Referat af møde i samarbejdsudvalg for økologiske markforsøg den 24. marts 2015

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Referat af møde i samarbejdsudvalg for økologiske markforsøg den 24. marts 2015"

Transkript

1 24. marts 2015 Referat af møde i samarbejdsudvalg for økologiske markforsøg den 24. marts 2015 Mødet blev holdt i: Til stede: Afbud: Referent: Skejby, Koldkærgård Konferencecenter Frank Oudshoorn, Lars Egelund Olsen, Malene Theilgård, Gerner Hansen, Darran Thomsen, Esben Møller Xu, Peter Sørensen, Margrethe Askegaard, Ingvard Kristensen, Tove Mariegaard Pedersen, Ib Sillebak, Inger Bertelsen Ilse Ankjær Rasmussen, Søren Moeslund Larsen, Carsten Markussen, Karen Søegaard, Kristian Thorup Kristensen, Jesper Rasmussen, Karsten Simonsen Tove Mariegaard Pedersen Dagsorden: 1. Velkomst og præsentationsrunde. Inger Bertelsen 2. Introduktion til dagens tema: Udfordringerne i forhold til at bringe de økologiske udbytter op. Margrethe Askegaard 3. Tema opdelt diskussion, hvor alle præsenterer aktuelle forsøg eller aktiviteter indenfor et afgrænset tema. Tanken er, at alle deltagere spiller ind indenfor relevante temaer. Alle a. Gødskning b. Korn c. Rækkedyrkning d. Bælgsæd og andre proteinkilder e. Grovfoder f. Frøproduktion g. Andet 4. Idéer til afholdelse af sommermøde. Inger Bertelsen 5. Eventuelt. Alle Se vedhæftede præsentationer.

2 Ad 2. Udfordringer i forhold til at øge de økologiske udbytter. Margrethe Askegaard. Margrethe Askegaard præsenterede udfordringer i forhold til de økologiske udbytter. De økologiske udbytter har i årene været 52 % af det konventionelle for planteavlere og 72 % for kvægbrugere og er ikke øget. Der er genereret meget viden, der burde have givet anledning til højere udbytter. Forsøgene viser, at der er meget stor spredning på de økologiske udbytter. En lang række faktorer påvirker udbyttet (management, næringsstoffer, ukrudt, sygdomme, skadedyr m.m.). I sædskifteforsøgene er gødning, efterafgrøder og ukrudts betydning for udbytter i vårbyg undersøgt. Gødning har betydet mest og efterafgrøder og ukrudt har haft en ensartet påvirkning ift. udbytte. Bladsygdomme har ikke haft betydning. Indsatser der øger udbytterne er management, sædskifter der opbygger jordfrugtbarhed, gødningsinput, teknologiløsninger, forædling, diversitet (blandinger) og helhedsløsninger. HighCrop regneværktøjet ØkoMark viser betydningen for udbytter med og uden kløver i sædskifte (se artikel på LandbrugsInfo). Det koster de første år, og det kræver derfor, at landmanden har tillid til effekten. Kommentarer/diskussion: Gødskning/gødningsrespons Ib Sillebak gjorde opmærksom på, at gødningsrespons kun er det halve ude i praksis sammenlignet med sædskifteforsøgene. Lars Egelund Olsen mente, at gødningsresponskurverne er beregnet med forskelligt 0-punkt. Ib Sillebak kommenterede, at de første 25 tons gylle giver dobbelt respons og Inger Bertelsen supplerede med, at i gødningsforsøg bliver vintersæd ved med at give respons. Vårsæd klinger hurtigere af. Det er væsentligt at have styr på andre parametre også. Ukrudt stiger også sammen med gødskning. Esben Møller Xu nævnte at øget gødning også medfører øget sygdomsangreb. Peter Sørensen mente ikke, at svampesygdommene er problemet; havre og vårbyg sprøjtes typisk ikke for svampesygdomme konventionelt. Ingvard Kristensen foreslog, at mange efterafgrøder og meget lidt ukrudt i sædskifteforsøg måske kan forklare forskellen på forsøg og praksis. N-min Ib Sillebak mener, at N-min er begrænsende for udbytterne. Afgrøderne mangler kvælstof i starten af vækstperioden. Senere i sæsonen nyder de godt af mineraliseringen. Det er en barriere for at øge udbytter. Konstante udbytter fra Ikke muligt at opnå topudbytter. Inger Bertelsen: Kløverandel vigtig i forhold til hastighed af mineralisering. Margrethe Askegaard: Flere kvælstoffikserende efterafgrøder kan løse N-min problemer Ib Sillebak: Forårsbearbejdning må ikke udsættes, for at få sønderdelt afgrøder. Mål for udbytte Ingvard Kristensen: Målet er at opnå 45 hkg i vårsæd og 70 hkg i vintersæd. 2 / 9

