Velstand: Dansk produktivitetsfordel udhules af høje priser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Velstand: Dansk produktivitetsfordel udhules af høje priser"

Transkript

1 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon September 2012 Danske borgeres velstand er på niveau med den gennemsnitlige OECD-borgers, når man tager højde for købekraften i de enkelte lande. Der er dog store forskelle i de underliggende faktorer, der tilsammen bestemmer velstandsniveauet. Danske medarbejdere er langt mere produktive end OECD-gennemsnittet, og denne faktor trækker isoleret set i retning af et ca. 27 pct. højere velstandsniveau end OECD-gennemsnittet. Det svarer til ca kr. pr. indbygger. Men en lav købekraft i Danmark udhuler velstandsgevinsten af det høje produktivitetsniveau, og det danske velstandsniveau ender på gennemsnittet for OECD-landene. Den lave købekraft i Danmark er et resultat af et lavt konkurrencepres, produktionsskatter tter og administrative byrder for erhvervslivet (som betyder, at priserne er ca. 12 pct. højere i Danmark end i sammenlignelige EU-lande) samt af høj moms og andre varetilknyttede skatter (som tilsammen øger priserne med yderligere ca. 10 pct. point ift. EU-landene). Danskerne vinder desuden lidt velstand (1,1 pct.) på nettooverførsler fra udlandet, mens den gennemsnitlige dansker arbejder mindre end OECD- gennemsnittet og derfor taber 4,2 pct. økonomisk velstand ift. OECD-gennemsnittet på den konto. De anbefalede redskaber til at øge velstanden er dels at reducere selskabsskatten og marginalskatten samt lempe reguleringen på fx serviceindustrien, da det kan påvirke produktiviteten positivt. Købekraften kan styrkes ved at øge konkurrencen både på allerede konkurrenceudsatte områder og på nye områder, hvor der i dag ikke er konkurrence, fordi det offentlige står for produktionen. Politikerne kan fx gennemføre de anbefalinger, som Vækstforum fremlagde for VK-regeringen, men som aldrig blev vedtaget. Ud over manglende konkurrence er produktionsskatter og administrative byrder med til øge priserne, og derfor kan man både få en konkurrenceevnegevinst og en højere købekraft ved lavere produktionsskatter og færre byrder. Fjernelse af fedtafgiften, lavere registreringsafgift safgift på biler og andre afgifter på varer samt reduceret moms er desuden åbenlyse måder at øge købekraften på. Sidst kan arbejdsudbuddet øges, så velstanden stiger. Her ligger den største velstandsmæssige gevinst i, at personer på passiv forsørgelse kommer i beskæftigelse, så de bidrager til Danmarks værdiskabelse og skaber deres egen indkomst. Udgangspunktet er velstand Velstand giver borgerne frihed til at realisere de ønsker, de har i deres liv. Kun ved at have og fastholde en økonomisk velstand på linje med de mest velstående lande i verden har danskerne mulighed for at købe kvalitetsprodukter (som fx økologisk mad) og for at benytte den seneste teknologi hvad enten vi taler om den seneste iphone eller den nyeste og bedste kræftbehandling. Den købekraftskorrigerede indkomst (BNI) pr. indbygger bruges oftest som indikator for økonomisk velstand. Købekraftskorrektionen er nødvendig for at justere for forskellene i prisniveau i de enkelte lande pga. fx afgifter, så indikatoren i højere grad giver et indtryk af befolkningens forbrugsmuligheder. Blandt de mere praktiske begrundelser for at benytte købekraftskorrigeret BNI pr. indbygger er, at der findes sammenlignelige data på tværs af landene. 1 1 BNI pr. indbygger har en række begrænsninger som velstandsmål, som man bør være opmærksom på. Det gælder både, når man ser på et lands udvikling over tid, og når man sammenligner forskellige lande. En af begrænsningerne er, at en ekstra arbejdstime indgår positivt ved at øge BNI, mens omkostningen i form af tabt fritid ikke indgår. Dermed adskiller produktionsbegrebet sig tydeligt fra nyttebegreber. Samme problematik gør sig gældende i forbindelse med små og store ulykker, som kan føre til øget produktion og dermed indkomstskabelse, men som ikke stiller personerne bedre end CEPOS Landgreven 3, København K

2 Danmark nr. 6 af 33 OECDlande på velstand En rangering af OECD-landene, på baggrund af købekraftskorrigeret BNI pr. indbygger, viser, at Danmark ligger nr. 6 af de 33 OECD-lande, jf. tabel 1. Tabel 1 viser imidlertid også, at Danmark kun ligger 0,2 pct. over OECD-gennemsnittet. Det skyldes ikke mindst, at USA's velstandsniveau er 15 pct. højere end Danmark, og at det folkerige USA vejer tungt i det vægtede OECD-gennemsnit. Tabel 1 Rangering af OECD-lande på økonomisk velstand i kr. samt procentvis afvigelse fra OECD-gennemsnittet, Luxemburg ,4% 2 Norge ,2% 3 Schweiz ,0% 4 USA ,4% 5 Holland ,1% 6 Danmark ,2% 7 Sverige ,2% 8 Øs trig ,6% 9 Australien ,2% 10 Belgien ,2% 11 Canada ,4% 12 Tyskland ,2% 13 Finland ,2% 14 Storbritannien ,3% 15 Frankrig ,5% 16 Japan ,2% 17 Irland ,1% 18 Italien ,7% 19 Spanien ,4% 20 Is land ,4% 21 New Zealand ,5% 22 Korea ,3% 23 Grækenland ,7% 24 Slovenien ,5% 25 Is rael ,2% 26 Portugal ,2% 27 Tjekkiet ,6% 28 Slovakiet ,1% 29 Ungarn ,3% 30 Estland ,8% 31 Polen ,1% 32 Chile ,3% 33 Mexico ,5% OECD ,0% Anm.: Økonomisk velstand defineres som købekraftskorrigeret BNI pr. indbygger. Data for Danmark er baseret på Danmarks Statistik, mens de øvrige OECD-lande er baseret på OECD stat. Der findes ikke data for Tyrkiet i OECD-statistikken. OECD-gennemsnit er vægtet på baggrund af befolkningstal i Kilde: Egne beregninger på baggrund af OECD og Danmarks Statistik. udgangspunktet. Et klassisk eksempel er cykelpunktering, hvilket kun fører irritation og omkostninger med sig, men som samtidig øger produktionen i samfundet. En anden begrænsning er, at ikke-markedsmæssige aktiviteter som fx pasning af egne børn og husholdningernes egen rengøring og madlavning ikke indgår. Det kan fx give niveauforskelle mellem lande, som alene skyldes forskelle i, om fx børnepasning fortrinsvis foregår i vuggestuer, dagpleje og børnehaver eller alternativt af forældrene. Herudover tager BNI pr. indbygger ikke højde for, at produktionen og indkomsten kan foregå på baggrund af begrænsede ressourcer. En væsentlig del af Norges indkomstdannelse baserer sig fx på olieforekomster i Nordsøen. Norge veksler således deres værdier fra olie til forskellige valutaer, når de pumper olien op til overfladen og sælger den. Det kan være en klog måde at forvalte det norske folks værdier på, men det behøver ikke at være det. 2

3 Velstanden kan opdeles i fire komponenter Selv om Danmark stort set har samme velstandsniveau som det gennemsnitlige OECD-land, betyder det ikke, at Danmark klarer sig gennemsnitligt på faktorerne bag velstandsniveauet. For at få klarhed over baggrunden for Danmarks position i 2010 har vi foretaget en dekomponering af det samlede velstandsniveau. Dekomponeringen viser Danmarks position i forhold til det gennemsnitlige OECD-land på fire faktorer, som tilsammen kan forklare forskellen i velstand mellem Danmark og OECDgennemsnittet, jf. figur 1 (samt appendiksboks 1). Figur 1. Fire faktorer bestemmer velstandsniveauet Velstand Befolkningens arbejdsindsats Produktivitet Købekraftspåvirkning Overførsler fra udlandet Kilde: CEPOS Dekomponeringen viser, at Danmarks produktivitetsniveau trækker velstanden kraftigt op. Velstandsniveauet ville ligge 27,3 pct. lavere i Danmark og dermed ca. 27 pct. under OECDgennemsnittet hvis Danmark ikke havde en højere produktivitet end det gennemsnitlige OECDland. 2 I 2010 svarede det til ca kr. pr. indbygger. Dermed ville Danmark falde ned på en 19. plads af 33 OECD-lande på samlet velstand efter lande som Irland, Italien og Spanien. Til gengæld reduceres danskernes velstand i næsten samme grad af en ringe dansk købekraft. Danskerne får færre varer og tjenesteydelser (eller en ringere kvalitet) for de samme penge sammenlignet med andre OECD-lande. Den negative købekraftspåvirkning i Danmark svarer til at en gennemsnitlig dansker i 2010 betalte ca kr. for meget for sit forbrug af varer og tjenesteydelser relativt til OECD-gennemsnittet, hvilket medfører en 24,0 pct. lavere velstand, jf. figur 2. 2 Produktiviteten er her målt som bruttoværditilvæksten i faste 2000-priser, som er korrigeret for udviklingen i eksportpriserne. Prisudviklingen på produktion, som landet selv forbruger er således ikke medtaget. Denne definition gør det muligt at opsplitte produktivitetsudviklingen i eksportprisforbedringer og forbedringer i den mængdemæssige produktion. 3

4 Figur 2. Dekomponering af Danmarks afvigelse fra OECD i økonomisk velstand, 2010 Dansk afvigelse ift. OECD-gennemsnit 30% kr. 27,3% 20% 10% 0% kr. 0,2% kr. 1,1% -10% -4,2% kr. -20% -24,0% -30% kr. Velstand Befolkningens arbejdsindsats Produktivitet Købekraftpåvirkning Nettofordringer på udlandet Anm.: Kilde: Data for Danmark er baseret på Danmarks Statistik, mens data for de øvrige OECD-lande er baseret på OECD stat. OECD-gennemsnit er vægtet på baggrund af befolkningstal i Niveauet for hhv. produktivitet og købekraft afhænger kraftigt af valutakursen. En svækkelse af kronen vil således føre til et lavere produktivitetsniveau, fordi den danske produktion vil være mindre værd målt i USD. Dette vil dog i dekomponeringen blive modsvaret af en tilsvarende stigning i den danske købekraft, så denne bliver mindre negativ. Egne beregninger på baggrund af OECD og Danmarks Statistik. Havde danskerne haft den samme købekraft som i det gennemsnitlige OECD-land, ville det danske velstandsniveau være højere end i USA og Holland, hvorved Danmark ville avancere til at have det 4. højeste velstandsniveau i OECD. Kun Luxemburg, Norge og Schweiz ville have et højere velstandsniveau. Ud over produktivitet og købekraft er overførsler mellem Danmark og udlandet også med til at bestemme velstandsniveauet. Her viser det sig, at de danske borgere har haft større fordringer på udenlandske borgere og virksomheder, end den gennemsnitlige OECD-borger. Det kan fx skyldes, at danskere netto har investeret mere i udlandet end OECD-gennemsnittet, og at afkastet af disse investeringer giver danskerne en øget velstand, svarende til ca kr. pr. dansker eller 1,1 pct. højere velstand. Til gengæld arbejder danskerne i gennemsnit lidt mindre end OECD-gennemsnittet. Konkret svarer forskellen til, at en almindelig dansk fuldtidsansat skal arbejde 18 minutter længere hver arbejdsdag for at komme op på OECD-gennemsnittet. Havde danskerne arbejdet i samme grad som i andre OECD-lande, ville velstanden være ca kr. højere pr. indbygger i Danmark, hvilket svarer til 4,2 pct. 4

5 Hvordan øger vi velstanden? Danskernes økonomiske velstand kan stige ved at påvirke de fire bagvedliggende faktorer i positiv retning. Både arbejdsudbud, produktivitet, købekraft og overførsler fra udlandet har dog alle hver sine svagheder, begrænsninger eller udfordringer som middel til at øge velstanden. Arbejdsudbud En svaghed ved arbejdsudbuddet som instrument til velstandsstigning er, at det ikke nødvendigvis stiller borgerne væsentligt bedre at arbejde mere. Arbejdstid kan i det mindste på marginalen betragtes som en omkostning, hvorfor der oftest følger et lønkrav med arbejdsindsatsen. Alternativet til at arbejde er mere fritid til at forfølge egne interesser. For at yde en ekstra indsats skal man derfor frasige sig (forbrug af) fritid. Selv om man vinder øgede forbrugsmuligheder til gengæld, kan den private gevinst for den enkelte borger derfor være lille. Det gælder ikke mindst i et land som Danmark med progressiv og høj indkomstbeskatning samt høje forbrugsafgifter på fx fedtafgift, bilregistreringsafgift og moms. Overordnet set vil borgerne derfor tilrettelægge deres arbejds- og fritidsliv efter, hvad der tjener dem selv bedst. Hvis balancen skal rykke sig til fordel for mere arbejde, skal gevinsten ved at arbejde derfor stige. For personer i beskæftigelse kan gevinsten ved at arbejde stige ved at sænke marginalskatterne og/eller ved, at reallønnen stiger. Sidstnævnte kan ske, enten fordi produktiviteten stiger, eller ved at købekraften stiger, hvilket vil blive behandlet under hhv. produktivitet og købekraft. Personer på passiv offentlig forsørgelse kan næppe siges at reagere mindre på økonomiske incitamenter end beskæftigede personer. Sammenlignet med andre velstående lande har Danmark generøse dagpenge- og kontanthjælpssystemer, hvilket mindsker det økonomiske incitament til at arbejde. Det gælder særligt for lavtlønsgrupper og eneforsørgere. Derfor har politiske tiltag rettet mod at øge gevinsten ved at arbejde frem for at være på passiv forsørgelse et klart potentiale ift. at øge arbejdsudbuddet. Også her gælder det, at det ikke er uden menneskelige omkostninger, hvis man gør det mindre attraktivt at være på passiv forsørgelse for på den måde at tilskynde til at søge alle typer af jobs. For personer på passiv forsørgelse gælder det imidlertid, at indkomstgrundlaget ikke er baseret på egen værdiskabelse, men alene på beskatning af andre personer. Selvom stramninger således vil være til ugunst for en mindre gruppe, vil befolkningen samlet set have fordel af et øget arbejdsudbud fra denne gruppe. Det skyldes både, at det offentlige udgiftspres lettes, og at værdiskabelsen stiger. Der er stadig gode muligheder for at øge velstanden gennem øget arbejdsudbud gennem reformer af kontanthjælp, førtidspension og flekstidsordning samt yderligere forkortelse af dagpengeperioden. Der er dog også en grænse for, hvor langt det er muligt at øge velstanden ved at øge antallet af arbejdstimer. Reformerne vil kunne give vigtige løft i velstandsniveauet, men det kan ikke øge væksten permanent. Produktivitet I modsætning til arbejdsudbuddet er der ingen umiddelbare ulemper for borgerne ved at få velstandsstigninger gennem øget produktivitet. Udfordringen ligger nærmere i, at produktiviteten kun kan påvirkes indirekte, og at Danmark har haft vanskeligt ved at følge med den internationale produktivitetsudvikling siden midt-90 erne. Og der ikke er nogen tydelige tegn på forbedringer. Faktisk taber Danmark terræn til et land som USA, som er rigere end Danmark, og som Danmark derfor burde have en vækstmæssig fordel i forhold til (jf. almindelig økonomisk konvergensteori). Der er derfor grund til at se nærmere på, hvor Danmark fejler og sætte ind med effektive politikker, der øger produktiviteten. Den ambition er ikke ny, men det gør den ikke mindre relevant. Forskellige analyser har peget på nogle forhold, hvor Danmark viser klare svagheder. Danmarks serviceindustri er fx ikke særlig stor og har ikke forbedret produktiviteten i samme grad som i USA, hvor servicesektoren har fungeret som et vækstlokomotiv. Og på det generelle plan viser 5

6 analyser, at Danmark klarer sig dårligt på den såkaldte totalfaktorproduktivitet. 3 Lidt hårdt trukket op, bidrager hhv. arbejdskraften og kapitalen til væksten på linje med andre lande. Det må derfor være i anvendelsen af arbejdskraften og kapitalen, at det går galt for Danmark. En af årsagerne er måske, at den danske offentlige sektor lægger beslag på en langt større andel af de højtuddannede, end det er tilfældet i andre lande. En anden årsag kan være, at forskellige former for regulering fx planloven - reducerer konkurrencen mellem virksomheder. Regulering kan i øvrigt lægge beslag på en del af medarbejdernes tid, hvorved tiden går fra mere værdiskabende aktiviteter, så den gennemsnitlige timeproduktivitet falder. Det er også muligt at de danske investeringer i højere grad bruges på at imødegå myndighedskrav og tilpasning til høje energiafgifter end i andre OECD-lande. Det er nogle af de forhold, som regeringens produktivitetskommission forhåbentlig sætter fokus på. Der er forskningsmæssigt belæg for at forvente, at bestemte politiske tiltag vil kunne bidrage til at øge produktiviteten. Det gælder ikke mindst lavere marginalskatter, fordi det øger incitamentet til at opnå forfremmelser og højere løn og dermed arbejde mere effektivt pr. time for at opnå disse mål. Det vil i øvrigt også gøre det mere attraktivt for udenlandske specialister at flytte til Danmark, hvilket også øger produktiviteten. Lavere skat på kapital vil ligeledes øge produktiviteten, da det øger investeringerne i danske virksomheder, så medarbejderne kan producere mere på den samme tid. Man kan derfor med fordel reducere beskatningen af kapitalindkomst - fx ved at sænke selskabsskatten eller afskaffe arveafgiften. Deregulering ikke mindst af servicesektoren kan også være med til at fjerne begrænsninger for vækst og dermed understøtte produktivitetsstigninger. Købekraft Borgernes købekraft er påvirket af en række forhold, herunder priserne på importerede varer, konkurrenceintensiteten i Danmark, produktionsomkostninger for erhvervslivet samt afgifter og moms. Basispriserne på importerede varer (dvs. ekskl. afgifter og moms) må i det store hele tages for udefra givet. Det er naturligvis muligt at lave importrestriktioner eller lignende, men dette vil blot mindske købekraften, hvilket strider mod øget velstand. Importpriserne påvirkes også af valutakursforholdet mellem danske kroner og den udenlandske valuta, og ændringer i valutakurserne kan derfor potentielt øge den danske velstand. Med den gældende fastkurspolitik er valutakurspolitik imidlertid ikke et muligt redskab. En høj konkurrenceintensitet i Danmark kan holde prisniveauet nede. Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen er konkurrencen ikke høj nok i Danmark, hvilket er en medvirkende årsag til, at danskerne betaler ca. 12 pct. mere for produkterne end sammenlignelige EU-lande, når der tages højde for forskelle i velstand, moms og varetilknyttede afgifter. 4 Derfor er der også et vedvarende, tværpolitisk fokus på at øge konkurrencen inden for de allerede konkurrenceudsatte erhverv i Danmark. Dog har den politiske vilje ikke været stor nok til at gennemføre de reguleringsmæssige lempelser af fx Planloven, som indgik i VK-regeringens Vækstforum. 5 Det bør nævnes, at der også er nogle områder, der helt eller delvist er friholdt fra konkurrence i dag, eller hvor reguleringen reducerer konkurrencepresset. Det gælder bl.a. for de områder, hvor staten, regioner eller kommuner er producenter. Her kan man fx nævne tog-, statsskovs- og ejendomsdrift (staten), operationer og andre sundhedsydelser (regioner) samt børnepasning, 3 Totalfaktorproduktiviteten måler produktionens eller værdiskabelsens størrelse, når der korrigeres for mængden og kvaliteten af arbejdskraft og kapital. TFP kan i modsætning til timeproduktiviteten ikke umiddelbart observeres, men beregnes i stedet som den uforklarede rest, når værditilvæksten i virksomhederne korrigeres for input og kvalitet af arbejdskraft og kapital (De Økonomiske Råd, Dansk Økonomi, efterår 2010, s. 200) 4 Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011, s

7 ældrepleje, affaldsforbrænding og vejvedligeholdelse (kommuner). Overregulering af områder som apoteker, tandlæger og taxikørsel hindrer også et konkurrencepres. Mindre konkurrenceskadelig regulering og konkurrenceudsættelse af nye områder kan derfor også bidrage til at øge danskernes købekraft. Forskelle i produktionsskatter og virksomhedernes øvrige byrder kan også reducere købekraften, fordi det fordyrer produkterne. 6 Derfor kan man øge købekraften ved at fjerne produktionsskatter og omkostninger for erhvervslivet. Ud over de 12 pct. højere priser ift. andre EU-lande, som kan tilskrives forhold som produktionsskatter og lavt konkurrencepres, reducerer momsen og varetilknyttede skatter som fx fedtafgift, chokoladeafgift og registreringsafgift på biler også danskernes købekraft. Disse skatter og afgifter øger ifølge Konkurrence- og Forbrugerredegørelse 2011 prisforskellen overfor andre EU-lande med yderligere ca. 10 pct. point. Det ville dermed øge købekraften betydeligt, hvis momsen og andre varetilknyttede skatter blot blev reduceret til samme niveau som andre EU-lande. Overførsler fra udlandet Overførsler til og fra udlandet kan som hovedregel betragtes som modydelser. Når danske borgere arbejder i udlandet, trækker de indkomst ind i landet, som ikke er baseret på dansk produktion og værdiskabelse. Tilsvarende er der fx svenskere, der arbejder i Danmark, men bor i Sverige. De trækker dermed kapital ud af Danmark. De samme regler gælder for det andet store produktionsinput: Kapital. Når danskere investerer i udlandet, får de også del i afkastet af investeringen (for eksempel aktieudbytte), hvilket betyder, at der overføres kapital til Danmark. Ligeledes overfører virksomheder i Danmark udbytter mv. til deres ejere, hvoraf en del af dem er investorer bosat i udlandet. I det omfang der er tale om modydelser for arbejdskraft eller kapital, er overførslerne et resultat af frivillig udveksling af ydelser, og det er ikke oplagt, at det er i borgernes interesse, at staten påvirker disse udvekslinger. De overførsler der ikke handler om direkte modydelser kan være udviklingsbistand fra Danmark eller nettooverførsler til EU. I det omfang private personer eller borgere vælger at foretage overførsler fx i forbindelse med katastrofe-indsamlinger kan man betragte det som en frivillig nedgang i økonomisk velstand. Ved statslige overførsler er der derimod tale om politiske prioriteringer på befolkningens vegne, hvilket ikke nødvendigvis er i overensstemmelse med de enkelte borgeres ønsker. 6 Produktionsskatter og byrder på erhvervslivet er en anden årsag til, at de danske produkter er ca. 12 pct. dyrere end i andre EU-lande, jf. fodnote 3. 7

8 Appendiksboks 1. Metode bag dekomponering af velstandsforskelle Kilde: CEPOS 8

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne

Lønkonkurrenceevnen faldt med 22 pct. i 00 erne Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 23. maj 2012 Den samlede lønkonkurrenceevne inden for industrien er svækket kraftigt siden 2000. Selv om der er sket en 4, pct.point forbedring

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct.

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Danmark indtager en 3. plads med 72 pct. Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i OECD-landene i 2007. Den sammensatte

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande

Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 32 September 2012 Danmarks konkurrenceevne er svækket over for 8 af de 10 vigtigste eksportlande Otte ud af Danmarks ti største eksportlande har haft

Læs mere

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA

International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA International sammenligning af sammensatte marginalskatter: Over 71 pct. i Danmark og 46 pct. i USA Dette notat indeholder en sammenligning af den sammensatte marginalskat i forskellige lande. Den sammensatte

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande

Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 60 32 25. november 2013 Dansk eksportvækst har været lav siden finanskrisen blandt OECD-lande Uanset om man måler på udviklingen i eksporten i mængder

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Brug overenskomsten og skab produktivitet

Brug overenskomsten og skab produktivitet Brug overenskomsten og skab produktivitet Kim Graugaard Viceadm. direktør, DI Disposition for oplægget Produktivitet DI s nye taskforce 2 Produktivitet 3 Aftagende vækst i produktiviteten 4 Danmark tæt

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK

Lars Goldschmidt. Konkurrenceevne DK. 30. okt. 12. Konkurrenceevne DK Konkurrenceevne DK 30. okt. 12 Konkurrenceevne DK Lars Disposition Hvad skal vi leve af Danmark er udfordret Rammebetingelser er afgørende Hvad kan vi selv gøre DI s indsats 2 Hvad skal Danmark leve af

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst

midt- og vestjylland Udfordringen er vækst midt- og vestjylland i Udvikling Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst i Midt-Vestjylland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 midt-vestjylland i udvikling SIDE

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

BNP undervurderer væksten i dansk velstand

BNP undervurderer væksten i dansk velstand BNP undervurderer væksten i dansk velstand I forhold til udviklingen i vores velstand er der typisk fokus på væksten i priskorrigeret/realt BNP. Bruttonationalindkomsten (BNI) er imidlertid et mere retvisende

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER

1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER i:\jan-feb-2001\skat-1.doc Af Anita Vium, direkte telefon 3355 7724 1. februar 2001 RESUMÈ VENSTRES USANDHEDER OM DANSKERNES SKATTEBETALINGER Vi danskere betaler meget mere i skat, end vi tror, hvis man

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 1 Indhold: Ugens tema I Ugens tema II Kontanthjælpsreform: flere i uddannelse og job Regeringens vækstplan skal øge væksten og skabe job Ugens tendens Fald i ledigheden

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Februar 2011 Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI Organisation for Erhvervslivet, Finansrådet og Landbrug & Fødevarer

Februar 2011 Danmarks Rederiforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, DI Organisation for Erhvervslivet, Finansrådet og Landbrug & Fødevarer 1 I mere end et halvt århundrede har Danmark været et af verdens mest velstående lande. Det har efterladt indtryk af, at vi kan forvente stigende privat velstand med øget købekraft år efter år samt en

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

Dansk velstand er i den internationale top

Dansk velstand er i den internationale top Velstand Dansk velstand er i den internationale top Nye tal fra OECD viser, at det danske velstandsniveau er i top 0. Målt på BNP pr. indbygger er Danmark placeret på en 0. plads i OECD, mens vi på det

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

ØSTJYLLAND I UDVIKLING

ØSTJYLLAND I UDVIKLING ØSTJYLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 7 vækst i Østjylland og i danmark 12 Danmark som udviklingsland 17 Velstand og udvikling 19 Region midtjylland i udvikling SIDE 1 Øst jylland

Læs mere

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet.

Om denne. nemlig i serviceerhvervene. Rapporten giver også nogle fingerpeg om, hvad der kan gøres for at indfri potentialet. Danmarks produktivitet hvor er problemerne? Om denne folder // Denne folder giver den korte version af Produktivitetskommissionens første analyserapport. Her undersøger Kommissionen, hvor problemerne med

Læs mere

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort

Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmarks integration i bund i EU økonomisk potentiale er stort Danmark ligger på en 23. plads ud af 28 europæiske lande med hensyn til at integrere indvandrere fra ikke-eu lande på arbejdsmarkedet i 1,

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken 2 Historiske highlights 1813 1818 1936 Statsbankerotten: Gennemgribende pengereform som følge af voldsom krigsinflation efter Napoleons-krigene. Nationalbanken

Læs mere

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden

PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PRIVATPAKKER TIL NORDEN Pakker til private modtagere i Norden PR. 1. JANUAR 2014 Alle priser er i DKK. Prisen beregnes ud fra den vægt, der er højest af fysisk vægt og volumenvægt (faktureret vægt). Sådan

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er

Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Januar 2014 Lavere og simplere kapitalbeskatning vil øge investeringer i MMV er Af chefkonsulent Kathrine Lange, kala@di.dk Mindre og mellemstore virksomheder (MMV er) er i høj grad afhængige af, at danskere

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 48 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Akutpakken giver særlig indsats til udfaldstruede Særligt jobberedskab

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2007

Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2007 Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 45 6 32 5. oktober 212 Udenlandske investeringer i nye danske arbejdspladser er halveret siden 2 Der bliver ikke skabt nok nye arbejdspladser fra udenlandske

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

Offentligt eller privat forbrug?

Offentligt eller privat forbrug? Offentligt eller privat forbrug? AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN, CAND. POLIT., PH.D., POLITISK KONSULENT MORTEN JARLBÆK PEDERSEN, CAND. SCIENT. POL. OG MAKROØKO- NOMISK MEDARBEJDER ASBJØRN HENNEBERG

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema Ugens analyse Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: 4 ud af 1 kvinder på arbejdsmarkedet er på deltid Mere deltid i Danmark end

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen

Lovlig indrejse og ophold i Danmark. Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Lovlig indrejse og ophold i Danmark Tanja Nordbirk Fuldmægtig i Udlændingestyrelsen Overblik Besøg (korttidsophold): Visum Visumfri EU-borgere (under 3 måneder) Opholdstilladelse: Arbejde Studie Au pair

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB

KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl Christian-Heiberg 17. oktober 213 KONTANTHJÆLP: FORTSAT LILLE GEVINST VED AT TAGE ET JOB Dette notat belyser det økonomiske incitament

Læs mere

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

FYN I UDVIKLING. Udfordringen er vækst FYN I UDVIKLING Udfordringen er vækst 2 veje til vækst 5 vækst på fyn og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 syddanmark i udvikling SIDE 1 Fyn i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING

Læs mere

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft

Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Lav løn blandt midlertidig udenlandsk arbejdskraft Der findes få arbejdende fattige blandt fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere, som permanent er bosat i Danmark. Blandt personer, som er midlertidigt i Danmark,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Lav belønningsgrad i Danmark

Lav belønningsgrad i Danmark Chile Sydkorea Mexico Estland Polen Slovakiet Japan Tjekkiet Schweiz New Zealand Canada USA Østrig Tyrkiet Ungarn Australien OECD Gns. Spanien Israel Storbritannien Frankrig Tyskland Island Portugal Grækenland

Læs mere

Et erhvervsperspektiv

Et erhvervsperspektiv Et erhvervsperspektiv Lars DI Disposition Frem mod bæredygtig vækst Erhvervspanelets for grøn omstilling Panelets baggrund og opgave Fælles præmisser Anbefalingerne Regulering Virkemidler Indsatsområder

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Fakta om forsikring og pension vidste du det?

Fakta om forsikring og pension vidste du det? side 1 Fakta om forsikring og pension vidste du det? side 2 vidste du det om pension? side 3 Danskerne får 54 milliarder kr. fra pensionsselskaberne Mia. kr. 60 50 40 30 20 10 0 2003 2004 2005 2006 2007

Læs mere

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014

DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken. Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 DANMARKS NATIONALBANK Velkommen til Nationalbanken Akademiet for talentfulde unge 5. marts 2014 2 Nationalbankloven Formålsparagraf, 1: "Danmarks Nationalbank, der ved denne Lovs Ikrafttræden overtager

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte

Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Prisstabilitet: Hvorfor er prisstabilitet vigtig for dig? Elevhæfte Hvad kan man købe for 10 euro? To cd-singler? Eller måske sit yndlingsugeblad hver uge i en måned? Har du nogen sinde tænkt over, hvordan

Læs mere

ØKONOMISKE PRINCIPPER I

ØKONOMISKE PRINCIPPER I ØKONOMISKE PRINCIPPER I 1. årsprøve, 1. semester Forelæsning 9 Pensum: Mankiw & Taylor kapitel 8 Claus Thustrup Kreiner www.econ.ku.dk/ctk/principperi Velfærdsstatens hovedformål Tilvejebringelse af offentlige

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel

Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Hvorfor er der overskud på betalingsbalancen? Nyt kapitel Danmark har de seneste år haft meget store overskud på betalingsbalancen. Overskuddet er siden starten af dette årtusind steget fra knap 1½ pct.

Læs mere

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015

Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Effekter af Fondens investeringer 2013-2015 Niels Christian Fredslund og Martin H. Thelle 7. maj 2015 Copenhagen Film Fund (Fonden) er en erhvervsdrivende fond med et klart defineret formål: At tiltrække

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

hvis Danmark mere Danmark som Danmark som der endnu ikke anerkender. Regeringens Vækstforum har opstillet de 10 væsentligste udfordringer for Danmark

hvis Danmark mere Danmark som Danmark som der endnu ikke anerkender. Regeringens Vækstforum har opstillet de 10 væsentligste udfordringer for Danmark f politikere som borgere Regeringens Vækstforum har opstillet der endnu ikke anerkender. de 10 væsentligste udfordringer for Danmark dybtgående lden Danmark som udviklingsland nedrykning Flere former,

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. To tredjedele

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2011 for tjenesterejser 2010 Cirkulære af 20. december 2010 Perst. nr. 049-10 J.nr. 10-5411-10 2 Indholdsfortegnelse Cirkulære...5 Bilag 1. Transportgodtgørelse

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde

Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere er blandt Europas mest værdifulde Danske arbejdere beskyldes ofte for at være for dyre, men når lønniveauet sættes op i mod den værdi, som danske arbejdere skaber, er det tydeligt, at

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere