Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen"

Transkript

1 Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 5

2 1 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Indledning og læsevejledning Dette katalog er en del af handlingsplanen for naturnær skovdrift i statsskovene, der desuden består af: Den egentlige handlingsplan, som beskriver baggrund, målsætninger og tidsplan for omlægningen til naturnær skovdrift i statsskovene (Skov- og Naturstyrelsen, 5). Et katalog over skovudviklingstyper i Danmark, som beskriver, hvad det er for skove, der ønskes på lang sigt (Larsen og Skov- og Naturstyrelsen, 5b). Kataloget angiver hvordan og med hvilke midler, skoven kan udvikles i den ønskede retning. Det skal dog understreges, at kataloget kun beskæftiger sig med den snævre del af handlingsplanen, der fokuserer på ændringer af træartssammensætningen og strukturen i de nuværende bevoksninger. Det primære formål med kataloget er således at komme med en række forslag til, hvordan konverteringen af en række typiske udgangstilstande hen mod den tilstræbte skovudviklingstype kan foregå. Da konvertering af ensartede bevoksninger af gran og bøg udgør de største udfordringer i overgangen til naturnær skovdrift, er hovedvægten lagt på modeller for disse træarter. De praktiske erfaringer med konvertering af ensartede bevoksninger er begrænsede. Der er dog flere skovdistrikter, hvor f.eks. skærmstillinger udgør et gennemprøvet og hyppigt anvendt redskab, og der eksperimenteres ligeledes med nye hugstprincipper i gran. Disse erfaringer er naturligvis søgt udnyttet i kataloget, og i relation til flere af de angivne kulturmodeller er der ligeledes bygget videre på anbefalingerne fra Skov- og Naturstyrelsens kulturudvalg (Skov- og Naturstyrelsen, 3). Kataloget består af fire kapitler, jf. indholdsfortegnelsen, og det er hensigten, at kataloget skal kunne bruges på forskellige måder: Ønskes en generel indføring i principperne for naturnær skovdrift læses kapitel 1. Søges information om naturnær konvertering startes ved kapitel 2. Praktikeren, der søger inspiration til håndtering af en speciel bevoksning, går via træartsspecifikke tabeller på side 21, 25 og 27 i kapitel 2 videre til de opstillede behandlingsog kulturmodeller i kapitlerne 3 og 4. Ønskes inspiration til et konkret konverteringsproblem, kan der ligeledes søges direkte i kapitlerne 3 og 4 ved brug af nøglen på side 29 og tabellen på side 53. Det er vigtigt at understrege, at der kun er tale om et katalog til inspiration. I de kommende år vil vi alle blive betydeligt klogere, og vi vil utvivlsomt skulle tage flere af modellerne op til revision, ligesom andre metoder og kombinationer vil udvikles og finde anvendelse.

3 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G 2 Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 5 Bedes citeret: Larsen & Skov- og Naturstyrelsen, 5 Redaktion: Fotos: Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen J. Bo Larsen, Henrik Granat, Jane Grønning, Thomas Retsloff Anders Busse Nielsen Page Leroy-Cruce, Skov- og Naturstyrelsen Lars Hebo Olsen, Xpress Reklame Schultz Grafisk Illustrationer: Layout: Rentegning: Tryk: 1. oplag: 2. ISBN: Publikationen kan fås ved henvendelse til: Frontlinien Rentemestervej 8 24 København NV Tlf Publikationen kan læses på: Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 København Ø Tlf Fax

4 3 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Indhold Side Naturnær skovdrift 2. Konvertering Konvertering af nåletræsbevoksninger Generelle principper for valg af modeller og metoder til konvertering af nåletræsbevoksninger -tabel 1 Konvertering af bøgebevoksninger Generelle principper for valg af modeller og metoder til konvertering af bøgebevoksninger tabel 2 Konvertering og anlæg af egebevoksninger Generelle principper for valg af modeller og metoder til konvertering af egebevoksninger tabel 3 3. Behandlingsmodeller Nøgle til valg af behandlingsmodel Behandlingsmodel 1: Hugst for 1 fremtidstræer Behandlingsmodel 2: Hugst for 18 fremtidstræer Behandlingsmodel 3: Hugst fra oven uden markering af fremtidstræer Behandlingsmodel 4: Systematisk strukturhugst Behandlingsmodel 5: Hugst for 6 ankertræer Behandlingsmodel 6: Skærmstilling Behandlingsmodel 7: Modificeret renafdrift Behandlingsmodel 8: Kvalitativ gruppehugst Behandlingsmodel 9: Forceret stukturhugst Behandlingsmodel : Skærmfladehugst Behandlingsmodel 11: Eg med henblik på naturlig foryngelse 4. Kulturmodeller Oversigtstabel over kulturmodeller Kulturmodel A: Naturlig foryngelse af nål og udnyttelse af anden opvækst Kulturmodel B: Naturlig foryngelse af nål og såning af bøg Kulturmodel C: Naturlig foryngelse af nål og gruppevis indplantning af bøg/andet løvtræ Kulturmodel D: Plantning af løv og nål under skærm Kulturmodel E: Gruppevis plantning af eg samt skovfyr/lærk Kulturmodel F: Gruppevis plantning af birk, skovfyr/lærk Kulturmodel G: Naturlig tilgroning hhv. forceret succession Kulturmodel H: Naturlig foryngelse af bøg og gruppevis indplantning af ask, evt. ær Kulturmodel I: Egeblandingskultur Litteratur

5 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G 4 Kap 1

6 5 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G

7 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G 6 1. Naturnær skovdrift 1.1 Biologisk rationalisering Med fastlæggelse af det langsigtede driftsmål for det enkelte areal skovudviklingstypen består skovdyrkerens opgave i at lede skoven fra den aktuelle struktur frem mod den tilstræbte. Denne konvertering, der afhængig af forskellen mellem aktuel og tilstræbt bevoksningsstruktur kan tage op til flere trægenerationer, bør ske udfra principperne for biologisk rationalisering. Det grundlæggende princip i biologisk rationalisering ligger i at lade naturen gøre arbejdet og kun gribe ind med små billige, målrettede indgreb for at lede systemet i en for driftsmålet ønsket retning (Larsen, 1997). Man kan tale om to forskellige begreber, byggende på henholdsvis naturautomation og koncentration. Ved naturautomation forstås udnyttelsen af de naturlige selvorganiseringsog styringsmekanismer, som f.eks. naturlig foryngelse og naturlig differentiering. Kun når de naturlige processer arbejder væk fra det langsigtede driftsmål mht. artssammensætning og strukturudvikling, kræves der udefra kommende styrende indgreb. Disse indgreb bør af rationelle hensyn gennemføres målrettet, dvs. på det rigtige tidspunkt og koncentreret punktuelt omkring enkelttræer eller grupper så den størst mulige effekt opnås med mindst mulig indsats. Det gælder således om at udvikle skovstrukturer, der udviser et højt potentiale af selvorganisering og differentiering. Sådanne systemer vil ikke blot være interessante ud fra et rationaliserings- og dermed et udgiftssynspunkt. De vil desuden på grund af deres høje selvregulerende evne være særdeles fleksible overfor en usikker fremtid med risiko for diskontinuerlig pleje.

8 7 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G 1.2 Naturnære strukturer I forbindelse med diskussionen omkring naturnær skovdrift, fremhæves plukhugststrukturen det multietagerede system, hvor alle arter og dimensioner i princippet forefindes på samme areal ofte som det ultimative strukturmæssige mål. Dette er en udbredt fejlopfattelse, idet plukhugstsystemet er et udpræget forstligt kunstprodukt, der kun kan opretholdes gennem en stærk styring. I Schweiz plukhugstens hjemland har da også kun 8 % af skovene egentlig plukhugststruktur. Gentagne forsøg på at indføre enkelttræ-plukhugstdriften i Danmark f.eks. på det tidligere Boller distrikt er i princippet slået fejl. Det er her, studierne af naturskovens strukturer og strukturudvikling kan give inspiration. Det bedste bud på naturlig strukturudvikling under danske forhold gives af Emborg et al. () gennem analyser af strukturdynamikken i Suserup Skov, en urørt naturskov på Sjælland. Her opstilles en model, der beskriver og kvantificerer den cykliske udvikling, der i princippet foregår asynkront, dvs. pletvis på hvert sted i skoven. I naturskovsterminologien kan vi her tale om en såkaldt klimaksmikrosuccession, hvor succession fra ask til bøg gennem foryngelses-, opvæksts- og modningsfasen indgår som en integreret del af cyklusmodellen. Modellen beskriver således den naturlige strukturudvikling af en typisk østdansk løvskov, der afspejles i en mosaikstruktur, hvor den gennemsnitlige størrelse af hver enkelt plet i mosaikken er ca.,1 ha, varierende fra,1 til 1,3 ha. Disse resultater indikerer, at en typisk østdansk løvskovs selvorganisationsprincip kan foregå i form af en gruppevis foryngelse, hvor ask og bøg sameksisterer. Asken udnytter sin evne som lysåbnings-specialist ved hurtige foryngelser og opvækst under sammenbrudsfasens huller i kronetaget, mens bøgen som ægte klimaksart langsomt vil udvikle sig under asken for på lang sigt at dominere. Naturskovens dynamik kan give inspiration i udviklingen af naturnær skovdrift. I Suserup Skov indgår ask og bøg i en klimaksmikrosuccession, hvor asken koloniserer opståede huller først, hvorefter bøgen indfinder sig under asken. Mens vi således har en relativ god forståelse for den naturlige dynamik i løvskoven på næringsrig bund, mangler vi eksempler på naturlig udvikling og strukturdynamik i skove i det jyske magerjordsområde (hede- og klitlokaliteter). Dette forhold kompliceres yderligere af, at skovene i dette område er typiske plantager med ikke hjemmehørende træarter. En anvendelse af en modificeret suserupmodel for disse skove, hvor der tænkes i lidt større forstyrrelsesskala kunne dog være et pragmatisk udgangspunkt for udvikling af konverteringsmodeller her. 1.3 Træartsblandinger Et centralt mål for den naturnære drift er udvikling af strukturrige artsblandinger, der på længere sigt giver mulighed for kontinuert drift med naturlig foryngelse. Her udgør indbringelse af løvtræ (især bøg) i nåletræsbevoksninger et centralt problem. Realiseringen af blandinger forudsætter en lokalitetsbestemt relativ gnidningsfri udvikling og styring af de indgående arter i blanding. Det er derfor ikke naturnært at foreslå artsblandinger, der erfaringsmæssigt er ustyrlige dette gælder især skematiske (rækkevise) blandinger. Artsblandinger i naturen er for det meste øjebliksbilleder af naturlige successionsforløb, enten i form af målrettede successioner fra lystræsamfund (pionerer) til skyggetræer (subklimaks- hhv. klimaksarter) eller som gruppevis mikrosuccession i klimakssamfund. Det er i sådanne rumligt mere heterogene, naturnære strukturer (skyggetræarter under lystræer eller subklimaks- og klimaksarter i gruppevis blanding), at arter i blanding gnidningsfrit kan udvikle sig - og ikke i rumligt homogene, skematisk strukturerede bevoksninger (rækkevise blandinger i ensaldrende højskovsdrift). Konsekvensen er, at arter helst skal blandes gruppevis for at sikre, at træarterne ikke udkonkurreres på længere sigt og også for at understøtte kvalitetsproduktion. Ønsket om fremme af artsblandinger hænger derfor nøje sammen med behovet for ændrede bevoksningsstrukturer. Blandinger kan bestå af to eller flere codominerende arter, men det er lige så vigtigt at udvikle blandingsformer af dominerende (herskende) og undertrykte (tjenende) arter. Ege-avnbøg blandingen er et typisk eksempel på en sådan blanding, hvor avnbøgen ikke er vedproducent, men varetager vigtige økologiske opgaver for dyrkningssystemet (jordbundsbeskyttelse og -forbedring, stammebeskyttelse/ vanris, mv.). Specielt på de mere fattige lokaliteter, hvor nåletræet hidtil har domineret i renbestand, bør konceptet med herskende/tjenende arter i blanding finde udbredt anvendelse. Som tjenende arter til det dominerende nåletræ (rødgran, douglas, sitka) vil skyggetålende arter som ær, bøg og lind komme på tale. Disse arter vil kunne overtage en række økologisk vigtige funktioner til langsigtet stabilitets- og produktionssikring (jordbundstilstand, stofhusholdning, mikroklima, foryngelse).

9 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G 8 Artsblandinger i forbindelse med skovrejsning udgør et særligt problem. Her er der igangsat et målrettet successionsforløb ved at indbringe enkelte grupper af bøg i en bevoksning med hårdføre pionerer. Fremme af løvtræ er mest påtrængende i Vestjylland, hvor løvtræandelen i forvejen er så lav, at det er gået ud over skovenes stabilitet og deres generelle naturindhold, og hvor de næringsfattige lokaliteter skaber store problemer for konvertering fra nål til løv. På de bedre lokaliteter i det østlige Danmark er problemerne med indbringelse af indblandingsarter mindre. Specielt hvor grundsubstansen i forvejen er løvtræ, er det en enkel og oplagt mulighed at indbringe andre arter (ask, ær, eg, douglas, ædelgran, lærk mv.) til komplettering af ukomplette (bøge) foryngelser. Hvor frøpotentialet tillader det, kan udnyttelse af naturlig foryngelse på stormfaldsarealer være en billig måde at komme direkte til blandinger uden først at skulle introducere en pionertræart. Et særligt problem udgør ønsket om artsblandinger i forbindelse med skovrejsning. Her er udgangspunktet ekstremt homogent, og der vil hyppigt opstå dyrkningsmæssige problemer, når der etableres blandinger uden at sikre blandingsspecifikke strukturudviklinger. Problemet bør ses i et langt perspektiv og selvfølgeligt behandles lokalitetsspecifikt i relation til jordbundmæssige- og mikro/meso - klimatiske forhold. Det mest centrale vil være at skabe træartsvariation på arealet i relation til den givne lokalitetsvariation. Selv om der herved i første generation vil opstå relativt homogene bevoksninger, vil der i næste generation skabes mulighed for mere heterogene arts- og bevoksningsstrukturer (f.eks. Bohn Jespersen s frimærkekulturer i Vilsbøl Plantage). Ved blandinger over større arealer kan man desuden igangsætte målrettede successionsforløb ved en gruppevis indplantning af klimaksarter (bøg, ædelgran, lind) og gap-specialisterne (ask, ahorn) i typiske pionertræbevoksninger (f.eks. egekulturer). Pionertræarter i blandinger skaber bl.a. foryngelsespotentiale for fremtidige forstyrelser (f.eks. stormfald). 1.4 Naturlig foryngelse I Danmark har naturlig foryngelse hidtil været en vigtig og almindelig del af den traditionelle bøgedyrkning. Naturlig foryngelse af ask og ær er også blevet udnyttet i vidt omfang i den traditionelle skovdrift, mens foryngelsesformen har været mere sjælden i dyrkningen af de øvrige træarter. Både i den traditionelle skovdrift og i særdeleshed i den naturnære skovdrift har de potentielt meget lave kulturomkostninger i reglen været hoveddrivkraften bag anvendelsen af naturlig foryngelse. Som gode eksempler på naturnært drevne danske løvskove kan nævnes Fanefjord og Als Nørreskov. Tilgangen til brugen af naturlig foryngelse er dog forskellig i de to driftsformer. I grove træk er man i den naturnære skovdrift hele tiden mere opmærksom på at skabe en bevoksningsstruktur, jordbundstilstand og træartssammensætning, som overalt i skoven fremmer dens villighed til at forynge sig naturligt. I den traditionelle skovdrift anses den naturlige foryngelse mere for at være et teknisk alternativ, som man tager stilling til, når den gamle I Vestjylland kommer birken til at spille en vigtig rolle i den naturnære skovdyrkning. Her udnytter birken et hul opstået i en bevoksning af rødgran.

10 9 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G

11 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G bevoksning er blevet hugstmoden. På det tidspunkt kan jordbundstilstanden og bevoksningen dog være blevet ganske uegnet til at understøtte en naturlig foryngelse, hvilket især kan være problematisk ved en konvertering til naturnær skovdrift, hvor skovdyrkeren gerne vil benytte helt spontane foryngelser. Således kan det ofte være relevant at gennemføre en konvertering, hvor nogle af dyrkningstiltagene fra den traditionelle skovdrift såsom jordbearbejdning bruges til at fremme foryngelsen under mere vanskelige vilkår. Ligeledes er der også stor forskel på målet med foryngelsen, idet man i den naturnære skovdrift ikke, som i den traditionelle, tilstræber at frembringe ensartede og homogene bevoksninger, men tværtimod søger mod mere heterogene blandingsbevoksninger. Dette er også baggrunden for, at man er meget tilbageholden med at anvende jordbearbejdning til en bestemt træarts foryngelse i den naturnære drift, idet man herved nemt kommer til at fremme én bestemt træart så meget, at der kan blive tale om en ensartet bestand. I den naturnære skovdrift er renafdriftssystemet stort set erstattet af foryngelsessystemer, der enten baseres på foryngelse i lysbrønde eller under en skærm, hvor moderbestanden er lysnet mere eller mindre ensartet over større arealer. Renafdriftssituationen kan dog ikke altid undgås, selv om der er konverteret til naturnær skovdrift. Renafdrift kan da anvendes nødtvunget som følge af, at den hidtige skovdyrkning har efterladt en ustabil træart på arealet, som nu ikke længere kan forme en stabil skærm. Endvidere kan renafdriften opstå i en ellers stabil skov som følge af f.eks. orkan eller brand. Strukturvariationen i en naturnær drevet skov vil dog i langt højere grad sikre en lettere foryngelsessituation efter en orkan, idet mange mindre og hidtil undertrykte træer vil stå tilbage og bidrage til at genskabe skovtilstanden. Ligeledes vil forekomst af allerede eksisterende, men undertrykt foryngelse, sammen med en frøpulje af arter med pionerkarakterer (ær, ask, fuglekirsebær) fremme skovens foryngelse efter en katastrofe. En naturnær måde at retablere skov efter større katastrofer (stormfald) vil være en billig indbringelse af den lokale pionervegetation især birk, røn, el mv. Når denne er etableret og skovklimaet genskabt, kan pionerarterne langsomt erstattes enten passivt eller aktivt ved indplantning af subklimaks- og klimaksarter (bøg, ask, ær,

12 11 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G douglas, ædelgran mv.). Herved udnyttes princippet om at lade pionerarter og tiden gøre arbejdet, når katastrofen er indtrådt. I en konvertering fra traditionel til naturnær skovdrift gælder dette både for foryngelsessituationen på planlagte renafdrifter og på stormfaldsarealer. Hvis der er tale om arealer, hvor den naturlige foryngelse eller tilgroning er for langsom, kan der blive tale om at forcere udviklingen med etablering af hjælpetræarter. Selv om naturlig foryngelse er et centralt element i den naturnære drift, kan denne dog blive et særdeles kostbart bekendtskab, hvis der ikke samtidig indbygges gode muligheder for selvregulering i de følgende udviklingsfaser. Ofte afspejler artssammensætning i en naturforyngelse ikke det langsigtede skovdyrkningsmæssige mål, hvilket indebærer korrigerende indgreb i relation til blandingsregulering og mulig indplantning af andre arter. Desuden er mange naturforyngelser kendetegnet ved meget høje plantetal, hvilket gør indgreb til nedbringelse af plantetallet nødvendigt med hertil knyttede omkostninger, der kan overstige udgifterne til en plantet kultur. Denne situation er typisk for mange af de senere års meget vellykkede bøgeselvforyngelser i Danmark. Flere år efter foryngelsen ses plantetal på op til en million pr. ha, og da disse har udviklet sig meget ensartet og stammer fra samme frøår, er deres evne til uddifferentiering yderst begrænset. Indgreb i form af maskinelle og motormanuelle fladedækkende indgreb er meget udgiftskrævende og bør så vidt muligt undgås. Man kan således kun tale om en ægte biologisk rationalisering i relation til naturforyngelse, når foryngelsen indeholder muligheder for naturlig reduktion og uddifferentiering. For at opnå dette må man i modsætning til tidligere forestillinger fjerne sig fra de fladedækkende foryngelser med en hurtig overstanderafvikling og i langt højere grad arbejde med glidende foryngelser i grupper i kombination med en langsom overstanderafvikling. Et sådant system bliver bl.a. praktiseret på Forstamt Lensahn i Holstein; og det er her karakteristisk, at der ikke gennemføres indgreb i opvæksten, før denne har nået en dimension, som gør det muligt at anvende selvskovere med deraf følgende overskud for distriktet. Man kan her tale om, at overstanderne opdrager opvæksten og bidrager til en naturlig differentiering i denne. Mange af de senere års vellykkede naturlige foryngelser er særdeles planterige. Her en klassisk bøgeforyngelse, hvor mulighederne for naturlig uddifferentiering ikke er gode set i sammenligning med en mere heterogen skærm, hvor foryngelsen opstår i grupper af varierende alder. 1.5 Berigende plantning/såning Hvor den naturlige foryngelse ikke er tilstrækkelig, og/ eller der i relation til den valgte skovudviklingstype er behov for at indføre nye træarter på arealet, gennemføres en berigende plantning. Man beriger en bevoksning gennem plantning eller såning af andre træarter og/eller en bedre proveniens. Specielt såning har potentiale til at reducere kulturomkostningerne ganske betragteligt i forhold til traditionel plantning. I henhold til koncentrationsprincippet er det ligeledes vigtigt at gennemføre denne udgiftskrævende handling på rette tidspunkt og på de rigtige steder i bevoksningen. Indbringelsen af nye arter/gener sker i huller opstået efter hugstudtag. For at sikre den enkelte art optimale betingelser vælges arterne i forhold til størrelsen af hullet: I store åbninger tenderende til mindre renafdrifter indbringes hovedsageligt pioner- hhv. lystræarter (eg, skovfyr, lærk, birk), i mellemstore huller, med en diameter svarende til bevoksningshøjden, plantes intermediære arter (douglas, ask, ær), mens skyggearterne (bøg, ædelgran) indbringes i små åbninger hhv. under skærm. Mængden af planter, der indbringes i bevoksningen, afhænger af målsætningen med indbringelsen. Ønskes en massiv konvertering fra en art til en anden inden for en trægeneration, kan der være tale om op til flere tusinde planter pr. ha, der som oftest indbringes i forbindelse med en skærmstilling. En langt billigere (og mere naturnær!) løsning vil dog være at plante én eller to grupper pr. ha á -3 planter (svarende til.1 til.2 ha), idet der suppleres med naturlig foryngelse, som i næste generation kan fungere som frøtræer og på et senere tidspunkt sikre artens naturlige ekspansion. Det kan være nødvendigt at følge op på sådanne punktuelle indplantninger, da de ofte skades af f.eks. vildt og/eller overvokses af andre arter. Det er derfor vigtigt, at placere punktuelle plantninger på steder, hvor de ikke glemmes f.eks. i forbindelse med veje, hvor man ofte færdes og ikke midt inde i store bevoksningskomplekser. 1.6 Udrensningsprincipper Foryngelserne i den naturnære drift vil, som følge af et bedre skovklima, opstå spontant, hvor der efter hugst opstår huller i kronetaget og derved tilstrækkelig lys til bunden. Dette betyder, at foryngelsen som oftest vil opstå over flere år, bestå af flere arter og variere over arealet. Denne alders-, arts- og arealvariation er et godt udgangspunkt for naturlig udskillelse og uddifferentiering. I modsætning til det aldersklassevise skovbrugs fladeforyngel-

13 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G 12 ser, der kræver indtil flere udrensninger med det formål at nedbringe stamtallet, så begrænser udrensningerne i de naturnære foryngelsesgrupper sig til en punktuel fjernelse af dominerende uønskede bevoksningselementer enten i form af uønskede arter og/eller individer af dårlig kvalitet (krukker). Af økonomiske grunde bør denne hugst først gennemføres, når den kan ske udgiftsneutralt (f.eks. ved selvskovere). Et andet argument for at gennemføre udrensninger kan være ønsket om at fremme bestemte arter, der ellers vil bukke under i konkurrencen f.eks. enkelte ædelgraner i et hav af sitka. Her vil den naturnære dyrker igen udnytte koncentrationsprincippet og gennemføre punktuelle fristillinger. Allerede i udrensningsfasen lægges sporene for den senere bevoksningsudvikling, ikke blot mht. artssammensætning, men også i forhold til strukturudvikling. Da udgangspunktet for en given konvertering som oftest er den homogene bevoksning, bør mulighederne for udviklingen af naturnære strukturer indtænkes i udrensningsfasen. Ved at koncentrere udrensningen blandt de dominerende og her først og fremmest kvalitativt dårlige bevoksningselementer og ikke sælge de undertrykte træer til selvskovere fremmes udviklingen af en underetage. Disse muligheder er specielt interessante i forbindelse med udrensninger i bøg, hvor en vital underetage er afgørende for at skabe gode foryngelsesbetingelser (bundlæ og god jordbundstilstand uden græs) for derved på et senere tidspunkt at skabe handlefrihed mht. økonomisk optimal afvikling af overetagen. 1.7 Hugstprincipper måldiameterhugst Hugstprincipperne for den naturnære drift kan tilnærmelsesvis beskrives som en hugst fra oven. Dette står i modsætning til den klassiske hugst i det aldersklassevise skovbrug, hvor der gennem hele bevoksningens liv hugges stærkt fra neden med det mål at opnå en homogen bevoksning med lige store og lige gode træer på lige stor afstand. I det aldersklassevis skovbrug finder afdrift sted på et givet tidspunkt, hvor alle træer ideelt set er hugstmodne samtidig og dermed har opnået deres måldiameter. I den naturnære drift hugges der modsætningsvist blandt de herskende og medherskende til fordel for kvalitativt fremragende (herskende) hoved- eller fremtidstræer. De første hugster får derfor karakter af krukke-

14 13 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G hugst, idet der løbende fjernes dominerende elementer af dårlig kvalitet for at fremme de vækstkraftige individer af god kvalitet der ryddes op. De senere hugster koncentreres i den mellemste og den øvre del af diameterspektret. Da hugsten fra oven således både efterlader de små træer samt de største træer (af god kvalitet), opnås en langt større diameterspredning og for skyggetræernes vedkommende tillige en etagering (f.eks. bøg). Først når de største af fremtidstræerne når deres måldiameter, startes på den egentlige måldiameterhugst, som pga. den store diameterspredning strækker sig over et langt tidsrum, og det er samtidig starten på foryngelsesfasen. Måldiameterhugsten står således helt centralt i den naturnære drift. Udgangspunktet er ønsket om at optimere omdriftsalderen for enkelttræet i relation til diameter-priskurven, kvaliteten, beslaglæggelsen af produktionsrummet og kapitalomkostningen ved at lade træet stå altså rent driftsøkonomiske forhold. Ved en konsekvent gennemførelse af dette princip uden at skele til fordelingen af de tilbageblevne træer fremmes strukturdifferentieringen i bevoksningen. Herved bliver måldiameterhugsten motor for strukturudviklingen og dermed en vigtig forudsætning for foryngelsen, der spontant indfinder sig, når hugsten skaber tilstrækkeligt store lysbrønde. I Tyskland har man længe arbejdet med måldiameterhugstprincippet på naturnært drevne distrikter. Der afprøves nu også måldiameterhugst med nåletræarterne, hvilket er noget mere problematisk pga. disses større stormfaldsrisiko. Meget tyder på, at en tidlig udvælgelse og hugst for fremtidstræer, så disse tidligt bliver stabile (krone-% på mindst 5) er en forudsætning for senere måldiameterhugst i nåletræ. Derfor vil det i mange skove være nødvendigt først at introducere en større alders-, træarts- og strukturvariation, før måldiameterhugstprincippet kan anvendes. I Danmark har vi kun begrænsede erfaringer med måldiameterhugstprincippet, og da især i det aldersklassevise skovbrug. En speciel variant af måldiameterhugst er over en længere årrække blevet praktiseret på Overgård og Trinderup (Juncker, 1994). Her fremkalder hyppige hugster fra toppen (med et eller to års mellemrum) tidlige indtægter i omdriften samtidig med, at der skabes en hurtig omsætning af det organiske stof i jordbunden og gode foryngelsesbetingelser. Metoden synes at være velegnet til en forceret transformering af ensartede bevoksninger til blandskov. Den strider dog mod ønsker om høj værdiproduktion (dimension, kvalitet) og stor likviditet (stående masse). Gennem berigende plantninger styres bevoksningen i retning af den udlagte skovudviklingstype. Her er der i en lysning beriget med douglas, og i det lyseste parti indfinder birken sig spontant.

15 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G 14 Kap 2

16 15 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G

17 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Konvertering I konverteringen er der to forhold, man må holde sig for øje: For det første skal bevoksningsstabiliteten sikres, og foryngelsesforholdene forbedres, så der kan skabes mulighed for og handlefrihed til at igangsætte foryngelsen herunder at indbringe nye arter hhv. provenienser. For det andet er det afgørende at indbringe disse elementer på det økologisk og økonomisk rigtige tidspunkt. Man kan således tale om en forberedelsesfase, hvor bevoksningen hovedsageligt gennem hugstindgreb stabiliseres og gøres foryngelsesvillig og en målstyringsfase, der er karakteriseret ved passiv eller aktiv indbringelse af nye bevoksningselementer samt sikring af deres udvikling. Forberedelsesfasen er normalt forbundet med indtægter eller gennemføres i det mindste udgiftsneutralt, mens målstyringsfasen ofte medfører udgifter (investeringer), der dog efter principperne for biologisk rationalisering bør minimeres ved at lade naturen gøre så meget af arbejdet som muligt. 2.1 Konverteringsstrategier For at muliggøre foryngelsen med stabile, men samtidig ofte mere frostfølsomme arter (bøg, ædelgran, douglasgran m.fl.) er en sikring af skovklimaet i omstillingsfasen gennem en langsom afvikling af udgangsbevoksningen som oftest en forudsætning. Hvis de i henhold til skovudviklingstypen ønskede arter ikke forefindes, eller hvor proveniensen på et givet areal ikke er tilfredsstillende, vil den naturnære skovdyrker typisk indbringe dem ved supplerende såning eller plantning af få grupper (typisk bøg, ask, ær, birk, fuglekirsebær, ædelgran, lærk, douglasgran m.fl.). Disse grupper kan da på et senere tidspunkt gennem frøspredning bidrage til en mere omfattende udbredelse af arterne. Ønsker man en mere direkte konvertering til nye hovedtræarter allerede i første generation, vil en mere omfattende plantning eller såning i forbindelse med skærmstilling være relevant. Igen vil den naturnære skovdyrker være mere tilbøjelig til at udnytte billige foryngelsesmetoder (såning el. plantning af små planter). Forudsætningen for at anvende de billige foryngelsesmetoder er dog, at træarterne bringes ud på arealer, hvor de er økologisk tilpassede. Det drejer sig f.eks. om bøg under skærm af gran, mens eg vil være et godt valg på mange renafdrifter. Valg af fremgangsmåde må i det konkrete tilfælde altid tage udgangspunkt i de økonomiske og økologiske vilkår, der gør sig gældende. I mange tilfælde kan dette betyde, at overførslen må ske trinvis gennem i første omgang en stabilisering af bevoksningen efterfulgt af en ændret træartssammensætning for på længere sigt at give mulighed for et ændret dyrkningssystem. Generelt skelner man mellem passive og aktive konverteringsstrategier. De passive strategier tager primært udgangspunkt i den stående bevoksning med henblik på at afvikle den så økonomisk optimalt som muligt. Herved accepteres en som oftest lang konverteringsperiode (op til flere trægenerationer). De aktive strategier tages i brug, hvor bevoksningsstabiliteten ikke tillader en langsom (afventende) konvertering, og/eller hvis der er andre forhold, der taler for en hurtig konvertering. 2.2 Konvertering af nåletræsbevoksninger Ved valg af strategi for konvertering af nåletræsbevoksninger er stabiliteten i udgangsbevoksningen af central betydning. Stabiliteten er afhængig af en række faktorer herunder bevoksningens generelle stormudsathed (eksponering), rodudviklingen (jordens dybgrundethed) og enkelttræets stabilitet bedømt ud fra kronedybden. Som en tommelfingerregel skal kroneprocenten (den grønne krones andel af træhøjden) være over 5, for at bevoksningen kan antages at være stabil i konverteringsfasen. Der er dog forskel på træarterne, idet især rødgran får stabilitetsproblemer i konverteringsfasen, hvis de udvikler sig fra svagthuggede bevoksninger, mens til dels sitkagran og især ædelgran, grandis og douglasgran, på grund af deres større evne til selvdifferentiering i tætte bevoksninger, som oftest bevarer en højere grad af stabilitet med tiltagende alder Passive strategier i nåletræsbevoksninger Udviser bevoksningen en høj grad af stabilitet, kan man anvende en passiv strategi, der i vid udstrækning udnytter bevoksningens produktionspotentiale ved overgang til måldiameterhugst uden at miste mulighederne for konvertering. Omstillingsfasen kan tilsvarende strække sig over

18 17 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Principskitse, der viser forskellige veje fra nutilstand, repræsenteret ved en ensaldrende rødgranbevoksning, til en ønsket skovudviklingstype her bøg, douglas og lærk. Naturens vej (hvis bevoksningen overlades til naturlig udvikling) vil være lang og højest sandsynlig gå over stormfald efterfulgt af en lang succession fra pionervegetation hen mod naturlige strukturer karakteriseret ved bøgedominans i gruppevis struktur. Vejen vil føre til store tab af venteværdier og en lang ørkenvandring, før nye produktive kræfter overtager. Den kræver på den anden side ingen direkte investeringer. Den korteste direkte vej kunne betrædes gennem en stor konverteringsindsats ved en skærmstilling af rødgranbevoksningen efterfulgt af en underplantning af bøg i hele fladen samt douglas og lærk gruppevist i de mere lysåbne partier efterfulgt af en langsom skærmafvikling. En sådan stram forstlig styring vil være udgiftskrævende og som oftest medføre tab af indtægter ved en tidlig skærmstilling. Den naturnære konvertering vil tage udgangspunkt i naturens vej, men indbygge naturnære genveje for målrettet og billigt at nå det tilstræbte mål. I første omgang drejer det sig om gennem hugsten at forberede rødgranbevoksningen ved at skabe mere stabile og heterogene strukturer. Når stabiliseringen er opnået, og bevoksningen langsomt afvikles gennem økonomisk optimeret måldiameterhugst, vil den spontane rødgranforyngelse punktuelt blive suppleret (beriget) med bøg, douglas og lærk. Den billigste løsning vil være at bygge på den spontane rødgranopvækst i første omgang og kun indbringe få grupper af de nye arter, så disse berigelsesgrupper i den efterfølgende foryngelsesfase som frøtræer kan sikre arterne den ønskede mere udbredte tilstedeværelse. et langt tidsrum under udnyttelse af systemets egne regenerationskræfter (naturlig foryngelse) suppleret med punktvis indplantning af nye arter i opståede huller. Under sådanne forhold vil der for det meste ikke være store konflikter mellem de langsigtede samfundsøkonomiske mål og driftsøkonomien i konverteringsfasen. Den passive tilgang gennemføres i stabile bestande, hvor der kan ske en langsom foryngelse uden risiko for flade- fald og dermed tab af skovklima og foryngelsesmuligheder. Foryngelse etableres ved plantning eller spontan foryngelse i huller ( plombering ), der er opstået som følge af biotisk eller abiotisk skade (bille- og/eller stormfaldshuller) eller som følge af hyppig tynding i forbindelse med overgang til måldiameterhugst (dvs. hugst fra oven). Hulstørrelsen, og dermed den potentielle lysindstråling, spiller her en afgørende rolle for valget af indblandings-

19 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G 18 træart, hvor denne ikke indfinder sig spontant. Således bør lyskrævende arter som f.eks. lærk, douglasgran, eg mv. indbringes i større huller (>,2 ha), mens der i de mindre huller (,1,2 ha) indbringes skyggetålende arter som f.eks. bøg, ær og ædelgran. Herved bliver det kun i begrænset omfang nødvendigt løbende at hugge for foryngelsen. Formålet med de passive strategier er at gennemføre en så billig foryngelse som muligt, og samtidig bibeholde optimal produktion i overetagen og på arealet som helhed. Foryngelsen styres således udelukkende gennem en afsætningsmæssig orienteret afvikling af den gamle bestand. Derfor er det vigtigt ikke at komme for tidligt i gang med foryngelsesaktiviteterne, idet hensynet til foryngelsen da kan medføre en økonomisk inoptimal afviklingstakt af overetagen. Den passive strategi er således en ideel fremgangsmåde til at etablere stabile blandingsbevoksninger samtidig med, at de eksisterende monokulturer af f.eks. rødgran udnyttes økonomisk optimalt Aktive strategier i nåltræsbevoksninger Aktive strategier anvendes i potentielt eller aktuelt ustabile bevoksninger, der ønskes bibeholdt i forbindelse med etablering af foryngelse. Ved denne fremgangsmåde anvendes overetagen til at sikre optimale vækstbetingelser for foryngelsen. Den gamle bevoksnings primære funktion er således at sikre skovklimaet ved at regulere temperaturudsving, lysintensitet, luftfugtighed og vindhastighed, så foryngelsens vækstbetingelser optimeres. For sådanne potentielt ustabile bevoksninger der endnu ikke har nået en højde, der gør dem aktuelt stormudsatte (under ca. 14 m), gælder det om at føre en aktiv hugst for at fremme stabilitet og strukturvariation. Dette kan ske dels ved en tidlig skærmstilling eller ved en hugst for udvalgte ankertræer. Vigtigt er det at gå fra hugst fra neden til en hugst blandt de herskende og medherskende træer (hugst fra oven). Herved opnås en stor diameterspredning i bevoksningen og en mere heterogen struktur. Den konsekvente hugst for udvalgte ankertræer vil desuden skabe en mere ujævn stamtalsfordeling og hermed muligheder for en tidlig indbringelse af foryngelsesarter. Skærm- og kulisseforyngelse, forkultur og gruppevis foryngelse, hvor der hugges aktivt for foryngelsen, er også eksempler på aktive strategier. Fælles for disse fremgangsmåder er, at en del af den potentielle produktion i overetagen delvist ofres til fordel for foryngelsen. Tyndingsindgrebene er altså foryngelsesfikserede i modsætning til passive strategier. Den mest anvendte fremgangsmåde har hidtil været en aktiv konvertering, og navnlig skærmforyngelse har været anvendt. På trods af den udbredte anvendelse af skærmforyngelse i hedeskovbruget foreligger der i dag kun få beskrivelser af de anvendte metoder og endnu færre egentlige undersøgelser. Forsøg på at etablere en skærm el.lign. gennem kraftig hugst vil i en lang række bevoksninger være forbundet med stor risiko for stormfald eller typograf-angreb, især i mellemaldrende og ældre bevoksninger. I disse tilfælde vil en investering i foryngelse under skærmen let kunne gå tabt, såfremt der anvendes frostfølsomme træarter eller arter, hvis foryngelse af andre årsager er afhængige af opretholdelsen af et skovklima. Risikoen er navnlig stor, hvis underplantningen finder sted inden for et år eller to efter etableringen af skærmen, da stabiliteten er væsentligt nedsat i årene umiddelbart efter hugsten. En hurtig underplantning kan være nødvendig, hvis der er tale om en vigende rand, svigtende vitalitet eller lignende, der på kort sigt kan føre til massiv opvækst af græs og anden vegetation, som vil vanskeliggøre foryngelsen. I disse situationer bør der vælges kulturtræarter, som f.eks. eg, skovfyr, lærk, sitkagran og/eller rødgran, der vil kunne klare en hurtig opløsning af skovklimaet. I nogle tilfælde vil den eneste mulige/realistiske fremgangsmåde ved foryngelse af ustabile rødgranbevoksninger dog være en egentlig afdrift. I de situationer, hvor renafdrift

20 19 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Skærmstilling er en gennemafprøvet og aktiv konverteringsstrategi. Her er skærmen underplantet med bøg. må anvendes, vil der dog i langt de fleste tilfælde være mulighed for at indblande træarter som f.eks. skovfyr, lærk og birk i foryngelsen, der på længere sigt kan skabe bedre muligheder for at opretholde et stabilt skovklima og dermed øge den skovdyrkningsmæssige handlefrihed. Er bevoksningen karakteriseret ved ringe stabilitet (stormfald, vitalitetstab via udtørring, rodfordærver mv.), hvilket desværre er typisk for mange rødgranplantager, er den økologiske handlefrihed i konverteringsfasen stærkt begrænset. Dette medfører, at foryngelsen må indledes på et tidligt tidspunkt i bevoksningsudviklingen for at undgå tab af skovklima i konverteringsfasen. Dette kan medføre afvigelser fra princippet om optimal omdriftsalder med muligheder for direkte produktionstab, da realiseringsværdien er lavere end venteværdien. Fra et økonomisk synspunkt er det derfor af afgørende betydning at finde det bedste tidspunkt for aktivt at indlede foryngelsesfasen: så sent som muligt for at undgå venteværditab i udgangsbevoksningen, men tidligt nok til at sikre stabiliteten i konverteringsfasen og dermed foryngelsens succes Behandlings- og kulturmodeller Behandlingsmodeller Tabel 1 på side 21 giver en oversigt over generelle principper i forbindelse med valg af modeller og metoder til konvertering af granbevoksninger i relation til den aktuelle bevoksningstilstand (højde, stabilitet). Der er i forbindelse hermed defineret forskellige behandlingsmodeller opdelt efter passive og aktive strategier: Passive: 1. Hugst for 1 fremtidstræer 2. Hugst for 18 fremtidstræer 3. Hugst fra oven uden markering af fremtidstræer Aktive: 4. Systematisk strukturhugst 5. Hugst for 6 ankertræer 6. Skærmstilling 7. Modificeret renafdrift: små afdrifter, rand- og kulisseforyngelser Behandlingsmodellerne er nærmere beskrevet i kapitel 3. Bl.a. for at styrke beskrivelsen og formidlingen af den enkelte model er der foretaget en visualisering af de enkelte modeller. Dels i form af illustrationer, der viser udviklingen i arts- og struktursammensætning, dels kroneplots, der viser stamtals- og kroneudvikling ved den enkelte model. Både illustrationer og kroneplots er fremkommet ved simulering af to konkrete rødgranbevoksninger (henholdsvis bonitet 1 og bonitet 4), jf. f.eks. side 3 og 31. Modellerne er primært møntet på rødgran og sitkagran, men kan tilsvarende bruges for andre nåletræarter herunder specielt ædelgran, douglas og grandis. På grund af abiesarternes og douglas større evne til naturlig uddifferentiering og generelt bedre stormstabilitet, giver disse arter lidt større handlefrihed i konverteringsfasen end piceaarterne specielt rødgran. Modellerne gør ikke krav på at dække alle de mulige metoder til konvertering af granbevoksninger. De bør således ikke følges slavisk, men betragtes som eksempler, der skal tjene til inspiration i forbindelse med beslutninger om konverteringsmetode for den konkrete bevoksning. I denne forbindelse vil lokale erfaringer spille en afgørende rolle for valg af konverteringsmetode. Kulturmodeller Afhængig af behandlingsmodellen og den tilstræbte skovudviklingstype og under hensyntagen til økonomien kan der anvendes forskellige kulturmodeller. Som inspiration til valg af kulturtiltag i forbindelse med konvertering af gran, er der i kapitel 4 opstillet følgende kulturmodeller: Kulturmodeller ved konvertering af gran: Kul A: Naturlig foryngelse af nål og udnyttelse af anden opvækst Kul B: Naturlig foryngelse af nål og såning af bøg Kul C: Naturlig foryngelse af nål og gruppevis indplantning af bøg/andet løv Kul D: Plantning af løv og nål under skærm Kul E: Gruppevis plantning af eg samt skovfyr/lærk (efter renafdrift/stormfald) Kul F: Gruppevis plantning af birk, skovfyr/lærk (efter renafdrift/stormfald) Kul G: Naturlig tilgroning hhv. forceret succession (efter renafdrift/stormfald) Kul I: Egeblandingskultur (efter renafdrift/stormfald)

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

Vedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift

Vedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift Vedkvalitet, plejeintensitet og VII. Giver de naturnære skovudviklingstyper en højere stabilitet og klimaresiliens? Af Christian Nørgård Nielsen Skov med naturnær drift indeholder en blanding af unge,

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

Katalog over skovudviklingstyper i Danmark

Katalog over skovudviklingstyper i Danmark 1 S K O V U D V I K L I N G S T Y P E K A T A L O G Katalog over skovudviklingstyper i Danmark af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 2005 Katalog over skovudviklingstyper i Danmark Udgivet af Miljøministeriet,

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

Naturnær skovdrift. Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift. Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Naturnær skovdrift Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene Palle Madsen Gro Kampp

Læs mere

Skov og biodiversitet

Skov og biodiversitet Skovbrugsserien nr. 30 2001 Skov og biodiversitet - bidrag til handlingsplan for biologisk mangfoldighed og det nationale skovprogram 2001 J. Bo Larsen, Jens Emborg, Flemming Rune og Palle Madsen Miljøministeriet

Læs mere

Kompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding

Kompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding 1. Kompendium i udvisning og tynding Udvisning og tynding Registreringsblad Titel Kompendium i udvisning og tynding Redaktion Knud Jørgensen Skov&Landskab, Skovskolen November 2005 Fotografier Knud Jørgensen

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere

OVERVÅGNING OG EVALUERING

OVERVÅGNING OG EVALUERING OVERVÅGNING OG EVALUERING Skovdrift året rundt i Silkeborg Kommune er en kort oversigt og status over arbejdet i de kommunale skove. Sammen med folderen Information til skovgæster udgør materialet et offentligt

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Naturindhold og biodiversitet i skove

Naturindhold og biodiversitet i skove Det Grønne Råd i Aalborg Kommune Temamøde om skov 26.06.2014 Skov i Aalborg Kommune drift benyttelse, beskyttelse Naturindhold og biodiversitet i skove Peter Friis Møller Skov- og Naturrådgivning Naturen

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

6.Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele

6.Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele 6.Hovedtræk af driftsplanens enkelte dele Hovedindholdet i dette kapitel gengives nedenfor, idet de mere tekniske beskrivelser er udeladt. 6.1.Benyttelsesplanen Benyttelsesplanen består af en foryngelsesplan

Læs mere

3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove

3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove 3 Skovpolitik for Brønderslev kommunes skove Kommunens overordnede målsætninger for de 15 skove kommer til udtryk i en Skovpolitik, denne er et vigtigt styringsredskab til at tilrettelægge hvad der skal

Læs mere

Nr. 29 Oktober 2014 NORD-ØSTJYLLAND. Skovene - natur eller produktion Verdens frølager Løvtræsafsætning

Nr. 29 Oktober 2014 NORD-ØSTJYLLAND. Skovene - natur eller produktion Verdens frølager Løvtræsafsætning Nr. 29 Oktober 2014 NORD-ØSTJYLLAND Skovene - natur eller produktion Verdens frølager Løvtræsafsætning Det er vist et oldenår i år i hvert fald et frugtår Efter et herligt forår var det en fornøjelse,

Læs mere

Dyrkning af kvalitetsløvtræ

Dyrkning af kvalitetsløvtræ Dyrkning af kvalitetsløvtræ Baggrund og ide Af skovfoged Hans Chr. Graversgaard, Skovdyrkerforeningen Nord-Østjylland Vi laver for meget bulkproduktion i Danmark der skal også produceres kvalitetstræ.

Læs mere

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr

Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Genetablering af natur med forskellige græsningsdyr, side 1 af 8 Kombinationer af våde og tørre arealer samt forskellige græsningsdyr Af naturkonsulent Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og seniorforsker

Læs mere

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Stormrådets afgørelse Skov i Frankrig Grusgravning i skoven. Nr. 24 Februar 2014

Skovdyrkeren ØSTJYLLAND. Stormrådets afgørelse Skov i Frankrig Grusgravning i skoven. Nr. 24 Februar 2014 Skovdyrkeren Nr. 24 Februar 2014 ØSTJYLLAND Stormrådets afgørelse Skov i Frankrig Grusgravning i skoven Stormfald Status for SØJ efter to storme i 2013 Østjylland blev ramt Begge efterårsstorme som ramte

Læs mere

Grønt Miljø. 4 Den naturnære skovdrift. 12 Reformerede KVL-uddannelser. 16 Redningsplan for en 17-årig askeallé. 23 Have & Landskab 2005

Grønt Miljø. 4 Den naturnære skovdrift. 12 Reformerede KVL-uddannelser. 16 Redningsplan for en 17-årig askeallé. 23 Have & Landskab 2005 5 AUGUST 2005 Grønt Miljø 4 Den naturnære skovdrift 12 Reformerede KVL-uddannelser 16 Redningsplan for en 17-årig askeallé 23 Have & Landskab 2005 Stande, kort, registre, interview 76 Golfbanen næsten

Læs mere

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00

BIOLOGI HØJT NIVEAU. Mandag den 12. august 2002 kl. 9.00-14.00 STUDENTEREKSAMEN AUGUST 00 00-6- BIOLOGI HØJT NIVEAU Mandag den 1. august 00 kl. 9.00-14.00 Af de store opgaver 1 og må kun den ene besvares. Af de små opgaver 3, 4, 5 og 6 må kun to besvares. STORE OPGAVER

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn

Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Vedligeholdelse af løvtræshegn Sidebeskæring & udtynding af løvtræshegn Plantning & Landskab, Landsforeningen Levende hegn skal vedligeholdes Det danske kulturlandskab er de fleste steder et hegnslandskab.

Læs mere

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år.

Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Tolkning af pollendiagrammet Kornerup Sø Træernes udvikling gennem 9.000 år. Lis Højlund Pedersen, ENSPAC Roskilde Universitet 12 KORNERUP SØ Træernes udvikling gennem 9.000 år 400-00 Ædelgran, Rødgran

Læs mere

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning

Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Ny beplantnings- & driftsplan for Grundejerforeningen Skovbakkens randbeplantning Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... 2 Problemformulering:... 2 Løsningsforslag overordnet:... 3 Områdedefinitioner

Læs mere

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015 Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen Den 5. marts 2015 Æblevej Skovrejsning, VVM og bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Skive Kommune har søgt tilladelse

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Salgsprospekt. Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn

Salgsprospekt. Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn Salgsprospekt For Vejlegård Skov Ruevej, Vejle-Allested 5672 Broby / Fyn Areal: 48,6 ha. Kontantpris: 5.900.000 kr. Præsentation Introduktion Vejlegård Skov er en dejlig skov-, jagt- og naturejendom på

Læs mere

Strategi for bæredygtig skovdrift

Strategi for bæredygtig skovdrift Strategi for bæredygtig skovdrift Strategi for bæredygtig skovdrift Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, 1994 Redaktion: Fotos: Lay-out: Sats: Tryk: Skov- og Naturstyrelsen, Skovpolitisk kontor Bert

Læs mere

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning

Ny skovafdeling på en mindre kirkegård. Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Ny skovafdeling på en mindre kirkegård Torpen Kirkegård har omdannet randplantning til urneafdeling med skovstemning Humlebæk Sogn 9.434 indbyggere heraf er ca. 74 % medlem af folkekirken Humlebæk Kirkegård

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv

Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv NR. 2 FEBRUAR 2011 Boligmarkedet er gennemskueligt men finanskrisen var et jordskælv Sædvanligvis har sælgere og købere et nogenlunde præcist billede af forholdene på boligmarkedet. Ejendomsmæglerne rammer

Læs mere

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland

Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Vildtvenligt land- og skovbrug - et demonstrationsprojekt i Himmerland Projektet er blevet til i 2006 i et samarbejde mellem Skov- og Naturstyrelsen, lokale landboforeninger og Danmarks jægerforbund. Projektet

Læs mere

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab

Regnskabsoversigt. for privatskovbruget 2005. Vigtigt politisk redskab Regnskabsoversigt for privatskovbruget 25 Af forstkandidat Mikkel Holmstrup, Dansk Skovforening Underskuddet fra driften af de private skove var i 25 på 3 kr/ha eksklusiv andre indtægter, rentebetaling

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER

STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER STRUKTURRIGE BEVOKSNINGER Den modne skovs kvaliteter kan skabes på relativ kort tid på begrænset plads. Det kan udnyttes i byens skove. Af Björn Wiström, Gustav Richnau, Anders Busse Nielsen, Roland Gustavsson

Læs mere

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas

Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport. Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas Viborgegnens Energi- og Miljøkontor Projektrapport Forsøg med udvikling af billigt, robust og effektivt system for indvinding af lossepladsgas November 1998 * INDHOLD: Side Forord 3 Resumé 4 Proj ektbeskrivelse

Læs mere

Analyse af udvalgte rammevilkår i skovbruget

Analyse af udvalgte rammevilkår i skovbruget university of copenhagen Analyse af udvalgte rammevilkår i skovbruget Meilby, Henrik; Thorsen, Bo Jellesmark; Nord-Larsen, Thomas; Johannsen, Vivian Kvist; Jacobsen, Jette Bredahl Publication date: 214

Læs mere

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune

Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Politik for Buske & Træer i Aabenraa Kommune Afgrænsning Politikken er målrettet de kommunaltejet arealer som ligger indenfor Teknik- og Miljøudvalgets området samt byggemodnet arealer som endnu ikke er

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

Naturnær skovrejsning

Naturnær skovrejsning Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Naturnær skovrejsning - et bæredygtigt alternativ? Faglig rapport fra DMU, nr. 389 Naturnær skovrejsning - et bæredygtigt alternativ? Faglig rapport fra DMU,

Læs mere

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån

Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån 31.august 2010 Tid til konvertering til 4 % fastforrentet lån Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Risikostyring & funding Redaktion Lise Nytoft Bergmann libe@rd.dk Den seneste tids

Læs mere

4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser...1. 4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser

4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser...1. 4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser 4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser...1 4.1 Arealfordeling...2 4.2 Hugst og forråd...2 4.3 Naturområdernes udvikling...3 4.4 Publikumsfaciliteter...4 4.5 Landskabet plan og konsekvens...fejl! Bogmærke

Læs mere

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold

Ishøjruten CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER. Nuværende forhold CYKELSUPERSTIER I HOVEDSTADSOMRÅDET - RUTEBESKRIVELSER Ishøjruten Nuværende forhold Ishøjruten forbinder Ishøj, Vallensbæk, Brøndby, Hvidovre og Københavns kommuner, se figur 1 Fra Ishøj vil det være muligt

Læs mere

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne

Stor tvivl om konvertering hos boligejerne 22. marts 2011 Stor tvivl om konvertering hos boligejerne Redaktion Christian Hilligsøe Heinig chei@rd.dk Seniorøkonom Liselotte Ravn Bærentzen lbre@rd.dk Udgiver Realkredit Danmark Parallelvej 17 2800

Læs mere

Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning

Plantekvalitet. Proveniensvalgets betydning Plantekvalitet Når man sætter en plante i jorden, er der to ting, som er vigtige: plantens proveniens og plantens fysiske kvalitet. Det sidste er især vigtigt på kort sigt og afgørende i selve udplantningsfasen.

Læs mere

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk

Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Langå Søgård Ejer: Flemming Højfeldt www.langaasoegaard.dk Offentlighed: privat skov Formål: at udvikle en ejendom med så store naturog

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund

Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Potentialeafklaring for anvendelse af de nye fritvalgsregler i Frederikssund Kommune NOTAT 7. april 2014 Til drøftelse af de nye regler på fritvalgsområdet, har Ældre og Sundhed udarbejdet følgende analyse

Læs mere

Organisationsstruktur

Organisationsstruktur Hvad er organisationsstruktur? Strukturel tilgang (perspektiv) Arbejdsfordeling Ansvar og myndighed (kommandolinie) Organisatoriske niveauer) Kontrolområder Målet er bedre effektivitet Vises i Organisationsplan

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen.

Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Notat om skovbevoksningen i den østlige del af Christiansminde ud for ejendommen Gammel Hestehauge 2, der tilhører Svend Ipsen. Indledning I forbindelse med renovering af den østlige del af Christiansminde

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde

Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Rapport Analyse af offentlig-privat samarbejde Finansministeriet bestilte i begyndelsen af 2014 en rapport om offentlig-privat samarbejde. Formålet med rapporten blev drøftet i pressen i foråret 2014.

Læs mere

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark

Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark Nye overordnede principper for frekvensadministrationen i Danmark 1 De telepolitiske aftaler Den 8. september 1999 blev der med udgangspunkt i markedssituationen indgået en politisk aftale, der fastlagde

Læs mere

Advokatvirksomhederne i tal

Advokatvirksomhederne i tal Retsudvalget L 168 - Bilag 9 Offentligt Advokatvirksomhederne i tal Brancheanalyse maj 2005 ADVOKAT SAMFUNDET BRANCHEANALYSE 2005 Indholdsfortegnelse Advokatbranchens struktur...2 Advokatbranchens sammensætning...3

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser Oversigtsrapport for andelsboligforeningen Eksempel Købt gennem Boliga 2012-11-07 (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring på 1 år Grafer over udvikling Status E E Dato

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by

Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by BRORSONSKOLEN, NDR. BOULEVARD 81, VARDE Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by fra skolebestyrelsen på Brorsonskolen. Indledning ved Varde Bys skolebestyrelser. Januar 2013 Brorsonskolen, Ndr.

Læs mere

Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version.

Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version. Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version. INDLEDNING I DIFs indstilling af kandidater til Kulturministeriets Idrætspris 2009 står anført: Dansk Svømmeunion er Danmarks Idræts-Forbunds

Læs mere

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde

Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Beregningsopfølgning for 4 husstandsvindmøller på Djursland 6kWThymøller,7,1mrotordiameterog21,4mnavhøjde Af Per Nilesen v.0 1-8-2013 Indholdsfortegnelse: Resultat/opsummering:...1 Baggrund...2 Datagrundlaget...2

Læs mere

Brancheindsats mod Neonectria

Brancheindsats mod Neonectria Brancheindsats mod Neonectria Skovplanteringens årsmøde 2014 Gunnar Friis Proschowsky Overblik Indledning: En brancheindsats, hvorfor står jeg her? Hvad er Neonectria? Lidt Historik Vi ved kun lidt smitteveje,

Læs mere

Energibesparelser i kommunerne med ESCO

Energibesparelser i kommunerne med ESCO Offentliggjort januar 2011 Energibesparelser i kommunerne med ESCO Resume I de seneste år er ESCO blevet udråbt til drivkraft i gennemførelse af energibesparelser i kommunerne. For at undersøge udbredelse

Læs mere

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del).

Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar 2012. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Frank Aaen (EL). (Alm. del). Skatteudvalget 2011-12 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 357 Offentligt J.nr. 12-0173104 Dato:4. juli 2013 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål 357 af 21. februar

Læs mere

Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde.

Fagligt input til SKAT vedr. implementering af forsyningsafgift på brænde. INSTITUT FOR GEOVIDENSKAB OG NATURFORVALTNING KØBENHAVNS UNIVERSITET Anne Kirstine Krog SKAT - Jura og Samfundsøkonomi Miljø og energi Skibsbyggerivej 5, 9000 Aalborg e-mail: anne.kirstine.krog@skat.dk

Læs mere

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer

Øst. De nye kommuner. Tilladelser, tilsyn og dispensationer Øst Nr. 5 Februar 2007 De nye kommuner Skovrejsningsordningen 2007 Natura 2000 Grønne driftsplaner - også et godt udgangspunkt for eventuel certificering af skovdriften Stormskadeforsikring Biotopplaner

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014

Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg. 25. februar 2014 Mona og John Harder Anebjergvej 22 8600 Silkeborg 25. februar 2014 Afgørelse om, at markvej/sti ved Anebjergvej 22, Gl. Laven, 8600 Silkeborg, skal være åben for offentligheden og påbud om fjernelse af

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser

nævnte hensættelser er regnskabsmæssige hensættelser (nyeste regnskab: 2011) Side 1 af 1 plus forklaringer Information Ændring siden sidste regnskab Grafer over udvikling Status Stabil Dato 2012-05-31 Stiftelsesår 1977 Byggeår 1936 Antal enheder Antal andele

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller

PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller PSO-F&U 3629 Forskning og udvikling af 2. generations PEC solceller Indsatsområde: Solceller Tidsplan PSO omkostninger Projektorganisation: Teknologisk Institut sep. 2001 til sep. 2003 4.4 mio. kr. PSO

Læs mere

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune

Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Sammenfatning af publikation fra : Økonomisk evaluering af Længst Muligt i Eget Liv i Fredericia Kommune Jakob Kjellberg Rikke Ibsen, itracks September 2010 Hele publikationen kan downloades gratis fra

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 3, stk. 2, nr. 4 i naturbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. september 2013 J.nr.: NMK-510-00494 Ref.: MACNI AFGØRELSE i sag om registrering af ny afgrænsning af overdrev - Lemvig

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 16-2010

ØkonomiNyt nr. 16-2010 ØkonomiNyt nr. 16-2010 - Presset økonomi i landbruget - Er produktionen OK / kan det gøres bedre - Rente- og valutamarkedet Presset økonomi i landbruget Grundlaget for en fornuftig økonomi i landbrugsbedrifterne

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Indhold: Indledning... 3 Egens fremme...4 Eksoter...6 Dødt ved... 7 Urørt skov... 10 Genindførsel af forsvundne nøglearter... 12 Europæisk Bison...

Indhold: Indledning... 3 Egens fremme...4 Eksoter...6 Dødt ved... 7 Urørt skov... 10 Genindførsel af forsvundne nøglearter... 12 Europæisk Bison... Høringsforslag til ny driftsplan for Klosterheden Statsskovdistrikt Miljøorganisationen Nepenthes d. 1. dec. 2004 12323 Indhold: Indledning... 3 Egens fremme...4 Eksoter...6 Dødt ved... 7 Urørt skov...

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere