MONALISA STORY. DANSK FILMPREMIERE MED DEBAT PÅ BIBLIOTEKER OVER HELE LANDET I SAMARBEJDE MED DOXBIO onsdag d. 21. september 2016 kl. 19.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MONALISA STORY. DANSK FILMPREMIERE MED DEBAT PÅ BIBLIOTEKER OVER HELE LANDET I SAMARBEJDE MED DOXBIO onsdag d. 21. september 2016 kl. 19."

Transkript

1 MAGIC HOUR FILMS Præsenterer MONALISA STORY En film om kamp, kærlighed og heroin af Jessica Nettelbladt DANSK FILMPREMIERE MED DEBAT PÅ BIBLIOTEKER OVER HELE LANDET I SAMARBEJDE MED DOXBIO onsdag d. 21. september 2016 kl PRESSEMATERIALE/FOTOS/PLAKAT KAN DOWNLOADES PÅ Pressekontakt: Lene Pia Madsen Telefon: Filmens hjemmeside: Filmens Facebook-side: Adgang til at se filmen kan ske ved henvendelse til

2 SYNOPSIS Jeg blev født skæv, fortæller Monalisa, hvis mor var narkoman. Monalisa fødes med abstinenser og må tilbringe sin første tid på hospitalets afgiftning, før hun overføres til et børnehjem. Senere bliver hun adopteret af en kærlig plejefamilie, får tryghed, faste rammer og en uddannelse. Men pludselig med to små børn, fast arbejde og en lys fremtid - rammes Monalisa af en livskrise og depression i forbindelse med sin lillebrors død, og hun kastes ud i et eskalerende heroinmisbrug. Fortidens mønstre gentager sig, og pludselig er hun selv en misbruger, der ikke magter sine børn. Monalisa flygter ind i heroinen væk fra smerten, skammen og følelsen af at opgive og at være opgivet. Monalisa Story giver et usminket og dybt autentisk billede af misbrugets anatomi, men filmen rummer også håb, kærlighed og tro på fremtiden. For Monalisa er en fighter med masser af ressourcer og midt i kampen finder hun Fredrik og forelsker sig. Filmen skildrer 8 års op- og nedture med ét eneste fokus: at komme ud af afhængigheden og ind i kærligheden og et værdigt liv, fri for stoffer. BAGGRUND Vi ser dem på gaden, stofmisbrugerne. Forhutlede, desperate og med lidt for høje stemmer. Vi skynder os forbi, kigger ned og vil helst ikke se dem, helst ikke forholde os til, at disse mennesker lever så tæt på os. For de er jo så langt fra vores velordnede hverdag, man næsten kan komme. Monalisas mor var stofmisbruger, så Monalisa bliver født med abstinenser og må tilbringe sin første tid på hospitalets afgiftningsafdeling, før hun bliver overført til et børnehjem. Senere bliver hun adopteret af en kærlig plejefamilie, der også tager Monalisas biologiske lillebror til sig. Børnene får alt det, børn har brug for og en tryg og kærlig opvækst. Tilsyneladende er alt, som det skal være. Monalisa uddanner sig til lærer, får to skønne børn, som hun elsker overalt på jorden og lever en helt normal lykkelig tilværelse. Men da hendes bror bliver fundet død efter en overdosis og hun opsøger en psykiatrisk skadestue, hvor der er heroin i omløb, synes der ikke at være nogen vej tilbage. Monalisa beskriver det at ryge heroin, som at finde hjem, som svar på en længsel, hun har båret med sig fra fødslen. Med heroinens hjælp flygter Monalisa fra smerten, men med heroinen kommer også skammen og en følelse af at opgive og af at være opgivet. Heroinen bliver et middel til at holde smerten og tilværelsen ud. Men det er også heroinen, der gør, at hun mister alt: sit job, sine børn, sin værdighed. Som stofbruger på gaden i Malmø med prostitution og en evig jagt på stoffer, er der langt til en tilværelse, hvor Monalisa kan blive genforenet med sine børn og hendes gamle liv. For Monalisa svigtede det system, som burde have støttet hende. Ikke fordi der manglede god vilje, men, der manglede snarere en forståelse for stofmisbrugets anatomi samt ressourcerne til at hjælpe hende. Filmen er ikke blot en skildring af et enkelt menneskes livshistorie, men også af et samfundsproblem, knyttet til social arv, misbrug og den enkeltes kamp for et værdigt liv. Igennem årene er der postet milliarder i bekæmpelsen af stofmisbrug. Indimellem ser vi et lille fald i narkorelaterede dødsfald, men som oftest er det en støt stigende kurve. Men området er komplekst og forskningen på området forsvindende lille. 2

3 Monalisa Story fik stor opmærksomhed ved premieren i de svenske biografer tidligere på året og filmen er nu med til at ændre måden, det svenske behandlingssystem ser på misbrugere, deres levevilkår, deres behov og ikke mindst deres ressourcer. Filmen har været vist i Riksdagen, ligesom den kommer til at indgå i undervisningen på de fleste svenske socialhøjskoler, hos Politiet og hos forsorgen. Monalisa Story er et filmdokument fra en virkelighed, mange lever i og endnu flere lukker øjnene for. For de enkelte misbrugere kan systemets ma de at møde dem, groft sagt gøre forskellen pa liv eller død. Filmen giver et godt afsæt for at diskutere de bredere samfundsproblemer, der er knyttet til misbrug og den diskussion vil vi gerne sætte i gang: Onsdag d. 21. september kl når biblioteker over hele Danmark åbner dørene for visning af Monalisa Story med efterfølgende livetransmitteret debat, hvor filmens problemstillinger kommer helt tæt på og bliver debatteret i et forum, hvor både fagfolk, tidligere misbrugere og mennesker, som til daglig har problematikken helt inde på livet, deltager. 3

4 PANELDELTAGERE JESSICA NETTELBLADT, filminstruktør Jessica Nettelbladt (f. 1972), svensk instruktør, har en kunstnerisk master fra Filmhögskolan ved Göteborgs Universitet og er uddannet via Stockholms Dramatiska Högskola, Nordens Dokumentärfilmskola Biskops Arnö samt Institut for Högre TV-utbildning. Jessica Nettelbladt har med dokumentarfortællingen som redskab, belyst sociale og eksistentielle spørgsmål gennem film, tv og radio. Nettelbladt interesserer sig for samfundets marginaliserede og deres virkelighed, som ofte er præget af fordomme og tabu. Hendes metode er karakteriseret ved at være undersøgende og med forsigtig nysgerrighed og respekt for menneskers værdighed, og hun filmer ofte over mange år. Nettelbladt formår med sine menneskeskildringer på en helt særlig måde at vise både det, som er svært og anderledes, og det, som forener os som mennesker. SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD, journalist og moderator Simon Kratholm Ankjærgaard (f. 1973), journalist og tidligere redaktør af hjemløseavisen Hus Forbi og næstformand for ILLEGAL Magasin, nu freelance-journalist med særligt fokus på social- og misbrugspolitik. Simon Kratholm Ankjærgaard har efter sin tid på journalisthøjskolen læst cand.scient.soc i Internationale udviklingsstudier og Historie på Roskilde Universitet. Han har arbejdet som journalist siden 1993 og har som freelance fra 2005 arbejdet med kommunikation for flere humanitære organisationer blandt andet u-landsorganisationen Ibis og Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, ligesom han har rejst og arbejdet meget i Afrika. Senest modererede Simon Kratholm Ankjærgaard en debat ved Copenhagen Crime festivalen om, hvorfor der ikke er kvindefængsler i Danmark. ANJA PLESNER BLOCH, leder af Brugernes Akademi Anja Plesner Bloch, (f. 1970), pauseholdende stofbruger, nu foredragsholder, aktivist, stifter og formand for Brugernes Akademi, hvor hun samarbejder med flere ministerier for at forbedre vilkårene for misbrugere i Danmark og sikre, at brugernes stemme bliver hørt. Anja Plesner Bloch har siddet som brugerrepræsentant i bestyrelsen hos Gadejuristen siden 2010 og har været medkoordinator i Gadejuristens Forældregruppe siden Gennem sin tilknytning til Gadejuristen er hun blevet mere og mere involveret i det narkotikapolitiske område og har deltaget i debatter i radioen og i paneler på narkotikapolitiske konferencer. Hun har som brugerrepræsentant på egen hånd og sammen med Gadejuristen undervist både personale i Fixelancen og professorer og forskere i kemi. Hun deltager i Københavns Kommunes socialforvaltnings byggeudvalg vedrørende Halmtorvet 17, der skal indrettes til blandt andet stofindtagelsesrum. Hun er også medlem af det lokale råd for udsatte i København. Anja Plesner Bloch har fra en insiders synspunkt en ærlig og selvoplevet tilgang til styrkerne og svaghederne ved behandlingssystemet og de vilkår stofmisbrugerne lever under i Danmark. 4

5 Med Anjas egne ord: Jeg er 46 år og har levet mange liv - i et liv Jeg har levet på gaden, og jeg ved, hvad det vil sige at blive bedt om at gå væk, når man ikke har noget sted at gå hen. Jeg ved også alt om at prøve at rette op på mig selv igen og igen, uden at forstå, hvorfor jeg ikke formåede at blive en anden. Jeg har brugt alle slags stoffer igennem mit liv, undtagen de helt moderne techno-stoffer. Jeg foretager mig alt det, jeg kan som formand for Brugernes Akademi. Jeg laver en masse narkotikapolitisk arbejde, fordi jeg ikke kan lade være. Der er for meget, der skal ændres. Alt for længe har man spurgt dem, der behandler os, i stedet for at spørge os, det handler om, hvordan det egentlig går med den behandling, vi tilbydes TORBEN TOFT HEIN, musiker i musikduoen Clifforth og Hein samt misbrugsbehandler Torben Toft Hein, (f. 1968) er tidligere heroin misbruger, men nu clean på 12. år. Torben Toft Hein er uddannet psykoterapeut og har beskæftiget sig med misbrug professionelt de sidste 10 år. Han arbejder i dag som behandler på Behandlingscenter Møllen. Torben Toft Hein er også musiker, kendt fra årets X-Faktor, hvor han sammen med Frank Clifforth i musikduoen Clifforth og Hein nåede til det femte liveshow. Misbrugsområdet er Torben Toft Heins hjerteblod, og han giver gerne meget af sig selv i kontakten med de socialt udsatte, og er ikke bange for at lade følelserne tale. Særligt de unge har hans bevågenhed. Erfaringerne fra en dysfunktionel barndom har givet ham en unik viden om, hvad der gemmer sig inde bag de unges ofte hårde facade. Deltagelsen i X-Faktor gav ham en folkelig platform, da han stod åbent frem og havde det mod, der skulle til, for at sige det, rigtig mange andre sidder og putter med. Torben Hein er efterfølgende blevet talerør for en stor gruppe mennesker, som ellers ikke selv har en stemme. ALBERTE BRYLD BURGAARD, chef for misbrugsbehandlingen i Københavns Kommune Alberte Bryld Burgaard er uddannet cand.scient.adm. fra Roskilde Universitet og har igennem de seneste 15 år arbejdet med misbrugsproblematikker som fuldmægtig for offentlige institutioner som Socialforvaltningen og forskellige afdelinger på Rådgivningscenter København. Siden maj 2015 har hun været borgercenterchef for Socialforvaltningens afdeling Borgercenter Voksne i København, hvor man har fokus på at skabe et mere tilgængeligt behandlingssystem med en række nye behandlingstilbud, så københavnske stofmisbrugere kan komme hurtigere i behandling. 5

6 MISBRUGSSITUATIONEN I DANMARK Sundhedsstyrelsens rapport om narkotikasituationen i Danmark fra 2014 fremviser, at antallet af stofmisbrugere efter en årrække, hvor stofmisbruget lå stabilt, steg signifikant fra 2006 til Særligt er det antallet af hashmisbrugere, der er steget. Det bør dog samtidig pointeres, at der er en stigende tendens til, at unge fravælger hårdere stoffer, mens sådant stofmisbrug indenfor 30+ aldersgruppen til stadighed stiger. Ovennævnte rapport kunne ligeledes dokumentere, at stofmisbrugere generelt har en stærkt forhøjet dødelighed i forhold til gennemsnitsbefolkningen. Det skyldes især forgiftninger, vold, ulykker og selvmord, men også i stigende grad somatiske sygdomme som hiv og hepatitis, ligesom der er et forhøjet antal indlæggelser på de psykiatriske hospitaler. Rapporten estimerede, at der i Danmark, samlet set, er omkring personer i stofmisbrug. Dertil estimerede rapporten, ud fra de senest tilgængelige data, at knap personer var i stofmisbrugsbehandling, hvilket repræsenterer det højeste antal registrerede stofmisbrugere i behandling siden registreringens start i Rapportens data fra alle år viser dertil, at størstedelen af misbrugere i behandling udgøres af helt unge mennesker, og at deres misbrugsproblem typisk er hash og/eller centralstimulerende stoffer, men på det seneste er der dog konstateret et stigende forbrug af heroin i netop denne gruppe. En undersøgelse fra 2010, der specifikt så på natklubgæsters stofindtag, viser samtidig at 58 % af klubbernes gæster på et tidspunkt havde prøvet hash og dertil angav 40 % af klubgæsterne, at de på et tidspunkt havde prøvet andre stoffer (typisk kokain, amfetamin og/eller ecstasy). Undersøgelsen pegede således på den voksende fest og klubkultur iblandt unge som et særligt risikoområde for unge som indgang til stofmisbrug af forskellig art. I forlængelse af dette, bekræfter Sundhedsstyrelsens nyeste rapport fra 2015 denne tendens, der viser, at brugen af stoffer typisk er et ungdomsfænomen, som de fleste ikke fortsætter ud over ungdomsårene. Den eksperimentelle brug af stoffer topper i aldersgruppen a r, og meget fa prøver stoffer første gang efter 20-a rs alderen. Kilder: Stoffer og natteliv, (2010) Järvinen, Demant & Østergaard. København, Hans Reitzels Forlag Den aktuelle narkotikasituation i Danmark 2014, (2014) Sundhedsstyrelsen Narkotikasituationen i Danmark 2015, (2015) Sundhedsstyrelsen 6

7 MISBRUGSINDSATSEN I DANMARK samtale med socialrådgiver Mia Heick Monalisa Story foregår i Malmø og portrætterer en svensk kvindes kamp med stofmisbrug - men hvordan er situationen i Danmark? Mia Heick, socialrådgiver og ekspert i misbrugsproblematikker har arbejdet med det, hun betegner som familier i vanskeligheder siden Mia Heick er kritisk over for den indsats, det danske socialsystem tilbyder sine klienter, som hun mener er helt utilstrækkelig. Tvangstilbageholdelse 1. januar 2017 træder en ny lov i kraft, som indfører muligheden for at tilbageholde gravide stofmisbrugere med henblik på præventivt at sikre kvinden og det ufødte barn under graviditeten. Mia Heick mener ikke, at der er egnede behandlingssteder, som kan opfylde de fysiske og personalemæssige krav og rammer, der vil være nødvendig for at kunne effektuere den tilbageholdelse loven muliggør, ligesom kommunerne ikke har fået nye midler til at imødekomme de nye krav. De allerede fungerende behandlingstilbud er baseret på Minnesota-modellen, med tidligere misbrugere som behandlere, og inden for disse behandlingstilbud er man specialiseret i frivillig behandling af voksne stofmisbrugere, men ikke gravide eller tilbageholdte. Jeg synes, vi skal opføre os støttende omkring kvinderne, samtidig med at vi hjælper dem med at møde virkeligheden. Det kan godt være, at jeg igennem årene har mødt en enkelt kvinde, hvor jeg har tænkt: Åh, bare man kunne tilbageholde, men man kan jo ikke bygge et helt system op omkring de enkelte, man møder. Det faglige netværks holdning er, at man ikke går ind for tvang, og det gør jeg heller ikke. Vi har brugt mange år på at sige: Kom nu, vi ved, det er svært. Men vi er her og vi går hele vejen med dig, hvis du ønsker det. Der bliver nødt til at være attraktive tilbud, før man overhovedet kan gå ind i tilbageholdelse eller tvang. Gravide stofmisbrugere - støtte- og behandlingstilbud Kvindelige stofmisbrugere kan få hjælp i et familiehus men kun hvis personen er stoffri ellers er der nedtrapning via Minnesota-modellen, som udelukkende er fokuseret på voksne stofmisbrugere. Det er kommunens opgave at bevilge behandling til gravide stofmisbrugere, hvilket sker, når kvinderne selv henvender sig og beder om hjælp. Kommunerne foretager ingen opsøgende indsats. Det nuværende system er efter Mia Heicks mening ikke samfundsøkonomisk bæredygtigt. Der kan på den lange bane spares ved at få de gravide stofmisbrugere i forebyggende og skærmende behandling, men pengene til en sådan indsats er ikke til stede i kommunerne. Mia Heick mener ikke, at indsatsen over for gravide stofmisbrugere i Danmark er tilstrækkelig fokuseret. Københavns Amts Behandlingscenter for Stofmisbrugere (KABS) tilbyder en samlet behandling, hvor man tilknytter et netværk af fagfolk, så behandlingen er koordineret og afstemt efter kvindens situation og hendes ressourcer. Den type behandling virker, og burde efter Mia Heicks mening være et landsdækkende tilbud. Børn født med abstinenser Socialministeriet og Sundhedsministeriet offentliggjorde sidste år en fælles rapport, og ifølge denne får børn årligt skader og/eller fødes med abstinenser som følge af deres mors misbrug. Som udgangspunkt er det 7

