Nyhedsbrev. Vidensteam.dk. Linoliumsnit: Ukendt kunstner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev. Vidensteam.dk. Linoliumsnit: Ukendt kunstner"

Transkript

1 Nyhedsbrev Linoliumsnit: Ukendt kunstner Vidensteam.dk Nyhedsbrev fra det landsdækkende Vidensteam vedrørende psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd Nr. 4 Forår Årgang

2 Hvad er Vidensteamet? Vidensteamet er et fællesamtsligt samarbejde omkring psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende eller udadreagerende Formålet med Vidensteamet er i korte træk at indsamle og videreformidle informationer og viden om målgruppen - til gavn for både pædagogisk personale og forvaltningspersonale. Vidensteamets sekretariat er placeret i Skanderborg og har tre ansatte, der varetager den daglige drift. Du kan læse meget mere om Vidensteamet på hvor du også kan tilmelde dig vores elektroniske nyhedsbrev. Erfaringer med»jeg-støttende Af Per Lærkegaard, Jens Møller og personalet på Lille Veum I sidste nummer af nyhedsbrevet blev jegstøttende samtaler præsenteret som en metode til at lindre beboernes indre smerte og dermed forebygge problemskabende adfærd (se artikel om jeg-støttende samtaler på Botilbudet og Dagscenteret Lille Veum i Brørup Kommune modtog i 2004 undervisning i jeg-støttende samtaler af Per Lærkegaard, Vidensteamet. Efterfølgende har 6 medlemmer af personalegruppen foretaget en række jeg-støttende samtaler med 6 udvalgte beboere, som Vidensteamet har fulgt op på. Her præsenteres nogle af de oplevelser, som personalet har haft med processen. De ansatte Alle ansatte mener, at jeg-støttende samtaler er et godt redskab til at arbejde med beboernes følelsesliv. Før de jeg-støttende samtaler var personalet imidlertid i tvivl om, hvorledes processen helt konkret skulle fungere - herunder: Hvordan de ansatte kunne undlade at tage styring på samtalerne. Nogle af de ansatte valgte meget sprogsvage beboere og spekulerede derfor på, om beboerne kunne bestemme indhold af - og tempo i - samtalen. Om de udvalgte beboere overhovedet havde interesse for de jegstøttende samtaler, eller om de ville fravælge dem pga. manglende interesse eller usikkerhed overfor forløbet og indholdet. Om beboerne kunne fungere i rollen som givere, når de i deres normale relation til de ansatte er vant til at blive serviceret. Om nogle pårørende ville tage processen ilde op. Du er også velkommen til at kontakte sekretariatet for yderligere information på tlf: eller Rejseholdet vidensteamets landsdækkende konsulenttjeneste hjælper dig med dit faglige probelm. Læs mere på 2 Kæresteboden, Sølundfestivalen 2004

3 samtaler«beboerne De ansatte indledte processen ved at tale med de udvalgte beboere om de jeg-støttende samtaler og invitere dem til at deltage. Beboerne fik at vide, at de i nogle afsatte tidsrum ville få mulighed for at tilbringe tid alene med en ansat, og at de i denne tid kunne fortælle om alt, hvad de havde lyst til. Beboerne havde følgende forventninger før samtalerne: Beboerne reagerede alle positivt overfor tilbudet og blev både glade og stolte. Det var tydeligt at se, at sådan et tilbud gav status overfor de øvrige beboere. Nogle beboere var ikke helt sikre på, hvad det gik ud på, men så frem til, at de skulle tilbringe nogle timer alene med en ansat. I nogle tilfælde valgte beboeren, hvor samtalen skulle foregå, og i andre tilfælde var det personalet, der traf beslutningen. Nogle beboere valgte, at processen skulle finde sted i mødelokalet, mens andre valgte deres egen lejlighed. Flere af beboerne fravalgte, at forældrene skulle involveres. En af beboerne fravalgte det med den begrundelse, at hun var voksen og ikke behøvede sine forældres medvirken. Hun ville dog gerne have, at en af de fastansatte på hendes dagtilbud blev involveret, så de kunne snakke sammen om det. De ansattes erfaringer efter samtalerne De jeg-støttende samtaler udviklede sig med tiden på Lille Veum. Både beboerne og de ansatte skulle vænne sig til denne form for samvær, men i de fleste tilfælde blev samværet meget hurtigt et positivt rum for både beboeren og den ansatte. Efter en tilvænningsperiode lærte de ansatte beboernes konrete behov bedre at kende og kunne derfor forbedre samtaleforløbene, så de fandt sted i de bedste rammer. Det var nødvendigt for nogle ansatte at gå på kompromis med deres umiddelbare tanker om et samtaleforløb. Dette kom bl.a. til udtryk ved, at en beboer foretrak at sidde med ryggen til den ansatte, og at en anden beboer fungerede bedst med, at vinduerne var tildækkede, så der ikke kom forstyrrelser udefra. Personalet gjorde sig derudover følgende erfaringer: En beboer ville gerne skrive dagbog op til samtalerne for at kunne huske, hvad hun i løbet af ugen kom i tanke om, som skulle drøftes. En beboer fik formidlet, at han var ked af den mobning, som han følte fandt sted på sit arbejde. Dette gav den ansatte mulighed for at hjælpe med at finde en løsning på problemet. Personalet må respektere, at der er nogle ting, som beboerne ikke vil tale om. Processen virkede i mange tilfælde beroligende på beboerne. Personalet fokuserede forud for samtalerne på, at det skulle være en god oplevelse for beboerne, der skulle føle, at de kom til en samtale, hvor der var sørget for dem i form af fx kaffe og kage, og hvor atmosfæren var god. Flere af de ansatte lærte, at der også kom noget ud af de samtaler, hvor der egentlig ikke blev sagt noget, men hvor personalet magtede at rumme stilheden. Afslutningsvis Der er mange måder at afholde jeg-støttende samtaler på, og ofte kræver den enkelte beboer, at nogle helt bestemte forhold skal være på plads, før samværet bliver positivt og konstruktivt. Men i udgangspunktet handler det om, at forholdene er gunstige for samværet. Det vil sige, at der rent normeringsmæssigt skal være plads til det, at personalet på forhånd er klædt ordentligt på til processen, samt at både personalet og beboerne er motiverede for forløbet. Forløbet med de jeg-støttende samtaler på Lille Veum har betydet, at personalet og beboerne har fået et bedre kendskab til hinanden. Det skyldes blandt andet, at personalet gennem samtalerne er blevet opmærksomme på nogle alternative samtaleredskaber, og at beboerne er blevet opmærksomme på, at de kan bruge personalet på endnu flere måder, end de har gjort hidtil. For mere information om jeg-støttende samtaler, kontakt sekretariatet på tlf: eller se 3

4 Viden, forståelse og - Grundlæggende nøgleord i indsatsen overfor personer med problemskabende 4 Af Per Lærkegaard og Jens Møller, Vidensteamets sekretariat Vidensteamet er ved at lægge sidste hånd på en spændende projektansøgning. Projektet er et metodeudviklingsprojekt, der skal kvalificere kommunikationen mellem udviklingshæmmede børn og unge med problemskabende adfærd og støttemiljøet. Hvad ved vi? I dag ved vi, at mennesker ikke udvikler en problemskabende adfærd af biologiske årsager. Alligevel peger undersøgelser på, at der i forhold til normalområdet er flere udviklingshæmmede, der udvikler en problemskabende Nyere studier anslår således, at forekomsten af problemskabende adfærd indenfor gruppen af mennesker med udviklingshæmning er ca. 12 %. I de fleste undersøgelser defineres problemskabende adfærd som: Adfærd der kan føre til skade på mennesker Adfærd der kan føre til materiel skade på omgivelserne Adfærd der kan føre til skade på individet selv Det er vigtigt at understrege, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem udviklingshæmning og problemskabende Undersøgelser, som omfatter alle udviklingshæmmede i et afgrænset geografisk område, viser, at det langt fra er alle mennesker med udviklingshæmning, der har en problemskabende Der må derfor være en anden årsag end selve den mentale funktionsnedsættelse, der gør sig gældende, men som alligevel på en eller anden måde har en tilknytning til gruppens mentale handicap. Manglende viden Vidensteamets erfaringer viser, at kommunikationen i støttemiljøer for udviklingshæmmede personer med en problemskabende adfærd ofte er præget af et mindre positivt samspil end i støttemiljøer for personer, der ikke udviser en problemskabende Professor i psykologi, Stephen Von Tetzchner, peger i den forbindelse på, at personalet er mere tilbøjelig til at reagere positivt i samspillet, når de tror, at beboerens uhensigtsmæssige adfærdsmønstre ligger uden for beboerens egen kontrol, end hvis de tror, at beboerens problemskabende adfærd skyldes indre tilstande, som beboeren selv kan kontrollere. Personalets forståelse af årsagerne til den problemskabende adfærd har dermed afgørende betydning for deres reaktioner over for beboeren. Preben, beboer på Sølund Vidensteamets tese er, at ganske mange af de personer, der har en problemskabende adfærd, har fået foretaget en neuropsykologisk eller psykiatrisk undersøgelse. Personalet mangler imidlertid ofte faglig viden til at oversætte og omsætte undersøgelsernes resultater til relevante kommunikationsmetoder. Det betyder, at beboeren fortsat reagerer uforløste spændinger ud i miljøet i form af fx vold. Tilpasning Vidensteamets praksiserfaringer peger ligeledes

