Collins Woode side 4. Arbejdsglæde side 24. DHL-stafet side 28. Tema Velfærdsteknologi. Portræt. Billedserie

Transkript

1 M a g i s t r a t s a f d e l i n g e n f o r s u n d h e d o g o m s o r g Å r h u s k o m m u n e m a g a s i n S e p t e m b e r Portræt Collins Woode side 4 Arbejdsglæde side 24 Billedserie DHL-stafet side 28 Tema Velfærdsteknologi

2 Det kan godt være at de er sure men smukke er de i hvert fald, de millioner af modne, røde rønnebær der nærmest får Frichsparken til at gløde i sensommeren. Det gule hus i baggrunden er bedst kendt som 42 K hjemsted for Sundheds- og Omsorgsstaben. Foto: Ingrid Terkelsen

3 indhold 4 Portræt af Collins Woode side 4 Kolofon Oplag: 6500 Udsendes til Sundhed og Omsorgs arbejdspladser 6 gange om året Layout: Anders Gejl Tryk: Scanprint Roser fra vikaren Tema: Velfærdsteknologi Menneskelig pleje er ikke altid det Redaktionsgruppe: Ingrid Terkelsen iot@aarhus.dk Helle Erenbjerg heer@aarhus.dk Ansvarshavende: Kommunikationschef Thune Korsager tko@aarhus.dk Adresse: Rådhuset 8100 Århus C. bedste Den personlige, frie plejebolig Teknologien skal lette "Klog" trøje kortlægger nedslidningen PDA'ere på alle lokalcentre side 10 VORES er personalemagasin for alle ansatte i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Målsætning: VORES skal: Naturen som træner Arbejdsglæde/arbejdsmiljø side 22 være med til at skabe arbejdsglæde, korpsånd og samhørighed hos medarbejderne, være med til at skabe rammer for en åben og ærlig dialog i Sundhed og Omsorg, understøtte Sundhed og Omsorgs værdier, mål og rammer i emnevalg og vinkling Redaktionsudvalg: Uddannelser og kurser Vores sunde sider: Billedreportage fra DHL-stafet Vores sunde sider: Er du doven duks eller stræber Influenza A (H1N1) side 28 Kommikationschef Thune Korsager Kommunikationsstaben, tko@aarhus.dj Hjemmehjælper Tove Nielsen, Lokalcenter Marselis, ton@aarhus.dk Sygeplejerske Susanne Lindberg, Lokalcenter Møllestien, suli@aarhus.dk Områdechef Peter Kaas Lokalcenter Søholm, pk@aarhus.dk Udviklingschef Vibeke Sjøgreen Personale & Organisation, vis@aarhus.dk 36 MUS til alle Næste nr. udkommer ca. 1. november Deadline 1. oktober I VORES bruges den tegnsætning der anbefales af Dansk Sprognævn. side 36 Får I de blade I skal have? Hvis I på din arbejdsplads får for få eller for mange eksemplarer af VORES, bedes I meddele det til redaktionen , iot@aarhus.dk

4 Portræt Collins Woode Gift, har en datter, Kamma, på 4 år Født og opvokset i Accra, Ghana Uddannet lydtekniker Uddannet på SOSU skolen i Århus Tilhører Ga-stammen, den 2. største stamme i Ghana Ansat som SOSU hjælper på LC Trøjborg og Abildgården Ghaneser i Århus: I Danmark er det kvinderne, som best Tekst Claus Rasmussen Foto Chili har mest at skulle have sagt. Kvinderne Sådan lød svaret til Collins Woode da han kom til Danmark for 16 år siden og spurgte de andre indvandrere på sprogskolen om hvad der særligt kendetegner Danmark. Collins Woode har et stort smil på når han fortæller om synspunktet. Han er ikke enig i at det er kvinderne der bestemmer. Men kvinden har en ganske anden rolle i Danmark end hvad han er vant til fra Afrika. Og han foretrækker det danske syn på ligestilling mellem kønnene. Social- og sundhedshjælper Collins Woode fra lokalcenter Trøjborg og Abildgården er en usædvanlig social og sundhedshjælper. Han er sort og har gerne det krusede hår samlet i små fletninger. Han er født og opvokset i Ghana, er musiker i Woode & the Gang og forskellige andre bands og er engageret i forhold til at hjælpe fattige ældre ghanesere hjemme i Ghana Collins fik mange overraskelser den første tid. Der var mange nye ting i Danmark. At busserne kørte regelmæssigt var en kilde til stor overraskelse. I Ghana kører chaufføren, når bussen er fyldt. Og det kan tage lang tid, så man ved aldrig hvornår man er fremme. Den velfungerende offentlige sektor gjorde også indtryk på Collins. Specielt det danske skattesystem: En helt speciel oplevelse var det en dag at få skat tilbage med posten. Det var aldrig sket i Ghana. Har du betalt for meget i skat, vil det være håbløst at prøve at få de penge tilbage. De er tabt, siger han. Ingen hekserier i dansk ældreomsorg Collins Woode kom til Danmark fordi han have fået kontakt med et dansk-ghanesisk highlife band der var på turne i Afrika. På det tidspunkt var han musiker i den ghane- 4 vores magasin 02 april 2009

5 "I Ghana kører chaufføren, når bussen er fyldt. Og det kan tage lang tid, så man ved aldrig hvornår man er fremme. emmer siske hær. Mødet med danskerne resulterede i at han blev inviteret til Danmark for at spille. Opholdet blev forlænget da han fik en dansk kæreste. Under sit besøg blev han imidlertid syg og indlagt på Århus Sygehus. Det åbnede hans øjne for en ny jobmulighed: Jeg var meget imponeret over den fine behandling jeg fik. Men særligt blev jeg imponeret over vores magasin 02 april

6 Portræt Collins Woode ses her sammen med lederen af Trøjborg Center i Ghana, Larry Richard Tetteh. De er på besøg hos Helge Bye Jensen på lokalcenter Trøjborg og Abildgården Vilkårene på "Trøjborg Center" i Ghana er noget anderledes end på lokalcenter Trøjborg i Århus. Men via indsamlinger er det blandt andet lykkedes Collins at skaffe et antal moderne hjælpemidler til centeret. "De ældre var så søde. De var meget interesserede i mig, og det sproglige var ikke et problem, bl.a. fordi mange af de ældre forstår engelsk. En ældre mand hjalp mig med at lære at cykle, hvad der også var nyt for mig" hvordan danskerne behandler de ældre. I Ghana er man ofte bange for ældre mennesker. De ældre betragtes mange gange som forheksede. At synet svigter, og at hukommelsen bliver dårligere, ses som tegn på heksekunst, og man er bange for at blive smittet. I Ghana tør mange mennesker f.eks. ikke kramme ældre mennesker fordi de frygter at blive smittet af de ældres forhekselse. Det betragtes som livsfarligt at have med ældre at gøre. Ofte isoleres de ældre hvis de ikke har familie der kan tage sig af dem. Collins, som på det tidspunkt gik på en sprogskole, fik lov at komme i snusepraktik på Hasle Lokalcenter for at se om det var noget for ham at blive ansat i ældreplejen. Det var en positiv oplevelse: "De ældre var så søde. De var meget interesserede i mig, og det sproglige var ikke et problem, bl.a. fordi mange af de ældre forstår engelsk. En ældre mand hjalp mig med at lære at cykle, hvad der også var nyt for mig. Projekt Lokalcenter i Ghana Under sin uddannelse kunne Collins ikke lade være med at sammenligne forholdene for ældre borgere i Danmark og Ghana. Han blev meget optaget af den danske holdning til de ældre, og de gode tilbud der er til ældre. Jeg tænkte, sådan skal de ældre i Ghana også have det. Mange gamle i Ghana lever under meget dårlige forhold. Familierne tager sig ikke af de ældre i samme omfang som tidligere. Og der er ikke en kommunal ældrepleje der kan tage sig af dem. Collins besluttede at bruge sin viden fra Danmark i Ghana. Sammen med musikerkolleger har han oprettet en organisation der hjælper fattige og svage ældre. Organisationen hedder Akrowa Life Foundation. Den råder over et aktivitetscenter, som har fået navnet Trøjborg Center. Der er læger, sygeplejere og frivillige hjælpere tilknyttet. På centret ydes rådgivning og vejledning, og de mest friske ældre hjælper de svagere, f.eks. med at dyrke jorden ved centret. Centret samarbejder også med en dansk forening Seniorer uden grænser, der har besøgt stedet. Opgaven 6 vores magasin 02 april 2009

