MED DOXBIO onsdag d. 21. september 2016 kl. 19.

Transkript

1 MAGIC HOUR FILMS Præsenterer MONALISA STORY En film om kamp, kærlighed og heroin af Jessica Nettelbladt DANSK FILMPREMIERE MED DEBAT PÅ BIBLIOTEKER OVER HELE LANDET I SAMARBEJDE MED DOXBIO onsdag d. 21. september 2016 kl PRESSEMATERIALE/FOTOS/PLAKAT KAN DOWNLOADES PÅ Pressekontakt: Lene Pia Madsen Telefon: lpm@franklymydear.nu Filmens hjemmeside: Filmens Facebook-side: Adgang til at se filmen kan ske ved henvendelse til lpm@franklymydear.nu

2 SYNOPSIS Jeg blev født skæv, fortæller Monalisa, hvis mor var narkoman. Monalisa fødes med abstinenser og må tilbringe sin første tid på hospitalets afgiftning, før hun overføres til et børnehjem. Senere bliver hun adopteret af en kærlig plejefamilie, får tryghed, faste rammer og en uddannelse. Men pludselig med to små børn, fast arbejde og en lys fremtid - rammes Monalisa af en livskrise og depression i forbindelse med sin lillebrors død, og hun kastes ud i et eskalerende heroinmisbrug. Fortidens mønstre gentager sig, og pludselig er hun selv en misbruger, der ikke magter sine børn. Monalisa flygter ind i heroinen væk fra smerten, skammen og følelsen af at opgive og at være opgivet. Monalisa Story giver et usminket og dybt autentisk billede af misbrugets anatomi, men filmen rummer også håb, kærlighed og tro på fremtiden. For Monalisa er en fighter med masser af ressourcer og midt i kampen finder hun Fredrik og forelsker sig. Filmen skildrer 8 års op- og nedture med ét eneste fokus: at komme ud af afhængigheden og ind i kærligheden og et værdigt liv, fri for stoffer. BAGGRUND Vi ser dem på gaden, stofmisbrugerne. Forhutlede, desperate og med lidt for høje stemmer. Vi skynder os forbi, kigger ned og vil helst ikke se dem, helst ikke forholde os til, at disse mennesker lever så tæt på os. For de er jo så langt fra vores velordnede hverdag, man næsten kan komme. Monalisas mor var stofmisbruger, så Monalisa bliver født med abstinenser og må tilbringe sin første tid på hospitalets afgiftningsafdeling, før hun bliver overført til et børnehjem. Senere bliver hun adopteret af en kærlig plejefamilie, der også tager Monalisas biologiske lillebror til sig. Børnene får alt det, børn har brug for og en tryg og kærlig opvækst. Tilsyneladende er alt, som det skal være. Monalisa uddanner sig til lærer, får to skønne børn, som hun elsker overalt på jorden og lever en helt normal lykkelig tilværelse. Men da hendes bror bliver fundet død efter en overdosis og hun opsøger en psykiatrisk skadestue, hvor der er heroin i omløb, synes der ikke at være nogen vej tilbage. Monalisa beskriver det at ryge heroin, som at finde hjem, som svar på en længsel, hun har båret med sig fra fødslen. Med heroinens hjælp flygter Monalisa fra smerten, men med heroinen kommer også skammen og en følelse af at opgive og af at være opgivet. Heroinen bliver et middel til at holde smerten og tilværelsen ud. Men det er også heroinen, der gør, at hun mister alt: sit job, sine børn, sin værdighed. Som stofbruger på gaden i Malmø med prostitution og en evig jagt på stoffer, er der langt til en tilværelse, hvor Monalisa kan blive genforenet med sine børn og hendes gamle liv. For Monalisa svigtede det system, som burde have støttet hende. Ikke fordi der manglede god vilje, men, der manglede snarere en forståelse for stofmisbrugets anatomi samt ressourcerne til at hjælpe hende. Filmen er ikke blot en skildring af et enkelt menneskes livshistorie, men også af et samfundsproblem, knyttet til social arv, misbrug og den enkeltes kamp for et værdigt liv. Igennem årene er der postet milliarder i bekæmpelsen af stofmisbrug. Indimellem ser vi et lille fald i narkorelaterede dødsfald, men som oftest er det en støt stigende kurve. Men området er komplekst og forskningen på området forsvindende lille. 2

3 Monalisa Story fik stor opmærksomhed ved premieren i de svenske biografer tidligere på året og filmen er nu med til at ændre måden, det svenske behandlingssystem ser på misbrugere, deres levevilkår, deres behov og ikke mindst deres ressourcer. Filmen har været vist i Riksdagen, ligesom den kommer til at indgå i undervisningen på de fleste svenske socialhøjskoler, hos Politiet og hos forsorgen. Monalisa Story er et filmdokument fra en virkelighed, mange lever i og endnu flere lukker øjnene for. For de enkelte misbrugere kan systemets ma de at møde dem, groft sagt gøre forskellen pa liv eller død. Filmen giver et godt afsæt for at diskutere de bredere samfundsproblemer, der er knyttet til misbrug og den diskussion vil vi gerne sætte i gang: Onsdag d. 21. september kl når biblioteker over hele Danmark åbner dørene for visning af Monalisa Story med efterfølgende livetransmitteret debat, hvor filmens problemstillinger kommer helt tæt på og bliver debatteret i et forum, hvor både fagfolk, tidligere misbrugere og mennesker, som til daglig har problematikken helt inde på livet, deltager. 3

4 PANELDELTAGERE JESSICA NETTELBLADT, filminstruktør Jessica Nettelbladt (f. 1972), svensk instruktør, har en kunstnerisk master fra Filmhögskolan ved Göteborgs Universitet og er uddannet via Stockholms Dramatiska Högskola, Nordens Dokumentärfilmskola Biskops Arnö samt Institut for Högre TV-utbildning. Jessica Nettelbladt har med dokumentarfortællingen som redskab, belyst sociale og eksistentielle spørgsmål gennem film, tv og radio. Nettelbladt interesserer sig for samfundets marginaliserede og deres virkelighed, som ofte er præget af fordomme og tabu. Hendes metode er karakteriseret ved at være undersøgende og med forsigtig nysgerrighed og respekt for menneskers værdighed, og hun filmer ofte over mange år. Nettelbladt formår med sine menneskeskildringer på en helt særlig måde at vise både det, som er svært og anderledes, og det, som forener os som mennesker. SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD, journalist og moderator Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973), journalist og tidligere redaktør af hjemløseavisen Hus Forbi og næstformand for ILLEGAL Magasin, nu freelance-journalist med særligt fokus på social- og misbrugspolitik. Simon Kratholm Ankjærgaard har efter sin tid på journalisthøjskolen læst cand.scient.soc i Internationale udviklingsstudier og Historie på Roskilde Universitet. Han har arbejdet som journalist siden 1993 og har som freelance fra 2005 arbejdet med kommunikation for flere humanitære organisationer blandt andet u-landsorganisationen Ibis og Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, ligesom han har rejst og arbejdet meget i Afrika. Senest modererede Simon Kratholm Ankjærgaard en debat ved Copenhagen Crime festivalen om, hvorfor der ikke er kvindefængsler i Danmark. ANJA PLESNER BLOCH, leder af Brugernes Akademi Anja Plesner Bloch, (f. 1970), pauseholdende stofbruger, nu foredragsholder, aktivist, stifter og formand for Brugernes Akademi, hvor hun samarbejder med flere ministerier for at forbedre vilkårene for misbrugere i Danmark og sikre, at brugernes stemme bliver hørt. Anja Plesner Bloch har siddet som brugerrepræsentant i bestyrelsen hos Gadejuristen siden 2010 og har været medkoordinator i Gadejuristens Forældregruppe siden Gennem sin tilknytning til Gadejuristen er hun blevet mere og mere involveret i det narkotikapolitiske område og har deltaget i debatter i radioen og i paneler på narkotikapolitiske konferencer. Hun har som brugerrepræsentant på egen hånd og sammen med Gadejuristen undervist både personale i Fixelancen og professorer og forskere i kemi. Hun deltager i Københavns Kommunes socialforvaltnings byggeudvalg vedrørende Halmtorvet 17, der skal indrettes til blandt andet stofindtagelsesrum. Hun er også medlem af det lokale råd for udsatte i København. Anja Plesner Bloch har fra en insiders synspunkt en ærlig og selvoplevet tilgang til styrkerne og svaghederne ved behandlingssystemet og de vilkår stofmisbrugerne lever under i Danmark. 4

