Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering. af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen"

Transkript

1 Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 5

2 1 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Indledning og læsevejledning Dette katalog er en del af handlingsplanen for naturnær skovdrift i statsskovene, der desuden består af: Den egentlige handlingsplan, som beskriver baggrund, målsætninger og tidsplan for omlægningen til naturnær skovdrift i statsskovene (Skov- og Naturstyrelsen, 5). Et katalog over skovudviklingstyper i Danmark, som beskriver, hvad det er for skove, der ønskes på lang sigt (Larsen og Skov- og Naturstyrelsen, 5b). Kataloget angiver hvordan og med hvilke midler, skoven kan udvikles i den ønskede retning. Det skal dog understreges, at kataloget kun beskæftiger sig med den snævre del af handlingsplanen, der fokuserer på ændringer af træartssammensætningen og strukturen i de nuværende bevoksninger. Det primære formål med kataloget er således at komme med en række forslag til, hvordan konverteringen af en række typiske udgangstilstande hen mod den tilstræbte skovudviklingstype kan foregå. Da konvertering af ensartede bevoksninger af gran og bøg udgør de største udfordringer i overgangen til naturnær skovdrift, er hovedvægten lagt på modeller for disse træarter. De praktiske erfaringer med konvertering af ensartede bevoksninger er begrænsede. Der er dog flere skovdistrikter, hvor f.eks. skærmstillinger udgør et gennemprøvet og hyppigt anvendt redskab, og der eksperimenteres ligeledes med nye hugstprincipper i gran. Disse erfaringer er naturligvis søgt udnyttet i kataloget, og i relation til flere af de angivne kulturmodeller er der ligeledes bygget videre på anbefalingerne fra Skov- og Naturstyrelsens kulturudvalg (Skov- og Naturstyrelsen, 3). Kataloget består af fire kapitler, jf. indholdsfortegnelsen, og det er hensigten, at kataloget skal kunne bruges på forskellige måder: Ønskes en generel indføring i principperne for naturnær skovdrift læses kapitel 1. Søges information om naturnær konvertering startes ved kapitel 2. Praktikeren, der søger inspiration til håndtering af en speciel bevoksning, går via træartsspecifikke tabeller på side 21, 25 og 27 i kapitel 2 videre til de opstillede behandlingsog kulturmodeller i kapitlerne 3 og 4. Ønskes inspiration til et konkret konverteringsproblem, kan der ligeledes søges direkte i kapitlerne 3 og 4 ved brug af nøglen på side 29 og tabellen på side 53. Det er vigtigt at understrege, at der kun er tale om et katalog til inspiration. I de kommende år vil vi alle blive betydeligt klogere, og vi vil utvivlsomt skulle tage flere af modellerne op til revision, ligesom andre metoder og kombinationer vil udvikles og finde anvendelse.

3 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G 2 Naturnær skovdrift idekatalog til konvertering Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 5 Bedes citeret: Larsen & Skov- og Naturstyrelsen, 5 Redaktion: Fotos: Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen J. Bo Larsen, Henrik Granat, Jane Grønning, Thomas Retsloff Anders Busse Nielsen Page Leroy-Cruce, Skov- og Naturstyrelsen Lars Hebo Olsen, Xpress Reklame Schultz Grafisk Illustrationer: Layout: Rentegning: Tryk: 1. oplag: 2. ISBN: Publikationen kan fås ved henvendelse til: Frontlinien Rentemestervej 8 24 København NV Tlf Publikationen kan læses på: Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Haraldsgade 53 København Ø Tlf Fax

4 3 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Indhold Side Naturnær skovdrift 2. Konvertering Konvertering af nåletræsbevoksninger Generelle principper for valg af modeller og metoder til konvertering af nåletræsbevoksninger -tabel 1 Konvertering af bøgebevoksninger Generelle principper for valg af modeller og metoder til konvertering af bøgebevoksninger tabel 2 Konvertering og anlæg af egebevoksninger Generelle principper for valg af modeller og metoder til konvertering af egebevoksninger tabel 3 3. Behandlingsmodeller Nøgle til valg af behandlingsmodel Behandlingsmodel 1: Hugst for 1 fremtidstræer Behandlingsmodel 2: Hugst for 18 fremtidstræer Behandlingsmodel 3: Hugst fra oven uden markering af fremtidstræer Behandlingsmodel 4: Systematisk strukturhugst Behandlingsmodel 5: Hugst for 6 ankertræer Behandlingsmodel 6: Skærmstilling Behandlingsmodel 7: Modificeret renafdrift Behandlingsmodel 8: Kvalitativ gruppehugst Behandlingsmodel 9: Forceret stukturhugst Behandlingsmodel : Skærmfladehugst Behandlingsmodel 11: Eg med henblik på naturlig foryngelse 4. Kulturmodeller Oversigtstabel over kulturmodeller Kulturmodel A: Naturlig foryngelse af nål og udnyttelse af anden opvækst Kulturmodel B: Naturlig foryngelse af nål og såning af bøg Kulturmodel C: Naturlig foryngelse af nål og gruppevis indplantning af bøg/andet løvtræ Kulturmodel D: Plantning af løv og nål under skærm Kulturmodel E: Gruppevis plantning af eg samt skovfyr/lærk Kulturmodel F: Gruppevis plantning af birk, skovfyr/lærk Kulturmodel G: Naturlig tilgroning hhv. forceret succession Kulturmodel H: Naturlig foryngelse af bøg og gruppevis indplantning af ask, evt. ær Kulturmodel I: Egeblandingskultur Litteratur

5 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G 4 Kap 1

6 5 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G

7 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G 6 1. Naturnær skovdrift 1.1 Biologisk rationalisering Med fastlæggelse af det langsigtede driftsmål for det enkelte areal skovudviklingstypen består skovdyrkerens opgave i at lede skoven fra den aktuelle struktur frem mod den tilstræbte. Denne konvertering, der afhængig af forskellen mellem aktuel og tilstræbt bevoksningsstruktur kan tage op til flere trægenerationer, bør ske udfra principperne for biologisk rationalisering. Det grundlæggende princip i biologisk rationalisering ligger i at lade naturen gøre arbejdet og kun gribe ind med små billige, målrettede indgreb for at lede systemet i en for driftsmålet ønsket retning (Larsen, 1997). Man kan tale om to forskellige begreber, byggende på henholdsvis naturautomation og koncentration. Ved naturautomation forstås udnyttelsen af de naturlige selvorganiseringsog styringsmekanismer, som f.eks. naturlig foryngelse og naturlig differentiering. Kun når de naturlige processer arbejder væk fra det langsigtede driftsmål mht. artssammensætning og strukturudvikling, kræves der udefra kommende styrende indgreb. Disse indgreb bør af rationelle hensyn gennemføres målrettet, dvs. på det rigtige tidspunkt og koncentreret punktuelt omkring enkelttræer eller grupper så den størst mulige effekt opnås med mindst mulig indsats. Det gælder således om at udvikle skovstrukturer, der udviser et højt potentiale af selvorganisering og differentiering. Sådanne systemer vil ikke blot være interessante ud fra et rationaliserings- og dermed et udgiftssynspunkt. De vil desuden på grund af deres høje selvregulerende evne være særdeles fleksible overfor en usikker fremtid med risiko for diskontinuerlig pleje.

8 7 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G 1.2 Naturnære strukturer I forbindelse med diskussionen omkring naturnær skovdrift, fremhæves plukhugststrukturen det multietagerede system, hvor alle arter og dimensioner i princippet forefindes på samme areal ofte som det ultimative strukturmæssige mål. Dette er en udbredt fejlopfattelse, idet plukhugstsystemet er et udpræget forstligt kunstprodukt, der kun kan opretholdes gennem en stærk styring. I Schweiz plukhugstens hjemland har da også kun 8 % af skovene egentlig plukhugststruktur. Gentagne forsøg på at indføre enkelttræ-plukhugstdriften i Danmark f.eks. på det tidligere Boller distrikt er i princippet slået fejl. Det er her, studierne af naturskovens strukturer og strukturudvikling kan give inspiration. Det bedste bud på naturlig strukturudvikling under danske forhold gives af Emborg et al. () gennem analyser af strukturdynamikken i Suserup Skov, en urørt naturskov på Sjælland. Her opstilles en model, der beskriver og kvantificerer den cykliske udvikling, der i princippet foregår asynkront, dvs. pletvis på hvert sted i skoven. I naturskovsterminologien kan vi her tale om en såkaldt klimaksmikrosuccession, hvor succession fra ask til bøg gennem foryngelses-, opvæksts- og modningsfasen indgår som en integreret del af cyklusmodellen. Modellen beskriver således den naturlige strukturudvikling af en typisk østdansk løvskov, der afspejles i en mosaikstruktur, hvor den gennemsnitlige størrelse af hver enkelt plet i mosaikken er ca.,1 ha, varierende fra,1 til 1,3 ha. Disse resultater indikerer, at en typisk østdansk løvskovs selvorganisationsprincip kan foregå i form af en gruppevis foryngelse, hvor ask og bøg sameksisterer. Asken udnytter sin evne som lysåbnings-specialist ved hurtige foryngelser og opvækst under sammenbrudsfasens huller i kronetaget, mens bøgen som ægte klimaksart langsomt vil udvikle sig under asken for på lang sigt at dominere. Naturskovens dynamik kan give inspiration i udviklingen af naturnær skovdrift. I Suserup Skov indgår ask og bøg i en klimaksmikrosuccession, hvor asken koloniserer opståede huller først, hvorefter bøgen indfinder sig under asken. Mens vi således har en relativ god forståelse for den naturlige dynamik i løvskoven på næringsrig bund, mangler vi eksempler på naturlig udvikling og strukturdynamik i skove i det jyske magerjordsområde (hede- og klitlokaliteter). Dette forhold kompliceres yderligere af, at skovene i dette område er typiske plantager med ikke hjemmehørende træarter. En anvendelse af en modificeret suserupmodel for disse skove, hvor der tænkes i lidt større forstyrrelsesskala kunne dog være et pragmatisk udgangspunkt for udvikling af konverteringsmodeller her. 1.3 Træartsblandinger Et centralt mål for den naturnære drift er udvikling af strukturrige artsblandinger, der på længere sigt giver mulighed for kontinuert drift med naturlig foryngelse. Her udgør indbringelse af løvtræ (især bøg) i nåletræsbevoksninger et centralt problem. Realiseringen af blandinger forudsætter en lokalitetsbestemt relativ gnidningsfri udvikling og styring af de indgående arter i blanding. Det er derfor ikke naturnært at foreslå artsblandinger, der erfaringsmæssigt er ustyrlige dette gælder især skematiske (rækkevise) blandinger. Artsblandinger i naturen er for det meste øjebliksbilleder af naturlige successionsforløb, enten i form af målrettede successioner fra lystræsamfund (pionerer) til skyggetræer (subklimaks- hhv. klimaksarter) eller som gruppevis mikrosuccession i klimakssamfund. Det er i sådanne rumligt mere heterogene, naturnære strukturer (skyggetræarter under lystræer eller subklimaks- og klimaksarter i gruppevis blanding), at arter i blanding gnidningsfrit kan udvikle sig - og ikke i rumligt homogene, skematisk strukturerede bevoksninger (rækkevise blandinger i ensaldrende højskovsdrift). Konsekvensen er, at arter helst skal blandes gruppevis for at sikre, at træarterne ikke udkonkurreres på længere sigt og også for at understøtte kvalitetsproduktion. Ønsket om fremme af artsblandinger hænger derfor nøje sammen med behovet for ændrede bevoksningsstrukturer. Blandinger kan bestå af to eller flere codominerende arter, men det er lige så vigtigt at udvikle blandingsformer af dominerende (herskende) og undertrykte (tjenende) arter. Ege-avnbøg blandingen er et typisk eksempel på en sådan blanding, hvor avnbøgen ikke er vedproducent, men varetager vigtige økologiske opgaver for dyrkningssystemet (jordbundsbeskyttelse og -forbedring, stammebeskyttelse/ vanris, mv.). Specielt på de mere fattige lokaliteter, hvor nåletræet hidtil har domineret i renbestand, bør konceptet med herskende/tjenende arter i blanding finde udbredt anvendelse. Som tjenende arter til det dominerende nåletræ (rødgran, douglas, sitka) vil skyggetålende arter som ær, bøg og lind komme på tale. Disse arter vil kunne overtage en række økologisk vigtige funktioner til langsigtet stabilitets- og produktionssikring (jordbundstilstand, stofhusholdning, mikroklima, foryngelse).

9 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G 8 Artsblandinger i forbindelse med skovrejsning udgør et særligt problem. Her er der igangsat et målrettet successionsforløb ved at indbringe enkelte grupper af bøg i en bevoksning med hårdføre pionerer. Fremme af løvtræ er mest påtrængende i Vestjylland, hvor løvtræandelen i forvejen er så lav, at det er gået ud over skovenes stabilitet og deres generelle naturindhold, og hvor de næringsfattige lokaliteter skaber store problemer for konvertering fra nål til løv. På de bedre lokaliteter i det østlige Danmark er problemerne med indbringelse af indblandingsarter mindre. Specielt hvor grundsubstansen i forvejen er løvtræ, er det en enkel og oplagt mulighed at indbringe andre arter (ask, ær, eg, douglas, ædelgran, lærk mv.) til komplettering af ukomplette (bøge) foryngelser. Hvor frøpotentialet tillader det, kan udnyttelse af naturlig foryngelse på stormfaldsarealer være en billig måde at komme direkte til blandinger uden først at skulle introducere en pionertræart. Et særligt problem udgør ønsket om artsblandinger i forbindelse med skovrejsning. Her er udgangspunktet ekstremt homogent, og der vil hyppigt opstå dyrkningsmæssige problemer, når der etableres blandinger uden at sikre blandingsspecifikke strukturudviklinger. Problemet bør ses i et langt perspektiv og selvfølgeligt behandles lokalitetsspecifikt i relation til jordbundmæssige- og mikro/meso - klimatiske forhold. Det mest centrale vil være at skabe træartsvariation på arealet i relation til den givne lokalitetsvariation. Selv om der herved i første generation vil opstå relativt homogene bevoksninger, vil der i næste generation skabes mulighed for mere heterogene arts- og bevoksningsstrukturer (f.eks. Bohn Jespersen s frimærkekulturer i Vilsbøl Plantage). Ved blandinger over større arealer kan man desuden igangsætte målrettede successionsforløb ved en gruppevis indplantning af klimaksarter (bøg, ædelgran, lind) og gap-specialisterne (ask, ahorn) i typiske pionertræbevoksninger (f.eks. egekulturer). Pionertræarter i blandinger skaber bl.a. foryngelsespotentiale for fremtidige forstyrelser (f.eks. stormfald). 1.4 Naturlig foryngelse I Danmark har naturlig foryngelse hidtil været en vigtig og almindelig del af den traditionelle bøgedyrkning. Naturlig foryngelse af ask og ær er også blevet udnyttet i vidt omfang i den traditionelle skovdrift, mens foryngelsesformen har været mere sjælden i dyrkningen af de øvrige træarter. Både i den traditionelle skovdrift og i særdeleshed i den naturnære skovdrift har de potentielt meget lave kulturomkostninger i reglen været hoveddrivkraften bag anvendelsen af naturlig foryngelse. Som gode eksempler på naturnært drevne danske løvskove kan nævnes Fanefjord og Als Nørreskov. Tilgangen til brugen af naturlig foryngelse er dog forskellig i de to driftsformer. I grove træk er man i den naturnære skovdrift hele tiden mere opmærksom på at skabe en bevoksningsstruktur, jordbundstilstand og træartssammensætning, som overalt i skoven fremmer dens villighed til at forynge sig naturligt. I den traditionelle skovdrift anses den naturlige foryngelse mere for at være et teknisk alternativ, som man tager stilling til, når den gamle I Vestjylland kommer birken til at spille en vigtig rolle i den naturnære skovdyrkning. Her udnytter birken et hul opstået i en bevoksning af rødgran.

10 9 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G

11 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G bevoksning er blevet hugstmoden. På det tidspunkt kan jordbundstilstanden og bevoksningen dog være blevet ganske uegnet til at understøtte en naturlig foryngelse, hvilket især kan være problematisk ved en konvertering til naturnær skovdrift, hvor skovdyrkeren gerne vil benytte helt spontane foryngelser. Således kan det ofte være relevant at gennemføre en konvertering, hvor nogle af dyrkningstiltagene fra den traditionelle skovdrift såsom jordbearbejdning bruges til at fremme foryngelsen under mere vanskelige vilkår. Ligeledes er der også stor forskel på målet med foryngelsen, idet man i den naturnære skovdrift ikke, som i den traditionelle, tilstræber at frembringe ensartede og homogene bevoksninger, men tværtimod søger mod mere heterogene blandingsbevoksninger. Dette er også baggrunden for, at man er meget tilbageholden med at anvende jordbearbejdning til en bestemt træarts foryngelse i den naturnære drift, idet man herved nemt kommer til at fremme én bestemt træart så meget, at der kan blive tale om en ensartet bestand. I den naturnære skovdrift er renafdriftssystemet stort set erstattet af foryngelsessystemer, der enten baseres på foryngelse i lysbrønde eller under en skærm, hvor moderbestanden er lysnet mere eller mindre ensartet over større arealer. Renafdriftssituationen kan dog ikke altid undgås, selv om der er konverteret til naturnær skovdrift. Renafdrift kan da anvendes nødtvunget som følge af, at den hidtige skovdyrkning har efterladt en ustabil træart på arealet, som nu ikke længere kan forme en stabil skærm. Endvidere kan renafdriften opstå i en ellers stabil skov som følge af f.eks. orkan eller brand. Strukturvariationen i en naturnær drevet skov vil dog i langt højere grad sikre en lettere foryngelsessituation efter en orkan, idet mange mindre og hidtil undertrykte træer vil stå tilbage og bidrage til at genskabe skovtilstanden. Ligeledes vil forekomst af allerede eksisterende, men undertrykt foryngelse, sammen med en frøpulje af arter med pionerkarakterer (ær, ask, fuglekirsebær) fremme skovens foryngelse efter en katastrofe. En naturnær måde at retablere skov efter større katastrofer (stormfald) vil være en billig indbringelse af den lokale pionervegetation især birk, røn, el mv. Når denne er etableret og skovklimaet genskabt, kan pionerarterne langsomt erstattes enten passivt eller aktivt ved indplantning af subklimaks- og klimaksarter (bøg, ask, ær,

12 11 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G douglas, ædelgran mv.). Herved udnyttes princippet om at lade pionerarter og tiden gøre arbejdet, når katastrofen er indtrådt. I en konvertering fra traditionel til naturnær skovdrift gælder dette både for foryngelsessituationen på planlagte renafdrifter og på stormfaldsarealer. Hvis der er tale om arealer, hvor den naturlige foryngelse eller tilgroning er for langsom, kan der blive tale om at forcere udviklingen med etablering af hjælpetræarter. Selv om naturlig foryngelse er et centralt element i den naturnære drift, kan denne dog blive et særdeles kostbart bekendtskab, hvis der ikke samtidig indbygges gode muligheder for selvregulering i de følgende udviklingsfaser. Ofte afspejler artssammensætning i en naturforyngelse ikke det langsigtede skovdyrkningsmæssige mål, hvilket indebærer korrigerende indgreb i relation til blandingsregulering og mulig indplantning af andre arter. Desuden er mange naturforyngelser kendetegnet ved meget høje plantetal, hvilket gør indgreb til nedbringelse af plantetallet nødvendigt med hertil knyttede omkostninger, der kan overstige udgifterne til en plantet kultur. Denne situation er typisk for mange af de senere års meget vellykkede bøgeselvforyngelser i Danmark. Flere år efter foryngelsen ses plantetal på op til en million pr. ha, og da disse har udviklet sig meget ensartet og stammer fra samme frøår, er deres evne til uddifferentiering yderst begrænset. Indgreb i form af maskinelle og motormanuelle fladedækkende indgreb er meget udgiftskrævende og bør så vidt muligt undgås. Man kan således kun tale om en ægte biologisk rationalisering i relation til naturforyngelse, når foryngelsen indeholder muligheder for naturlig reduktion og uddifferentiering. For at opnå dette må man i modsætning til tidligere forestillinger fjerne sig fra de fladedækkende foryngelser med en hurtig overstanderafvikling og i langt højere grad arbejde med glidende foryngelser i grupper i kombination med en langsom overstanderafvikling. Et sådant system bliver bl.a. praktiseret på Forstamt Lensahn i Holstein; og det er her karakteristisk, at der ikke gennemføres indgreb i opvæksten, før denne har nået en dimension, som gør det muligt at anvende selvskovere med deraf følgende overskud for distriktet. Man kan her tale om, at overstanderne opdrager opvæksten og bidrager til en naturlig differentiering i denne. Mange af de senere års vellykkede naturlige foryngelser er særdeles planterige. Her en klassisk bøgeforyngelse, hvor mulighederne for naturlig uddifferentiering ikke er gode set i sammenligning med en mere heterogen skærm, hvor foryngelsen opstår i grupper af varierende alder. 1.5 Berigende plantning/såning Hvor den naturlige foryngelse ikke er tilstrækkelig, og/ eller der i relation til den valgte skovudviklingstype er behov for at indføre nye træarter på arealet, gennemføres en berigende plantning. Man beriger en bevoksning gennem plantning eller såning af andre træarter og/eller en bedre proveniens. Specielt såning har potentiale til at reducere kulturomkostningerne ganske betragteligt i forhold til traditionel plantning. I henhold til koncentrationsprincippet er det ligeledes vigtigt at gennemføre denne udgiftskrævende handling på rette tidspunkt og på de rigtige steder i bevoksningen. Indbringelsen af nye arter/gener sker i huller opstået efter hugstudtag. For at sikre den enkelte art optimale betingelser vælges arterne i forhold til størrelsen af hullet: I store åbninger tenderende til mindre renafdrifter indbringes hovedsageligt pioner- hhv. lystræarter (eg, skovfyr, lærk, birk), i mellemstore huller, med en diameter svarende til bevoksningshøjden, plantes intermediære arter (douglas, ask, ær), mens skyggearterne (bøg, ædelgran) indbringes i små åbninger hhv. under skærm. Mængden af planter, der indbringes i bevoksningen, afhænger af målsætningen med indbringelsen. Ønskes en massiv konvertering fra en art til en anden inden for en trægeneration, kan der være tale om op til flere tusinde planter pr. ha, der som oftest indbringes i forbindelse med en skærmstilling. En langt billigere (og mere naturnær!) løsning vil dog være at plante én eller to grupper pr. ha á -3 planter (svarende til.1 til.2 ha), idet der suppleres med naturlig foryngelse, som i næste generation kan fungere som frøtræer og på et senere tidspunkt sikre artens naturlige ekspansion. Det kan være nødvendigt at følge op på sådanne punktuelle indplantninger, da de ofte skades af f.eks. vildt og/eller overvokses af andre arter. Det er derfor vigtigt, at placere punktuelle plantninger på steder, hvor de ikke glemmes f.eks. i forbindelse med veje, hvor man ofte færdes og ikke midt inde i store bevoksningskomplekser. 1.6 Udrensningsprincipper Foryngelserne i den naturnære drift vil, som følge af et bedre skovklima, opstå spontant, hvor der efter hugst opstår huller i kronetaget og derved tilstrækkelig lys til bunden. Dette betyder, at foryngelsen som oftest vil opstå over flere år, bestå af flere arter og variere over arealet. Denne alders-, arts- og arealvariation er et godt udgangspunkt for naturlig udskillelse og uddifferentiering. I modsætning til det aldersklassevise skovbrugs fladeforyngel-

13 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G 12 ser, der kræver indtil flere udrensninger med det formål at nedbringe stamtallet, så begrænser udrensningerne i de naturnære foryngelsesgrupper sig til en punktuel fjernelse af dominerende uønskede bevoksningselementer enten i form af uønskede arter og/eller individer af dårlig kvalitet (krukker). Af økonomiske grunde bør denne hugst først gennemføres, når den kan ske udgiftsneutralt (f.eks. ved selvskovere). Et andet argument for at gennemføre udrensninger kan være ønsket om at fremme bestemte arter, der ellers vil bukke under i konkurrencen f.eks. enkelte ædelgraner i et hav af sitka. Her vil den naturnære dyrker igen udnytte koncentrationsprincippet og gennemføre punktuelle fristillinger. Allerede i udrensningsfasen lægges sporene for den senere bevoksningsudvikling, ikke blot mht. artssammensætning, men også i forhold til strukturudvikling. Da udgangspunktet for en given konvertering som oftest er den homogene bevoksning, bør mulighederne for udviklingen af naturnære strukturer indtænkes i udrensningsfasen. Ved at koncentrere udrensningen blandt de dominerende og her først og fremmest kvalitativt dårlige bevoksningselementer og ikke sælge de undertrykte træer til selvskovere fremmes udviklingen af en underetage. Disse muligheder er specielt interessante i forbindelse med udrensninger i bøg, hvor en vital underetage er afgørende for at skabe gode foryngelsesbetingelser (bundlæ og god jordbundstilstand uden græs) for derved på et senere tidspunkt at skabe handlefrihed mht. økonomisk optimal afvikling af overetagen. 1.7 Hugstprincipper måldiameterhugst Hugstprincipperne for den naturnære drift kan tilnærmelsesvis beskrives som en hugst fra oven. Dette står i modsætning til den klassiske hugst i det aldersklassevise skovbrug, hvor der gennem hele bevoksningens liv hugges stærkt fra neden med det mål at opnå en homogen bevoksning med lige store og lige gode træer på lige stor afstand. I det aldersklassevis skovbrug finder afdrift sted på et givet tidspunkt, hvor alle træer ideelt set er hugstmodne samtidig og dermed har opnået deres måldiameter. I den naturnære drift hugges der modsætningsvist blandt de herskende og medherskende til fordel for kvalitativt fremragende (herskende) hoved- eller fremtidstræer. De første hugster får derfor karakter af krukke-

14 13 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G hugst, idet der løbende fjernes dominerende elementer af dårlig kvalitet for at fremme de vækstkraftige individer af god kvalitet der ryddes op. De senere hugster koncentreres i den mellemste og den øvre del af diameterspektret. Da hugsten fra oven således både efterlader de små træer samt de største træer (af god kvalitet), opnås en langt større diameterspredning og for skyggetræernes vedkommende tillige en etagering (f.eks. bøg). Først når de største af fremtidstræerne når deres måldiameter, startes på den egentlige måldiameterhugst, som pga. den store diameterspredning strækker sig over et langt tidsrum, og det er samtidig starten på foryngelsesfasen. Måldiameterhugsten står således helt centralt i den naturnære drift. Udgangspunktet er ønsket om at optimere omdriftsalderen for enkelttræet i relation til diameter-priskurven, kvaliteten, beslaglæggelsen af produktionsrummet og kapitalomkostningen ved at lade træet stå altså rent driftsøkonomiske forhold. Ved en konsekvent gennemførelse af dette princip uden at skele til fordelingen af de tilbageblevne træer fremmes strukturdifferentieringen i bevoksningen. Herved bliver måldiameterhugsten motor for strukturudviklingen og dermed en vigtig forudsætning for foryngelsen, der spontant indfinder sig, når hugsten skaber tilstrækkeligt store lysbrønde. I Tyskland har man længe arbejdet med måldiameterhugstprincippet på naturnært drevne distrikter. Der afprøves nu også måldiameterhugst med nåletræarterne, hvilket er noget mere problematisk pga. disses større stormfaldsrisiko. Meget tyder på, at en tidlig udvælgelse og hugst for fremtidstræer, så disse tidligt bliver stabile (krone-% på mindst 5) er en forudsætning for senere måldiameterhugst i nåletræ. Derfor vil det i mange skove være nødvendigt først at introducere en større alders-, træarts- og strukturvariation, før måldiameterhugstprincippet kan anvendes. I Danmark har vi kun begrænsede erfaringer med måldiameterhugstprincippet, og da især i det aldersklassevise skovbrug. En speciel variant af måldiameterhugst er over en længere årrække blevet praktiseret på Overgård og Trinderup (Juncker, 1994). Her fremkalder hyppige hugster fra toppen (med et eller to års mellemrum) tidlige indtægter i omdriften samtidig med, at der skabes en hurtig omsætning af det organiske stof i jordbunden og gode foryngelsesbetingelser. Metoden synes at være velegnet til en forceret transformering af ensartede bevoksninger til blandskov. Den strider dog mod ønsker om høj værdiproduktion (dimension, kvalitet) og stor likviditet (stående masse). Gennem berigende plantninger styres bevoksningen i retning af den udlagte skovudviklingstype. Her er der i en lysning beriget med douglas, og i det lyseste parti indfinder birken sig spontant.

15 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G 14 Kap 2

16 15 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G

17 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Konvertering I konverteringen er der to forhold, man må holde sig for øje: For det første skal bevoksningsstabiliteten sikres, og foryngelsesforholdene forbedres, så der kan skabes mulighed for og handlefrihed til at igangsætte foryngelsen herunder at indbringe nye arter hhv. provenienser. For det andet er det afgørende at indbringe disse elementer på det økologisk og økonomisk rigtige tidspunkt. Man kan således tale om en forberedelsesfase, hvor bevoksningen hovedsageligt gennem hugstindgreb stabiliseres og gøres foryngelsesvillig og en målstyringsfase, der er karakteriseret ved passiv eller aktiv indbringelse af nye bevoksningselementer samt sikring af deres udvikling. Forberedelsesfasen er normalt forbundet med indtægter eller gennemføres i det mindste udgiftsneutralt, mens målstyringsfasen ofte medfører udgifter (investeringer), der dog efter principperne for biologisk rationalisering bør minimeres ved at lade naturen gøre så meget af arbejdet som muligt. 2.1 Konverteringsstrategier For at muliggøre foryngelsen med stabile, men samtidig ofte mere frostfølsomme arter (bøg, ædelgran, douglasgran m.fl.) er en sikring af skovklimaet i omstillingsfasen gennem en langsom afvikling af udgangsbevoksningen som oftest en forudsætning. Hvis de i henhold til skovudviklingstypen ønskede arter ikke forefindes, eller hvor proveniensen på et givet areal ikke er tilfredsstillende, vil den naturnære skovdyrker typisk indbringe dem ved supplerende såning eller plantning af få grupper (typisk bøg, ask, ær, birk, fuglekirsebær, ædelgran, lærk, douglasgran m.fl.). Disse grupper kan da på et senere tidspunkt gennem frøspredning bidrage til en mere omfattende udbredelse af arterne. Ønsker man en mere direkte konvertering til nye hovedtræarter allerede i første generation, vil en mere omfattende plantning eller såning i forbindelse med skærmstilling være relevant. Igen vil den naturnære skovdyrker være mere tilbøjelig til at udnytte billige foryngelsesmetoder (såning el. plantning af små planter). Forudsætningen for at anvende de billige foryngelsesmetoder er dog, at træarterne bringes ud på arealer, hvor de er økologisk tilpassede. Det drejer sig f.eks. om bøg under skærm af gran, mens eg vil være et godt valg på mange renafdrifter. Valg af fremgangsmåde må i det konkrete tilfælde altid tage udgangspunkt i de økonomiske og økologiske vilkår, der gør sig gældende. I mange tilfælde kan dette betyde, at overførslen må ske trinvis gennem i første omgang en stabilisering af bevoksningen efterfulgt af en ændret træartssammensætning for på længere sigt at give mulighed for et ændret dyrkningssystem. Generelt skelner man mellem passive og aktive konverteringsstrategier. De passive strategier tager primært udgangspunkt i den stående bevoksning med henblik på at afvikle den så økonomisk optimalt som muligt. Herved accepteres en som oftest lang konverteringsperiode (op til flere trægenerationer). De aktive strategier tages i brug, hvor bevoksningsstabiliteten ikke tillader en langsom (afventende) konvertering, og/eller hvis der er andre forhold, der taler for en hurtig konvertering. 2.2 Konvertering af nåletræsbevoksninger Ved valg af strategi for konvertering af nåletræsbevoksninger er stabiliteten i udgangsbevoksningen af central betydning. Stabiliteten er afhængig af en række faktorer herunder bevoksningens generelle stormudsathed (eksponering), rodudviklingen (jordens dybgrundethed) og enkelttræets stabilitet bedømt ud fra kronedybden. Som en tommelfingerregel skal kroneprocenten (den grønne krones andel af træhøjden) være over 5, for at bevoksningen kan antages at være stabil i konverteringsfasen. Der er dog forskel på træarterne, idet især rødgran får stabilitetsproblemer i konverteringsfasen, hvis de udvikler sig fra svagthuggede bevoksninger, mens til dels sitkagran og især ædelgran, grandis og douglasgran, på grund af deres større evne til selvdifferentiering i tætte bevoksninger, som oftest bevarer en højere grad af stabilitet med tiltagende alder Passive strategier i nåletræsbevoksninger Udviser bevoksningen en høj grad af stabilitet, kan man anvende en passiv strategi, der i vid udstrækning udnytter bevoksningens produktionspotentiale ved overgang til måldiameterhugst uden at miste mulighederne for konvertering. Omstillingsfasen kan tilsvarende strække sig over

18 17 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Principskitse, der viser forskellige veje fra nutilstand, repræsenteret ved en ensaldrende rødgranbevoksning, til en ønsket skovudviklingstype her bøg, douglas og lærk. Naturens vej (hvis bevoksningen overlades til naturlig udvikling) vil være lang og højest sandsynlig gå over stormfald efterfulgt af en lang succession fra pionervegetation hen mod naturlige strukturer karakteriseret ved bøgedominans i gruppevis struktur. Vejen vil føre til store tab af venteværdier og en lang ørkenvandring, før nye produktive kræfter overtager. Den kræver på den anden side ingen direkte investeringer. Den korteste direkte vej kunne betrædes gennem en stor konverteringsindsats ved en skærmstilling af rødgranbevoksningen efterfulgt af en underplantning af bøg i hele fladen samt douglas og lærk gruppevist i de mere lysåbne partier efterfulgt af en langsom skærmafvikling. En sådan stram forstlig styring vil være udgiftskrævende og som oftest medføre tab af indtægter ved en tidlig skærmstilling. Den naturnære konvertering vil tage udgangspunkt i naturens vej, men indbygge naturnære genveje for målrettet og billigt at nå det tilstræbte mål. I første omgang drejer det sig om gennem hugsten at forberede rødgranbevoksningen ved at skabe mere stabile og heterogene strukturer. Når stabiliseringen er opnået, og bevoksningen langsomt afvikles gennem økonomisk optimeret måldiameterhugst, vil den spontane rødgranforyngelse punktuelt blive suppleret (beriget) med bøg, douglas og lærk. Den billigste løsning vil være at bygge på den spontane rødgranopvækst i første omgang og kun indbringe få grupper af de nye arter, så disse berigelsesgrupper i den efterfølgende foryngelsesfase som frøtræer kan sikre arterne den ønskede mere udbredte tilstedeværelse. et langt tidsrum under udnyttelse af systemets egne regenerationskræfter (naturlig foryngelse) suppleret med punktvis indplantning af nye arter i opståede huller. Under sådanne forhold vil der for det meste ikke være store konflikter mellem de langsigtede samfundsøkonomiske mål og driftsøkonomien i konverteringsfasen. Den passive tilgang gennemføres i stabile bestande, hvor der kan ske en langsom foryngelse uden risiko for flade- fald og dermed tab af skovklima og foryngelsesmuligheder. Foryngelse etableres ved plantning eller spontan foryngelse i huller ( plombering ), der er opstået som følge af biotisk eller abiotisk skade (bille- og/eller stormfaldshuller) eller som følge af hyppig tynding i forbindelse med overgang til måldiameterhugst (dvs. hugst fra oven). Hulstørrelsen, og dermed den potentielle lysindstråling, spiller her en afgørende rolle for valget af indblandings-

19 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G 18 træart, hvor denne ikke indfinder sig spontant. Således bør lyskrævende arter som f.eks. lærk, douglasgran, eg mv. indbringes i større huller (>,2 ha), mens der i de mindre huller (,1,2 ha) indbringes skyggetålende arter som f.eks. bøg, ær og ædelgran. Herved bliver det kun i begrænset omfang nødvendigt løbende at hugge for foryngelsen. Formålet med de passive strategier er at gennemføre en så billig foryngelse som muligt, og samtidig bibeholde optimal produktion i overetagen og på arealet som helhed. Foryngelsen styres således udelukkende gennem en afsætningsmæssig orienteret afvikling af den gamle bestand. Derfor er det vigtigt ikke at komme for tidligt i gang med foryngelsesaktiviteterne, idet hensynet til foryngelsen da kan medføre en økonomisk inoptimal afviklingstakt af overetagen. Den passive strategi er således en ideel fremgangsmåde til at etablere stabile blandingsbevoksninger samtidig med, at de eksisterende monokulturer af f.eks. rødgran udnyttes økonomisk optimalt Aktive strategier i nåltræsbevoksninger Aktive strategier anvendes i potentielt eller aktuelt ustabile bevoksninger, der ønskes bibeholdt i forbindelse med etablering af foryngelse. Ved denne fremgangsmåde anvendes overetagen til at sikre optimale vækstbetingelser for foryngelsen. Den gamle bevoksnings primære funktion er således at sikre skovklimaet ved at regulere temperaturudsving, lysintensitet, luftfugtighed og vindhastighed, så foryngelsens vækstbetingelser optimeres. For sådanne potentielt ustabile bevoksninger der endnu ikke har nået en højde, der gør dem aktuelt stormudsatte (under ca. 14 m), gælder det om at føre en aktiv hugst for at fremme stabilitet og strukturvariation. Dette kan ske dels ved en tidlig skærmstilling eller ved en hugst for udvalgte ankertræer. Vigtigt er det at gå fra hugst fra neden til en hugst blandt de herskende og medherskende træer (hugst fra oven). Herved opnås en stor diameterspredning i bevoksningen og en mere heterogen struktur. Den konsekvente hugst for udvalgte ankertræer vil desuden skabe en mere ujævn stamtalsfordeling og hermed muligheder for en tidlig indbringelse af foryngelsesarter. Skærm- og kulisseforyngelse, forkultur og gruppevis foryngelse, hvor der hugges aktivt for foryngelsen, er også eksempler på aktive strategier. Fælles for disse fremgangsmåder er, at en del af den potentielle produktion i overetagen delvist ofres til fordel for foryngelsen. Tyndingsindgrebene er altså foryngelsesfikserede i modsætning til passive strategier. Den mest anvendte fremgangsmåde har hidtil været en aktiv konvertering, og navnlig skærmforyngelse har været anvendt. På trods af den udbredte anvendelse af skærmforyngelse i hedeskovbruget foreligger der i dag kun få beskrivelser af de anvendte metoder og endnu færre egentlige undersøgelser. Forsøg på at etablere en skærm el.lign. gennem kraftig hugst vil i en lang række bevoksninger være forbundet med stor risiko for stormfald eller typograf-angreb, især i mellemaldrende og ældre bevoksninger. I disse tilfælde vil en investering i foryngelse under skærmen let kunne gå tabt, såfremt der anvendes frostfølsomme træarter eller arter, hvis foryngelse af andre årsager er afhængige af opretholdelsen af et skovklima. Risikoen er navnlig stor, hvis underplantningen finder sted inden for et år eller to efter etableringen af skærmen, da stabiliteten er væsentligt nedsat i årene umiddelbart efter hugsten. En hurtig underplantning kan være nødvendig, hvis der er tale om en vigende rand, svigtende vitalitet eller lignende, der på kort sigt kan føre til massiv opvækst af græs og anden vegetation, som vil vanskeliggøre foryngelsen. I disse situationer bør der vælges kulturtræarter, som f.eks. eg, skovfyr, lærk, sitkagran og/eller rødgran, der vil kunne klare en hurtig opløsning af skovklimaet. I nogle tilfælde vil den eneste mulige/realistiske fremgangsmåde ved foryngelse af ustabile rødgranbevoksninger dog være en egentlig afdrift. I de situationer, hvor renafdrift

20 19 K O N V E R T E R I N G S K A T A L O G Skærmstilling er en gennemafprøvet og aktiv konverteringsstrategi. Her er skærmen underplantet med bøg. må anvendes, vil der dog i langt de fleste tilfælde være mulighed for at indblande træarter som f.eks. skovfyr, lærk og birk i foryngelsen, der på længere sigt kan skabe bedre muligheder for at opretholde et stabilt skovklima og dermed øge den skovdyrkningsmæssige handlefrihed. Er bevoksningen karakteriseret ved ringe stabilitet (stormfald, vitalitetstab via udtørring, rodfordærver mv.), hvilket desværre er typisk for mange rødgranplantager, er den økologiske handlefrihed i konverteringsfasen stærkt begrænset. Dette medfører, at foryngelsen må indledes på et tidligt tidspunkt i bevoksningsudviklingen for at undgå tab af skovklima i konverteringsfasen. Dette kan medføre afvigelser fra princippet om optimal omdriftsalder med muligheder for direkte produktionstab, da realiseringsværdien er lavere end venteværdien. Fra et økonomisk synspunkt er det derfor af afgørende betydning at finde det bedste tidspunkt for aktivt at indlede foryngelsesfasen: så sent som muligt for at undgå venteværditab i udgangsbevoksningen, men tidligt nok til at sikre stabiliteten i konverteringsfasen og dermed foryngelsens succes Behandlings- og kulturmodeller Behandlingsmodeller Tabel 1 på side 21 giver en oversigt over generelle principper i forbindelse med valg af modeller og metoder til konvertering af granbevoksninger i relation til den aktuelle bevoksningstilstand (højde, stabilitet). Der er i forbindelse hermed defineret forskellige behandlingsmodeller opdelt efter passive og aktive strategier: Passive: 1. Hugst for 1 fremtidstræer 2. Hugst for 18 fremtidstræer 3. Hugst fra oven uden markering af fremtidstræer Aktive: 4. Systematisk strukturhugst 5. Hugst for 6 ankertræer 6. Skærmstilling 7. Modificeret renafdrift: små afdrifter, rand- og kulisseforyngelser Behandlingsmodellerne er nærmere beskrevet i kapitel 3. Bl.a. for at styrke beskrivelsen og formidlingen af den enkelte model er der foretaget en visualisering af de enkelte modeller. Dels i form af illustrationer, der viser udviklingen i arts- og struktursammensætning, dels kroneplots, der viser stamtals- og kroneudvikling ved den enkelte model. Både illustrationer og kroneplots er fremkommet ved simulering af to konkrete rødgranbevoksninger (henholdsvis bonitet 1 og bonitet 4), jf. f.eks. side 3 og 31. Modellerne er primært møntet på rødgran og sitkagran, men kan tilsvarende bruges for andre nåletræarter herunder specielt ædelgran, douglas og grandis. På grund af abiesarternes og douglas større evne til naturlig uddifferentiering og generelt bedre stormstabilitet, giver disse arter lidt større handlefrihed i konverteringsfasen end piceaarterne specielt rødgran. Modellerne gør ikke krav på at dække alle de mulige metoder til konvertering af granbevoksninger. De bør således ikke følges slavisk, men betragtes som eksempler, der skal tjene til inspiration i forbindelse med beslutninger om konverteringsmetode for den konkrete bevoksning. I denne forbindelse vil lokale erfaringer spille en afgørende rolle for valg af konverteringsmetode. Kulturmodeller Afhængig af behandlingsmodellen og den tilstræbte skovudviklingstype og under hensyntagen til økonomien kan der anvendes forskellige kulturmodeller. Som inspiration til valg af kulturtiltag i forbindelse med konvertering af gran, er der i kapitel 4 opstillet følgende kulturmodeller: Kulturmodeller ved konvertering af gran: Kul A: Naturlig foryngelse af nål og udnyttelse af anden opvækst Kul B: Naturlig foryngelse af nål og såning af bøg Kul C: Naturlig foryngelse af nål og gruppevis indplantning af bøg/andet løv Kul D: Plantning af løv og nål under skærm Kul E: Gruppevis plantning af eg samt skovfyr/lærk (efter renafdrift/stormfald) Kul F: Gruppevis plantning af birk, skovfyr/lærk (efter renafdrift/stormfald) Kul G: Naturlig tilgroning hhv. forceret succession (efter renafdrift/stormfald) Kul I: Egeblandingskultur (efter renafdrift/stormfald)

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Naturnær drift i nåletræ

Naturnær drift i nåletræ Naturnær drift i nåletræ Nåletræ kan godt drives med selvforyngelse. Der skal ofte foretages en jordbearbejdning og måske indbringes andre arter. Hulbor er anvendt med held i SLS Skovadministration. Opvæksten

Læs mere

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter

Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen

Læs mere

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)

Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha) 1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,

Læs mere

Naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift i statsskovene Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår 2005 Titel: Naturnær skovdrift i statsskovene Hvad, Hvordan og Hvornår Udgivet af: Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Fotos: Lars Gejl/Scanpix,

Læs mere

Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene

Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene 2005 HANDLINGSPLAN FOR NATURNÆR SKOVDRIFT 1 Handlingsplan for naturnær skovdrift i statsskovene Udgivet af Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen,

Læs mere

Lisbjerg Skov Status 2005

Lisbjerg Skov Status 2005 Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil

Læs mere

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet

Naturnære systemer. Renafdriftssystemet. Skærmforyngelse. Plukhugstsystemet. Plukhugstsystemet Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende systemer Renafdriftssystemet

Læs mere

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer

Naturnær skovdrift på Naturstyrelsen arealer på Naturstyrelsen arealer Bæredygtig drift i en grøn omstilling med fokus på skovens træproduktion og driftsøkonomi. v/ Vicedirektør Peter Ilsøe Workshop om nyt nationale skovprogram 3. marts 2014 Overblik

Læs mere

Naturforyngelse i nål

Naturforyngelse i nål Foto 1. Under de gamle sitka står en rig opvækst af sitka, cypres, lærk og grandis. Naturforyngelse i nål på meget kuperet jord Hem Skov ved Mariager ligger på stærkt kuperet jord. Jorden er næringsrig

Læs mere

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009

Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien. J. Bo Larsen Skov & Landskab. Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer. J. Bo Larsen. S&L - konferensen 2009 J. Bo Larsen Skov & Landskab Naturnær skovdrift: Hvor er økonomien og hvad med vores børnebørn?. J. Bo Larsen S&L - konferensen 2009 Skovdyrkningssystemer Naturnære systemer Ensaldrende systemer Uensaldrende

Læs mere

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer

Kulturkvalitet og Træproduktion. Plantetal i kulturer Kulturkvalitet og Træproduktion Plantetal i kulturer Hvor mange planter er det optimalt at plante? Hvordan får man skovejerne til at vælge det optimale antal planter i kulturerne? Bjerne Ditlevsen 14.

Læs mere

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus

1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik

Læs mere

naturnær skovdrift i Leck og Lauenburg

naturnær skovdrift i Leck og Lauenburg naturnær skovdrift i Leck og Lauenburg Fotos: Niels Børge Rasmussen og Magnus Østergaard Knudsen af ChrISTIna hygom LILLeBÆk og vibe JenSen, hold 2012 dsk inviterede til et interessant program med mange

Læs mere

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen:

1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet. 2 Hvordan vil ejer tilplante sin skov. 3 Gentilplantningen: 1 Hvordan så skoven ud før stormfaldet En skov på 100 ha bestod inden stormfaldet af 30 løvtræbevoksninger og 70 nåletræbevoksninger. I skoven er der sket fladefald på 65 ha. Heraf var 45 ha nåletræ og

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion

Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion Sponsorer: ENERWOODS Kulturintensitet og kulturmodeller: Erfaringer fra naturnær skovdrift og øget biomasseproduktion NordGen Forest Thematic Day - Kulturkvalitet og øget træproduktion Sabro 23. august

Læs mere

Vedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift

Vedkvalitet, plejeintensitet og naturnær skovdrift Vedkvalitet, plejeintensitet og VII. Giver de naturnære skovudviklingstyper en højere stabilitet og klimaresiliens? Af Christian Nørgård Nielsen Skov med naturnær drift indeholder en blanding af unge,

Læs mere

27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald

27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 27.2. 2001 - Forslag til tilplantning efter stormfald 1. OVERORDNEDE KOMMENTARER 2 1.0 Eksotisk nåletræ 2 1.1. Forkulturer 3 1.2. Naturlig opvækst 4 1.3. Invasive eksotiske arter 5 1.4. Efterladelse af

Læs mere

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03.

Udrensning i eg: Figur 1. Tre forsøg med udrensning i ung eg, anlagt 2002-03. Udrensning i eg: Hård udrensning uden for meget kvas øger skovens rekreative værdi Af Jens Peter Skovsgaard og Frank Søndergaard Jensen, Skov & Landskab (KU) Når der er tale om skovens værdi til friluftsliv,

Læs mere

Vildtrobuste skovkulturer status og nye versioner på vej?

Vildtrobuste skovkulturer status og nye versioner på vej? Skov & Landskab Sponsorer: Vildtrobuste skovkulturer status og nye versioner på vej? Konference: Jagten, vildtet og landskabet Københavns Universitet, Frederiksberg Palle Madsen Torben Lynge Madsen Jagt,

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd. via Magistraten. Den, 17. oktober Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd. via Magistraten. Den, 17. oktober Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Den, 17. oktober 2005 Indstilling vedr. principper i Skovudviklingsplan for Århus Kommunes Skove Århus Kommune Naturforvaltningen Magistratens 2. Afdeling 1.

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover

Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Pleje og vedligeholdelsesplan for Vesthegnet mellem Dambakken og parkarealet ved Langedam nu og fremover Udarbejdet på baggrund af vurderingsrapporten; Dambakken, 3 og 6. aug. 2009 ved Marianne Lyhne.

Læs mere

Nitratudvaskning fra skove

Nitratudvaskning fra skove Nitratudvaskning fra skove Per Gundersen Sektion for Skov, Natur og Biomasse Inst. for Geovidenskab og Naturforvaltning Variation i nitrat-koncentration Hvad påvirker nitrat under skov Detaljerede målinger

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2013

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2013 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2013 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

Biomasseoptimeret skovdyrkning

Biomasseoptimeret skovdyrkning Biomasseoptimeret skovdyrkning NordGen Forest Thematic Day Kulturkvalitet og øget træproduktion Skovrider Michael Gehlert Skovdyrkerne Vestjylland Skovbruget som energileverandør 360 o Klimakommissionen

Læs mere

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov

Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Biodiversitetsprojekt. Genskabt og øget våd natur i Silkeborg Sønderskov Formål Formålet med projektet er med små midler at øge den del af biodiversiteten, der er knyttet til små vandhuller, lysninger

Læs mere

Katalog over skovudviklingstyper i Danmark

Katalog over skovudviklingstyper i Danmark 1 S K O V U D V I K L I N G S T Y P E K A T A L O G Katalog over skovudviklingstyper i Danmark af Skov- og Naturstyrelsen og J. Bo Larsen 2005 Katalog over skovudviklingstyper i Danmark Udgivet af Miljøministeriet,

Læs mere

Måldiameterhugst i ædelgran

Måldiameterhugst i ædelgran SKOVDYRKNING Måldiameterhugst i ædelgran Træmålingsdata og driftstekniske præstationer ved første hugst Af Jens Peter Skovsgaard (SLU), Kjell Suadicani (Skov & Landskab, KU) og Christian Als (HedeDanmark)

Læs mere

1. Indledning og beskrivelse af opgaven

1. Indledning og beskrivelse af opgaven NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 24. juni 2014 Politik for gentilplantning efter stormfald 2013 Dokumentet skal ses som det første af 3 dokumenter. 1. Politik

Læs mere

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer

Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Dyrkningssystemer, kulturetablering, blandingskulturer Vivian Kvist Johannsen og Palle Madsen, Skov & Landskab, Københavns Universitet Brundtlandsk bæredygtighed og de fremtidige generationers behov; funktionsintegration

Læs mere

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012

Træplantning - flere planter i kulturerne. Danske Planteskoler 2012 Træplantning - flere planter i kulturerne Hvornår kan det betale sig at øge plantetætheden Danske Planteskoler 2012 Bjerne Ditlevsen Indhold 1. Forord... 4 2. Indledning og formål med undersøgelsen...

Læs mere

Tysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere.

Tysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere. Tysk meisterklasse. Skovdyrkerne på inspirationstur til de tyske skovdyrkere. Det er skønt at være skovdyrker heroppe i Nord-Østjylland. Men det kan nok være gavnligt at udvide horisonten og se hvorledes

Læs mere

Baggrundsrapport om Skovbruget og klimaændringer

Baggrundsrapport om Skovbruget og klimaændringer Baggrundsrapport om Skovbruget og klimaændringer Skov- og Naturstyrelsen Naturområdet 20. januar 2006 Skovbruget og klimaændringer 1. Generelle problemstillinger Skovene og skovbruget Danmark har 486.000

Læs mere

Certificering af Aalborg Kommunes skove.

Certificering af Aalborg Kommunes skove. Punkt 12. Certificering af Aalborg Kommunes skove. 2012-1258. Teknik- og Miljøforvaltningen fremsender til Teknik- og Miljøudvalgets orientering sag om certificering af de kommunalt ejede skove i Aalborg

Læs mere

1.0 Indledning. 1.1 Areal

1.0 Indledning. 1.1 Areal 1. Skovressourcer 18 - Skovressourcer 1.0 Indledning Hvis Danmark var ubeboet af mennesker ville landet være dækket af skov. Menneskenes skovrydninger gennem årtusinder samt husdyrenes græsning i skovene

Læs mere

Naturnær skovdrift. - erfaringer, status for forskning og muligheder i Danmark. J. Bo Larsen og Palle Madsen (red.)

Naturnær skovdrift. - erfaringer, status for forskning og muligheder i Danmark. J. Bo Larsen og Palle Madsen (red.) Skovbrugsserien nr. 29 2001 Naturnær skovdrift - erfaringer, status for forskning og muligheder i Danmark J. Bo Larsen og Palle Madsen (red.) Miljøministeriet Forskningscentret for Skov & Landskab 1 Naturnær

Læs mere

FSC skovcertificering

FSC skovcertificering FSC skovcertificering Offentligt resume af årlig overvågning Fredericia Kommune 1. OVERVÅGNING OG EVALUERING Som et led i FSC-certificeringen af Fredericia Kommune har PEFC/FSC ansvarlig i kommunen Carsten

Læs mere

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3

Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3 Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store

Læs mere

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov

SKOVUDVIKLING VED Å BO. -Fra bar mark til naturskov SKOVUDVIKLING VED Å BO -Fra bar mark til naturskov Mødenotat Møde med Socialdemokraterne vedr. Åbo Skov Til mødet deltog: Steen B. Andersen, byrådsmedlem (S), medlem af miljøudvalget (sba@byr.aarhus.dk

Læs mere

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold

Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold Introduktion til ENERWOODS - projektmål og indhold ENERWOODS Seminar Aktiv skogskjøtsel øker bærekraftig biomasseproduktion Skog og Landskap, Ås 26. august 2014 Palle Madsen www.enerwoods.dk ENERWOODS

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Betragtninger og konklusioner på Pro Silva-årets fokus: Vedkvalitet og økonomi i det naturnære skovbrug.

Betragtninger og konklusioner på Pro Silva-årets fokus: Vedkvalitet og økonomi i det naturnære skovbrug. Artikel til Skoven: Betragtninger og konklusioner på Pro Silva-årets fokus: Vedkvalitet og økonomi i det naturnære skovbrug. Indledning Naturnært skovbrug som skovdyrkningskonceptet har de sidste par år

Læs mere

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side

KØGE KOMMUNE, Driftsentreprise for parker og grønne områder i Køge vest SAB - Lokal standard for pleje af elementer Side Indholdsfortegnelse: Græs Brugsplæne 2 Græsflade 3 Fælledgræs 4 Naturgræs 5 Buske Bunddækkende buske 6 Prydbuske 7 Busket 8 Krat 9 Hæk Hæk 10 Fritvoksende hæk 11 Hegn 12 Træer Fritvoksende træer 13 Trægrupper

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard

KW-PLAN's vejledning til tolkning af PEFC-Danmarks Skovstandard Kriterie: 1.1 Der skal anvendes selv- og/eller naturforyngelse, hvor arter og provenienser er tilpasset til lokaliteten og det er teknisk og økonomisk forsvarligt. Formålet med kriterium 1.1 er at sikre

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06

RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 RIGSREVISIONEN København, den 14. marts 2006 RN A203/06 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om driften af statsskovene (beretning nr. 7/02) I. Indledning 1. Jeg afgav den 11.

Læs mere

på stormstabilitet Skovdyrkningens indflydelse

på stormstabilitet Skovdyrkningens indflydelse Skovdyrkningens indflydelse på stormstabilitet Af seniorkonsulent Bruno Bilde Jørgensen, Skov & Landskab Nåletræ er generelt mere ustabil end løvtræ, men der er store forskelle inden for grupperne. Systematiske

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Naturnær skovdrift. Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene

Naturnær skovdrift. Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene institut for geovidenskab og naturforvaltning københavns universitet Naturnær skovdrift Evaluering af aktuel status og erfaringer med omstilling til naturnær skovdrift i statsskovene Palle Madsen Gro Kampp

Læs mere

Viborg Plantage - areal nr. 401

Viborg Plantage - areal nr. 401 Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Viborg Plantage - areal nr. 401 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Viborg Plantage støder op til Viborg mod øst og til Hald Ege by mod syd. Plantagen

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg

TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg TRÆARTSSAMMENSÆTNINGEN AF STATSSKOVENE af K.F. ANDERSEN Skovstyrelsen, Strandvejen 863, DK-2930 Klampenborg Dansk skovbrug er intensivt i den forstand, at der i et par hundrede år er lagt store anstrengelser

Læs mere

Ølby Præstegårds- plantage

Ølby Præstegårds- plantage Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende

Læs mere

Kompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding

Kompendium i udvisning og tynding. Udvisning og tynding 1. Kompendium i udvisning og tynding Udvisning og tynding Registreringsblad Titel Kompendium i udvisning og tynding Redaktion Knud Jørgensen Skov&Landskab, Skovskolen November 2005 Fotografier Knud Jørgensen

Læs mere

Naturnær driftsplan for de kommunalt ejede skove på Trelde Næs

Naturnær driftsplan for de kommunalt ejede skove på Trelde Næs Naturnær driftsplan for de kommunalt ejede skove på Trelde Næs Udarbejdet af Fredericia Kommune i samarbejde med Skovog Naturstyrelsen og Danmarks Naturfredningsforening oktober 2007 Forsidefotos Stor

Læs mere

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove

Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Status, målsætninger og virkemidler for biodiversiteten i de danske skove Biodiversitetssymposiet 2011 Aarhus Universitet JACOB HEILMANN-CLAUSEN & HANS HENRIK BRUUN CENTER FOR MAKRØKOLOGI, EVOLUTION &

Læs mere

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier

Øst. Grøn driftsplan. Som skovejer kan du få stor nytte af en grøn driftsplan, der omfatter både skovens produktionsværdier Øst August 2007 Indhold Tilskud til grøn driftsplan og skovdrift Grøn driftsplan Tilskud til foryngelse Tilskud til særlig drift Skovdyrkernes grønne driftsplaner i praksis Tilskud til grøn driftsplan

Læs mere

4. Skovenes biodiversitet

4. Skovenes biodiversitet 4. Skovenes biodiversitet 96 - Biodiversitet 4. Indledning Gennem 199 erne har et nyt syn på vore skove vundet frem. Siden Brundtland-kommissionens rapport fra 1987 der fokuserede på bæredygtig udvikling,

Læs mere

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1)

Område 1. (Rød 1) Område 2. (Rød 1) Område 3. (Rød 1) Område 1. (Rød 1) Et område bestående af eg, skovfyr i uklippet rough. Sidste del ved rød tee hul Rød 1, bestående af fyr med god afstand så der kan klippes imellem dem. Den første del af området fra Rød

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Naturplan Ånæssegård okt. 2009

Naturplan Ånæssegård okt. 2009 1 Naturplan Ånæssegård okt. 2009 V. Niels Peter Ravnsborg Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Remiser og tilag

Læs mere

Nybæk Plantage (skov nr. 73)

Nybæk Plantage (skov nr. 73) Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af

Læs mere

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver -

Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - Øget biomasse produktion Baggrund og perspektiver - herunder hvad træartsvalg og forædling kan bidrage med NordGen Temadag Kulturkvalitet og øget træproduktion, Sabro den 23. august 2013 Præsentation v/lars

Læs mere

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als.

Emne: Observationer ifm. Skovning i Naturstyrelsen Sønderjyllands skove på Als. DN Sønderborg Afdeling Formand: Andreas Andersen, Midtkobbel 73, 6440v Augustenborg Telefon: 74884242, 61341931, e-mail: a-andersen@mail.dk Naturstyrelsen Sønderjylland Feldstedvej 14 6300 Gråsten Dato:

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2

Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 Rydning af opvækst, NST Vestjylland #2 8. maj 2015 Spørgsmål og svar: 1. Spørgsmål: Vil det være tilladt at neddele alt materiale til biobrændsel? Svar: Nej materialet skal fjernes fra arealerne og udkøres

Læs mere

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby

Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Drejens Boligby 18. februar 2015 Vdr. Forslag til plejeplan for skovbevoksninger ved Drejens Boligby Denne plejeplan skal ses som forslag til hvordan skovbevoksningerne ved Farøvej, Langøvej og Samsøvej

Læs mere

Kollerup Plantage (Areal nr. 90)

Kollerup Plantage (Areal nr. 90) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by,

Læs mere

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove

Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Natur Natur og og Miljø Miljø Teknik Teknik og og Miljø Miljø Århus Århus Kommune Kommune Skovudviklingsplan - Århus Kommunes skove Hjørret Skov Skødstrup Skov Hjortshøj Virup Skov Svinbo Skov Skæring

Læs mere

Tabsberegninger ved driftsrestriktioner for skovnaturtyper med eg og ask i Natura 2000 Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark

Tabsberegninger ved driftsrestriktioner for skovnaturtyper med eg og ask i Natura 2000 Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark university of copenhagen Københavns Universitet Tabsberegninger ved driftsrestriktioner for skovnaturtyper med eg og ask i Natura 2000 Jacobsen, Jette Bredahl; Thorsen, Bo Jellesmark Publication date:

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Geologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret

Geologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret 5.9.21.Kovang Kovang er en lille bynær skov i Fredensborgs sydøstlige hjørne. Godt halvdelen af skoven er tilplantet med bøg, resten med eg og en smule el i skovens laveste, våde område. Skovens areal

Læs mere

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse

Søhøjlandet. Driftsplan Målsætninger og Borgerinddragelse Søhøjlandet Driftsplan 2018-2032 Målsætninger og Borgerinddragelse Formål med driftsplaner Omsætte Naturstyrelsens overordnede politikker og retningslinjer til arealdrift. Styringsredskab Afvejning af

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

1.5 Biologiske forhold

1.5 Biologiske forhold 1.5 Biologiske forhold Sikring og forbedring af de naturmæssige værdier er et væsentligt aktivitetsformål for Thy Statsskovdistrikt. Det gælder for såvel skovarealer som åbne naturarealer. Et helt særligt

Læs mere

2. Skovens sundhedstilstand

2. Skovens sundhedstilstand 2. Skovens sundhedstilstand 56 - Sundhed 2. Indledning Naturgivne og menneskeskabte påvirkninger Data om bladog nåletab De danske skoves sundhedstilstand påvirkes af en række naturgivne såvel som menneskeskabte

Læs mere

Driftsplan for Frederikshavn Kommunes skove 2009-2023. 2009 Park & Vejforsyningen

Driftsplan for Frederikshavn Kommunes skove 2009-2023. 2009 Park & Vejforsyningen Driftsplan for Frederikshavn Kommunes skove 2009-2023 2009 Park & Vejforsyningen Driftsplan for Frederikshavn Kommunes skove 2009 2023 Udarbejdet af: Planlægning, Udvikling og Kommunikation Park & Vejforsyningen

Læs mere

Aalborg kommunes skove

Aalborg kommunes skove Aalborg kommunes skove Grøn driftsplan 2012-2021 Rapport KW-PLAN ApS Indhold 1 Indledning - beskrivelse af Aalborg kommunes skove 2 Målsætning - målsætning og målsætningsanalyse 3 Statusopgørelse 2012

Læs mere

Snart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens

Snart 10 år efter orkanen i 1999 og 90 ernes skovrejsninger. Selvom det måske ikke er umiddelbart indlysende, er der en fællesnævner for overskriftens Øst Nr. 4 Juni 2008 Snart 10 år efter orkanen i 1999 - og 90 ernes skovrejsninger Røn Sommerferieplan ØST Billedet: Skovrejsning fra 1996. Både løvtræet og nåletræet står umiddelbart overfor en første

Læs mere

Skov og biodiversitet

Skov og biodiversitet Skovbrugsserien nr. 30 2001 Skov og biodiversitet - bidrag til handlingsplan for biologisk mangfoldighed og det nationale skovprogram 2001 J. Bo Larsen, Jens Emborg, Flemming Rune og Palle Madsen Miljøministeriet

Læs mere

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter

Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter 21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi

Læs mere

Certificering af statsskovene

Certificering af statsskovene Certificering af Hidtidige forløb Ult. 04: Ministeren beslutter, at skal certificeres KR og FU udvalgt som forsøgsdistrikter. Aftale indgås s med NEPCon om både b FSC- og PEFC-certificering Maj 06: Evaluering

Læs mere

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet.

Lær at læse. en bevoksnings stormstabilitet. Stormstabilitet 2: Lær at læse en bevoksnings stormstabilitet Af dr.agro Christian Nørgård Nielsen, Skovbykon Præsentation af to former for stabilitet: Enkelttræ-stabilitet skabes når det enkelte træ kan

Læs mere

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner.

Ved lignende anlæg skal forstås andre arealkrævende anlæg, som ikke kræver meget byggeri fx skydebaner eller ridebaner. N O T A T SKOV- OG NATURSTYRELSEN Naturområdet J.nr. SN 2001-320-0012 Ref. ELA Praksis for tilladelse til anlæg af golfbaner i fredskov Den 28. november 2005 Der har efter den tidligere skovlov været en

Læs mere

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand

Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for De danske skove og deres sundhedstilstand 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn De danske skove og deres sundhedstilstand 0.2

Læs mere

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62)

Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens

Læs mere

Billeskoven. Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen. Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk.

Billeskoven. Natur- og herlighedsværdier i Skovrejsningen. Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk. Udarbejdet af dr.agro Christian Nørgård Nielsen www.skovbykon.dk Billeskoven Ejer: Grete Bille Adresse: Vardevej 110, Lyne, 6880 Tarm Formål: At skabe et skov- og naturejendom med store herlighedsværdier.

Læs mere

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem

Konvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling Ældrestaben BILAG 1.1 23. marts 2006 Sagsnr.: 290802 Dok.nr.: 1800708 /PC Budget 2007 Prioriteringsrum Konvertering af beskyttede boliger og

Læs mere

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold

Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Munkerup Grundejerforenings Strandareals naturforhold Silva Danica / Jørgen Stoltz, juni 2010 5993 0216 silvadanica@msn.com Fællesarealet består af en kystskrænt samt et nedenfor liggende strandareal.

Læs mere

3. Skovenes produktive funktioner

3. Skovenes produktive funktioner 3. Skovenes produktive funktioner 64 - Produktive funktioner 3.0 Indledning Mange forskellige produkter De danske skove og produkterne herfra har gennem tiderne været af afgørende betydning for menneskenes

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Ulvshale Skov - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Ulvshale Skov - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Ulvshale Skov Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 5 Ulvshale Skov Udsnit og dele

Læs mere

Naturplan Granhøjgaard marts 2012

Naturplan Granhøjgaard marts 2012 1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af

Læs mere

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov

NOTAT. Østsjælland J.nr. NST Ref. KSL Den 29. oktober Referat fra møde den i skovrejsningsrådet for Hørup Skov NOTAT Referat fra møde den 21.10 2015 i skovrejsningsrådet for Hørup Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00022 Ref. KSL Den 29. oktober 2015 Mødedeltagere: Bent Kjær Hansen, Frederikssund Kommune Jan Petersen,

Læs mere

LØVENHOLM PRISOPGAVER 20/02/2016 Per Holten-Andersen. Indstiftelsen af Løvenholm Prisopgaver har sit grundlag i Løvenholm Fondens fundats 3:

LØVENHOLM PRISOPGAVER 20/02/2016 Per Holten-Andersen. Indstiftelsen af Løvenholm Prisopgaver har sit grundlag i Løvenholm Fondens fundats 3: LØVENHOLM PRISOPGAVER 20/02/2016 Per Holten-Andersen 1. FORMÅL Der indstiftes en pris for 1-2 årlige Løvenholm Prisopgaver. Prisen gives til studierejse eller studieophold i udlandet - herunder studieophold

Læs mere

God praksis for skovarealer med flagermus

God praksis for skovarealer med flagermus God praksis for skovarealer med flagermus 1 God praksis for skovarealer med flagermus 2 God praksis for skovarealer med flagermus INDHOLD KAPITEL 1 INTRODUKTION 4 Indledning 4 Formålet med vejledningen

Læs mere