8 kommunernes opgave, at følge børnene fra de er 0-7 år, men realiteten er, at mange kommuner har meldt ud, at de ikke har ressourcer til det. Ifølge den statslige vejledning skal man følge børnenes udvikling og sørge for at opfange det, hvis de mistrives, bl.a. gennem læge- og psykologundersøgelser i forskellige intervaller, alt efter hvor medtagne eller truede børnene er. På den måde kan man afdække børnenes særlige behov, så man ved skolestart sikrer, at der tages særlig hånd om dem igennem skoleårene. Ifølge Mia Heick er dette afgørende: Mange af vores voksne brugere i behandlingssystemet har haft en svær start og ikke fået den hjælp, de havde brug for, fordi der ikke har været fokus på det. Havde systemet virket, kunne vi have fanget dem, inden de gik til bunds. Hun uddyber, Det jeg ser, er familier, som ikke får den hjælp, de har brug for. Hér taler vi familier med små børn, hvor vi har søgt psykologtilførsel for at støtte op og bane vej for, at de kan udfylde deres forældrefunktion og få bearbejdet det, der spænder ben for dem, men der er meget lidt at hente. Jeg ser masser af børn, som bor hjemme og er isolerede. De lukker af og lever med hemmeligholdelsen, for de ved godt, at man ikke skal gå ud og sige noget som helst til nogen. Men det er jo helt forkert. Ingen mennesker udvikler sig positivt, hvis de bliver mødt med restriktioner, tvang og fordømmelse. Det eneste der dur er tillid og tryghed i mødet med systemet, men det er ikke det, jeg oplever. Mangel på specialuddannede og koordinering Mia Heick mener, at der mangler faktuel viden om hele misbrugsområdet: Socialrådgiverne som sidder ude i kommunerne har en generaliseret uddannelse, så det er kun, når man har arbejdet aktivt inden for området, at man som behandler bliver specialiseret. Ofte sidder man fysisk og beslutter noget i en instans, som ikke kan lade sig gøre i en anden instans, uden den ringeste form for koordination. Der mangler overordnede samarbejdsaftaler imellem de instanser, der skal virke sammen for at lave en helhedsorienteret og tidspasset indsats og gode tilbud til familierne. Manglende viden Jeg ser ikke, at der er en fokuseret hjælp i forhold til alle de tematikker, der knytter sig til at være på stoffer; både med hensyn til hvad stofferne i sig selv gør, og hvorfor de er så vanskelige at komme ud af. Man har heller ikke relevant viden i forhold til, hvad der er den enkeltes baggrund for at tage dem. Det jeg oplever er, at voksne, som selv er opvokset i et misbrugsmiljø, ikke har fået den fornødne hjælp eller ikke er taget alvorligt. De har en sorg og en vrede i sig, som kun stofferne kan dulme. Jeg tror, det er det samme med Monalisa. Hun er blevet taget vare på i en kærlig plejefamilie, men der er stor sorg og smerte i ikke at kunne være hos sin mor at blive efterladt hos en anden. Stofferne er ofte løsningen, for så går problemerne væk. Men sådan er det jo ikke. Det ved vi. Men Monalisa og alle de andre kender ingen anden vej. Det er her vi skal blive bedre. Meget bedre. MIA HEICK (f. 1949), pædagog siden 1972 og socialrådgiver fra Fra 1989 gjaldt det rusmiddelproblematikken på Glostrup Hospitals børneafdeling, hvor hun var med til at starte et tværfagligt team. I familieambulatoriet, der var et 8

9 treårigt projekt, gjaldt det forebyggelse af medfødte alkoholskader hos nyfødte, og i denne periode var hun også på et spædbørnsobservationshjem for børn fra 0-7 år. Fra sidst i firserne har hun ligeledes været fast på Københavns Amts Behandlingscenter for Stofmisbrugere (KABS), hvor hun har varetaget flere forskellige funktioner, eksempelvis i visitationen til dag/døgnbehandling og den efterfølgende opfølgning. I 2005 oprettedes Familievinklen, der er et særligt tilbud til familier med fokus på den nødvendige hjælp til gravide misbrugere. Mia Heick været med til at udarbejde Sundhedsstyrelsens vejledning til familieambulatoriet så der blev sat ind med en bedre tværfaglig indsats på området. Via Familievinklen og det treårige projekt Gravide På Tværs, samlede man hele det faglige netværk i Storkøbenhavn, og fik sat fokus på en bedre indsats i mødet med de gravide kvinder. OM FILMEN INTERVIEW MED INSTRUKTØR, JESSICA NETTELBLADT Hvordan startede arbejdet med filmen? Da jeg flyttede tilbage til Malmø efter filmskolen var der en stor debat om at uddele gratis sprøjter til narkomaner, og det var som en krig Der var mange, som bestemt ikke syntes om det. Jeg satte en seddel op i Sundhedshuset for at få kontakt til en kvinde med børn og svære misbrugsproblemer, som ville dele sin historie. Det var vigtigt for mig, at hun selv valgte at dele sin historie og en dag ringede Monalisa. Hej, jeg hedder Monalisa, jeg har haft din seddel i lommen et stykke tid, og jeg vil gerne fortælle min historie, men jeg vil møde dig først. Jeg er lige nu i en vens lejlighed, så du skal komme nu. Så jeg satte mig i bilen og tog hen til hende og spillede yatzy hele aftenen og bare talte, og det viste sig, at vi havde kemi. Vi havde let ved at tale med hinanden, jeg er utroligt musikinteresseret, og det er hun også, og hun spillede og sang. Det var ret fantastisk. Var hun på stoffer der? Ja, det var hun, så vi lærte hinanden at kende i hendes virkelig mørke periode. Jeg tror, at det var en forudsætning for, at jeg skulle lave den her film, at jeg lærte hende at kende på et tidspunkt, hvor hun havde et håb om at blive frisk, og jeg havde et håb om, at hun skulle ville blive stofferne kvit. Allerede der sagde hun til mig, at det var vigtigt for hende, at jeg ville vise virkeligheden, sådan som den ser ud, hvordan skal vi ellers kunne forandre virkeligheden, hvis vi ikke viser, hvordan det ser ud? Det er bedre for publikum, at de ser virkeligheden, så derfor er filmen rå og hudløs og tough. Jeg har det på samme måde som Monalisa, det ER jo virkeligheden, og vi er midt i den. I Sverige er stof- og alkoholpåvirkede i systemet, og så er der de pårørende og vennerne. Så der er virkelig mange mennesker, som er påvirkede af de afhængiges misbrug. Vi ved, at der er mindst 4-5 børn i hver klasse, som er børn af afhængige forældre, men i Sverige taler vi ikke om det, for det er en skam. Så der startede det ligesom. Hele styrken i filmen er, at hun ville fortælle sin historie, og at hun har lukket mig ind, og jeg har villet fortælle historien. Så der har været et samarbejde og en lydhørhed. Hvem sikrede, at I mødtes regelmæssigt? Det må have været svært med det liv, hun førte? Hun ringede selv af og til, men det var nok mest mig, som havde check på, hvor hun var i sit misbrug, og hvor hun boede og holdt til og mig, der initierede møderne. Jeg spurgte hende, om hun ville filmes pågældende dag, og så gik vi bare i gang. Indimellem er der gået længere tid, og så har jeg ringet rundt og tjekket op på, hvor hun var. Og så har der været gensidig respekt om, at vi fulgte de retningslinjer, der var sat op, at nu filmer vi. Så der var stor respekt for 9

