Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres

Transkript

1 Udsatte børn og unge- Fremtiden er deres Kontorchef Tina Wahl, KL s Center for Social og Sundhed Dansk Socialrådgiverforenings konference 16. april Kvalitet i sagsbehandlingen

2 Udsatte børn og unge Fremtiden er deres Vejen frem - Tre pejlemærker: - Tidlig og forebyggende indsats. Det tværprofessionelle samarbejde skal styrkes - Helhedsorienteret indsats. Børnene og deres forældre skal opleve at være i dialog med én kommune. - Målrettet indsats. Der skal fokus på sagsbehandling og effekt i foranstaltningerne

3 Fire temaer 1. Tilfør Kompetencer tidligt i livet 2. Styrk det tværprofessionelle samarbejde 3. Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen 4. Hav ambitioner for alle børn og unges læring

4 1. Tilfør kompetencer tidligt i livet KL anbefaler: En styrket rolle for sundhedsplejen i forhold til de udsatte familier. Det kan ske gennem flere hjemmebesøg, familiekurser samt et tættere samarbejde med dagtilbud og skoler. Formaliserede arbejds- og kommunikationsgange mellem jordemoderen og sundhedsplejersken i regi af sundhedsaftalerne. Handleplan for, hvordan tandplejen bliver en fast del af det tværprofessionelle samarbejde omkring udsatte børn og deres familier. Strategi for, hvordan frivilligorganisationer, sportsforeninger, boligforeninger mv. inddrages i barnets og den unges opvækst. Budgetstrategi for, hvor de prioriterede investeringer skal ske, samt hvor gevinsterne hentes på kort og lang sigt

5 Det rejser spørgsmålene: Hvordan den enkelte kommune vælger at foretage prioriterede investeringer tidligt i et udsat barns liv, og hvor gevinsten skal hentes på kort og lang sigt? Det kan kræve en genovervejelse af økonomien på området. Hvordan vi bedst får spillet forældrene og andre ressourcepersoner fra barnets netværk eller lokalsamfund på banen?

6 2. Styrk det tværprofessionelle samarbejde KL anbefaler: Én fælles model for opsporing og forebyggelse på tværs af børne- og ungeområdet i den enkelte kommune Fremskudte indsatser i dagtilbud og skoler fx ved at have socialrådgivere og PPR tilknyttet i fremskudte funktioner. At alle medarbejdere på tværs af børne- og voksenområdet, som er i kontakt med den samme udsatte familie, arbejder med én samlet plan, så børnenes trivsel ses i sammenhæng med forældrenes sociale problemstillinger og manglende selvforsørgelse

7 Det rejser spørgsmålet: Hvordan den enkelte kommune får etableret de nødvendige samarbejdsmodeller og indsatser, så der er ledelsesmæssigt fokus og et fælles sprog blandt medarbejderne i forhold til at opspore og forebygge blandt udsatte familier? Figur 2. Tilknytning til arbejdsmarkedet blandt forældre til anbragte børn og unge i anbringelsesåret 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Forældre til anbragte børn og unge Alle forældre til 0-17 årige Førtidspension Sygedagpenge, revalidering, ledighedsydelse, fleksjob Kontanthjælp (ikkearbejdsmarkedsparate) Kontanthjælp (arbejdsmarkedsparate) Dagpenge Beskæftigede/ uddannelsessøgende

8 3. Nytænk de specialiserede indsatser og styrk sagsbehandlingen KL anbefaler: Principperne i indsatstrappen er udgangspunktet når den kommunale tilbudsvifte for udsatte børn og unge tilrettelægges. Myndighedsarbejdet skal understøtte et systematisk fokus på virksomme metoder, der bidrager til et liv med så almindelige opvækstvilkår som muligt. Systematisk inddragelse af børn, unge og deres familie/netværk under hele sagsforløbet. At børn og unge som udgangspunkt støttes af netværk og familie også når de anbringes. At døgninstitutioner indgår i et tættere samspil med kommunens øvrige tilbud At kommunerne bidrager til udviklingen af metodepraksis. Det kan ske i samarbejde mellem flere kommuner eller i regi af KKR

9 Det rejser spørgsmålene: Hvorvidt den enkelte kommunes tilbudsvifte er skruet sammen, så den bedst understøtter en omstilling fra indgribende indsatser til forebyggelse? Og hvilke krav skal stilles til myndighedsarbejdet for, at det understøtter den nødvendige omstilling med tæt inddragelse af barnet, familien og netværket i øvrigt?

10 7 Opmærksomhedspunkter for kvalitet i sagsbehandlingen 1. Få politikerne tættere på udfordringerne og målene arbejdet med udsatte børn og unge 2. Formuler strategi og rammer, og skab ejerskab hos medarbejderne 3. Skab faglig udvikling og motivation hos medarbejderne 4. Styrk kvaliteten i sagsbehandlingen med et veltilrettelagt ledelsestilsyn 5. Følg systematisk op på effekten og kvaliteten i egen praksis 6. Skab en passende balance mellem medarbejdernes arbejdsmængde og de ressourcer og den tid, der er til rådighed 7. Sørg for at understøtte implementeringen hele vejen

11 Det rejser spørgsmålene: Har I defineret og beskrevet, hvad der er god kvalitet i sagsbehandlingen hos jer, fx hvad god kvalitet er i den børnefaglige undersøgelse, i børnesamtalen og i barnets handleplan er? Har I fokus på organisering af arbejdet, således at den fremmer kommunens vision og strategi for den gode sagsbehandling og overholder formelle lovgivningskrav, herunder tidsfrister og tidlig opsporing? Har I fokus på hvordan det tværprofessionelle samarbejde mellem familieafdeling, andre forvaltningsområder og almenområdet fremmer den gode sagsbehandling?

12 4. Hav ambitioner for alle børn og unges læring KL anbefaler: Dagtilbud med et pædagogisk miljø, der så vidt muligt kan kompensere for den manglende stimulering i hjemmet for børn. Det pædagogiske personale i skolen bruger de muligheder, der er i folkeskolereformen til at understøtte udsatte børn og unges læring og trivsel. udsatte Tværprofessionelt samarbejde om udsatte børns læring i fællesskab med barnet/den unge og forældrene. Anbragte børn skal så vidt muligt gå i folkeskole på lige vilkår med andre børn. Øget fokus på unges overgang til voksentilværelsen på tværs af børne- og voksenområdet. Tættere partnerskaber mellem ungdomsuddannelserne og kommunerne i 12 forhold til at støtte udsatte unge

13 Det rejser spørgsmålene: Hvilke politiske mål den enkelte kommune stiller for udsatte børns læring og udvikling i dagtilbud og skole, herunder hvordan børn og forældre inddrages og styrkes? Og hvordan den enkelte kommune gennem mere forpligtende partnerskaber med ungdomsuddannelser kan støtte udsatte unge i at gennemføre en ungdomsuddannelse?