3 Biogas Esben Møller Xu: Overvej biogasgylle som investering frem for overskudsforretning. Inger Bertelsen: Biogas har ikke givet nok ift. at betale for udgifter andre steder. Ad 3 a. Gødskning Margrethe Askegaard præsenterede projektet Næringsstofferne retur til markerne, hvor der laves et forsøg på Sjælland med kildesorteret husholdningsaffald, BioGrow og tang holdt op i mod kvæggylle. Formålet at finde alternative gødningskilder. BioGrow er en god kilde men må ikke bruges af dem, der leverer til mejerierne. Der er 16 kg N pr. ton i kildesorteret husholdningsaffald (fosforbegrænset, tungmetaller på grænsen). Tang har lavt kvælstofindhold og har også udfordringer ift. tungmetaller. Det kan være en lang proces at få godkendt. Kommentarer/diskussion: Hvad mangler der at blive belyst forsøgsmæssigt? Ingvard Kristensen: Ift. ukrudt og merudbytter - Radrensede afgrøder med stigende tildeling af gødning. BioGrow Esben Møller Xu efterlyste argumenter for BioGrow Margrethe Askegaard: Arla og mælkeproducenter skal tage solidarisk ansvar for planteavlere. Recirkulering af næringsstoffer BioGrow er et skridt på vejen. Jord til bord går godt bord til jord går skidt. Recirkulering skal markedsføres. Det opleves problematisk, at dem der producerer korn i DK ikke må bruge BioGrow (ift. mejeriaftalen), men det er OK at svenskerne sender korn til DK, som er produceret med BioGrow. Der bliver arbejdet for at BioGrow kan komme på banen. Flytning af grøngødning Det blev diskuteret om flytning af grøngødning kunne være en mulighed. Peter Sørensen har lavet forsøg med flytning af ensilage hvilket gav 50 % ift. handelsgødning. Umiddelbart nedpløjet inden såning af vårbyg. Det blev påpeget, at økonomien halter, og at det er dyrt kvælstof. Det nye tilskud til et lavere gødningsniveau fremmer ikke interessen for dyrt kvælstof. Peter Sørensen sender evt. beregning vedr. flytning af ensilage rundt til deltagerne. b. Korn: Øgede udbytter i vårsæd Inger Bertelsen præsenterede resultater fra forsøget Øgede udbytter i vårhvede og vårbyg. 3 / 9

4 I vedhæftede præsentation er signifikante forskelle vist med rød farve. Tanken bag forsøget var at afprøve små tiltag, som kan skrue på udbyttet. Der er bedt om marker, som har udbytter i den lave ende. Ingen kløvergræsforfrugt. Lavt ukrudtstryk (16 % ukrudtsdækning ved skridning). Øget plantetal gav noget udbytte. Afhængig af årsvariationer. Artsblandinger, sortsblandinger gav ikke noget ekstra. To gødningsniveauer: ingen forskel mellem arter reagerer ens. Respons for øget kvælstof med ca. 6 hkg 12, 8 pr. kg N i respons. Forsøgene er ikke blevet finansieret i Græsforsøgene under markforsøgene kører videre. Kommentarer/diskussion: Der var en diskussion ift. gødningsrespons, som Ib Sillebak mente var dobbelt respons ift. tidligere forsøg. Inger Bertelsen pointerede, at forsøgene ikke er sat op som gødningsresponsforsøg Gulrust Lars Egelund Olsen præsenterede forsøg vedr. gulrust i vintersæd. Plantetæthed og gødningsniveauer i markforsøg kører i år og næste år. Der laves også væksthusforsøg, hvor der registreres procent dækning med gulrust på bladene. Til næste sæson vil der også blive dyrket vårsæd i vækstkamre. I år er første år hvor det er lykkedes, sidste år blev forsøget i vækstkammer ødelagt af meldug angreb. 3 gulrustracer fundet sidste år. Der er ikke fundet nye racer siden. Gringo og Ragtac er meget anvendte sorter, og har begge vist modtagelighed. Ca. 40 % merudbytte for at sprøjte Gringo og Ragtac konventionelt. Vinteren har ikke slået gulrust ned. Forsøgene i 2014 viste ingen effekt af plantetæthed. Høj gødning tildelt tidligt gav højere gulrustangreb gav ikke udbyttenedgang. Kommentarer/diskussion: Margrethe Askegaard foreslog, at man anvender sortsblandinger i triticale. Havre Darran Andrew Thomsen præsenterede forsøg med afskalning af havre. Der er tale om en ny forsøgsrække, hvor der arbejdes med havre til foder, både alm. havre og afskallet havre. Der afprøves i markforsøg 15 alm. sorter og en nøgen havre. En fjerkræproducent bruger allerede afskallet havre i foderet og er meget tilfreds. Energikoncentration er meget variabel i havre, og der gås efter energitæthed (fedt eller protein højt). Til de enmavede dyr er havren mere interessant end hvede. Til malkekvæg er havre interessant i kombination med bælgsæd. Skalandelen varierer mellem 19 og 35 i vægtprocent. Det varierer også hvor nemt skallen hopper af. Der vil blive lavet beregninger der viser, om skallerne fylder for meget i rationen, hvor meget kan der optimeres ved at pille skallerne fra m.m. 4 / 9

5 Vinterhvede Darran præsenterede også forsøg med vinterhvede sået direkte i mellemafgrøder. Mellemafgrøden er etableret efter høst eller som udlæg. Gul sennep sået efter høst, brakpudset og sået oveni med skiveskær såmaskine har givet merudbytte på 10 hkg. Stor effekt af mellemafgrøder samlede 70 kg N i toppen. Udfordringer: teknik og overvintring. Tilretninger af forsøg: tysk blanding med mange arter, sået efter helsæd/efter alm. høst. Ingvard Kristensen: Tidlig såning af efterafgrøder centralt Vintersæd Tove Mariegaard Pedersen præsenterede forsøg med vintersæd udlagt i vårsæd, hvor der arbejdes med at udvikle et dyrkningssystem, hvor vintersæden udægges allerede i foråret. Der er afprøvet forskellige kombinationer af vintersæd og vårsæd og to såmetoder: samtidig såning hvor vintersæd og vårsæd blandes og sås i samme række og en anden metode, hvor vintersæd sås imellem rækkerne af vårsæd efter endt radrensning og med efterfølgende fjernelse af stub efter høst. Forsøget var sidste år præget af sommertørken og er blevet kasseret. Tidlige sorter I 2015 afprøves tidlige sorter af vårbyg, tanken er at opnå en større grad af fleksibilitet i sædskiftet ved at have sorter, der modner tidligt. Det vil åbne nye muligheder for rodukrudtsbekæmpelse og rettidig etablering af efterafgrøder. Der afprøves 7 sorter i sortsforsøg. Screening af vårbyg og vårhvede I projektet FREJ screenes en mængde sortsmateriale fra forædlerne under økologiske dyrkningsbetingelser. Formålet er et introducere dette som et arbejdsredskab i den eksisterende forædling. I 2014 blev der afprøvet 17 sorter og to blandinger af vårbyg. Vårhvede forsøget blev kasseret. Forsøget viste interessante kombinationer af sorter med højt udbytte og god ukrudtskonkurrenceevne. I 2015 afprøves 17 sorter af vårbyg og 16 sorter og to populationer af vårhvede. Ukrudtskonkurrenceindeks I FREJ arbejdes der også med at udvikle et nyt ukrudtskonkurrenceindeks, for at forbedre de økologiske sortsforsøg, så de i endnu højere grad viser sorternes evne til at konkurrere med ukrudt. Der er i 2014 lavet en række registreringer; fotomåling, optælling, visuel vurdering, skud pr. plante, blad- og strålængde, N-konc. og ukrudtsbiomasse. Højde og tidlig fotomåling af grøn overflade har vist sig, at være vigtige elementer ift. at udvikle et nyt konkurrenceindeks. Der regnes videre på datasættet. I 2015 laves der registeringer i form af plantebestand, fotomålinger, ukrudts- og afgrødedækning, skud pr. plante, blad- og strålængde. c. Rækkedyrkning 5 / 9

6 Radrensning Lars Egelund Olsen præsenterede radrensningsforsøg i projektet Optimek, hvor der arbejdes med effekt af radrensning på ukrudt og afgrøde (afgrødeskade). Der regnes på udbytte og økonomi. Der er forsøg i vårhvede, vårbyg og hestebønner. Der gennemføres i 2015 forsøg med 1, 2 og 3 gange radrensning på 3 forsøgssteder (Stenalt, Ytteborg, LandboNord). Der er indlagt et standardled med samme radrenser og samme mand. Forsøgene har indtil nu vist, at 1 blindharvning og 2 radrensninger giver bedst resultat ift. ukrudtsdækning. Samme virkning ses ikke på udbytter, som ikke er signifikant forskellige. Ib Sillebak foreslår at lave små parceller og håndluge til sammenligning, som udtryk for potentialet. Ingvard Kristensen ønsker fokus på optimering af radrenser, så den skader afgrøder mindst muligt. Inger Bertelsen opfordrer landmænd, der dyrker på 25 cm rækker, til at lave et træk med og et træk uden radrenser og lave små plots med ubehandlet og håndluget. Det er en udfordring, at man ikke direkte kan overføre ukrudtsdata fra systemer på 12,5 cm rækkeafstand, da det vigtigste ukrudt stadig sidder i rækken. Inger Bertelsen præsenterede RowCrop; et projekt, hvor der ses på forbedret ukrudtsbekæmpelse, etablering af efterafgrøder mellem rækker, og hvor der efter høst af afgrøde fjernes stub og evt. rodukrudt der står tilbage i rækken, så efterafgrøder står tilbage. Der ses på, hvordan efterafgrøderne fungerer, hvilke skær skal der på radrensere m.m. Systemet er afprøvet i Foulum, hvor det gik fint med at fjerne stub. Fungerede ikke i Barritskov med Camæleonen. Sædskifteforsøget Peter Sørensen fortalte, at sædskifteforsøget sidste år er omlagt til dobbelt rækkeafstand. Der arbejdes med eftervirkning af efterafgrøder i vårbyg forsøg, hvor der er høstet 8. august, og nogle efterafgrøder er sået som udlæg og andre sået umiddelbart efter høst. Ca. 5 kg udsæd pr. ha. Efterafgrøder blev etableret i 2012, og eftervirkning målt i 2013 efter lang kold vinter. Efterafgrøder nedpløjet i april. Rødkløver og kløvergræs uden høst (af efterafgrøder) har givet højst udbytte i vårbyg. Det er de fikserende efterafgrøder der giver noget. Der er målt N fiksering i top og total (kg N/ha) atmosfærisk N, ca. 60 % af samlet (data herunder) Rødkløver 86 og 125 Kløvergræs 84 og 128 Vintervikke 74 og kg N opsamles ud over det fikserede N (kommer oveni ovenstående tal) Vigtigt med opmærksomhed på sygdomme. Der ses også på varierende rækkeafstand i vårhvede 12, 18, 24 cm, med og uden nedfældet gylle, efterafgrøde og tidlig eller sen såning. Kvælstoffikserende efterafgrøder tæller ikke som lovpligtige efterafrøder. D. 27. maj er der et stort arrangement på Foulum. 6 / 9

7 d. Bælgsæd/proteinafgrøder Lupin Inger Bertelsen fortalte, at der i regi af ØkoProtein i 2015 gennemføres lupinforsøg. I 2014 blev der afprøvet 6 sorter med forskellige egenskaber, inkl. bitterlupinen Azuro. Dyr kan ikke tåle den, den skal forarbejdes. Den bedste ukrudtskonkurrence opnås i forgrenede sorter, men til gengæld fås en mere ensartet modning i uforgrenede sorter. I 2012 var der ingen høstdage i september og derfor tog man i 2013 vårhvede med. Der er kun tilsat 40 kg vårhvede der er ikke skruet ned for udsædsmængde i lupin. Der er altså ikke tale om blandsæd, men lupindyrkning. Kornet vil ellers nemt overtage. Iblanding af korn går ikke ud over udbytte. Såtidsforsøg har vist at såtidspunkt og vandprocent er korreleret. Vandprocent falder ved tidlig såning. Sådybde (kun gældende for sandjord): Sådybde koster lidt 5 cm ikke signifikant i forhold til 3 cm. Ukrudtsbekæmpelse: Harvning og blindharvning+harvning har givet en effektiv reduktion af ukrudt plus merudbytte. Hestebønner Der er gennemført sortsforsøg i hestebønner med forskellige egenskaber eks. ift. indholdsstoffer og TKV. TKV på Fuego er høj, hvilket kan give besvær ift. såning. Nyt projekt FABARES skal belyse sortsforskelle ift. lus og sygdomme. Tolerance ift. lus kan hænge sammen med sorternes tidlighed. Par af sorter med og uden tanninger fra forskellige forædlere afprøves i sortsforsøg. Bl.a. afprøves Kontu en finsk sort som er meget tidlig, og Herz Freya, som er en biodynamisk forædlet sort. Sidste store luseangreb var i Hestebønnerne skal være i god vækst for at modstå angreb. De skal sås tidligt og dybt nok. Sjælland er hårdest ramt ift. lus. Hestebønner skal kunne vandes. Udsædsmængde i hestebønner: Nettomerudbytter fra 42 til 52 planter pr. m 2. Der skal være mindst 40 planter pr. m 2. Ib Sillebak: Hvis man accepterer årsvariation, giver hestebønner samlet det største udbytte ift. ærter. Projektet Organofinery blev kort omtalt, hvor der bl.a. presses friske grønafgrøder for at lave proteinsaft og proteinfoder til enmavede dyr. Det ser ud til evt. at kunne give en bedre aminosyresammensætning. Foderkål Darran Andrew Thomsen præsenterede forsøg vedr. foderkål, som startede sidste år. Foderkål er tænkt som en højværdiefterafgrøde. Tidligere forsøg med fjerkræ har vist god fordøjelighed, god blommefarvning og optimale sensoriske data. 7 / 9

8 I UK anvendes foderkål i sædskifte til afgræsning. Kan også anvendes til staldfodring. Køerne viser stor ædelyst. To meter dybe rødder. Ensilage kræver 30 % ts, kål kun 20 %. Forsøg 2014: dårlig fremspiring, sået for sent. Sået på 12.5 cm rækker. Skal ikke gødes. I 2014 var der opsamlet 100 kg kvælstof. Fodermarvkål AAT høj, god fordøjelighed, udfordring med lav ts. % Ingvard Kristensen foreslog udlæg i korn i stedet for nedpløjning efter første slæt. Såning efter tredje radrensning. Udbytteforventning 5000 FE. e. Grovfoder Inger Bertelsen præsenterede grovfoderforsøg. I markforsøgene er der udlagt kløvergræsmarker, hvor der arbejdes på at forlænge holdbarheden af markerene. Der arbejdes med blandingerne Ø20, Ø22, Ø24, Ø26 og 36 (Ø20 den eneste med rødkløver) og alm. rajgræs, strandsvingel, timothe, engsvingel i forskellige kombinationer (alle med hvidkløver) Alle blandinger med timothe i en vis mængde ligger lavt i ts udbytte (sum af 4 slæt). I 2015 tages der 5 slæt for at se kvaliteterne. Både slætparceller og observationsareal med registreringer af vraggræs m.m. I fjerde og femte år bliver det særligt interessant at se på høstdata, også af observationsareal. I et nyt projekt KLØKO arbejdes der med rød- og hvidkløver med tidlig forårsvækst 18 sorter af hhv. rødkløver og hvidkløver afprøves i markforsøg (udlægsår og 2 år). Forædlere har observeret forskelle i tidlighed i deres materiale. I projektet NCHAIN, som er et stort projekt under det økologiske forskningsråd, arbejdes der med at lave en optimal kobling mellem bakterier (Rhizobiumstammer) og planter (hvidkløversorter). f. Frøproduktion udgik g. Andet: Roer Esben Møller Xu efterlyste en indsats på roer. Der efterlyses nye forsøg. Udsædskvalitet skal være i orden. For dyrt at udplante. Der skal styr på sorter, såbed, radrensning, sukkerroer/foderroer, teknik. Inger Bertelsen: Mønstersåning og radrensning er tænkt ind i projektet Optimek. Grønsagsavlere har anden mekanik til plantede afgrøder. De har større dækningsbidrag, og har derfor større råderum. Præcisionssåning 8 / 9

9 Ingvard Kristensen opfordrede til at være opmærksomme på optimal kernefordeling i bælgsæd og korn ift. placering/såmønster. Inger Bertelsen: svært at styre i landsforsøg, men der bliver sat fokus på det. Faste kørespor Frank Oudshoorn: Faste kørespor en del af fremtidens økologi økologi i sporet. Forøger jordstruktur (obs. faktaark i regi af DLBR Dansk Økologi) Esben Møller Xu: Kører med lette køretøjer i stedet Ad 4. Sommermøde Der blev fremsat forslag om at se på havreforsøg og foderkål afhængig af tidspunkt for sommermøde. Afholdes efter planen medio juni. Ad 5. Eventuelt Ønske om at vintermødet afholdes dec./jan. Opfordring til at spille ind med nye deltagere i udvalget. Margrethe Askegaard foreslår Erling E. Nielsen fra Foulum. 9 / 9

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK Agrinord 17/3 2015 Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK PROGRAM Det arbejder jeg/vi med i SEGES? Hvad kan efterafgrøder? Såtidsforsøg efterafgrøder Eftervirkning

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter

Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.

Læs mere

MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016

MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING. 14. juli 2016 MARKVANDRING PÅ BORNHOLM HAVRESORTER TIL AFSKALNING, DYRKNING AF HESTEBØNNER, RÆKKEDYRKNING OG RADRENSNING 14. juli 2016 1 Sortsforsøg med havre med højt indhold af fedt eller protein Formålet med forsøgene

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug

Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ukrudtsbekæmpelse i økologisk jordbrug Ilse A. Rasmussen Afd. for Plantebeskyttelse og Skadedyr Forskningscenter Flakkebjerg Danmarks JordbrugsForskning Frøukrudt Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Afgrøde/ ukrudt

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

Økologimøde. 24. februar 2015

Økologimøde. 24. februar 2015 Økologimøde 24. februar 2015 Velkommen v/ Leif Hagelskjær, Afdelingschef Program Velkomst v/ Leif Hagelskjær, afdelingschef Planteavl Formanden har ordet v/ Hans Erik Jørgensen, formand for Økologisektionen

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber Projektets formål: At få økologiske landmænd til at udnytte efterafgrøders potentiale maksimalt for at få: * en bedre økonomi i økologisk

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker

Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Produktion og næringsstofudnyttelse i kløvergræsmarker Jørgen Eriksen 1, Karen Søegaard 1, Margrethe Askegaard 1, Mathieu Lamandé 1 og Paul Henning Krogh 2 1 Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og 2 Danmarks

Læs mere

Kløvergræs, majs og bælgsæd

Kløvergræs, majs og bælgsæd Kløvergræs, majs og bælgsæd Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Inger Bertelsen Roskilde 22. maj 2014 Kløvergræs 2... 1. juli 2014 Udbytte, FE pr. ha Udlægsmetoder forår udlægsår 9 forsøg

Læs mere

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO

Jorden bedste rådgivning. Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Jorden bedste rådgivning Dyrk din proteinforsyning? v. planterådgiver Bent H. Hedegaard, SAGRO Proteinafgrøder Kløvergræs. Hestebønner. Andre bælgplanter. Ærter. Lupiner. På kvægbrug med op til 2,3 DE/ha

Læs mere

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion

Få pulsen op i græsmarken. Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion Få pulsen op i græsmarken Karsten Attermann Nielsen Planteproduktion De tre grundpiller En god arrondering med mulighed for sædskifte Et målrettet valg af kløvergræsblanding og strategi for udnyttelsen

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen

Kløvergræs Danmarks bedste. Landskonsulent Karsten A. Nielsen Kløvergræs Danmarks bedste proteinfoder Landskonsulent Karsten A. Nielsen Dagens menu 1. Såning af kløvergræs 2. Nye græsarter hvad kan de? 3. Gødskning af kløvergræs - som er udlagt i sensommeren 4. Slætstrategi

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU

Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU 24 November 2011 Økologikongres 2011, Vingstedcentret, 24 november 2011 Resultater og erfaringer med rodukrudtsbekæmpelse i økologisk planteproduktion ved AU Bo Melander 1, Ilse A. Rasmussen 2 og Niels

Læs mere

Det økonomiske økosædskifte

Det økonomiske økosædskifte Det økonomiske økosædskifte Peter Mejnertsen og Michael Tersbøl Emner i præsentationen: Økonomisk vurdering af sædskifterne Betydningen af dyrkningsfaktorer Bekæmpelse af rodukrudt økonomisk set Forslag

Læs mere

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Hvordan udnytter vi rødkløverens potentiale bedst i marken? Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Rødkløver Vækst Rød- kontra hvidkløver N-respons Markens alder Afgræsning Sommervækst

Læs mere

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kathrine Hauge Madsen og Lars Egelund Olsen, Videncentret for Landbrug, Økologi, Højbakkegård d. 21. maj 2014 Mekanisk ukrudtsbekæmpelse

Læs mere

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark

Mere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug. Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO

Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug. Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO Plantebeskyttelse i økologisk jordbrug Workshop på Forskningscenter Flakkebjerg 9. december 1998 i samarbejde med FØJO Program 9:00 Velkomst 9:15 Forskning i plantebeskyttelse Ilse A. Rasmussen 9:45 Problemer

Læs mere

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte

Økologisk blandsæd. Markplan/sædskifte Side 1 af 5 Økologisk blandsæd Samdyrkning af korn og bælgsæd kan have flere formål: Dyrkning af proteinrigt foder. Dyrkning af bælgsæd med større dyrkningssikkerhed. Fremavl af ærter med mindre risiko

Læs mere

Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater:

Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Tag jordprøver hvert 5 6 år og på samme tid af året Se-lugt-føl på jorden Notater: Inspiration til højere udbytter Faktaark 1 Gør-det-selv-forsøg Når man gør noget i marken, så prøv også at gøre noget andet. Det kan ske i striber eller vinduer. Eksempler på gør-det-selvforsøg: Undersået

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI 59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup. www.slf.dk Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup Krav til efterafgrøder Pligtige efterafgrøder 10-14 % af efterafgrødegrundareal - mest på husdyrbrug På brug med 2,3 DE 70 % af

Læs mere

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet

Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,

Læs mere

Afgrødernes næringsstofforsyning

Afgrødernes næringsstofforsyning Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor

Læs mere

Økologimøde. 25. januar 2017

Økologimøde. 25. januar 2017 Økologimøde 25. januar 2017 Velkomst v/ Leif Hagelskjær Afdelingschef Planteavl Få nok ud af gødningen v/ Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Program Kort om gødningsreglerne Sædskifte Efterafgrøder

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen

Græs til Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Nytårskur Grovfoder Græs til 2016 Planteavlskonsulent Søren Greve Olesen Vi skal snakke om Overblik over græsblandinger Græsarter Rajgræs Rajsvingel Type: Rajgræs Type: Strandsvingel Strandsvingel Rød-

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

Økologi uden konventionel gødning og halm

Økologi uden konventionel gødning og halm Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.

Læs mere

Græsmarkskonference 2015

Græsmarkskonference 2015 Græsmarkskonference 2015 Workshop 20 % højere udbytte i græsmarken i 2020 uden tab af foderværdi Opfølgning på Workshop 1. Forædling (arter, sorter og blandinger) Arter med Endofytter mod skadedyr gåsebillelarver

Læs mere

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning

Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Årets forsøg med bælgsæd og soja. Jesper Hansen Økologisk Rådgivning Dyrkningssikre bælgplanter Dyrkning af vinterbælgsæd Sojabønner i Danmark Arter Sort Række Plantetal/m 2 Fordeling Vand Udbytte Hestebønne

Læs mere

Økonomisk bæredygtig økologisk planteavl

Økonomisk bæredygtig økologisk planteavl Økonomisk bæredygtig økologisk planteavl Debatten vedrørende anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter har ligget stille i en periode. Den bliver dog med jævne mellemrum bragt på bane.

Læs mere

Efterafgrøder (økologi)

Efterafgrøder (økologi) Side 1 af 6 Efterafgrøder (økologi) Efterafgrøder er en fællesbetegnelse for afgrøder, som dyrkes efter en hovedafgrøde. Efterafgrøder kan sås som udlæg i hovedafgrøden eller efter høst. Efterafgrøder

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs

Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg og undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet og udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl

Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl Udnyttelse af husdyrgødning i sædskifter til økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Plantevækst og Jord, Forskningscenter

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø Vintertriticale har i årets forsøg klaret sig dårligere end i de foregående år, hvilket betyder, at der ikke har været signifikant forskel

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen

Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Økologisk planteavl uden husdyrgødning Af Jesper Hansen Debatten vedrørende anvendelse af ikke økologisk gødning på økologiske bedrifter har ligget stille i en periode. Der er dog ingen tvivl om, at det

Læs mere

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvad siger landsforsøgene om udbytter i hestebønne og dyrkningsøkonomi? Landskonsulent Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Hvorfor dyrke hestebønner? God vekselafgrøder forfrugtsværdi Proteinkilde

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m.

Fosforregulering. Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Fosforregulering Kort nyt om MFO brak og efterafgrøder m.m. Disposition Fosforregulering Efterafgrøder 2017 Andre nyheder 2018 Jordbearbejdnings regler (skema) Frister for afpudsning af græs og brakarealer

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte

Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Dyrkningsplaner og maskiner for reduceret jordbehandling, faste kørespor og pløjning i økologisk kornsædskifte Deltagere: Jens Bonderup Kjeldsen, Aarhus Universitet, Foulumgaard, Blichers Alle 20, 8830

Læs mere

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING

Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 1 EFTERAFGRØDER GRØNGØDNING Efterafgroeder.qxd 28/06/04 9:49 Side 2 Efterafgrøder Hvorfor? Fordi veletablerede efterafgrøder er i stand til at optage overskydende

Læs mere

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi Kan udbytterne opretholdes? Hvem bliver berørt? Hvordan harmonere udfasning med ønskerne om en fordobling

Læs mere

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt

Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Sådan målretter du dyrkningen af kløvergræs til slæt Landskonsulent Karsten A. Nielsen Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Læs mere

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of

Læs mere

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst

Forsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening

Læs mere

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs

Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Grøn Viden Markbrug nr. 3 November 24 Øget udnyttelse af kvælstof efter ompløjning af afgræsset kløvergræs Elly M. Hansen, Jørgen Eriksen og Finn P. Vinther $ANMARKS *ORDBRUGS&ORSKNING Markbrug nr. 3 November

Læs mere

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning.

Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Opsamling på dyrkningserfaringer ved økologisk rapsdyrkning. Resultater af interviews og planteanalyser i 2015 og 2016 I efteråret 2015 er der etableret 18 økologiske vinterrapsmarker, hvorfra der er indsamlet

Læs mere

Kvalitetskorn fra såning til salg

Kvalitetskorn fra såning til salg Kvalitetskorn fra såning til salg Pernille Plantener Økologikonsulent, Økologisk Rådgivning Det vil jeg fortælle om: Kvalitet? Sådan dyrker vi den gode brødhvede Grynhavre Fra høst til levering Handle

Læs mere

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN

HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN HESTEBØNNER PÅ SVINEBEDRIFTEN Else Vils, SEGES Videncenter for Svineproduktion Jon Birger Pedersen, SEGES Planter & Miljø Kongres for Svineproducenter Herning d. 21-10-2015 Støttet af Svineafgiftsfonden

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014

Bæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:

Læs mere

Biogas som økologisk columbusæg

Biogas som økologisk columbusæg Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Kulstofpyromani eller Columbusæg

Læs mere

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION

Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er

Læs mere

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016

Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre til gryn og fjerkræ Økologisk Inspirationsdag 2016 Havre er ikke bare havre Ivory Grynhavresort 14355 Low lignin Lavlignin-sort 2... Sort Sorter til grynhavre Rumvægt, kg pr. hl Skaller i pct. vægt

Læs mere

HESTEBØNNER I STALD OG MARK

HESTEBØNNER I STALD OG MARK HESTEBØNNER I STALD OG MARK KONGRES FOR SVINEPRODUCENTER 2014 Projektleder Sønke Møller, Ernæring & Reproduktion Svineproducent Asbjørn Kaad, Tandslet Fordomme om hestebønner Høstes i juleferien Er kun

Læs mere

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha

Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Fakta om regler for 1,7- og 2,3 DE/ha Pligtige Efterafgrøder: 14% af korn, majs og raps-arealet Overskud af efterafgrøder kan gemmes Overskud kan konverteres til kvælstof Manglende efterafgrøder koster

Læs mere

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre

Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Udvikling af økologisk rækkedyrkningssystem til sikring af grynkvalitet i havre Krogerup Avlsgaard A/S 2003 Innovationsprojekt Med henblik på at finde dyrkningsmetoder, der kan sikre grynkvaliteten i havre

Læs mere

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI

HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI HAVRE SORTER OG AFSKALNING KONSULENT, PLANTEPRODUKTION DARRAN ANDREW THOMSEN SEGES ØKOLOGI INDHOLD Havre Afskalning af havre Landsforsøg 2015 Foderværdi afskallet havre 2... HAVRE STYRKER Høj ukrudtskonkurrenceevne

Læs mere

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg Økologisk dyrkning Konklusioner Artsvalg Artsvalg i korn og oliefrø I fem forsøg med vintersædsarter har der i 2006, i modsætning til tidligere år, ikke været signifikant forskel på udbytterne. Se tabel

Læs mere

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION

AARHUS UNIVERSITY 4 OCTOBER Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 4 OCTOBER 21 Dyrkningssystemernes effekt på produktion og miljø (CROPSYS) Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Økologiske dyrkningssystemer - problemstillinger Produktivitet Udbytterne er ofte for lave

Læs mere

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR.

HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Webinar 4. december kl. 9.15 LANDSKONSULENT POUL HENNING PETERSEN HØR HVORDAN DU UNDGÅR PLAGSOMME UKRUDTSARTER. NYE ARTER SOM EKSEMPELVIS VÆSELHALE SPREDER SIG VOLDSOMT I DISSE ÅR. Integreret plantebeskyttelse

Læs mere

forsøg 12,5 cm rækkeafstand 0 16,1 23,0 25 cm rækkeafstand 0 16,3 22,0 37,5 cm rækkeafstand 0 14,2 21,3 LSD ns ns

forsøg 12,5 cm rækkeafstand 0 16,1 23,0 25 cm rækkeafstand 0 16,3 22,0 37,5 cm rækkeafstand 0 14,2 21,3 LSD ns ns ØKOLOGISK DYRKNING Vintertriticale dyrkning > > LARS EGELUND OLSEN, SEGES ØKOLOGI Højt kvælstofniveau og tidlig tildeling af gødning har øget angrebet af gulrust, mens rækkeafstand og udsædsmængde ikke

Læs mere

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage.

Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Aktuelt MarkNYT fra Hornsyld Købmandsgaard A/S 2016 uge 35 Så har det for alvor rykket i høsten og min vurdering er, at det kun er det sidst modne vårbyg og vårhvede som står tilbage. Den nysåede raps

Læs mere

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene Richard de visser Gartnerirådgivningen A/S Kløvergræs eller lucerne i sædskiftet Forbedre jordstruktur og jordens frugtbarhed Kvælstofkilde fra ikke-husdyrbrug

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp

AARHUS UNIVERSITET. 4 oktober, SEED - High Quality Seed. Maintaining Integrity in Organic Farming. seedp - High Quality Seed Maintaining Integrity in Organic Farming seedp Problemstilling Utilstrækkelig forsyning af økologisk udsæd Kvantitet (triticale, ærter, roer, majs, hvidkløver) Kvalitet (bælgsæd, hvede

Læs mere

Nye afgrøder fra mark til stald?

Nye afgrøder fra mark til stald? Nye afgrøder fra mark til stald? Ved planteavlskonsulent Vibeke Fabricius, LMO Viborg Fodringsseminar VSP april 2014 Overvejelser ved optimering af afgrøde- og sædskiftevalg? Korn Byg og hvede det, vi

Læs mere

Græsmarker til heste og ponyer

Græsmarker til heste og ponyer Græsmarker til heste og ponyer Dyrkningsvejledning Jordbund Græsser trives på alle jordtyper, men ikke alle arter er lige velegnede overalt. På de fleste almindelige jorder er rajgræsserne og rajsvingel

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?

I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering.

HAVRE Sorter. > > har et stift strå, så der ikke er behov for vækstregulering. HAVRE Sorter > > LARS BONDE ERIKSEN, SEGES Landsforsøg To nummersorter NORD 14/314 og Nord 14/124 giver med forholdstal for udbytte på 4 og 2 de største udbytter i landsforsøgene med havresorter. De følges

Læs mere

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering

Læs mere