Nyhedsbrev. Vidensteam.dk. Linoliumsnit: Ukendt kunstner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nyhedsbrev. Vidensteam.dk. Linoliumsnit: Ukendt kunstner"

Transkript

1 Nyhedsbrev Linoliumsnit: Ukendt kunstner Vidensteam.dk Nyhedsbrev fra det landsdækkende Vidensteam vedrørende psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende adfærd Nr. 4 Forår Årgang

2 Hvad er Vidensteamet? Vidensteamet er et fællesamtsligt samarbejde omkring psykisk handicappede og senhjerneskadede med problemskabende eller udadreagerende Formålet med Vidensteamet er i korte træk at indsamle og videreformidle informationer og viden om målgruppen - til gavn for både pædagogisk personale og forvaltningspersonale. Vidensteamets sekretariat er placeret i Skanderborg og har tre ansatte, der varetager den daglige drift. Du kan læse meget mere om Vidensteamet på hvor du også kan tilmelde dig vores elektroniske nyhedsbrev. Erfaringer med»jeg-støttende Af Per Lærkegaard, Jens Møller og personalet på Lille Veum I sidste nummer af nyhedsbrevet blev jegstøttende samtaler præsenteret som en metode til at lindre beboernes indre smerte og dermed forebygge problemskabende adfærd (se artikel om jeg-støttende samtaler på Botilbudet og Dagscenteret Lille Veum i Brørup Kommune modtog i 2004 undervisning i jeg-støttende samtaler af Per Lærkegaard, Vidensteamet. Efterfølgende har 6 medlemmer af personalegruppen foretaget en række jeg-støttende samtaler med 6 udvalgte beboere, som Vidensteamet har fulgt op på. Her præsenteres nogle af de oplevelser, som personalet har haft med processen. De ansatte Alle ansatte mener, at jeg-støttende samtaler er et godt redskab til at arbejde med beboernes følelsesliv. Før de jeg-støttende samtaler var personalet imidlertid i tvivl om, hvorledes processen helt konkret skulle fungere - herunder: Hvordan de ansatte kunne undlade at tage styring på samtalerne. Nogle af de ansatte valgte meget sprogsvage beboere og spekulerede derfor på, om beboerne kunne bestemme indhold af - og tempo i - samtalen. Om de udvalgte beboere overhovedet havde interesse for de jegstøttende samtaler, eller om de ville fravælge dem pga. manglende interesse eller usikkerhed overfor forløbet og indholdet. Om beboerne kunne fungere i rollen som givere, når de i deres normale relation til de ansatte er vant til at blive serviceret. Om nogle pårørende ville tage processen ilde op. Du er også velkommen til at kontakte sekretariatet for yderligere information på tlf: eller Rejseholdet vidensteamets landsdækkende konsulenttjeneste hjælper dig med dit faglige probelm. Læs mere på 2 Kæresteboden, Sølundfestivalen 2004

3 samtaler«beboerne De ansatte indledte processen ved at tale med de udvalgte beboere om de jeg-støttende samtaler og invitere dem til at deltage. Beboerne fik at vide, at de i nogle afsatte tidsrum ville få mulighed for at tilbringe tid alene med en ansat, og at de i denne tid kunne fortælle om alt, hvad de havde lyst til. Beboerne havde følgende forventninger før samtalerne: Beboerne reagerede alle positivt overfor tilbudet og blev både glade og stolte. Det var tydeligt at se, at sådan et tilbud gav status overfor de øvrige beboere. Nogle beboere var ikke helt sikre på, hvad det gik ud på, men så frem til, at de skulle tilbringe nogle timer alene med en ansat. I nogle tilfælde valgte beboeren, hvor samtalen skulle foregå, og i andre tilfælde var det personalet, der traf beslutningen. Nogle beboere valgte, at processen skulle finde sted i mødelokalet, mens andre valgte deres egen lejlighed. Flere af beboerne fravalgte, at forældrene skulle involveres. En af beboerne fravalgte det med den begrundelse, at hun var voksen og ikke behøvede sine forældres medvirken. Hun ville dog gerne have, at en af de fastansatte på hendes dagtilbud blev involveret, så de kunne snakke sammen om det. De ansattes erfaringer efter samtalerne De jeg-støttende samtaler udviklede sig med tiden på Lille Veum. Både beboerne og de ansatte skulle vænne sig til denne form for samvær, men i de fleste tilfælde blev samværet meget hurtigt et positivt rum for både beboeren og den ansatte. Efter en tilvænningsperiode lærte de ansatte beboernes konrete behov bedre at kende og kunne derfor forbedre samtaleforløbene, så de fandt sted i de bedste rammer. Det var nødvendigt for nogle ansatte at gå på kompromis med deres umiddelbare tanker om et samtaleforløb. Dette kom bl.a. til udtryk ved, at en beboer foretrak at sidde med ryggen til den ansatte, og at en anden beboer fungerede bedst med, at vinduerne var tildækkede, så der ikke kom forstyrrelser udefra. Personalet gjorde sig derudover følgende erfaringer: En beboer ville gerne skrive dagbog op til samtalerne for at kunne huske, hvad hun i løbet af ugen kom i tanke om, som skulle drøftes. En beboer fik formidlet, at han var ked af den mobning, som han følte fandt sted på sit arbejde. Dette gav den ansatte mulighed for at hjælpe med at finde en løsning på problemet. Personalet må respektere, at der er nogle ting, som beboerne ikke vil tale om. Processen virkede i mange tilfælde beroligende på beboerne. Personalet fokuserede forud for samtalerne på, at det skulle være en god oplevelse for beboerne, der skulle føle, at de kom til en samtale, hvor der var sørget for dem i form af fx kaffe og kage, og hvor atmosfæren var god. Flere af de ansatte lærte, at der også kom noget ud af de samtaler, hvor der egentlig ikke blev sagt noget, men hvor personalet magtede at rumme stilheden. Afslutningsvis Der er mange måder at afholde jeg-støttende samtaler på, og ofte kræver den enkelte beboer, at nogle helt bestemte forhold skal være på plads, før samværet bliver positivt og konstruktivt. Men i udgangspunktet handler det om, at forholdene er gunstige for samværet. Det vil sige, at der rent normeringsmæssigt skal være plads til det, at personalet på forhånd er klædt ordentligt på til processen, samt at både personalet og beboerne er motiverede for forløbet. Forløbet med de jeg-støttende samtaler på Lille Veum har betydet, at personalet og beboerne har fået et bedre kendskab til hinanden. Det skyldes blandt andet, at personalet gennem samtalerne er blevet opmærksomme på nogle alternative samtaleredskaber, og at beboerne er blevet opmærksomme på, at de kan bruge personalet på endnu flere måder, end de har gjort hidtil. For mere information om jeg-støttende samtaler, kontakt sekretariatet på tlf: eller se 3

4 Viden, forståelse og - Grundlæggende nøgleord i indsatsen overfor personer med problemskabende 4 Af Per Lærkegaard og Jens Møller, Vidensteamets sekretariat Vidensteamet er ved at lægge sidste hånd på en spændende projektansøgning. Projektet er et metodeudviklingsprojekt, der skal kvalificere kommunikationen mellem udviklingshæmmede børn og unge med problemskabende adfærd og støttemiljøet. Hvad ved vi? I dag ved vi, at mennesker ikke udvikler en problemskabende adfærd af biologiske årsager. Alligevel peger undersøgelser på, at der i forhold til normalområdet er flere udviklingshæmmede, der udvikler en problemskabende Nyere studier anslår således, at forekomsten af problemskabende adfærd indenfor gruppen af mennesker med udviklingshæmning er ca. 12 %. I de fleste undersøgelser defineres problemskabende adfærd som: Adfærd der kan føre til skade på mennesker Adfærd der kan føre til materiel skade på omgivelserne Adfærd der kan føre til skade på individet selv Det er vigtigt at understrege, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem udviklingshæmning og problemskabende Undersøgelser, som omfatter alle udviklingshæmmede i et afgrænset geografisk område, viser, at det langt fra er alle mennesker med udviklingshæmning, der har en problemskabende Der må derfor være en anden årsag end selve den mentale funktionsnedsættelse, der gør sig gældende, men som alligevel på en eller anden måde har en tilknytning til gruppens mentale handicap. Manglende viden Vidensteamets erfaringer viser, at kommunikationen i støttemiljøer for udviklingshæmmede personer med en problemskabende adfærd ofte er præget af et mindre positivt samspil end i støttemiljøer for personer, der ikke udviser en problemskabende Professor i psykologi, Stephen Von Tetzchner, peger i den forbindelse på, at personalet er mere tilbøjelig til at reagere positivt i samspillet, når de tror, at beboerens uhensigtsmæssige adfærdsmønstre ligger uden for beboerens egen kontrol, end hvis de tror, at beboerens problemskabende adfærd skyldes indre tilstande, som beboeren selv kan kontrollere. Personalets forståelse af årsagerne til den problemskabende adfærd har dermed afgørende betydning for deres reaktioner over for beboeren. Preben, beboer på Sølund Vidensteamets tese er, at ganske mange af de personer, der har en problemskabende adfærd, har fået foretaget en neuropsykologisk eller psykiatrisk undersøgelse. Personalet mangler imidlertid ofte faglig viden til at oversætte og omsætte undersøgelsernes resultater til relevante kommunikationsmetoder. Det betyder, at beboeren fortsat reagerer uforløste spændinger ud i miljøet i form af fx vold. Tilpasning Vidensteamets praksiserfaringer peger ligeledes

5 kommunikation adfærd på, at der i de særligt ressourcekrævende særforanstaltninger eksisterer to faglige holdninger blandt personalet. Den første holdning er;»at beboeren har det vanskeligt og skal støttes«. Den anden holdning er;»at beboeren er vanskelig og skal tilpasses«. Vidensteamets tese er, at sidstnævnte holdning ofte er kendetegnende for den pædagogiske indsats over for målgruppen i Danmark. Den norske psykolog, Per Lorentzen, påpeger at sidstnævnte holdning er en problemfokuseret tilnærmelse, som medfører et ønske om målrettede metoder og faste regler, således personalet kommer på forkant med - og kan styre - begivenhederne. Konsekvensen kan være, at personer med problemskabende adfærd ikke altid bliver mødt på deres egne betingelser og kan blive misforstået i deres kommunikaton af personalet, fordi personalet mere eller mindre bevidst varetager egne hensyn. Erfaringerne peger på, at ønsket om at kontrollere og regulere personens adfærd ofte medfører ny modstand og problemskabende Kommunikationen i omsorgsmiljøet vil hermed også være præget af, at omsorgspersonerne ikke bliver ligeværdige deltagere i den udviklingshæmmedes liv - men derimod indtager en ydre position som tilskuer til personens liv. Fra monolog til dialog Af Stephen Von Tetzchners undersøgelse fremgår det, at en kvalificering af kommunikationsmiljøet er en af de mest effektive metoder til at forebygge og dæmpe den problemskabende Undersøgelsen påpeger det paradoksale i, at kommunikationsindsatsen er så central en del af mange tiltag over for mennesker med problemskabende Samtidig viser mange studier, at børn reagerer med problemskabende adfærd i deres kommunikation, hvis de ikke føler sig set, hørt og forstået. Det tyder på, at manglende kommunikationsindlæring er en medvirkende årsag, når børn og unge med udviklingshæmning reagerer med problemskabende Vidensteamets erfaringer peger ligeledes på, at kommunikationsmiljøet ofte er præget af en traditionel monologisk kommunikation. Lidt karikeret kan den illustreres ved, at personalet afleverer en»akustisk salve«til beboeren. Hvis det efterfølgende forløb går godt og uden problemskabende adfærd, skyldes det, at beboeren kan tolke personalets og intentioner. Hvis det ikke går godt, vil antagelsen ofte være, at det er beboeren, der ikke forstod budskabet, frem for, at det er personalet, der ikke har kunnet gøre sig forståelig. De kommunikationssystemer, der anvendes i dag overfor denne målgruppe, kan tilføre personen en mere forudsigelig, overskuelig og struktureret hverdag - men er disse kommunikationssystemer også medvirkende til at skabe meningsfuld kommunikation, der kan tilføre det enkelte individ betydning, identitet og en større sammenhæng i tilværelsen? Egenskaber som samlet set kan medvirke til at reducere problemskabende Afslutning Der er behov for at udvikle en dialogisk kommunikationsmodel, der forsøger at forstå individets unikke og specielle måde at udtrykke sig på over for omverdenen. Vidensteamet har derfor taget initiativ til dette udviklingsprojekt, der skal videreudvikle kommunikationsmetoder, som kan medvirke til at kvalificere både den forebyggende og eksisterende indsats over for børn og unge mennesker med en problemskabende 5

6 Boganmeldelse:»Fra tilskuer til deltager«af Charlotte Abel Mammen, pædagogiskkonsulent Einar går rundt i sin egen lille verden, mens han snor et bælte rundt om armen og af igen. Gry drikker al den kaffe, som hun kan komme i nærheden af, mens Gerd sidder og piller i en æske med briller. Det er bare nogle af de mennesker den norske psykolog, Per Lorentzen, beskriver med varme og indsigt i sin bog»fra tilskuer til deltaker«. Han beskriver også det personale, der er ansat til at hjælpe disse mennesker, og som ofte er de voksne udviklingshæmmedes nærmeste og eneste kontakt. Den vigtige relation Per Lorentzen er meget optaget af relationerne mellem medarbejderne og de voksne udviklingshæmmede. Han mener, at relationen ofte er for overfladisk og tilfældig, fordi medarbejderne ikke ser de udviklingshæmmede som mennesker med et problem men som mennesker, der er et problem. Det giver en meget problemfokuseret tilgang til det pædagogiske arbejde, der kan gøre det svært at få kommunikationen og dermed relationen og den udviklingshæmmedes udvikling og læring til at fungere. Man kan derfor spørge: Er det de udviklingshæmmede eller medarbejderne, der har brug for kommunikationstræning? Han mener, at medarbejderne, der arbejder med udviklingshæmmede mennesker, har brug for ikke bare at ændre deres kommunikation, men også deres syn på de mennesker, de arbejder for. Mange gange er det vores holdning og relation til den, vi kommunikerer med, der er afgørende for, om vi tager imod invitationen. Hvis vi ser den udviklingshæmmede som et problem, er det ikke sikkert, at vi tager mod deres invitation til dialog, fordi vi har så travlt med at fokusere på vedkommendes problematiske Det betyder, at vi ikke bruger den mulighed, som kommunikationen giver, for at træde ind i den andens oplevelsesverden og se vedkommendes perspektiv. Dermed udelukker vi også muligheden for gennem dialog at skabe en fælles verden, der bygger på gensidighed og samhandling (at gøre noget sammen). Mindre hoved - mere hjerte! Per Lorentzen giver en række eksempler på udviklingshæmmede, der enten går rundt i deres egen lille verden eller gentager de samme stereotype mønstre igen og igen, og hvor medarbejdernes eneste mål er at få dem til at stoppe. Det lykkes ikke, fordi medarbejderne ikke går ind og møder den udviklingshæmmede der, hvor vedkommende er. Dermed skaber den udviklingshæmmede og medarbejderne heller aldrig et fælles perspektiv, der måske ville kunne bryde mønstret. I stedet skaber de en magtkamp, som ikke har nogen indlysende vinder. Per Lorentzen opfordrer derfor de mennesker, der arbejder inden for området voksne mentalt handicappede, til at være mere spontane - at handle og reagere som hvis de mødte nogle af deres venner - altså mindre hoved og mere hjerte! Styrke og svagheder Bogen styrke er helt klart de mange gode eksempler fra Per Lorentzens hverdag. Her møder vi Gry, Einar og alle de andre, der er et bevis på, hvad konsekvenserne er, når man ikke har tætte relationer til andre mennesker. Her er der virkelig stof til eftertanke samtidig med, at man sidder med et lille smil, fordi portrætterne er så levende, så rummelige og så varme. Og de viser, at det ofte er relativt små ændringer i opfattelse og kommunikation, der skal til for at give beboerne mere livskvalitet. Svaghederne i bogen er bl.a. de utrolig mange gentagelser og den lidt»rodede stil«. Dertil kommer, at Per Lorentzen kommer til at modsige sig selv. Måske fordi han ikke for hverken sig selv eller for læseren har defineret centrale begreber som f.eks. faglighed. Han skriver flere steder i bogen, at medarbejderne i de forskellige tilbud arbejder ud fra nogle pædagogiske planer - der ikke er nærmere definerede - men at de ikke fungerer. Men hvis de udarbejdede planer ikke indeholder relevant viden om den enkeltes funktionsnedsættelse, hvad bygger de så på? Medarbejdernes holdninger, traditioner, følelser og oplevelser? Men det virker jo ikke, og det siger Per Lorentzen jo også! Det er jo netop, når man har adgang til relevant viden og indsigt, at man kan gå ind og møde den enkelte på en autentisk og relevant måde. Selv bruger Per Lorentzen jo også sin viden som psykolog til at afkode og forstå de mennesker, han beskriver, udover at han bruger sig selv som menneske. De to ting er ikke i opposition til hinanden, men en helhed der tilsammen udgør en faglighed, der involverer såvel hovedet som hjertet! 6

7 Enkeltmandsprojekter og ressourceforbrug Af Jens Møller, Vidensteamet Vidensteamet har i samarbejde med Landsbyen Sølund gennemført en undersøgelse af budgetter, personaleforbrug, sygefravær m.m. i Enkeltmandsprojektet, der er en specialafdeling på Sølund. Undersøgelsen er et forsøg på at afdække, hvor mange ressourcer det rent faktisk kræver at arbejde med beboere, der har en meget problemskabende Om Enkeltmandsprojektet Landsbyen Sølund er et af landets største døgntilbud til voksne udviklingshæmmede med ca. 225 beboere. I 1999 besluttede det tværamtslige netværk vedr. enkeltmandsprojekter (nu Vidensteamet) at etablere et landsdækkende enkeltmandsprojekt på Sølund. Planen var, at amter med meget krævende beboere kunne købe en plads i projektet i en periode, hvor vedkommende kunne udredes og stabiliseres. Efter denne periode kunne vedkommende så»sluses«tilbage til eget amt i enten en særforanstaltning eller i et almindeligt botilbud. Projektet flyttede i 2001 i helt nye specialindrettede bygninger på Sølund. I Perioden blev projektet fuldt besat med fem beboere fra forskellige amter. Lønudgifter I perioden 2001 til 2003 er der en gennemsnitlig årlig budgetoverskridelse på ca. 20%. Det skyldes hovedsageligt: Langtidssygefravær/arbejdsskader og vikarforbruget Indkøring af nye medarbejdere pga. stor medarbejderudskiftning Ekstra efteruddannelse Ekstra udgifter i forhold til nattjenesten (1 vågen vagt og 1 i rådighedstjeneste) Pausepolitik - da beboere er meget krævende, er det nødvendigt med ekstra personalepauser Udredning af beboerne. I den forbindelse reduceres beboernes medicinforbrug i samarbejde med psykiateren, hvilket ofte medfører en periode med øget problemskabende Derudover viser undersøgelsen, at der er væsentlige økonomiske fordele ved at samle flere beboere under samme tag. Fire beboere ser i dette tilfælde ud til at være det økonomisk mest rentable med en gennemsnitlig årlig omkostning på 1,8 mio. kr. pr. beboer. Medarbejderudskiftning og uddannelse Omkring to tredjedele af det samlede antal arbejdstimer i Enkeltmandsprojektet varetages af faglærte medarbejdere, og den sidste tredjedel af ufaglærte. Da der er flere fuldtidsansatte faglærte end fuldtidsansatte ufaglærte medarbejdere, er der imidlertid ca. lige mange ansatte af hver gruppe. Arbejdet i enkeltmandsprojekter kan være hårdt, hvorfor der ofte er stor medarbejderudskiftning. I Enkeltmandsprojektet faldt to tredjedele af medarbejderne fra i løbet af 2001, godt halvdelen i 2002 og en tredjedel i 2003 (inklusive vikarerne). Frafaldet er generelt størst blandt de ufaglærte medarbejdere. Som det fremgår, forbedredes situationen med tiden, hvilket kan hænge sammen med, at der kom flere beboere og dermed flere kolleger til. Det har øget fleksibiliteten i vagtplanen. Derudover har medarbejderne med tiden fået mere erfaring med disse beboere. Sygefravær og arbejdsskader Undersøgelsen viser, at der ikke er mere korttidssygdom i Enkeltmandsprojektet end i Sølunds øvrige afdelinger. Derimod er der væsentligt mere fravær som følge af langtidssygdom i Enkeltmandsprojektet end i de øvrige afdelinger. Det tyder på, at når medarbejderne rammes af langtidssygdom, er det alvorligt og ofte langvarigt. Arbejdet med beboere med meget problemskabende adfærd indebærer en risiko for, at medarbejderne pådrager sig arbejdsskader. Der er også markant flere medarbejdere i Enkeltmandsprojektet, der rammes af arbejdsskader, end i Sølunds øvrige afdelinger. Artiklen her præsenterer kun»de tørre facts«og dermed kun en lille del af det samlede billede af Enkeltmandsprojektet. I rapporten kan du læse meget mere - også om det pædagogiske arbejde i Enkeltmandsprojektet. Læs hele rapporten på Ukendt kunstner, Sølund 7

8 Indhold Erfaringer med»jeg-støttende samtaler« Viden, forståelse og kommunikation Boganmeldelse:»Fra tilskuer til deltager« Enkeltmandsprojekter og ressourceforbrug Du er altid velkommen til at kontakte Vidensteamets landsdækkende sekretariat i Skanderborg, der består af: Specialpædagogisk konsulent Per Lærkegaard, Vidensteam.dk Tlf.nr , mail: Formidlingskonsulent Jens Møller, Vidensteam.dk Tlf.nr , mail: Assistent Dorte Rasmussen, Vidensteam.dk Tlf.nr , mail: Redaktion Specialpædagogisk konsulent, Per Lærkegaard Formidlingskonsulent, Jens Møller Se også hjemmesiden K U R S U S»Når krybdyrhjernen bider fra sig!«vidensteamet indbyder til et kursus om problemskabende adfærd som naturlig reaktion på anderledes perception. Baggrund: Poul er en udviklingshæmmet mand på 45 år, der gennem længere tid har givet personalet»grå hår i hovedet«på grund af sin problemskabende Poul har én eller flere dysfunktioner i hjernen, en lav udviklingsalder samt manglende impulskontrol. Han har muligvis en frontallapskade, og har svært ved at bearbejde sanseindtryk. Poul reagerer ofte som»en bil uden bremser«. Hvad skal personalet stille op? Indhold: I løbet af dagen skal vi se nærmere på, hvordan dysfunktioner i hjernen kan føre til udadreagerende Kort fortalt handler det om, udviklingshæmmede der: reagerer uden at reflektere ser og handler er og gør Vi gennemgår neurologiske funktioner og dysfunktioner, og du får nye pædagogiske redskaber med hjem i»rygsækken«. Underviser: Charlotte Jensen, neuropædagog, ansat ved Sølund Kursusleder: Per Lærkegaard, specialpædagogisk konsulent i Vidensteamet Tid & sted: Vidensteamet i Skanderborg d Hotel Comwell i Roskilde d Pris: 1250 kr. inklusiv forplejning Tilmelding: Dorte Rasmussen, Vidensteamet: Tlf: På kan du finde flere af de målrettede kurser om problemskabende adfærd, som Vidensteamet udbyder i efteråret Der kan bl.a. nævnes»når drifterne tager over«,»psykiatri og udviklingshæmning«samt»konflikthåndtering« Tryksag Grafisk Service, Århus Amt

Nyhedsbrev. Vidensteam.dk. Hvad kan du bruge Vidensteam.dk til?

Nyhedsbrev. Vidensteam.dk. Hvad kan du bruge Vidensteam.dk til? Nyhedsbrev Hvad kan du bruge Vidensteam.dk til? Rådgivning og konsultation Supervision og undervisning Faglig inspiration og udvikling Oplysning om amternes specialrådgivningsindsats Oplysning om den nyeste

Læs mere

KURSUSTILBUD forår 2015

KURSUSTILBUD forår 2015 KURSUSTILBUD forår 2015 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både internt

Læs mere

Fra tilskuer til deltager

Fra tilskuer til deltager Fra tilskuer til deltager - Om kommunikation og samhandling med udviklingshæmmede Noter fra Temadage med Per Lorentzen maj 2006 Per Lorentzen er uddannet psykolog, og arbejder som specialkonsulent på blandt

Læs mere

SÆRFORANSTALTNINGER Særforanstaltninger for psykisk handicappede med nedsat funktionsevne og senhjerneskadede i Danmark 2005

SÆRFORANSTALTNINGER Særforanstaltninger for psykisk handicappede med nedsat funktionsevne og senhjerneskadede i Danmark 2005 SÆRFORANSTALTNINGER 2005 Særforanstaltninger for psykisk handicappede med nedsat funktionsevne og senhjerneskadede i Danmark 2005 SÆRFORANSTALTNINGER 2005 Særforanstaltninger for psykisk handicappede med

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Revideret marts 2013 1 Tidlig opsporing og indsats i sundhedsplejen Formål Formålet

Læs mere

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade

Specialiseret viden fra praksis. 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Specialiseret viden fra praksis 23. august 2012 Herning Temaeftermiddag om børn med erhvervet hjerneskade Få indblik i Hvornår og hvordan kan du bruge VISO? VISOs organisation og landsdækkende netværk

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Det skal gi` mening for Kristian

Det skal gi` mening for Kristian Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige

Læs mere

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om VILDE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om VILDE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge ER LIVET FOR VILDT? ER DU EN PIGE MELLEM 13-15 ÅR? Kan du kende noget af dette fra dig selv: Du kommer ofte op at skændes med

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst

Inklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en

Læs mere

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016

KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 KURSUSTILBUD 1. halvår 2016 Om os Rådgivningsafdelingen Rådgivningsafdelingen er en afdeling under Autismecenter Nord-Bo. Vi udbyder autismefaglig rådgivning, supervision, vejledning og undervisning både

Læs mere

Når udviklingshæmmede sørger

Når udviklingshæmmede sørger Når udviklingshæmmede sørger Af Susanne Hollund, konsulent og Line Rudbeck, præst begge Landsbyen Sølund Det kan for mange medarbejdere være svært at vide, hvordan de skal hjælpe deres udviklingshæmmede

Læs mere

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse

Visionen for Trøjborg dagtilbud. Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse Visionen for Trøjborg dagtilbud Alle børn skal have udviklet legekompetencer, inden vi sender dem videre på deres dannelsesrejse En udviklingsstøttende metode, i forhold til samspil En metode der tager

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250

Rosenholmvej 35 Tjørring 7400 Herning Tlf. 96 284250 Tlf. 96 284250 INFORMATION TIL PRAKTIKANTER Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til kommende studerende med det formål at give nogle konkrete oplysninger

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Kurser 2014 www.autismecenter.dk

Kurser 2014 www.autismecenter.dk Kurser 2014 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 Autismecenter Storstrøm s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 6 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 7 Grundlæggende

Læs mere

Dagplejepædagogens rolle. V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC

Dagplejepædagogens rolle. V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC Dagplejepædagogens rolle V/ Rie Haslund Adjunkt ved Professionshøjskolen UCC Lad os starte med at kigge indenfor i legestuen: En dagplejer har lagt 5 store sækkestole ud på gulvet, og børnene vælter sig

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Til dig. på Rosenholm

Til dig. på Rosenholm Tlf. 96 284250 Til dig som skal være studerende på Rosenholm Udarbejdet af praktikansvarlig: Helle Kidde Smedegaard Forord: Dette hæfte er lavet til dig som studerende med det formål at give dig nogle

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Bavnebjerg Bo- og aktivitetscenter, Skanderborg Kommune. Torsdag den 26. august 2010 fra kl. 13.00

Anmeldt tilsyn på Bavnebjerg Bo- og aktivitetscenter, Skanderborg Kommune. Torsdag den 26. august 2010 fra kl. 13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Bavnebjerg Bo- og aktivitetscenter, Skanderborg Kommune Torsdag den 26. august 2010 fra kl. 13.00 Indledning Vi har på vegne af Skanderborg Kommune aflagt tilsynsbesøg

Læs mere

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014.

Afrapportering af arbejdet med pædagogiske læreplaner i dagplejen, Randers kommune 2014. Afrapportering af pædagogiske læreplaner fra dagplejen i Randers kommune januar 2015 Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Dagplejen har udarbejdet fælles pædagogiske læreplaner med

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM

SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM SOCIALPÆDAGOGERS OPFATTELSE AF VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE MED DOM K O N F E R E N C E D A G D. 2 9. J A N U A R 2 0 1 5, S Y D H AV N E N M E T T E R Ø M E R P Æ D A G O G, C A N D. S O C. O G P H. D. S

Læs mere

Kurser 2015. www.autismecenter.dk

Kurser 2015. www.autismecenter.dk Kurser 2015 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Mellerup Skolehjem. Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser

Mellerup Skolehjem. Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser Mellerup Skolehjem Et døgntilbud til børn og unge med handicap eller gennemgribende udviklingsforstyrrelser Region Midtjylland Center for Børn, Unge og Specialrådgivning Mellerup Skolehjem 2 MELLERUP SKOLEHJEM

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet.

På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Fra Tabu til Tema Modul 1: Introduktionsdag Varighed: 1 dag På dette første modul arbejdes der med generelle holdninger og grundlæggende bred viden om emnet Psykisk udviklingshæmmede og seksualitet. Foredrag

Læs mere

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker.

Lautrupgårdskolen. Vores målsætning: Alle på Lautrupgårdskolen er ligeværdige og skal respekteres som hele mennesker. Lautrupgårdskolen. Lautrupgårdskolen er en specialskole inden for rammerne af folkeskoleloven, hvor der er afsat ekstra ressourcer til eleverne. Vi arbejder med et anerkendende børnesyn i en tillids skabende

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Særforanstaltninger. Baggrund. Bilag 1

Særforanstaltninger. Baggrund. Bilag 1 Bilag 1 Særforanstaltninger 18.05.2015 Baggrund Social Service har igangsat en omstillingsproces på baggrund af Deloitte rapportens anbefalinger fra marts 2014. Rapporten peger bl.a. på, at Frederikssund

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Institutionens navn: Adresse: Postnr. og By: Landsbyen Sølund Sortesøvej 20 EMP hus 20 8660 Skanderborg Tlf.nr.: Institutionens Email: Hjemmeside

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

Dato for tilsyn: mandag den 26. oktober 2009

Dato for tilsyn: mandag den 26. oktober 2009 Region Hovedstaden - Handicap Anmeldt tilsyn 2009 Regionsgården Blok E-stuen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 4. februar 2010 Tilbuddets navn: Rønnegård Dato for tilsyn: mandag den 26. oktober 2009

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Alternativer til enkeltmandsprojektet. Fagligt og økonomisk forsvarlige særforanstaltninger for borgere med problemskabende adfærd

Alternativer til enkeltmandsprojektet. Fagligt og økonomisk forsvarlige særforanstaltninger for borgere med problemskabende adfærd Alternativer til enkeltmandsprojektet Fagligt og økonomisk forsvarlige særforanstaltninger for borgere med problemskabende adfærd 1 Alternativer til enkeltmandsprojektet / Danske regioner 2010 Alternativer

Læs mere

Kunsten at tale med børn

Kunsten at tale med børn Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende

Læs mere

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det

Det er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler

Læs mere

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B

Hjemområde B 2012/2013. Velkommen til hjemområde B. Team B Hjemområde B Velkommen til hjemområde B I denne folder kan I læse lidt om hverdagen i hjemområde B, vores tanker om læring, vores struktur og organisering. Desuden kan I læse om vores forventninger til

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Vil du gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 8 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk

Vil du gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 8 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk Vil du gøre en forskel for børn, unge eller voksne, som har brug for støtte? Så er 8 ugers introduktion til specialpædagogisk/psykiatrisk område noget for dig! Vi udbyder et forløb i Ringsted Den 21/9

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

Takstblad 2013 DEN SELVEJENDE INSTITUTION SKOVBRYNET SØRUP SKOVVEJ 4 4684 HOLMEGAARD

Takstblad 2013 DEN SELVEJENDE INSTITUTION SKOVBRYNET SØRUP SKOVVEJ 4 4684 HOLMEGAARD Takstblad 2013 DEN SELVEJENDE INSTITUTION SKOVBRYNET SØRUP SKOVVEJ 4 4684 HOLMEGAARD 2 Skovbrynet er en selvejende institution i landlige og naturskønne omgivelser uden forstyrrende momenter. Stedet er

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD

Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Ydelseskatalog 2015 Specialområde Udviklingshæmning og ADHD (SUA) Specialområde Udviklingshæmning og ADHD Psykiatri og Social Møgelkærvej 6, 8800 Viborg www.sua.rm.dk Indholdsfortegnelse 1. Takststruktur

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk

Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 John Marquardt Psykolog joma@rcfm.dk Tromsø, Tirsdag den 11. oktober 2011 Psykolog joma@rcfm.dk Holdninger i familiearbejdet Handicaps/funktionsbegrænsninger påvirker hele familien Familien ses som en dynamisk helhed samtidig med, at der

Læs mere

Kurser 2016. www.autismecenter.dk

Kurser 2016. www.autismecenter.dk Kurser 2016 www.autismecenter.dk Indhold s. 3 s. 4 Undervisere og priser s. 5 Kurser til din arbejdsplads s. 7 Grundlæggende viden om autisme og ADHD - Modul 1 s. 8 Grundlæggende viden om autisme og ADHD

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013

Fritidsklubbens. Pædagogiske værdier. Anerkendende fællesskab. Udfordrende udvikling. Positivt livssyn. April 2013 Fritidsklubbens Pædagogiske værdier Anerkendende fællesskab Udfordrende udvikling Positivt livssyn April 2013 Værdi: Anerkendende fællesskab Hvordan skal værdien komme til udtryk i Voksen - Voksen relationen

Læs mere

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst

Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl

Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune. Mandag den 9. august 2010 fra kl TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Aabybro Plejehjem, Jammerbugt Kommune Mandag den 9. august 2010 fra kl. 9.00. Indledning Vi har på vegne af Jammerbugt Kommune aflagt tilsynsbesøg på Aabybro Plejehjem.

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015

Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far. PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Omsorg for børn og unge, der har en hjerneskadet mor eller far PowerPoint målrettet fagprofessionelle Udgivet af Hjernesagen i 2015 Jeg prøver at trække mig lidt tilbage for at passe på mig selv, men det

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge

KONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Inklusion i foreningslivet

Inklusion i foreningslivet Inklusion i foreningslivet Oplæggets struktur Hvorfor er der vigtigt Hvad er problemet? I hvor høj grad deltager mennesker med handicap i det almindelige foreningsliv Hvilke barrierer er der? Kan vi flytte

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE

Krumtappen. et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE Krumtappen et aktivitets- og samværstilbud 104 DAGTILBUD FOR VOKSNE UDVIKLINGSHÆMMEDE 1 Velkommen Aktivitets - og samværstilbuddet Krumtappen er et 104 tilbud, der drives af Ballerup Kommune. Krumtappen

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET!

DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk DE KAN IKKE TALE, MEN HVOR KAN DE SIGE MEGET! En fortælling om at arbejde med psykisk og fysisk handicappede

Læs mere

K U R S U S T I L B U D 2011

K U R S U S T I L B U D 2011 K U R S U S T I L B U D 2011 fra døvblindekonsulenterne At leve med et alvorligt syns og hørehandicap Indholdsfortegnelse Målgrupper og kursusform... 3 Døvblindekonsulentordningen... 4 For pårørende: At

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

Invitation i regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder

Invitation i regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Invitation i regionalt netværksmøde i ledernetværket Fra leder til leder Region Fyn og Sydjylland Mødevært: Hotel Legoland v/ Back Stage Manager Ruth Holmgaard Sted: Hotel Legoland, Aastvej 10, 7190 Billund

Læs mere

Jammerbugt Kommune. Ved dette tilsyn har vi særligt fulgt op på forslag og anbefalinger fra tidligere tilsynsbesøg og vurdere stemning og atmosfære.

Jammerbugt Kommune. Ved dette tilsyn har vi særligt fulgt op på forslag og anbefalinger fra tidligere tilsynsbesøg og vurdere stemning og atmosfære. TILSYNSRAPPORT Jammerbugt Kommune Uanmeldt tilsyn i Bofællesskabet Krabben Tirsdag den 10. august 2010 fra kl. 9 Og Uanmeldt tilsyn i Dagbeskæftigelsen Krabben Tirsdag den 10. august fra kl. 11.30 Indledning

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det?

Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? 04/11/14 Inklusion - hvad er det? - hvorfor arbejder vi med det? Oplæg Round table Sorø Karen Sørensen & Bo Clausen PræsentaJon kan frit hentes på www.inkluderet.dk 04.11.14 1 Fortællingen om Jonas 04.11.14

Læs mere

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er.

Det udviklende samvær Men hvorvidt børn udvikler deres potentialer afhænger i høj grad af, hvordan forældrenes samvær med børnene er. Også lærere har brug for anerkendelse (Jens Andersen) For et par måneder siden var jeg sammen med min lillebrors søn, Tobias. Han går i 9. klasse og afslutter nu sin grundskole. Vi kom til at snakke om

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ

OPHOLDSSTEDET SKARBYVEJ for socialt belastede unge i alderen 12-18 år ucceshistorier De unge på karbyvej har mere end rigeligt at slås med. På trods af det kæmper vi os i fællesskab til den ene succes efter den anden. Vi er stolte,

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Fortrolig. Anmeldt tilsyn på Solsikkens aktivitetstilbud Mælkevejen, Skanderborg Kommune. Mandag den 27. september 2010 fra kl. 13.

Fortrolig. Anmeldt tilsyn på Solsikkens aktivitetstilbud Mælkevejen, Skanderborg Kommune. Mandag den 27. september 2010 fra kl. 13. TILSYNSRAPPORT Fortrolig Anmeldt tilsyn på Solsikkens aktivitetstilbud Mælkevejen, Skanderborg Kommune Mandag den 27. september 2010 fra kl. 13.30 Indledning Vi har på vegne af Skanderborg Kommune aflagt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10

Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde - Ydelseskatalog Opdateret 12/6-10 Familiearbejde er et tilbud til familier, der potentielt kan komme til at fungere tilfredsstillende ved hjælp af råd og vejledning, evt. kombineret med

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan?

ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE. Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? ET MEDLEM SOM ALLE ANDRE Kan handicappede være med i jeres forening? Hvad kan I gøre og hvordan? Der skal to til et møde Mennesker med handicap er sjældent medlemmer af foreningerne. Det er der mange årsager

Læs mere

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn

Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Aarhus Kommune, Socialforvaltningen, Tilsynsenheden Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn 29. august 2012 Oplysninger om tilbuddet Tilbuddets navn Bostedet Gl. Kongevej Tilbudstype og form Botilbud jævnfør

Læs mere