Velstand: Dansk produktivitetsfordel udhules af høje priser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velstand: Dansk produktivitetsfordel udhules af høje priser"

Transkript

1 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon September 2012 Danske borgeres velstand er på niveau med den gennemsnitlige OECD-borgers, når man tager højde for købekraften i de enkelte lande. Der er dog store forskelle i de underliggende faktorer, der tilsammen bestemmer velstandsniveauet. Danske medarbejdere er langt mere produktive end OECD-gennemsnittet, og denne faktor trækker isoleret set i retning af et ca. 27 pct. højere velstandsniveau end OECD-gennemsnittet. Det svarer til ca kr. pr. indbygger. Men en lav købekraft i Danmark udhuler velstandsgevinsten af det høje produktivitetsniveau, og det danske velstandsniveau ender på gennemsnittet for OECD-landene. Den lave købekraft i Danmark er et resultat af et lavt konkurrencepres, produktionsskatter tter og administrative byrder for erhvervslivet (som betyder, at priserne er ca. 12 pct. højere i Danmark end i sammenlignelige EU-lande) samt af høj moms og andre varetilknyttede skatter (som tilsammen øger priserne med yderligere ca. 10 pct. point ift. EU-landene). Danskerne vinder desuden lidt velstand (1,1 pct.) på nettooverførsler fra udlandet, mens den gennemsnitlige dansker arbejder mindre end OECD- gennemsnittet og derfor taber 4,2 pct. økonomisk velstand ift. OECD-gennemsnittet på den konto. De anbefalede redskaber til at øge velstanden er dels at reducere selskabsskatten og marginalskatten samt lempe reguleringen på fx serviceindustrien, da det kan påvirke produktiviteten positivt. Købekraften kan styrkes ved at øge konkurrencen både på allerede konkurrenceudsatte områder og på nye områder, hvor der i dag ikke er konkurrence, fordi det offentlige står for produktionen. Politikerne kan fx gennemføre de anbefalinger, som Vækstforum fremlagde for VK-regeringen, men som aldrig blev vedtaget. Ud over manglende konkurrence er produktionsskatter og administrative byrder med til øge priserne, og derfor kan man både få en konkurrenceevnegevinst og en højere købekraft ved lavere produktionsskatter og færre byrder. Fjernelse af fedtafgiften, lavere registreringsafgift safgift på biler og andre afgifter på varer samt reduceret moms er desuden åbenlyse måder at øge købekraften på. Sidst kan arbejdsudbuddet øges, så velstanden stiger. Her ligger den største velstandsmæssige gevinst i, at personer på passiv forsørgelse kommer i beskæftigelse, så de bidrager til Danmarks værdiskabelse og skaber deres egen indkomst. Udgangspunktet er velstand Velstand giver borgerne frihed til at realisere de ønsker, de har i deres liv. Kun ved at have og fastholde en økonomisk velstand på linje med de mest velstående lande i verden har danskerne mulighed for at købe kvalitetsprodukter (som fx økologisk mad) og for at benytte den seneste teknologi hvad enten vi taler om den seneste iphone eller den nyeste og bedste kræftbehandling. Den købekraftskorrigerede indkomst (BNI) pr. indbygger bruges oftest som indikator for økonomisk velstand. Købekraftskorrektionen er nødvendig for at justere for forskellene i prisniveau i de enkelte lande pga. fx afgifter, så indikatoren i højere grad giver et indtryk af befolkningens forbrugsmuligheder. Blandt de mere praktiske begrundelser for at benytte købekraftskorrigeret BNI pr. indbygger er, at der findes sammenlignelige data på tværs af landene. 1 1 BNI pr. indbygger har en række begrænsninger som velstandsmål, som man bør være opmærksom på. Det gælder både, når man ser på et lands udvikling over tid, og når man sammenligner forskellige lande. En af begrænsningerne er, at en ekstra arbejdstime indgår positivt ved at øge BNI, mens omkostningen i form af tabt fritid ikke indgår. Dermed adskiller produktionsbegrebet sig tydeligt fra nyttebegreber. Samme problematik gør sig gældende i forbindelse med små og store ulykker, som kan føre til øget produktion og dermed indkomstskabelse, men som ikke stiller personerne bedre end CEPOS Landgreven 3, København K

2 Danmark nr. 6 af 33 OECDlande på velstand En rangering af OECD-landene, på baggrund af købekraftskorrigeret BNI pr. indbygger, viser, at Danmark ligger nr. 6 af de 33 OECD-lande, jf. tabel 1. Tabel 1 viser imidlertid også, at Danmark kun ligger 0,2 pct. over OECD-gennemsnittet. Det skyldes ikke mindst, at USA's velstandsniveau er 15 pct. højere end Danmark, og at det folkerige USA vejer tungt i det vægtede OECD-gennemsnit. Tabel 1 Rangering af OECD-lande på økonomisk velstand i kr. samt procentvis afvigelse fra OECD-gennemsnittet, Luxemburg ,4% 2 Norge ,2% 3 Schweiz ,0% 4 USA ,4% 5 Holland ,1% 6 Danmark ,2% 7 Sverige ,2% 8 Øs trig ,6% 9 Australien ,2% 10 Belgien ,2% 11 Canada ,4% 12 Tyskland ,2% 13 Finland ,2% 14 Storbritannien ,3% 15 Frankrig ,5% 16 Japan ,2% 17 Irland ,1% 18 Italien ,7% 19 Spanien ,4% 20 Is land ,4% 21 New Zealand ,5% 22 Korea ,3% 23 Grækenland ,7% 24 Slovenien ,5% 25 Is rael ,2% 26 Portugal ,2% 27 Tjekkiet ,6% 28 Slovakiet ,1% 29 Ungarn ,3% 30 Estland ,8% 31 Polen ,1% 32 Chile ,3% 33 Mexico ,5% OECD ,0% Anm.: Økonomisk velstand defineres som købekraftskorrigeret BNI pr. indbygger. Data for Danmark er baseret på Danmarks Statistik, mens de øvrige OECD-lande er baseret på OECD stat. Der findes ikke data for Tyrkiet i OECD-statistikken. OECD-gennemsnit er vægtet på baggrund af befolkningstal i Kilde: Egne beregninger på baggrund af OECD og Danmarks Statistik. udgangspunktet. Et klassisk eksempel er cykelpunktering, hvilket kun fører irritation og omkostninger med sig, men som samtidig øger produktionen i samfundet. En anden begrænsning er, at ikke-markedsmæssige aktiviteter som fx pasning af egne børn og husholdningernes egen rengøring og madlavning ikke indgår. Det kan fx give niveauforskelle mellem lande, som alene skyldes forskelle i, om fx børnepasning fortrinsvis foregår i vuggestuer, dagpleje og børnehaver eller alternativt af forældrene. Herudover tager BNI pr. indbygger ikke højde for, at produktionen og indkomsten kan foregå på baggrund af begrænsede ressourcer. En væsentlig del af Norges indkomstdannelse baserer sig fx på olieforekomster i Nordsøen. Norge veksler således deres værdier fra olie til forskellige valutaer, når de pumper olien op til overfladen og sælger den. Det kan være en klog måde at forvalte det norske folks værdier på, men det behøver ikke at være det. 2

3 Velstanden kan opdeles i fire komponenter Selv om Danmark stort set har samme velstandsniveau som det gennemsnitlige OECD-land, betyder det ikke, at Danmark klarer sig gennemsnitligt på faktorerne bag velstandsniveauet. For at få klarhed over baggrunden for Danmarks position i 2010 har vi foretaget en dekomponering af det samlede velstandsniveau. Dekomponeringen viser Danmarks position i forhold til det gennemsnitlige OECD-land på fire faktorer, som tilsammen kan forklare forskellen i velstand mellem Danmark og OECDgennemsnittet, jf. figur 1 (samt appendiksboks 1). Figur 1. Fire faktorer bestemmer velstandsniveauet Velstand Befolkningens arbejdsindsats Produktivitet Købekraftspåvirkning Overførsler fra udlandet Kilde: CEPOS Dekomponeringen viser, at Danmarks produktivitetsniveau trækker velstanden kraftigt op. Velstandsniveauet ville ligge 27,3 pct. lavere i Danmark og dermed ca. 27 pct. under OECDgennemsnittet hvis Danmark ikke havde en højere produktivitet end det gennemsnitlige OECDland. 2 I 2010 svarede det til ca kr. pr. indbygger. Dermed ville Danmark falde ned på en 19. plads af 33 OECD-lande på samlet velstand efter lande som Irland, Italien og Spanien. Til gengæld reduceres danskernes velstand i næsten samme grad af en ringe dansk købekraft. Danskerne får færre varer og tjenesteydelser (eller en ringere kvalitet) for de samme penge sammenlignet med andre OECD-lande. Den negative købekraftspåvirkning i Danmark svarer til at en gennemsnitlig dansker i 2010 betalte ca kr. for meget for sit forbrug af varer og tjenesteydelser relativt til OECD-gennemsnittet, hvilket medfører en 24,0 pct. lavere velstand, jf. figur 2. 2 Produktiviteten er her målt som bruttoværditilvæksten i faste 2000-priser, som er korrigeret for udviklingen i eksportpriserne. Prisudviklingen på produktion, som landet selv forbruger er således ikke medtaget. Denne definition gør det muligt at opsplitte produktivitetsudviklingen i eksportprisforbedringer og forbedringer i den mængdemæssige produktion. 3

4 Figur 2. Dekomponering af Danmarks afvigelse fra OECD i økonomisk velstand, 2010 Dansk afvigelse ift. OECD-gennemsnit 30% kr. 27,3% 20% 10% 0% kr. 0,2% kr. 1,1% -10% -4,2% kr. -20% -24,0% -30% kr. Velstand Befolkningens arbejdsindsats Produktivitet Købekraftpåvirkning Nettofordringer på udlandet Anm.: Kilde: Data for Danmark er baseret på Danmarks Statistik, mens data for de øvrige OECD-lande er baseret på OECD stat. OECD-gennemsnit er vægtet på baggrund af befolkningstal i Niveauet for hhv. produktivitet og købekraft afhænger kraftigt af valutakursen. En svækkelse af kronen vil således føre til et lavere produktivitetsniveau, fordi den danske produktion vil være mindre værd målt i USD. Dette vil dog i dekomponeringen blive modsvaret af en tilsvarende stigning i den danske købekraft, så denne bliver mindre negativ. Egne beregninger på baggrund af OECD og Danmarks Statistik. Havde danskerne haft den samme købekraft som i det gennemsnitlige OECD-land, ville det danske velstandsniveau være højere end i USA og Holland, hvorved Danmark ville avancere til at have det 4. højeste velstandsniveau i OECD. Kun Luxemburg, Norge og Schweiz ville have et højere velstandsniveau. Ud over produktivitet og købekraft er overførsler mellem Danmark og udlandet også med til at bestemme velstandsniveauet. Her viser det sig, at de danske borgere har haft større fordringer på udenlandske borgere og virksomheder, end den gennemsnitlige OECD-borger. Det kan fx skyldes, at danskere netto har investeret mere i udlandet end OECD-gennemsnittet, og at afkastet af disse investeringer giver danskerne en øget velstand, svarende til ca kr. pr. dansker eller 1,1 pct. højere velstand. Til gengæld arbejder danskerne i gennemsnit lidt mindre end OECD-gennemsnittet. Konkret svarer forskellen til, at en almindelig dansk fuldtidsansat skal arbejde 18 minutter længere hver arbejdsdag for at komme op på OECD-gennemsnittet. Havde danskerne arbejdet i samme grad som i andre OECD-lande, ville velstanden være ca kr. højere pr. indbygger i Danmark, hvilket svarer til 4,2 pct. 4

