I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger.
|
|
- Ivar Mikkelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Blivhoert.dk HØRING Sprog og Integration KLF støtter den kommunale målsætning om, at alle børn skal have lige muligheder. Ligeledes deler vi vurderingen af, at de tosprogede elever, især drengene, klarer sig dårligere i skolen og trives dårligere end deres etnisk danske kammerater. I forhold til de tosprogede drenge er det et stort problem, at så mange ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Det kan imidlertid konstateres, at kommunen endnu ikke er kommet i mål med denne målsætning. Dette er en helt rigtig konstatering. Der skal mange indsatser til for at nå dette svære mål. To forudsætninger er helt centrale. For det første skal der på hver enkelt skole være et stærkt fokus på den tosprogede gruppe og de etnisk danske børn med et svagt udviklet sprog. For det andet skal der være en meget større central enhed i forvaltningen, der kan organisere, understøtte og inspirere det lokale arbejde. Det er noget af en katastrofe, at København med landets største antal børn med indvandrerbaggrund er så underbemandet med faglig ekspertise på dette felt. Vi ligger langt bagud de andre kommuner med mange tosprogede børn. Der skal investeres massivt på dette område, hvis vi skal have en chance for at opnå chancelighed. I forhold til forslagets forskellige elementer har vi følgende bemærkninger. 1. Krav til skoler og institutioner om brug af metoder og redskaber KLF er enig i, at metodevalg og pædagogisk tilgang i højere grad end i dag baseres på et evidensinformeret grundlag. Siden nedlæggelse af forvaltningsafdelingen Integration og Mangfoldighed, der præcist havde til opgave at støtte og målrette skolernes arbejde, har alt for meget været overladt til den enkelte skoles vurdering af, hvad der er bedst. På KLF s konference om indsatsen for kommunens tosprogede elever 22. maj 2014 blev det bemærket af Tore Bernt Sørensen der har forsket i tosprogsområdet i København, 1
2 i Danmark og internationalt at stort set alt på tosprogsområdet i København er overladt til den enkelte skole, og at området på administrativt niveau er klart underbemandet, hvilket har forplantet sig negativt til skolerne. På konferencen, hvor der var 120 deltagere, var der også stor lydhørhed og interesse for pædagogisk sprogforsker Anna-Vera Meidell Sigsgaards oplæg om, hvordan der bedst arbejdes med sproglig og faglig udvikling på to-sprogsområdet og for oplægget ved lektor Lone Wulff om Tegn på sprog et aktionsforskningsprojekt, der blandt andet involverer Blågård Skole. I beskrivelsen af metodekrav i bilag 1A foreslås det, at der på de årlige Kvalitets- og Supportsamtaler aftales, hvilke(n) metoder de enkelte skoler arbejder med i sprog- og integrationsarbejdet. Det er vigtigt, at lærere og børnehaveklasseledere får uddannelse og viden om undervisning i dansk som andetsprog (DSA), og at denne viden inddrages i den enkelte lærers måde at arbejde på. KLF er enig i, at den enkelte skoles metodevalg og pædagogiske tilgange, som beskrevet i indledningen, i højere grad baseres på et evidensinformeret grundlag, hvor eksisterende viden bringes i spil og udveksles systematisk. Det er her vigtigt, at der på skolen er lærere med særlig uddannelse i dansk som andetsprog og generelt set på skolen er et højt DSA vidensniveau. KLF kan derimod ikke anbefale metodeensretning, som vil udhule den enkelte undervisers professionalisme og ikke vil forøge kvaliteten af tosprogsundervisningen. Der er ikke kun én metode, der dur. 2. Styrket vidensoverdragelse Det er godt med en styrket vidensoverdragelse. Det er vigtigt, at informationer ikke opleves som bureaukratiske, men reelt set styrker arbejdet med eleven. Det bør her overvejes, om det er nødvendigt med skriftlig feedback fra modtageren (fx skolen) til afgiveren (fx børnehaven). 3. Det bedst kvalificerede personale til de mest udfordrede institutioner Vi har ingen bemærkninger. 2
3 4. Intensive læringsforløb Dette gode initiativ bør omfatte alle elever med store faglige problemer og ikke kun tosprogede drenge. Det vil være vældig fint at lave nogle forsøg. 5. Udvidet rådgivning af forældre i understøttelse af deres børns læring Der er et stort behov for, at lærere og børnehaveklasseledere uddannes i den svære forældrekontakt. Foreningen kan desuden støtte idéen om, at Familiekursernes erfaringer medinddrages. Eventuelt kunne Familiekursernes virke som kompetencecentre udvides til også at vejlede i forhold til svært forældresamarbejde. Udgiften til kompetenceudvikling af lærere (bilag 4 side 2) på kr. og endda kun i 2015 og 2016 modsvarer dog langtfra behovet. Der skal således sættes anderledes kvalificeret ind. 6. Ændret ressourceudmelding pengene følger behovet Foreningen kan ikke støtte forslaget om en ændret ressourceudmelding. Der er god idé i tidlig indsats, men der er behov for dansk som andetsprogsundervisning gennem hele skoleforløbet. KLF er således enig i, at en tidlig indsats gavner, men indsatsen gennem hele skoleforløbet må ikke svækkes, for så er den tidlige indsats, spildt. Der er ikke tale om et enten eller, men om et både og. Flere skoler har gode erfaringer og resultater med, at der også tilbydes massiv hjælp i slutningen af skoleforløbet. Derudover er der også fra skolerne meldinger om, at det med skolens tosprogsindsats er muligt fagligt at flytte den faglige mellemgruppe og de fagligt stærke markant. At dét, at tosprogethed i sig selv er ressourceudløsende, skulle være stigmatiserende, er det rene vrøvl al den stund, at børnene og deres forældre ikke har indsigt i det. Det kan da diskuteres, om hvert enkelt elev skal udløse ressourcer. Men hvis der skal en bedømmelse til, er risikoen for et stort bureaukratisk system nærliggende. Så skal der i givet fald udarbejdes sprogtests, hvor man med god ret så kunne sige, om midlerne ikke også skulle gives til andre grupper med svag baggrund uanset etnicitet. Der er meldinger fra universitetsmiljøet, at selv dér på de højere læreranstalter er der et behov blandt de studerende for DSA-undervisning. 3
4 KLF er enig i, at det er et stort problem, at den økonomiske selvforvaltning medfører, at der ikke er sikkerhed for, at pengene anvendes til den konkrete elevgruppe. Det er en konsekvens af, at BUF for et par år siden løsnede for den økonomiske binding af midlerne. Der er derfor god grund til at overveje en præcisering af brugen af ressourcer på dette område. Forslaget i bilag 5 side 2 med principper for den økonomiske tildeling vil forøge bureaukratiet på skolen og i forvaltningen. Den enkelte lærer kan godt i samarbejde med skolens tosprogsundervisere vurdere hvilke af klassens elever, der har behov for undervisning i dansk som andetsprog, og hvor længe der er et behov. Der er brug for en målrettet og sammenhængende indsats for kommunens tosprogede elever i skolen. Især på mellemtrinnet, hvor særligt tosprogede drenge falder fra på grund af manglende evner i faglig læsning, er der brug for en stærkt prioriteret tosproglig indsats. 7. Fordelingstiltag (dagtilbud og skole) KLF er tilfreds med Københavnermodel 2.0 og ser det som positivt, at modellen nu omfatter alle sprogligt udfordrede elever. Derudover er det vigtigt, at modtagerskolerne også prioriteres økonomisk, og at de DSA ressourcer der udmeldes bruges på skolens tosprogede elever. Foreningen deler opfattelsen af, at der er en særlig problemstilling med Tingbjerg Skole, der fysisk ligger isoleret i et område med mange ressourcesvage familier. Det er dog tilfredsstillende, at de sprogligt svage blandt disse elever fortsat får tilbud om en københavnermodelplads. Mere generelle bemærkninger Foreningen er helt enig i, at der ikke er nemme løsninger, som kan styrke de tosprogede elevers faglige og trivselsmæssige problemer. Der er behov for en langsigtet og fokuseret pædagogisk og faglig indsats lokalt på skolerne støttet af BUF centralt. Forskere peger på, at det traditionelle mangelsyn skygger for, at tosprogethed opfattes som en ressource, og her kan målrettet DSA undervisning og modersmålsundervisning gøre en forskel. Der er med andre ord et stort behov for at tale dét at være to- eller flersproget op som en værdifuld ressource. 4
5 Skolelederen er afgørende for, hvordan arbejdet organiseres på skolen. Systematisk sprogarbejde, som der i dag udføres i mange sprogcentre, skal have tilstrækkelig prioritering og plads i skolens arbejde, og skolens funktionslærer og DSA undervisere skal være med til at udvikle tosprogsarbejdet. Det er positivt og helt nødvendigt, at forvaltningen i andet halvår af 2014 undersøger hvordan DSA, herunder tosprogsundervisningen, gennemføres på skolerne. I den kommunale kvalitetsrapport for skolevæsnet viser der sig at være store forskelle på, hvordan skolernes 20 % svageste elever klarer sig på 33 skoler er der faktisk fremgang for de fagligt svageste. Det ville være fornuftigt først herefter at tage stilling til, om der skal flyttes penge fra skoleområdet til tidlig indsats i daginstitutionerne. I forbindelse med inspiration til den pædagogiske og faglige udvikling af området kan KLF anbefale Lone Wulff, lektor i dansk som andetsprog på læreruddannelsen Blaagaard/KDAS, UCC og forskningsmedarbejder ved Tegn på sprog, et forskningsprojekt der har til formål at øge indsigten i, hvordan tosprogede lærer at læse og skrive. Der er i øvrigt megen litteratur, der kan anvendes her. I Toronto, hvor megen inspiration til folkeskolereformen er hentet, er der også på dette område megen god viden at finde. Afslutningsvis vil KLF anerkende, at forvaltningen fastholder uddannelsesfokus på DSA for københavnske lærere og børnehaveklasseledere. Et fokus der er blevet ekstra nødvendigt efter, at DSA ikke længere er linjefag på læreruddannelsen, men nu indgår som en mindre del af alle fag. Det bliver så en opgave at få skolerne til at uddanne deres personale på dette felt. Det bør drøftes i det lokale MED udvalg og er i øvrigt en opgave, der i høj grad hviler på lederne. Igen vil vi påpege det stærke behov for en central enhed i forvaltningen bemandet af højtuddannede fagfolk. Uden en stærk udvidelse på dette felt vil det aldrig lykkes samlet set at løfte de over elever i København med anden etnisk baggrund, der udgør 1/3 af byens elever. Den nuværende situation er aldeles uacceptabel. På foreningens vegne Jan Trojaborg formand 28. august
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET. REFERAT for mødet den , kl. 16:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/ Sprog og integration ( ) 1
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den 24.09.2014, kl. 16:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 3. Sprog og integration (2014-0165201) 1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 3. Sprog og integration (2014-0165201)
Læs mereSagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning
Læs mereÅRSBERETNING 2018 ... 2... 2... 2... 3... 4... 5... 5... 6... 7... 7... 8... 9... 10... 11... 12... 12... 13... 13 1 2 3 4 5 6 Integrationsrådet anser foreningslivet for at være en vigtig aktør i integrationsprocessen,
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereReferat af bestyrelsesmødet 17. december 2012 Af Jan Trojaborg, formand
Referat af bestyrelsesmødet 17. december 2012 Af Jan Trojaborg, formand OK 13 og folkeskoleændringerne Bestyrelsen drøftede endnu en gang de alvorlige udsigter for OK 13. I Danmarks Lærerforening er der
Læs mereKompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om
Læs mereInklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler. Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed
Inklusion og inkluderende læringsmiljøer i Københavnske folkeskoler Christina Haahr Bach Leder Inklusion, integration og sundhed 1 Københavnerfortællingen: 1. Inklusion i Købehavn Hvor vil vi gerne hen?
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereTingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne
Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede
Læs mereInklusionsredegørelse Børne- og Ungdomsudvalget 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 15-05-2013 Inklusionsredegørelse Børne- og Ungdomsudvalget 2013 Indsatserne medtaget i denne redegørelse understøtter kommunens
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereEn fri folkeskole. Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik. Fremtidens frie folkeskole. Mere frihed styrker fagligheden.
En fri folkeskole Liberal Alliances forslag til en ny skolepolitik Fremtidens frie folkeskole Skolernes formål Liberal Alliance ønsker en folkeskole, hvor børnene er fagligt dygtige, tænker kreativt og
Læs mereEn utrolig vigtig diskussion, som da også har bragt mange kompetente og andre mindre kompetente indlæg på banen.
Åbent brev til BUU og BUF Sproglig mangfoldighed eller ej Vi har brug for tosprogede lærere i folkeskolen! Lige siden familiesammenførte indvandrerbørn fra lande udenfor Europa og USA samt flygtningebørn
Læs mereDet samme gør sig gældende for manglende integrationspædagoger i DUS.
16. december 2016 Høringssvar vedr. forslag til model på to-sprogsområdet 2016 Ref.: Høringsbrev af 18. november 2016 MED-udvalget på Langholt Skole er betænkelige ved den foreslåede model for to-sprogsområdet.
Læs mereI dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner for de tre skoler, der i år skal på faglig handlingsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 04-02-2016 Sagsnr. 2015-0190016 Bilag 3. Rammer for lokale handlingsplaner I dette bilag fremgår rammer for de lokale handlingsplaner
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereSortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Læs mereOplæg til Børn og Unge-udvalget
Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn
Læs mereSprogligt repertoire
Sprogligt repertoire Projektet Tegn på sprog i København at inddrage flersprogede børns sproglige resurser Lone Wulff (lw@ucc.dk) Fokus i oplægget Målsætninger Kort præsentation af pilotprojektet, baggrund
Læs mereBudget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet
Punkt 7. Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet 2015-004510 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal
Læs mereDrøftelse af grundlag for en fordelingsmodel for sprogligt udfordrede elever
Punkt 6. Drøftelse af grundlag for en fordelingsmodel for sprogligt udfordrede elever 2018-030078 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets drøftelse, grundlaget for en fordelingsmodel for sprogligt
Læs mereHØRING Folkeskolereform faglig udmøntning
www.blivhoert.kk.dk 15. januar 2014 HØRING Folkeskolereform faglig udmøntning Det er en fastslået kendsgerning, at forudsætningen for en reforms succes er medinddragelse af det berørte personale. Det bliver
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereTil Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Uddybende notat som baggrund for drøftelse af effektivisering af Københavnermodellen I forbindelse
Læs mereGreve Kommunes integrationspolitik
Greve Kommunes integrationspolitik Fra Migration til Integration Konference den 2. oktober 2011 Om Greve Kommune Ca. 47.000 indbyggere 10 folkeskoler 5.948 folkeskole 944 tosprogede Ca. 15,8% af alle Ca.
Læs mereVed Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling
Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse
Læs mereHandleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læs mereKapacitetsopbygningen kommer alle børn til gavn og er særlig god for de tosprogede.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 6 veje til bedre integration Udvalget har på baggrund af temadrøftelsen ønsket en handleplan for,
Læs mereFolkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Læs mereBeskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid
Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mereHøring om INTEGRATIONSINDSATS
Høring om INTEGRATIONSINDSATS Børne- og Ungdomsforvaltningen Svar fra Københavns Lærerforening, KLF UDFORDRINGER TIL DE KØBENHAVNSKE SKOLER Der er krav om øget faglighed, der er behov for øget social mobilitet
Læs mereBilag 3 Erfaringer fra Århus og København
Bilag 3 Erfaringer fra Århus og København I denne del af analysen ser vi på nogle relevante erfaringer fra Århus og København kommuner, som evt. kan inspirere i den videre udvikling af tosprogsområdet
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereGodkendelse af arbejdet med ny model på to-sprogsområdet. Skoleudvalget 4. oktober 2016
Godkendelse af arbejdet med ny model på to-sprogsområdet Skoleudvalget 4. oktober 2016 Overordnede politiske målsætninger Integrationspolitikken og Strategi for modtagelse af flygtninge Familier boligplaceres
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereTil Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Baggrundsnotat til temadrøftelse om integration 7. juni Børne- og Ungdomsudvalget har bedt om en
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereD.I.I. Grøften - Skovbørnehaven Grøftekanten - D.I.I. Anemonen - D.I.I. Skovkanten Dagplejen i Viby - LANDINSTITUTITONEN 2-KLØVEREN INDSATSOMRÅDER
1 2 Sprog 2-kløveren Status og Sammenhæng I forbindelse med kvalitetsrapporten og samtalen var en af de aftalte udviklingspunkter for dagtilbuddet Vestergård: Sprog: Øget fokus på sproget 0-3 års området.
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereChancelighed og livsduelighed i småbørnsalderen (0-6 år)
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT Chancelighed og livsduelighed i småbørnsalderen (0-6 år) Chancelighed handler om, at børn uanset hjemmebaggrund skal have de
Læs mereInklusionsredegørelse for Børne- og Ungdomsudvalget 2012
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 15-03-2012 Inklusionsredegørelse for Børne- og Ungdomsudvalget 2012 Alle udvalg i Københavns Kommune skal årligt redegøre for
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereGodkendelse af 1. behandling af ny model på tosprogsområdet 2017
Punkt 4. Godkendelse af 1. behandling af ny model på tosprogsområdet 2017 2016-026939 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender at forslag til ny model på tosprogsområdet 2017 godkendes
Læs mereOpfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse
Læs mereBØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET
BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET REFERAT for mødet den 11.06.2014, kl. 15:00 i Rådhuset, stuen, værelse 43/44 8. Sprog og integration (2014-0098764) 1 BØRNE- OG UNGDOMSUDVALGET 8. Sprog og integration (2014-0098764)
Læs mereBeskrivelse af særskilte initiativer for at fremme tosprogede elevers skolegang
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Beskrivelse af særskilte initiativer for at fremme tosprogede elevers skolegang Formålet med dette
Læs mereFællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Læs mereFaglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015
Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen
Læs mereHøringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke fra Københavns Lærerforening
www.blivhoert.kk.dk 23. september 2011 Høringssvar vedr. Tidlig indsats- og inklusionspakke fra Københavns Lærerforening GODE TAKTER OG MISLYDE Specialreform 2.0 er på mange måder et fremskridt. Først
Læs mereSkolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Læs mereFÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området
FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er
Læs mere12. marts Sagsnr Obligatoriske sprogprøver på skoler med 30% (eller flere) børn fra udsatte boligområder
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 12. marts 2019 Obligatoriske sprogprøver på skoler med 30% (eller flere) børn fra udsatte boligområder På baggrund af en bred politisk
Læs mereGodkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund
Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mereBilag 1 - Notat fra FMTL møde med modersmålslærere om organisering af modersmålsundervisning skoleår
Bilag 1 - Notat fra FMTL møde med modersmålslærere om organisering af modersmålsundervisning skoleår 2014-15 Forkortelser: MMU modersmålsundervisning MML modersmålslærer Model 1- at MMU placeres ml. kl.
Læs mereKvalitetsredegørelse Distriktsskole Ølstykke
Kvalitetsredegørelse 2016 Distriktsskole Ølstykke 1 Indledning Center for Skole og Dagtilbud (CSD) har besluttet, at skolerne hvert år skal udfærdige en kvalitetsredegørelse på baggrund af det statistiske
Læs mereOrientering Ny model på to-sprogsområdet SKU
Orientering Ny model på to-sprogsområdet SKU 17.11.2016 Beslutninger 07.04.2015 Budget 2016: Temadrøftelse af tosprogsområdet Skoleudvalget finder, at den nuværende beløbsramme som minimum modsvarer behovet;
Læs mereStrategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Læs mereHVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI
HVORDAN HJÆLPER VI BEDST UDSATTE UNGE PÅ VEJ? METTE DEDING, FORSKNINGSCHEF SFI FORSKELLIGE PROBLEMSTILLINGER KRÆVER FORSKELLIGE LØSNINGER Indsatser i udskolingen Fokus på overgange Effekten af de forberedende
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs merePartnerskab om Folkeskolen. Kort og godt
Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Partnerskab om Folkeskolen Kort og godt Kommuneforlaget A/S 1. udgave, 1. oplag 2009 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion: Lone Kjær Knudsen Design:
Læs mereWorkshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner
Workshop 2.1 Kvalitetssikring af seksualundervisningen - Kompetenceudvikling af fagpersoner Lone Smidt, ls@sexogsamfund.dk Projektleder, National afdeling, Sex & Samfund Formål og baggrund for workshoppen
Læs mereSpecialundervisning, inklusion og fællesskab
Specialundervisning, inklusion og fællesskab Dette notat er blevet til på baggrund af KLFs arbejde med afdækning af rammer og vilkår i den københavnske folkeskole i forhold til specialundervisning, inklusion
Læs mereTil politikerne i BUU
Fra: Til: Cc: Emne: Københavns Lærerforening Borgmesteren for BUF; Tommy Petersen (Borgerrepræsentationen); Sofie Seidenfaden (Borgerrepræsentationen); Niko Grünfeld; Laura Rosenvinge (Borgerrepræsentationen);
Læs mereGodkendelse af servicetjek af tosprogsområdet for Skolevæsenet i Aalborg Kommune
Punkt 12. Godkendelse af servicetjek af tosprogsområdet for Skolevæsenet i Aalborg Kommune 2017-006385 Skoleudvalget indstiller, at byrådet godkender rapporten Servicetjek af af tosprogsområdet for Skolevæsenet
Læs mereForord. Pædagogisk arbejde med tosprogede børn 7
En ny pædagoguddannelse trådte i kraft i august 2007, og de første erfaringer med den er ved at blive gjort. Det betyder blandt andet, at fagene pædagogik og dansk styrkes, at der lægges op til en vis
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereSkolepolitik : Rejsen mod nye højder
Skolepolitik 2013-2017: Rejsen mod nye højder Folkeskolen er for alle. Det er ikke bare en konstatering, men en ambitiøs målsætning, som folkeskolerne i Nyborg Kommune hver eneste dag har til opgave at
Læs mereOverordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse
Overordnet Målsætning At en højere procentdel af unge gennemfører ungdomsuddannelser. -at 95% af alle unge får en ungdomsuddannelse Sammenhæng - Hvilke værdier og prioriteringer har vi Politisk beslutning
Læs mereDrøftelse af grundlag for en fordelingsmodel for sprogligt udfordrede elever SKU
Drøftelse af grundlag for en fordelingsmodel for sprogligt udfordrede elever SKU 06.11.2018 Politisk beslutning Byrådet godkendte rapporten Servicetjek af integration på skoleområdet. Sagen oversendes
Læs mereSkabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen
Skabelon for redegørelse i relation til kvalitetstilsynet med folkeskolen Udviklingsplan Har I på skolen en udviklingsplan fx som led i arbejdet med kommunens kvalitetsrapport - med konkrete mål for skolens
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereProjektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.
Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereFlersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe
BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens
Læs mereFå fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune
Få fokuserede mål For skolevæsenet i Odder Kommune Dokumentnr.: 727-2016-98700 side 1 Indhold Reformer og implementering... 3 Fokuseret implementering få klare mål... 3 Den røde tråd... 3 Mål 1: Sprog
Læs mereTosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede
Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den
Læs mereOpnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år.
Oktober 2018. Opnormering af indsatsen på tosprogsområdet 0-6 år. Stevns kommune har i de senere år fået en del flere tosprogede børn. PPR og talehøreteamet ønsker at disse børn tilbydes bedre støtte i
Læs mereUdviklingsaftale Skole og dagtilbud
Udviklingsaftale 2017 Skole og dagtilbud 1 Aftalens periode: 01. januar 2017 31. december 2017 Aftaleparter Direktionen og chefen for skoler og dagtilbud Aftalens grundlag: Værdigrundlag Direktionens Strategiplan
Læs mereDrøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling
Punkt 3. Drøftelse af Budget 2019: Temadrøftelse af kompetenceudvikling 2017-058284 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres og drøfter temaet og tilkendegiver i hvilket omfang handlemuligheder
Læs mereViden i skolen (VIS)
Viden i skolen (VIS) Abstrakt: Folkeskolereformen lægger vægt på at fremme praksisnær forskning til skolerne. Praksisnær forskning er en afgørende faktor til forbedringen af skolen. Det er en vanskelig
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereMidlerne blev fordelt på 124 institutioner, svarende til 85 daginstitutioner, 26 fritidshjem/kkfo er og 13 fritids-/juniorklubber.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Status på sociale normeringer på 0-13 års området Pædagogisk kvalitet i daginstitutionerne har afgørende
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereGodkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund
Punkt 7. Godkendelse af helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af svag social baggrund 2016-001710 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at ni skoler i forbindelse
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereJobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune
Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil
Læs mereVestervangsskolen Aftalemål 2017
Vestervangsskolen Aftalemål 2017 November 2016 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med
Læs mereAfsender: Skolebestyrelsen Melby Skole / Melbyvej 134, 3300 Frederiksværk
Afsender: Skolebestyrelsen Melby Skole / Melbyvej 134, 3300 Frederiksværk Att: Camilla Krøjgaard Andersen, emilioagnes@gmail.com. Generelle bemærkninger: Høringssvar til Borgmesterens forslag til. Nedenstående
Læs mereTil Børne- og ungdomsudvalget: orientering om ansøgning til puljer ifm. ny dagtilbudslov
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 3. maj 2018 Til Børne- og ungdomsudvalget: orientering om ansøgning til puljer ifm. ny dagtilbudslov I juni 2017 indgik regeringen
Læs mereKurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.
Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se
Læs mereLæsevejlederen som ressourceperson
Læsevejlederen som ressourceperson Indhold Om temahæftet.... 3 Læsevejlederens opgaver................................................... 3 Læsevejlederens netværk..... 6 Overgange og sammenhænge.... 8
Læs mereOverordnet kan aktiviteterne opdeles i tre hovedindsatser:
Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETNOTAT Bilag 8. Kompetenceudvikling Baggrund For at opnå intentionen med folkeskolereformen er det bl.a. afgørende, at ledere, lærere og pædagoger har et højt fagligt
Læs mereBilag 1 - Opsamling på dialogproces
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 19. juni 2019 Bilag 1 - Opsamling på dialogproces BUU den 26. september 2018: Temadrøftelse om greb
Læs mere