5 kommunikation adfærd på, at der i de særligt ressourcekrævende særforanstaltninger eksisterer to faglige holdninger blandt personalet. Den første holdning er;»at beboeren har det vanskeligt og skal støttes«. Den anden holdning er;»at beboeren er vanskelig og skal tilpasses«. Vidensteamets tese er, at sidstnævnte holdning ofte er kendetegnende for den pædagogiske indsats over for målgruppen i Danmark. Den norske psykolog, Per Lorentzen, påpeger at sidstnævnte holdning er en problemfokuseret tilnærmelse, som medfører et ønske om målrettede metoder og faste regler, således personalet kommer på forkant med - og kan styre - begivenhederne. Konsekvensen kan være, at personer med problemskabende adfærd ikke altid bliver mødt på deres egne betingelser og kan blive misforstået i deres kommunikaton af personalet, fordi personalet mere eller mindre bevidst varetager egne hensyn. Erfaringerne peger på, at ønsket om at kontrollere og regulere personens adfærd ofte medfører ny modstand og problemskabende Kommunikationen i omsorgsmiljøet vil hermed også være præget af, at omsorgspersonerne ikke bliver ligeværdige deltagere i den udviklingshæmmedes liv - men derimod indtager en ydre position som tilskuer til personens liv. Fra monolog til dialog Af Stephen Von Tetzchners undersøgelse fremgår det, at en kvalificering af kommunikationsmiljøet er en af de mest effektive metoder til at forebygge og dæmpe den problemskabende Undersøgelsen påpeger det paradoksale i, at kommunikationsindsatsen er så central en del af mange tiltag over for mennesker med problemskabende Samtidig viser mange studier, at børn reagerer med problemskabende adfærd i deres kommunikation, hvis de ikke føler sig set, hørt og forstået. Det tyder på, at manglende kommunikationsindlæring er en medvirkende årsag, når børn og unge med udviklingshæmning reagerer med problemskabende Vidensteamets erfaringer peger ligeledes på, at kommunikationsmiljøet ofte er præget af en traditionel monologisk kommunikation. Lidt karikeret kan den illustreres ved, at personalet afleverer en»akustisk salve«til beboeren. Hvis det efterfølgende forløb går godt og uden problemskabende adfærd, skyldes det, at beboeren kan tolke personalets og intentioner. Hvis det ikke går godt, vil antagelsen ofte være, at det er beboeren, der ikke forstod budskabet, frem for, at det er personalet, der ikke har kunnet gøre sig forståelig. De kommunikationssystemer, der anvendes i dag overfor denne målgruppe, kan tilføre personen en mere forudsigelig, overskuelig og struktureret hverdag - men er disse kommunikationssystemer også medvirkende til at skabe meningsfuld kommunikation, der kan tilføre det enkelte individ betydning, identitet og en større sammenhæng i tilværelsen? Egenskaber som samlet set kan medvirke til at reducere problemskabende Afslutning Der er behov for at udvikle en dialogisk kommunikationsmodel, der forsøger at forstå individets unikke og specielle måde at udtrykke sig på over for omverdenen. Vidensteamet har derfor taget initiativ til dette udviklingsprojekt, der skal videreudvikle kommunikationsmetoder, som kan medvirke til at kvalificere både den forebyggende og eksisterende indsats over for børn og unge mennesker med en problemskabende 5

6 Boganmeldelse:»Fra tilskuer til deltager«af Charlotte Abel Mammen, pædagogiskkonsulent Einar går rundt i sin egen lille verden, mens han snor et bælte rundt om armen og af igen. Gry drikker al den kaffe, som hun kan komme i nærheden af, mens Gerd sidder og piller i en æske med briller. Det er bare nogle af de mennesker den norske psykolog, Per Lorentzen, beskriver med varme og indsigt i sin bog»fra tilskuer til deltaker«. Han beskriver også det personale, der er ansat til at hjælpe disse mennesker, og som ofte er de voksne udviklingshæmmedes nærmeste og eneste kontakt. Den vigtige relation Per Lorentzen er meget optaget af relationerne mellem medarbejderne og de voksne udviklingshæmmede. Han mener, at relationen ofte er for overfladisk og tilfældig, fordi medarbejderne ikke ser de udviklingshæmmede som mennesker med et problem men som mennesker, der er et problem. Det giver en meget problemfokuseret tilgang til det pædagogiske arbejde, der kan gøre det svært at få kommunikationen og dermed relationen og den udviklingshæmmedes udvikling og læring til at fungere. Man kan derfor spørge: Er det de udviklingshæmmede eller medarbejderne, der har brug for kommunikationstræning? Han mener, at medarbejderne, der arbejder med udviklingshæmmede mennesker, har brug for ikke bare at ændre deres kommunikation, men også deres syn på de mennesker, de arbejder for. Mange gange er det vores holdning og relation til den, vi kommunikerer med, der er afgørende for, om vi tager imod invitationen. Hvis vi ser den udviklingshæmmede som et problem, er det ikke sikkert, at vi tager mod deres invitation til dialog, fordi vi har så travlt med at fokusere på vedkommendes problematiske Det betyder, at vi ikke bruger den mulighed, som kommunikationen giver, for at træde ind i den andens oplevelsesverden og se vedkommendes perspektiv. Dermed udelukker vi også muligheden for gennem dialog at skabe en fælles verden, der bygger på gensidighed og samhandling (at gøre noget sammen). Mindre hoved - mere hjerte! Per Lorentzen giver en række eksempler på udviklingshæmmede, der enten går rundt i deres egen lille verden eller gentager de samme stereotype mønstre igen og igen, og hvor medarbejdernes eneste mål er at få dem til at stoppe. Det lykkes ikke, fordi medarbejderne ikke går ind og møder den udviklingshæmmede der, hvor vedkommende er. Dermed skaber den udviklingshæmmede og medarbejderne heller aldrig et fælles perspektiv, der måske ville kunne bryde mønstret. I stedet skaber de en magtkamp, som ikke har nogen indlysende vinder. Per Lorentzen opfordrer derfor de mennesker, der arbejder inden for området voksne mentalt handicappede, til at være mere spontane - at handle og reagere som hvis de mødte nogle af deres venner - altså mindre hoved og mere hjerte! Styrke og svagheder Bogen styrke er helt klart de mange gode eksempler fra Per Lorentzens hverdag. Her møder vi Gry, Einar og alle de andre, der er et bevis på, hvad konsekvenserne er, når man ikke har tætte relationer til andre mennesker. Her er der virkelig stof til eftertanke samtidig med, at man sidder med et lille smil, fordi portrætterne er så levende, så rummelige og så varme. Og de viser, at det ofte er relativt små ændringer i opfattelse og kommunikation, der skal til for at give beboerne mere livskvalitet. Svaghederne i bogen er bl.a. de utrolig mange gentagelser og den lidt»rodede stil«. Dertil kommer, at Per Lorentzen kommer til at modsige sig selv. Måske fordi han ikke for hverken sig selv eller for læseren har defineret centrale begreber som f.eks. faglighed. Han skriver flere steder i bogen, at medarbejderne i de forskellige tilbud arbejder ud fra nogle pædagogiske planer - der ikke er nærmere definerede - men at de ikke fungerer. Men hvis de udarbejdede planer ikke indeholder relevant viden om den enkeltes funktionsnedsættelse, hvad bygger de så på? Medarbejdernes holdninger, traditioner, følelser og oplevelser? Men det virker jo ikke, og det siger Per Lorentzen jo også! Det er jo netop, når man har adgang til relevant viden og indsigt, at man kan gå ind og møde den enkelte på en autentisk og relevant måde. Selv bruger Per Lorentzen jo også sin viden som psykolog til at afkode og forstå de mennesker, han beskriver, udover at han bruger sig selv som menneske. De to ting er ikke i opposition til hinanden, men en helhed der tilsammen udgør en faglighed, der involverer såvel hovedet som hjertet! 6

7 Enkeltmandsprojekter og ressourceforbrug Af Jens Møller, Vidensteamet Vidensteamet har i samarbejde med Landsbyen Sølund gennemført en undersøgelse af budgetter, personaleforbrug, sygefravær m.m. i Enkeltmandsprojektet, der er en specialafdeling på Sølund. Undersøgelsen er et forsøg på at afdække, hvor mange ressourcer det rent faktisk kræver at arbejde med beboere, der har en meget problemskabende Om Enkeltmandsprojektet Landsbyen Sølund er et af landets største døgntilbud til voksne udviklingshæmmede med ca. 225 beboere. I 1999 besluttede det tværamtslige netværk vedr. enkeltmandsprojekter (nu Vidensteamet) at etablere et landsdækkende enkeltmandsprojekt på Sølund. Planen var, at amter med meget krævende beboere kunne købe en plads i projektet i en periode, hvor vedkommende kunne udredes og stabiliseres. Efter denne periode kunne vedkommende så»sluses«tilbage til eget amt i enten en særforanstaltning eller i et almindeligt botilbud. Projektet flyttede i 2001 i helt nye specialindrettede bygninger på Sølund. I Perioden blev projektet fuldt besat med fem beboere fra forskellige amter. Lønudgifter I perioden 2001 til 2003 er der en gennemsnitlig årlig budgetoverskridelse på ca. 20%. Det skyldes hovedsageligt: Langtidssygefravær/arbejdsskader og vikarforbruget Indkøring af nye medarbejdere pga. stor medarbejderudskiftning Ekstra efteruddannelse Ekstra udgifter i forhold til nattjenesten (1 vågen vagt og 1 i rådighedstjeneste) Pausepolitik - da beboere er meget krævende, er det nødvendigt med ekstra personalepauser Udredning af beboerne. I den forbindelse reduceres beboernes medicinforbrug i samarbejde med psykiateren, hvilket ofte medfører en periode med øget problemskabende Derudover viser undersøgelsen, at der er væsentlige økonomiske fordele ved at samle flere beboere under samme tag. Fire beboere ser i dette tilfælde ud til at være det økonomisk mest rentable med en gennemsnitlig årlig omkostning på 1,8 mio. kr. pr. beboer. Medarbejderudskiftning og uddannelse Omkring to tredjedele af det samlede antal arbejdstimer i Enkeltmandsprojektet varetages af faglærte medarbejdere, og den sidste tredjedel af ufaglærte. Da der er flere fuldtidsansatte faglærte end fuldtidsansatte ufaglærte medarbejdere, er der imidlertid ca. lige mange ansatte af hver gruppe. Arbejdet i enkeltmandsprojekter kan være hårdt, hvorfor der ofte er stor medarbejderudskiftning. I Enkeltmandsprojektet faldt to tredjedele af medarbejderne fra i løbet af 2001, godt halvdelen i 2002 og en tredjedel i 2003 (inklusive vikarerne). Frafaldet er generelt størst blandt de ufaglærte medarbejdere. Som det fremgår, forbedredes situationen med tiden, hvilket kan hænge sammen med, at der kom flere beboere og dermed flere kolleger til. Det har øget fleksibiliteten i vagtplanen. Derudover har medarbejderne med tiden fået mere erfaring med disse beboere. Sygefravær og arbejdsskader Undersøgelsen viser, at der ikke er mere korttidssygdom i Enkeltmandsprojektet end i Sølunds øvrige afdelinger. Derimod er der væsentligt mere fravær som følge af langtidssygdom i Enkeltmandsprojektet end i de øvrige afdelinger. Det tyder på, at når medarbejderne rammes af langtidssygdom, er det alvorligt og ofte langvarigt. Arbejdet med beboere med meget problemskabende adfærd indebærer en risiko for, at medarbejderne pådrager sig arbejdsskader. Der er også markant flere medarbejdere i Enkeltmandsprojektet, der rammes af arbejdsskader, end i Sølunds øvrige afdelinger. Artiklen her præsenterer kun»de tørre facts«og dermed kun en lille del af det samlede billede af Enkeltmandsprojektet. I rapporten kan du læse meget mere - også om det pædagogiske arbejde i Enkeltmandsprojektet. Læs hele rapporten på Ukendt kunstner, Sølund 7

8 Indhold Erfaringer med»jeg-støttende samtaler« Viden, forståelse og kommunikation Boganmeldelse:»Fra tilskuer til deltager« Enkeltmandsprojekter og ressourceforbrug Du er altid velkommen til at kontakte Vidensteamets landsdækkende sekretariat i Skanderborg, der består af: Specialpædagogisk konsulent Per Lærkegaard, Vidensteam.dk Tlf.nr , mail: Formidlingskonsulent Jens Møller, Vidensteam.dk Tlf.nr , mail: Assistent Dorte Rasmussen, Vidensteam.dk Tlf.nr , mail: Redaktion Specialpædagogisk konsulent, Per Lærkegaard Formidlingskonsulent, Jens Møller Se også hjemmesiden K U R S U S»Når krybdyrhjernen bider fra sig!«vidensteamet indbyder til et kursus om problemskabende adfærd som naturlig reaktion på anderledes perception. Baggrund: Poul er en udviklingshæmmet mand på 45 år, der gennem længere tid har givet personalet»grå hår i hovedet«på grund af sin problemskabende Poul har én eller flere dysfunktioner i hjernen, en lav udviklingsalder samt manglende impulskontrol. Han har muligvis en frontallapskade, og har svært ved at bearbejde sanseindtryk. Poul reagerer ofte som»en bil uden bremser«. Hvad skal personalet stille op? Indhold: I løbet af dagen skal vi se nærmere på, hvordan dysfunktioner i hjernen kan føre til udadreagerende Kort fortalt handler det om, udviklingshæmmede der: reagerer uden at reflektere ser og handler er og gør Vi gennemgår neurologiske funktioner og dysfunktioner, og du får nye pædagogiske redskaber med hjem i»rygsækken«. Underviser: Charlotte Jensen, neuropædagog, ansat ved Sølund Kursusleder: Per Lærkegaard, specialpædagogisk konsulent i Vidensteamet Tid & sted: Vidensteamet i Skanderborg d Hotel Comwell i Roskilde d Pris: 1250 kr. inklusiv forplejning Tilmelding: Dorte Rasmussen, Vidensteamet: Tlf: På kan du finde flere af de målrettede kurser om problemskabende adfærd, som Vidensteamet udbyder i efteråret Der kan bl.a. nævnes»når drifterne tager over«,»psykiatri og udviklingshæmning«samt»konflikthåndtering« Tryksag Grafisk Service, Århus Amt

Nyhedsbrev. Vidensteam.dk. Hvad kan du bruge Vidensteam.dk til?

Nyhedsbrev. Vidensteam.dk. Hvad kan du bruge Vidensteam.dk til? Nyhedsbrev Hvad kan du bruge Vidensteam.dk til? Rådgivning og konsultation Supervision og undervisning Faglig inspiration og udvikling Oplysning om amternes specialrådgivningsindsats Oplysning om den nyeste

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Ydelseskatalog 2015 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Psykiatri og Social Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Takststruktur

Læs mere

Kurser Forår 2010. Specialiserede kurser med fokus på problemskabende adfærd. Vidensteamets kurser I Forår 2010

Kurser Forår 2010. Specialiserede kurser med fokus på problemskabende adfærd. Vidensteamets kurser I Forår 2010 Vidensteamets kurser I Forår 2010 Kurser Forår 2010 Specialiserede kurser med fokus på problemskabende adfærd Vidensteamet er et landsdækkende netværk vedrørende psykisk handicappede og senhjerneskadede

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21.

Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21. Nielsen, J. (2007). At mødes er at leve, interview med Per Lorentzen, I: Socialpædagogen, årgang 64, nr. 21, side 18-21. Denne publikation stammer fra www.livsverden.dk - hjemstedet for: Forum for eksistentiel

Læs mere

Psykisk syge får hjælp af heste

Psykisk syge får hjælp af heste Kristeligt Dagblad, 10. august 2010 Psykisk syge får hjælp af heste REBECCA HANSEN på 17 år har en psykisk lidelse med voldsomme angsttilfælde og depression. Det betyder, at hun kan have svært ved at indgå

Læs mere

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen

Pædagogisk SIKKERHED. For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949. hele døgnet, hele ugen Pædagogisk SIKKERHED For AKUT assistance Tlf. 7O6O 5949 hele døgnet, hele ugen Sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen Medarbejdere der jævnligt udsættes for trusler: 46 % 33 % 48 % af alle socialpædagoger

Læs mere

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger

Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilbud drevet af Silkeborg Kommune: Arendalsvej Antal pladser: 30 Botilbud til voksne mennesker med et varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsniveau.

Læs mere

Overvejer du at gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 6 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk

Overvejer du at gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 6 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk Overvejer du at gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 6 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk område noget for dig! Vi udbyder et forløb i Ringsted

Læs mere

6 ugers jobrettet uddannelse på SOSU Nord

6 ugers jobrettet uddannelse på SOSU Nord For ledige 6 ugers jobrettet uddannelse på SOSU Nord Inden for social- og sundhedområdet samt det pædagogiske område. Omsorg for borgere med demens (Forløb nr. 21 på den landsdækkende positivliste) (Kursusnummer:

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Ild som kommunikation

Ild som kommunikation Med støtte fra Ild som kommunikation Dorte Lystrup og Søren Holst Aalborg Universitet København d. 29. januar 2015 Kofoedsminde Danmarks eneste institution for domfældte udviklingshæmmede med sikrede afdelinger

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

6 ugers jobrettet uddannelse på SOSU Nord

6 ugers jobrettet uddannelse på SOSU Nord For ledige 6 ugers jobrettet uddannelse på SOSU Nord Inden for social- og sundhedområdet samt det pædagogiske område. Efteråret 2015 Omsorg for borgere med demens (Forløb nr. 21 på den landsdækkende positivliste)

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Drømmen om at bo for sig selv

Drømmen om at bo for sig selv Artikel i Muskelkraft nr. 2, 2001 Drømmen om at bo for sig selv Peter Bang Jensen er glad for, at han flyttede væk fra en institution og ud i egen lejlighed, men hverdagen kan være svær uden hjælpere Af

Læs mere

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår?

Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? Skab gode forandringer! Hvorfor, hvordan og hvornår? AM 2013 11. November 2013 Helle Niewald og Nis Kjær, Rejseholdet Videncenter for arbejdsmiljø Rejseholdet Formidler forskningsbaseret viden Viser vej

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Bliv MasterMentor i Motivation

Bliv MasterMentor i Motivation Er du klar til at skabe overskud, motivation og målbare resultater? Bliv MasterMentor i Motivation Praksisuddannelsen for dig, der vil gøre en forskel for mennesker! JobEdu s MasterMentor uddannelse i

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

Virksomhedsplan Solbakken

Virksomhedsplan Solbakken Virksomhedsplan Solbakken Indhold Indledning 2 Om Voksenhandicap. 3 En god by for alle 3 Den aktive borger 3 Medborgerskab 3 Social kapital 3 Økonomisk balance i et udviklingsperspektiv. 3 Borgeren bliver

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng

Grundlovstale 2014 Cafe Liv, Høng Jeg hedder Morten Løvschall, er formand for Handicaprådet i Holbæk, formand for LEV i Holbæk og sidder i hovedbestyrelsen og forretningsudvalget for LEV på landsplan. Men vigtigst af alt er jeg far til

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE Krumtappen et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 Velkommen Aktivitets - og samværstilbuddet Krumtappen er et 104 tilbud, der drives af Ballerup Kommune. Krumtappen

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Personlig vækst og gennemslagskraft

Personlig vækst og gennemslagskraft Personlig vækst og gennemslagskraft Personlig vækst og gennemslagskraft Styrk dit mentale overskud, og giv din kommunikation ny kraft Hold hovedet koldt, og bevar overblikket Kan du gå i sort, når det

Læs mere

UNDERVISNING I DEMENS

UNDERVISNING I DEMENS UNDERVISNING I DEMENS Katalog over demensrelaterede kurser udbudt af DemensCentrum Aarhus til medarbejdere i Aarhus kommune i efteråret 2014 Viden udfordrer demensen DemensCentrum Aarhus arbejder ud fra

Læs mere

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet

Sådan styrker du samarbejdet med lægen. - og får bedre behandling og livskvalitet Sådan styrker du samarbejdet med lægen - og får bedre behandling og livskvalitet Det handler om indsigt og kontrol I dette hæfte finder du vejledning og konkrete værktøjer til, hvordan du styrker samarbejdet

Læs mere

Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud.

Kommunen som driftsherre for det enkelte tilbud. Indledning Side 1. Talbilag til kommunens redegørelse til regionen d. 1. maj 2008 Kommune: Kontaktperson: Camilla Bruun Overskrifter på de enkelte ark. Opdeling i Kommunen som driftsherre for det enkelte

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Bofællesskaberne 2013-2015

Bofællesskaberne 2013-2015 En beskrivelse af målgruppe, metoder, tilgange og ydelser, der understøtter borgernes behov og udvikling i Bofællesskaberne 2013-2015 Målgruppen Bofællesskaberne består af 5 teams, Team Vesterbro, Team

Læs mere

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel.

Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Nye perspektiver på kommunikation med børn og unge med multiple funktionsnedsættelser en dialogisk udredningsmodel. Præsentation Birgitte Brandt Ergoterapeut og kommunikationsvejleder Børneterapien Odense

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse

Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Vejledning til Ydelsesbeskrivelser Indhold Vejledningen indeholder først en oversigt over de 10 takstgruppers niveaudeling i venstre kolonne støtteniveauet og i højre kolonne typen af ydelse Herefter følger

Læs mere

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013

Uddannelse. Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap. Start i efteråret 2013 Start i efteråret 2013 Uddannelse af Støttepersoner som arbejder med børn, unge eller voksne med vidtgående handicap En uddannelse udarbejdet i samarbejde mellem IPIS og PI/SPS. Hele Grønland 1 INDLEDNING

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Rapport for tilpasset tilsyn med

Rapport for tilpasset tilsyn med Rapport for tilpasset tilsyn med Østruplund tirsdag den 18.9.2007. Udarbejdet af jurist Annemarie Myrup og chefkonsulent Alice Storgaard. Der har været fokus på pædagogisk koncept, metoder, handleplaner,

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje

En vigtig brik. Kursuskatalog 2013-2014. Den kommunale Dagpleje Kursuskatalog 2013-2014 En vigtig brik Den kommunale Dagpleje Vi har en vigtig og betydningsfuld opgave i at styrke børns læring, udvikling og trivsel Velkommen til Vordingborg kommunes Fælles Pædagogiske

Læs mere

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE.

VISUALISERING & LIVSKVALITET. Lær at lindre. ubehag og smerte. 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE. VISUALISERING & LIVSKVALITET Lær at lindre ÇLær ubehag og smerte Ç 2 effektive øvelser PROFESSOR, CAND.PSYCH., DR.MED. BOBBY ZACHARIAE Rosinante HVaD er VisuaLisering? Visualisering er en psykologisk teknik,

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne.

Vi har forud for dette tilsyn aflagt besøg på stedet for at hilse på og se rammerne. TILSYNSRAPPORT 2008 Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Jyllandsgade - Mejsevej, Skive Kommune (Hjalmar Kjems Allé og Mejsevej) Tirsdag den 14. oktober 2008 fra kl. 12.00 Indledning Vi har på vegne af Skive

Læs mere

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder

Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N. Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N Ydelsesspecifikke standarder Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Olof Palmes Allé

Læs mere

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland

SIP-socialpsykiatri. Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland SIP-socialpsykiatri Det Sociale Indikatorprogram vedrørende socialpsykiatriske bosteder for voksne i Region Midtjylland - Dokumentation af indsats og resultater -UDKAST- 2 SIP-socialpsykiatri Det Sociale

Læs mere

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016

Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 Intensive Interaction Danmark udbyder i samarbejde med Intensive Interaction Institute (UK) det første danske Intensive Interaction-koordinatorkursus MED KURSUSSTART I MARTS 2016 I Baggrund Kommunikation

Læs mere

Man skal være god til at spørge

Man skal være god til at spørge Artikel fra Muskelkraft nr. 1, 2002 Man skal være god til at spørge Som handicaphjælper er Klaus parat med praktisk bistand og psykisk støtte til sin brugers sexliv. Misforståelser kunne være undgået,

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven.

Ydelsespakkerne skal ses som supplement til de godkendte kvalitetsstandarder for de tilsvarende i Serviceloven. Ydelseskatalog Det specialiserede socialområde for voksne 1. januar 2015 Indledning Dette katalog beskriver de ydelsespakker og indsatser, som Handicap og Psykiatri i Haderslev Kommune tilbyder borgere

Læs mere

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00

Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune. Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn i Boenheden Skipper Clementsvej, Jammerbugt Kommune Torsdag den 27. oktober 2011 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg i Boenheden

Læs mere

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger

Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Guide til tværfagligt samarbejde mellem alkoholbehandlere og pædagoger Forord Denne guide er udarbejdet i et tværfagligt samarbejde mellem det misbrugsfaglige område (i denne guide bruges betegnelsen alkoholbehandlere)

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Invitation i regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation i regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation i regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Hotel Legoland v/ Back Stage Manager Ruth Holmgaard Sted: Hotel Legoland, Aastvej 10, 7190 Billund

Læs mere

Kursustilbud. til reduceret pris! Der udbydes fortsat kvalitetskurser, og samtidig reduceres prisen i foråret 2014.

Kursustilbud. til reduceret pris! Der udbydes fortsat kvalitetskurser, og samtidig reduceres prisen i foråret 2014. Januar 2014 Kursustilbud til reduceret pris! Der udbydes fortsat kvalitetskurser, og samtidig reduceres prisen i foråret 2014. Vi har skåret ned på faciliteter og forplejning. Kursusoversigt forår 2014

Læs mere

Konflikthåndteringværdier

Konflikthåndteringværdier Danmarks Specialpædagogiske Forening Program for Vingstedkurset 2009 Konflikthåndteringværdier i hverdagen. Vingsted, den 4. 6. november 2009 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk Onsdag

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

100% I SPIL TALENT. Tag på kursus/efteruddannelse via kompetencefonden. Dansk Supermarked Gå efter det bedste tilbud

100% I SPIL TALENT. Tag på kursus/efteruddannelse via kompetencefonden. Dansk Supermarked Gå efter det bedste tilbud Produktkendskab og fag-/ områdespecifikke kurser Kunne du godt tænke dig at lære produkterne i din afdeling bedre at kende for at give kunderne en bedre vejledning? Er der opgaver i dit daglige arbejde,

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune

Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale. Frederikshavn Kommune Kommunal redegørelse vedr. socialområdet 2010 Tilbud omfattet af Rammeaftale Frederikshavn Kommune Indledning Skabelonen skal udfyldes ud fra kommunens forventninger til ændring af forbrug af pladser på

Læs mere

Ansøgning om oprettelse af en 107 botilbud

Ansøgning om oprettelse af en 107 botilbud Varde Kommune Att.: Socialudvalget Bytoften 2 6800 Varde Ølgod den 14.5. 2013 Ansøgning om oprettelse af en 107 botilbud Østbækhjemmets bestyrelse skal hermed ansøge om godkendelse til at oprette en 107

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK PRAKTIKBESKRIVELSE 2. og 3. PRAKTIKPERIODE, SOCIAL- OG SPECIALPÆDAGOGIK jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Kunsten at tale med børn

Kunsten at tale med børn Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende

Læs mere

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar

Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang. Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Studio III Konflikthåndtering ud fra en Low Arousal tilgang Pædagogisk dag Firkløverskolen Lørdag d. 25. februar Formiddagens program Kort præsentation af oplægsholdere Kort intro til Studio III Stress

Læs mere

FRONTOTEMPORAL DEMENS

FRONTOTEMPORAL DEMENS FRONTOTEMPORAL DEMENS Denne pjece indeholder information om døve og døvblinde borgere med frontotemporal demens (FTD). Den henvender sig til pårørende, nærmeste omsorgsgivere og andre fagfolk. Udarbejdet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE - CAS 1

PRAKTIKBESKRIVELSE - CAS 1 PRAKTIKBESKRIVELSE - CAS 1 Praktikbeskrivelsen består af følgende: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode - Specialiseringsmuligheder for Social- og specialpædagogik

Læs mere

Idéhæfte til brug af filmen om

Idéhæfte til brug af filmen om 1 Idéhæfte til brug af filmen om FN s handicapkonvention De fem konkrete situationer i filmen lægger op til debat. Brug filmen til at diskutere vilkår og muligheder for mennesker med handicap i boligen,

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST

NYHEDSBREV UNGE I VÆKST NYHEDSBREV UNGE I VÆKST JANUAR 2011 Godt Nytår og tak for godt samarbejde i det forgangne år Unge i Vækst er nu gået ind i den afsluttende fase. Derfor indeholder dette Nyhedsbrev både information om aktiviteter,

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

NÅR DIT BARN IKKE TALER

NÅR DIT BARN IKKE TALER NÅR DIT BARN IKKE TALER HVORDAN SNAKKER I SÅ MED HINANDEN? Informationspjece til forældre om Alternativ og Supplerende Kommunikation - ASK Denne brochure er udarbejdet af: Anna Voss, IKT-gruppen, BUR,

Læs mere

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning Vejledning for kontaktpersoner Kolofon Titel: Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Læs mere

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT

PERSONLIG POWER & GENNEMSLAGSKRAFT ARKMANN RAINING ERSONLIG POWER & ENNEMSLAGSKRAFT DIT KONKRETE UDBYTTE EFTER AT HAVE DELTAGET ER BL.A.» Du er langt dygtigere til at lave en god mental forberedelse og sætte dig selv op inden din præsentation.

Læs mere