7 vores magasin 02 april

8 Portræt "Vi mangler i høj grad penge. Jeg håber på at det gode eksempel med centret virker: jo flere aktiviteter og tilbud vi får i gang i, desto bedre kan mulige donorer se at det nytter. Så jeg er optimist. Vi skal nok skaffe flere midler" består i høj grad i at skaffe donationer til centret. Der er lavet indsamlinger i Danmark, og det er bl.a. lykkedes at skaffe brugte senge, en gammel ambulance og en traktor. Selv bidrager Collins med indtægter fra sin optræden som musiker, herunder fra salget af en CD, Mr. Mensah. For øjeblikket arbejder han på at etablere en praktikantordning, hvor danske SOSU-studerende kan komme i praktik i Afrika. Men der er svært at skaffe midler. Vi mangler i høj grad penge. Jeg håber på at det gode eksempel med centret virker: jo flere aktiviteter og tilbud vi får i gang i, desto bedre kan mulige donorer se at det nytter. Så jeg er optimist. Vi skal nok skaffe flere midler, siger han. Ingen racisme Collins trives i Danmark og med sit job. Jeg har aldrig oplevet racisme i Danmark. Faktisk mener jeg at vi indvandrere får mange tilbud i Danmark, ikke mindst sprogundervisning og gratis uddannelse. Han er meget glad for sit job. Det som giver mig et kick i jobbet, er den taknemmelighed de ældre brugere viser mig. De siger mange tak for hjælpen og tak for i dag, og det betyder så meget for mig. Collins kan godt savne nogle flere mænd på lokalcentrene. Mænd er nok bedre til at lytte til de ældre. Vi taler ikke så meget, og vi har en lidt anden humor end kvinderne. Humor er en kæmpe fordel i mit job. En mere ligelig kønsfordeling vil være en fordel for de ældre. Jeg har flere gange været ude på skoler og holde foredrag, og her gør jeg gerne reklame for at arbejde med ældre. Men det vil tage lang tid før der er lige mange kvinder og mænd inden for ældreplejen. n 8 vores magasin 02 april 2009

9 Roser fra vikaren Tekst Ingrid Terkelsen Foto Claus Haagensen/Chili Månedens buket skal helt sikkert stå på bordet i mødelokalet hos hjemmeplejen ved Kingosvej ude, skrev Nikolaj Melgaard til Vores. Nikolaj har arbejdet som tilkaldevikar i hjemmeplejen på Lokalcenter Åbygård, og han ville gerne sige tak for den gode tid med en buket roser. Som begrundelse for roserne skriver Nikolaj bl.a.: Hos borgerne bliver der ydet maksimalt for at gøre den enkelte borger tilfreds med hjælpen og støtte borgerne. Men det er rundt om bordet i mødelokalet det hele tager form. Medarbejdergruppen består af unge, gamle, mænd, kvinder, erfarne og uerfarne, men ligegyldigt hvad så bliver der altid vist et stort engagement fra de fastansattes side. Således bliver man som vikar opmuntret til at hjælpe på en ordentlig måde og får gode råd til hvordan man skal hjælpe. Tingene fungerer fordi der er en positiv stemning og forskellige personligheder, som betyder at alle har det godt og at der også er et hyggeligt samvær. Hvem skal have roser? Vi ville gerne have haft Nikolaj til selv at overrække roserne til sine tidligere kolleger, men det lå lidt tungt med det, eftersom han i øjeblikket er på højskole i Sønderjylland. Men vi kan hilse og sige at alle blev meget glade for roserne og rosen. n Det var et virkelig flot stykke arbejde du gjorde der! Hvor tit har du hørt den sætning fra din chef eller en kollega? Sikkert ikke særlig tit og i hvert fald ikke tit nok, hvis du er på en dansk standard-arbejdsplads. Som regel skal man nok få det at vide hvis man laver noget skidt. Og under alle omstændigheder ved man jo godt selv når det ikke er helt godt nok. Men når man har gjort en god indsats, så er der ingen der siger noget. Enten fordi det bliver betragtet som en selvfølge, eller fordi man ikke lige har tid til at sige de der venlige og anerkendende ord. Vi er slet ikke gode nok til at rose hinanden. Og det er ærgerligt, for man bliver glad af at få ros. Man bliver også bedre til sit arbejde. For har man fået ros én gang for en god indsats, så gør man sig også mere umage næste gang for at få mere ros. Vores vil gerne gøre sit til at opdyrke rose-kulturen i Sundhed og Omsorg. Fremover vil vi derfor uddele en buket roser til en medarbejder eller chef der er god til rose sine kolleger og/eller sine medarbejdere. Har du en kollega eller chef, som du synes fortjener en rose-buket? Så send en mail til redaktionen - iot@aarhus. dk og giv os navn og arbejdssted på vedkommende, samt en kort begrundelse for, hvorfor du synes det skal være hende eller ham. Blandt de forhåbentlig mange forslag vælger vi det vi synes er den bedste historie. Og så kan historien selvfølgelig efterfølgende læses i Vores sammen med et billede af den glade rose-vinder. Sidste frist for indsendelse er 1. oktober. vores magasin 02 april

10 Fagre nye vel Tema: Velfærdsteknologi 10 vores magasin 02 april 2009

11 færd Hvad gør man i et samfund hvor der bliver flere gamle mennesker og færre til at passe dem? Man forsøger selvfølgelig at løse dilemmaet på forskellig vis, og et af redskaberne er ny teknologi. Helt kort går velfærdsteknologi ud på at man bruger teknologiske hjælpemidler til at lette borgernes hverdag - navnlig ældre samt mennesker med kroniske sygdomme og handicaps. I dette nummer af Vores ser vi på nogle af de teknologiske muligheder der findes i dag. Med streg under nogle for emnet er uudtømmeligt. Nogle af hjælpemidlerne bruger vi allerede i Sundhed og Omsorg i Århus, andre er så småt ved at vinde indpas, atter andre er enten ikke gode nok endnu eller økonomisk uladsiggørlige. Vi har også et par bud på hvad der sker i den nærmeste fremtid. Så velkommen i fagre nye velfærdsverden! vores magasin 02 april

12 Tema: Velfærdsteknologi - Menneskelig pleje er IKKE altid det bedste Tekst og foto Ingrid Terkelsen Ifølge kontorchef Ivan Kjær Lauridsen fra Sundheds- og Omsorgsstaben bliver fremtidens plejeboliger en balancegang mellem mange forskellige faktorer: de teknologiske muligheder, energibevidsthed, arbejdsmiljø og trivsel og ikke mindst borgernes ønsker. Vi skal spørge borgerne hvad de ønsker sig og det har vi faktisk ikke gjort systematisk. Vi har været på ekskursioner til brugernes hjem sammen med forskellige private velfærdsteknologi-leverandører, hvor vi har set på borgernes behov og hvilke muligheder vi har for at imødekomme dem. Vi har også haft en fokusgruppe på 22 borgere, som vi præsenterede for de teknologiske muligheder der er i dag. Men en egentlig, systematisk undersøgelse af borgernes behov og ønsker findes ikke. Tænker for snævert Ivan Kjær Lauridsen mener også at vi tænker for snævert når det handler om velfærdsteknologi: Vi er alt for konventionelle, og mange har nok stadigvæk en tendens til at opfatte teknologien som et onde og i sidste ende en måde at spare personaleressourcer på. Men det handler selvfølgelig om at bruge teknologien der hvor det er hensigtsmæssigt, og så sætte de menneskelige ressourcer ind der hvor de er bedst nærvær, omsorg, ømhed. Vi lever stadig efter den opfattelse at menneskelig pleje altid er det bedste. Men den holder ikke. For rigtig mange borgere er det IKKE optimalt at skulle have andre mennesker til at hjælpe sig med toiletbesøg og nedre toilette. I dag findes der toiletter der 12 vores magasin 02 april 2009

13 Personsøgere og chips I Århus Kommune har man de seneste år i udstrakt grad taget teknologiske hjælpemidler i anvendelse i bestræbelserne på at beskytte borgere med demens mod at lide overlast. Chip i skoene hos borgere, der søger væk fra lokalcentrene har været anvendt i nogle år med held. Dette hjælpemiddel er godt for en del personer med demens, men for andre, der har brug for større frihed, er personsøgere at foretrække. I juni 2006 blev de første personsøgere taget i brug. Det gav straks en positiv effekt, som bl.a. kan registreres i nedgang af efterlysninger hos politiet og i antallet af personsøgninger foretaget af Sundhed & Omsorgs personale. I dag anvender samtlige lokalcentre chip, personsøgere, sensorer, sladremåtter og andre former for alarm- og personsøgningsudstyr. selv kan tørre og vaske og rense og dem skal de borgere der ønsker det og kan bruge det, selvfølgelig have. Århus har bundplacering Udbredelsen af velfærdsteknologiske hjælpemidler er selvfølgelig også et spørgsmål om kroner og øre. Men Ivan Kjær Lauridsen advarer imod at bruge økonomien som undskyldning for ikke at satse mere på teknologien: Noget af det er for dyrt for os som kommune lige i øjeblikket eller man kan sige at det ville være ønskeligt med nogle videre rammer. Århus Kommune ligger helt nede på en 93.-plads ud af landets 98 kommuner når vi snakker udgifter til hjælpemidler, både teknologiske og gammeldags. Den bundplacering skal vi væk fra, og det kommer vi kun hvis vi er villige til at satse på teknologien. n vores magasin 02 April

14 Tema: Velfærdsteknologi Den personlige, frie plejebolig Kontorchef i Sundheds- og Omsorgsstaben Ivan Kjær Lauridsen har et bud på hvilke behov en plejebolig skal kunne opfylde, hvis den skal sikre beboeren størst mulig personlig frihed, uanset begrænsninger og handicap: Tilgængelighed mulighed for at færdes selvstændigt, uanset funktionsnedsættelse. Boligens normale funktioner igen uanset funktionsnedsættelse. Personlig hygiejne, pleje. Kommunikation og sociale kontakter, både internt og eksternt. Livsindhold, oplevelser, aktivitet, deltagelse i samfundslivet. Værdighed og værtsskab. Personlig ansvarlighed og træning. Måltiderne. Noget af det kan vi allerede, på andre områder mangler vi lige det sidste. Den største hurdle er at vi tænker alt for begrænset måske af indgroet beskedenhed, vi er jo opvokset med at træerne ikke vokser ind i himlen. I dag er vi halvt flyvende nu skal vi bare turde slippe jorden og få luft under vingerne, siger Ivan Kjær Lauridsen. n Sundhedsteknologi-studerende i praktik på lokalcentrene 15 studerende fra Ingeniørhøjskolens nye uddannelse i sundhedsteknologi besøgte i foråret nogle af lokalcentrene for at undersøge hvilke behov og krav der er til fremtidens sundhedsteknologi. Formålet var at give de studerende et indblik i personalets brug af teknologi og de sammenhænge hvor sundhedsteknologien kan implementeres og bruges. Besøget har i høj grad styrket min motivation for uddannelsen, siger en af de studerende, Majken Bjerre Sørensen. Jeg kan se behovet for ingeniører i sundhedsteknologi som kan bygge bro mellem ingeniørog sundhedsfaget. De studerende undersøgte blandt andet behovet for en falddetektor, som nogle ingeniørstuderende er ved at udvikle, og som automatisk tilkalder hjælp hvis den ældre falder og mister bevidstheden. De fandt ud af at sådan en var der stor interesse for blandt ældre borgere. Det er meningen at et nyt hold sundhedsteknologi-studerende skal ud på lokalcentrene i løbet af studieåret. n Artiklen er skrevet på baggrund af en artikel på Ingeniørhøjskolens hjemmeside: www. iha.dk/nyhedsarkiv 14 vores magasin 02 april 2009

15 Nye plejeboliger med masser af teknologi Tekst Ingrid Terkelsen De plejeboliger der bygges i disse år, bliver udstyret med mange forskellige former for teknologiske hjælpemidler. Det foreløbige flagskib er 24 plejeboliger på Jasminvej i Risskov, lige over for Lokalcenter Hørgården, som efter planen er klar til indflytning i oktober i år. De nye boliger er udstyret med: Skinner til liftkran i soveværelset Vinduer der kan åbnes og lukkes ved tryk på en knap Gardiner der kan trækkes for og fra med et tryk Udvendig solafskærmning som kan fjernbetjenes med tryk og kan køre automatisk, afhængig af sol og vind Fjernbetjente døre og lys De teknologiske hjælpemidler tilgodeser såvel beboernes som personalets behov i dagligdagen. Robotstøvsuger var ikke god nok Århus har sammen med tre andre kommuner testet en række robotstøvsugere til brug i ældreplejen. Men ingen af de testede maskiner er interessante for Århus. Så nu opfordrer man fabrikanterne af robotstøvsugere til at udvikle modeller der matcher de krav borgerne og medarbejderne har. Målet er effektive og driftssikre robotstøvsugere, der ikke larmer eller påfører borgerne og medarbejderne andre gener. Også sikkerhedsmæssigt skal de leve op til en række basale krav. Nintendo Wii Begrebet computerspil har fået en ny dimension med Nintendo Wii. Ved hjælp af en stor skærm og en fjernbetjening kan man få god motion hjemme i stuen ved for eksempel at bowle, bokse, dyrke yoga, træne balance, spille badminton og dyrke mange andre former for motion. Lokalcenter Bjørnshøj deltager i et projekt hvor Nintendo WII afprøves som træningshjælpemiddel. vores magasin 02 april

16 Tema: Velfærdsteknologi Tekst Arne Christiansen Teknologien skal lette Tunge og rutineprægede opgaver mindskes med nyt velfærdsteknologisk sekretariat Med et nyetableret velfærdsteknologisk sekretariat vil Århus Kommune styrke udviklingen og brugen af velfærdsteknologi der kan lette hverdagen for demente, syge og ældre samt for kommunens medarbejdere. Sekretariatet skal deltage i udviklingsarbejde med både private og offentlige virksomheder. Både blandt medarbejderne og blandt borgerne er der store forventninger til det velfærdsteknologiske sekretariat, der indleder sit virke i løbet af efteråret. Via nye teknologiske løsninger skal sekretariatet medvirke til at borgerne kan leve et mere selvstændigt liv på egne vilkår. Og kommunens medarbejdere skal aflastes for tunge og rutineprægede opgaver. Hovedsigtet med sekretariat er klart: Det skal fremme udviklingen og brugen af nye teknologiske løsninger til gavn for såvel borgerne som medarbejderne. Aflaste og lette Udviklingssekretariat skal bl.a. arbejde med: Intelligente bygninger, der letter hverdagen for mennesker med nedsat fysisk eller psykisk funktion eller med kroniske sygdomme, f.eks. demens. Kommunikation og telemedicin dvs. et intelligent samarbejdsnetværk med deltagelse af læger og hospitaler om borgere med kroniske sygdomme. Genoptræning dvs. nye teknologier og nye træningsformer. Funktionsstøtte dvs. indførelse af teknologier, der gør borgere med funktionsnedsættelse uafhængige af hjælp. Ældrestøtte dvs. indførelse af teknologier, der understøtter det sociale liv og sociale livsfunktioner - f.eks. indkøb og kommunikation med andre. Teknologier og løsninger som forbedrer arbejdsmiljøet f.eks. reduktion af tunge og rutineprægede opgaver. Arbejdsgange og teknologier, der letter arbejdet for medarbejderne og giver mere tid til service hos borgerne. Indgangsdøren Sekretariatet bliver den naturlige indgangsdør for virksomheder, videns-institutioner og offentlige myndigheder der ønsker udviklingssamarbejde med Århus Kommune på sundheds- og omsorgsområdet. Det nye sekretariat skal etablere og udbygge faglige netværk, hvor virksomheder - såvel offentlige som private - deler viden og drøfter forslag til udviklingsprojekter. Udviklingsarbejdet skal foregå i samarbejde med borgerne, brugerne og de relevante organisationer. Sekretariat er et 3-årigt projektsamarbejde mellem Borgmesterens Afdeling og Sundhed og Omsorg og med løbende inddragelse af Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse. Der er bevilget 1,2 mill.kr. fra Århus Kommunes erhvervspulje til sekretariatet. Øvrige bidrag kommer fra de deltagende magistratsafdelinger. Det forventes, at der søges penge i EU og hos nationale støttemuligheder. n Robotsæler En blød, hvid plyssæl der kan vrikke med bagkroppen, klappe med lufferne, dreje hovedet, blinke med øjnene og udstøde små sæl-lyde, er et af de nyeste teknologiske hjælpemidler på ældreområdet. Det har vist sig at robotsælen har en gavnlig virkning på mennesker med demens. Den kan både øge hjerneaktiviteten, stimulere sproget og dæmpe aggressiviteten. Blandt andet specialplejehjemmet Caritas har gode erfaringer med at bruge sælen. 16 vores magasin 02 april 2009

17 Tekst Arne Christiansen Klog trøje kortlægger nedslidningen Nyt hjælpemiddel kan højne arbejdsmiljøet i hjemmeplejen En klog trøje skal kortlægge konkrete årsager til nedslidning blandt medarbejdere i Afdelingen for Sundhed og Omsorg. Det sker som led i arbejdet med yderligere at højne arbejdsmiljøet. Sammen med private virksomheder går Sundhed og Omsorg nu i gang med at få udviklet to hjælpemidler der kan begrænse og forebygge nedslidningen: En klog trøje og et multifunktionsmøbel. De to initiativer støttes med 1,5 mill. kroner fra Region Midtjyllands pulje til offentlig-privat udviklingssamarbejde. Sundhed og Omsorgs initiativer roses desuden af Regionsrådet. Jeg er glad for og stolt over Region Midtjyllands opbakning til Sundhed og Omsorgs prioriterede arbejde med at forbedre arbejdsmiljøet. Det er vigtigt at alle parter i sundhedssektoren arbejder for at forhindre eller i det mindste reducere nedslidningen af medarbejderne, siger rådmand Dorthe Laustsen. De to projekter er aktualiseret af Arbejdstilsynets fokus på medarbejderne i den kommunale pleje. Derfor er der brug for nye hjælpemidler så hjemmeplejen fortsat kan udføre sit arbejde. Den kloge trøje Projekt klog - og forebyggende trøje handler om at få udviklet en bluse med indbyggede sensorer der kan kortlægge medarbejderes uhensigtsmæssige bevægelser. Via en kortlægning kan arbejdsrutiner og -opgaver ændres. Dermed kan man modvirke fysisk nedslidning, sygemelding - og et ofte alt for tidligt farvel til arbejdsmarkedet. Trøjen, der kan afdække nedslidende bevægelser, ventes at blive udbredt til en række andre områder, herunder også i sportsverdenen. Mange funktioner Multifunktionsmøblet skal rumme en række funktioner i et hensigtsmæssigt design. Det er målet at møblet i kraft af de mange funktioner skal kunne overflødiggøre en del af det hjælpeudstyr der i dag findes i mange hjem. Møblet skal kunne videreudvikles efter behov. Det skal fylde mindre end de eksisterende utilstrækkelige løsninger. Prisen skal være konkurrencedygtig. Det vurderes at der er et stort marked for multifunktionsmøblet - bl.a. i hjemmeplejen samt i daginstitutions- og dagplejen. De to udviklingsarbejder skal være afsluttet om et år. n Vil du vide mere om den kloge trøje og multifunktionsmøblet? Så ring til chefkonsulent Birgit Mikkelsen tlf Foto xxx/chili vores magasin 02 april

18 Tema: Velfærdsteknologi PDA'ere på alle lokalcentre: Nu kører d når apparaturet fungerer og bliver Tekst Ingrid Terkelsen Foto Chili Den 1. oktober er det slut. Medarbejderne i Projekt VITAE Håndholdt spredes for alle vinde de fleste vender tilbage til de arbejdspladser de blev udlånt fra da projektet startede i februar Deres mission er fuldført at indføre PDA ere (Personlige Digitale Assistenter) i hele hjemmeplejen. I de forløbne to år og otte måneder har medarbejdere været på kursus og har lært at bruge den lille personlige hjælper. Foruden undervisningen har projektets medarbejdere også brugt meget tid på at få alt det tekniske til at fungere og få kureret børnesygdommene. Vi har haft en del problemer med softwaren, for eksempel med at folk blev smidt af systemet, fortæller projektleder Gitte Krogh. Og det bliver jo ikke nemmere af at der er tre-fire forskellige private leverandører involveret, som prøver at børste problemerne og ansvaret for dem af på hinanden. Sådan noget kan tage lang tid og være rigtig træls! Det har også taget lang tid for Gitte Krogh og hendes medarbejdere at lære at forstå sproget hos leverandørerne. Når en leverandør siger at noget fungerer, så behøver det ikke betyde at det også gør det i praksis. De ser det åbenbart mere fra en teoretisk synsvinkel og ikke så meget fra brugernes side, funderer Gitte Krogh. Projektmedarbejder Steen Jørgensen supplerer med et konkret eksempel: Tag nu kørelisterne. I starten skulle man bruge 19 klik på PDA en for at komme frem til dem. Og ja, det fungerede da, men det er klart at det ikke var til at have med at gøre, så brugerne brokkede sig i det hele taget har de været eminente til at brokke sig positivt! og sammen med leverandørerne nåede vi frem til noget mere brugervenligt, så antallet af klik i dag er under fem. Så nu fungerer kørelisterne! Nogle steder var der også problemer med selve disponeringsmodulet, tilføjer Gitte Krogh, men det var nu som regel fordi man havde brugt det forkert før man fik PDA erne. Nu har alle lokalcentrene lært at gøre det rigtigt ellers kan de ikke bruge PDA erne. Så når man bruger udstyret rigtigt og det i øvrigt fungerer så virker det! medarbejdere bruger i dag PDA erne i det daglige arbejde. Foruden hjælper-teamene er det nogle af aften- og natsygeplejerskerne. Der har været tale om at samtlige sygeplejersker i hjemmeplejen skal have PDA er, men hvis det bliver besluttet, er det et helt nyt projekt i et andet regi, og med en ny økonomisk bevilling, for gratis er det ikke at pda-lisere Sundhed og Omsorg. En enkelt PDA koster cirka Medarbejderne i Projekt VITAE Håndholdt også kaldet I-Teamet samlet omkring projektleder Gitte Krogh (i blå bluse). Fra venstre er det Niels Jørgen Jakobsen, Elin Andersen, Mette Birkedahl Christensen, Inge Øster, Marianne Lindberg og Steen Jørgensen. 18 vores magasin 02 april 2009

19 et brugt rigtigt Hvad gør man efter 1. oktober på lokalcentrene, hvis man har brug for hjælp til PDA erne? Man henvender sig til VITAE-teamet, som leverer den tekniske support fremover. Kontakten sker via de superbrugere der er uddannet i alle hjælperteam, og som i øvrigt kan tage sig af meget af det der opstår i det daglige. Der er endvidere planer om at oprette et driftteam som skal sørge for at følge op og fremme brugernes gode ideer og i det hele taget holde gryden i kog kr., og hele projektet har kostet 29 millioner kroner. Det er en nødvendig investering. Man kan jo ikke sige nej til teknologien, fastslår Gitte Krogh og Steen Jørgensen. n vores magasin 02 april

20 Tema: Velfærdsteknologi Hvad er en PDA? PDA er en forkortelse for Personal Digital Assistent. Den kaldes også lomme-pc eller håndholdt pc. En PDA er en minicomputer med skærm og tastatur. Den er på størrelse med en velvoksen mobiltelefon og sådan en indeholder den i øvrigt også. PDA en kommunikerer over mobilnettet brugerne kan have PDA en med ud til borgerne og indtaste og søge oplysninger samt bruge den som telefon uden at bekymre sig om ledninger og stik. Hvad er VITAE Håndholdt? Et projekt der siden februar 2007 har udbredt PDA erne i hele hjemmeplejen. Projektet har bestået af to dele: Sosu-teamene bruger en del tid på at diskutere PDA ens tekniske muligheder og på at hjælpe hinanden med at finde ud af apparatet. Fra venstre er det teamleder Eva Andersen, sosuhjælper Mette Olesen og sosu-hjælper Susanne Sørensen. Tekst og foto Ingrid Terkelsen Et knaldgodt værktøj Sosu-hjælperne på Lokalcenter Koltgården ville ikke undvære deres PDA ere; men helt gnidningsløst fungerer de håndholdte computere nu ikke. så trykker du her, og så kan du se hvem du skal besøge i Se, dag Sosu-hjælper Susanne Sørensen demonstrerer for Vores udsendte hvordan PDA en virker. Demonstrationen foregår med en lille pegepind, for de bittesmå taster på den håndholdte computer ville være en stor udfordring for selv de spinkleste pigefingre. Det tager lige lidt tid at vænne sig til at bruge pinden og at lære at finde rundt i maskinen men det er ikke svært! forsikrer Susanne. Den er et knaldgodt værktøj, og jeg kan godt li den. Det er bare perfekt at man har telefonnummeret til alle sine kolleger, så man hurtigt kan komme i kontakt med dem, hvis der er brug for det. Susannes kollega Mette Olesen supplerer: Jeg synes også den er en god hjælper i det daglige arbejde, og jeg ville meget nødig undvære den. Men nu for eksempel i søndags, da var jeg på ekstravagt i en anden afdeling, og fordi mit navn ikke stod i disponeringen, kunne jeg ikke bruge PDA en, men måtte bruge papir-kørelisterne i stedet for. Dét var træls! 20 vores magasin 02 april 2009

21 Kørelister disponeringsdel: * Besøg med tid og bemærkninger * ydelser med tid og bemærkninger * borgeroplysninger * dokumentation vedrørende komme/gå tid ved borger og leveringsstatus for ydelser * ekstra/bytte/aflyse ydelser * akut-ydelser til kendte og ukendte borgere. Journaldel: * Medicin * advis * notater * borgerens plan * standard specialark * særlige ark * indsatsområder. Herudover er der mobiltelefon og GPS i PDA erne. Alle områdechefer og funktionschefer og i øvrigt også mange andre chefer i MSO - har en PDA som også er koblet på Lotus Notes og Portalen/internettet. Vi printer altid kørelisterne ud i weekenden, for en sikkerheds skyld, for hvis systemet svigter, er der jo ingen til at gøre noget ved det, uddyber de to sosu-hjælperes teamleder, Eva Andersen, som også er glad for PDA en om end hun ikke selv bruger den direkte. Jeg sidder jo altid ved en computer, så der er ingen grund til at bruge den håndholdte. Men det er blevet lidt nemmere at være teamleder. Tidligere hang alle beskederne fra sosu-hjælperne på mig, men nu klarer de det selv. Det er også blevet nemmere for hjælperne de skal ikke først finde mig! Ja, det er vældig praktisk at vi kan kommunikere indbyrdes og ikke hele tiden skal via fordeleren. Og at vi bare kan se på PDA en hvad der sker i stedet for at skulle ringe for at finde ud af det, siger Mette. Stadig en del der ikke fungerer godt nok Koltgården er et af de sidste lokalcentre der har fået PDA ere de har haft dem siden februar - og dermed har de været så heldige at undgå mange af de tekniske indkøringsproblemer som de første centre måtte trækkes med. Men helt gnidningsløst er det nu ikke gået. Der er stadigvæk en del små og større ting der ikke fungerer optimalt. For eksempel er der lidt problemer med mobiltelefondækningen, selv om der normalt ikke er problemer med det i Kolt-området. Og da vi nu har fået taget hul på det negative, kommer der flere og flere eksempler på bordet. Nogle af dem er meget tekniske og går sandt at sige hen over hovedet på Vores udsendte. Andre er mere forståelige: Mette: Det er træls at jeg ikke kan taste andet ind end ATA-besøgene altså alt det som ikke er direkte borgerrelateret. For eksempel den tid jeg bruger på sosu-eleverne. Den slags skal jeg notere ved siden af. Susanne: Jeg synes det er et problem at de aflyste besøg ikke kan ses på disponeringen. Vi fylder selvfølgelig tiden ud med andet arbejde, men der er bare hvide huller det ser jo ud som om vi ikke laver noget! Eva: Det ville være godt hvis teamlederne også var på Notes og internettet, ligesom områdecheferne og funktionslederne. Vi har fået tilbuddet her bagefter, men det skulle have været på plads fra starten af. De tre er enige om at det nu handler om at få skrevet alle klagepunkterne ned og give dem videre til VITAE-opfølgningsteamet, der kommer på besøg til oktober for at lave opsamling på indførelsen af PDA erne. Alle hjælperne har taget PDA en til sig også dem der bandede den langt væk i starten. Ikke alle er inde i alle finesserne, men basisfunktionerne kan de finde kørelisterne, starte og stoppe besøg. Alle har fået én dags introduktion til PDA en, og desuden er der en superbruger i hvert team, som man kan gå til hvis man har brug for teknisk assistance. I det daglige er vi også rigtig gode til at hjælpe hinanden. Så jo, det fungerer. Grundlæggende. Nu er vi jo bare blevet så forvænt med at have det, at det er vildt irriterende når det ikke virker! siger Eva, Mette og Susanne. n vores magasin 02 april

22 på job Naturen som tr Hvis nogen tror, at genoptræning kun kan foregå liggende på en briks eller siddende i et eller andet motionsapparat så kig lige på billederne her. På Ortopædisk Genoptræningscenter Århus, som har til huse på Marselisborgcentret, arbejdes der med Træning i Naturen, hvor borgere og terapeuter mødes i Marselisborgskoven og bruger de varierede træningsmuligheder naturen byder på. Formålet med at bruge naturen som rum for træning er bl.a. at gøre både terapeuter og borgere mere bevidste om de mange muligheder der er for at bevæge sig. Det har vist sig at naturen har en 22 rigtig god effekt på lysten til at bevæge sig, fokus flyttes fra borgernes diagnoser og aktuelle begrænsninger og rettes i stedet imod funktionelle trænings- og bevægemuligheder. I stedet for at være gæst i terapeutens hus, mødes borgere og terapeuter i den fælles natur. Det er medvirkende til at borgerne er mevores magasin 02 april 2009

23 Tagfat er god motion og sjovt. Hvad kan man nu bruge sådan en væltet træstamme til? Man kan jo for eksempel lave en bom-øvelse Man kan næsten blive helt væk i det grønne æner Tekst Ingrid Terkelsen Foto Allan Witte get aktivt deltagende i deres egen genoptræning. Terapeuterne udfordres på faglige rutiner og diagnosetænkning til at arbejde i nuet, være kreative og konstruktivt forholde sig til at arbejde ud fra temaer frem for fastlagte programmer. Træning i naturen foregår to gange ugentligt på hold med 8-12 borgere. Indsatsen Træning i Naturen er blevet til i samarbejde med fysioterapeut, ph.d. Nina Schriver, der driver konsulentfirmaet Movementum. Du kan læse mere om hendes metoder i bogen Når læring bevæger (FADL s Forlag, 2007). Du kan få mere at vide om projekt Træning i Naturen ved at læse projektrapporten på dk, udarbejdet af Lisa Rønne, Tine Munk Ramskov og Lene Søgaard fra Ortopædisk Genoptræningscenter Århus. Centret kan kontaktes på tlf n vores magasin 02 april

24 Arbejdsglæde/arbejdsmiljø Det er gratis for medarbejdere i Sundhed og Omsorg at deltage, og det foregår i arbejdstiden. Man skal henvises til træningen via sin nærmeste leder, som kan sende en videre via et særligt henvisningsskema. Målgruppen er medarbejdere der har været sygemeldt i mere end 14 dage eller er i fare for en langtidssygemelding. Efteråret 2009 I efteråret kører to hold for medarbejdere med generelle gener. Derudover kører der holdtræning med kost og motion for medarbejdere som er overvægtige eller trænger til mere energi. Der starter nyt hold i uge 43. Flere oplysninger hos Sund i arbejde, telefon Tekst Helle Erenbjerg Foto Kåre Viemose Sund i arbe også frem 24 vores magasin 02 april 2009

25 jde over Janne Brønnum (stående) og Inger Ravn demonstrerer hvordan de bruger store bolde i træningen. Boldene er gode til at lære at stabilisere musklerne. Er du på vej ud i en længere sygemelding? Har du smerter i skuldre og nakke eller bare kørt helt flad på batterierne? Så er Sund i arbejde måske det rigtige tilbud til dig. i arbejde er et tilbud om fysisk træning til alle medarbejdere i Sundhed og Omsorg Sund og det fungerer som en hjælp til selvhjælp for deltagerne, der via træning lærer at få mere og bedre kontrol over kroppens muskler og på den måde undgår varige skader. For selve træningen står de to fysioterapeuter Inger Ravn og Janne Brønnum. Det hele begyndte for to år siden, hvor en fremsynet arbejdsmiljøkonsulent i Århus Kommune kunne se at der skulle gøres en indsats mod de mange sygemeldinger som er forårsaget af fysiske skader arbejdsskader af forskellig art. Et forsøgsprojekt blev sat i værk, og efter to år og 257 deltagere, som har været igennem hænderne på de fysioterapeuter der har været tilknyttet, sluttede projektperioden den 1. august i år. Efterfølgende har man kigget på deltagernes evalueringer af forløbene, og med dem som basis har der været bred enighed om at tilbuddet skal fortsætte. Derfor kører Sund i arbejde ikke længere som et projekt, men som en fast driftsopgave i Sundhed og Omsorg. Der er faktisk mange som først nu for alvor har fået øjnene op for at vi er her med et tilbud til folk som er på vej ud i en længerevarende sygemelding, siger fysioterapeut Inger Ravn. Skånsom træning Hensigten med sund i arbejde er at nedbringe sygefraværet og varigheden af et sygefravær igennem en forebyggende indsats. En del af træningen er baseret på FysioPilates - en træningsform der ifølge Inger Ravn er anvendelig for de fleste, uanset diagnose, vægt og træningstilstand. Det er en skånsom træning der kan tilpasses de fleste fra sengeliggende til elitegymnasten, siger hun og fortsætter: I træningen arbejder vi med at styrke og forbedre deltagernes kropsbevidsthed og muskelkontrol. For eksempel kan vi lære dem der døjer med ondt i skuldrene, hvordan de får bedre kontrol over deres muskler ved at lære dem hvordan man går ind og kontrollerer hver eneste bevægelse. På den måde kan man lære at stabilisere musklerne i og omkring sine skuldre, fortæller Inger Ravn om træningen, hvor hun og Janne Brønnum blandt andet bruger bolde, for som hun siger: Så lærer man virkelig noget om at stabilisere sine skuldre når de ligger på et ustabilt underlag. Træningen forløber i hold med max. otte deltagere og varer halvanden time hver gang. Typisk har deltagerne ondt i nakken, problemer med skuldrene og lændesmerter. Udover holdtræning er også mulighed for individuel træning og ergonomisk vejledning. Vi har nogen der for eksempel kommer med smerter i håndled eller migræne, og dem tager vi individuelt, fortæller Inger Ravn. Vi kan selvfølgelig ikke love 100 % helbredelse. Men det er også en del af vores opgave at sende de deltagere vi ikke kan hjælpe her, videre til relevante fagfolk. n vores magasin 02 april

26 Arbejdsglæde/arbejdsmiljø Løbeturen giver energi til resten af dagen og understøtter sammenholdet mellem kollegerne. Her ses løbeholdet fra Bestillerkontoret på en af de ugentlige ture på Brabrandstien. Det er Pauli Bording længst til højre i den grønne T-shirt. Motion giver arbejdsglæde: Man får en del fra hånden efter en løbetur Kommer du forbi Brabrandstien engang mellem 11 og 12 en onsdag formiddag, så er det sandsynligt at du løber ind i et par velkendte ansigter fra Sundhed og Omsorgs Bestillerkontor. Bogstavelig talt. Her har de nemlig erstattet frokostpausen med motion. Tekst Helle Erenbjerg Foto Kåre Viemose startede sidste år i september, hvor vores chef, Det Helle Støve, spurgte om der var nogen som ville være med til at udskifte frokosten med en løbe- eller gåtur en gang om ugen, og det ville flere af os gerne, fortæller fuldmægtig Pauli Bording om motionsordningen, som nu har fungeret i et år. Vi er omkring 5-8 stykker der løber og ligeså mange der går sammen, siger han og vurderer at omkring 25 medarbejdere alt i alt benytter sig af muligheden for - en gang om ugen - at slå flere fluer med et smæk; kollegial snak, motion og frisk luft. Vi deltager ikke alle sammen hver gang. Der kan være møder eller en telefon som skal passes. Men alle kan være med. Vi sætter tempoet så vi kan følges ad. Vi skal også kunne snakke sammen undervejs, for det skal være socialt, fortæller Pauli Bording, som er fast mand på løbeholdet. Arbejdet skrider som en drøm For ham er der ingen tvivl om at den halve time midt på dagen er givet godt ud. Man tænker så godt når man bevæger sig, og efter vores løbetur kan jeg mærke at jeg har mere energi til at få opgaverne på computeren fra hånden, siger han og understreger: De opgaver jeg ikke får lavet i den tid jeg klæder om og løber, dem indhenter jeg nemt i løbet af eftermiddagen. Det er forbavsende hvor meget man når efter sådan en tur, siger Pauli Bording og konstaterer: For mig skrider arbejdet som en drøm resten af dagen. Motionstiltag styrker samværet Og netop det at motionen kan foregå i arbejdstiden og sammen med kollegerne, er med til at styrke arbejdsglæden: Vi bruger også vores ugentlige løbe- eller gåture til at lære hinanden bedre at kende. Vi snakker både fagligt og alt mulig andet end fagligt. Det hele bliver vendt, smiler han. Og det at man kender hinanden lidt bedre, kan være med til at man nemmere spørger kollegaen om hjælp til andre ting i hverdagen. Det er ligesom nemmere at gå ind til kollegaen med et spørgsmål eller noget man gerne vil have hjælp til, og så er det oven i købet godt for kondien, siger Pauli Bording, som nødigt vil undvære den ugentlige pause med høj puls og frisk luft. Generelt er jeg glad for mit arbejde. Og vores ugentlige motion er en af de ting jeg gerne fremhæver når jeg fortæller andre om min arbejdsplads. Jeg er stolt af at være et sted hvor man giver plads til at det kan lade sig gøre, siger Pauli Bording. n Fakta: Motion på arbejdspladsen Der er allerede mange motionstiltag i gang i Sundhed og Omsorg. Men mangler I inspiration på jeres arbejdsplads, kan I kontakte Motion på Arbejdspladsen, projektleder Jonna Winther. Telefon Hun kan sætte jer i forbindelse med en motionskonsulent. 26 vores magasin 02 april 2009

27 uddannelser & kurser DOL - Den offentlige lederuddannelse Tekst Henriette Bennicke Den Offentlige Lederuddannelse er et element i kvalitetsreformen og trepartsaftalerne fra 2007 mellem stat, kommune og faglige organisationer. Århus Byråd har på den baggrund besluttet at der skal være en styrket lederuddannelse i Århus Kommune, og at Århus Kommune derfor bl.a. igangsætter Den Offentlige Lederuddannelse (DOL) tværmagistratsligt. Uddannelsen forventes udbudt fra 1. halvdel af Der bliver meritmuligheder mellem Diplomuddannelsen i Ledelse (som Sundhed og Omsorg har udbudt i nogle år) og Den offentlige Lederuddannelse. Den Offentlige Lederuddannelse består af seks standardmoduler, tre valgfrie moduler og et specialemodul. Standardmodulerne består af følgende: Kommunikation Det personlige lederskab Personaleledelse Udvikling, forandring, innovation Kvalitet, resultater og effekt for borgere og brugere Organisation og styring Der er mulighed for at vælge de tre valgmoduler ud fra 17 valgfrie moduler. Borgmesterens afdeling har nedsat en tværmagistatslig arbejdsgruppe som skal gennemføre et udbud for at finde de uddannelsesinstitutioner der skal udbyde DOL for Århus Kommune. Borgmesterens afdeling laver et nyhedsbrev som vil ligge på Medarbejderportalen, hvor I kan følge med i sidste nyt om Den Offentlige Lederuddannelse. Kurser Introduktion - velkommen 30. november Kommunikation i team 30.november - 2. december Diplom i ledelse I efteråret Diplommoduler til sygeplejersker Sårpleje: 30. november januar Psykiatri: Forår 2010 AMU-kursus i psykiatri basis 2. november Voldsforebyggelse og konfliktløsning oktober Førstehjælp 16. oktober, 2. og 3. november, 7. december Kontorvejleder november for hjælpere Rehabilitering for hjælpere: 20 og 21. oktober og 3., 4. og 5. november Pædagogik med psykologi for hjælpere: 19. og 26. oktober 2., , 23., og 30. november 7. december 4., 11., 18. og 25. januar 1., 8. og 22. februar 1. og 15. marts, Prøve: 22. og 23. marts Pædagogiske metoder i ældreplejen for hjælpere: 27., 28. og 29. oktober og 10. og 11. december Sårpleje for hjælpere: november IT-kurser Udvidet Excel: I efteråret Præsentationsteknik 19., 20. oktober Arbejdsmiljø hold 2 5., 6., og 7. okt. og 5. og 6. november Ledertræf 5. oktober Sådan finder du Sundhedsakademiet: 1. Gå ind på Portalen 2. Klik på Sundhedsakademiet i venstre kolonne 3. I kolonnen til venstre kan du herefter læse om Sundhedsakademiet, aktuelle kurser og tilmelde dig efter aftale med nærmeste leder. Teknisk skole Ældres ernæring, diæter og kostformer: oktober oktober (tilmeldingsfrist 28. september) Vejlederkursus - service og ernæring: november (tilmeldingsfrist 19. oktober) Sansestormerne Praktikvejledningskursus - ernæringsassistentelever 3-dage: og 7. januar Sensorik, kvalitet, smag og behag: torsdag i uge 8, 9, 10, 11 og 12 i 2010 Nytårskur 11. januar Tilmelding foregår via Sundhedsakademiets elektroniske tilmelding, som du finder på portalen. Enkelte af forløbene findes dog ikke her. Kontakt da Sundhedsakademiets medarbejdere. vores magasin 02 april

28 r nde side Vores su For 26. år i træk var der DHL-stafet i Mindeparken ved Marselisborg Slot. Ved den første stafet i 1983 var der deltagere. Nu afvikles løbet over tre dage med deltagere. Fotoserie af Niels Åge Skovbo 28 vores magasin 02 april 2009

29 vores magasin 02 April

30 Vores sunde sider Igen i år stillede Sundhed og Omsorg - samlet set - med et af DHL stafettens største hold. Og som man kan se på fotograf Niels Åge Skovbos billeder, var der rigeligt med godt vejr, glade kolleger og en rigtig god stemning onsdag den 19. August i Mindeparken. 30 vores magasin 02 april 2009

31 Er I klar? 900 walkere og 300 løbere var med fra Sundhed og Omsorg. Tilsammen har alle 1200 deltagere tilbagelagt 6000 kilometer så er det altså ok at tage en slapper bagefter! vores magasin 02 April

32 Vores sunde sider Er du Tekst Helle Erenbjerg Foto Niels Åge Skovbo doven, duks eller stræber? Det er tre af de fire kategorier som medarbejdere i Sundhed og Omsorg kunne melde sig til i løbeprojektet Giv cheferne baghjul. Tilmeldingsprincippet var først til mølle, og alle pladser var hurtigt besat. Faktisk gik det så hurtigt at deltagerantallet blev udvidet med 60 deltagere - fra 100 til 160. Deltagerne fordeler sig med hhv. 44 absolut begyndere, 50 dovne, 13 dukse og 57 stræbere som vil udfordre sig selv, komme i bedre form, få motionen ind i hverdagen og måske ende med at løbe 5 eller 10 kilometer. Onsdag den 26. august blev projektet for alvor skudt i gang med et arrangement i festsalen på Lokalcenter Trøjborg. Her fik de fleste af deltagerne udleveret løbesko fra Nike. Det forløb ikke helt som arrangørerne havde planlagt, eftersom leverancen af sko var væsentligt forsinket. Men som det fremgår af billedet, trådte flinke medhjælpere beredvilligt til så udleveringen blev afviklet i nogenlunde ro og orden. I løbet af de næste 12 uger - frem til november - skal deltagerne forbedre form og løbestil. Undervejs får de hjælp til at følge planen via vejledning på internettet. Derudover kommer der tilbud om at mødes til en fælles løbetur - efter 6 uger og efter 12 uger - hvor deltagerne får muligheden for at vise formen i Sundhed og Omsorg og give cheferne baghjul. Der kommer særskilt mail ud om dette arrangement. n 32 vores magasin 02 april 2009

33 Hvad koster det? De fleste af os kender det. Pludselig må man bare have noget sødt eller nogle hurtige kalorier. Men de færreste af os tænker på, at kalorierne også gerne skal brændes af igen. Ved du for eksempel hvor længe du skal bevæge dig i rask tempo for at forbrænde en øl, en MacDonalds Menu eller måske en mars-bar? Se svarene nederst på siden. Kilde: Sundhedshus for unge tip en 13 er Sundhedsråd De er sunde, de er billige og de smager godt Hvad gør du? - for at sænke dit CO2 forbrug Aflæg dit klimaløfte og vær med i konkurrencen om en klima-cool cykel. Århus Kommune vil være forrest i klimaindsatsen og tilslutter sig 1 ton mindre - kampagnen fra 7. september 2. oktober Vi vil opfordre dig til at være med til at tage ansvar for fremtiden og aflægge et klimaløfte. Så har du chancen for at blive årets klimamedarbejder og vinde en klima-cool cykel. Men hvordan sparer man 1 ton CO2? Måske skal du kombinere en række forskellige, små besparelsesmuligheder. Måske opnår du store resultater med en enkelt besparelse. Ved at aflægge klimaløftet og med CO2-beregneren på kampagnens hjemmeside: dk kan du få konkrete anvisninger på hvordan målet kan nås. På Århus Kommunes klimahjemmeside kan du følge med i kampagnen og få inspiration til hvordan du handler klimavenligt. Du kan læse om klimaambassadører fra Århus Kommune og se hvordan det går med besparelserne i kommunen ved hjælp af et CO2- barometer. Du kan også selv melde dig som klimaambassadør. Læs mere på Aflæg dit klimaløfte på Så er du også med til at vise at du tager klimaet alvorligt. Yderligere oplysninger: Klimasekretariatet, Natur og Miljø, tlf , co2030@ aarhus.dk. n Efterår er æbletid, og der er masser af gode grunde til at benytte sig af at haverne og eksempelvis stierne langs Brabrandsøen lige nu bugner med friske, sunde æbler. Intet smager skønnere end et friskplukket æble, men der er også mange andre sunde og velsmagende måder æblerne kan bruges på. På kan du finde opskrifter og få mere at vide om æblesorter og æbler i det hele taget. Og har du ikke selv frugttræerne lige i baghaven, så kan du finde plantager og frugthaver med selvpluk på D-vitamin: Har du lageret i orden? Bliver det sværere og sværere at komme op af sofaen? Føles det at gå en længere strækning næsten uoverskueligt? Så er du måske én af de danskere der skal tænke på om du får nok D-vitamin. D-vitamin kommer hovedsageligt fra solen og i mindre grad fra kosten, hvor D-vitamin findes i mælkeprodukter, æg og i alle fede fisk. I sommerhalvåret dannes D-vitamin i huden når den rammes af solens ultraviolette stråler. Så det er med at komme ud i sollyset, så længe det varer tag en rask gåtur, snup cyklen de dage det er godt vejr og sørg for at få det hele med - på den måde får du noget at stå imod med. Symptomerne på svær D-vitaminmangel er muskelsvaghed, fx besvær med at gå på trapper og rejse sig fra en stol. En blodprøve kan vise om du er i risiko for at lide af mangel på D- vitamin. eller 7 timers rask gang. En Marsbar: En times rask gang. Svar på quizzen: En øl: Ca. en halv times rask gang. MacDonalds Menu: 2,45 timers løb vores magasin 02 maj