Aktivhuse - en del af fremtidens energiforsyning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktivhuse - en del af fremtidens energiforsyning"

Transkript

1 Aktivhuse - en del af fremtidens energiforsyning Roskilde Universitet Det humanistisk teknologiske basisstudie Vejleder: Rikke Lybæk Udarbejdet af gruppe 7: Alexander Klavsen, Patrick H. Hoxer, Kenneth Axelgaard Pedersen, Henrik Kinch Jessen & Morten Jensen Afleveret d. 6/6-2011

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Abstract Indledning Problemfelt Problemformulering Uddybning af problemformulering Delspørgsmål: Afgrænsning Målgruppe Semesterbinding Metode Valg af teori Spørgeskema Valg af de tekniske aspekter Case: Smart Grid, Bornholm Analyseplatform Definition af et socio-tekniske landskab Teori Sociotekniske regimer og teknologiske nicher i et multi-level perspektiv Socio-teknologisk forandring Identitet og subkultur Identitet Identitetens indvirken Subkulturer Danmarks energiforsyning Den danske elforsynings historie Fra centralisering mod decentralisering Fremtidens energiforsyning Hvad er Smart Grid? Case: Smart-Grid på Bornholm Delanalyse Introduktion til Passiv- og Aktiv huse Passiv hus Opvarmning af et passiv hus Aktivhuse De energiproducerende teknologier Opsummering af passiv-, aktivhus og teknologierne Delanalyse af aktivhus Danskernes boligpræferencer Boligforhold gennem tiderne Bolig præferencer i livscyklusser Hvorledes præger livscyklussen valget af bolig Analyse af spørgeskemaundersøgelse Argumentation for opdelingen af spørgeskemaet Hvordan aktivhuse falder ind i den danske befolkning Interessen for egen boligbygning Side 2 af 82

3 Forholdet mellem at bo i almindelige huse kontra aktivhuse Mennesker i aktivhuset Opsamling Konklusion Udkast til poster Litteraturliste Bilag Bilag A, spørgeskema alle aldre Bilag B, spørgeskema under Bilag C, spørgeskema over Bilag D Side 3 af 82

4 1. Forord Vi er en gruppe studerende som studerer på det Humanistisk Teknologiske basisstudium på Roskilde Universitet. Rapporten er lavet i forbindelse med et 2. semester projekt. Vi har fået interesse for dette emne da det blev præsenteret som et projekt i starten af forløbet. Vi blev alle i gruppen enige om at aktivhuse var et nyt og spændende område at bevæge sig ud på. Vi ser aktivhuse som værende en stor del af fremtidens boliger, i forhold til et bæredygtigt samfund. Nutidens priser på energi er relativt høje og de bliver ikke lavere med tiden. Vi mener at aktivhuse bør medtages som en vigtig faktor i det fremtidige samfund. Side 4 af 82

5 2. Abstract Today we are still largely dependent on oil in the west, and this is a big problem for several reasons. One of the reasons is that we will need more and more oil, to keep up with the rate of consumption. The so called BRIC countries (Brazil, Russia, India and China) are some of the largest countries in the world both geographically and in terms of population. They re developing fast, and as their standard of living improves, they will need increasing amounts of oil. At the same time, the world is running low on easily accessible oil fields, which means less oil will be extracted. This will result in ever increasing prices on oil, and eventually we will run out of accessible oil. Also there are the environmental problems. The huge quantities of CO2 emissions the human kind has caused over the last couple of centuries are beginning to have an effect on the world. The average temperature of the Earth is increasing, and climate changes have been observed worldwide. The icecaps are melting, and more frequent occurrences of extreme weather events including heat waves, droughts and heavy rainfall events, are likely effects of global warming. Because of these issues the Danish government has decided, that Denmark must no longer be dependent on fossil fuels by the year To achieve this goal, many changes need to be made to the way our society works. New technologies are being developed, that helps in the effort towards a society without oil and coal based production. One of these technologies is the so called active houses. An active house is a house that produces electricity on its own. In fact it should produce more power than it uses, so the excess electricity subsequently can be sold, and thereby the owner will be making money on his house. The house itself will be more expensive to build than a regular house, especially now since the technology is new and is still being improved, however the money you save on your electricity bill, will eventually make the investment worthwhile. At the same time the production of electricity will be based on sustainable technology such as windmills and solar cells, which will reduce our CO2 emission, and can play an important role in making us independent of oil. In this project we have chosen to focus on active houses, what role they will have in Denmark s future power supply, and if there is an interest in these houses at all. Side 5 af 82

6 3. Indledning En stor del af de danske husstande bruger i dag stadigvæk olie til at varme huset op. Det vil skabe problemer i fremtiden, både for den enkelte borger og for samfundet. Der har i de senere år været sat fokus på at olien slipper op, dette kaldes peak oil theori. Vi har altså nået toppen, af hvor meget olie vi kan udvinde, og kurven er nu nedadgående (Höök, 2010). Brasilien, Rusland, Indien og Kina, også kaldet BRIK landene, efterspørger mere olie end nogensinde. Denne efterspørgsel vil stige efterhånden, som indbyggerne i disse lande får en højere levestandard. Disse lande er befolkningsmæssigt og geografisk set meget store, samt at deres økonomi er i høj vækst. Derudover stiger befolkningstallet også hele tiden, hvilket er med til at gøre behovet endnu større. Dette har givet et større olieforbrug på verdensbasis (Christensen, 2010). Der er ikke længere nogen fornuftig begrundet tvivl om, hvorvidt klimaet ændrer sig eller om vi mennesker er skyld i denne ændring. Der er mange forskellige meninger om, hvor meget indflydelse vi har på klima ændringerne og om hvor meget, hvor hurtigt og hvordan vi skal gøre noget for at mindske dem. EU s stats- og regeringschefer har i konklusionerne fra topmødet d oktober 2009 i Bruxelles bekræftet en målsætning om at begrænse den globale opvarmning til maksimalt 2 grader, og at drivhusgasudslippet i de industrialiserede lande i konsekvens heraf samlet set bør reduceres med pct. i 2050 ift Det vil kræve markante omlægninger af energisystemerne at leve op til denne målsætning (Klimakommissionen, 2010 s ). Global opvarmning er en del af argumentet for en uafhængighed af olie. Regeringen har besluttet, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler i senest år Til det formål nedsatte regeringen en klimakommission i 2008, for at afgøre hvordan det er muligt at opnå denne målsætning (Klimakommissionen, 2010). Side 6 af 82

7 Klimakommissionen har valgt at definere uafhængighed af fossile brændsler således: Der anvendes/forbruges ikke fossil energi i Danmark, og indenlandsk produktion af el baseret på vedvarende energi skal i gennemsnit på årsbasis mindst svare til det danske forbrug. I 2008 stammede ca. 80 pct. af det danske energiforbrug fra fossile brændsler. Opgaven går altså ud på at reducere de 80 pct. til 0 pct. (Klimakommissionen, 2010 s.18) Klimakommissionen har altså nogle stramme krav som skal opfyldes. Hvis man skal skære så meget ned er det klart at man skal til at tænke i nye baner. Der skal en masse ny teknologi til for at det kan lade sig gøre. Og man skal have en masse fokus på bæredygtige tiltag som kan fremme ting som disse. Det handler om at få nogle nye effektive energisystemer op at køre som kan arbejde sammen. Derfor har vi i vores opgave valgt at tage fat i nogle af de teknologier som kan hjælpe med denne proces Problemfelt Our Common Future (Brundtlands rapporten) der blev offentliggjort i 1987 var den første reelle rapport, som havde fokus på den globale miljømæssige bæredygtighed (WCED, 1987). Dette har medført, at den offentlige bevidsthed omkring miljøet i højere grad er kommet i fokus, og der er derfor sket en række stramninger inden for byggereglementer, afgiftsordninger og andre miljømæssige tiltag. Problematikken omkring olien og miljøet har sat gang i en debat om, hvordan vi kan spare på energien og samtidig være mere miljørigtige. Derfor bliver der arbejdet på nye teknologier, der skal være med til at løse disse problemer. En af disse teknologier kaldes aktivhuse. Ideen med disse huse er at de selv producerer energi, og de skal faktisk producere mere el end de bruger, energien kan så bruges andre steder som f.eks. til opladning af elbil eller til videresalg. Disse huse er dyrere at bygge end almindelige huse, da aktivhuse indbefatter nogle nye teknologier, som almindelige huse ikke indeholder. Begrebet aktivhuse ligger tæt op af et andet begreb nemlig passiv huse. Der er dog en forskel på de to, et passiv hus har et lavt energiforbrug til opvarmning af huset, men producerer ikke selv. Passiv huse er dog rigtig gode til at udnytte energien, så der stort set ikke går Side 7 af 82

8 noget til spilde. Et af de første aktivhuse i Danmark ligger ved Lystrup, men da denne type af huse stadig er på forsøgsstadiet, er der ikke endnu kommet overskud på energibalancen. I tilfældet med huset i Lystrup har en familie boet i huset siden For at give et klart overblik over hvad de enkelte huse bruger af energi, har vi brugt living labs definitioner på dette. Et almindeligt hus bruger forholdsvis meget energi på at varme rum op. Et passiv hus bruger noget mindre energi på opvarmning af rum. Et aktivhus tjener noget energi hjem ved hjælp af de teknologier, der er i huset. Der er i de senere år kommet en større interesse i de vestlige lande for at leve mere miljørigtigt. Fx er der i visse miljøer prestige i at eje en såkaldt hybridbil, hvilket er den type biler, der er halvt eldrevet og halvt brændstof drevet. Der er kommet en større generel viden om den påvirkning, som global opvarmning har på jorden, både hvad angår eksperternes og den almindelige borgers viden. Eftersom efterspørgslen af olie stiger, stiger prisen på olien også. Derfor er der et stort behov for at udvikle nye måder, hvorpå man enten kan mindske forbruget af de fossilebrændstoffer. Danmark vil gerne ses, som et forgangsland i forhold til miljø og grøn teknologi, og den udvikling der hører til. Det er derfor vigtigt at Danmark, får et større fokus på disse typer af huse, da de kan spille en vigtig rolle i planen, om at Danmark skal gøres uafhængig af fossile brændstoffer. Som del af denne udvikling er regeringen begyndt at lave nye planer, for hvornår man skal udskifte sit oliefyr, og hvornår det helt er slut med at bygge et hus, der har et oliefyr stående som varmekilde. Vi ser allerede nu nye systemer, som er ved at vinde indpas i Danmark, det er f.eks. systemer som det såkaldte Smart Grid, der er et intelligent el netværk. Det kan sammen med aktivhuse komme til at gøre stor gavn for Danmark, da man med aktivhuse udvinder energi. Et Smart Grid system kan sørge for, at den overskydende energi bliver brugt der, hvor der er behov for den på de rigtige tidspunkter. Derfor er vi sikre på, at aktivhuse i en nær fremtid kommer til at spille en stor rolle i et energisystem, som på rigtig mange områder skal ligges helt om. Det kræver, at der er en interesse for aktivhuse i Danmark, og dermed klarlægge hvilken rolle de kan have i et fremtidigt energisystem. Side 8 af 82

9 Nogle vigtige skridt på vejen mod uafhængighed fra fossile brændstoffer er at omlægge energiforsyningen til vedvarende energi, lave energieffektiviserende tiltag og udvikling af et intelligent el netværk. Her kommer aktivhuse ind i billedet, og kan udfylde en rolle som både energiproducent, og fungerer som udgangspunkt i en række energieffektiviseringer på samme måde som passivhuse. Det er derfor vigtigt, at aktivhuse bliver en del af de danske byggerier, hvis vi i Danmark skal omstille vores energiforsyning. Det er vigtigt, at byggefirmaerne er opsatte på at investere i byggeriet af aktivhuse. Hvis huse som disse skal integreres i det danske system kræver det, at borgerne er opsatte på at bo i husene. Det er ikke helt det samme som at bo i et almindeligt hus. Husene tænker mere selv end et almindeligt hus gør. I aktivhuse kan vinduer og gardiner f.eks. selv køre ned eller op, alt efter hvilken temperatur der er inde i rummet. Derfor kræver det også, at Danmark har en interesse for aktivhuse. Hvis dette er tilfældet kan aktivhuse få en rolle i fremtidens energisystem. Hvis interessen for aktivhuse er stor nok, kommer man også til at se flere af disse huse rundt om i Danmark, og udbredelsen af dem vil gå langt hurtigere Problemformulering Hvilken rolle kan aktivhuse have i fremtidens energiforsyning, og hvad er interessen for aktivhuse i Danmark? Uddybning af problemformulering Problemformuleringen består af to dele. Første del omhandler hvilke krav, fremtidens energisystemer har og hvorledes dette imødekommes i et aktivhus i form af nye vedvarende energi teknologier og Smart-Grid netværk. Anden del fokuserer på hvilke mulige segmenter, der har interesse for aktivhuse. Denne del belyser også segmentets adfærdsmønstre, og hvorledes disse fordre spredningen af aktivhuse eller skaber barriere der skal overkommes Delspørgsmål: 1. Hvordan har Danmarks energiforsyning udviklet sig og hvordan vil den fremover udvikle sig? 2. Hvilke vedvarende energiteknologier kan indgå i et aktivt hus? 3. Hvilke boligpræferencer har den danske befolkning? 4. Hvad er borgernes omstillingsparathed mht. aktivhuse? 5. Hvilket overgangsspor vil nicheteknologierne følge i forhold til regimerne? Side 9 af 82

10 3.4. Afgrænsning Vi har i vores projekt valgt at sætte fokus på vedvarende energikilder, dermed afgrænser vi os fra at skulle se på kommende energikilder indeholdende biomasse, såsom biogas anlæg og pille fyr. Vi vælger at se bort fra brændselsceller, eftersom de egentlig er en konverterings teknologi, som fungerer på samme måde som et batteri. Eftersom vi i vores problemformulering har klargjort vi ønsker at fokusere på den rolle aktivhuse kan have i fremtiden, vil vi lade være med at gå i dybden med det normale byggeri, vi allerede kender til. Etageejendommene vælger vi at se bort fra, da disse kræver en koordineret omskiftning til vedvarende energiforsyning for alle beboere. Derudover lider etageejendomme af pladsmangel på facade og hustage, i forhold til parceller. For at begrænse rapportens omfang har vi valgt at se bort fra etageejendomme, fordi de teknologier der skal anvendes er væsentligt anderledes udformet Målgruppe Vores målgruppe vil være firmaer og bygherrer, der er interesseret i at finde et grundlag for hvilke mennesker der skal fokuseres på, samt hvorfor aktivhuse kunne være et alternativ i forhold til et almindeligt boligbyggeri Semesterbinding Dimensionen på dette semester er teknologi systemer og artefakter, hvilket omfatter. Dimensionen Teknologiske systemer og artefakter har fokus på teknologiers funktion, materialitet og livscyklus. Dimensionen omfatter teknologiske systemer og artefakters indre mekanismer og processer samt skabelse af ydre effekter, herunder tilsigtede og utilsigtede egenskaber (fx billig produktion, høj stabilitet, nedslidning og skadelig miljøpåvirkning). Dimensionen studeres især med teorier, metoder og begreber inden for ingeniør- og naturvidenskab Da vi i vores projekt arbejder med aktivhuse, falder denne semesterbinding godt ind. I et aktivhus er der mange teknologier og disse teknologier har vi valgt at beskrive. Vi har under afsnittet de energiproducerende teknologier valgt at beskrive disse teknologier, som gør at et aktivhus kan fungere. Den anden binding som vi har valgt at have med er subjektivitet, teknologi og samfund. Da vi har valgt at fokusere på interessen om aktivhuse i Danmark kommer dette også til at spille en stor rolle Side 10 af 82

11 for aktivhuse i fremtiden. Det er vigtigt at folk er interesseret i at bo i et aktivt hus, ellers kommer husene ikke til at få en stor rolle i fremtiden. Det kræver at borgerne er interesseret i at ligge penge i disse huse, for at dette skal blive en succes. 4. Metode 4.1. Valg af teori I vores projekt har vi valgt at bruge to teorier som de gennemgående i projektet. Vi mener at Frank Geels multi-level perspektiv kan hjælpe os med at analysere hvordan teknologi, mennesker og sociale regler påvirker hinanden, og hvordan de kan spille sammen i overgange fra gamle teknologier til nye (Geels, 2004), (Geels, 2007). Vi benytter os også af identitetsteorien, som er med til at underbygge vores undersøgelse, om hvordan ny teknologi vinder vej frem på et eksisterende marked, og hvordan dette kan få betydning for det enkelte menneske. Multi-level perspektiv er godt til at illustrerer sammenhænge mellem teknologiudvikling og forandring af udviklingsspor i et bredt perspektiv, hvor både brugere, udviklere og sociale mekanismer bliver inddraget. Geels viser, hvordan nye teknologier kan vinde indpas eller erstatte tidligere teknologier. Dette afhænger af hvor langt, disse nye niche teknologier er i deres udvikling og hvor meget pres, der er på mainstream teknologierne. Derudover opdeler den vores opfattelse af teknologifremskridt i letforståelige segmenter, altså også det som vi kalder for sporafhængighed. Nedenunder har vi tilføjet et eksempel for at klarlægge sporafhængighed: Side 11 af 82

12 Byggeriet står meget i sådan en situation - et åbent system, hvor mange fag og virksomheder skal kunne sættes sammen fra gang til gang. Og derfor et system der gennem århundrede har fremelsket en bestemt måde at gøre tingene på i en sådan grad, at vi knap nok har fantasi til at forestille os det anderledes. At ændre adfærd i byggeriet svarer på mange måder til at skifte fra at køre i højre til at køre i venstre side af vejen (eller omvendt). Det strider mod vores reflekser. Og skulle vi endelig overvinde os selv, vil vi være helt afhængige af, at de andre trafikkanter skifter spor samtidig. (Thomassen, 2004) Vores identitets teori fastsætter, hvorledes det enkelte menneske opfatter sig selv, men også hvorledes en gruppe af individer skaber såkaldte subkulturer, via en generisk identitet. Derudover viser den også, hvorfor visse tendenser i et samfund ses. Det er vigtigt at have for øje, præcis hvorledes nyere teknologier ville kunne indvirke på den sociale gruppe en subkultur tilhøre, Geels er selv inde på denne vinkel i sin artikel From sectoral systems of innovation to socio-technical systems Insights about dynamics and change from sociology and institutional theory her skriver han: These social groups have relative autonomy. Each social group has its distinctive features. Members share particular perceptions, problem-agendas, norms, preferences, etc. They share particular language ( jargon ), tell similar stories of their past and future, meet each other at particular fora, often read the same journals etc. (Geels, 2004 s. 900) Den måde hvorpå at vi som mennesker indgår i store sammenhænge, som sociale grupper kan være, mener Geels at være en relevant faktor, når nye teknologier skal fremføres i et samfund. Dette vil vi klarlægge med afsnittet om identitet og subkulturer, her forklares der først omkring hvad en identitet er og den forskel der er på forskellige identiteter. Denne grundforståelse af identiteter skal vise, at vi som mennesker ikke kun skal tage stilling til vores egen opfattelse af os selv, da vores identitet dannes i samspillet mellem os selv og de mennesker omkring os. Dette danner de såkaldte subkulturer, i vores sammenhæng varierer størrelsen af disse subkulturer sig. Derfor har vi valgt at bruge vores subkulturer i afsnittet om Boligens betydning. I dette afsnit omtaler vi de såkaldte livscyklusgrupper, der fungerer på samme måde som subkulturer er bygget op. Disse livscyklusgrupper hjælper os til at klarlægge vores sidste del af problemformuleringen, altså hvilken Side 12 af 82

13 rolle et aktiv hus kan have for det enkelte menneske. Det forklarer påvirkningen på det enkelte menneske, samt hvad der er vigtigt at fokusere på uden at fremmedgøre individet i forhold til teknologien. Hvad man altså skal gøre, for at mennesker ikke føler sig utilpasse og dermed sørger for at mennesker ikke bliver bange for den nye teknologi Spørgeskema Vi har i forbindelse med projektet valgt at lave en spørgeundersøgelse, for at finde ud hvad folk kunne være interesseret i at bo i hvis de skulle flytte eller bygge deres egen bolig. Det er med til at give os en forståelse af, om folk godt kunne tænke sig at bo i de energibesparende huse, og hvad folk bor i i forvejen. Spørgeskemaerne er vedhæftet som bilag i opgaven. 1 Vi har opstillet et simpelt spørgeskema, som skal være med til at give os en forståelse af om folk har lyst til at bo i et aktivt hus. Det vi kan udlede ud af vores spørgsmål er, at vores respondenter har lyst til at bo i et aktivt hus, hvis de skulle flytte fra det sted de bor nu. Det giver os den formodning at aktivhuse nødvendigvis ikke behøver have så svært ved at finde vej ind i den danske jord, i hvert fald ikke hvis man spørger den danske befolkning. Det er klart at folk har lyst til at spare penge på energien de bruger i deres hus. Vi har haft et samlet antal af respondenter på 63, disse har vi opdelt i syv kategorier. Hver kategori er intervallet ti år, startende fra ti til 71+. Grundlaget for denne opdeling, var for at kunne vurdere hvorledes skellet mellem f.eks. 20 årige og 30 årige reelt set var. Dog mente vi ikke det var nødvendigt med et fem års interval, da fem år er et ganske kort interval, når det gælder menneskets livscyklus Valg af de tekniske aspekter Som vores semesterbinding beskriver, skal vi i rapporten have et teknologisk afsnit, som beskriver nogle teknologier eller systemer. Derfor har vi valgt at lave et afsnit med de teknologier, som gør at et aktivt hus fungerer. Afsnittet skal ses som et støtteafsnit til afsnittet om aktive huse. Det har vi gjort fordi vi mener at det er interessant at vide, hvad der er i et aktivt hus og hvordan tingene derinde fungerer Case: Smart Grid, Bornholm Casen fra Bornholm har vi valgt at benytte i rapporten for, at kunne give et eksempel på hvordan Smart Grid kan, eller vil komme til at virke i virkeligheden. Smart Grid demonstrationen på Bornholm gør det muligt, at se hvordan flere huse med Smart Grid vil fungere. Beboerne på 1 Se bilag A, B & C Side 13 af 82

14 Bornholm vil gerne være testpiloter, i forhold til test af det nye system. Det passer meget godt overens med vores spørgeskema, hvor størstedelen gerne vil bygge et nyt aktivt hus i stedet for at bygge et konventionelt hus Analyseplatform Vi vil i rapportens del-analyser besvare de delspørgsmål vi har udformet i indledningen. Med udgangspunkt i Frank Geels artikler (Geels 2004, Geels 2007) og rapportens indledning, vil vi her definere et socio-teknisk landskab, som vi efterfølgende vil benytte i de del-analyser hvor vi benytter os af Geels multi-level perspektiv. Når vi skal sige noget om hvordan niche teknologien overtager efter den eksisterende teknologi, er det vigtigt først at afgøre hvor aktivhus-konceptet er i dets udvikling som niche-teknologi. For at kunne bidrage med fornuftig analyse af, hvor aktiv husene finder deres plads i det fremtidens elforsyning, vil vi komme med en historisk redegørelse for udviklingen af den danske elforsyning, samt en analyse af hvilke former for teknologiske overgangsspor denne udvikling har fulgt. I den sammenhæng har vi vurderet, ud fra Geels artikel Typology of sociotechnical transition pathways (Geels 2007), at der primært er to vigtige faktorer, der spiller ind for at afgøre hvilket spor teknologierne følger i overgangen fra tidligere eller nuværende teknologier. 1. Landskabspres eksternt pres fra kulturelle strømninger, internationale aftaler og materielle eller infrastrukturelle begrænsninger/muligheder. 2. Teknologiske nichers udviklingsstadie et udtryk for hvor stabile og konkurrencedygtige de nye teknologier er. En dybere redegørelse for disse tre faktorers rolle for de socio-teknologiske overgangsspor følger i afsnittet om socio-teknologisk forandring. Side 14 af 82

15 Definition af et socio-tekniske landskab Her vil vi definere det nuværende landskabspres på det socio-tekniske regime. Denne definition vil vi benytter os af i de senere delanalyser. Der forekommer et pres fra landskabet på det eksisterende regime i form af vores forpligtigelser til at nedbringe vores CO2 udledning generelt. Samtidig er der forsyningsproblematikken jvf. peak oil og politisk ustabilitet i de olieproducerende lande, som motiverer til at arbejde for en større grad af uafhængighed af fossilt brændsel. Dette pres påvirker udviklingen af bygningsreglementet og andre regler i regimet, hvilket giver nicheteknologier som aktivhuse styrkede udviklingsmuligheder. Side 15 af 82

16 5. Teori 5.1. Sociotekniske regimer og teknologiske nicher i et multi-level perspektiv Geels multi-level perspektiv består af tre niveauer: det socio-tekniske landskab, det socio-tekniske regime og teknologiske nicher. Landskabet danner det overordnede niveau i modellen, eller fungerer som en slags baggrundstæppet for den socio-tekniske udvikling på regime niveau. For at forstå hvordan socio-tekniske regimer og teknologiske nicher fungerer, er det først vigtigt at forstås hvordan det bagvedliggende socio-tekniske landskab fungerer. The metaphor landscape is used because of the literal connotation of relative hardness and to include the material aspect of society, e.g. the material and spatial arrangements of cities, factories, highways, and electricity infrastructures (Geels 2004, s. 913). Landskabet skal forstås som rygraden i vores samfund. Infrastruktur byder både på muligheder og begrænsninger. Transport af store mængder gods, information og mennesker er hurtigere med en højt udviklet infrastruktur. Samtidig begrænser infrastrukturens form vores valg af transportmidler. Landskabet har ikke kun en fysisk dimension. The sociotechnical landscape forms an exogenous environment beyond the direct influence of niche and regime actors (macro-economics, deep cultural patterns, macro-political developments). Changes at the landscape level usually take place slowly (decades) (Geels 2007, s. 400). Det socio-tekniske landskab udgør også den eksterne påvirkning fra internationale aftaler, globale konflikter og økonomiske udsving. Derudover er de brede kulturelle forskell på verdensplan også en del af det socio-tekniske landskab. Side 16 af 82

17 Figur 1 Geels Multi-level perspektiv (Geels 2007, s. 401) Regimerne er de grundlæggende principper der gælder for de socio-tekniske systemer. De sociotekniske systemer er samspillet mellem innovationer, deres udbredelse og brug, med fokus på den rolle disse innovationer opfylder for samfundet. (Geels 2004, s.898) In the [Multil-Level Perspective], technological niches and sociotechnical regimes are similar kinds of structures, although different in size and stability. Both niches and regimes have the character of organisational fields (community of interacting groups). For regimes, these communities are large and stable, while for niches they are small and unstable. Both niche and regime communities share certain rules that coordinate action. For regimes these rules are stable and well-articulated; for niche-innovations, they are unstable and in the making (Geels, 2007 s. 402). Side 17 af 82

18 Regimer og nicher har altså en ens karakter, forskellen er at nicherne endnu ikke har et færdigudviklet regelsæt. Regimerne og nicherne kan opdeles i tre analytiske dimensioner: regler, aktører og systemer. I regimerne er aktørerne mere magtfulde, og reglerne er mere faste, systemerne er derfor mere stabile end i nicherne. Regimet er dynamisk stabilt, og er i varierende grad, udsat for et eksternt pres fra landskabsniveauet. I nicherne er alting under udvikling, både regler og systemer, og er i høj grad i konkurrence med andre nicher. Nicher har enten et symbiotisk eller et konkurrerende forhold til det eksisterende regime. The sociotechnical landscape is a broad context that sustains action and makes some actions easier than others. These external landscape developments do not mechanically impact niches and regimes, but need to be perceived and translated by actors to exert influence. Niches and regimes, in contrast, influence action through sociological structuration (Geels, 2007 s. 404). Hvis man ikke får øje på floden får man våde føder. Hvis man ikke opdager at verdens oliereserver er ved at forsvinde, bliver man slemt overrasket den dag den sidste tønde fyldes med det sorte guld. Geels beskriver strukturation som: rules do not exist out there, but only through use and reproduction in practice. Actors are embedded in rule structures, but at the same time reproduce them through their actions (Geels 2007, s. 403) Regler forstås her som de retningslinjer og konventioner der styrer vores liv. Disse regler er styret af vores brug af dem og de tydeliggøres dem på. Både regimer og nicher har regler og de er opdelt i tre slags: regulative, normative og kognitive regler. De regulative regler er der for at få alting til at fungere, det kan være formelle regler og love samt politiske systemer. De normative regler handler om den enkeltes moral og værdier og normer i forhold til de grupper man er i. De kognitive regler er det vi tager for givet. Det kan være paradigmer inden for forskning, trosretning og generelt den måde vi ser verden på. Side 18 af 82

19 Socio-teknologisk forandring. Geels skriver i sin artikel Typology of sociotechnical transition pathways (Geels 2007) om 6 forskellige overgangsspor (socio-technological transition pathways), som har forskellige forløb og indtræder når forskellige forhold gør sig gældende. Det mest afgørende for hvilket spor overgangen følger, er hvilken type af pres landskabet yder på de socio-tekniske regimer, og hvilket udviklingsstadie de teknologiske nicher befinder sig på (Geels 2007 s. 406). Specific shock Landsskabsændringen specific shock er en stor ændring på et enkelt område, over kort tid. I nogle tilfælde vil der forekomme en ændring tilbage nær udganspunktet. Disruptive Avalance Figur 2 Disruptive change er også udtryk for stor forandring, men ændrigen forekommer gradivist, over længere tid og derfor virker forandring ikke så voldsom. Avalance change forekommer sjældent, men her forekommer ændringerne på mange område med høj hastighed og intensitet. Et udvalg af forskellige typer af landskabsforandringer (Geels 2007 s. 404) Den første og mest almindelige socio-teknologiske forandringsproces er den Geels kalder for en reproduktiv proces. Den forløber uden eksternt landskabspres, hvor det socio-teknologiske regime er dynamisk stabilt og reproducerer sig selv gennem sociologisk strukturation. I denne form for socio-teknologisk overgang, sker forandringerne gradvist, internt og udramatisk. Denne form for overgang er beskrivende for den udvikling det dansk el-net gennemgik i efterkrigstiden, hvor det langsomt blev centraliseret i to højspændingsnet, som beskrevet i afsnittet om Den danske elforsynings historie. Side 19 af 82

20 P1. Transformation path: If there is moderate landscape pressure ( disruptive change ) at a moment when niche-innovations have not yet been sufficiently developed, then regime actors will respond by modifying the direction of development paths and innovation activities. (Geels 2007, s. 406) I transformationssporet skaber store og langsigtede ændringer på landskabsniveauet et pres på de eksisterende socio-teknologiske regimer. De nicheteknologier, som er til stede og af en type egnet til overtagelse af det pressede regime er endnu ikke nået et udviklingsstadie, hvor der er modne til at konkurrere med den regerende mainstream. I stedet for at de nye teknologier overtager, vil de etablerede systemer langsomt ændre sig i overensstemmelse med landskabspresset og muligvis udkonkurrere de spæde teknologiske nicher. Geels, 2007 s.407 Figur 3 Det transformatoriske overgangsspor Side 20 af 82

21 P2. De-alignment and re-alignment path: If landscape change is divergent, large and sudden ( avalanche change ), then increasing regime problems may cause regime actors to lose faith. This leads to de-alignment and erosion of the regime. [ ] Eventually, one niche-innovation becomes dominant, forming the core for re-alignment of a new regime. (Geels 2007 s. 408) Denne form for overgang, hvor flere områder i regimet falder fra hinanden og bliver erstattet af konkurrerende nicher er en ret voldsom og sjælden form forandring. Den type vi vil stå overfor, hvis vi får opbrugt de fossile brændsler, inden stabile vedvarende alternativer er blevet tilstrækkeligt etableret. Når olien eksempelvis bliver opbrugt står vi over for problemer, der rækker langt ud over det rent energiforsyningsmæssige. Figur 4 Afsporing og gensporing Geels, 2007 s.409 Side 21 af 82

22 Geels, 2007 s.410 Figur 5 Teknologisk sustitution. P3. Technological substitution: If there is much landscape pressure ( specific shock, avalanche change, disruptive change ) at a moment when niche innovations have developed sufficiently, the latter will break through and replace the existing regime. (Geels 2007 s. 409) Substitution forekommer når nicheteknologierne er udviklet tilstrækkeligt og regimet er under pres fra landskabsniveauet. Det eksisterende regime vil blive udfaset og nicheteknologien danne nyt regime. Da nicher og regimer grundlæggende set har samme struktur, kan det beskrives som om regimerne bliver mindre i størrelse og stabilitet, mens nicherne vokser i størrelse og stabilitet til et punkt hvor de bytter titler og de nu forhenværende nicher overtager rollen som det dominerende regime. Side 22 af 82

23 P4. Reconfiguration pathway: Symbiotic innovations, which developed in niches, are initially adopted in the regime to solve local problems. They subsequently trigger further adjustments in the basic architecture of the regime. (Geels 2007 s. 411) Rekonfigurationssporet kan bruges til at beskrive den samlede udvikling af den danske energiforsyning, da den ikke beskriver nicheteknologierne som konkurrerende i forhold til det eksisterende regime, men som tilføjelser af effektiviserende karakter. Rekonfigurationssporet er en række af, på hinanden følgende, transformationer, der tilsammen fører til et radikalt ændret regime. Dette overgangsspor fungerer i komplekse systemer, hvor flere teknologier skal skiftes for at afstedkomme den samme overgang, som en enkelt nicheteknologi kan opnå i et mindre system (Geels 2007 s ). Geels, 2007 s.412 Figur 6 Det rekonfigurative overgangsspor. P5. If landscape pressure takes the form of disruptive change, a sequence of transition pathways is likely, beginning with transformation, then leading to reconfiguration, and possibly followed by substitution or de-alignment and re-alignment. (Geels 2007 s. 413) Den teknologiske forandring kan også følge flere overgangsspor, hvis der vedbliver at være et moderat pres fra landskabsniveauet. Hvis ændring internt i regimet ikke fører til overensstemmelse Side 23 af 82

24 med landskabet vil det i sidste ende vil det fører til et kollaps af det eksisterende regime, hvor efter et nyt regime opstår Identitet og subkultur I det følgende afsnit vil vi forsøge at klarlægge hvad en identitet er, og i hvilken sammenhæng dette har med subkulturer. Emnet er langt større end hvad der er egentlig relevant. Vi gør derfor rede for hvilken identitet, som er vigtig at lægge mærke til i forhold til en gruppe af mennesker. Da niche teknologier, som aktivhuse består af, gerne skulle kunne bredes ud på den rigtige målgruppe, hvem er det altså som har brug for disse nye hustyper? Derfor vil vi indledende forklare omkring identitet og dens relevans, for derefter at redegøre for hvad subkulturer udspringer fra, samt hvorfor subkulturer vil have en relevant sammenhæng til niche teknologier Identitet Hvad betyder identitet egentlig? Begrebets latinske rod er idem, som kan oversættes med den samme (Brinkmann, 2008: s 19) ordet er historisk set nyt, der udspringer af en større kulturændring især gennem 60 erne og 70 erne. Som begreb i dagligsproget er identitetsbegrebet temmelig nyt og vandt især frem med ungdomsoprøret og 68 ernes kredsen om, hvem de var, hvad de følte, og hvad de ville. (Brinkmann, 2008: s 17) Men i hvilken relation skal dette idem bruges? Når vi skal forholde os til vores egen identitet, vil vi som mennesker ubevidst fremføre en række sammenligninger, som gør os til det bestemte individ vi er. Dette forklarer, Svend Brinkmann i hans bog Udfordringer i forbrugersamfundet, med tre slags identiteter. - Numerisk identitet (at være den samme som sig selv) (Brinkmann, 2008: s 20) - Kvalitativ identitet (at have samme egenskaber som andre ting) (Brinkmann, 2008: s 20) - Generisk identitet (at være af den samme slags som en klasse af ting) (Brinkmann, 2008: s 20) Disse identiteter er vigtige for at kunne skelne mellem individer eller grupper. En numerisk identitet vil sige at være identisk med sig selv, Brinkmann bruger selv et ganske godt eksempel: Vi elsker noget, som ikke er udskifteligt med noget andet, selvom det andet måtte have lignede egenskaber som det, vi elsker (Brinkmann, 2008: s 20). Side 24 af 82

25 Kærligheden er en af en række komplekse sansninger vi som mennesker føler. Men for at kærlighed skal kunne give mening, bliver identiteten vi føler kærligheden til, nødt til at være en identitet vi kender, en numerisk identitet. Når der refereres til den kvalitative identitet er det vigtigt at have for øje, at alt i verden kan have en kvalitativ identitet, dette kan illustreres ved at se på de egenskaber der gør dette objekt. En stol har fire ben og man kan sidde på den, disse egenskaber gør det til en stol. En skammel ville defineres som at have tre ben og dermed er den kvalitativt identisk gjort til en skammel. Den sidste slags identitet, som er mest interessant i vores fokus, er den generiske identitet. Denne form for identitet sætter fokus på tilhørsforholdet mellem en bestemt gruppe eller type af identiteter. Man kan således fx være heteroseksuel mand fra middelklassen af arabisk oprindelse, hvilket kan siges at udtrykke personens sociale identitet på udvalgte parametre. (Brinkmann, 2008: s 21) Identitetens indvirken Den primære årsag til hvorfor vi søger en generisk identitet i vores projekt, er på grund af vores interesse for hvilke grupper af mennesker, som er interesserede i en niche teknologi. Disse grupper af mennesker har den generiske identitet, at de er interesserede i aktivhuse eller står overfor et kommende huskøb. Vi er derfor ikke interesserede i det enkelte individs numeriske identitet. Grunden dertil er at de personlige interesseområder, ikke giver et fælles tilhørsforhold, hvilket den generiske identitet medfører Subkulturer Grundlaget for en subkultur ses derfor tydeligt, i den generiske identitet. Dette udtrykkes i Den Store Danske som. Subkultur betegner en sammenhængende forestillingsverden og en tilhørende adfærd og stil, som adskiller sig fra den større kultur, men alligevel indeholder elementer derfra. (Den Store Danske, 2010) Denne gruppe af mennesker er ikke prædefineret på bestemte områder, derfor vil et segment af unge mellem år også være en subkultur, dette understreges yderligere i Michael R. Solomons bog Consumer Behavior Every consumer belongs to many subcultures. These include religious groups, age groups, ethnic groups, and even regional groups (Solomon, 1995: s. 464). Hvert individ kan tilhøre op til flere subkulturer, og dermed ændre deres generiske identitet sig også altafhængigt af den sammenhæng disse bevæger sig i. Side 25 af 82

26 6. Danmarks energiforsyning Dette afsnit omhandler vores første delspørgsmål. Hvordan har Danmarks energiforsyning udviklet sig, og hvordan vil den fremover udvikle sig?. Den første del laver en historisk gennemgang af Danmarks energiforsyning, her vil der primært blive sat fokus på det danske el-net og hvordan det har udviklet sig op til i dag. Anden del gennemgår fremtiden indenfor el-nettet, og sætter primært fokus vedvarende teknologier og smart-grid teknologien. Hele afsnittet afsluttes med en delanalyse, med Geels multi-level perspektiv som baggrund. Formålet er at klarlægge hvorledes Danmarks energi net kan udvikle sig i fremtiden og hvorfor denne udvikling er nødvendig Den danske elforsynings historie De første store kraftværker der skulle dække elforsyningen til hele landsdele blev anlagt i tiden mellem første og anden verdenskrig. I 1941 havde 98 % af alle husstande i byområderne elektricitet i gennemsnit. I landområderne havde ca. 75 % i gennemsnit elektricitet. På det tidspunkt var dækningen af el fordelt på over 500 selskaber, derudover var der over tusinde transformatorforeninger i landområderne. Foreningerne købte den højspændte strøm leveret til deres tårn, og ejede så selv transformatoranlæggene og de lavspændingsnet, der førte strømmen den sidste vej ud til forbrugerne. Specielt i det jysk-fynske område var der en større koncentration af jævnstrøm centraler, der producerede strøm på dieselolie. Det begyndte at blive et problem op til 2. Verdenskrig, da importen blev begrænset, og til sidst helt stoppede. Regeringen igangsatte under besættelsen et større arbejde for at koble så mange elforsyningsområder sammen som muligt gennem et overordnet højspændingsnet, og samlede elproduktionen på et mindre antal dampkraftværker, der producerede strøm på kul eller indenlandske brændsler som brunkul og tørv. Indsatsen mod at centraliserer det danske el-net fortsatte efter krigen, hvor de mange små lokale jævnstrømsværker blev nedlagt. Omkring 1970 var de efterhånden alle sammen blevet nedlagt. Dermed havde Danmark en eldækning på 100 % gennem to højspændingsnet, der ikke var forbundet med hinanden. Det var henholdsvis det østdanske højspændingsnet på Sjælland og de sydlige øer, sammen med det vestdanske, der omfattende Jylland og Fyn, som tilsammen dannede den danske eldækning. I 1954 stiftede de østdanske elselskaber I/S Kraftimport (fra 1978: Elkraft A.m.b.A), der bl.a. skulle varetage handelen med svensk el. Senere etablerede de jysk-fynske kraftværker samarbejdsorganet I/S ELSAM i 1956, der bl.a. har stået for udbygningen af den vestdanske højspændingskontakt til udlandet. Denne udbygning omfatter Tyskland (fra 1961), Sverige (Kontiskan-forbindelsen, siden 1965) og Norge (Skagerrak-linjen, siden 1976). Side 26 af 82

27 Selvom antallet af danske kraftværker faldt til under 20 fra over 400, i perioden fra 1940 til 1970, forblev antallet af elselskaber stadig højt. Ofte fortsatte de gamle værker som rene distributionsselskaber, og indgik i ejerkredsen til de større regionale kraftværker og det overordnede højspændingsnet. (Den Store Danske, 04/02/2009 a ) I 1973 kom oliekrisen, da der udbrød krig i Mellemøsten, hvor Israel kæmpede mod Egypten og Syrien. Det medførte at prisen på olie steg til næsten det 4 dobbelte. Krisen havde store konsekvenser for den danske el produktion, der var næsten fuldstændig olieafhængig, hvilket skabte stor panik i Danmark såvel som resten af Vesteuropa. (Wikipedia) Dette skabte en debat omkring den danske elproduktion, og der var for første gang siden 2. Verdenskrig politisk vilje til at lade staten få indflydelse på elforsyningen. Regeringen lavede nu flere tiltag, der blandt andet omfattede at elproduktion til videresalg krævede bevilling fra staten, og elforsyningen kom under tilsyn af regeringen i form af den nyoprettede Energistyrelse under Handelsministeriet (fra 1979 under Energiministeriet, fra 2001 Transport- og Energiministeriet, fra 2007 Klima- og Energiministeriet ). I 1974 fremlægger handelsministeren, den første samlede energipolitiske redegørelse kaldet "Danmarks energiforsyning - mål og midler i energipolitikken", hvis overordnede mål er at erstatte olien som energikilde. Der blev også nedsat et statsligt Elprisudvalg (fra år 2000 hed det Energitilsynet), der skulle overvåge at elselskaberne ikke tjente penge på salg af el til forbrugerne, kun selskabets omkostninger og de statslige afgifter skulle dækkes. Evt. overskud kom dermed tilbage til forbrugerne i form af lavere elpriser, eller blev brugt til investeringer. Det ændrede dog ikke ved det monopol, de enkelte forsyningsselskaber havde opbygget i forhold til fordelingen af kunderne i forsyningsområderne. Siden oliekrisen havde det været diskuteret, hvorvidt man skulle bruge atomkraft i Danmark, men i 1985 beslutter folketinget at fjerne atomkraft fra den danske energipolitik, og i 1986 lavede VCQM-regeringen en aftale med socialdemokraterne om at udbygge elnettet med decentrale kraftvarmeværker, med en produktion på MW i en forsøgsfase på fem år for derefter at nå op på 450 MW frem til I perioden efter 1986 sker der store ændringer inden for energinettet. Hvor det danske elnet hidtil havde været bygget op omkring nogle enkelte centrale kraftværker, der primært anvender kul, skiftede man nu strategi for at bl.a. at gøre elnettet mere miljørigtigt. Derfor byggede man nu vindmøller og decentrale kraftvarmeværker, der typisk anvendte naturgas, affald, biogas og biomasse. Monopolet ændrede sig også, nu er det kun de selskaber, der ejer elnettene der har monopol, og forbrugerne kan nu frit vælge leverandør. Side 27 af 82

28 I en rapport fra OECD 1999 bliver det beskrevet, at Danmark er det førende land indenfor kraftvarmeværker. 50 % af den danske el produktion kom kraftvarmeværkerne. Man antager at det betød en reduktion på omkring 7-10 mio. pr år. Det svarede til omkring 10 % af den samlede danske CO2 udledning, der var ca. 60 Mt om året (Hammar, 1999). I dag er forsyningen af elektricitet styret af ca. 80 eldistributions- og transmissionsselskaber. De køber og fordeler strøm gennem deres elnet, der enten er produceret af de store produktionsselskaber i Danmark DONG Energy og det svenskejede Vattenfall, eller fra andre elproducenter, som de decentrale kraftvarmeværker og vindmøller. Udover det importeres der også energi fra udlandet. De danske elselskaber er organiseret i et antal brancheforeninger med Dansk Energi (tidligere Danske Elværkers Forening fra 1923) som paraplyorganisation. (Den Store Danske, 4) (Energinet, 2) I dag er der omkring elproduktionsanlæg i Danmark. De kan inddeles i 3 kategorier nemlig centrale værker, decentrale anlæg og vindmøller. Der er 17 Centrale elproduktionsanlæg fordelt rundt omkring i landet hvoraf 4 ligger i Københavnsområdet. De anvender primært kul og i mindre omfang biomasse. Decentrale elproduktionsanlæg omfatter ca. 600 decentrale kraftvarmeværker, industrielle anlæg og lokale anlæg. De anvender typisk naturgas, affald, biogas og biomasse. I Danmark der er ca vindmøller. (Energistyrelsens hjemmeside a ) Side 28 af 82

29 Fra centralisering mod decentralisering Som nævn i ovenstående begyndte Danmark i 1986 at rette sin energipolitik, mod en mere miljøvenlig opbygning. Dette betød at Danmark gik fra en meget centraliseret elforsyning, med hovedparten af den producerede el kommende fra store el kraftværker, til en mere decentraliseret el infrastruktur, med flere mindre kraftvarmeværker og en udbygning af vindmølle nettet. Figur 7 - kilde: Energistyrelsens hjemmeside b Kilde: Ens.dk 1 På figuren ses det tydeligt at de centrale kraftvarmeværker er de dominerende strukturer. Vindmøller og de decentrale kraftvarmeværker er til stede, men det er ikke her den primære el produktion forefindes. Side 29 af 82

30 Figur 8 - kilde: Energistyrelsens hjemmeside b I forhold til hvorledes Danmark så ud i 1985, så er 2009 billedet et helt andet. Her ses der en tydelig decentralisering i el infrastrukturen, vindmøller og decentrale kraftvarmeværker er sprunget op overalt og dette billede ser ud til at fortsætte. I det fremtidige Danmark vil dette billede af energiforsyningen blive endnu mere udpræget, derfor vil et Smart Grid system være endnu mere aktuelt. Som det ses er havvindmølle parkerne begyndt at etablere sig i de mere lavvandede områder, og dette billede vil også blive mere udpræget med tiden. Her kunne vi forestille os at en stor del af den producerede energi også kommer fra aktive husstande, som vil gøre kortet endnu mere decentraliseret, med endnu en gruppe af punkter der primært vil være centraliseret omkring byområderne. Side 30 af 82

31 6.2. Fremtidens energiforsyning Fremtidens energi opbygning i Danmark vil kunne ses som en endnu mere decentraliseret enhed, som allerede nævnt i afsnittet Nuværende energisystem ses en tydelig tendens til at Danmarks el net bliver mere og mere decentraliseret. Men når el nettet decentraliseres på sådan en måde er det vigtigt at den strøm der bliver produceret bliver fordelt ud til de bruger, som har brug for den. Derfor begynder en lang række af tekniske løsninger at vinde frem. Heraf kommer det intelligente el net, der også betegnes som et Smart-Grid, ind i vores energisystem. I afsnittets delanalyse vil vi anvende vores analyseplatform til at besvare anden halvdel af første delspørgsmål Hvad er Smart Grid? Smart Grid er med andre ord et intelligent el-netværk, som vil kunne optimere energiforbruget, også når vinden ikke blæser bl.a. ved brug af teknologier fra elbiler og varmepumper. Smart Grid er et elnetværk der med et stærk el system, kan transportere store mængder vedvarende energi rundt i et sammenhængende, internationalt marked og frem til steder hvor forbruget er og hvor energi har størst værdi. Et el-netværk med fleksibelt forbrug bl.a. i form af el patroner, elbiler og varmepumper, så vindenergien bruges når den forefindes i rigelige mængder. Supercomputere styrer det hele, de sørger for at alle dele af systemet agerer intelligent og sammenhængende. Der er generelt en stor interesse for, at få indført det intelligente el-netværk i Danmark, såvel som i andre dele af verden Case: Smart-Grid på Bornholm Bornholm skal de næste fire år være et testområde for udviklingen af det intelligente el-system, Smart Grid. Øen har en perfekt størrelse, samt forudsætninger for at forsøget skal lykkes. Bornholm markedsfører sig lige nu som Bright Green Island, pga. dens størrelse og beboernes opbakning om de fleste af de initiativer der kan fremme udviklingen af vedvarende energi. Beboerne på Bornholm viser meget opbakning, i forhold til projektet med Smart Grid. Derfor har et konsortium med Energinet.dk som initiativtager og systemansvarlig valgt øen i Østersøen, som rammen om verdens største fuldskala demonstrationsprojekt. Projektet bliver kaldt EcoGrid EU, og budgettet er på 25 millioner euro, som ca. svarer til 190 millioner danske kroner. (Vestergaard, 2011) Projektet har det formål, at det skal demonstrere prototypen på fremtidens el-system, nemlig Smart Grid. Det skal sikre at der hele tiden er en overensstemmelse mellem produktionen, og det faktiske Side 31 af 82

32 energiforbrug. Kort sagt skal man med projektet kunne afklare hvordan en landsdel, kan blive selvforsynende med bæredygtig el. Det kræver dog at forbruget i erhverv og boliger bliver fleksibelt, og følger den vejrafhængige og dermed skiftende produktion, i forhold til vindmøller. Det er derfor vigtigt at el-systemet bliver optimeret lokalt. Fremtiden byder på stigende mængder bæredygtig el-produktion fra lokale kilder som vindmøller, sol og biomasse, samtidig med fossile brændstoffer som kul og olie udfases. Det gavner både forsyningssikkerheden og reducere tabene i el-systemet, at den lokale el-produktion bliver brugt lokalt (Vestergaard, 2011 s. 8). Selve projektet kommer til at foregå på den måde, at ud af de el-kunder der findes på Bornholm, vil ca. hver tiende blive tilbudt at deltage, der er ca. tale om 2000 boliger der skal laves om til at køre med Smart Grid. (Vestergaard, 2011) Ved deltagelse vil den enkelte husstand få installeret automatik og målere, der vil følge elpriserne og tilpasse sig husstandens forbrug efter de svingende priser. Udstyret skal for eksempel sørge for, at vaskemaskinen, elvarmen, gulvvarmen eller et andet elektrisk forbrug eller installationen primært kører, når prisen er lavest (Vestergaard, 2011 s. 9). I projektet EcoGrid EU er der også et samarbejde om el-biler, dette projektet er kaldet EDISON. Det vil skabe et bedre samspil mellem de el-kunder der vælger at deltage i projektet. Udover at der tale om et køretøj, er der også tale om et batteri på fire hjul. Batteriet på fire hjul, altså i bilen, vil have en effekt som aktør i det store Smart Grid projekt. Det gælder både når det er som aftager af strøm, eller som lagerkapacitet. Interessen for projektet på Bornholm er stor, set med et internationalt perspektiv. Selve organisationen EcoGrid EU består af selskaber fra Danmark, Norge, Østrig, Schweiz, Portugal, Belgien, Holland, Tyskland, Spanien og Estland. Interessen for projektet rækker dog endnu længere ud. Side 32 af 82

33 Det er et enestående projekt, som allerede bliver fulgt med meget stor interesse selv i lande, som også mener, de er i gang med at udvikle et Smart Grid [eksempelvis USA] (Vestergaard, 2011 s. 9). Der er altså en stor interesse for hvad fremtiden højst sandsynlig kommer til at bringe, i forhold til Smart Grid og de fordele der er ved brug af det. USA er dog interesseret i Smart Grid, af lidt andre grunde end Danmark. Amerikanerne har en anden dagsorden, for de udvikler ikke deres Smart Grid med fokus på udnyttelse af vedvarende energikilder, men fordi de mangler strøm. De lider af strømafbrydelser, de såkaldte brownouts, hvor bydele tvangsafbrydes på grund af overbelastning af el-systemet. Det er heldigvis ikke tilfældet i Danmark (Vestergaard, 2011 s. 9). Mange eksperter er enige om, at vi skal til at vende os til at strøm i fremtiden bliver livsnerven i energisystemet. Derfor er Smart Grid en vigtig spiller i forhold til fremtidens samfund, som vil være afhængig af andre energikilder end olie Delanalyse I følgende analyse vil vi besvare delspørgsmålet: Hvordan har Danmarks energiforsyning udviklet sig og hvordan vil den fremover udvikle sig?. Det er vigtigt at der i fremtiden bliver skabt et energisystem, der kan imødekomme den fluktuerende energiproduktion som kendetegner vedvarende energikilder. Vi koncentrerer vores analyse omkring danske privat boliger. Som defineret i det socio-tekniske landskab er der pres på regimet, på grund af ændringer i klima og stigende priser på olie som en konsekvens af at olien slipper op, inden for en forudsigelig fremtid. Dette pres har siden oliekrisen i starten af 70 erne haft en påvirkning på den teknologiske udvikling indenfor energisektoren. Presset har ikke været voldsomt nok til at afstedkomme et kollaps af det eksisterende regime, men har i stedet forsaget en række teknologiske udvikler af transformatorisk karakter. Dette er, som tidligere beskrevet, udtryk for hvad Geels omtaler som det rekonfigurative overgangsspor, hvor dele af et komplekst teknologisk system får opdateret med symbiotiske teknologier efterhånden som disse har været tilstrækkeligt udviklede til at træde ind i regimet. Dette Side 33 af 82

34 har resulteret i en radikal ændring af hele den danske energiforsyning, og udviklingen forsætter, efter alt at dømme, et godt stykke ind i fremtiden. Figur 9 - Det danske el-net i et multi-level perspektiv. Baseret på det rekonfigurative overgangsspor (Geels, 2004, s. 412) På figur 9 har vi illustreret el-netværkets udvikling, og hvordan vi tror det kommer til at se ud i fremtiden, hvis Smart Grid og aktivhuse bliver implementeret. I 80'erne er det danske el-net stort set udelukkende drevet af de centrale kraftværker, indtil man i 1986 ligger en strategi for at udbygge nettet med decentrale kraftvarmeværker og vedvarende energi. Man kan se hvordan de gamle centraliserede kraftværker, der drives af fossile brændstoffer, langsomt mister sin betydning i takt med, at vedvarende energikilder får større indpas i systemet. I dag er vi stadig afhængige af de centrale kraftværker, men regningen har sat en målsætning om, at vi skal være fuldstændig uafhængige af disse og fossile brændstoffer i år Som man kan se på figur 9. forventer vi, at i vil det danske energisystem være drevet af udelukkende vedvarende energi. Aktivhuse er nu gået fra at være en niche teknologi til at være en del af regimet, og har erstattet de rent energiforbrugende husstande. Vi har skrevet fordi det ikke er garanteret, at vi kan nå at opfylde den målsætning allerede på det tidspunkt. Hvis målet skal opnås til den tid kræver det, at vi Side 34 af 82

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Caverion Energi og miljø

Caverion Energi og miljø Energi og miljø Kompetencer i afdelingen (Bent Ole Jonsen) Markedsschef Energi og Miljø Afdelingschef Atea IT Building System. Direktør Solar A/S, afdelingen Klima og Energi Tidligere resultater og arbejdsområder:

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

CLEVER TEMA: Opladning

CLEVER TEMA: Opladning Kære elbilist Nu har du forhåbentlig gjort dig en række erfaringer med at køre i elbil vi er glade for, at du deler de erfaringer med os til fordel for projektet. I denne nyhedsmail vil vi gerne fortælle

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi

Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi Gas i fortid og fremtid - fremtidens energimix og -teknologi VE på et liberaliseret energimarked Hans Jørgen Koch, International direktør, Energistyrelsen Hovedelementer i indlægget Globale tendenser frem

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere

Energiscenarier for 2030

Energiscenarier for 2030 Energiscenarier for 2030 Niels Træholt Franck, Forskning og udvikling 30. november 2016. Dok 15/08958-162 1 Agenda Kort introduktion? Hvorfor lave scenarier? Tilblivelse af scenarierne De fire scenarier

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland

Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved

Læs mere

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning

Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Gas og el det perfekte mix

Gas og el det perfekte mix Professor og centerleder Jacob Østergaard Center for Elteknologi (CET) Naturgas en nødvendig del af løsningen... Hotel Nyborg Strand 26. november 2010 ? Bred politisk enighed om reduktion af CO2-udledning

Læs mere

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling

100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling 100% vedvarende energi i Danmark og EU - behov og planer for en omstilling Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi og INFORSE International Network for Sustainable Energy Grøn energiomstilling i EU Arr. med

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Det Fremtidige Energisystem

Det Fremtidige Energisystem Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden

Læs mere

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM

BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BYGNINGER OG FREMTIDENS ENERGISYSTEM BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Konference: De almene boliger, Energisystemet og Bæredygtighed i praksis Statens Byggeforskningsinstitut, København, November 2016

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden Professor Systemanalyseafdelingen To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Samfundet bliver elektrisk

Samfundet bliver elektrisk Samfundet bliver elektrisk reduce..but use with Aarhus 6. juni 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi

Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi

Læs mere

Klimakonference. -www.ve.dk

Klimakonference. -www.ve.dk Klimakonference -www.ve.dk Agenda 1. Hvad er egentlig miljø- og klimapolitik 2. Hvad er klimaforandringer i den politiske verden a. Internationalt perspektiv b. Dansk perspektiv 3. Fremtidige udfordringer

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere de enkelte fabrikanters branchemæssige og merkantile interesse, for herigennem at

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2013 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I steg Danmarks eksport af energiteknologi til 67,6 mia. kr., hvilket er 10,8 pct. højere end året før. Eksporten af energiteknologi udgjorde dermed 10,8 pct. af den samlede

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag

Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Nye energikoncepter og decentrale kraftvarmeværkers rolle i fremtidens elsystem Erritsø, 6. januar 2011 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk

Læs mere

GREEN KEY GREEN DREAMS

GREEN KEY GREEN DREAMS GREEN KEY GREEN DREAMS EN VI RON MENT 1 VI TÆNKER PÅ MILJØET OG DIN KOMFORT Du har valgt en Green Key (Grøn Nøgle) virksomhed. Det betyder, at du automatisk er med til at passe på miljøet, da vi lever

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Can renewables meet the energy demand in heavy industries?

Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Sune Thorvildsen Can renewables meet the energy demand in heavy industries? Senior Advisor Sune Thorvildsen DI Energy Confederation of Danish Industry 2 Strong sector associations 3 4 5 Top 10 Receiving

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse

Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse Underleverandørnetværk og Konsortiedannelse - vejen til attraktive eksportmarkeder og øget vækst Direktør Morten Basse Jensen, Offshoreenergy.dk - Renewables Underleverandørnetværk og konsortiedannelse,

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion. Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk

Muligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion. Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk Muligheder og udfordringer ved overskydende elproduktion Seniorkonsulent Steen Vestervang, Energinet.dk 1 Oversigt Lidt om Energinet.dk Udfordringerne i fremtidens energisystem Mulige løsninger 2 Om Energinet.dk

Læs mere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S

Den innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014

Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Miljøvurdering af ForskEL og ForskVE-programmerne 2014 Indhold 1. Resumé 1 2. Indledning 2 3. Målsætninger og udmøntning af ForskEL 14 og ForskVE 14 4 4. Vurdering af projekternes miljøpåvirkninger 6 4.1

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION

USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION USERTEC USER PRACTICES, TECHNOLOGIES AND RESIDENTIAL ENERGY CONSUMPTION P E R H E I S E L BERG I N S T I T U T F OR BYGGERI OG A N L Æ G BEREGNEDE OG FAKTISKE FORBRUG I BOLIGER Fra SBi rapport 2016:09

Læs mere

85/15 Moving energy. forward. Charles Nielsen, Director R&D. Kystdirektoratet 28. november 2012. Fremtidens anvendelse af søterritortiet

85/15 Moving energy. forward. Charles Nielsen, Director R&D. Kystdirektoratet 28. november 2012. Fremtidens anvendelse af søterritortiet 85/15 Moving energy forward Charles Nielsen, Director R&D Kystdirektoratet 28. november 2012 Fremtidens anvendelse af søterritortiet June 2012 DONG Energy activities / Danish Energy consumption Danish

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen

Vores samfundsmæssige nytte. Om Energinet.dk på el- og gasregningen Vores samfundsmæssige nytte Om Energinet.dk på el- og gasregningen Energinet.dk varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas. Vi ejer energiens motorveje og har ansvaret

Læs mere

Smart energi - Smart varme

Smart energi - Smart varme Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag 24.11.2011

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag 24.11.2011 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S Net Temadag 24.11.2011 Partnere i EcoGrid EU Der er 16 partnere i EcoGrid EU 6 danske partnere Derudover partnere

Læs mere

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020

Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 1 VE-andel Ambitiøs energipolitik med sigte mod 2050 nødvendig fra 2020 Målet er et lavemissionssamfund baseret på VE i 2050 2030 er trædesten på vejen Der er behov for et paradigmeskifte og yderligere

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark

Statusnotat om. vedvarende energi. i Danmark Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 81 Offentligt Folketingets Energiudvalg og Politisk-Økonomisk Udvalg Økonomigruppen og 2. Udvalgssekretariat 1-12-200 Statusnotat om vedvarende energi i

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

Ny energi uddannelse på SDU

Ny energi uddannelse på SDU Ny energi uddannelse på SDU Derfor er der brug for nye kandidater inden for energiområdet En sikker energiforsyning er centralt for videreudvikling af velfærdssamfundet Den nuværende infrastruktur

Læs mere

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark?

Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? Hvor godt kender du energisektoren i Danmark? - fortid, nutid og fremtid - Anders Kofoed-Wiuff, Ea Energianalyse Tip en 13 er 1 X 2 1. Hvor stor en del af Danmarks faktiske bruttoenergiforbrug udgjorde

Læs mere

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010

Status på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 på Solrød Kommunes klimaindsats 2010 Klimaproblemerne hænger sammen med, at der allerede er sket og forventes at ske en yderligere

Læs mere

SmartGrids i et internationalt perspektiv

SmartGrids i et internationalt perspektiv SmartGrids i et internationalt perspektiv Centerleder og Professor Jacob Østergaard Center for Elteknologi (CET) Danmarks Tekniske Universitet 10. september 2010 Center for Elteknologi, DTU Etableret i

Læs mere

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd

Den Store Energiomstilling. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Den Store Energiomstilling Klimakrisen temperaturen stiger Der er både Kilde: DMI s hjemmeside Klimakrisen stor forskel på bedst og værst

Læs mere

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse

Fremtidens energi. Og batteriers mulige rolle i omstillingen. Rasmus Munch Sørensen Energianalyse Fremtidens energi Og batteriers mulige rolle i omstillingen Rasmus Munch Sørensen Energianalyse 16-09-2015 18 Energinet.dk? Hvorfor grøn omstilling? 16-09-2015 3 Sygdom World Bank Symptom Kur Kunderne

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet

Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet 26-2-29 Effektiv udnyttelse af træ i energisystemet IDA-Fyn og det Økonoliske råd Torsdag den 26. februar 29 Brian Vad Mathiesen Institut for samfundsudvikling og planlægning Aalborg Universitet www.plan.aau.dk/~bvm

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009

Klimakommissionen uafhængighed af fossile. Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen uafhængighed af fossile brændsler - og klimapolitik Poul Erik Morthorst Kommissionsmedlem 22. oktober 2009 Klimakommissionen hvem og hvad? Uafhængig! 10 medlemmer, udpeget i deres personlige

Læs mere

PlanEnergi. Independent consultant Established in 1983 Specialised in:

PlanEnergi. Independent consultant Established in 1983 Specialised in: PlanEnergi Independent consultant Established in 1983 Specialised in: - renewable energy - rational use of energy and energy sawing - energy planning - ecological techniques Region 21 The route to CO2-reduction

Læs mere

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi:

Regeringens energiplan for 2002-2007 har bl.a. følgende mål for vedvarende energi: Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 182 Offentligt ENS j.nr 030199/30007-0065 ln 20. marts 2007 Indien Generel energipolitisk baggrund Indiens kraftige økonomiske vækst på over 7 pct. årligt

Læs mere

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE?

HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? HVEM SKAL EJE VINDMØLLERNE? Preben Maegaard Vildsund Strand, 6. maj 2009 Udbygningen skete meget hurtigt, med lokal accept og blev finansieret lokalt, fordi der kunne opnås offentlig garantistillelse.

Læs mere

SMART GRID DET OPTIMALE ENERGI SYSTEM JOHN AMMENTORP HASLEV - OPTIMALE ENERGI SYSTEM

SMART GRID DET OPTIMALE ENERGI SYSTEM JOHN AMMENTORP HASLEV - OPTIMALE ENERGI SYSTEM SMART GRID DET OPTIMALE ENERGI SYSTEM JOHN AMMENTORP 1 AGENDA 01 Målsætninger og lovgivninger 02 Vision Optimalt Elsystemet 03 Det samlet energisystem 04 Hvad er status.. 2 EU'S 20-20-20 MÅL I marts 2007

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion

Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Elforbrug eller egen energiproduktion Bioenergichef Michael Støckler, Videncentret for Landbrug, Planteproduktion 1. Bioenergi i energipolitik Bioenergi udgør en del af den vedvarende energiforsyning,

Læs mere

Elbiler og elnettet. Perspektiver for elbiler i samspil med elsystemet Center for Grøn Transport

Elbiler og elnettet. Perspektiver for elbiler i samspil med elsystemet Center for Grøn Transport Elbiler og elnettet Perspektiver for elbiler i samspil med elsystemet Center for Grøn Transport 11.06.2010 Anders Bavnhøj Hansen, Senior konsulent, Civilingeniør Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

INTERVIEW: AKTØRERNE I DEN DANSKE ENERGISEKTOR FÅR BRUG FOR ET STORT RUNDBORD

INTERVIEW: AKTØRERNE I DEN DANSKE ENERGISEKTOR FÅR BRUG FOR ET STORT RUNDBORD INTERVIEW: AKTØRERNE I DEN DANSKE ENERGISEKTOR FÅR BRUG FOR ET STORT RUNDBORD Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energinet.dk, var til stede under Danmarks Grønne Investeringsfonds Green Business Summit

Læs mere

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU

Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem. Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Kommunernes udfordringer over de næste 10 år ifm. overgang til nyt energisystem Katherine Richardson Professor og Prodekan, KU Overordnede budskaber: 1. Energiforsyningssikkerhed og klimaproblematikken

Læs mere