5 Med Anjas egne ord: Jeg er 46 år og har levet mange liv - i et liv Jeg har levet på gaden, og jeg ved, hvad det vil sige at blive bedt om at gå væk, når man ikke har noget sted at gå hen. Jeg ved også alt om at prøve at rette op på mig selv igen og igen, uden at forstå, hvorfor jeg ikke formåede at blive en anden. Jeg har brugt alle slags stoffer igennem mit liv, undtagen de helt moderne techno-stoffer. Jeg foretager mig alt det, jeg kan som formand for Brugernes Akademi. Jeg laver en masse narkotikapolitisk arbejde, fordi jeg ikke kan lade være. Der er for meget, der skal ændres. Alt for længe har man spurgt dem, der behandler os, i stedet for at spørge os, det handler om, hvordan det egentlig går med den behandling, vi tilbydes TORBEN TOFT HEIN, musiker i musikduoen Clifforth og Hein samt misbrugsbehandler Torben Toft Hein, (f. 1968) er tidligere heroin misbruger, men nu clean på 12. år. Torben Toft Hein er uddannet psykoterapeut og har beskæftiget sig med misbrug professionelt de sidste 10 år. Han arbejder i dag som behandler på Behandlingscenter Møllen. Torben Toft Hein er også musiker, kendt fra årets X-Faktor, hvor han sammen med Frank Clifforth i musikduoen Clifforth og Hein nåede til det femte liveshow. Misbrugsområdet er Torben Toft Heins hjerteblod, og han giver gerne meget af sig selv i kontakten med de socialt udsatte, og er ikke bange for at lade følelserne tale. Særligt de unge har hans bevågenhed. Erfaringerne fra en dysfunktionel barndom har givet ham en unik viden om, hvad der gemmer sig inde bag de unges ofte hårde facade. Deltagelsen i X-Faktor gav ham en folkelig platform, da han stod åbent frem og havde det mod, der skulle til, for at sige det, rigtig mange andre sidder og putter med. Torben Hein er efterfølgende blevet talerør for en stor gruppe mennesker, som ellers ikke selv har en stemme. ALBERTE BRYLD BURGAARD, chef for misbrugsbehandlingen i Københavns Kommune Alberte Bryld Burgaard er uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet og har igennem de seneste 15 år arbejdet med misbrugsproblematikker som fuldmægtig for offentlige institutioner som Socialforvaltningen og forskellige afdelinger på Rådgivningscenter København. Siden maj 2015 har hun været borgercenterchef for Socialforvaltningens afdeling Borgercenter Voksne i København, hvor man har fokus på at skabe et mere tilgængeligt behandlingssystem med en række nye behandlingstilbud, så københavnske stofmisbrugere kan komme hurtigere i behandling. 5

6 MISBRUGSSITUATIONEN I DANMARK Sundhedsstyrelsens rapport om narkotikasituationen i Danmark fra 2014 fremviser, at antallet af stofmisbrugere efter en årrække, hvor stofmisbruget lå stabilt, steg signifikant fra 2006 til Særligt er det antallet af hashmisbrugere, der er steget. Det bør dog samtidig pointeres, at der er en stigende tendens til, at unge fravælger hårdere stoffer, mens sådant stofmisbrug indenfor 30+ aldersgruppen til stadighed stiger. Ovennævnte rapport kunne ligeledes dokumentere, at stofmisbrugere generelt har en stærkt forhøjet dødelighed i forhold til gennemsnitsbefolkningen. Det skyldes især forgiftninger, vold, ulykker og selvmord, men også i stigende grad somatiske sygdomme som hiv og hepatitis, ligesom der er et forhøjet antal indlæggelser på de psykiatriske hospitaler. Rapporten estimerede, at der i Danmark, samlet set, er omkring personer i stofmisbrug. Dertil estimerede rapporten, ud fra de senest tilgængelige data, at knap personer var i stofmisbrugsbehandling, hvilket repræsenterer det højeste antal registrerede stofmisbrugere i behandling siden registreringens start i Rapportens data fra alle år viser dertil, at størstedelen af misbrugere i behandling udgøres af helt unge mennesker, og at deres misbrugsproblem typisk er hash og/eller centralstimulerende stoffer, men på det seneste er der dog konstateret et stigende forbrug af heroin i netop denne gruppe. En undersøgelse fra 2010, der specifikt så på natklubgæsters stofindtag, viser samtidig at 58 % af klubbernes gæster på et tidspunkt havde prøvet hash og dertil angav 40 % af klubgæsterne, at de på et tidspunkt havde prøvet andre stoffer (typisk kokain, amfetamin og/eller ecstasy). Undersøgelsen pegede således på den voksende fest og klubkultur iblandt unge som et særligt risikoområde for unge som indgang til stofmisbrug af forskellig art. I forlængelse af dette, bekræfter Sundhedsstyrelsens nyeste rapport fra 2015 denne tendens, der viser, at brugen af stoffer typisk er et ungdomsfænomen, som de fleste ikke fortsætter ud over ungdomsårene. Den eksperimentelle brug af stoffer topper i aldersgruppen a r, og meget fa prøver stoffer første gang efter 20-a rs alderen. Kilder: Stoffer og natteliv, (2010) Järvinen, Demant & Østergaard. København, Hans Reitzels Forlag Den aktuelle narkotikasituation i Danmark 2014, (2014) Sundhedsstyrelsen Narkotikasituationen i Danmark 2015, (2015) Sundhedsstyrelsen 6

7 MISBRUGSINDSATSEN I DANMARK samtale med socialrådgiver Mia Heick Monalisa Story foregår i Malmø og portrætterer en svensk kvindes kamp med stofmisbrug - men hvordan er situationen i Danmark? Mia Heick, socialrådgiver og ekspert i misbrugsproblematikker har arbejdet med det, hun betegner som familier i vanskeligheder siden Mia Heick er kritisk over for den indsats, det danske socialsystem tilbyder sine klienter, som hun mener er helt utilstrækkelig. Tvangstilbageholdelse 1. januar 2017 træder en ny lov i kraft, som indfører muligheden for at tilbageholde gravide stofmisbrugere med henblik på præventivt at sikre kvinden og det ufødte barn under graviditeten. Mia Heick mener ikke, at der er egnede behandlingssteder, som kan opfylde de fysiske og personalemæssige krav og rammer, der vil være nødvendig for at kunne effektuere den tilbageholdelse loven muliggør, ligesom kommunerne ikke har fået nye midler til at imødekomme de nye krav. De allerede fungerende behandlingstilbud er baseret på Minnesota-modellen, med tidligere misbrugere som behandlere, og inden for disse behandlingstilbud er man specialiseret i frivillig behandling af voksne stofmisbrugere, men ikke gravide eller tilbageholdte. Jeg synes, vi skal opføre os støttende omkring kvinderne, samtidig med at vi hjælper dem med at møde virkeligheden. Det kan godt være, at jeg igennem årene har mødt en enkelt kvinde, hvor jeg har tænkt: Åh, bare man kunne tilbageholde, men man kan jo ikke bygge et helt system op omkring de enkelte, man møder. Det faglige netværks holdning er, at man ikke går ind for tvang, og det gør jeg heller ikke. Vi har brugt mange år på at sige: Kom nu, vi ved, det er svært. Men vi er her og vi går hele vejen med dig, hvis du ønsker det. Der bliver nødt til at være attraktive tilbud, før man overhovedet kan gå ind i tilbageholdelse eller tvang. Gravide stofmisbrugere - støtte- og behandlingstilbud Kvindelige stofmisbrugere kan få hjælp i et familiehus men kun hvis personen er stoffri ellers er der nedtrapning via Minnesota-modellen, som udelukkende er fokuseret på voksne stofmisbrugere. Det er kommunens opgave at bevilge behandling til gravide stofmisbrugere, hvilket sker, når kvinderne selv henvender sig og beder om hjælp. Kommunerne foretager ingen opsøgende indsats. Det nuværende system er efter Mia Heicks mening ikke samfundsøkonomisk bæredygtigt. Der kan på den lange bane spares ved at få de gravide stofmisbrugere i forebyggende og skærmende behandling, men pengene til en sådan indsats er ikke til stede i kommunerne. Mia Heick mener ikke, at indsatsen over for gravide stofmisbrugere i Danmark er tilstrækkelig fokuseret. Københavns Amts Behandlingscenter for Stofmisbrugere (KABS) tilbyder en samlet behandling, hvor man tilknytter et netværk af fagfolk, så behandlingen er koordineret og afstemt efter kvindens situation og hendes ressourcer. Den type behandling virker, og burde efter Mia Heicks mening være et landsdækkende tilbud. Børn født med abstinenser Socialministeriet og Sundhedsministeriet offentliggjorde sidste år en fælles rapport, og ifølge denne får børn årligt skader og/eller fødes med abstinenser som følge af deres mors misbrug. Som udgangspunkt er det 7

8 kommunernes opgave, at følge børnene fra de er 0-7 år, men realiteten er, at mange kommuner har meldt ud, at de ikke har ressourcer til det. Ifølge den statslige vejledning skal man følge børnenes udvikling og sørge for at opfange det, hvis de mistrives, bl.a. gennem læge- og psykologundersøgelser i forskellige intervaller, alt efter hvor medtagne eller truede børnene er. På den måde kan man afdække børnenes særlige behov, så man ved skolestart sikrer, at der tages særlig hånd om dem igennem skoleårene. Ifølge Mia Heick er dette afgørende: Mange af vores voksne brugere i behandlingssystemet har haft en svær start og ikke fået den hjælp, de havde brug for, fordi der ikke har været fokus på det. Havde systemet virket, kunne vi have fanget dem, inden de gik til bunds. Hun uddyber, Det jeg ser, er familier, som ikke får den hjælp, de har brug for. Hér taler vi familier med små børn, hvor vi har søgt psykologtilførsel for at støtte op og bane vej for, at de kan udfylde deres forældrefunktion og få bearbejdet det, der spænder ben for dem, men der er meget lidt at hente. Jeg ser masser af børn, som bor hjemme og er isolerede. De lukker af og lever med hemmeligholdelsen, for de ved godt, at man ikke skal gå ud og sige noget som helst til nogen. Men det er jo helt forkert. Ingen mennesker udvikler sig positivt, hvis de bliver mødt med restriktioner, tvang og fordømmelse. Det eneste der dur er tillid og tryghed i mødet med systemet, men det er ikke det, jeg oplever. Mangel på specialuddannede og koordinering Mia Heick mener, at der mangler faktuel viden om hele misbrugsområdet: Socialrådgiverne som sidder ude i kommunerne har en generaliseret uddannelse, så det er kun, når man har arbejdet aktivt inden for området, at man som behandler bliver specialiseret. Ofte sidder man fysisk og beslutter noget i en instans, som ikke kan lade sig gøre i en anden instans, uden den ringeste form for koordination. Der mangler overordnede samarbejdsaftaler imellem de instanser, der skal virke sammen for at lave en helhedsorienteret og tidspasset indsats og gode tilbud til familierne. Manglende viden Jeg ser ikke, at der er en fokuseret hjælp i forhold til alle de tematikker, der knytter sig til at være på stoffer; både med hensyn til hvad stofferne i sig selv gør, og hvorfor de er så vanskelige at komme ud af. Man har heller ikke relevant viden i forhold til, hvad der er den enkeltes baggrund for at tage dem. Det jeg oplever er, at voksne, som selv er opvokset i et misbrugsmiljø, ikke har fået den fornødne hjælp eller ikke er taget alvorligt. De har en sorg og en vrede i sig, som kun stofferne kan dulme. Jeg tror, det er det samme med Monalisa. Hun er blevet taget vare på i en kærlig plejefamilie, men der er stor sorg og smerte i ikke at kunne være hos sin mor at blive efterladt hos en anden. Stofferne er ofte løsningen, for så går problemerne væk. Men sådan er det jo ikke. Det ved vi. Men Monalisa og alle de andre kender ingen anden vej. Det er her vi skal blive bedre. Meget bedre. MIA HEICK (f. 1949), pædagog siden 1972 og socialrådgiver fra Fra 1989 gjaldt det rusmiddelproblematikken på Glostrup Hospitals børneafdeling, hvor hun var med til at starte et tværfagligt team. I familieambulatoriet, der var et 8

9 treårigt projekt, gjaldt det forebyggelse af medfødte alkoholskader hos nyfødte, og i denne periode var hun også på et spædbørnsobservationshjem for børn fra 0-7 år. Fra sidst i firserne har hun ligeledes været fast på Københavns Amts Behandlingscenter for Stofmisbrugere (KABS), hvor hun har varetaget flere forskellige funktioner, eksempelvis i visitationen til dag/døgnbehandling og den efterfølgende opfølgning. I 2005 oprettedes Familievinklen, der er et særligt tilbud til familier med fokus på den nødvendige hjælp til gravide misbrugere. Mia Heick været med til at udarbejde Sundhedsstyrelsens vejledning til familieambulatoriet så der blev sat ind med en bedre tværfaglig indsats på området. Via Familievinklen og det treårige projekt Gravide På Tværs, samlede man hele det faglige netværk i Storkøbenhavn, og fik sat fokus på en bedre indsats i mødet med de gravide kvinder. OM FILMEN INTERVIEW MED INSTRUKTØR, JESSICA NETTELBLADT Hvordan startede arbejdet med filmen? Da jeg flyttede tilbage til Malmø efter filmskolen var der en stor debat om at uddele gratis sprøjter til narkomaner, og det var som en krig Der var mange, som bestemt ikke syntes om det. Jeg satte en seddel op i Sundhedshuset for at få kontakt til en kvinde med børn og svære misbrugsproblemer, som ville dele sin historie. Det var vigtigt for mig, at hun selv valgte at dele sin historie og en dag ringede Monalisa. Hej, jeg hedder Monalisa, jeg har haft din seddel i lommen et stykke tid, og jeg vil gerne fortælle min historie, men jeg vil møde dig først. Jeg er lige nu i en vens lejlighed, så du skal komme nu. Så jeg satte mig i bilen og tog hen til hende og spillede yatzy hele aftenen og bare talte, og det viste sig, at vi havde kemi. Vi havde let ved at tale med hinanden, jeg er utroligt musikinteresseret, og det er hun også, og hun spillede og sang. Det var ret fantastisk. Var hun på stoffer der? Ja, det var hun, så vi lærte hinanden at kende i hendes virkelig mørke periode. Jeg tror, at det var en forudsætning for, at jeg skulle lave den her film, at jeg lærte hende at kende på et tidspunkt, hvor hun havde et håb om at blive frisk, og jeg havde et håb om, at hun skulle ville blive stofferne kvit. Allerede der sagde hun til mig, at det var vigtigt for hende, at jeg ville vise virkeligheden, sådan som den ser ud, hvordan skal vi ellers kunne forandre virkeligheden, hvis vi ikke viser, hvordan det ser ud? Det er bedre for publikum, at de ser virkeligheden, så derfor er filmen rå og hudløs og tough. Jeg har det på samme måde som Monalisa, det ER jo virkeligheden, og vi er midt i den. I Sverige er stof- og alkoholpåvirkede i systemet, og så er der de pårørende og vennerne. Så der er virkelig mange mennesker, som er påvirkede af de afhængiges misbrug. Vi ved, at der er mindst 4-5 børn i hver klasse, som er børn af afhængige forældre, men i Sverige taler vi ikke om det, for det er en skam. Så der startede det ligesom. Hele styrken i filmen er, at hun ville fortælle sin historie, og at hun har lukket mig ind, og jeg har villet fortælle historien. Så der har været et samarbejde og en lydhørhed. Hvem sikrede, at I mødtes regelmæssigt? Det må have været svært med det liv, hun førte? Hun ringede selv af og til, men det var nok mest mig, som havde check på, hvor hun var i sit misbrug, og hvor hun boede og holdt til og mig, der initierede møderne. Jeg spurgte hende, om hun ville filmes pågældende dag, og så gik vi bare i gang. Indimellem er der gået længere tid, og så har jeg ringet rundt og tjekket op på, hvor hun var. Og så har der været gensidig respekt om, at vi fulgte de retningslinjer, der var sat op, at nu filmer vi. Så der var stor respekt for 9

10 hende. Med dokumentarfilm kan man vælge at filme én virkelighed, og så kan man godt risikere, at filmen bliver lidt poleret, men det har jeg ikke villet Hvad har filmen afstedkommet i Sverige? Har filmen ændret noget? Ja, Monalisa Story er blevet vist for politikerne i Riksdagen og i Almedalen (Sveriges største politikermøde), og nu er der kommet fokus på, at der ikke findes sammensatte behandlingsløsninger for kvinder, at børnene ofte glemmes, ligesom indsatserne, over for de pårørende er nedprioriteret. Det har man nu diskuteret på politisk niveau og er blevet enige om, at man skal sætte ind meget tidligere, inden det er gået alt for langt. Filmen har afstedkommet, at det er kommet med i helhedsbetragtningen omkring behandlingen, at man ikke bare slipper folk, men at man tager fat i motivationen og de kvaliteter, de enkelte misbrugere har. Stofbrugerne er længst nede i hierarkiet man bør tage dem ind og give dem status og se dem som mennesker i stedet for misbrugere trangen er så stor, de ender med at BLIVE stoffet, hvis man ikke giver dem noget selvværd. Filmen har en meget åben slutning? Ja, det er præcis sådan, jeg har tænkt den. For der findes ikke noget svar. Filmen er både til de stofafhængige, de pårørende og dem, som aldrig har mødt afhængigheden, så de får en mulighed for at forstå kompleksiteten og forstår, at samfundet må forbedre indsatsen. I Sverige er indsatsen under al kritik, når det gælder mor/barn misbrugere. Mit mål har været at gøre filmen til et politisk redskab for at forbedre de menneskelige vilkår for de afhængige og deres pårørende. Det er klart en politisk film. Vi har i en længere periode haft en diskussion i Danmark om lægeordineret heroin Tankegangen har altid været, at man skulle arbejde for at gøre dem stoffri. Men hvad, hvis vi arbejder med en anden tankegang, at de ikke kommer ud af det? Måske man kan holde dem på et niveau, hvor de kan passe et arbejde og være noget for deres børn, så er det jo samfundsøkonomisk en bedre forretning. Hvad har arbejdet med filmen betydet for dig personligt? Jeg har fået en langt større forståelse for, hvordan virkeligheden er for de afhængige og deres pårørende. Disse mennesker har også rettigheder, og når jeg ser hvordan de pårørende og børnene glemmes Monalisas ene søn har valgt at være med i filmen. Hans plejeforældre ville have, at han selv skulle tage beslutningen, og det krævede, at han var 18. Han gik og troede, at han var den eneste, som havde det på den måde og følte sig som den ensomste i verden. Det er jo ikke fordi, man glemmer sine forældre, selvom man har gode plejeforældre. Så for ham er det vigtigt, at man diskuterer børnene og at han får sagt, at han savner hende og er bange for at der skal ske hende noget ondt. De tager jo ansvar, børnene. Hendes anden søn har ikke haft kontakt med hende i mange år, men da han så filmen, fik han en helt anden forståelse for hende, og det har gjort, at de har kontakt igen. Hans fokus er, at budskabet udbredes til gymnasierne. Der sidder så mange, som hver især har erfaringer som pårørende til misbrugere, men som er bange for at blive peget fingre af eller tale med andre om, hvor ensomme og bange de er. Hele området med børnene er så centralt og så vigtigt. Det har været den største øjenåbner for mig. For hvad har de pårørende gjort for at være i den forfærdelige situation? Ingenting. De er bare født ind i en misbrugsfamilie børnene og Monalisas mand har jo kæmpet og kæmpet, men afhængigheden og stofferne er så stærke. 10

11 Den plejefamilie som både Monalisa og hendes lillebror vokser op i virker som en kærlig familie, men alligevel kommer både broren (som dør af stofferne) og Monalisa ud i et misbrug. Hvorfor bliver de misbrugere? De vokser jo rent faktisk op i et plejehjem, hvor der ikke er stoffer? Ja, det er jo det, der er så interessant, Man er nødt til at forstå, at hvis børn fødes med abstinenser, så må man være ekstra påpasselige og følge disse børn tæt, så man kan opdage og forebygge, da man må anse dem for at være i risikogruppen. Men det gør man ikke. Man gør ingenting. Hvad har filmen betydet for Monalisa? Jeg tror, at det har betydet virkelig meget for Monalisa. Hun er blevet lyttet til. Indimellem ser hun filmen tre gange om dagen for at minde sig selv om, ikke at gå den vej igen. Og for andre med stoferfaringer har flere sagt hold da op, hvor kan jeg genkende mig selv Det er svært at tale til nogen, når de er påvirkede, men filmen viser deres virkelighed 100%, også når det gør ondt. Monalisa kan jo se sig selv og dermed tage et aktivt valg for at blive bedre. Hun blev 40 år den dag, filmen havde premiere i Sverige, og publikum rejste sig op og sang fødselsdagssang for hende. Det var meget rørende. Og måske også et bevis for hende selv på, at hun rent faktisk er en person, man kan holde af på trods af stofferne, svigtene og et liv uden de bedste betingelser. 11

12 OM INSTRUKTØREN Med dokumentarfortællingen som redskab, har filminstruktør Jessica Nettelbladt i over et årti belyst sociale og eksistentielle spørgsmål gennem film, tv og radio. Nettelbladt interesserer sig for mennesker i samfundets marginer og deres virkeligheder, der ofte er præget af fordomme og tabu. Hendes metode er karakteriseret ved at være undersøgende og procesorienteret, hvor filmoptagelserne tager tid - ofte mange år. Gennem forsigtig nysgerrighed og respekt for menneskers værdighed når Nettelbladt med sine menneskeskildringer ud over stigma, masker og roller. Hun formår på en helt særlig nåde at vise både det, som er svært, anderledes, og det, som forener os som mennesker. Gennem Jessica Nettelbladts dokumentarfilm, bliver det sværere at forholde sig distanceret til marginaliserede mennesker og sværere at tale om os og dem. I tidligere dokumentarfilm har Jessica Nettelbladt blandt andet skildret hjemløshed, prostitution og udsatte børn, og beskæftiget sig med psykisk sygdom, håbløshed og døden. Hendes skildringer er drevet af et ønske om at kende den anden i dybden, men også at forstå sig selv og sine egne livserfaringer. Med sin aktuelle film Monalisa Story ønsker hun at skabe en øget forståelse for misbrugets anatomi og at stille spørgsmål om den sociale arv og samfundets ansvar. Gennem Monalisas modige beretning skildrer Jessica Nettelbladt ikke bare et enkelt menneskes livshistorie, men også et bredere samfundsproblem, der er knyttet til misbrug og selvdestruktion. JESSICA NETTELBLADT - FILMOGRAFI Monalisa Story (2016) I Am My Own Dolly Parton (2011) Mitt helvete (2009) I Edens lustgård (2007) Vägen till Pärleporten (2005) 12

13 MONALISA STORY Instrueret af Jessica Nettelbladt Medvirkende Monalisa og Fredrik Produceret af Jessica Nettelbladt Associeret producer Pär A. Bevmo Co-producenter Lise Lense-Møller Cecilie Bjørnaraa Musik Mattias Bärjed Fotograf Jessica Nettelbladt Klipper Åsa Mossberg Lyd Design Tormod Ringnes 13

14 Magic Hour Films og DOXBIO præsenterer MED STØTTE FRA SVENSKA FILMINSTITUTET / ved filmkonsulent TOVE TORBIÖRNSSON & CECILIA LIDIN med produktionsstøtte af CECILIA LIDIN koordinator dokumentarfilm JENNY ÖRNBORN / ANTONIO RUSSO MERENDA DET DANSKE FILMINSTITUT / ved filmkonsulent HELLE HANSEN NORSK FILMINSTITUT / filmkonsulent KRISTINE ANN SKARET produktionsrådgiver BJØRN ARNE ODDEN NORDISK FILM & TV FOND / KAROLINA LIDIN DR / METTE HOFFMANN MEYER NRK / TORE TOMTER FILMCENTRUM SYD / JOHAN SIMONSSON MALMÖ STAD KONSTNÄRSNÄMNDEN STIFTELSEN LÄNGMANSKA KULTURFONDEN SÖDRA JOURNALISTFÖRENINGEN BLF BILDLEVERANTÖRERNAS FÖRENING BOOST HBG ORIN INVEST AB LEJONI PRODUKTION PRODUCENT Lejoni Productions CO-PRODUCENTER Magic Hour Films, True Fiction, Sveriges Television og Film i Skåne PRISER OG FESTIVALER Filmen blev nomineret til CPH:DOX's 2015 NORDIC:DOX Award, ligesom den har vundet Nordic Docs Special Jury Award Filmen er netop blevet nomineret til Nordisk Panorama 2016's Best Nordic Documentary Award. Filmen er indtil videre blevet vist ved CPH:DOX 2015, Nordic Docs 2016, Göteborg Film Festival 2016 samt Tempo Documentary Festival. 14

15 DISTRIBUTION DOXBIO DOXBIO præsenterer hvert år et spændende program med premierer på nye dokumentarfilm, som kan ses i biografer landet over. Med jævne mellemrum arrangerer DOXBIO ligeledes filmevents uden for biograferne, ligesom denne, der foregår på en længere række af biblioteker landet over. Ved disse filmpremierer tilstræbes det, at give publikum en ekstra, ligesom unik oplevelse. Det kan tage form af kunstnerinterviews, musikevents, en smagsoplevelse eller som i dette tilfælde i form af en stor landsdækkende live-transmitteret debat. Formålet med DOXBIO, er, at bringe dokumentarfilmen ud til et større publikum - ikke bare i de større byer, men til alle landsdele. Læs mere på CO-PRODUCENT, DANMARK - MAGIC HOUR FILMS Magic Hour Films blev grundlagt i 1984 (under navnet Lise Lense-Møller Film) og selskabet har siden dets oprettelse produceret og co-produceret et væld af film både dokumentar, spillefilm og kort fiktion for børn. Magic Hour Films fokuserer som produktionsselskab på højt-profilerede, kunstneriske dokumentarfilm og art-house fiktion med internationalt potentiale, der har noget på hjertet. Magic Hour Films co-producerer med selskaber fra hele verden og har et stort internationalt netværk. De fleste film er i international distribution og mange af dem har modtaget en lang række internationale priser. FACTS OM FILMEN Originaltitel: Monalisa Story Engelsk titel: Monalisa Story Genre: Dokumentar Produktionsland: Sverige Produktionsår: 2015 Filmens længde: 90 minutter Trailerlængde: 1 minut og 33 sekunder Billedformat: 16:9 Lydformat:

16 MEDVIRKENDE BIBLIOTEKER Bagsværd - Bibliografen - Bibliotek og biograf Frederikshavn Bibliotek Gilleleje Bibliotek Greve Bibliotek Guldborgsund Hovedbibliotek Horsens Bibliotek Ikast-Brande Bibliotek Københavns Hovedbibliotek Lemvig Bibliotek Lyngby Stadsbibliotek Randers Bibliotek Solrød Bibliotek Thisted - Kulturrummet Tårnby Hovedbibliotek Århus Hovedbiblioteket - Dokk1 DERUDOVER MEDVIRKENDE Aalborgs afdeling af KFUKs Reden Ribe Ungdomshøjskole EKSTERNE LINKS Filmens hjemmeside: Filmens Facebook-side: DOXBIO hjemmeside: Monalisa Story blev vist i den svenske rigsdag Monalisa Story blev vist i Almedalen, den store politikeruge i Sverige (som vores Folkemødet på Bornholm) 16