10 hende. Med dokumentarfilm kan man vælge at filme én virkelighed, og så kan man godt risikere, at filmen bliver lidt poleret, men det har jeg ikke villet Hvad har filmen afstedkommet i Sverige? Har filmen ændret noget? Ja, Monalisa Story er blevet vist for politikerne i Riksdagen og i Almedalen (Sveriges største politikermøde), og nu er der kommet fokus på, at der ikke findes sammensatte behandlingsløsninger for kvinder, at børnene ofte glemmes, ligesom indsatserne, over for de pårørende er nedprioriteret. Det har man nu diskuteret på politisk niveau og er blevet enige om, at man skal sætte ind meget tidligere, inden det er gået alt for langt. Filmen har afstedkommet, at det er kommet med i helhedsbetragtningen omkring behandlingen, at man ikke bare slipper folk, men at man tager fat i motivationen og de kvaliteter, de enkelte misbrugere har. Stofbrugerne er længst nede i hierarkiet man bør tage dem ind og give dem status og se dem som mennesker i stedet for misbrugere trangen er så stor, de ender med at BLIVE stoffet, hvis man ikke giver dem noget selvværd. Filmen har en meget åben slutning? Ja, det er præcis sådan, jeg har tænkt den. For der findes ikke noget svar. Filmen er både til de stofafhængige, de pårørende og dem, som aldrig har mødt afhængigheden, så de får en mulighed for at forstå kompleksiteten og forstår, at samfundet må forbedre indsatsen. I Sverige er indsatsen under al kritik, når det gælder mor/barn misbrugere. Mit mål har været at gøre filmen til et politisk redskab for at forbedre de menneskelige vilkår for de afhængige og deres pårørende. Det er klart en politisk film. Vi har i en længere periode haft en diskussion i Danmark om lægeordineret heroin Tankegangen har altid været, at man skulle arbejde for at gøre dem stoffri. Men hvad, hvis vi arbejder med en anden tankegang, at de ikke kommer ud af det? Måske man kan holde dem på et niveau, hvor de kan passe et arbejde og være noget for deres børn, så er det jo samfundsøkonomisk en bedre forretning. Hvad har arbejdet med filmen betydet for dig personligt? Jeg har fået en langt større forståelse for, hvordan virkeligheden er for de afhængige og deres pårørende. Disse mennesker har også rettigheder, og når jeg ser hvordan de pårørende og børnene glemmes Monalisas ene søn har valgt at være med i filmen. Hans plejeforældre ville have, at han selv skulle tage beslutningen, og det krævede, at han var 18. Han gik og troede, at han var den eneste, som havde det på den måde og følte sig som den ensomste i verden. Det er jo ikke fordi, man glemmer sine forældre, selvom man har gode plejeforældre. Så for ham er det vigtigt, at man diskuterer børnene og at han får sagt, at han savner hende og er bange for at der skal ske hende noget ondt. De tager jo ansvar, børnene. Hendes anden søn har ikke haft kontakt med hende i mange år, men da han så filmen, fik han en helt anden forståelse for hende, og det har gjort, at de har kontakt igen. Hans fokus er, at budskabet udbredes til gymnasierne. Der sidder så mange, som hver især har erfaringer som pårørende til misbrugere, men som er bange for at blive peget fingre af eller tale med andre om, hvor ensomme og bange de er. Hele området med børnene er så centralt og så vigtigt. Det har været den største øjenåbner for mig. For hvad har de pårørende gjort for at være i den forfærdelige situation? Ingenting. De er bare født ind i en misbrugsfamilie børnene og Monalisas mand har jo kæmpet og kæmpet, men afhængigheden og stofferne er så stærke. 10

11 Den plejefamilie som både Monalisa og hendes lillebror vokser op i virker som en kærlig familie, men alligevel kommer både broren (som dør af stofferne) og Monalisa ud i et misbrug. Hvorfor bliver de misbrugere? De vokser jo rent faktisk op i et plejehjem, hvor der ikke er stoffer? Ja, det er jo det, der er så interessant, Man er nødt til at forstå, at hvis børn fødes med abstinenser, så må man være ekstra påpasselige og følge disse børn tæt, så man kan opdage og forebygge, da man må anse dem for at være i risikogruppen. Men det gør man ikke. Man gør ingenting. Hvad har filmen betydet for Monalisa? Jeg tror, at det har betydet virkelig meget for Monalisa. Hun er blevet lyttet til. Indimellem ser hun filmen tre gange om dagen for at minde sig selv om, ikke at gå den vej igen. Og for andre med stoferfaringer har flere sagt hold da op, hvor kan jeg genkende mig selv Det er svært at tale til nogen, når de er påvirkede, men filmen viser deres virkelighed 100%, også når det gør ondt. Monalisa kan jo se sig selv og dermed tage et aktivt valg for at blive bedre. Hun blev 40 år den dag, filmen havde premiere i Sverige, og publikum rejste sig op og sang fødselsdagssang for hende. Det var meget rørende. Og måske også et bevis for hende selv på, at hun rent faktisk er en person, man kan holde af på trods af stofferne, svigtene og et liv uden de bedste betingelser. 11

12 OM INSTRUKTØREN Med dokumentarfortællingen som redskab, har filminstruktør Jessica Nettelbladt i over et årti belyst sociale og eksistentielle spørgsmål gennem film, tv og radio. Nettelbladt interesserer sig for mennesker i samfundets marginer og deres virkeligheder, der ofte er præget af fordomme og tabu. Hendes metode er karakteriseret ved at være undersøgende og procesorienteret, hvor filmoptagelserne tager tid - ofte mange år. Gennem forsigtig nysgerrighed og respekt for menneskers værdighed når Nettelbladt med sine menneskeskildringer ud over stigma, masker og roller. Hun formår på en helt særlig nåde at vise både det, som er svært, anderledes, og det, som forener os som mennesker. Gennem Jessica Nettelbladts dokumentarfilm, bliver det sværere at forholde sig distanceret til marginaliserede mennesker og sværere at tale om os og dem. I tidligere dokumentarfilm har Jessica Nettelbladt blandt andet skildret hjemløshed, prostitution og udsatte børn, og beskæftiget sig med psykisk sygdom, håbløshed og døden. Hendes skildringer er drevet af et ønske om at kende den anden i dybden, men også at forstå sig selv og sine egne livserfaringer. Med sin aktuelle film Monalisa Story ønsker hun at skabe en øget forståelse for misbrugets anatomi og at stille spørgsmål om den sociale arv og samfundets ansvar. Gennem Monalisas modige beretning skildrer Jessica Nettelbladt ikke bare et enkelt menneskes livshistorie, men også et bredere samfundsproblem, der er knyttet til misbrug og selvdestruktion. JESSICA NETTELBLADT - FILMOGRAFI Monalisa Story (2016) I Am My Own Dolly Parton (2011) Mitt helvete (2009) I Edens lustgård (2007) Vägen till Pärleporten (2005) 12

13 MONALISA STORY Instrueret af Jessica Nettelbladt Medvirkende Monalisa og Fredrik Produceret af Jessica Nettelbladt Associeret producer Pär A. Bevmo Co-producenter Lise Lense-Møller Cecilie Bjørnaraa Musik Mattias Bärjed Fotograf Jessica Nettelbladt Klipper Åsa Mossberg Lyd Design Tormod Ringnes 13

14 Magic Hour Films og DOXBIO præsenterer MED STØTTE FRA SVENSKA FILMINSTITUTET / ved filmkonsulent TOVE TORBIÖRNSSON & CECILIA LIDIN med produktionsstøtte af CECILIA LIDIN koordinator dokumentarfilm JENNY ÖRNBORN / ANTONIO RUSSO MERENDA DET DANSKE FILMINSTITUT / ved filmkonsulent HELLE HANSEN NORSK FILMINSTITUT / filmkonsulent KRISTINE ANN SKARET produktionsrådgiver BJØRN ARNE ODDEN NORDISK FILM & TV FOND / KAROLINA LIDIN DR / METTE HOFFMANN MEYER NRK / TORE TOMTER FILMCENTRUM SYD / JOHAN SIMONSSON MALMÖ STAD KONSTNÄRSNÄMNDEN STIFTELSEN LÄNGMANSKA KULTURFONDEN SÖDRA JOURNALISTFÖRENINGEN BLF BILDLEVERANTÖRERNAS FÖRENING BOOST HBG ORIN INVEST AB LEJONI PRODUKTION PRODUCENT Lejoni Productions CO-PRODUCENTER Magic Hour Films, True Fiction, Sveriges Television og Film i Skåne PRISER OG FESTIVALER Filmen blev nomineret til CPH:DOX's 2015 NORDIC:DOX Award, ligesom den har vundet Nordic Docs Special Jury Award Filmen er netop blevet nomineret til Nordisk Panorama 2016's Best Nordic Documentary Award. Filmen er indtil videre blevet vist ved CPH:DOX 2015, Nordic Docs 2016, Göteborg Film Festival 2016 samt Tempo Documentary Festival. 14

15 DISTRIBUTION DOXBIO DOXBIO præsenterer hvert år et spændende program med premierer på nye dokumentarfilm, som kan ses i biografer landet over. Med jævne mellemrum arrangerer DOXBIO ligeledes filmevents uden for biograferne, ligesom denne, der foregår på en længere række af biblioteker landet over. Ved disse filmpremierer tilstræbes det, at give publikum en ekstra, ligesom unik oplevelse. Det kan tage form af kunstnerinterviews, musikevents, en smagsoplevelse eller som i dette tilfælde i form af en stor landsdækkende live-transmitteret debat. Formålet med DOXBIO, er, at bringe dokumentarfilmen ud til et større publikum - ikke bare i de større byer, men til alle landsdele. Læs mere på CO-PRODUCENT, DANMARK - MAGIC HOUR FILMS Magic Hour Films blev grundlagt i 1984 (under navnet Lise Lense-Møller Film) og selskabet har siden dets oprettelse produceret og co-produceret et væld af film både dokumentar, spillefilm og kort fiktion for børn. Magic Hour Films fokuserer som produktionsselskab på højt-profilerede, kunstneriske dokumentarfilm og art-house fiktion med internationalt potentiale, der har noget på hjertet. Magic Hour Films co-producerer med selskaber fra hele verden og har et stort internationalt netværk. De fleste film er i international distribution og mange af dem har modtaget en lang række internationale priser. FACTS OM FILMEN Originaltitel: Monalisa Story Engelsk titel: Monalisa Story Genre: Dokumentar Produktionsland: Sverige Produktionsår: 2015 Filmens længde: 90 minutter Trailerlængde: 1 minut og 33 sekunder Billedformat: 16:9 Lydformat:

16 MEDVIRKENDE BIBLIOTEKER Bagsværd - Bibliografen - Bibliotek og biograf Frederikshavn Bibliotek Gilleleje Bibliotek Greve Bibliotek Guldborgsund Hovedbibliotek Horsens Bibliotek Ikast-Brande Bibliotek Københavns Hovedbibliotek Lemvig Bibliotek Lyngby Stadsbibliotek Randers Bibliotek Solrød Bibliotek Thisted - Kulturrummet Tårnby Hovedbibliotek Århus Hovedbiblioteket - Dokk1 DERUDOVER MEDVIRKENDE Aalborgs afdeling af KFUKs Reden Ribe Ungdomshøjskole EKSTERNE LINKS Filmens hjemmeside: Filmens Facebook-side: DOXBIO hjemmeside: Monalisa Story blev vist i den svenske rigsdag https://www.youtube.com/watch?v=djm0uo7btsi Monalisa Story blev vist i Almedalen, den store politikeruge i Sverige (som vores Folkemødet på Bornholm) https://www.youtube.com/watch?v=j9tk2fitleq 16

Foredrag for folkeskoler

Foredrag for folkeskoler Foredrag for folkeskoler Tina vil fortælle om, at hun som barn ikke vidste, vold ikke var normalt. Tina følte, hun fortjente volden og turde ikke fortælle om den. Tina vidste heller ikke, hvem hun skulle

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

DOXBIO FORÅR 2016 DOKUMENTARFILM HELE ÅRET I HELE LANDET

DOXBIO FORÅR 2016 DOKUMENTARFILM HELE ÅRET I HELE LANDET DOXBIO FORÅR 2016 DOKUMENTARFILM HELE ÅRET I HELE LANDET VELKOMMEN TIL DOXBIOS FORÅRSPROGRAM DOXBIO bringer dokumentarfilm ud i biograferne - i hele Danmark. Vi samarbejder med 50 biografer fra København

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375

19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; ; 67 (alterg.); 375 19. s.e. trinitatis Joh. 1,35-51; 1. Mos. 28,10-18; 1. Kor. 12,12-20 Salmer: 754; 356; 318-164; 67 (alterg.); 375 Lad os alle bede! Kære Herre Jesus, vi beder dig: Giv du os øjne, der kan se Din herlighed,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN

BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN MÅLGRUPPE: De voksne BESKRIVELSE AF DE VOKSNE OG DERES KERNEBEHOV I HVERDAGEN Ved IS IT A BIRD 20. februar, 2015 Annika Porsborg Nielsen annika@isitabird.dk Hvem er de voksne? De voksne kæmper for at genskabe

Læs mere

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E

U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E U d s att E p o l i t i k L Y N G B Y - TAA R B Æ K KO M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommune har som en af de første kommuner i landet

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder

Spørgsmål: Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder Mener du behandlingen af stofmisbrugere på døgnbehandlingssteder er god nok? Er det nok, at 25 procent af alle narkomaner, der har været i stofmisbrugsbehandling, er stoffri et år efter? Jeg mener, der

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017

Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn

Læs mere

Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide kvinder med et forbrug og misbrug af rusmidler

Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide kvinder med et forbrug og misbrug af rusmidler Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 7 Offentligt Sagsnr. 2015-6088 Dato 08-10-2015 Resumé af indkomne bemærkninger til afrapporteringen fra den tværministerielle arbejdsgruppe om gravide

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

DET HAR GJORT INDTRYK

DET HAR GJORT INDTRYK STOF nr. 17, 2011 DET HAR GJORT INDTRYK To nystartede forskningsassistenter fortæller om deres oplevelser med at møde og interviewe stofmisbrugere i ambulant misbrugsbehandling. AF SIDSEL SCHRØDER & LIV

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Mit liv som plejebarn

Mit liv som plejebarn Ea Krassél 35 år, gift med Karl og har 2 børn Anbragt i 11 år - 2 år på døgninstitution - 9 år i plejefamilie Ea Krassel Mors baggrund Dysfunktionel familie gennem flere generationer Mors opvækst - Fattige

Læs mere

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS

NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS STOF nr. 4, 2004 Misbrugsprofil NY MISBRUGSPROFIL OG BEHANDLINGSSYSTEMETS RESPONS Misbrugsprofilen blandt de nytilkomne i behandlingssystemet er under drastisk forandring. Hvilke konsekvenser skal det

Læs mere

Register over stofmisbrugere i behandling 1997

Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Register over stofmisbrugere i behandling 1997 Kontaktperson: Civilingeniør Lene Haastrup, lokal 6201 Stofmisbrugsbehandling i amterne Amterne overtog den 1.1.1996 ansvaret for, at der tilbydes stofmisbrugsbehandling

Læs mere

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ /

5. s.e.påske I 2017 Ølgod 9.00, Strellev (guldkonfirmation) 743/ / Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et håb. Råber I til mig, og går i hen og beder til mig, vil jeg høre jer. Søger

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Tvang eller tværfaglig støtte til gravide kvinder med stofproblemer. KABS Viden Misbrugskonference 2016 Mia Heick, KABS FamilieVinklen

Tvang eller tværfaglig støtte til gravide kvinder med stofproblemer. KABS Viden Misbrugskonference 2016 Mia Heick, KABS FamilieVinklen Tvang eller tværfaglig støtte til gravide kvinder med stofproblemer KABS Viden Misbrugskonference 2016 Jeg står ene og alene på børnenes side (soc.ministeren 2015) Mange kvinder har tryglet mig om at låse

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 458 Offentligt [Det talte ord gælder] Der er stillet 2 spørgsmål til mig på baggrund af Godhavnsrapporten. Jeg besvarer spørgsmålene samlet.

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Gang på gang må vi dog erfare, at indsatsen rummer mange vanskelige afvejninger og balanceringer mellem forskellige fordele og ulemper.

Gang på gang må vi dog erfare, at indsatsen rummer mange vanskelige afvejninger og balanceringer mellem forskellige fordele og ulemper. INVITATION til Seminar - om faglige balancegange og afvejninger i indsatsen til gravide kvinder med stofproblemer De fleste professionelle drømmer om at kunne hjælpe den gravide kvinde med stofproblematikker

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres

meget godt at der ikke fandtes facebook eller internet på den tid. For så så disciplene netop med deres egne øjne, i stedet for at lede efter deres Sidste søndag efter Helligtrekonger Læsninger: 2. Mos 34, 27-35 2. Peter 1, 16-18 Matt 17, 1-9 Salmer: 749: I Østen stiger 448: Fyldt af glæde 674 v. 2 og 7 22: Gådefuld er du vor Gud 161: Med strålekrans

Læs mere

Slip kontrollen, lad brugerne styre

Slip kontrollen, lad brugerne styre STOF nr. 21, 2013 Slip kontrollen, lad brugerne styre - I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne.

Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er et generelt problem med brug af euforiserende stoffer på anbringelsesstederne. Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 284 Offentligt Det talte ord gælder. Jeg blev lige som de fleste andre bekymret, da jeg så 21 Søndags indslag om hashmisbruget på Nexus. Derfor

Læs mere

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod

18. s. e. trin. I 2015 Ølgod For nogle år siden læste jeg i en avis om en ung kvinde, der var det forkerte sted på det forkerte tidspunkt. Hun blev det tilfældige offer for en overfaldsmand, og blev nedværdiget og ydmyget i al offentlighed.

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101

Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge. Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 Fredensborg Kommune Center for Familie og Unge Kvalitetsstandard for Social behandling af stofmisbrug under 18 år Lov om Social Service 101 2014 1 Kvalitetsstandard for social behandling af stofmisbrugere

Læs mere

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu!

R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! 09-11-2017 R: Hurtigere og bedre hjælp til sårbare børn og unge nu! Flere børn og unge kæmper med psykiske problemer eller får konstateret en alvorlig psykisk lidelse. Det betyder, at alt for mange ikke

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF)

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF) Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt B I L A G 1127 Özlem 1128 Özlem 1129 Özlem mange gravide stof- og alkoholmisbrugere der har ønsket frivillig tvangstilbageholdelse

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010

T r i v s e l o g S u n d h e d. Misbrugspolitik. Juni 2010 T r i v s e l o g S u n d h e d Misbrugspolitik Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund... 2 1.1. Indledning...2 1.2. Misbrugsområdet i Morsø Kommune...2 1.3. Kommunalreformens betydning

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie

MOD PÅ LIVET 2013-16. Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie MOD PÅ LIVET Egmont Fondens strategi for støtte til børn og unge, der rammes af sygdom og død i den nærmeste familie 2013-16 Tegning af 9-årig dreng i terapi hos Løvehjerte Egmont Fondens rådgivning til

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide.

Det her er meget konkret: Hvad gør stofferne ved én, og hvordan skal man gribe det an. Ingen fordømmelse på nogen måde dét kan jeg godt lide. Fordomme, nej tak Forældre til unge står af på fordomme og løftede pegefingre, når de søger information om rusmidler og teenageliv på nettet. I stedet ønsker de sig rigtige mennesker og nuanceret viden

Læs mere

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug

Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner for mennesker med psykiske lidelser og samtidigt misbrug - National Alkoholkonference 2017 Sara Lindhardt, Socialstyrelsen - Baggrund En delt opgave svært at navigere Alkoholafhængigheds-

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

Slip kontrollen lad brugerne styre

Slip kontrollen lad brugerne styre selvbyg Slip kontrollen lad brugerne styre I MotivationsHuset i Esbjerg er det brugerne, som styrer deres egen behandling. Det gør de ved at anvende Byggeklodsmodellen, der er en enkel måde at sikre brugerindflydelse

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Skadesreduktion Er det blevet stuerent?

Skadesreduktion Er det blevet stuerent? Skadesreduktion Er det blevet stuerent? KABS konference 2015 Mads Uffe Pedersen Professor Center for Rusmiddelforskning Forholdet mellem behandling og skadesreduktion Skader på individ og samfund Model

Læs mere

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem

Undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem FORLAG Et børnehjem Af Henriette Langkjær, Bredballe Privatskole Foto: Frank Productions ApS Introduktion Et børnehjem er en gribende animationsfilm, som bygger på en dokumentarisk radioudsendelse fra

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Fonden En god start i livet har fået lov til at genoptrykke bogen såvel af forlaget som af forfatteren.

Fonden En god start i livet har fået lov til at genoptrykke bogen såvel af forlaget som af forfatteren. KROGHS FORLAG A/S eksisterer ikke mere. Fonden En god start i livet har fået lov til at genoptrykke bogen såvel af forlaget som af forfatteren. FORORD En kombination af to ting er årsagen til denne bog.

Læs mere

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016

Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 Rusmiddelpolitik Vedtaget i Byrådet d. xx.xx.2016 INDLEDNING Faxe Kommunes rusmiddelpolitik skal sikre, at visioner, værdier og mål for indsatsen bliver udmøntet i alle kommunens afdelinger og i alle kommunens

Læs mere

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den

Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den Ligestillingsminister Lykke Friis til Mandag Morgens konference om vold i nære relationer den 11. januar 2011. 13 min. [Overskrift] Intro: Godt nytår og mange tak for rapporten. 11. januar 2011 KADAH/DORBI

Læs mere

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk

Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Værd at vide om Åben Dialog til fagfolk Videnscenter for Socialpsykiatri Indhold Denne pjece vil gøre dig lidt klogere på, hvad Åben Dialog er, hvordan det foregår, samt hvad borgeren og du som professionel

Læs mere

Formen. Kamera. Perspektiv: Normal perspektiv er oftest brugt i filmen. Der bliver brugt normal perspektiv forskudt.

Formen. Kamera. Perspektiv: Normal perspektiv er oftest brugt i filmen. Der bliver brugt normal perspektiv forskudt. Forrest Gump Berettermodel Formen Kamera Perspektiv: Normal perspektiv er oftest brugt i filmen. Der bliver brugt normal perspektiv forskudt. Vinkel: Der er meget total, halvtotal og nær. Der bliver brugt

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN

HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Page 1 of 5 HJERTET SKAL BANKE FOR HVER ENESTE EN Af Anne Mette Ehlers Ægte interesse, empati og især engagement. Det er den bedste opskrift på en vejledningssamtale, der motiverer unge mennesker. Er man

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen

RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af Hvad børn ikke ved... har de ondt af Landskonference for sundhedsplejersker 2017 Karen Glistrup www.familiesamtaler.dk / www.snak-om-det.dk Faglig bagrund: Socialrådgiver og familiebehandler i mindre kommuner

Læs mere

Allégårdens Rusmiddelpolitik

Allégårdens Rusmiddelpolitik Allégårdens Rusmiddelpolitik Ungecentret Allegården forholder sig aktivt til de anbragte unges brug af rusmidler. Det betyder, at unge, der bor på Allégården, kan forvente, at de kommer til at forholde

Læs mere

For meget og for meget?

For meget og for meget? For meget og for meget? 8 historier med kant om etik og livsfilosofi af Henrik Krog Nielsen Forlaget X Indledning Målgruppe Bogen henvender sig især til folkeskolens ældste klasser, efterskoler og ungdomsskoler.

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug

Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug STOF nr. 27, 2016 Styrket indsats for psykiatriske patienter med misbrug Hvis vi kan finde ud af, hvordan misbruget hjælper dem, så kan vi måske finde noget at erstatte det med. AF MARIE BARSE Vi kan ikke

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis.

Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Anvendelse af Spædbarnsterapiens metode, i pædagogisk og behandlingsmæssig praksis. Spædbarnsterapien kan anvendes på mange måder. Den kan væsentligst anvendes i terapi, hvor vi arbejder med tidlige traumer,

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 5,1-15 1 14. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. august 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/30/428/508//5/439/319/427 Åbningshilsen Hvad skal denne gudstjeneste handle om? Om at rykkes ud af selv og slå

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!!

Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Har du en skobutik eller en kniv? Rusmidler i konteksten overgange!! Hvad definerer mig? Står på 4 søjler Illeris Modkvalificeringens pædagogik Spillerummet Empowerment Fremtidsværkstedsmodel Ung til ung

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen

metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen 1 Model for døgnbehandling af gravide kvinder med rusmiddelproblemer som grundlag for metode- og kompetenceudvikling og forankring af indsatsen Følgende modelbeskrivelse er primært baseret på materiale

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere