Ældrechecken har fået større effekt
|
|
- Vibeke Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 26. juni 2014 Ældrechecken har fået større effekt Omkring hver fjerde borger over 65 år modtager ældrechecken. Den gives til de økonomisk dårligst stillede ældre og mindsker gabet til de mere velstillede ældre. Effekten af ældrechecken er større i dag end tidligere. Ældrechecken er en supplerende ydelse, der gives til de økonomisk dårligst stillede ældre, som er fyldt 65 år. Andelen af ældre, der modtager ældrechecken, har ikke ændret sig væsentligt de senere år, mens antallet er steget kraftigt med den voksende ældrebefolkning. Forskellen på gennemsnitsindkomsten for de ældre, der modtager ældrecheck, og dem, der ikke gør, er fortsat stor. Men ældrechecken reducerer gabet, og effekten er større i dag end tidligere. Ældrechecken mindsker forskellen mellem de dårligst stillede ældre og de mere velstillede. I 2007 reducerede ældrechecken forskellen i gennemsnitsindkomsten mellem de to grupper med 15,4 pct. og i 2013 med 25 pct. Ældrechecken har således fået en større effekt. Læs artiklen om ældrechecken
2 Flere enlige forsørgere er mænd Antallet af enlige forsørgere har været stigende over en årrække, men stigningen er dobbelt så stor hos mænd sammenlignet med kvinder. De enlige mænd har haft en svagere indkomstudvikling end andre forsørgere. Fere og flere mænd er enlige forsørgere. Siden 2000 er antallet af enlige mandlige forsørgere steget med 55 pct., mens antallet af enlige kvindelige forsørgere kun er steget med 27 pct. Der er dog fortsat betydeligt flere kvinder end mænd blandt de enlige forsørgere. Siden 2000 er antallet af enlige mandlige forsørgere steget med 55 pct. Enlige mandlige forsørgere er ældre end mandlige forsørgere i parfamilier. De har færre hjemmeboende børn end enlige kvindelige forsørgere 77 pct. af de enlige mandlige forsørgere har kun ét barn. Blandt de enlige kvindelige forsørgere drejer det sig om 56 pct. Enlige mandlige forsørgere har en lavere indkomst end mandlige forsørgere i parfamilier, og de har haft en svagere indkomstudvikling de senere år end andre forsørgere. Læs artiklen om enlige forsørgere Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Langt de fleste indvandrere og efterkommere ser sig selv som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Identitetsfølelsen hænger sammen med både vennekreds og evnen til at forstå dansk. Hovedparten af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse føler sig som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Kun en mindre del føler sig som indvandrere eller som tilhørende en bestemt religiøs gruppe. Danskkundskaber spiller en rolle for identitetsfølelsen. De, som slet ikke har problemer med at forstå dansk, føler sig i højere grad som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund end dem, der har vanskeligheder med sproget. Mange indvandrere og efterkommere føler sig som danskere. Også sammensætningen af vennekredsen hænger sammen med identitetsfølelsen. De, der primært har venner med indvandrerbaggrund, ser i mindre grad sig selv som danskere. Læs artiklen om identitetsfølelse
3 Rapporter og statistik Familie og netværk kan bruges bedre i børnesager Helhedsindsats skal hjælpe udsatte familier Ældre får bedre livskvalitet med hjemmehjælp Individet er i centrum ved afgørelser om socialpædagogisk bistand Status for ligestillingen i Danmark Retten til frit valg af hjælpemidler bruges næsten ikke Social kontrol begrænser nogle unge med etnisk minoritetsbaggrund Døvfødte børn og deres livsbetingelser Færre på herberger og forsorgshjem Læs mere om rapporter og statistik Nøgletal Se de aktuelle tal Udgives af Data og Analyse, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold
4 Ældrechecken har fået større effekt Omkring hver fjerde borger over 65 år modtager ældrechecken. Den gives til de økonomisk dårligst stillede ældre og mindsker gabet til de mere velstillede ældre. Effekten af ældrechecken er større i dag end tidligere. Ældrechecken er en supplerende ydelse, der gives til de økonomisk dårligst stillede ældre, der er fyldt 65 år (se faktaboks). Andelen af ældre, der modtager ældrecheck, har ikke ændret sig væsentligt de senere år, mens antallet er steget kraftigt med den voksende ældrebefolkning. Ældrechecken kan udbetales fuldt ud eller reduceret. Det er først og fremmest antallet af ældre, der modtager en reduceret ældrecheck, som er steget. Forskellen i gennemsnitsindkomst for de ældre, der modtager ældrecheck, og de, der ikke gør, er fortsat stor. Men ældrechecken reducerer gabet, og effekten er større i dag end tidligere. I 2007 reducerede ældrechecken forskellen i gennemsnitsindkomsten mellem de to grupper med 15,4 pct. og i 2013 med 25 pct. Ældrechecken har således fået en større effekt. Flere får den reducerede ældrecheck Der er generelt en større andel af kvinder end mænd, der modtager ældrecheck. Tabel 1 viser, at det især er kvinder, der modtager den fulde ældrecheck. Samtidig er der flere modtagere blandt de ældre over 80 år. Tabel 1: Andel modtagere af ældrecheck fordelt på køn, alder og fuld/reduceret ældrecheck, 2013, pct. og antal. Reduceret ældrecheck Fuld ældrecheck Modtager ikke ældrecheck Antal Mænd årige 10 % 13 % 77 % årige og ældre 4 % 23 % 73 % Kvinder årige 9 % 19 % 72 % årige og ældre 4 % 30 % 66 % I alt 8 % 19 % 73 % Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note: Alder opgjort 31. december året før, dvs. alder primo året. Fra 2007 til 2013 er der generelt blevet flere modtagere af ældrechecken. Det skyldes primært den voksende ældrebefolkning.
5 De samlede udgifter på området er steget fra 1,5 mia. kr. i 2007 til 3,9 mia. kr. i 2013 (opgjort i løbende priser baseret på tal fra Danmarks Statistik). Stigningen skyldes dels det øgede antal modtagere, dels at ældrecheckens fulde beløb fra 2007 til 2013 steg fra kr. til kr. årligt. Tabel 2 viser, at andelen af ældre, der modtager ældrecheck, er stort set uændret for både mænd og kvinder siden Af tabellen fremgår det til gengæld, at antallet af modtagere er steget markant, hvilket primært skyldes den voksende ældrebefolkning. Tabel 2: Andel modtagere af ældrecheck fordelt på køn, , pct. og antal Mænd 22 % 21 % 22 % 23 % 23 % 23 % 24 % Kvinder 29 % 28 % 29 % 30 % 29 % 29 % 29 % Samlet antal modtagere Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik Der er først og fremmest flere, som modtager en reduceret ældrecheck. Figur 1 viser, at antallet af ældre, der modtager fuld ældrecheck, kun er steget marginalt siden 2007, mens der næsten er sket en fordobling i antallet af ældre, der modtager en reduceret ældrecheck. Når man tager højde for udviklingen i det samlede antal af ældre, er andelen med fuld ældrecheck faktisk blevet mindre. Udviklingen skyldes blandt andet, at de ældres supplerende indkomster er steget, så flere kommer lige over indkomstgrænsen for den fulde ældrecheck. I 2013 lød den gennemsnitlige reducerede ældrecheck på kr., så det er fortsat betydelige beløb, der gives til denne gruppe. Figur 1: Udviklingen i antal modtagere af ældrecheck fordelt på køn og fuld/reduceret ældrecheck, , pct Mænd, reduceret ældrecheck Mænd, fuld ældrecheck Kvinder, reduceret ældrecheck Kvinder, fuld ældrecheck Udvikling i samlet antal af ældre Indeks 2007=100 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik.
6 Effekten er øget Ældrechecken har bidraget til at mindske indkomstforskellen. Der er fortsat stor forskel i gennemsnitsindkomsten for ældre, der modtager ældrechecken, og ældre, der ikke gør, men den supplerende ydelse, som ældrechecken udgør, reducerer forskellen. Figur 2: Gennemsnitsindkomst fordelt på ældre, der modtager eller ikke modtager ældrecheck, , kr Ældrechecheckens størrelse (gennemsnitlig udbetalt ældrecheck) Indkomst for modtagere af ældrecheck (uden ældrecheck) Ældre der ikke modtager ældrechek Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note 1: Gennemsnitsindkomsterne er opgjort i løbende priser. Note 2: Modtagere af både reduceret og fuld ældrecheck indgår i figuren. Note 3: Gennemsnitsindkomst i skatteåret er lig alle skattepligtige indkomster tillagt boligstøtte. Note 4: Indkomsten er opgjort før skat, årligt og ekskl. ældrechecken, der fremgår selvstændigt. Figur 2 giver et billede af udviklingen siden Figuren viser nederst gennemsnitsindkomsten for modtagere af ældrechecken, mens den stiplede linje viser indkomsten for ældre, der ikke modtager ældrecheck. Det orange felt i midten er den gennemsnitlige udbetalte ældrecheck. Det orange felt skal således illustrere, at ældrechecken mindsker forskellen mellem de to gruppers indkomst. Uden ældrechecken ville modtagerne have haft en gennemsnitlig årlig indkomst på kr. i 2013, men ældrechecken øger beløbet til kr. Dette mindsker forskellen til de ældre, der ikke modtager ældrechecken, som har en gennemsnitlig indkomst på kr. Hvis man ikke medregner ældrechecken, har indkomstforskellen i procent været nogenlunde konstant i perioden. Uden ældrechecken har gennemsnitsindkomsten for modtagere af ældrechecken i denne periode ligget på omkring 70 pct. af gennemsnitsindkomsten for gruppen af ældre, der ikke modtager ældrecheck. Figur 3 illustrerer, hvordan ældrechecken mindsker indkomstgabet mellem de ældre, der modtager ældrechecken, og de ældre, der ikke gør. Figuren viser ældrecheckens andel af indkomstgabet mellem de to grupper i de enkelte år.
7 Figur 3: Ældrecheckens reduktion af indkomstgabet, , pct. 30,0% 25,0% 25,0% 20,0% 15,0% 15,4% 14,4% 18,7% 19,0% 18,5% 18,4% 10,0% 5,0% 0,0% Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note 1: Opgjort som andel af indkomstgabet mellem modtagere af ældrechecken og ældre, der ikke modtager ældrecheck. De 100 pct. er indkomstforskellen mellem de to grupper af ældre, hvor ældrechecken ikke er medregnet Note 2: Modtagere af både reduceret og fuld ældrecheck indgår i figuren. Note 3: Gennemsnitsindkomst i skatteåret er lig alle skattepligtige indkomster tillagt boligstøtte. I 2007 reducerede ældrechecken forskellen mellem de to gruppers indkomst med 15,4 pct., og i 2013 med 25,0 pct. Ældrechecken har således en større effekt i dag end tidligere. Figur 3 afspejler, hvilken forskel det gør at øge ældrecheckens beløb, hvilket skete i 2009 og Særligt med den seneste forhøjelse i 2013 fik ældrechecken en øget effekt. Omvendt illustrerer analysen også, at ældrechecken der indgår sammen med en række øvrige målrettede ydelser til ældre kan bidrage til at reducere det økonomiske incitament til øget opsparing eller supplerende beskæftigelse. Formuen har betydning Ældrechecken retter sig primært mod dem med en lille likvid formue. Likvid formue er fx bankindestående, aktier eller obligationer og lignende. Halvdelen af ældre med en negativ formue modtager ældrechecken i 2013, mens andelen er lidt over 40 pct. blandt ældre med en formue på kr., når man også inddrager ikke-likvid formue (fig. 4). Ikke-likvid formue er fx friværdi i egen bolig.
8 Figur 4: Andel ældre, der modtager ældrecheck fordelt på formueintervaller, 2007 og 2013, pct. 60% 50% 40% 30% 56% 50% 41% 44% 20% 10% 0% 13% 15% 14% 15% 5% 5% Negativ formue til 1 mio. Over 1 mio. (kr.) Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note 1: Intervallerne er opgjort i løbende priser. Note 2: Figuren viser andelen af ældre, der modtager ældrecheck, med en formue inden for det givne interval. Note 3: Formue er også ikke-likvid formue. Den er opgjort pr. 31. december året før (formue primo året) og inkluderer alle aktiver og passiver registreret hos pengeinstitutter, realkredit, hypotekbank, depotholdere samt offentlig vurderet ejendomsværdi (dvs. ekskl. pensionsformue, værdi af biler, lystbåde mm.). Figur 4 viser desuden, at omtrent 5 pct. af de ældre med en formue over 1 mio. kr. modtager ældrecheck i I formueintervallerne til kr. og til 1 mio. kr. er andelen næsten tre gange så stor. Denne tendens har ikke ændret sig synderligt siden Fakta: Ældrechecken Den supplerende pensionsydelse - kaldet ældrechecken - er en supplerende årlig udbetaling til de økonomisk dårligst stillede folkepensionister, der er fyldt 65 senest december året før. Ydelsen blev indført 1. januar 2004 som led i udmøntningen af aftalen om finansloven for 2004 mellem den daværende regering (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. Ydelsen blev senest forhøjet som et led i udmøntningen af skattereformen i 2012 mellem den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Det Konservative Folkeparti. Den fulde ydelse udgør i kr. Ydelsen nedsættes, hvis pensionisten og en eventuel ægtefælle/samlever har supplerende indtægter af en vis størrelse ud over folkepensionen. For enlige nedsættes ydelsen til 0 kr. i intervallet kr. i supplerende indtægt. For gifte og samlevende i intervallet kr. i supplerende indtægt tilsammen. Beløbet udbetales ikke, hvis pensionistens og dennes ægtefælle eller samlevers samlede likvide formue overstiger formuegrænsen på kr.
9 Flere enlige forsørgere er mænd Siden 2000 er antallet af enlige mandlige forsørgere steget med 55 pct., mens antallet af enlige kvindelige forsørgere kun er steget 27 pct. De enlige mænd har haft en svagere udvikling i indkomsten end andre forsørgere. Samtidig er de ældre og har typisk færre hjemmeboende børn end enlige kvindelige forsørgere. Der bliver flere og flere mænd, der er enlige forsørgere. Antallet af enlige forsørgere har været stigende over en årrække, men stigningen er størst hos mændene. Blandt forsørgere er der dog fortsat betydeligt flere enlige kvinder end enlige mænd. Enlige mænd er ældre end mænd i parforhold blandt forsørgere. De har færre hjemmeboende børn end enlige kvindelige forsørgere 77 pct. af de enlige mandlige forsørgere har kun ét barn. Blandt de enlige kvindelige forsørgere drejer det sig om 56 pct. Enlige mandlige forsørgere har også en lavere indkomst end mandlige forsørgere i parfamilier. Blandt kvindelige forsørgere er der (pr. 2012) derimod næsten ingen forskel på indkomstniveauet blandt de enlige og dem i parfamilier. De enlige mænd har haft en svagere udvikling i indkomsten end andre forsørgere. Flere enlige mandlige forsørgere siden 2000 Siden 2000 er antallet af enlige mandlige forsørgere i Danmark steget med Mens der i 2000 var enlige mandlige forsørgere, var der i (fig. 1). Figur 1: Enlige mandlige forsørgere, , antal Kilde: Danmarks Statistik, FAM44N. Stigningen i antallet af mandlige enlige forsørgere har været dobbelt så stor som i antallet af kvindelige enlige forsørgere. Figur 2 viser således, at antallet af enlige mandlige forsørgere er steget med 55 pct. siden I samme periode er gruppen af enlige kvindelige forsørgere steget med 27 pct. Der dog fortsat 4,5 gange så mange kvindelige som mandlige enlige forsørgere.
10 Figur 2: Udvikling i antal enlige forsørgere fordelt på køn, , pct Enlige mænd Enlige kvinder Indeks: 2000=100 Kilde: Danmarks Statistik, FAM44N. Enlige mandlige forsørgere er ældre og har færre hjemmeboende børn Tabel 1 viser, at enlige mandlige forsørgere typisk har færre hjemmeboende børn end enlige kvindelige forsørgere i Billedet var nogenlunde det samme i Tabel 1: Hjemmeboende børn blandt enlige forsørgere fordelt på køn, 2014, antal og pct. Mænd Kvinder Antal Pct. Antal Pct. Et barn % % To børn % % Tre eller flere børn % % I alt % % Kilde: Danmarks Statistik, FAM44N. Figur 3 viser, at enlige mandlige forsørgere er ældre end andre forsørgere. Der er generelt en større andel på omkring 50 år, og kurven er forskudt 5-10 år i forhold til andre forsørgere.
11 Figur 3: Forsørgeres aldersprofil fordelt på familietype og køn, 2014, pct. 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 15 år 25 år 35 år 45 år 55 år 65 år 75 år 85 år Enlige mænd Enlige kvinder Mænd i parfamilier Kvinder i parfamilier Kilde: Danmarks Statistik, FAM100N. Enlige forsørgeres indkomst halter efter I 2000 havde mandlige forsørgere en højere gennemsnitsindkomst end kvindelige, uanset om de var enlige eller i parfamilier. Det samme gjorde sig gældende i 2012 (fig. 4). Enlige mandlige forsørgere har dog en lavere indkomst end mandlige forsørgere i parfamilier. Blandt kvindelige forsørgere er der derimod næsten ingen forskel på indkomstniveauet blandt de enlige og dem i parfamilier. Figur 4: Gennemsnitlig årlig personlig indkomst blandt forsørgere fordelt på familietype og køn, 2012, kr. Enlige kvinder Kvinder i parfamilier Enlige mænd Mænd i parfamilier Kilde: Særkørsel fra Danmarks statistik. Note 1: Personlig indkomst består her af erhvervsindkomst, overførselsindkomst (inkl. børnetilskud og boligstøtte) samt anden personlig indkomst.
12 Generelt har kvindelige forsørgere haft en bedre udvikling i indkomsten end mandlige fra 2000 til 2012 (fig. 5). Blandt analysens fire forsørgertyper har enlige mænd haft den laveste indkomstudvikling fra 2000 til 2012, mens kvinder i parfamilier har haft den højeste. Figur 5: Udvikling i gennemsnitlig årlig personlig indkomst blandt forsørgere fordelt på familietype og køn, , pct Mænd i parfamilier Kvinder i parfamilier Enlige mænd Enlige kvinder Indeks: 2000=100 Kilde: Særkørsel fra Danmarks Statistik. Note 1: Personlig indkomst består her af erhvervsindkomst, overførselsindkomst (inkl. børnetilskud og boligstøtte) samt anden personlig indkomst. Fakta: Analysens begreber Børn defineres i analysen som personer, der er under 18 år, er ugifte, ikke selv har børn og ikke indgår i et samboende par. Alle personer, der ikke er børn, er voksne. En forsørger defineres ved, at barnet har bopælsadresse hos den eller de voksne. Hvis et barn har forældrehenvisning til mindst én voksen i husstanden, er barnet hjemmeboende og regnes med til den (de) voksnes familie, ellers er barnet ikke-hjemmeboende og udgør sin egen familie. En enlig er en voksen person, der ikke indgår i en parfamilie.
13 Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Langt de fleste indvandrere og efterkommere ser sig selv som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Kun en mindre del føler sig primært som indvandrere. Identitetsfølelsen hænger i høj grad sammen med både vennekreds og evnen til at forstå dansk. Hovedparten af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse føler sig som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Kun en mindre del føler sig som indvandrere eller som tilhørende en bestemt religiøs gruppe. Det gælder især blandt efterkommerne, hvor 77 pct. primært ser sig som danskere eller som danskere med indvandrerbaggrund, mens det tilsvarende tal blandt indvandrere er 62 pct. Meget få svarer, at de identificerer sig med at tilhøre en bestemt religiøs gruppe. Identitetsfølelsen er i høj grad påvirket af indvandrernes danskkundskaber. De personer, som slet ikke har problemer med at forstå dansk, føler sig i højere grad som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund end dem, der har vanskeligheder med sproget. Selv blandt dem, der i høj grad har problemer med at forstå dansk, er der 41 pct., der oplever sig selv som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Også sammensætningen af vennekredsen hænger sammen med identitetsfølelsen. De, der primært har venner med indvandrerbaggrund, ser i mindre grad sig selv som danskere. Tallene stammer fra Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse. Medborgerskabsundersøgelsen er en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt voksne indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, som beskriver holdninger til og oplevelse af medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark (se faktaboks). De fleste føler sig som danskere med indvandrerbaggrund Flertallet blandt både indvandrere og efterkommere føler sig som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund (fig. 1). Det gælder dog særligt efterkommerne, hvor 77 pct. har svaret, at de opfatter sig selv som dansker eller dansker med indvandrerbaggrund. Det er 15 procentpoint flere sammenlignet med indvandrerne. Den mest udbredte identitetsfølelse blandt både efterkommere og indvandrere er dansker med indvandrerbaggrund, som hhv. 60 pct. og 44 pct. kan tilslutte sig. Blandt både indvandrere og efterkommere er det en meget lille del, der primært identificerer sig med en bestemt religiøs gruppe.
14 Figur 1: Hvad føler du dig mest som? fordelt på herkomst. Efterkommere 17% 60% 12% 4% 7% Indvandrere 18% 44% 22% 2% 13% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dansker Dansker med indvandrerbaggrund Indvandrer Tilhørende bestemt religiøs gruppe Øvrige Note 1: Kategorien Øvrige inkluderer Andet, Ved ikke, Ønsker ikke at svare. Note 2: Figuren er baseret på besvarelser fra 299 efterkommere og indvandrere med ikke-vestlig oprindelse. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse Blandt efterkommere føler kvinder sig mere som danskere end mænd gør Der er ikke væsentlig forskel på, hvordan mænd og kvinder med indvandrerbaggrund definerer sig selv (fig. 2). Derimod er der flere efterkommerkvinder (21 pct.) end efterkommermænd (15 pct.), der føler sig som danskere. 6 pct. af mændene blandt efterkommerne definerer sig selv som tilhørende en bestemt religiøs gruppe, mens blot 1 pct. af de kvindelige efterkommere gør det samme.
15 Indvandrere Efterkommere Figur 2: Hvad føler du dig mest som? fordelt på herkomst og køn. Kvinder 21% 57% 9% 1% 11% Mænd 15% 62% 13% 6% 4% Kvinder 17% 44% 21% 3% 15% Mænd 19% 43% 24% 1% 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dansker Dansker med indvandrerbaggrund Indvandrer Tilhørende bestemt religiøs gruppe Øvrige Note 1: Kategorien Øvrige inkluderer Andet, Ved ikke, Ønsker ikke at svare. Note 2: Figuren er baseret på besvarelser fra 299 efterkommere og indvandrere med ikke-vestlig oprindelse. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse Også alder spiller en vis rolle for, hvordan indvandrere og efterkommere primært oplever sig selv. Der er lige mange over og under 30 år, der definerer sig selv som danskere. Men færre unge ser sig selv som indvandrere, og flere unge end ældre ser sig selv som danskere med indvandrerbaggrund (fig. 3). Der er også lidt færre blandt de unge, der primært identificerer sig selv med en bestemt religiøs gruppe, nemlig 2 pct. Figur 3: Hvad føler du dig mest som? fordelt på alder. 30 år eller derover 18% 44% 23% 3% 13% år 18% 51% 17% 2% 12% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dansker Dansker med indvandrerbaggrund Indvandrer Tilhørende bestemt religiøs gruppe Øvrige Note 1: Kategorien Øvrige inkluderer Andet, Ved ikke, Ønsker ikke at svare. Note 2: Figuren er baseret på besvarelser fra 608 indvandrere og efterkommere i alderen år og indvandrere og efterkommere i alderen 30 år og derover med ikke-vestlig oprindelse. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse 2013.
16 Danskkundskaber spiller en rolle for selvforståelsen Analysen viser, at der er en klar sammenhæng mellem, hvor godt indvandrere forstår dansk, og hvad de føler sig mest som (fig. 4). Indvandrere, som slet ikke har problemer med at forstå dansk, føler sig i højere grad som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. 73 pct. af de adspurgte har svaret, at de hører til en af disse to grupper. Det er 32 procentpoint flere sammenlignet med den gruppe, der i høj grad har problemer med at forstå dansk. Selv blandt dem, der i høj grad har problemer med at forstå dansk, er der dog stadig 41 pct., der oplever sig selv som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Blandt dem, der i høj grad har vanskeligt ved at forstå dansk, er der flest, som føler, at de hører til en bestemt religiøs gruppe. Der er dog fortsat tale om en lille gruppe (6 pct.). Figur 4: Hvad føler du dig mest som? fordelt på problemer med at forstå dansk (kun indvandrere). Slet ikke 23% 50% 17% 2% 8% I mindre grad 15% 46% 23% 1% 14% I nogen grad 13% 40% 28% 3% 15% I høj grad 17% 24% 30% 6% 24% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dansker Indvandrer Øvrige Dansker med indvandrerbaggrund Tilhørende bestemt religiøs gruppe Note 1: Kategorien Øvrige inkluderer Andet, Ved ikke, Ønsker ikke at svare. Note 2: Besvarelserne Ved ikke, Ønsker ikke at svare og Ikke relevant på spørgsmålet vedr. problemer med at forestå dansk indgår ikke i analysen. Note 3: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere med ikke-vestlig oprindelse. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse Venner og identitetsfølelsen hænger sammen Omgangskredsen er endnu en faktor, der har betydning for identitetsfølelsen. De interviewede er blevet spurgt om, hvor mange venner med indvandrerbaggrund de har, og her tegner der sig et klart mønster (fig. 5). Gruppen, som har ingen eller næsten ingen venner med indvandrerbaggrund, er den gruppe, hvor der er flest (44 pct.), der føler sig som danskere, og færrest (7 pct.), der ser sig selv som indvandrere. Blandt dem, der udelukkende eller næsten udelukkende har venner med indvandrerbaggrund, ser de fleste sig som indvandrere og de færreste som danskere, hhv. 37 pct. og 6 pct.
17 Figur 5: Hvad føler du dig mest som? fordelt på antal venner med indvandrerbaggrund. Alle eller næsten alle 6% 41% 37% 3% 12% Over halvdelen 7% 48% 25% 5% 14% Omkring halvdelen 16% 55% 18% 2% 10% Under halvdelen 25% 51% 13% 10% Ingen eller næsten ingen 44% 39% 7% 10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Dansker Dansker med indvandrerbaggrund Indvandrer Tilhørende bestemt religiøs gruppe Øvrige Note 1: Kategorien Øvrige inkluderer Andet, Ved ikke, Ønsker ikke at svare. Note 2: Besvarelserne Ved ikke og Ønsker ikke at svare på spørgsmålet vedr. antallet af venner med indvandrerbaggrund indgår ikke i analysen. Note 3: Figuren er baseret på besvarelser fra indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse. Kilde: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse Fakta: Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse Ankestyrelsens Medborgerskabsundersøgelse er en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse samt personer med dansk oprindelse i alderen 18 år og derover. Indvandrerne skal have boet i Danmark i mindst 3 år. Igennem Medborgerskabsundersøgelsen indhentes data til opdatering af fire målsætninger i regeringens integrationsbarometer: Medborgerskab, ligebehandling, selvbestemmelse og danskkundskaber. Undersøgelsen er siden 2012 blevet gennemført af Ankestyrelsen én gang om året indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i alderen 18 år og derover og 636 personer med dansk oprindelse deltog i undersøgelsen i Resultater af Medborgerskabsundersøgelsen for 2013 forventes at blive offentliggjort i sommeren 2014.
18 Fakta: Regeringens integrationsbarometer Regeringens integrationsbarometer synliggør regeringens mål for integrationsindsatsen og følger udviklingen mod målene år for år. Integrationsbarometeret består af et landsdækkende barometer og 98 lokale barometre for hver kommune. Integrationsbarometeret fokuserer på indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse, idet tidligere analyser viser, at det er denne målgruppe, der står over for de største udfordringer, når det gælder integration.
19 Rapporter og statistik Her kan du se et udpluk af offentliggjorte tal og undersøgelser, som Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold har sat i værk. Familie og netværk kan bruges bedre i børnesager En kortlægning af området viser, at kommunerne er opmærksomme på systematisk at afdække ressourcer og inddrage familie og netværk i børnesager, og at godt halvdelen af kommunerne har egentlige retningslinjer for sagsbehandlingen. Det er dog ikke altid, det lykkes i praksis at inddrage ressourcepersoner fra barnets familie eller netværk. Det kan fx skyldes, at netværket er for spinkelt, eller at der er modstand fra familien. Nogle kommuner vurderer også, at deres egen indsats kan udvikles. Hvordan familie og netværk bliver inddraget i børnesager, Ankestyrelsen, december Hvordan familie og netværk bliver inddraget i børnesager Helhedsindsats skal hjælpe de mest udsatte familier En rapport viser, at såkaldte nomadefamilier ofte kæmper med komplekse sociale udfordringer. Forældre, der er langt fra arbejdsmarkedet og måske uden uddannelse, står også tit med problemer som manglende netværk, dårlig økonomi, misbrug og fysisk og psykisk sygdom. Vold, overgreb, svigtende børneomsorg og kriminalitet ses også. Rapporten foreslår bl.a. helhedsorienterede indsatser, hvor der så tidligt som muligt bliver sat ind på flere fronter. Sociale flygtninge i eget land Et indblik i livet hos lukkede nomadefamilier i Danmark. Huset Zornig for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, april Sociale flygtninge i eget land Ældre får bedre livskvalitet med hjemmehjælp En ny undersøgelse viser, at hjemmehjælpen løfter livskvaliteten, så ældre får et mere lige og rimeligt højt niveau uafhængigt af deres forudsætninger. Det er især ældre, der får personlig pleje, som oplever en bedre livskvalitet på grund af hjemmehjælpen. Ældre, der modtager praktisk hjælp oplever også en forbedring, men den er markant mindre. Denne gruppe ældre har dog typisk en højere livskvalitet i udgangspunktet. Hjemmehjælpen udligner dermed forskellen på de grupper. Undersøgelsen benytter sig af måleinstrumentet ASCOT (Adult Social Care Outcomes Toolkit). Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp - En ASCOT undersøgelse blandt hjemmehjælpsmodtagere. Aalborg Universitet for Hjemmehjælpskommissionen, Omsorgsbetinget livskvalitet og hjemmehjælp
20 Individet er i centrum ved afgørelser om socialpædagogisk bistand En ny undersøgelse viser, hvordan kommunerne anvender og henviser til fastsatte serviceniveauer og inddrager økonomiske hensyn, når de træffer afgørelser om hjælp efter serviceloven 85, om socialpædagogisk bistand, og serviceloven 107, om midlertidigt ophold i botilbud. Analysen viser, at kommunernes afgørelser samlet set er i overensstemmelse med regler og praksis i 81 pct. af sagerne, hvor borgere modtager socialpædagogisk bistand eller midlertidige ophold i botilbud. I 93 pct. af sagerne har kommunerne foretaget en konkret og individuel vurdering af borgerens behov for hjælp. Der er typisk fokus på borgerens funktionsevne eller sociale problemer. Kommunernes anvendelse af serviceniveauer, Ankestyrelsen, februar Kommunernes anvendelse af serviceniveauer Status for ligestillingen i Danmark I anledning af 20-året for vedtagelsen af Beijinghandlingsplanen på FN s 4. Verdenskvindekonference beskrives udviklingen og status for ligestilling i Danmark. Handlingsplanen dækker over 12 områder, som alle gennemgås i rapporten: Kvinders fattigdom, uddannelse og træning, sundhed, afskaffelse af vold mod kvinder, væbnede konflikters virkninger for kvinder, kvinders deltagelse i økonomi og produktion, lige fordeling af magt og ansvar, mekanismer til fremme af kvinders stilling, respekt for menneskerettigheder for kvinder, mediernes fremstilling af kvinder, kvinders bidrag til bæredygtig udvikling og miljøbevarelse samt beskyttelse af piger. Danmarks opfyldelse af Beijinghandlingsplanen, Ministeret for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, maj Danmarks opfyldelse af Beijinghandlingsplanen Retten til frit valg af hjælpemidler bruges næsten ikke I 2010 fik borgere med nedsat funktionsevne adgang til frit valg på alle typer af hjælpemidler. Samtidig blev retten til frit valg af håndværkere og materialer ved boligindretning indført. Tidligere gjaldt denne ret kun særligt personlige hjælpemidler (fx proteser og ortopædisk fodtøj). En kortlægning har vist, at de nye bestemmelser i praksis kun bruges i meget begrænset omfang. Det vurderes i kortlægningen, at det frie valg benyttes i ca. én pct. af alle sager om genbrugshjælpemidler (fx plejesenge, badestole, rollatorer) og i syv pct. af alle sager om boligindretning. Kortlægning og effektmåling af servicelovens bestemmelser om frit valg af hjælpemidler og boligindretning. Rambøll for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, maj Kortlægning og effektmåling af servicelovens bestemmelser om frit valg af hjælpemidler og boligindretning
21 Social kontrol begrænser nogle unge med etnisk minoritetsbaggrund En ny rapport peger på, at især piger og unge kvinder i nogle etniske minoritetsmiljøer oplever undertrykkelse og frihedsbegrænsning. Undersøgelsen tager overordnet set afsæt i spørgsmålet om, hvordan ligestilling og kønsroller opleves i minoritetsetniske miljøer, og hvordan dette præger de udfoldelsesmuligheder, livsplaner og strategier, der udvikles hos de unge kvinder og mænd i disse miljøer. Undersøgelsen har særligt fokus på, hvordan kønsroller, kønsopfattelser og forskellige former for social kontrol kan komme til at virke styrende for de unges liv og integrationsmuligheder. Der er tale om en kvalitativ undersøgelse med et begrænset antal informanter. Undersøgelsen siger derfor ikke noget om, hvor udbredt social kontrol er, men kan bidrage til at belyse spørgsmål om hvorfor og hvordan. Kønsroller og social kontrol blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund. ALS Research for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, februar Kønsroller og social kontrol blandt unge med etnisk minoritetsbaggrund Døvfødte børn og deres livsbetingelser Behandlingen Cochlear Implatantat (CI), der giver døvfødte børn mulighed for at kommunikere ved at lytte og tale, betyder et stort fremskridt for mennesker, der er født døve. Fx får børn, der modtager behandlingen, lært at læse meget bedre end døvfødte børn ellers gør. CI løser dog ikke alle problemer for døvfødte børn. Deres hørelse begynder at fungere senere end andre børns, og den har slet ikke samme kvalitet som naturlig hørelse. Det er vanskeligt at følge med, når flere mennesker deltager i samtaler og i uformelle sammenhænge, fx sammen med kammerater. Døvfødte børn og deres livsbetingelser. SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd for Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, maj Døvfødte børn og deres livsbetingelser Færre på herberger og forsorgshjem I løbet af de seneste par år er der kommet lidt færre brugere af landets bosteder som herberger og forsorgshjem. I 2009 var der 6.250, der benyttede botilbuddene, mens tallet i 2013 var Brugerne overnatter dog flere dage på bostederne, viser den nyeste årsstatistik fra Ankestyrelsen. I 2009 overnattede hver enkelt bruger i gennemsnit 98 dage på et herberg eller et forsorgshjem. I 2013 sov hver enkelt bruger 111 dage på et botilbud. Statistikken viser også, at der er tre gange så mange mandlige brugere af bostederne end kvinder, at knap halvdelen af brugerne er mellem 30 og 49 år, og at næsten hver femte har været anbragt uden for hjemmet som barn eller ung. Brugere af botilbud efter servicelovens 110. Ankestyrelsen, juni Brugere af botilbud efter servicelovens 110
22 Nøgletal Nøgletal viser et overblik over status og udviklingen på syv centrale fagområder i Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ældre Befolkningsandelen af personer over 67 år 14,2 % 14,7 % 15,2 % Andelen af personer over 80 år, der modtager hjemmehjælp 39 % 37 % 35 % Udsatte børn og unge Antal anbragte (0-17-årige) Andel anbragte uden samtykke (0-17-årige) 13 % 15 % - Udsatte voksne Antal brugere af forsorgshjem mv Andelen af stofmisbrugere i social behandling, der afsluttes med enten ophørt eller reduceret forbrug 31 % - - Handicap Antal beboere i længerevarende eller midlertidige botilbud samt plejeboliger målrettet handicappede Antal borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse i beskyttet beskæftigelse Integration
23 Befolkningsandelen af indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse 6,7 % 6,8 % 7,0 % Andel årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse i beskæftigelse 49,8 % 50,4 % 49,9 % Ydelser Antal tilkendelser af førtidspension Gennemsnitsalder ved tilkendelse af førtidspension (år) 45,8 45,8 46,7 Familier Antal adoptioner Dagtilbud Dækningsgrad blandt 3-5-årige, dvs. andel børn i dagtilbud 97,4 % 97,6 % 96,9 % Opdateret 26. juni Kilde: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forholds beregninger og Danmarks Statistik. Kontakt Analysechef Henrik Torp Andersen, Data og Analyse: het@ast.dk, tlf Fagredaktør Jakob Janum Gadmar, Data og Analyse: jjg@ast.dk, tlf
Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere
Indvandrere og efterkommere føler sig som danskere Langt de fleste indvandrere og efterkommere ser sig selv som danskere eller danskere med indvandrerbaggrund. Kun en mindre del føler sig primært som indvandrere.
Læs mereFlere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde
December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Læs mereNøgletal. Ligestilling
Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig
Læs mereVelfærdspolitisk Analyse
Velfærdspolitisk Analyse Opholdstiden på forsorgshjem og herberger stiger Borgere i hjemløshed er en meget udsat gruppe af mennesker, som ofte har komplekse problemstillinger. Mange har samtidige problemer
Læs mereMEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer
MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Revideret version, august 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4
Læs mereÆldre Sagen November 2014
ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereÆldrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER
Ældrecheck PÅ UNDER 5 MINUTTER Indhold Hvad er Ældrecheck? Rent praktisk Sådan bliver ældrechecken udregnet Eksempler Hvad er ældrecheck? Ældrecheck er et årligt engangsbeløb, til personer som er berettiget
Læs mereMEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK. Det nationale integrationsbarometer
MEDBORGERSKAB, LIGEBEHANDLING OG SELVBESTEMMELSE I DANMARK Det nationale integrationsbarometer Januar 2015 INDHOLD 1 BAGGRUND... 3 2 INDLEDNING... 4 2.1 Formål med undersøgelsen... 4 2.2 Metode... 4 3
Læs mereUnge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark
Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene
Læs mereAnalyse 27. marts 2014
27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse
Læs mereMarkant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem
Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem Beboere på forsorgshjem og herberger står midt i en nedadgående social spiral. En forløbsanalyse
Læs mereSociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv
Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,
Læs mereFlere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde
Mål 1: Arbejde Flere indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse skal i arbejde I 2012 var der et gab på 27 procentpoint i beskæftigelse for de 25-64-årige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017
ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereSupplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
Ældre Sagen januar 2014 Supplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Næsten halvdelen af alle folkepensionister modtager supplerende ydelser ud over folkepensionen i form af boligydelse,
Læs mereHjemløse på forsorgshjem og herberger
Velfærdspolitisk Analyse Hjemløse på forsorgshjem og herberger Hjemløshed er et socialt problem, som kan komme til udtryk i forskellige hjemløshedssituationer. Nogle bor midlertidigt hos fx familie og
Læs mereMålinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4
Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere
Læs mereIntroduktion til det socialpolitiske område
Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del Bilag 34 Offentligt Introduktion til det socialpolitiske område Serviceloven og Familieretten 19. august 2015 Minikonference for Social- og
Læs mereKommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte
Kommunale driftsudgifter til sociale indsatser målrettet socialt udsatte Udgifterne til kommunernes sociale indsatser til socialt udsatte efter serviceloven har de seneste år ligget på omkring ca. 6,8
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereUdkast. Forslag. Lov om ændring af lov om social pension
Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om social pension (Forhøjelse af supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) 1 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af
Læs mereFlere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde
Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereVoksne hjemmeboende børn i perioden Københavns Kommune Statistisk Kontor
Voksne i perioden 1997-21 Københavns Kommune Statistisk Kontor April 23 Voksne i perioden 1997-21 Baggrund I ierne er det blevet drøftet, om ene i Danmark i stigende grad bliver boende hjemme hos forældrene
Læs mereNøgletal. Integration
Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereBorgere i beskyttet beskæftigelse
Borgere i beskyttet beskæftigelse Velfærdspolitisk Analyse Mennesker med handicap og socialt udsatte har i Danmark adgang til en række indsatser på det specialiserede socialområde. Formålet med indsatserne
Læs mereSocialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck
Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.
Læs mereMedborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016
Medborgerskab, ligebehandling og selvbestemmelse i Danmark 2016 November 2016 0 ISBN: 978-87-93396-44-9 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet
Læs mereSupplerende ydelser - boligydelse, ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2014 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden
Læs mereN O T A T. Personer berørt af kontanthjælpsloft status på 8 måneder med Jobreform fase I
N O T A T 13. september Personer berørt af kontanthjælpsloft status på 8 måneder med Jobreform fase I Viden og Analyse Kontanthjælpsloftet har første gang virkning for den udbetalte særlige støtte og boligstøtte
Læs mereHvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere?
Integrationsanalyse 10. december 2015 Hvordan går det med integrationen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere? Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,5 pct. af den danske befolkning.
Læs mereUnge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet
Unge ufaglærte mænd står uden økonomisk sikkerhedsnet En stor gruppe af personer i Danmark er ikke omfattet af et socialt og økonomisk sikkerhedsnet, fordi de hverken er medlem af en a-kasse eller kan
Læs mereIntegration: Status og udvikling
Afdelingschef i Integrationsafdelingen Stig Moes Nørgaard Integration: Status og udvikling Oktober 2018 Flere flygtninge i beskæftigelse efter 3 år i Danmark Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge
Læs mereOrientering om fattigdom i Aarhus Kommune
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 14. september 2015 Orientering om fattigdom i Aarhus Kommune 1. Resumé Byrådet vedtog d. 13. august 2014, at den nationale
Læs mereKontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn
1 Kontanthjælpsreformerne skaber flere fattige børn Integrationsydelsen, 225-timersreglen og kontanthjælpsloftet trådte i kraft i 2015 og 2016 og har reduceret indkomsten for nogle af landets svageste
Læs mereÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016
ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereUnge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark
Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark 23. februar 2015 Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse.
Læs mere56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334
56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2015 Hjemmehjælp til ældre - 2014 Ældre Sagen Juli 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereEnlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk
Enlige ældre kvinder får mest hjælp af deres netværk Det er især de ældste og de mest svækkede blandt de ældre, som får hjælp af familie og venner til praktiske opgaver, såsom indkøb og pasning af have.
Læs mereFærre fattige blandt ikkevestlige
Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det
Læs mereOktober November December Januar Februar Marts April Maj
N o t a t 13. september 2017 Personer berørt af 225-timersreglen maj 2017 status på 8 måneder med Jobreform fase 1 Viden og Analyse Ca. 17.900 personer er berørt af 225-timersreglen i maj 2017. Dette er
Læs mereÆldre Sagen Juni/september 2015
ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten
Læs mereOrientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold
2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under
Læs mereIndvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere
Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p
Læs mereIndvandrere lever længst
7. april 2014 Indvandrere lever længst Ældre med ikke-vestlig oprindelse adskiller sig fra andre ældre i Danmark. Færre får hjemmehjælp, og den enkelte kan forvente at leve længere. Indvandrere af begge
Læs mereBrugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018
Brugertilfredshed hos modtagere af hjemmepleje i 2018 Marts 2018 2 Indholdsfortegnelse Formål med undersøgelsen 4 Sammenfatning af resultater fra undersøgelsen 5 Præsentation af undersøgelsens resultater
Læs mereSupplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2015 Supplerende ydelser - boligydelse, varmetillæg og Ældre Sagen August 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er
Læs mereSingler i København KØBENHAVNS KOMMUNE
KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 1996
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 1996 Nr. 12. 12. m aj 2000 Sammenhængende socialstatistik 1996 Gerd Helene Rummel Tlf.: 33 66 28 36 1. Indhold Den sammenhængende
Læs mereEffekt og Analyse Analyseteam
Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres
Læs mereNEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI
1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener
Læs mereBefolkning og levevilkår
Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og
Læs mere56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##<%$!0" *8,%0,6!"##$%&'%($%)$*+,-."/+0"0.+0.1*2334
56.$%0$6.%(*76" 89:$%&";%+*8,##
Læs mereIndvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse
Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk
Læs mereAfsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen
Afsluttende afrapportering af boligsociale data for Helhedsplan for Nordbyen 2013 2017 Glarbjergvejområdet, Jennumparken & Vangdalen September 2017 1 Boligsociale data, september 2017 Baggrund... 3 0.
Læs mereBilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder
Bilag 4 til rapporten Idræt i udsatte boligområder Beboernes selvvurderede helbred Spørgeskemaerne til voksne beboere i de seks boligområder og skoleelever fra de skoler, som især har fra de samme boligområder,
Læs mereNotat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft
Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen
Læs merePrøvedeltagere og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017
og resultater af indfødsretsprøven fra november 2017 Opsummering 3.545 personer deltog i indfødsretsprøven 30. november 2017. 54 pct. bestod prøven. HVEM BESTÅR INDFØDSRETSPRØVEN? Jo ældre prøvedeltagere,
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereFAKTAARK. Oversigt over faktaark
Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere
Læs mereÆgteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven
Ægteskabsmønstre før og efter stramningerne af udlændingeloven Den 1. juli 2002 trådte en række stramninger af udlændingeloven i kraft. Der blev bl.a. indført en 24 års-regel, som indebærer, at begge ægtefæller
Læs mereFOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION
1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud
Læs mereStigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension
22. marts 2018 2018:06 Rettet 22. marts 2018 kl. 9:40 Fejl i tal i tabel 5 samt tal i teksten over tabellen. Rettelser er markeret med rødt. Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension Af Jarl
Læs mereSupplerende ydelser boligydelse, varmetillæg og ældrecheck
ÆLDRE I TAL 2018 Supplerende ydelser 2016 - boligydelse, varmetillæg og Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.
Læs mereÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018
ÆLDRE I TAL 2018 Folkepension - 2018 Ældre Sagen Juli 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereRapport Survey om medborgerskab blandt unge. Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018
Rapport Survey om medborgerskab blandt unge Københavns Kommune Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen (BIF) December 2018 Moos-Bjerre A/S Vartov, Farvergade 27A 1463 København K moos-bjerre.dk 2
Læs mereAnalyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva
Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet
Læs mereMere information på
Mere information på www.kk.dk/integrationsbarometer OVERSIGT OVER UDVIKLINGEN INDEN FOR INTEGRATIONSPOLITIKKENS 4 INDSATSOMRÅDER Alle indikatorer gennemgås på de følgende sider 1. Alle børn og unge skal
Læs mereIndvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper
Indvandrere i teenagealderen anbringes markant oftere end andre grupper Indvandrere med ikke-vestlig baggrund anbringes markant oftere uden for hjemmet end andre, når man ser på aldersgruppen 10-17 år.
Læs mereHjemmehjælp til ældre - 2013
ÆLDRE I TAL 2014 Hjemmehjælp til ældre - 2013 Ældre Sagen Oktober 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik,
Læs mereHjemmehjælp til ældre
ÆLDRE I TAL 2016 Hjemmehjælp til ældre Ældre Sagen Juli 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken
Læs mereVoksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL
Voksen- og plejeudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Sted: Østergade 36, Grenaa Dialogmøderne afholdes i rådssalen på rådhuset i Grenaa Dato: Tirsdag den 29. april 2014 Start kl.: 14:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer:
Læs mereUdvikling i antal modtagere af servicelovsydelser
Udvikling i antal modtagere af servicelovsydelser 2009-2015 Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at kortlægge udviklingen i antallet af modtagere af udvalgte ydelser under
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereKontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her - UgebrevetA4.dk. GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her
GEOGRAFISK SKÆVVRIDNING Kontanthjælpsloftet gør ekstra ondt her Af Cecilie Agertoft Mandag den 8. januar 2018 Kontanthjælpsloftet rammer ekstra hårdt i kommuner, der i forvejen har mange sociale problemer.
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Sammenhængende socialstatistik 2001
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Sammenhængende socialstatistik 2001 Nr. 2. 25. februar 2004 Sammenhængende socialstatistik 2001 Christine Halckendorff Tlf.: 33 66 28 36 Pia Kjærulff
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereAldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd. Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæ
Aldersfordeling Restlevetid Pensionsal der Merledighed Folkepensionist Arbejd ældre løshed Ældrecheck Nettoformue Pensionstillæg Grundbeløb Indkomstinterval Helbredstillæg Boligydelse i tal indvandrer
Læs mereHvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)
Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker
Læs mereNulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune
Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner
Læs mereNøgletal. Handicap og Psykiatri
Nøgletal Handicap og Psykiatri Juni 217 Udvikling i udgifter vedr. køb af pladser, Handicap og Psykiatri Nøgletal (KPI) fra 28-217 Formål Formål med notatet er at give et indblik i Handicap og Psykiatris
Læs mereNøgletal. Handicap og Psykiatri
Nøgletal Handicap og Psykiatri Juni 2016 Udvikling i udgifter vedr. køb af pladser, Handicap og Psykiatri Nøgletal (KPI) fra 2008-2016 Formål Formål med notatet er at give et indblik i Handicap og Psykiatris
Læs mereTilfredse ældre. Raske ældre har højere livskvalitet
Tilfredse ældre Danskerne på 65 år og derover har en højere oplevet livskvalitet end resten af befolkningen. Særligt ældre med børn og et godt helbred er tilfredse med deres tilværelse. Ældre på 65 år
Læs mereBedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden
Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mere3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020
3.4 INTEGRATION Randers Kommune - Visionsproces 2020 Integration af borgere med anden etnisk baggrund end dansk Målet for integrationsindsatsen i Randers Kommune er, at alle borgere med anden etnisk herkomst
Læs mereIntegrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014
Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet
Læs mereMinianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden
Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe
Læs mereNOTATSERIE. Medborgerskab Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller
NOTATSERIE Medborgerskab 17 Notat nr. 1: Nydanskeres holdninger til kønsroller AUGUST 17 Nydanskeres holdninger til kønsroller 1. Hovedpointer Indvandreres og efterkommeres holdninger til kønsroller adskiller
Læs mereKlyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere
Notat Klyngeanalyse af langvarige kontanthjælpsmodtagere Sammenfatning 4. april 2017 Viden og Analyse / APK 0. Baggrund Til brug for satspuljeinitiativet for langvarige kontanthjælpsmodtagere ( Flere skal
Læs mereKontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen
Kontanthjælpsloftet sætter tryk på fattigdomsudviklingen Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen vil kraftigt øge antallet af fattige i Danmark og vil næsten fordoble antallet af fattige børn. Det skyldes,
Læs mereHerudover er der en række forudsætninger vedrørende eventuel partnerens indkomst og antallet af børn:
Økonomisk Råd Teknisk baggrundsnotat 218-1 Sammensatte marginalskatter Oktober 218 Indledning Det sociale sikkerhedsnet består af en række offentlige ordninger i form af offentlig hjælp, boligsikring,
Læs mereTil Styregruppen for implementering af Jobreform fase I. Sagsnr Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Til Styregruppen for implementering af Jobreform fase I Status på Jobreform fase I (kontanthjælpsloftet og 225- timersreglen) I dette notat orienteres om de nyeste nøgletal i forbindelse
Læs mereI det følgende redegøres for antallet af personer berørt af kontanthjælpsloftet i 2017.
Notat Juni 2018 Jobreform fase I i 2017 - Kontanthjælpsloft I det følgende redegøres for antallet af personer berørt af kontanthjælpsloftet i 2017. I 2017 var 45.500 unikke personer berørt af kontanthjælpsloftet
Læs mereNye regler for folkepensionister
Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte
Læs mere