5 Hvordan øger vi velstanden? Danskernes økonomiske velstand kan stige ved at påvirke de fire bagvedliggende faktorer i positiv retning. Både arbejdsudbud, produktivitet, købekraft og overførsler fra udlandet har dog alle hver sine svagheder, begrænsninger eller udfordringer som middel til at øge velstanden. Arbejdsudbud En svaghed ved arbejdsudbuddet som instrument til velstandsstigning er, at det ikke nødvendigvis stiller borgerne væsentligt bedre at arbejde mere. Arbejdstid kan i det mindste på marginalen betragtes som en omkostning, hvorfor der oftest følger et lønkrav med arbejdsindsatsen. Alternativet til at arbejde er mere fritid til at forfølge egne interesser. For at yde en ekstra indsats skal man derfor frasige sig (forbrug af) fritid. Selv om man vinder øgede forbrugsmuligheder til gengæld, kan den private gevinst for den enkelte borger derfor være lille. Det gælder ikke mindst i et land som Danmark med progressiv og høj indkomstbeskatning samt høje forbrugsafgifter på fx fedtafgift, bilregistreringsafgift og moms. Overordnet set vil borgerne derfor tilrettelægge deres arbejds- og fritidsliv efter, hvad der tjener dem selv bedst. Hvis balancen skal rykke sig til fordel for mere arbejde, skal gevinsten ved at arbejde derfor stige. For personer i beskæftigelse kan gevinsten ved at arbejde stige ved at sænke marginalskatterne og/eller ved, at reallønnen stiger. Sidstnævnte kan ske, enten fordi produktiviteten stiger, eller ved at købekraften stiger, hvilket vil blive behandlet under hhv. produktivitet og købekraft. Personer på passiv offentlig forsørgelse kan næppe siges at reagere mindre på økonomiske incitamenter end beskæftigede personer. Sammenlignet med andre velstående lande har Danmark generøse dagpenge- og kontanthjælpssystemer, hvilket mindsker det økonomiske incitament til at arbejde. Det gælder særligt for lavtlønsgrupper og eneforsørgere. Derfor har politiske tiltag rettet mod at øge gevinsten ved at arbejde frem for at være på passiv forsørgelse et klart potentiale ift. at øge arbejdsudbuddet. Også her gælder det, at det ikke er uden menneskelige omkostninger, hvis man gør det mindre attraktivt at være på passiv forsørgelse for på den måde at tilskynde til at søge alle typer af jobs. For personer på passiv forsørgelse gælder det imidlertid, at indkomstgrundlaget ikke er baseret på egen værdiskabelse, men alene på beskatning af andre personer. Selvom stramninger således vil være til ugunst for en mindre gruppe, vil befolkningen samlet set have fordel af et øget arbejdsudbud fra denne gruppe. Det skyldes både, at det offentlige udgiftspres lettes, og at værdiskabelsen stiger. Der er stadig gode muligheder for at øge velstanden gennem øget arbejdsudbud gennem reformer af kontanthjælp, førtidspension og flekstidsordning samt yderligere forkortelse af dagpengeperioden. Der er dog også en grænse for, hvor langt det er muligt at øge velstanden ved at øge antallet af arbejdstimer. Reformerne vil kunne give vigtige løft i velstandsniveauet, men det kan ikke øge væksten permanent. Produktivitet I modsætning til arbejdsudbuddet er der ingen umiddelbare ulemper for borgerne ved at få velstandsstigninger gennem øget produktivitet. Udfordringen ligger nærmere i, at produktiviteten kun kan påvirkes indirekte, og at Danmark har haft vanskeligt ved at følge med den internationale produktivitetsudvikling siden midt-90 erne. Og der ikke er nogen tydelige tegn på forbedringer. Faktisk taber Danmark terræn til et land som USA, som er rigere end Danmark, og som Danmark derfor burde have en vækstmæssig fordel i forhold til (jf. almindelig økonomisk konvergensteori). Der er derfor grund til at se nærmere på, hvor Danmark fejler og sætte ind med effektive politikker, der øger produktiviteten. Den ambition er ikke ny, men det gør den ikke mindre relevant. Forskellige analyser har peget på nogle forhold, hvor Danmark viser klare svagheder. Danmarks serviceindustri er fx ikke særlig stor og har ikke forbedret produktiviteten i samme grad som i USA, hvor servicesektoren har fungeret som et vækstlokomotiv. Og på det generelle plan viser 5

6 analyser, at Danmark klarer sig dårligt på den såkaldte totalfaktorproduktivitet. 3 Lidt hårdt trukket op, bidrager hhv. arbejdskraften og kapitalen til væksten på linje med andre lande. Det må derfor være i anvendelsen af arbejdskraften og kapitalen, at det går galt for Danmark. En af årsagerne er måske, at den danske offentlige sektor lægger beslag på en langt større andel af de højtuddannede, end det er tilfældet i andre lande. En anden årsag kan være, at forskellige former for regulering fx planloven - reducerer konkurrencen mellem virksomheder. Regulering kan i øvrigt lægge beslag på en del af medarbejdernes tid, hvorved tiden går fra mere værdiskabende aktiviteter, så den gennemsnitlige timeproduktivitet falder. Det er også muligt at de danske investeringer i højere grad bruges på at imødegå myndighedskrav og tilpasning til høje energiafgifter end i andre OECD-lande. Det er nogle af de forhold, som regeringens produktivitetskommission forhåbentlig sætter fokus på. Der er forskningsmæssigt belæg for at forvente, at bestemte politiske tiltag vil kunne bidrage til at øge produktiviteten. Det gælder ikke mindst lavere marginalskatter, fordi det øger incitamentet til at opnå forfremmelser og højere løn og dermed arbejde mere effektivt pr. time for at opnå disse mål. Det vil i øvrigt også gøre det mere attraktivt for udenlandske specialister at flytte til Danmark, hvilket også øger produktiviteten. Lavere skat på kapital vil ligeledes øge produktiviteten, da det øger investeringerne i danske virksomheder, så medarbejderne kan producere mere på den samme tid. Man kan derfor med fordel reducere beskatningen af kapitalindkomst - fx ved at sænke selskabsskatten eller afskaffe arveafgiften. Deregulering ikke mindst af servicesektoren kan også være med til at fjerne begrænsninger for vækst og dermed understøtte produktivitetsstigninger. Købekraft Borgernes købekraft er påvirket af en række forhold, herunder priserne på importerede varer, konkurrenceintensiteten i Danmark, produktionsomkostninger for erhvervslivet samt afgifter og moms. Basispriserne på importerede varer (dvs. ekskl. afgifter og moms) må i det store hele tages for udefra givet. Det er naturligvis muligt at lave importrestriktioner eller lignende, men dette vil blot mindske købekraften, hvilket strider mod øget velstand. Importpriserne påvirkes også af valutakursforholdet mellem danske kroner og den udenlandske valuta, og ændringer i valutakurserne kan derfor potentielt øge den danske velstand. Med den gældende fastkurspolitik er valutakurspolitik imidlertid ikke et muligt redskab. En høj konkurrenceintensitet i Danmark kan holde prisniveauet nede. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er konkurrencen ikke høj nok i Danmark, hvilket er en medvirkende årsag til, at danskerne betaler ca. 12 pct. mere for produkterne end sammenlignelige EU-lande, når der tages højde for forskelle i velstand, moms og varetilknyttede afgifter. 4 Derfor er der også et vedvarende, tværpolitisk fokus på at øge konkurrencen inden for de allerede konkurrenceudsatte erhverv i Danmark. Dog har den politiske vilje ikke været stor nok til at gennemføre de reguleringsmæssige lempelser af fx Planloven, som indgik i VK-regeringens Vækstforum. 5 Det bør nævnes, at der også er nogle områder, der helt eller delvist er friholdt fra konkurrence i dag, eller hvor reguleringen reducerer konkurrencepresset. Det gælder bl.a. for de områder, hvor staten, regioner eller kommuner er producenter. Her kan man fx nævne tog-, statsskovs- og ejendomsdrift (staten), operationer og andre sundhedsydelser (regioner) samt børnepasning, 3 Totalfaktorproduktiviteten måler produktionens eller værdiskabelsens størrelse, når der korrigeres for mængden og kvaliteten af arbejdskraft og kapital. TFP kan i modsætning til timeproduktiviteten ikke umiddelbart observeres, men beregnes i stedet som den uforklarede rest, når værditilvæksten i virksomhederne korrigeres for input og kvalitet af arbejdskraft og kapital (De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, efterår 2010, s. 200) 4 Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011, s

7 ældrepleje, affaldsforbrænding og vejvedligeholdelse (kommuner). Overregulering af områder som apoteker, tandlæger og taxikørsel hindrer også et konkurrencepres. Mindre konkurrenceskadelig regulering og konkurrenceudsættelse af nye områder kan derfor også bidrage til at øge danskernes købekraft. Forskelle i produktionsskatter og virksomhedernes øvrige byrder kan også reducere købekraften, fordi det fordyrer produkterne. 6 Derfor kan man øge købekraften ved at fjerne produktionsskatter og omkostninger for erhvervslivet. Ud over de 12 pct. højere priser ift. andre EU-lande, som kan tilskrives forhold som produktionsskatter og lavt konkurrencepres, reducerer momsen og varetilknyttede skatter som fx fedtafgift, chokoladeafgift og registreringsafgift på biler også danskernes købekraft. Disse skatter og afgifter øger ifølge Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011 prisforskellen overfor andre EU-lande med yderligere ca. 10 pct. point. Det ville dermed øge købekraften betydeligt, hvis momsen og andre varetilknyttede skatter blot blev reduceret til samme niveau som andre EU-lande. Overførsler fra udlandet Overførsler til og fra udlandet kan som hovedregel betragtes som modydelser. Når danske borgere arbejder i udlandet, trækker de indkomst ind i landet, som ikke er baseret på dansk produktion og værdiskabelse. Tilsvarende er der fx svenskere, der arbejder i Danmark, men bor i Sverige. De trækker dermed kapital ud af Danmark. De samme regler gælder for det andet store produktionsinput: Kapital. Når danskere investerer i udlandet, får de også del i afkastet af investeringen (for eksempel aktieudbytte), hvilket betyder, at der overføres kapital til Danmark. Ligeledes overfører virksomheder i Danmark udbytter mv. til deres ejere, hvoraf en del af dem er investorer bosat i udlandet. I det omfang der er tale om modydelser for arbejdskraft eller kapital, er overførslerne et resultat af frivillig udveksling af ydelser, og det er ikke oplagt, at det er i borgernes interesse, at staten påvirker disse udvekslinger. De overførsler der ikke handler om direkte modydelser kan være udviklingsbistand fra Danmark eller nettooverførsler til EU. I det omfang private personer eller borgere vælger at foretage overførsler fx i forbindelse med katastrofe-indsamlinger kan man betragte det som en frivillig nedgang i økonomisk velstand. Ved statslige overførsler er der derimod tale om politiske prioriteringer på befolkningens vegne, hvilket ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med de enkelte borgeres ønsker. 6 Produktionsskatter og byrder på erhvervslivet er en anden årsag til, at de danske produkter er ca. 12 pct. dyrere end i andre EU-lande, jf. fodnote 3. 7

8 Appendiksboks 1. Metode bag dekomponering af velstandsforskelle Kilde: CEPOS 8

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Dansk produktivitet opjusteret fortsat vækstudfordring løses ved både arbejdsmarkeds- og produktivitetsreformer 09-01-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Skat, konkurrenceevne og produktivitet

Skat, konkurrenceevne og produktivitet Skat, konkurrenceevne og DI Østjyllands erhvervstræf Aarhus 18. juni 2013 Sydkorea Polen Slovakiet Irland Tjekkiet Ungarn Island Grækenland Sverige USA Portugal Finland Japan Storbritannien Østrig Australien

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande

Lav dansk eksportvækst siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 24. april 2014 Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder eller i værdi, har Danmark klaret sig svagt sammenlignet med andre OECD-lande

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Begejstring skaber forandring

Begejstring skaber forandring DI og Industriens hus 04. jun. 13 Begejstring skaber forandring Lars DI Konkurrenceevne dagens debat Konkurrenceevne: Lønomkostninger, Produktivitet, Kursforhold 2000: 100 2008: 75 2013: 85 Overskud på

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Skatten på arbejde er faldet i Danmark

Skatten på arbejde er faldet i Danmark Skatten på arbejde er faldet i Skatten på arbejde er faldet i over en længere årrække. Marginalskatten for højtlønnede er dog fortsat høj set i et internationalt perspektiv, mens marginalskatten for de

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

Danmark skal lære af vores nabolande

Danmark skal lære af vores nabolande Analysepapir, januar 2013 Danmark skal lære af vores nabolande Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk DI s 2020-plan løfter den underliggende årlige vækstrate til 2½ pct. og skaber mindst

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 32 September 2012 Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Otte ud af Danmarks ti største eksportlande har haft

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

En offentlig sektor i verdensklasse

En offentlig sektor i verdensklasse En offentlig sektor i verdensklasse Forord har gennem mange år opbygget et godt og trygt velfærdssamfund. Det har været med til at gøre til et af verdens rigeste lande, samtidig med at vi har et af de

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 2.8 færre på efterløn i 4. kvartal 211. Færre personer

Læs mere

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017

Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet. April 2017 Økonomisk analyse: Det private forbrug er lavere end OECDgennemsnittet April 2017 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Denne publikation er udarbejdet af Finansministeriet

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K 197 1974 1978 1982 1986 199 1994 1998 22 26 21 214 CEPOS Notat: Frygt for robotter er ubegrundet : Flere maskiner og automatisering er ledsaget af flere i job siden 1966 19-5-217 Af Mads Lundby Hansen

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem?

Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Konkurrenceevnen Har vi i Danmark et stort problem? Handelsgymnasiet, København Nord 28. September 2015 Ved Frederik I. Pedersen fip@ae.dk www.ae.dk acebook Baggrund 1988 1991 Student Frederiksborg Gymnasium,

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare

2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare DI ANALYSE september 2016 2025-planen bringer ikke borgernes velfærd i fare I regeringens netop fremlagte 2025-plan er der udsigt til en offentlig udgiftsvækst, som har været kritiseret for at vil kunne

Læs mere

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965

DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 16. oktober 2012 DEN STØRSTE SKATTEFORSKEL TIL SVERIGE SIDEN 1965 Danmark har gennem nogle år haft verdens højeste skattetryk med Sverige på

Læs mere

Sløj produktivitet bremser dansk velstand

Sløj produktivitet bremser dansk velstand Sløj produktivitet bremser dansk velstand I 1998 var Danmark det 5. rigeste land i OECD. I dag er vi kun det 10. rigeste. Det er på trods af, at det danske arbejdsmarked har præsteret fremragende både

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Offentligt underskud de næste mange årtier

Offentligt underskud de næste mange årtier Organisation for erhvervslivet Maj 21 Offentligt underskud de næste mange årtier AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK Dansk økonomi står netop nu over for store udfordringer med at komme

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992

Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Danmark har udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 Ifølge Finansministeriet har Danmark udsigt til det laveste skattetryk siden 1992 inden for et par år. Efter skattetrykket midlertidigt var ekstraordinært

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2011

Statistik om udlandspensionister 2011 N O T A T Statistik om udlandspensionister 2011 22. juni 2012 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 2 mia. kroner i 2011.

Læs mere

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13

S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 15. oktober S OG SF S GENOPRETNINGSPAKKE ØGER SKATTER OG AFGIFTER MED 33 MIA. KR. I PERIODEN 2011-13 S og SF har i forbindelse med deres finanslovsforslag

Læs mere

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen

Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse. Af Mads Lundby Hansen Derfor medfører øget arbejdsudbud Øget beskæftigelse Af Mads Lundby Hansen 1 Velkommen til CEPOS TANK&TÆNK Denne publikation er en del af CEPOS TANK&TÆNK. CEPOS TANK&TÆNK henvender sig til elever og lærere

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 408 Offentligt Skatteudvalget -16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg. maj 16 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 48 (Alm. del) af 28. april 16 stillet efter

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Europa taber terræn til

Europa taber terræn til Organisation for erhvervslivet Marts 2010 Europa taber terræn til og Kina AF CHEFKONSULENT HENRIK SCHRAMM RASMUSSEN, HSR@DI.DK Europa taber terræn til og Kina under krisen. Samtidig betyder den aldrende

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Vækst i velstand på 90 mia. kr. via arbejdsmarkedsreformer kendte produktivitetsreformers 25-08-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Regeringen bør sætte forbruget i bero

Regeringen bør sætte forbruget i bero Anders Goul Møller, økonomisk konsulent angm@di.dk, 3377 3401 DECEMBER 2016 Regeringen bør sætte forbruget i bero I det netop fremlagte regeringsgrundlag er der udsigt til en offentlig forbrugsvækst, som

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15

Afgifter på varer og tjenester i procent af BNP, udvalgte OECD-lande 2010. Dansk Erhvervs Perspektiv 2012 # 15 Forbrugsbeskatningen er markant højere i Danmark end i nabolandene AF CHEFØKONOM BO SANDBERG, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG SØRENSEN, STUD. POLIT. RESUME Ifølge regeringsgrundlag

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey

Analyse. Udviklingen i gevinsten ved at arbejde. 14. september Isabelle Mairey Analyse 14. september 2016 Udviklingen i gevinsten ved at arbejde Isabelle Mairey Dette notat belyser udviklingen i den sammensatte marginalskat i bund og top i perioden 1994-2014. Gevinsten ved at arbejde

Læs mere

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark

Fordeling af indkomster og formuer i Danmark Fordeling af indkomster og formuer i Danmark 6. august 214 Præsentation er udviklet som baggrund for diskussion om indkomstfordeling i Danmark ved Folkemødet på Bornholm 214. Diskussionen var arrangeret

Læs mere

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010

Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Finansudvalget 2010-11 FIU alm. del 8 Bilag 2 Offentligt Analyser og anbefalinger i Dansk Økonomi, efterår 2010 Formandskabet for Det Økonomiske Råd 26. oktober 2010 Konjunkturvurdering samt anbefalinger

Læs mere

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top.

Uden for EU/EØS ligger konventionslandene Australien, Canada og USA i top. NOTAT Statistik om udlandspensionister 2010 7. juli 2011 J.nr. 91-00024-10 Sekretariatet Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde ca. 1,9 mia. kroner i 2010.

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015.

I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. NOTAT 3. juni 2016 Statistik om udlandspensionister 2015 Resumé I dette notat gives et overblik over pensionister, der modtog dansk pension i udlandet i 2015. International Pension, Udbetaling Danmark,

Læs mere

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK?

2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? 31. august 2007 af Martin Madsen direkte tlf 33557718 Resumé: 2015-PLANENS JOKER AMBITIØS ELLER UREALISTISK? Regeringen skal skaffe nye 75.000 personer i beskæftigelse frem mod 2015, hvis indtægter og

Læs mere

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering

13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering 1. 13. Konkurrence, forbrugerforhold og regulering Konkurrence, forbrugerforhold og regulering På velfungerende markeder konkurrerer virksomhederne effektivt på alle parametre, og forbrugerne kan agere

Læs mere

Topskatten gør Danmark fattigere

Topskatten gør Danmark fattigere DI Den 16. oktober 2013 BEDI/JCB Topskatten gør Danmark fattigere Uden topskat ville velstandsniveauet i Danmark vokse med knap 16 mia. kr.; men det koster kun statskassen godt 7 mia. kr. at afskaffe topskatten,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3, 1. januar. januar 1 Indhold: Ugens analyse Ugens tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens analyse: Fald i jobomsætningen i 3. kvartal

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Matematik som drivkraft for produktivitet

Matematik som drivkraft for produktivitet Matematik som drivkraft for produktivitet Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Produktivitetskommissionen Oplæg på konference om Fremtidens Matematik den 21. maj

Læs mere

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016

FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 2016 Finland Storbritannien EU-28 FAKTAARK: DANMARKS DIGITALE VÆKST 216 31. maj 216 har et godt digitalt udgangspunkt har et godt digitalt udgangspunkt. Vi har en veludbygget digital infrastruktur (mobilnetværk,

Læs mere

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1

Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 Effekterne af en produktivitetsstigning i den offentlige sektor med et konstant serviceniveau 1 26. september 2013 1. Indledning Følgende notat beskriver resultaterne af marginaleksperimenter til DREAM-modellen,

Læs mere

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE

EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE EFTER FORÅRSPAKKEN: FORTSAT HÅRD BESKATNING AF UDDANNELSE Dette notat omhandler den økonomiske gevinst af uddannelse og effekterne herpå af regeringens skattepolitik. Det fremgår, at uddannelsespræmien

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere