INDEKLIMA /2014. Blæser i de højere luftlag Side 3. Enklere med energibesparelseskontrakt Side 4. Telenor udfaser R22 Side 9

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "INDEKLIMA /2014. Blæser i de højere luftlag Side 3. Enklere med energibesparelseskontrakt Side 4. Telenor udfaser R22 Side 9"

Transkript

1 GK-PROJEKT TEMA GK-PROJEKT RENOVERING TIL UG INDEKLIMAET PÅVIRKER FORDELE VED HØJHUSE i Grensesvingen 7. Side 18 præstationer i skolen. Side 24 i Københavns nye bydel. Side14 INDEKLIMA /2014 For et bedre miljø Nr. 1/ Foto: GK Sogndal Jens Timberlid Blæser i de højere luftlag Side 3 Enklere med energibesparelseskontrakt Side 4 Telenor udfaser R22 Side 9 Totalteknisk serviceaftale i Malmö Side 28

2 INDHOLD & LEDER NYT FRA GK 3 Nyt fra GK 4 Tema energibesparelseskontrakt (EPC) 9 Telenor udfaser R22 12 Tema passivbygninger 14 Fordele ved højhuse i København 18 Renoveringsprojekt i Grensesvingen 20 Energieffektive kontorbygninger i Sverige 22 Bypassløsning i Rema Indeklimaet påvirker præstationer i skolen 26 Tema behovsstyret ventilation 27 Interview - Espen Aronsen i GK 28 TTS-aftale i Malmö 30 Branchenyheder Landsdækkende kunder løfter GK GK opfylder mange forskellige kundekrav. Især inden for sundhed, sikkerhed og miljø (HMS) er det tydeligt, siger Charlotte Müller, som er KAM for GK s landsdækkende kunder. Müller synes, at det er inspirerende at se, at GK gang på gang formår at hæve niveauet og opfylde selv de strengeste kundekrav inden for HMS. Vores evne til at tilpasse os og mobilisere hurtigt i forhold til kundekrav vil vi også få brug for i fremtiden, idet kravene på området hele tiden ændres, fortsætter Müller. man tager en dialog om HMS-aspekter med teknikeren, mens han/hun arbejder. Vi oplever, at oplæringen netop finder sted i de gode dialoger. Ved hjælp af årvågne observationer kan vi registrere, i hvor høj grad HMS-oplæringen er blevet omsat til praksis, uddyber Stav. Til næste år skal vores teknikere desuden observere hinanden i deres daglige arbejde, fortæller Müller. Det offentlige må tage teten Idag bygges der passivhuse, og snart også nulenergi- og plusenergihuse, hurtigere, end myndighederne forudså, da man lancerede TEK 10 med nye krav til energiforbrug. Det sker takket være ambitiøse udviklere, bygherrer og entreprenører, som går forrest og viser, at det godt kan lade sig gøre at bygge gode huse mod en beskeden ekstraudgift. Det er godt nok en ekstraudgift, som bygherren og udvikleren selv må stå for, da støtten fra Enova snart bortfalder, og de offentlige lejere slet ikke prioriterer at leje gode og bæredygtige bygninger. De tekniske entreprenører har med opbakning fra udstyrsproducenter for længst løst problemet med at bygge energivenlige anlæg, som også opfylder kravene til et godt og produktivt indemiljø. Nu er løsningerne på plads både teknisk og bygningsmæssigt. INDEKLIMA Udgiver: GK Konsern AS Besøgsadresse: Miljøhuset GK, Ryenstubben 12, 0679 Oslo Vi har i årevis hørt både det ene og det andet fra politikerne, som er kommet med smukke løfter om, at stat og kommune skal prioritere de gode byggerier. Men det sker bare ikke. Der stilles ingen krav indad i det offentlige, og så længe stat og kommune er en af de toneangivende lejere, vil de være med til at definere, hvordan udlejningsmarkedet fungerer, og dermed hvordan det udformes. Opfordringen til myndighederne er derfor, at de skal stille krav til offentlige lejere om, at de kun må leje sig ind i bygninger med en standard svarende til passivhuse eller bedre. Hvis det sker, vil der blive bygget flere bæredygtige bygninger, og myndighederne vil få lettere ved at nå deres klimamål. Ansvarshavende redaktør: Erik Haugli Nielsen Design: Reaction reklamebyrå Jon Valen-Sendstad, Koncernchef, GK Konsern Foto: Eirik Førde Tryk: RKGrafisk AS Oplag: Samarbejde med de bedste. Strenge kundekrav både udfordrer og styrker os, siger Birgit Helene Stav, som er HR/HMS-chef hos GK. GK s målsætning er at blive branchens bedste inden for HMS. Så er vi nødt til at samarbejde med de bedste, fortsætter hun. Stav mener, at GK s satsning på HMS kommer til udtryk på mange måder, blandt andet ved at den øverste ledelse hos GK foretager sikkerhedsinspektioner, og ved at man internt har fokus på at sikre en god oplæring og dialog inden for HMS. Træning gør os bedre. Årvågne observationer er en rutine, som en af vores landsdækkende kunder har indført hos GK. Hensigten er at observere vores teknikere, når de arbejder, forklarer Stav. En af grundpillerne i årvågen observation er, at Foto: GK Sogndal Jens Timberlid Årvågen observation udført af Birgit Stav (HR/HMS-chef), Sissel Strande (HMS-leder) og Charlotte Müller (KAM for landsdækkende kunder). Blæser i de højere luftlag Vejen går op til meter over havet, men derfra er der stadig 600 højdemeter op til arbejdsstedet. Hvad gør du så? Som GK s afdeling i Sogndal: Nærstuderer vejrudsigterne og booker en helikopter. Via en landsdækkende rammeaftale mellem GK og Norkring havde afdelingen nemlig fået til opgave at montere ventilation til Telenor Norkrings DAB-sendere. Sendestationen ligger 600 højdemeter over den nærmeste farbare vej. Den består af et lokale på cirka 25 m 2, hvori der skulle monteres omkring 20 meter Ø500 spirorør, to blæsermoduler med stativ, ventilationsspjæld og en hel del fittings. Helikopteren blev booket, da vejrudsigten lovede godt vejr torsdag og fredag i uge 41. Det blev til tre ture til vejrs med helikopter og 30 meter line. Stormkøkken og nødproviant var obligatorisk oppakning. Alt gik efter planen, og alle kom helskindede ned fra fjeldet, oplyser serviceleder Jens Timberlid. 2 3

3 TEMA ENERGIBESPARELSESKONTRAKT TEKST: HILDE KARI NYLUND TEMA ENERGIBESPARELSESKONTRAKT Den bygningsmasse, der skal effektiviseres, er varieret og dækker mange forskellige behov, herunder skole, forsamlingshus, plejehjem og dagsenter. t q u Vi har fyrrum, der tjener som skrækeksempler på, hvordan tingene ikke skal være. Det håber vi, at vi kan få gjort noget ved. Bjørn Dalland, driftstekniker i Narvik kommune Enklere med energibesparelseskontrakt Vores udfordring består i at finde penge til tiltag. Derfor greb vi den chance, som en EPC-kontrakt gav os, siger driftstekniker Bjørn Dalland fra Narvik kommune. Narvik kommune har indgået en energibesparelseskontrakt (Energy Performance Contracting, EPC) med GK. Det er en god model til kommuner med en presset økonomi, mener Dalland. Vi har ikke penge til at iværksætte energibesparelsestiltag på egen hånd. EPCkontrakter er en enklere måde at gøre det på og komme hurtigere i gang, siger han. Narvik kommune står på den såkaldte ROBEK-liste over kommuner og fylkekommuner, som er i økonomisk ubalance. Det betyder, at de skal have Kommunal- og regionaldepartementets godkendelse for at kunne optage lån. Så længe vi kan fremvise besparelser på sigt, kan kommunen optage lån. Og med denne kontrakt garanterer GK besparelsen, pointerer Dalland. Han har det overordnede ansvar for SD-anlæg og varmeanlæg i kommunens bygninger og holder øje med energiforbruget. Takket være kontrakten med GK får vi et langt bedre overblik over forbruget og de tiltag, vi bør iværksætte, fastslår han. Skal spare 6,8 GWh. Kontrakten mellem kommunen og GK Norge dækker de fleste af kommunens bygninger og er delt op i tre faser: Analyse, implementering og garanti (se underartikel). Den første handler om at kortlægge bygningerne, foreslå tiltag og beregne besparelserne. Derefter skal vi gennemgå og udvælge tiltag. Vi er nødt til at prioritere, for vi har ikke råd til alle de foreslåede tiltag, siger Dalland. Reglerne for offentlige indkøb gør, at den øvre grænse for kontrakten er 40 millioner kroner. Ifølge aftalen skal GK implementere tiltag, som vil spare 7 GWh, hvilket svarer til en reduktion af energiforbruget på cirka 30 %. Bygningerne spænder over alt fra børnehaver og idrætshaller til kontorer og plejehjem. Som i mange andre kommuner er vedligeholdelsesefterslæbet stort, hvilket gør det nemmere at opnå energibesparelser, udtaler projektleder Sven Karlsen fra GK. 149 lønsomme tiltag indtil videre. Kortlægningen har afdækket en række aktuelle tiltag, hvoraf de mest enkle er at ændre driftstider på ventilationsanlæg. Bygningsmassen spænder fra 1913 og helt op til midten af 1990 erne. Det kan næppe betragtes som en investering, men det er virkelig lønsomt, understreger Karlsen. Udskiftning af varmegenvindere er nok den investering, der har den korteste indtjeningstid. I den anden ende af skalaen finder vi større investeringer som byggetekniske tiltag og varmepumpeanlæg. Varmepumpeløsninger står for mere end halvdelen af energibesparelsen i de kortlagte bygninger. Nu har vi analyseret to tredjedele af bygningerne og beskrevet 211 tiltag. Af disse er 151 så lønsomme, at de ligger inden for projektets kriterier, fortæller Karlsen. Efter kortlægningen er det op til kommunen at udvælge tiltag og gå videre til fase 2. Visse mindre lønsomme tiltag kan også komme i betragtning. For eksempel udskiftning af 25 år gamle ventilationsaggregater, som vi ved har udtjent deres værnepligt, siger Karlsen. u 4 5

4 TEMA ENERGIBESPARELSESKONTRAKT TEMA ENERGIBESPARELSESKONTRAKT Hvis EPC ikke bliver en succes, betyder det, at vi ikke er gode nok til vores arbejde. Så er det rimeligt nok, at vi skal betale. Sven Karlsen, projektleder i GK. Rundt omkring i kommunens bygninger findes der mange forskellige installationer med et energibesparelsespotentiale, fx denne tørreskabsløsning. Standard for energibesparelseskontrakter Der er nu en norsk standard for energibesparelseskontrakter på vej. Det er rigtig godt, for det vil bekræfte seriøsiteten omkring EPC-kontrakter, mener direktør Torfinn Lysfjord fra GK. u Oplæring vigtigt. Hvis projektet skal lykkes, er det vigtigt at opbygge kompetencer blandt driftsmedarbejderne. Vi arbejder tæt sammen med kommunens driftsmedarbejdere og tager dem med på inspektion i bygningerne. Det er dygtige folk, som kender deres bygninger godt, understreger Karlsen. GK ønsker, at der skal være driftspersonale til stede, når de forskellige tiltag installeres/implementeres. Derudover får GK betaling for oplæring og EOS i garantiperioden. Vi skal selvfølgelig overvåge bygningerne i denne periode, men det er driftspersonalet, der har ansvaret for driften. Hvis vi opdager afvigelser, må vi undersøge, om fejlen ligger hos os eller skyldes driftsfejl. Derfor har vi i høj grad selv interesse i at oplære driftsmedarbejderne og sikre, at der er en god tone mellem os, understreger Karlsen. Kompetence i egne rækker er også vigtigt ikke mindst i implementeringsfasen, hvor der på relativt kort tid skal implementeres en række tiltag, som skal give resultater. Det bliver en mere krævende proces, end vi er vant til, men så må vi bare være opgaven voksen. Dermed er det i høj grad også med til at udvikle vores kompetencer, fastslår Karlsen. Et kæmpe løft. Hvad ville alternativet til en energibesparelseskontrakt have været for Narvik kommune? Bygningerne ville sandsynligvis bare være blevet stående, som de er. Vi har gennemført mindre tiltag, fx at styre bygningerne via SD-anlæg, men vi har ikke haft økonomi til ret meget, siger Dalland. Han har længe presset på for at få en EPC-kontrakt og forventer, at det påbegyndte arbejde vil føre til gode resultater. Det vil give os et kæmpe løft i forhold til at spare energi. Ventilationsanlæg med krydsveksler, som er modent til modernisering. q Oliekedel fra Forslaget til standarden NS 6430 var til høring i efteråret. Kort fortalt deler standarden energibesparelseskontrakter op i tre faser. Den første er analyse, den anden er implementering, og den tredje er garantifasen. Analysefasen handler om at udarbejde tiltag til energieffektivisering bygning for bygning. Her fortæller vi som entreprenør, hvad vi har tænkt os at gøre, hvad det koster, og hvad vi opnår, forklarer Lysfjord. Han sad med i den komité, der har udarbejdet forslaget. Flytter risiko. Efter analysefasen kan opdragsgiveren vælge at gå videre til de næste faser. Så indgår man en kontrakt om en given energibesparelse med entreprenøren i form af en energibesparelseskontrakt. I fase 2 implementerer entreprenøren de tiltag, som parterne er blevet enige om. I fase 3 måles resultaterne af de implementerede tiltag i forhold til den aftalte besparelse. Modellen overfører dermed risikoen fra opdragsgiveren til entreprenøren. Energiforbruget skal sænkes. Hvis det ikke sker, er vi økonomisk ansvarlige, understreger Lysfjord. Hvis energibesparelsen bliver større end aftalt, deles denne gevinst mellem opdragsgiver og entreprenør efter aftale. Ønsker private aktører. Standarden NS 6430 indeholder forslag til kontrakter for hver af disse tre faser. Det er godt for os som entreprenør og for kunden at få noget, som er gennemtænkt, Torfinn Lysfjord er direktør i GK. (Foto: Jan Lillehamre) og som sikrer os juridisk, siger Lysfjord. For entreprenører har garantiperioden indtil nu mest handlet om, at anlægget skal fungere ikke, hvor mange kwh det skal bruge. Lysfjord tror, at standarden gør det lettere at afgrænse ansvarsområder. Han håber, at den også vil øge interessen. I dag er der mange kommuner, der satser på disse modeller, men det vil jo være fantastisk, hvis nogle private aktører ser succeshistorierne fra kommunerne og tør satse på det her. Jeg tror, at vi kommer til at se EPC-kontrakter med private i 2014, siger Lysfjord. Mindsker usikkerheden. Det vigtigste ved standarden er nok, at den måske vil gøre en del skeptikere lidt mindre utrygge, siger EPC-ekspert Kjell Gurigard fra Siv.ing Kjell Gurigard AS. En standard vil også gøre denne type kontrakter mere formaliserede og skabe et formelt oplæg med faste rammer. I praksis tror jeg ikke, at det kommer til at få den store betydning, mener han. 6 7

5 TEMA ENERGIBESPARELSESKONTRAKT TEKST & FOTO: HILDE KARI NYLUND GK-PROJEKT TELENOR Klar til fase to Energibesparelseskontrakten med Narvik fører til mange små projekter i ét stort. Med god styring bliver det ikke nogen større udfordring, mener afdelingsleder Øystein Røsnes Larsen fra GK Sortland Enterprise. Hvis det lykkes os, vil det få en positiv effekt, når vi er færdige med projektet. Det skal nok gå godt vi har jo dygtige folk, fastslår Øystein Larsen. Lokalkontoret har masser af erfaring med at iværksætte tiltag, som skal spare energi for kunderne. Men kontraktlige sparemål er noget nyt. Her er der ingen genveje. Vi skal dokumentere alt og være sikre på, at alt, hvad vi leverer, giver den lovede besparelse, understreger Larsen. I andre projekter er kunderne ikke altid optaget af energiforbruget, kun af at opfylde kravene fra Arbejdstilsynet. Selvfinansierende. Det er sjovt at arbejde med et projekt, hvor vi skal give os 100 % for at nå målene, og hvor vi bagefter kan se, at det er lykkedes, siger Larsen. Folkene fra lokalkontoret har deltaget i inspektioner og konstateret, at kommunen er nødt til at gøre noget ved sin bygningsmasse. Og så er tiltagene jo selvfinansierende de tjener sig selv ind i løbet af den levetid, der er defineret i kontrakten, påpeger Larsen. Fuldt fokus. Næste fase vil blive omfattende og byde på mange projekter i ét stort. Så det gælder om at holde tungen lige i munden. Men det bliver ikke nogen større udfordring det her er jo noget, vi beskæftiger os med til daglig hos GK, siger Larsen. Desuden vil implementeringsfasen løbe over cirka to år. Normalt er vi i gang i en eller to måneder, og så er vi færdige. Her kan vi koncentrere os mere om ét projekt og holde fuldt fokus, pointerer Larsen. Implementeringsfasen vil involvere flere forskellige afdelinger hos GK. EKSTERN RÅDGIVER: Narvik kommune har hyret Kjell Gurigard til at bistå dem i processen omkring EPC-kontrakten. Det har været en styrke for os. Han har hele tiden hjulpet os videre, for han kan det her ud og ind, siger driftstekniker Bjørn Dalland. Fælles mål og fælles ansvar Hvis energibesparelseskontrakter skal blive en succes, kræver det et fælles ansvar og et godt samarbejde omkring de fælles mål, mener Kjell Gurigard. Gurigard anslår selv, at han gennem sit firma Siv.ing Kjell Gurigard AS har ageret rådgiver for kommunerne i forhandlinger om cirka 90 % af de energibesparelseskontrakter, der er blevet indgået i Norge. Han er dermed godt klædt på til at udpege de kritiske succesfaktorer for denne type kontrakter. For kommunens vedkommende er det at afsætte ressourcer nok til, at de kan gøre deres del af arbejdet, og at de har folk, som går dedikeret til opgaverne, mener Gurigard. Det handler om at tage opgaven som professionel kontraktpartner alvorligt. Også på entreprenørsiden er det en forudsætning, at man skaffer de rigtige kompetencer. En del af arbejdet er ikke egnet til novicer, så man skal have erfarne folk med for at opnå gode resultater, understreger Gurigard. Meget på én gang. Projekter som dette involverer mange forskellige fagområder og omfattende logistik, hvilket forudsætter et godt samarbejde. Nogle gange er man nødt til at se tingene i et større perspektiv og ikke hænge sig i detaljer. Det er vigtigere at opnå gode resultater, mener Gurigard. En anden vigtig succesfaktor er at tage fælles ansvar. Der skal ske utrolig mange ting på én gang. Skien kommune har en lignende kontrakt, og de skal implementere 360 tiltag på halvandet år. Det er ét tiltag pr. arbejdsdag, pointerer Gurigard. Tryghed i analysefasen er også en vigtig forudsætning. Kommunen skal sørge for, at alle de tiltag, som de selv og andre har foreslået, bliver vurderet, og at de kan stole på de investerings- og besparelsesmæssige beregninger. Det kan være en faldgrube for såvel entreprenør som kommune at tage for let på opgaven, fastslår Gurigard. Bedste model. For dem, der er interesserede i handling frem for rapporter eller udredninger, mener han, at EPC er den eneste farbare model. Målet er at få implementeret tiltag med så lille risiko som muligt. Statistikken på projekterne viser en gennemsnitlig energibesparelse på 30 % og en gennemsnitlig indtjeningstid på 7-8 år, oplyser Gurigard. Han kan mærke, at entreprenørerne er positive, fordi kontrakterne genererer mange små og store opgaver. Denne type kontrakter burde absolut også være interessante for private aktører. I det offentlige er det vanskeligt at foretage indkøb på grund af reglerne for offentlige indkøb. Det, der fungerer i det offentlige, fungerer også på det private marked, mener Gurigard. Vil mangle kapacitet. Han tror ikke, at interessen for EPC bliver den største begrænsning i Norge på sigt. Kapaciteten på entreprenørsiden vil nok blive den største udfordring. Vi har gode implementeringsmodeller og skabeloner, men indtil videre har vi kun indgået aftaler med fem entreprenører, siger han. Især i tyndt befolkede områder har det været vanskeligt at få entreprenørerne på banen. Det glæder mig meget, at GK satser på dette, for det er der behov for. R22-plan på skinner Telenor udfaser R22 fra deres anlæg og springer ikke over, hvor gærdet er lavest. Vi udskifter alle kølemaskiner, oplyser projektleder Eivind Thoresen hos Telenor. Fra den 1. januar er det i henhold til bestemmelserne i F-gas-forordningen ikke længere tilladt at købe, påfylde eller vedligeholde brugt og regenereret R22, dvs. HCFC-kølemidler. Vi bliver færdige med at udfase R22 som kølemiddel i løbet af Så overholder vi kravene, og vi er ret sikre på, at vi er de eneste, der bliver færdige til tiden, siger Thoresen. Mens store aktører som Statsbygg først påbegyndte arbejdet med at udfase R22 i vinteren 2013, var Telenor tidligt ude. u Alle anlæg er tegnet i 3D, fortæller projektleder i GK Bernt Godiksen sammen med projektchef i GK Erik Haakaas. Bjørn Sunde (til venstre) og Eivind Thorsen fra Telenor valgte at udskifte alle kølemaskiner, da R22 skulle udfases. 8 9

6 GK-PROJEKT TELENOR GK-PROJEKT TELENOR Efterår, vinter og forår anvender vi kun luft udefra, som veksles i kølekredsen, forklarer projektchef Erik Haakaas. u Vi gik i gang i Telenor har taget EU-forordningen alvorligt, siger Bjørn Sunde, som er fagansvarlig. Derfor har Telenor valgt at udskifte alle store anlæg. Vi mener, at det er et bedre miljøtiltag, eftersom vi sparer energi og mindsker risikoen for lækager, siger Sunde. Særlig ekspertise. Telenor indgik i december 2010 en aftale om totalentreprise med GK. Kontrakten omfatter cirka 80 anlæg over hele landet. Levering af så mange og så store anlæg kræver en særlig ekspertise. Den fandt vi hos GK, og samarbejdet har været en succes. Uden en samlet leverance kommer man ingen vegne, mener Thoresen. Telenor har en lille projektorganisation, og projekter af denne størrelse kræver for meget koordination, hvis man involverer for mange leverandører. Vi betaler naturligvis for, at GK står for totalentreprisen, men vi sparer tilsvarende årsværk internt. Desuden skrider tingene frem meget hurtigere, understreger Thorsen. Dobbelt op. Energieffektive løsninger i de nye køleanlæg vil give nogle få procents besparelser på Telenors samlede energibudget, og det giver gevinster i form af mere effektiv arealudnyttelse. Men det absolut vigtigste for Telenor er driftssikkerhed. Oppetid er vigtig, så vi køber redundans på alle kritiske komponenter, fortæller Sunde. Mens en del af bygningerne før havde et køleanlæg, som dækkede både teknisk udstyr og komfortkøling, får de nu et separat anlæg til hver del. Der er forskel på, om nogen sveder, fordi komfortkølingen svigter, og om samfundskritiske datanetværk går ned på grund af manglende køling, pointerer Sunde. Derfor har alle køleanlæggene et reservekøleapparat. Vi dimensionerer med en redundans på n + 1 i alle anlæggene, oplyser projektchef Erik Haakaas hos GK. GK leverer anlæg af tre hovedtyper til Telenor, men hvert enkelt anlæg tilpasses efter behovene i den pågældende bygning. De eksisterende isvandsanlæg, der skal udskiftes, har ofte en helt anden ydeevne og løsning, end moderne behov dikterer. Eftersom vi skal købe driftstjenester, er det vigtigt at bygge anlæggene så enkelt som muligt, siger Sunde. Her har vi installeret to kølemaskiner, fortæller projektleder Bernt Godiksen. Enkelt. GK driver projektet fra region Øst med en projektchef, som har det overordnede ansvar, og fem projektledere, som dækker hele landet. Telenor ønskede at skulle forholde sig til så få personer som muligt. Nu sidder vi tre personer og løser problemer. Det er meget enklere at gennemføre projektet på denne måde, siger Thorsen. Haakaas synes, at den centrale organisering af projektet også fungerer fint for GK. Projektlederne har gennemført mange projekter forskellige steder i landet. Fordelene ved at have erfaring fra flere tilsvarende projekter opvejer de geografiske ulemper, mener han. Denne organisation betyder også, at projektlederne har projekter i andre GK-regioners område. På vej til det første projekt i Haugesund, var jeg spændt, fordi jeg skulle forklare, hvorfor jeg skulle tage mig af opgaven, når vi havde et lokalkontor 10 minutter derfra. Men det gik rigtig godt, fortæller projektleder Bernt Godiksen. Det lokale GK-kontor har også bidraget med tjenester i forbindelse med projektet. De har gjort et kæmpestort arbejde, fastslår Godiksen. Når datateknisk udstyr genererer varme, kan det give op til 1200 W pr. kvadratmeter, oplyser regionsdirektør Torgeir Moe fra GK. Fuld udskiftning i fuld gang Den største udfordring ved at udskifte køleanlæggene er, at bygningerne også har kølebehov i opførelsesperioden, siger projektleder Bernt Godiksen fra GK. I Stabekk i Bærum ligger et af de største anlæg, som GK har fornyet indtil videre. Kapaciteten i det nye anlæg er 380 kw plus ca. 250 kw til et mindre anlæg, som dækker områder med særlige behov. Den gamle kølemaskine var i fuld drift, mens det nye anlæg blev opført i det samme teknikrum. Da vi udskiftede tørkøleren, lykkedes det os at tilføre 120 kw køling i form af luft. Det svarede til omtrent kubikmeter, fortæller Godiksen. Når datateknisk udstyr genererer varme, kan det give op til 1200 W pr. kvadratmeter. Hvis kølingen svigter, kan temperaturen i lokalet stige til et kritisk niveau efter blot 2-3 minutter, fortæller regionsdirektør Torgeir Moe fra GK. Meget frikøling. Anlægget er konstrueret sådan, at kølemaskinen skal arbejde mindst muligt for at sikre en energieffektiv drift. Efterår, vinter og forår anvender vi kun luft udefra, som veksles i kølekredsen, forklarer projektchef Erik Haakaas. Hvis udetemperaturen ligger under 7 C, behøver kølemaskinerne ikke at køre. Løsningen har to kølekredse: Én med en tørkøler på taget, som FAKTA: UDFASNING AF R22 Fra den 1. januar 2015 er det ikke længere tilladt at fylde hydrofluorkarboner (R22) på køleanlæg. Det samme gælder regenereret R22. Det fremgår af EU-forordning 1005/2009 artikel 11 om stoffer, som nedbryder ozonlaget. Kilde: VKE/Statsbygg Hver kappet ledning er en fastnettelefon, der er blevet opsagt. Ny teknologi sparer Telenor for et stort pladsforbrug. veksler udeluft til frikøling, og én med to kølemaskiner for at sikre redundans. På den måde kan vi fase kølemaskinerne ind gradvist, pointerer Godiksen. For at undgå kondens har kølemaskinerne en isvandstemperatur på C i stedet for de normale 7-12 C. Lokal tilpasning. De fleste anlæg, som GK leverer i projektet, er mængderegulerede. Det er mere effektivt, giver større fleksibilitet og sparer energi, pointerer Haakaas. Al projektering er udført af den samme afdeling hos GK. Beskaffenhed og beliggenhed afgør, hvordan løsningen skal se ud. I denne bygning er lydniveauet for eksempel vigtigt, fordi der ligger en bolig i nærheden, fortæller Haakaas. GK er også kontraktligt forpligtet i forhold til underleverandører og har derfor også indskærpet betydningen af sundhed, miljø og sikkerhed over for dem. Drivhusgasregnskab. Undervejs i projektet skal Telenor sanere sine anlæg for en betydelig mængde R22. Alt R22, der tappes af, skal enten destrueres eller opbevares hos GK i en periode. Vi skal aflevere resten, inden fristen udløber den 1. januar 2015, understreger Haakaas. GK benytter udelukkende kølemontører med F-gas-certifikat til aftapningen af R22 i anlæggene. Desuden fører vi drivhusgasregnskab. Vi sammenligner det, vi tapper af, med det, som Telenor mener, at anlæggene bør indeholde, oplyser Godiksen. Enorme mængder R22 Myndighederne har overhovedet ikke overblik over, hvor mange anlæg med R22 der findes. Mit indtryk er, at der skal udskiftes enorme mængder R22, siger branchechef Stig Rath fra VKE. Statsbygg påbegyndte arbejdet med udfasning af R22 i vinteren Deres registrering afslørede, at cirka 40 kølemaskiner enten skulle udskiftes, saneres eller udfases. I Norge er der køleanlæg i hvert eneste erhvervsbyggeri, og R22 var det mest anvendte kølemiddel i 90 erne, siger Rath, som er branchechef for Kulde i Foreningen for Ventilasjon, Kulde og Energi (VKE). Høje lækagerater i 90-erne. Selve kølemidlet R22 bliver ikke forbudt, så hvis anlægget ikke lækker, kan det stadig anvendes. Men det er en teoretisk problemstilling. Disse anlæg lækker altid kølemiddel, pointerer Rath. Fra 2003 begyndte lækageraten at blive markant bedre (cirka 5 %), men inden da blev der ikke lagt ret stor vægt på lækagetæthed. I 90 erne var lækageraten %, så anlæggene fra den tid har behov for vedligeholdelse, mener Rath. Forbudt at have ekstra R22 på lager. Det duer heller ikke at være fremsynet og hamstre nogle ekstra flasker R22. Det er ulovligt at opbevare mere end ét kilo farligt affald, understreger Rath. Derimod er det muligt at anvende Drop In-kølemidler, dvs. fylde andre kølemidler på anlægget. Det er den dårligste løsning, men også den billigste. Den er risikabel, da den kan medføre, at forurenende stoffer i anlægget løsnes, forklarer Rath. VKE anbefaler derfor, at man vælger et nyt kølemiddel, og at man skifter olie mindst et par gange. Især olier er et problem, fordi de påvirker pakningsmaterialer, pointerer Rath. Samarbejde med kunden. Og selvfølgelig er det aktuelt at ombygge anlæggene fuldstændig til kølemidler, som kan benyttes i al fremtid, fx CO2, propan og ammoniak. Uanset hvad, anbefaler VKE sine medlemmer at samarbejde med kunderne om en plan for at udfase R22. Ellers kan der opstå akutte problemer fra januar 2015, understreger Rath. Foreningen ønsker desuden, at myndighederne skal informere bedre om den pålagte udfasning

7 TEMA PASSIVBYGNINGER TEKST: HILDE KARI NYLUND TEMA PASSIVBYGNINGER Høj kvalitet hele vejen igennem VVS-tekniske installationer skal være af lige så høj kvalitet som den avancerede bygningskonstruktion i passivhuse, understreger varmepumpespecialist Jørn Stene hos COWI. Først et par ord om manden og myten: Den påståede passivhus-skeptiker Stene bedyrer, at han skam ikke er modstander af passivhuse, men at han derimod tidligere er blevet fejlciteret i VVS-Aktuelt. Men jeg tror, at branchen har brug for mere tid end frem til Vi bør først indføre kontrolrutiner, som sikrer, at TEK10-bygninger rent faktisk overholder TEK10-niveauet. Det er der nok mange byggerier, der ikke gør, mener Stene. Samtidig er passivstandarderne med til at trække byggebranchen i den rigtige retning. Krav til termografering og kontrol af tæthed er virkelig positivt. Det betyder, at branchen rent faktisk skal bygge tæt og ordentligt, siger Stene. Overforenklet og underdimensioneret. På den tekniske side er der dog lang vej endnu. Udfordringen for VVS-branchen er at bygge systemer, der er tilpasset efter de avancerede bygningskonstruktioner. I mange passivbyggerier er varmesystemet uforholdsmæssigt forenklet, mener Stene. Som et eksempel nævner han Miljøbyen Granås. Der er boligerne af høj håndværksmæssig kvalitet, men enfamilieboligerne har kun én radiator pr. etage. Det giver meget lidt fleksibilitet i forhold til udnyttelsen af boligerne, pointerer Stene. Han tror også, en del passivbyggerier har underdimensionerede varmesystemer. I forbindelse med passivbyggerier har der været et enormt fokus på, hvor meget det årlige varmebehov kan sænkes. Mange tror, at det dimensionerede effektbehov reduceres tilsvarende, men det er ikke tilfældet, understreger Stene (se faktaboks). Elektronisk shuntventil og overophedningsvarmeveksler. Sammen med COWI-kollega Ole Smedegård har Stene projekteret varmeanlægget i en passivhus-børnehave, hvor der blandt andet anvendes en jordvarmepumpe. Vores kæphest er, at varmesystem og varmepumpe skal være af lige så høj kvalitet som byggeriet. Det betyder blandt andet, at man skal have en så effektiv varmepumpe som muligt med omdrejningsreguleret kompressor og elektronisk shuntventil, forklarer Stene. Andre højkvalitetsløsninger omfatter optimal opvarmning af brugsvand ved at forvarme via varmekredsløbet og eftervarme med overophedningsvarmeveksleren (totrins-opvarmning af brugsvand). Naturligvis skal vi kun anvende det sidste nye inden for pumper, fx pumpemotorer med permanent magnet og omdrejningsregulering, tilføjer Stene. Derudover er højeffektive blæsere og en høj grad af varmegenvinding obligatorisk i passivhuse. Kontrollér frostvæsken. Både varmemængdemåler og EOSsystem er en selvfølge for at sikre, at avancerede tekniske anlæg fungerer efter hensigten. En anden ting, som vi har specificeret, er TA-ventiler i frostvæskekredsløbet for at kontrollere, at vi har den rigtige mængde frostvæske. Turbulente strømninger sikrer optimal varmeoptagelse. Takket være disse billige ventiler har vi mulighed for at måle, om systemet fungerer som tiltænkt, pointerer Stene. Eftersom passivhuse som udgangspunkt har et lavt energibehov, er det endnu vigtigere at minimere alle tab i systemerne. Frikøling er vedvarende. Mens køling er standard i erhvervsbyggeri med passivhusstandard, er det nærmest ikke-eksisterende i boliger. Stene mener, at det er fornuftigt at forberede systemet til frikøling. Varmepumpesystemer, som er baseret på jord- eller bjergvarme, kan udnytte frikøling. Det er billige løsninger, som giver langt større fleksibilitet i forhold til at opretholde den varmemæssige komfort. Og frikøling er vedvarende køling, pointerer Stene. I bjergvarmeløsninger vil frikøling desuden øge effektiviteten, idet borehullerne lades med overskudsvarme fra byggeriet. Små temperaturforskelle. Hvad angår kontorbygninger, mener Stene, at det er muligt at reducere omkostningerne markant, men samtidig kan krav om indretningsfleksibilitet sætte visse begrænsninger. Det er godt, at vi har virksomheder, der går forrest og udnytter de løsninger, vi har i dag, som GK har gjort med Miljøhuset. Branchen skal omstille sig, men der er sjældent én løsning, der passer til alle byggerier. Min primære pointe er, at branchen er nødt til at tilpasse sig til passivbyggerier ved at udvikle velegnede løsninger, understreger Stene. Han tror blandt andet på anlæg med små temperaturforskelle mellem distributionssystemet og de lokaler, der skal opvarmes eller afkøles. Køleanlæg med høje temperaturer, som leverer C køling, og varmeanlæg med lave temperaturer, som leverer 30 C varme, giver supereffektive varmepumper. Det er fremtiden, mener Stene. FAKTA: OVERHEDNINGSVARMEVEKSLER (VARMTGASVEKSLER) En overhedningsvarmeveksler placeres mellem kompressoren og kondensatoren (se illustration). Arbejdsmediet (overophedet gas) afkøles i varmeveksleren. Med denne varme kan man opvarme vand efter kondensatoren og opvarme brugsvand til en høj temperatur. Varmeeffekten ved afkøling af gas kan udgøre % af den samlede varmeeffekt fra varmepumpen. Det afhænger blandt andet af arbejdsmedie, temperaturbetingelser, kompressorens virkningsgrad og systemløsning. Fordele: Kan opvarme vand til en sluttemperatur, som er højere end kondenseringstemperaturen (tk). Reducerer eksponeringstiden ved høj temperatur for arbejdsmediet/olie = øget sikkerhed. Ulemper: Ekstra udgifter til overhedningsvarmeveksler med rørtilslutninger og eventuelle ventiler. Giver et højere tryktab i varmepumpekredsen. Principskitse for overhedningsvarmeveksler til efteropvarmning af varmt brugsvand. Vandet forvarmes med varme fra kondensatoren. Dette kaldes to-trins-varmtvandsopvarmning. Fordelen er, at man kan varme brugsvand op til en relativt høj temperatur (60 C), samtidig med at kondensatoren arbejder med en relativt lav vandtemperatur (35-40 C). Det giver en høj effektfaktor (COP), selv når man producerer varmt brugsvand. Principiel proces for en et-trins-varmepumpe med overhedningsvarmeveksler, som opvarmer vand til en temperatur, der er højere end kondenseringstemperaturen. Det kan for eksempel anvendes til opvarmning af brugsvand. Kilde: Jørn Stene NOTE: C OPTIMALT Varmepumpeløsninger fungerer mere effektivt ved lavere omdrejningstemperaturer. Vi arbejder på at forenkle anlæggene så meget som muligt og forsøger blandt andet at undgå for høje temperaturkrav, siger Stene. I lavtemperatur-radiatorsystemer er det i hht. Norsk varmenorm normalt at benytte C-systemer. Stene og Smedegård mener dog, at C-systemer er bedre i passivbyggerier. Med en temperaturforskel på 10 C på de koldeste dage regulerer radiatorventilerne meget bedre pga. den større vandmængde. Optimal regulering forhindrer desuden unødvendige energitab i systemet. Vi har brug for enkle og robuste løsninger, som er korrekt justeret, som ikke resulterer i overophedning, og som sikrer god regulering af varmesystemet, opsummerer Stene. Forsker i Miljøhuset Et stillerum i Miljøhuset GK er nu blevet omdannet til forskningslaboratorium for at finde svar på, hvor godt løsningerne fungerer. Projektet Forenklet behovstyret klimatisering af kontorbygninger med meget lavt opvarmningsbehov skal foretage både feltmålinger og spørgeundersøgelser. Uafhængige forskere er i fuld gang med de fysiske test. Det vigtigste er at teste luftkvaliteten. Den er vi usikre på, og den er nøglen til at anvende overtemperatur til opvarmning af kontorlokaler, siger seniorforsker Mads Mysen fra Sintef Byggforsk. Den sorte cylinder er en dummy, som afgiver varme svarende til en person, som arbejder. Ventilationseffektivitet. Udfordringen ved at anvende ventilation til at varme kontorlokaler op med er, at varm luft stiger op og lægger sig under loftet. Når man tilfører varm luft, kan luftkvaliteten i opholdszonen blive dårligt, pointerer Mysen. I testrummet tilsættes der sporgas til den tilførte luft. Så måler vi sporgassen i åndingshøjde for at se, om der er god ventilationseffektivitet. Der skal være mindst lige så god luftkvalitet i åndingszonen, som når man anvender undertemperatur eller isotemperatur, forklarer Mysen. Derudover måler forskerne lufthastighed og temperatur i flere højder. Yderpunkter. Varmebehovet i lokalet kan dækkes ved, at man tilfører en lille overtemperatur med en stor luftmængde eller en lille luftmængde med en stor overtemperatur. Disse to yderpunkter tester vi som udgangspunkt, og så ser vi på, hvad der er den optimale løsning, hvis det fungerer, forklarer Mysen. Derudover skal målingerne foretages både med og uden varmetilførsel fra GK s egenudviklede installationsstandere. Det mest interessante er, når vi ikke tilfører varme via standeren, for så anvender vi nogle gange kun overtemperatur, siger Mysen. Stationære forhold værst. Testrummet er udstyret med en såkaldt dummy, som afgiver varme svarende til en person, som arbejder, men ikke bevægelserne. Udfordringen ved overtemperatur er de stationære forhold. Så er det vanskeligt at få den friske luft ned i opholdszonen. Ved at teste ved stationære forhold, tester vi altså de værst mulige betingelser. Han oplyser, at projektet fortsætter indtil De vigtigste testperioder bliver vinterperioderne

8 PROJEKT GK DANMARK TEKST: HILDE KARI NYLUND FOTO: ÅRSTIDERNE ARKITEKTER PROJEKT GK DANMARK Det 21 etager høje boligbyggeri, som nu tager form i Københavns nye bydel Ørestad, kommer til at indeholde 97 lejligheder samt forretningslokaler og parkeringskælder. I Danmark er der, præcis som i Norge, stor konkurrence inden for boligventilation. Selvom højhuse som Øresundstårnet indebærer krævende logistik, byder det også på muligheder. I boligprojekter som rækkehuse med decentrale aggregater er det langt sværere at gøre en god forretning. Større projekter bliver til gengæld for komplekse for almindelige VVS-firmaer, især når man skal projektere overtryksventilation, uddyber Christensen, som leder GK s afdeling i Slagelse. Trappehusene i Øresundstårnet er overtryksventilerede på grund af brandsikringsstrategien. Luftmængden ved overtryksventilering i højhusets trappehuse er m 3. Indblæsningsluft fra gulvet. Rent teknisk er ventilationsentreprisen ganske traditionel. Lejlighederne ventileres med luft, som blæses op via riste under radiatorer i opholdsrummene, og med udsugning fra badeværelserne, fortæller Christensen. Indblæsningsluften kommer ind via plastslanger med en diameter på 75 mm. De lægges i føringsveje mellem trægulv og betonunderlag. Hver lejlighed har sin egen fordelingsboks, og slangerne føres videre til hvert indblæsningssted. Vi har brugt 6,2 kilometer af disse slanger i projektet, fortæller Christensen. Denne løsning er ny for GK, men Nilan har brugt den tidligere, blandt andet i énfamilieboliger. Øresundstårnet får seks centrale ventilationsaggregater, som placeres på taget, og spjældstyring, som sikrer en balanceret ventilation. Her er der kun ventilation i henhold til bygningsreglementet, oplyser Christensen. Én elevator til alle mand. For afdelingen i Slagelse er Øresundstårnet det første projekt i denne størrelsesorden. Logistikken er den største udfordring, mener Christensen. At holde styr på materialer, værktøj og folk spredt over 21 etager kræver sin mand og det udfordrer også lønsomheden. Blandt andet har bygningen kun én elevator, og den bliver ofte brugt af andre håndværkere. Vi får ikke nogen til at tage trapperne fra første til 21. etage flere gange om dagen, for det tager for lang tid, pointerer Christensen. Totalentreprenøren har sparet penge ved ikke at installere en udvendig byggeelevator, og så må underentreprenører som GK være gode til at planlægge og tilrettelægge. Det gælder alt fra at huske værktøj og udstyr til spisepauser og toiletbesøg. Dygtige montører tænker over, hvornår de skal gøre forskellige ting, så de får en god arbejdsdag og får deres akkord til at hænge sammen. Hvis vi skal tjene penge på det her, kræver det en indsats fra såvel projektledere som montører, understreger Christensen. Spændende område. Det nye boligtårn ligger i Ørestaden, hvor der er en række projekter i gang, som skal udvikle den nye bydel. Der er hård konkurrence om at deltage i entrepriserne. Teknisk set er det ikke altid lige udfordrende, men det er spændende at være med til at udvikle noget, som mange går op i både i Danmark og i verden omkring os, siger Christensen. Han tror, at opførelsen af danske højhuse vil fortsætte, selvom brandmyndighederne skærper kravene til brandsikkerheden næsten hvert år. Det gør det dyrere og dyrere at bygge højt, men jeg tror alligevel ikke, at det bliver nogen hindring. Både arkitektur og høje priser på byggegrunde gør, at man fortsat vil bygge i højden, siger Christensen. Fordele ved højhuse Når vi lykkes med boligventilation, er det med større projekter som Øresundstårnet, siger afdelingsleder Jacob Christensen fra GK Danmark. FAKTA: ØRESUNDSTÅRNET Bygherre: Danica Pension Totalentreprenør: Arkitektgruppen Arkitekt: Årstiderne Arkitekter GK-entrepriser: Ventilation Byggeperiode:

9 PROJEKT GK DANMARK PROJEKT GK DANMARK Danmarks bedste udsigt Øresundstårnet får Danmarks bedste udsigt i hvert fald hvis vi skal tro udlejerne, som skal lokke lejere til de 97 lejligheder. Samtlige har havudsigt. Se selv udsigten i 360 grader på en solskinsdag: Amagers Manhattan: Arkitektonisk er Øresundstårnet inspireret af storbyer i udlandet, blandt andet New York. Københavns nye bydel Den såkaldte Ørestadslov blev vedtaget i 1992 og blev startskuddet til udviklingen af den nye bydel. Ørestadsselskabet (nu By & Havn) udskrev en international arkitektkonkurrence, som finske ARKKI vandt. Udviklingen af bydelen foregår inden for rammerne af ARKKIs helhedsplan. Den lægger i overordnede træk op til en bydel med en høj international standard. Et generelt krav er, at Ørestaden skal fremstå som et moderne modstykke til Københavns gamle centrum. Bydelen skal også have en høj arkitektonisk og miljømæssig kvalitet. Ørestaden strækker sig mere end fem kilometer fra udkanten af byen til tæt på Københavns Lufthavn. Bydelens bredde er cirka 600 meter Det samlede areal er 310 hektar eller 3,1 millioner m 2 Der kan bygges 3,1 millioner etagemeter i Ørestad Bydelen har seks metrostationer Ørestad kommer til at rumme 60 % erhvervs- og kontorbygninger, 20 % boliger og 20 % bygninger af andre typer, som skal anvendes til kultur, service, handel og institutioner Fire områder Ørestad Nord med universitet og DR-byen Amager Fælled udvikles til sidst Ørestad City med field s, kontorer og boliger Ørestad Syd med boliger og kommende arena Folk Målet for 2020 er arbejdspladser indbyggere Status i sommeren 2013: arbejdspladser indbyggere Næsten mennesker studerer allerede i Ørestad Kilde: Luften blæses ind gennem en rist over radiatoren. Der er blevet brugt 6,2 km af disse slanger til indblæsningsluft i højhusprojektet. Hver af de 97 lejligheder har en fordelingsboks som denne

10 GK RENOVERINGSPROJEKT TEKST & FOTO: HILDE KARI NYLUND GK RENOVERINGSPROJEKT Genbruger opskriften BundeBygg og GK genbruger opskriften fra Miljøhuset i ambitiøst renoveringsprojekt. Grensevingen 7 i Oslo er en kontorbygning fra 80 erne, som skal opgraderes til energimærkningen A og overholde miljøstandarden BREEAM Excellent. Erfaringerne fra samarbejdet om Miljøhuset blev afgørende for BundeByggs beslutning om at anbefale GK til bygherren Oslo Areal. Det er lidt utraditionelt at hive nogen ind i projektet på et så tidligt tidspunkt. Det handler om tillid. Vi ved, at løsningerne i Miljøhuset fungerer, og det giver os en stor tryghed, siger Iver-Erik Kylling, som er afdelingschef for projektering hos BundeBygg. Tillid og tryghed. Erfaringerne har spillet en stor rolle i processen med at sælge projektet til bygherre og lejere. Det var tillidsvækkende at tage dem med til Miljøhuset og vise det frem. Jeg tror, det havde stor betydning for bygherrens beslutning om at satse på GK på et tidligt tidspunkt, siger Kylling. Også over for lejerne giver det tryghed i forhold til løsninger, som er lidt anderledes, end de er vant til. Erfaringerne fra Miljøhuset er også vigtige for at sikre et godt samarbejde og samspil. Man er nødt til at få et godt samarbejde op at stå, før man starter. Når man har god tid til at projektere i forvejen, opstår samarbejdet i en tidlig fase. GK råder over folk, som er interesserede i at samarbejde, mener Kylling. Renovering begrænser. Byggeteknisk er der naturligvis stor forskel på et renovere en bygning fra 80 erne i forhold til at bygge nyt. Vi må tage højde for begrænsninger i den eksisterende bygningsskal, for eksempel i form af kuldebroer og lave etagehøjder. Det får betydning for energiberegninger og tekniske installationer, siger Kylling. I Grensesvingen 7 bevares størstedelen af facader, søjler, bjælker, betondæk og hovedtrapper. Det får ikke den store betydning for GK s leverance. For vores vedkommende minder det her projekt meget om et nybyggeri: Vi kommer ind, når alt er skrællet væk. Men vi møder begrænsninger i form af loftshøjder og lidt større byggeafvigelser. Alle etagerne er blevet scannet, så vi har korrekt dokumentation for, hvordan betonen er, og hvor søjlerne står, siger projektleder Asbjørn Mortensen hos GK. Han tilføjer, at det også er lidt mere krævende at få plads til større komponenter som tørkøler, varmepumper, indsugning og aftræk. Krævende statistik. Grensesvingen 7 får den samme løsning med Lindinventtilluftsventiler, som er anvendt i Miljøhuset. Både lave loftshøjder og eksisterende rørføring var med til at definere rammerne for projekteringen. Ifølge arkitekt Haukur Morthens fra Kima Arkitektur var den oprindelige betonkonstruktion optimeret uden ét overflødigt gram beton. Derfor er konstruktionen ikke ret fleksibel i forhold til bæreevne og nye huller. Vi har kun lavet huller til rør. De eksisterende huller er blevet anvendt til ventilation, fortæller projekteringsleder Lars Jørgen Thoresen. Decentrale aggregater. Ventilationsanlægget skal have to aggregater pr. etage. Det er yderst gunstigt, fordi det giver et lavt trykfald. Ellers tror jeg, at vi ville få svært ved at opnå en tilstrækkeligt lav SFP-faktor, fortsætter Thoresen. Han fortæller desuden, at Lindinvent-ventilerne kan lukke af for store trykfald uden at generere ret meget støj. Ventilationsanlægget dækker både varme- og - Kabelføringen ligger lige op ad vores kanaler, og det giver os et par centimeter ekstra. Men det er gået godt, siger projektleder Asbjørn Mortensen om føringsvejene. kølebehov, og bygningen får hverken konvektorer eller kølebafler. Vi har ekstra kapacitet i aggregaterne, så vi kan øge luftmængden i ventilerne lokalt. Dermed kan vi dække kølebehov og spidsbelastninger, forklarer Thoresen. Elektriske paneler i loftet dækker behovet for varmetilførsel ud over det, som ventilationsanlægget leverer. Færdigprojektering. Thorsen lægger også vægt på den gode kommunikation mellem projekt- og implementeringsmedarbejdere. Alle har bidraget i projekteringsfasen, understreger han. Desuden var projekteringen stort set færdig, før montagen blev påbegyndt. Gevinsten ved at projektere færdigt før byggestart er undervurderet, mener distriktschef Jan Bergstrøm. GK har haft ansvaret for at projektere hele VVSanlægget og lovpriser projektet efter en åben proces med bygherren. Sådan vil vi gerne arbejde fremover. Det er lidt mere moderne end bare at gå ned i skyttegravene. Ligesom Kylling mener han, at samarbejdet kom i stand takket være erfaringerne fra Miljøhuset. Dér opnåede vi et samarbejde, som var langt mere ligeværdigt. BundeBygg lærte os at kende og fik tillid til os. At samarbejde om et projekt er en helt anden tilgang end at sælge så billigt som muligt og levere så lidt som muligt, understreger Bergstrøm. Mattis Rustad har ikke mere plads, end han har brug for til kanaler og andet. TRYKTESTET TIL 0,7 Man har bevaret murstensfacaden og så meget af trækonstruktionen som muligt, og bygningen er blevet efterisoleret indvendigt. Det gjorde man ved at bygge en ny, fritstående isoleret væg på 100 mm med 50 mm afstand til den eksisterende trækonstruktion. Dermed får vi både efterisoleret og korrigeret skævheder i den eksisterende trækonstruktion, og så får vi ikke mindst en pæn og lige væg indvendigt, forklarer projektleder Henrik Herdlevær fra BundeBygg. Der er lagt en ny fugtspærre på indersiden af gipspladerne, eftersom ydermuren ikke indeholder nogen tekniske føringsveje. Eftersom bygningen skal have energimærke A, var kravet til tæthed 1,0. Testen blev foretaget på det mest udfordrende sted i bygningen, og resultatet blev 0,7. Vi fokuserede meget på konstruktionen af fugtspærrelaget, og vi har brugt masser af tape, siger Herdlevær. Han tilføjer, at tømrerne fra LP Bygg virkelig har leveret varen. FAKTA: GRENSESVINGEN 7 Areal: m 2 (opvarmet BRA) fordelt på 700 årsværk. Energi Netto energibehov: 81 kwh/m 2 år. Leveret energi: 66 kwh/m 2 år. (Beregnet iht. NS3700/3701). Energikilder: Luft/vand-varmepumpe (grundlast til lokaler, ventilation og varmt vand), fjern-/nærvarmeanlæg (spidslast til lokaler, ventilation og varmt vand) Miljøstandard: BREEAM Excellent Forgangsprojekt hos FutureBuilt, hvilket indebærer et krav om at opnå 50 % reduktion af CO2-udledningen fra transport, energiforbrug og materialeforbrug sammenlignet med den aktuelle praksis. Lejerne bliver Miljødirektoratet og Undervisningsbygg. BYGNINGSTEKNISKE NØGLETAL U-værdi, loft: 0,09 U-værdi, gulv: 0,18 U-værdi, ydervæg: 0,15 U-værdi, vinduer/døre: 0,83 Tæthedstest (målt): 0,7 SFP-faktor for ventilation 1,23 kw/(m3/s) Varmegenvinder ventilation 84 % U-værdierne er gennemsnitlige. Kilde: FutureBuilt 18 19

11 GK HER KOMMER DET TEKST TEKST & FOTO: HILDE KARI NYLUND ENERGIEFFEKTIVE KONTORBYGNINGER Der skal aktiv styring til Man kan sagtens bygge energieffektive kontorbygninger med eksisterende produkter og teknikker, siger Henrik Jönsson fra Bengt Dahlgren AB. Det beviser rådgivningsfirmaet med et af Sveriges mest energieffektive kontorbyggerier. Det samlede energiforbrug for Bengt Dahlgrens hovedkontor i Göteborg har indtil nu ligget på mellem 76 og 79 kwh/m 2 år, og det inkluderer både bygningsafhængige og virksomhedsafhængige poster (såkaldt ejendoms-el og virksomheds-el ). Alligevel præsterer bygningen bedre end de gældende forskrifter i det svenske bygningsreglement (BBR) for bygningsafhængigt energiforbrug. Det kræver en høj grad af behovsstyring og et aktivt driftspersonale med stor kompetence, understreger Jönsson. Han præsenterede målinger fra bygningen på Passivhus Norden-konferencen i oktober Glimrende med kølet tilførselsluft. Arkitektoniske hensyn til Krokslätts fabrikkers gamle fabriksområde i Mölndal resulterede i en facade med meget glas. Så er god solafskærmning en forudsætning for energieffektiv drift. Bygningen har udvendig motoriseret solafskærmning mod øst, syd og vest og kølet tilførselsluft via ventilationssystemet. Vi har aktive tilførselsventiler, som regulerer i tre trin. Løsningen er fra Swegon og har den samme systemtilgang som Lindinvent. Det fungerer glimrende, fastslår Jönsson. Der bliver fulgt op på indeklimaet ved hjælp af brugerundersøgelser. Ingen synes, at her er dårlig komfort om sommeren. Der er ingen problemer med træk eller støj, og man mærker egentlig slet ikke systemet, siger Jönsson. Også om vinteren er der overordnet positiv feedback. Overvurderede døde zoner. Kølingen er koblet til varmen, så vi ikke varmer og køler samtidig, oplyser Jönsson. En sådan løsning muliggør en»død zone«, hvor der hverken tilføres eller bortledes varme. Jo større zonen er, desto mere sparer man. I energiberegningerne overvurderede man muligheden for at udnytte dette. Vi tog udgangspunkt i større døde zoner, end det var nødvendigt for at opfylde kravene om termisk komfort, fortæller Jönsson. I de fleste arealer er de døde zoner ved tilstedeværelse i dagtimerne sat til C. Efter arbejdstid, eller når arealerne ikke er i brug, er den normalt C. Det har resulteret i et noget højere varmeforbrug end beregnet. Til gengæld er der et godt indeklima, som i henhold til ISO 7730-standarden ligger i kategori B. Ganske meget standard. Ekstraomkostningerne for de valgte løsninger i forhold til BBR-kravene har ikke været et større tema i forbindelse med projektet. Vi har valgt ganske mange standardløsninger, pointerer Jönsson og tilføjer, at Swegons Wise-system er baseret på velkendt og dokumenteret teknik. Facadeløsningen blev valgt af arkitektoniske hensyn. Og solafskærmning ville vi have haft brug for uanset hvad, påpeger Jönsson. Selvom målet om 75 kwh/m 2 købt energi om året endnu ikke er nået, er resultaterne blevet bedre med tiden. Tendensen peger i retning af, at vi bliver bedre til at styre bygningen. Prognosen for 2013 er cirka 75 kwh, oplyser Jönsson. Gode resultater kræver hårdt arbejde og stor kompetence i flere led. Driftsmedarbejdernes kompetencer er vigtige, og de bør deltage og engageres i projekteringen. Når vi er ude og arbejder med eksisterende bygninger, ser vi, hvor vigtige de er. FACIT: Disse beregnede tal indeholder ikke sikkerhedstillæg. De målte værdier er baseret på indkøbt og normalårskorrigeret energi. Facaden på Bengt Dahlgrens kontorbygning blev udformet til at passe ind blandt gamle industribygninger på Krokslätts fabriksområde. FAKTA: BENGT DAHLGREN-BYGNINGEN Ejer: Husvärden AB Byggestart 25. juni 2009, indflytning december m 2 fordelt på seks etager 160 arbejdspladser, plads til ca. 220 Behovsstyring af belysning, strøm til pc er, ventilation og varme samt køling Varme: Fjernvarme, varmegenvinding fra kølemaskine og udeluftsvarmepumper placeret ved udluftningsventiler Varmedistribution med radiatorer Køling: Udeluftspumper til varme/køling til ventilationsaggregater. Væskekølemaskine til serverrum Luftbåret køledistribution via aktive tilførselsventiler Vinduer med en U-værdi på 0,85 W/m2m 2 Udvendig motoriseret solafskærmning mod øst, syd og vest Elproduktion med 50 m 2 solceller 26 el-målere til energioptimeret drift Dokumenterede resultater for Bengt Dahlgren-huset (BDAB) viser, at huset klarer sig godt i forhold til den øvrige bygningsmasse, herunder også kontorbygninger med miljøprofil. Green Building-kravet er 25 % lavere indkøbt ejendomsenergi. FAKTA: GOD KLIMASKAL 58 % af bygningens facade består af glas på grund af krav fra udlejer og kulturarvsrådgiver. Uvindue < 0,85 W/m 2, K Umiddel =0,41 W/m 2 K (daværende BBR-krav 0,7 W/m 2 K) Lufttæthed: 0,4 l/sm 2 ved ± 50 Pa FAKTA: RESULTATER FOR BYGNINGSAFHÆNGIGT ENERGIFORBRUG (EJENDOMS-EL) Beregnet* [kwh/m2år] Resultat**[kWh/m2år] Varme 23 30,7 Varmt vand 3 3,4 Genvundet fra server -9-9,6 Ejendoms-el 19 11,8 El til komfortkøling 11 4,5 Solceller -1-1,2 Bygningsafhængigt energiforbrug i alt 46 39,6 FAKTA: RESULTATER FOR VIRKSOMHEDSAFHÆNGIGT ENERGIFORBRUG (VIRKSOMHEDS-EL) Beregnet* [kwh/m2år] Resultat**[kWh/m2år] Belysning, pc m.m 18 18,1 Kølemaskine til server 4 4,1 El til server 12 7,8 Køkken 3 1,9 Indbrud, passage, brandalarm 3 1,6 Udebelysning og skilt 3 Indgår i ovenstående linje Virksomhedsenergi i alt 43 33,5 *Inklusive 20 % sikkerhedsmargin. **Målt plus prognose for 2013 Nogle af afvigelserne i det virksomhedsafhængige energiforbrug skyldes sandsynligvis, at der er anvendt forkerte skabelonværdier i beregningerne

12 TEMA BYPASSLØSNING TEKST: HILDE KARI NYLUND TEMA BYPASSLØSNING Test af bypass i butikken Systemair tester sin bypassløsning i Rema 1000-kædens nye miljøflagskib på Kroppanmarka. Norges mest miljøvenlige dagligvarebutik kalder Remagruppen den 980 m 2 store butik, som slog dørene op i efteråret Systemair har leveret ventilationsaggregater med en egenudviklet bypassløsning. Vi har bypass på genvinderen, når den ikke er i brug, og på varme- og kølebatterierne, når de ikke er i brug, forklarer markedschef Sturla Ingebrigtsen. Hvilke energigevinster det vil give, skal Sintef følge nøje op på. Det sker i regi af forskningsprojektet Creativ (Competence project for Reduced Energy use through Advanced Technology innovations), hvor Systemair er industripartner. Bedre grundlag. Sintef skal blandt andet måle, hvor meget overskudsvarme fra kølemontrer der kan genvindes i ventilationsanlægget, og hvor meget energi der er behov for til de forskellige delsystemer. Når vi ser tallene for, hvad der påvirker det ene og det andet, får vi et meget bedre vurderingsgrundlag. Med tiden kan vi måske ændre kravspecifikationerne, især for denne type anlæg, siger Ingebrigtsen. Den bypass-løsning, der er installeret i butikken, blev præsenteret af Systemair for første gang i forbindelse med VVSdagene Nu har vi taget den ind som et fast artikelnummer hos os, og den dokumenteres via vores produktvalgsprogram, oplyser Ingebrigtsen. Den nye Rema 1000-butik er tegnet af Snøhetta, mens Hent har været totalentreprenør, og Sintef har været energirådgiver. Bygherren er Rema Eiendom Nord. Foto: Creative Commons Fugtighed. Også fugtigheden skal måles i forskningsprojektet. Butikken har mange køle- og frysemontrer, som vil blive udsat for varm og fugtig luft, når de åbnes om sommeren. Så vil en del af køleeffekten gå til kondensering i stedet for at sænke temperaturen, hvilket går ud over køleeffekten. Det kan betyde, at det bliver nødvendigt med en affugter i ventilationsanlægget, siger Ingebrigtsen. Den nye butik blev cirka dobbelt så dyr at opføre som almindelige dagligvarebutikker, og forskningsprojektet skal være med til at svare på, om den ekstra investering kan betale sig på sigt. FAKTA: REMA 1000 KROPPANMARKA Løsningerne i den nye butik på Kroppanmarka vil i følge Sintef Energi reducere energiforbruget med 30 procent i forhold til andre norske dagligvarebutikker. Nøglen til energigevinsten handler især om to strategier: Automatisk lysstyring kombineret med god udnyttelse af dagslys og et fuldt integreret system til ventilation, køling og opvarmning. Facaden har store flader med polykarbonatplader fyldt med aerogel. Det giver en god isolering og lader dagslyset trænge uhindret ind i bygningen, samtidig med at det overflødiggør dyre løsninger til solafskærmning. Overskudsvarme fra kølemaskiner mellemlagres i vandtanke og distribueres tilbage til butikken via gulvvarme og ventilationssystemet. Anlægget omfatter desuden fire 170 meter dybe energibrønde. Projektet har fået 1 million kroner i støtte fra Enova. Kilde: Sintef Energi, Enova. Systemairs bypass-løsning i Rema 1000-butikken på Kroppanmarka følges nøje i forbindelse med et forskningsprojekt. Integreret Honeywell-automatik Eagle-regulatoren fra Honeywell kan nu leveres integreret i ventilationsaggregater fra Systemair. Løsningen er allerede leveret sammen med 17 aggregater til prestigebyggeriet Lerkendal Hotell i Trondheim. Vi har ventet længe på Eagle-regulatoren fra Honeywell. Den passer ind i vores skabe og vores typologi. Da den kom i september, tog vi den i brug i pilotprojektet. På den måde kan vi levere aggregater, som er færdigkoblede og kvalitetssikrede, med en regulator, som GK Byggautomasjon ejer og har ansvaret for, siger markedschef i Systemair, Sturla Ingebrigtsen. Større projekter. Regulatoren indeholder ikke alle de funktioner, der er nødvendige for at få aggregatet til at køre, så Byggautomasjon skal færdiggøre opsætningen af funktionerne. Derfor er denne løsning egnet til større projekter, hvor der er involveret både bygningsautomatik og ventilationsentreprise, mener Ingebrigtsen. Arbejdet med løsningen har varet cirka et år. Det er foregået gennem et unikt samarbejde mellem GK Byggautomasjon og Systemair. Interessen for løsningen er stor både internt i GK og hos os, fortæller Ingebrigtsen. Standardløsning. Løsningen er også blevet testet i flere pilotprojekter i Sydnorge, og en standardløsning er lige på trapperne. Til den vil vi anvende en særlig version af Honeywells Eagleregulator, oplyser Ingebrigtsen. Denne variant er konstrueret til at håndtere det, som aggregatet normalt skal klare, og har ingen overflødige funktioner. Det bliver en standardløsning med et fast artikelnummer og dokumentation. Alt bliver klargjort af Systemair og GK Byggautomasjon i fællesskab, understreger Ingebrigtsen. Egen renoveringsmand Systemair har styrket indsatsen på renoveringsmarkedet med en nyoprettet stilling. Trond Hjelmtveit skal arbejde med tekniske løsninger og produkter til renoveringsmarkedet og fungere som konsulent. Han kan tages med på råd både i en tidlig fase og senere i projekterne, siger markedschef Sturla Ingebrigtsen. Hjelmtveit skal blandt andet hjælpe med argumenter, som kan være nyttige ude på byggepladsen, når blæsere skal udskiftes. Som følge av økodesigndirektivet vil en del blæsere forsvinde fra Systemairs sortiment, og så er det vigtigt at vide, hvad der kan erstatte de gamle blæsere, og hvilke løsninger der anbefales. Større aggregater fra Dal Fra årsskiftet kan aggregater på over kubikmeter i timen leveres fra Systemairs fabrik i Dal. Indtil nu er de største aggregater blevet produceret i Danmark, men nu er vi klar til større projekter med nærproducerede aggregater, siger Systemairs markedschef, Sturla Ingebrigtsen. Han fortæller også, at Systemair er i gang med at udrulle en ny serie blæsere: PrioAir har dobbelt så stor kapacitet med samme SFP-tal som tidligere produkter. Honeywells Eagle-regulator passer godt ind i Systemairs aggregater

13 TEMA BEHOVSSTYRET VENTILATION TEKST: HILDE KARI NYLUND FOTO: ISTOCKPHOTO Indeklimaet påvirker præstationer i skolen Et nyt dansk studie viser en sammenhæng mellem indeklimaet og elevernes testresultater. Der er et stort behov for bedre og mere effektiv ventilation på skoler, siger Jørn Toftum fra DTU. Danmark har en langt større andel af naturlig ventilation end Sverige og Norge (se faktaboks), og et tilsvarende højt CO2- niveau. Samtidig kræver det betydelige midler at investere i nye ventilationsanlæg. Danske forskere har derfor undersøgt effekten af at optimere år gamle anlæg med nogle få enkle greb. Vi så blandt andet på, hvordan vi kan øge luftmængder ved at udskifte blæsermotoren og skifte luftfilter for at øge luftkvaliteten, fortæller Toftum, som er lektor ved Center for Indeklima og Energi på Danmarks Tekniske Universitet. Han præsenterede arbejdet på et seminar arrangeret af VKE og Sintef. Bedre med mere luft. Det er endnu mere interessant at se på øgede luftmængder, fortsætter Toftum. Den normale ventilation var 5 l/sek., hvilket ligger lige over mindstekravet. 9,5 liter pr. sekund var det maksimale, forskerne kunne komme op på uden at skabe støjgener. Hvis vi kombinerer alle de forskellige test og normaliserer dem, kan vi se, hvordan eleverne præsterer på tværs af opgaverne. Præstationen stiger i takt med ventilationshastigheden, fastslår Toftum. I procent er stigningen ikke ret stor, men dog signifikant (se illustration). Disse forsøg er kortvarige, men Toftum mener, at de er relevante i forhold til et vigtigt spørgsmål: Hvad betyder indeklimaet for indlæringen? Forskel på nationale prøver. En pilotundersøgelse har knyttet resultaterne fra de obligatoriske nationale prøver sammen med information om skolernes ventilationsløsninger og CO2-niveau for at undersøge sammenhængen. Resultater fra 1700 klasseværelser på mere end 400 skoler er blevet kædet sammen og justeret for socioøkonomiske og andre relevante faktorer. Ventilationstypen giver en statistisk signifikant forskel, fastslår Toftum. Elever på skoler, som har balanceret ventilation, præsterer markant bedre end dem, der går på skoler med naturlig ventilation. Hvad angår CO2-niveauet, fandt forskerne ingen statistisk signifikante forskelle. Vi har brug for mere dokumentation af indeklimaets betydning. Hvis vi kan dokumentere, at indlæringen påvirkes, kan vi rette fokus mod dette meget vigtige område, understreger Toftum. FAKTA: VENTILATIONSLØSNINGER PÅ NORDISKE SKOLER En undersøgelse fra 2009 afslørede store forskelle mellem ventilationsløsninger på nordiske skoler. Undersøgelser, som eleverne selv deltog i, kortlagde ventilationstype og tilhørende CO2-niveau. Temperaturen gør en forskel. Vi foretog en række test blandt cirka 300 elever i 4. til 6. klasse: Fire sprogtest og fire matematiske test, oplyser Toftum. Klasserne blev flyttet rundt, så de fik den normale ventilation én uge og god ventilation én uge, og testene blev gennemført om fredagen. Også temperaturen blev varieret i forsøget. Allerede ved 23,5 C læser de langsommere end ved 20 C, fastslår Toftum (1,3 enheder i minuttet i stedet for 1,6.) Han tilføjer, at det er vanskeligt at skjule for eleverne, at der sker noget, så de er ikke blinde for interventionen. Kolde perioder gav også bedre præstationer. Norge Danmark Sverige Mekanisk aftræk Balanceret mekanisk ventilation Naturlig ventilation Prøveresultater (nederst) knyttet til ventilationstype. De vertikale røde streger angiver standardafvigelse for resultaterne. Kilde: Jørn Toftum. PRÆSTATIONER PÅ TVÆRS AF PRØVERNE SOM EN FUNKTION AF STIGENDE VENTILATIONSMÆNGDE. Sprogtest: Lytte-læse, læse-forstå, evaluere udsagn, korrekturlæsning. Matematiktest: Subtraktion, multiplikation, talsammenligning, addition. Kilde: Jørn Toftum

14 TEMA BEHOVSSTYRET VENTILATION TEKST: HILDE KARI NYLUND FOTO: HILDE KARI NYLUND OG HEIDI ØVERGAARD INTERVIEW Fandt fem (typiske) fejl Fem nøglefaktorer forklarer, hvorfor energibesparelsespotentialet i behovsstyrede ventilationsanlæg ikke er realiseret. Forskningsprojektet reduce- Ventilation har gennemgået en række behovsstyrede anlæg, og konklusionen er klar: Energibesparelsespotentialet er ikke realiseret, fastslår seniorforsker Mads Mysen fra Sintef Byggforsk. På det afsluttende seminar for projektet opsummerede han de fem vigtigste faktorer, som forklarer årsagerne: 1. Uklare krav 2. Uklare ansvarsforhold 3. Unødvendig aflukning 4. Upræcis behovsstyring 5. Uegnede komponenter Praktiske udfordringer. Behovsstyring er ingen teoretisk udfordring. Udfordringen ligger i det praktiske at få det til at fungere, understreger Mysen. En af udfordringerne er uklare krav. Som bestiller kan du finde lidt af hvert, hvis du skriver behovsstyret ventilation. Sandsynligvis får du konstant trykreguleret behovsstyring, siger Mysen. Uklare ansvarsforhold handler om at vide, hvem der skal levere hvad og sikre, at der er styr på de koordinerede leverancer. Den tredje udfordring er, at mange anlæg i praksis viser sig at have unødvendig aflukning. De er designet ud fra et maksimalscenarie, hvor de er justeret og fungerer energioptimalt, men reducerer luftmængder ved at indføre unødvendig lukning af luftstrømmen, forklarer Mysen. Han understreger, at hvis man ønsker energioptimeret behovsstyret ventilation, skal man bede specifikt om det. Designet til maksimal drift. Upræcis behovsstyring handler om forkert valg eller placering af tryksensor. Det indebærer, at vi ikke kan tilbageføre ændringer på lokaleniveau til aggregatet, siger Mysen. I mange anlæg er tryksensoren placeret meget tæt på aggregatet og styrer ud fra vældigt høje tryk. Så lukker man alle spjæld i stort set hele driftsperioden og opbygger et langt højere tryk, end der er behov for. Det giver en dårlig ydeevne og et unødvendigt energiforbrug, uddyber Mysen. Den femte udfordring, uegnede komponenter, kan omfatte tryksensorer, som ikke er tilstrækkeligt følsomme, VAV-spjæld, som er placeret de forkerte steder eller bliver beskidte og dermed måler luftmængden forkert. Vigtige kontrolpunkter. Forskningsprojektet har derfor udarbejdet en vejledning, som skal hjælpe bygherren med at købe velfungerende behovsstyrede anlæg ved at stille kontrollerbare krav og udføre kontrol. De vigtigste kontrolpunkter er vist i figuren. Vi vil have et anlæg, som leverer langs den blå kurve, siger Mysen. Det normale er at kontrollere ved maksimal belastning, men alle anlæg er forskellige. Ved delvis belastning adskiller de sig. Hvis man tester dem ved både maksimal og delvis belastning, ved man, om anlægget regulerer energioptimalt eller ej, fastslår Mysen. Seks nyttige krav. Derudover anbefaler rådgiveren, at man stiller krav til: 1. SFP-faktor ved maksimal og reduceret belastning 2. Overensstemmelse mellem ændring i lokaler og den samlede luftmængde. De vigtigste kontrolpunkter for behovsstyrede ventilationsanlæg. Kilde: Mads Mysen og Peter Schild, Dokumentation i form af funktionsbeskrivelse og automatikskema 4. Justering og luftmængdekontrol i form af udfyldt VAV-kontrolskema 5. Målenøjagtighed, behov for rekalibrering og levetid for de valgte sensorer og DCV-spjæld 6. Måling af blæsereffekt før frekvensomformer med egnet tre-faset energianalysator eller aflæst blæsereffekt fra aggregat. Vejlederen Behovsstyrt ventilasjon, DCV-krav og overlevering kan downloades gratis fra projektets webside: Projectweb/reDuCeVentilation/ FAKTA: REDUCEVENTILATION Forskningsprojekt fra 2009 til 2014 ledet af Sintef Byggforsk og finansieret af Norges forskningsråd og en række partnere. Forkortelsen står for Reduced Energy Use in Educational buildings with robust Demand Controlled Ventilation. FAKTA: BEHOVSSTYRET VENTILATION DCV står for Demand Controlled Ventilation og omfatter ventilationssystemer, hvor den tilførte luftmængde reguleres automatisk på baggrund af et samtidigt målt behov på lokaleniveau. DCV forudsætter lokalesensorer, som afgiver et signal om indeluftens kvalitet. Dette signal anvendes til at styre luftmængden direkte i forhold til de ønskede kvalitetsmål. Denne definition indebærer, at det ikke er alle VAV-løsninger, der er DCV, mens alle DCVløsninger til gengæld er VAV (Variable Air Volume). Kilde: Mads Mysen/reDuCeVentilation Når udstyr skal udskiftes, er det vigtigt at vurdere svaret for at undgå, at gamle fejl videreføres. Du skal smage på svaret Det handler blandt andet om ikke at videreføre andres løsninger ukritisk, for eksempel når et køleanlæg er modent til udskiftning. Vi skal ikke bare skifte én til én, selvom det ofte er en mulighed. Vi er nødt til at revurdere, blandt andet fordi der kan være kommet nye produkter på markedet, eller fordi anvendelsen af bygningen kan have ændret sig. Hvis dem, der installerede køleanlægget for 20 år siden, foretog en fejlvurdering, driftes anlægget forkert i 40 år, hvis vi gentager deres bommert, pointerer Aronsen. En ukritisk opsummering af gevinsten ved forskellige energisparetiltag er et andet eksempel på, hvor vigtigt det er at smage på svaret. Hvis du læser eller regner dig frem til, at du kan sænke dit energiforbrug med 70 %, for eksempel fra 250 til 75 kwh/m 2 /år, er der noget, som ikke stemmer. For så ender du næsten lavere end Miljøhuset GK, siger Aronsen. Derfor er man nødt til at vurdere svarene i forhold til historiske data eller tommelfingerregler. Ikke alt kan måles. Det er vigtigt for energimærkningen. Vi kan ikke måle alt på et byggeri. Vi kan for eksempel ikke teste trykket. Men vi kan kigge på vinduer, vægge og tegninger og danne os et rimelig klart billede af U-værdierne, forklarer Aronsen. Hvis beregningsmodellen ikke stemmer med de historiske data, må man vurdere eventuelle fejl som tæthed eller brug af tekniske anlæg, der afviger fra det, man havde som forudsætning. Når vores model stemmer nogenlunde overens med de historiske data, er det tilstrækkeligt nøjagtigt, siger Aronsen. Hvis du har et byggeri, som forbruger en million kwh om året, er der ikke nogen pointe i at forsøge at klemme de sidste 1200 kwh, der er i difference mellem modellen og de tekniske data, ud af systemet. Når du har tilpasset modellen, er der større sandsynlighed for, at den besparelse, du beregner for tiltagene, stemmer med det, som du kan opnå i praksis, pointerer Aronsen. Nogle gange skal der regnes efter. I visse tilfælde er omtrentlige data altså tilstrækkeligt. Det har ikke altid nogen værdi at regne sig frem til flere decimaler, men du er nødt til at vide, hvornår det skal gøres og ikke skal gøres, understreger Aronsen. Det handler især om at vurdere konsekvensen af at kvaje sig. Nogle gange er det fornuftigt at overdimensionere lidt, for eksempel ved at vælge en lidt større blæser, som måske bruger 3 % mere energi end nødvendigt. En større blæser koster måske 500 kr. ekstra, mens et mere nøjagtigt svar kan kræve 10 timers beregning og en tilsvarende omkostning, siger Aronsen. Alligevel tror han, at folk i entreprenørbranchen af og til ikke er gode nok til at tage sig tid til at sætte sig ned og regne. Nogle gange er det nok, at vi bruger en time på det for derefter at konkludere, at vi må Espen Aronsen er faglig chef hos GK. Uanset om du skal udskifte et køleanlæg, analysere energieffektivitet eller energimærke bygninger, handler fagkundskab om at smage på svaret, mener Espen Aronsen, som er faglig chef for energi hos GK. have nogen til at foretage en beregning, fordi det er vigtigt, uddyber han. Lad det være op til bygherren. Mere nøjagtige beregninger kan også tydeliggøre risikobilledet og gøre det nemmere at vurdere svaret også for bygherren. Hvis vi regner ned til mindste detalje, kan vi beregne risikoen for forskellige parametre i stedet for at tage højde for risici over hele linjen, forklarer Aronsen. For et køleanlæg er der måske fem parametre, der er afgørende for den optimale størrelse. Nogle af dem, fx areal og U-værdi, vil ikke forandre sig over tid, mens tæthed og behov for regnekraft er mere usikre størrelser. Det kan bygherren bedst selv vurdere. Eftersom det er os, der har ansvaret, afsætter vi ofte kr. i stedet for kr. til et køleanlæg. Men nogle gange skal vi turde udfordre bygherren og diskutere forudsætningerne, mener Aronsen. I stedet for at installere et køleanlæg, som er stort nok til at dække alle tænkelige lejerbehov, kan det være fornuftigt at udforme anlægget således, at det kan udvides. Så ender vi med kr. i stedet for kr. Så bliver anlægget bedre tilpasset efter behovet, og bygherren får en forklaring, han forstår, pointerer Aronsen

15 TEKST: HILDE KARI NYLUND PROJEKT GUNNAR KARLSEN SVERIGE AB FAKTA: VALAD t Dette kvarter i Malmö er en del af Valads portefølje, som i alt omfatter m 2. Valad forvalter ejendomsinvesteringer. Selskabet har specialiseret sig i kommercielle ejendomme inden for kontor, lager, logistik og handel. I Norden har Valad kontorer i Sverige, Danmark og Finland. 50 medarbejdere forvalter 200 ejendomme på sammenlagt cirka 1,5 millioner kvadratmeter. Vi lever i en meget foranderlig verden. Så er det en fordel at kunne tilpasse aftaler om tjenester langt hurtigere, siger Peter Nilsson fra Valad Europe. q TTS-aftalen indebærer også, at Valad er sikret adgang til de nødvendige kompetencer. Ejendomstekniker Joakim Dagsberg har ansvaret for TTS ude i ejendommene. q Ikke os og dem, men os Selvom vi køber tjenester hos Gunnar Karlsen Sverige, arbejder vi mod det samme mål. Det er uhyre vigtigt over for lejerne, siger ejendomschef Peter Nilsson fra Valad Europe. Ejendomsforvalteren Valad køber tekniske forvaltnings- og driftstjenester hos Gunnar Karlsen Sverige, mens ejendomskonsulentselskabet Newsec har den daglige kontakt med personalet hos Gunnar Karlsen Sverige. Vores lejere er ligeglade med, om det er Gunnar Karlsen Sverige, Valad eller Newsec, de møder. De har en lejekontrakt med Valad og forventer, at tingene fungerer, pointerer Nilsson. Han mener derfor, at det er vigtigt, at alle har en fælles indstilling til kunden. Det skal ikke være os og dem, men os. Selvom Gunnar Karlsen Sverige er leverandør, har vi et unikt samarbejde. Gunnar Karlsen Sverige er vores ansigt over for kunden i det daglige. Hvis Gunnar Karlsen Sverige gør et godt stykke arbejde, vinder Valad på det, understreger Nilsson. Én samlet leverandør. Valad administrerer ejendomsfonde, og det var et oplagt valg at købe sig til de nødvendige driftstjenester for ejendommene. Vi er en meget lille organisation med ansvar for m 2, så vi køber alle de tjenester, vi har brug for. Og det er vigtigt at have én leverandør, som kan gå ind i alle vores ejendomme på tværs af vores portefølje, siger Nilsson. Valads aftale med Gunnar Karlsen Sverige omfatter cirka m 2 og er funktionsbaseret. Det betyder, at Valad ikke kan være med til at bestemme, hvilken person hos Gunnar Karlsen Sverige der skal arbejde med en given ejendom. Det er måske en lille ulempe med en sådan aftale, for jeg vil jo gerne have en og samme person til at arbejde med vores ejendomme over længere tid, siger Nilsson. På den anden side slipper han for den risiko, der ligger i at ansætte eget personale. Nu kan vi træffe beslutninger ud fra, om vi er tilfredse med Gunnar Karlsen Sveriges arbejde. De rigtige kompetencer. Desuden giver aftalen med Gunnar Karlsen Sverige langt større fleksibilitet. Valad sælger af og til ejendomme, og andre gange køber de nye. Vi lever i en meget foranderlig verden. Så er det en fordel at kunne tilpasse aftaler om tjenester langt hurtigere. Vi kan købe flere tjenester hos Gunnar Karlsen Sverige eller tilpasse aftalen, hvis vi sælger en ejendom, pointerer Nilsson. TTS-aftalen indebærer desuden, at Valad er sikret adgang til de nødvendige kompetencer. Vi behøver ikke at tænke på at skulle uddanne personalet, fordi der er kommet et nyt ventilationsanlæg, eller der er indført nye krav. Når vi køber tjenester, forventer vi, at Gunnar Karlsen Sverige har de kompetencer, der skal til, siger Nilsson. Desuden har Gunnar Karlsen Sverige kompetencer, der rækker ud over aftalens omfang. Dem kan Valad købe sig til efter behov. Hvis en driftstekniker i marken ser, at et ventilationsanlæg skal repareres eller udskiftes, kan Gunnar Karlsen Sverige foretage en vurdering, for eksempel i forhold til driftssikkerhed. Det er en kæmpe fordel for os, understreger Nilsson. Større kundetilfredshed. Gunnar Karlsen Sverige overtog driftsansvaret for Valads ejendomme i januar Valad skiftede leverandør, fordi driften fungerede dårligt de fik mange klager og dårlige resultater i kundeundersøgelser. Vi holder øje med, hvor mange klager vi får, og hvad kunden synes om os via et kundetilfredshedsindeks. På den måde kan vi måle, hvor godt Gunnar Karlsen Sverige gør deres arbejde, forklarer Nilsson. Det første år, hvor Gunnar Karlsen Sverige stod for driften, var der en klar fremgang. Vi fik virkelig god respons fra kunderne og lå godt sammenlignet med andre distrikter i Sverige, oplyser Nilsson. En ny kundeundersøgelse venter lige om hjørnet, og Nilsson har indtryk af, at fremgangen fortsætter. Man får jo en vis idé om, hvordan det står til, blandt andet når jeg jævnligt selv er ude og tjekke ejendommene, siger Nilsson. Og selvom fejlmeddelelser vedrørende driften skal rettes direkte til Gunnar Karlsen Sverige, sker det ofte, at lejere ringer direkte til Valad. Kunderne ringer til os, hvis de ikke er tilfredse. Målt på antal modtagne opkald ser det betydeligt bedre ud i dag end for to år siden, fastslår Nilsson

16 PROJEKT GUNNAR KARLSEN SVERIGE AB TEKST: HILDE KARI NYLUND BRANCHENYHEDER Tager hånd om hele bygningen Totaltekniske serviceaftaler giver os ansvaret for hele bygningen. Vores kunde, ejendomsejeren, får én kontaktperson pr. virksomhed, hvilket øger lønsomheden. Ejendomsejerens kunder lejerne får også bedre service, mener regionschef Jaime Cascalheira (JC) i Gunnar Karlsen Sverige Syd. Denne type aftaler indebærer, at Gunnar Karlsen Sverige fungerer som ejendomsejerens driftspersonale og tekniske forvalter og varetager alt i bygningen, der vedrører teknik. Det vil sige alle tekniske installationer i forbindelse med varme, køling, el, brand, ventilation med mere. Vi har også ansvaret for det udvendige miljø via underleverandører, forklarer JC. Han har arbejdet med denne type aftaler i en årrække og har været ansat hos Gunnar Karlsen Sverige siden I dag har regionskontoret i Malmö ansvaret for cirka 80 bygninger via TTS-aftaler med diverse kunder, deriblandt Valad (se side 28-29). En del bygninger forvaltes for de samme kunder. Vi tager ansvaret for bygningerne og køber de nødvendige tjenester, for eksempel plæneklipning. Vi koncentrerer os om teknikken og projektledelsen, siger JC. Gunnar Karlsen Sverige fungerer derfor ofte som ejendomsejerens forlængede arm. Kræver garanti. Til gengæld skal Gunnar Karlsen Sverige garantere, at de aftalte tjenester leveres. Nogle lejere kræver for eksempel drift året rundt uden nogen nedbrud overhovedet. Nedbrud vil få store konsekvenser i form af enorme udgifter, så vi skal vide nøjagtigt, hvad vi skal gøre. Det kræver kompetent personale samt rutiner for ting og digitale systemer, siger JC. Et andet eksempel er en stor kontorbygning, hvor Gunnar Karlsen Sverige garanterer, at lejerne kan komme ind når som helst på døgnet. Vi holder vagt døgnet rundt. I dagtimerne har vi folk derude, og så har vi en vagtordning, oplyser Cascalheira. Kundetilfredshedsindeks. Gunnar Karlsen Sveriges indsats bliver også målt, blandt andet ved hjælp af kundeundersøgelser blandt lejerne. Vi måles både på hårde og bløde parametre. De mest almindelige er energibesparelse og kundetilfredshed, fortæller JC. Miljøarbejde og energibesparelse bliver stadig vigtigere mål og derfor også stadig mere efterspurgte tjenester. Mulighederne for at mindske bygningens miljøbelastning kan vi måle via energiforbrug og affaldshåndtering, siger JC. Kundeservice er altafgørende for, at denne type kontrakter skal blive en succes. I vores områder findes der flere ejendomme end lejere, så det er uhyre vigtigt at kunne holde på lejerne. Vi er meget fokuserede på, at lejerne skal være tilfredse. De kan ringe til os, sende s til os og gå ind på vores kundeportal online og underrette os om ting og sager, oplyser JC. Gunnar Karlsen Sveriges evne til at yde service bliver også målt i kundeundersøgelser. Tillid over tid. Forholdet til ejendomsejeren er naturligvis også afgørende. Kunden ved, hvad de vil have, og vi er nødt til at lytte, så vi kan levere det produkt, der giver ejendomsejeren tilfredse lejere. Jaime Cascalheira i Gunnar Karlsen Sverige Syd. Vi ønsker at have et så tæt forhold til kunden som muligt, så vi kan opbygge tillid over tid. Vi har næsten altid faste teams, så kunden ved, hvem der har ansvaret for en bygning. Det er noget af det vigtigste for ejendomsejere, der indgår kontrakter af denne type, siger JC. Når de fungerer, mener han, at sådanne kontrakter er et godt forretningskoncept for såvel ejendomsejer som for Gunnar Karlsen Sverige. Men det kan nemt gå i fisk. Kunderne ved, hvad de vil have, og vi er nødt til at lytte, så vi kan levere det produkt, der giver ejendomsejeren tilfredse lejere, understreger JC. Han fremhæver desuden, at både kunden og Gunnar Karlsen Sverige skal have den rette organisation. Og vi må samarbejde på en positiv måde. Kommunikation er en vigtig del af vores daglige arbejde med kunder, pointerer JC. Servicekoordinator Catrin Persson holder orden på administrationen på TotalTeknisk Service (TTS). Styrket på entrepriseområdet Ved at overtage alle aktiver i Cero Ventilation har Gunnar Karlsen Sverige styrket kapaciteten på entreprisemarkedet i Gøteborg-regionen. Göran Krawe, Administrerende direktør i Gunnar Karlsen Sverige AB. (Foto: David Bicho) Det privatejede selskab Cero Ventilation blev den 10. juli 2013 begæret konkurs i Gøteborgs tingsret. Selskabet var en af de førende aktører inden for installation og VVS i Gøteborg-regionen. Gunnar Karlsen Sverige har overtaget samtlige aktiver i Cero Ventilation, og langt de fleste ansatte valgte at flytte med over i Gunnar Karlsen Sverige. Supplement. Inden da havde Gunnar Karlsen Sverige en omfattende virksomhed i regionen med særlig vægt på service. Med denne overtagelse får Gunnar Karlsen Sverige et godt supplement til sin eksisterende virksomhed, understreger administrerende direktør Göran Krawe fra Gunnar Karlsen Sverige. Nu kan vi tilbyde både nye og gamle kunder førsteklasses rådgivning og udførelse inden for ventilation, køling, bygningsautomatik og energi til såvel nybyggeri som renovering, siger han. Godt indtryk. De tidligere Cero-ansatte er organiseret i deres egen entrepriseafdeling og tæller 23 mand. Vi mistede kun fire kolleger til konkurrenter i forbindelse med overgangen. Jeg tror, at både Göran og jeg har gjort et godt indtryk på Cero. Desuden har jeg arbejdet sammen med mange af folkene tidligere, siger distriktschef Michael Almeida. Efter at have kendt dem i nogle måneder, mener han, at det var de rigtige personer, der fulgte med til Gunnar Karlsen Sverige. Mange nye ansigter. Siden overtagelsen har Almeida ledet både entrepriseafdelingen og den eksisterende serviceafdeling, som også har fået nye ansatte. Den tæller nu 37 mand. Det er mange nye folk! Nu har jeg ansat en mand, som skal lede entrepriseafdelingen: Peter Hidenbäck starter den 1. januar, oplyser Almeida. National renoveringsstrategi Et informationscenter for spørgsmål om energieffektivisering og renovering bør ifølge en ny rapport blive en vigtig del af Sveriges nationale renoveringssatsning. På opdrag fra den svenske regering har Boverket og Energimyndigheten sammen udarbejdet en række forslag til en national strategi for energieffektiv renovering af bygninger. Det sker på baggrund af EU s energieffektiviseringsdirektiv. Udredningen ser på alle former for renovering, ikke kun omfattende tiltag. Udgangspunktet er, at der gennemføres en renovering, når en ejendom har behov for udskiftning af installationer eller ændring af klimaskallen, fordi levetiden er overskredet. Koordineret indsats. En række interessenter har bidraget med information på 25 møder, høringer og spørgeundersøgelser blandt cirka 3000 personer. Et scenarie er at sikre et velfungerende marked. Vi identificerede 179 hindringer og undersøgte, hvilke af dem der skyldtes markedsmæssige mangler, og hvad myndighederne bør gøre. De fleste af de tiltag, vi foreslår, handler om information og viden, oplyser Carin Karlsson fra Energimyndigheten. Hun præsenterede strategien på konferencen Passivhus Norden 2013, kort tid før rapporten blev afleveret den 1. november. Et af de centrale forslag er at oprette et fysisk og digitalt informationscenter for energieffektiv renovering. Målet er at gøre en koordineret indsats i forhold til indsamling og formidling af information, som kan fremme udviklingen og øge folks viden. Katalog over tiltag. Information om fordelene ved at gennemføre effektiviseringstiltag bør også formidles til banker og finansielle institutioner. Vi har haft virkelig interessante møder med banker. De vil gerne have et katalog over energieffektiviseringstiltag og yderligere information om målinger fra demonstrationsprojekter. Det vil vi forsøge at gå videre med, siger Carlsson. Strategien skal vedtages senest den 30. april 2014, og den skal opdateres hvert tredje år. Læs mere på

17 BRANCHENYHEDER TEKST: HILDE KARI NYLUND BRANCHENYHEDER Enkelt miljøværktøj Miljøklassificeringsværktøjet BREEAM In Use til eksisterende erhvervsbyggerier er nu blevet lanceret. Det er meget enklere end BREEAM NOR, understreger forvaltningsdirektør Roy Frivoll fra Avantor. Frivoll har ledet arbejdet med at udvikle en norsk version af BREEAM In Use. Det værdifulde ved systemet er, at det også kan anvendes internt til at få overblik og måle miljøtilstanden. Det er et meget enkelt værktøj, understregede Frivoll på konferencen Drift Han pointerer, at nye byggeprojekter har mere tid og flere ressourcer til miljøklassificering end bygninger, som er i drift. Tre certifikater. Systemet har tre certifikater: Et for bygningen, et for forvaltningen og et for brug. For hvert af disse er der mellem syv og ni kategorier for bæredygtighed og cirka 75 spørgsmål, som skal besvares. Brugervenlighed og relevans er altafgørende. Det må ikke kræve en civilingeniøruddannelse at bruge værktøjet arbejdet skal kunne udføres af driftsmedarbejderne, understreger Frivoll. Reklassificering skal udføres årligt. En person i organisationen skal tage et kort kursus for at blive sat ind i systemet og foretage klassificeringen, oplyser Frivoll. værktøjet dækker behov, som i stigende grad presser sig på. Vi modtager flere og flere henvendelser fra lejere, der vil vide, hvordan bygningen driftes. Det her er en mulighed for at imødekomme sådanne spørgsmål, fastslår Frivoll. Læs mere på Elendig energivurdering Energivurderingen af tekniske anlæg går trægt ifølge tal fra NVE. Mens energivurderingen af køle- og ventilationsanlæg er kommet godt i gang, er det kun ganske få, der har fået energimærket kedler og varmeanlæg. NVE anslår, at over kedler med en effekt på over 100 kw skal energimærkes, mens det tilsvarende tal for kedler under 20 kw er over Facit pr. 30/ var 267 gennemførte vurderinger. Bygnings- eller anlægsejer har pligt til at sørge for dette. Der er foretaget klart flest energivurderinger af ventilationsanlæg. Men det allervigtigste er, at hele ordningen skal stimulere til mere effektiv drift af anlæggene. Dermed går man glip af den forbedring, som dette ville have medført, understreger seniorrådgiver Olav K. Isachsen på konferencen Drift Isachsen på konferencen Drift Han pointerer også, at de, der kan sælge energivurderinger som en serviceydelse, ikke har udnyttet det markedspotentiale, som ordningen åbner for. Forvaltningsværktøj. Den norske version har ikke tilføjet egne spørgsmål, men følger den internationale BREEAM In Use. Målet er, at andre nationale systemer, fx energimærkningsordningen, på sigt også bliver anerkendt og akkrediteret. Vores forventninger og ambitioner i forhold til værktøjet er, at man ikke bare tænker i bygninger, men også anvender det som et ledelsessystem i hele porteføljen, siger Frivoll. Han mener, at Breeam In Use kan bruges internt for at få oversigt og måle miljøbetingelser. Mulighed for mersalg Udgifter til tekniske installationer udgør en stigende del af entrepriserne, og installatører kan sælge mere, end de gør i dag især når de involveres i planlægningsfasen. Det er konklusionen i en analyse, som den uafhængige konsulent Henrik Bjørnholt Nielsen har foretaget på opdrag fra TEKNIQ Installatørernes Organisation. Installatøren skaber værdi ved at tilbyde den rigtige løsning til opgaven, driftsvenlige løsninger og løsninger, som er billigst i længden og giver et godt indeklima. Men det afgørende for bestilleren er udelukkende, om løsningen er den rigtige til opgaven, pointerer Nielsen i rapporten. Han har kortlagt potentialet for mersalg gennem case studies, telefoninterviews og gennemgang af eksisterende materiale. Kæmper for at få det til at løbe rundt I den danske installatørbranche havde man i 2012 relativt lave overskud, nemlig 3,4 %. Det viser en analyse udarbejdet i samarbejde mellem Deloitte og brancheorganisationen TEKNIQ Installatørernes Organisation. Analysen omfatter el- og VVS-installatører. Den lave overskudsandel viser, at indtjeningen hos mange installatører er sårbar, fastslår TEKNIQ s udviklingschef Bo Neville. Han mener, at disse virksomheder har brug for en bedre økonomisk rygrad for at kunne løse deres opgaver i fremtiden. For nogle af dem betyder det, at de skal blive bedre til at takke nej til opgaver, hvor risikoen er for stor, udtaler Neville i en pressemeddelelse

18 BRANCHENYHEDER TEKST: HILDE KARI NYLUND BRANCHENYHEDER EPC-kontrakt i Nordmøre GK har indgået en energibesparelseskontrakt med fem kommuner i Nordmøre: Aure, Halsa, Rindal, Smøla og Surnadal. EPC-entreprisen (Energy Performance Contract) kom i stand som et samarbejde mellem de fem kommuner, men kontrakterne skal indgås separat med hver enkelt kommune. Vi har stillet kommunerne i udsigt, at de kan spare 6,1 GWh, hvilket er 30 % af det nuværende årlige forbrug på 20,4 GWh, fortæller Rune Gjertsen, der er fagansvarlig for energi fra GK s afdeling i Trondheim. Det vil kræve investeringer på i alt 39 millioner kroner for de fem kommuner. Kontrakten omfatter 59 bygninger i alt. Vi er i gang med fase 1, som skal være færdig omkring påske. I alt 59 bygninger skal inspiceres, så der er nok at se til, siger Gjertsen. EPC-kontrakt i Rissa GK har også indgået en energibesparelseskontrakt med Rissa kommune i Sør-Trøndelag. Kommunen har ca indbyggere, og kommunens bygningsmasse udgør ca m 2. Kontrakten omfatter 14 bygninger med et samlet areal på ca m 2. De har i dag et årligt forbrug på 7,2 GWh. Vi har sagt, at vi skal spare 2,6 GWh, en reduktion på 36 %, oplyser Rune Gjertsen, der er fagansvarlig for energi fra GK s afdeling i Trondheim. Fase 1 skal være færdig den 1. april, og besparelsen forudsætter investeringer på 9 millioner kroner. Kommunens intention er at gennemføre de tiltag, der skal til for at opnå besparelser, selvom det kræver større og mere langsigtede investeringer, end de er vant til. Det skal være lønsomt for såvel opdragsgiver som for os, understreger Gjertsen. Luftfugter til forsøgsmus Ingeniørfirmaet Theodor Qviller AS skal levere luftfugtere for at sikre et godt indeklima for forsøgsmus ved Radiumhospitalet på Oslo Universitetssykehus (OUS). Kontrakten er på NOK 2,5 millioner og omfatter 55 luftfugtere og liter vand i timen, oplyser Edvin Egge, som er produktansvarlig. Aftalen kom på plads, efter OUS i flere år havde haft problemer med de eksisterende luftfugtere, blandt andet driftsproblemer, vedligeholdelse og mangel på reservedele. For to år siden tilbød vi OUS at udskifte en af de eksisterende luftfugtere med en Condair Mk5 Prosess, så de kunne teste den. Denne luftfugter har nu været i drift i to år uden problemer, fortæller Egge. Dyrestalden ved Radiumhospitalet bruger mus som forsøgsdyr. Når de laver forsøg, skal temperatur og fugtighed være stabile, for at forsøgene skal blive godkendt. Nogle af musene er pelsløse, og huden er afhængig af en vis fugtighed, forklarer Egge. 55 Condair Mk5 Prosess er nu klar til montering ved dyrestalden. Flere nye lejligheder i Sverige Nyopførelse af lejligheder i boligblokke steg med 39 procent i de tre første kvartaler i 2013 sammenlignet med den samme periode i Det viser tal fra Statistiska Centralbyrån. Omsat til rene tal svarer det til cirka lejligheder. Højere energiregning Energiregningen for danske virksomheder steg i gennemsnit med 5,5 % i 2012 i forhold til Samlet set brugte erhvervslivet 171,5 milliarder danske kroner på energi i Bruttoforbruget faldt med 4,4 % ifølge tal fra Danmarks Statistik. Vi skal sikre rekruttering Mangel på folk er den største trussel mod vores branche, mener Britta Permats, som er administrerende direktør for Svensk Ventilation. Markedet for ventilationsbranchen vokser nemlig støt: Fra en årlig omsætning på SEK 8 mia. i 2007 via et fald under finanskrisen til 14 mia. i Lige nu ligger vi på 13,5 mia., og jeg tror, at omsætningen vil stige yderligere frem mod Men mangel på folk er en stor trussel, siger Permats. Det er noget, som man allerede er begyndt at kunne mærke i branchen. Yrkeshögskolan har alt for få studiepladser, og det er noget, som vi arbejder politisk for at påvirke. Vi har brug for pladser inden for hele installationsområdet: VVS, køling, ventilation og drift, understreger Permats. Udviklingen i retning af stadig strengere krav om energieffektivisering som følge af EU-direktiver vil blot gøre behovet endnu større. Ser på det faglige indhold. Ud over ventilationsingeniører, som tager en to-årig uddannelse efter deres grundforløb, rekrutterer Vi vil blive ved med at påvirke. Vi vil have skrappere energikrav og tydeligere og strengere krav til indeklima, understreger Permats. (Foto: Svensk Ventilation) branchen også blandt ingeniører og civilingeniører. Derfor kortlægger Svensk Ventilation nu de videregående uddannelser. Vi kan se, at de studerende lærer alt for lidt om ventilationsteknik. Vi skal undersøge, hvilke uddannelser der findes, og hvor meget de lærer om dette, fortæller Permats. Tidligere var det muligt at vælge ventilationsteknik som studieretning på KTH (Kungliga Tekniska Högskolan), men den mulighed findes ikke længere. Nu er ventilationsteknik bare et kort kursus i løbet af uddannelsen, fortæller Permats. Kvaliteten skal hæves. Strengere krav til energieffektivisering fører også til mere komplekse anlæg. Det betyder, at vi må hæve kvaliteten hos alle, der i forvejen arbejder i branchen. Vi er medejere af Installatörernas Utbildningscentrum (IUC). Der er vi med i en gruppe, som skal sikre, at vi har den rette uddannelse, fortæller Permats. IUC tilbyder både korte kurser og længere uddannelser. Centret ejes af brancheorganisationerne VVS Företagen, Kyl & Värmepumpföretagen, Svensk Ventilation og Svenska Värmepumpföreningen samt Katrineholm kommune. Meget at byde på. Vi skal arbejde endnu mere med uddannelse og rekruttering næste år, lover Permats. Det er en naturlig del af vores arbejde at gøre unge interesserede i indeklima. Planen var at gå i gang med det i 2013, men vi har ikke studiepladser nok. Vi må se, om der kommer flere studiepladser på Yrkeshögskolan i 2014, siger Permats. Ifølge direktøren har branchen argumenterne på plads, når de søger nye folk. Vi er en fremadskuende branche med fokus på energi og miljø, vi påvirker folks sundhed, og det er her, arbejdet findes, siger Permats. Svensk Ventilation har desuden medlemmer med global virksomhed og selskaber, som er verdensførende inden for deres områder. Supervalgår. Vi arbejder også med at formidle behovet for bedre indeklima og langsigtede energibesparelser, oplyser Permats. Her har branchen på det seneste fået god hjælp af svensk TV4, som blandt andet har beskæftiget sig med problemet med dårlig luft på skoler på grund af ventilationsanlæg, der ikke fungerer. I Sverige er 2014 et supervalgår med valg til EU-parlamentet og Riksdagen. Vi vil forsøge at sætte fokus på skoleproblematikken og fremhæve, at vores branche har masser af arbejdspladser at byde på, siger Permats. Samtidig arbejder organisationen på europæisk niveau i forhold til direktiver og standarder. Det er utrolig vigtigt, at vi er til stede, så niveauet for ventilation og indeklima bliver som i Norden og ikke som i resten af Europa, understreger Permats

19

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007

DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder

Læs mere

Bæredygtighed og Facilities Management

Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed og Facilities Management Bæredygtighed er tophistorier i mange medier, og mange virksomheder og kommuner bruger mange penge på at blive bæredygtige Men hvad er bæredygtighed er når det omhandler

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag

Eksempel. ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus. Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTOREJENDOM Teglbygning fra 1938-1950, Gladsaxe Rådhus UDGIVET DECEMBER 2012 Rådhus i røde teglsten og med fladt tag Ombygning og energirenovering af Gladsaxe Rådhus Nænsom

Læs mere

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s

PRÆSENTATION 2 PASSIVHUSE VEJLE. Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s ... PRÆSENTATION. 2 PASSIVHUSE VEJLE Rikke Martinusen. Arkitekt maa +M Arkitekter a/s PRÆSENATION Et let hus Stenagervænget 49 Et tungt hus Stenagervænget 49 PRÆSENTATION ENDERNE SKAL NÅ SAMMEN ARBEJDSMETODEN

Læs mere

lindab ventilation ehybrid

lindab ventilation ehybrid lindab ventilation ehybrid Design en bæredygtig fremtid Hvorfor bruger vi værdifuld energi, når det egentlig ikke er nødvendigt? Alle ved, at et øget energiforbrug påvirker vores miljø og er en af de faktorer,

Læs mere

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem

Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Ventilation giver et godt indeklima & den bedste livskvalitet i dit hjem Et ud af hver 10 ende hus har problemer med fugt og i de

Læs mere

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511

Grundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511 Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda

Læs mere

Grontmij Grundvandskøling

Grontmij Grundvandskøling Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november

Læs mere

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører

Lys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende

Læs mere

MicroVent Home System

MicroVent Home System MicroVent Home System MicroVent Home system Beregningseksempel 2 l/s 2 l/s 5 l/s 5 l/s 2 l/s 15 l/s Emhætte 20 l/s Fig. 1 Grundventilation MicroVent i boliger Mikroventilation dimensioneres således at

Læs mere

Installationer - besparelsesmuligheder

Installationer - besparelsesmuligheder Installationer - besparelsesmuligheder Nuværende energiløsninger Udskiftning af oliekedel Udskiftning af gaskedel Konvertering til fjernvarme Konvertering til jordvarmeanlæg Konvertering til luft-vandvarmepumpe

Læs mere

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4

Hybrid varmepumpesystem. Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe. geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem Hvorfor Vaillant? For at spare på energien med den intelligente hybrid varmepumpe geotherm VWL 35/4 S geotherm VWS 36/4 Hybrid varmepumpesystem - den til din Vaillant gaskedel Bevidsthed

Læs mere

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom

Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til indbydende og energirigtig udlejningsejendom Eksempel 1 ENERGIRENOVERING KONTORBYGNING Betonsandwich med flere tilbygninger, 1919-1959, Ellebjergvej, Kbh UDGIVET DECEMBER 2012 Fra energimærke E til A1 Forvandling på 4 måneder: Fra kedelig kolos til

Læs mere

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation

Komponentkrav Installationer. v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Komponentkrav Installationer v/ Vagn Holk, Center for Energieffektivisering og Ventilation Indholdet i vores undersøgelse på installationsområdet Kortlægning af, hvilke udfordringer og muligheder der er

Læs mere

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift

Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vidars Alle 8 Postnr./by: 6700 Esbjerg BBR-nr.: 561-187541 Energikonsulent: Steen Paarup Hansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: R

Læs mere

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg?

Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling i et anlæg? Nilan Calculator Passiv forvarmeveksling af luften via indbygget Heat-pipe, baseret på miljøvenligt kølemiddel Stort tilbehørs- og udvidelsesprogram Hvordan samler du ventilation, varmegenvinding og køling

Læs mere

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme

Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af mulighed for at benytte lavtemperaturfjernvarme Analyse af radiatoranlæg til eksisterende byggeri Denne rapport er en undersøgelse for mulighed for realisering af lavtemperaturfjernvarme i eksisterende

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Clemensgade 8 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 6000 Kolding BBR-nr.: 621-029215 Energikonsulent: Flemming Rigenstrup Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse

Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år

Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Efterisolering af loft. 183 kwh Elvarme 370 kr. 3044 kr. 8.2 år SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Bystrædet 3B Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018443 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet

Læs mere

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt!

Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! lindab ventilation Decentral boligventilation Vi gør det enkelt. Du gør det effektivt! BR10 krav og løsninger Bygningsreglementet BR10, 2013 stiller følgende krav til ventilation: 6.3.1.2. Beboelsesbygninger

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug.

Lavt forbrug. Højt forbrug. Bygningen opvarmes med jordvarmeanlæg. Idet bygningen er ny er der ikke noget oplyst varmeforbrug. SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hoptrup Hovedgade 60 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-006065 Energikonsulent: Anders Møller Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma:

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Adresse: Aarestrupvej 23 Postnr./by: 7470 Karup J BBR-nr.: 791-212031-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Vejledning om varmeforsyning

Vejledning om varmeforsyning Vejledning om varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter (a d) 5. Energiråd 1. Generel info

Læs mere

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt

Præsentation af Nordic Energy Group. - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Præsentation af Nordic Energy Group - din samarbejdspartner når energibesparelser og design er vigtigt Kort om Nordic Energy Group Nordic Energy Group er producent af design solfangere og har forhandlingen

Læs mere

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten

Konstruktørdag fremtidens byggestile. Konstruktørdag. Fremtidens byggestile. Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Konstruktørdag fremtidens byggestile Konstruktørdag Fremtidens byggestile Claus Jacobsen, Energivejleder i Energitjenesten Fremtiden? Fremtidens byggestile lavenergi Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden? Fremtiden?

Læs mere

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand

80 m 2 solceller (11,52 kwp) giver 11.000 kwh/år (beregnet) 200 m 2 solpaneler bidrager til produktion af varmt brugsvand Eksempel Energirenovering etageboliger RINGGÅRDEN ÅRHUS - OPFØRT 1939-1941 UDGIVET DECEMBER 2014 Lyst, lunt og populært Ombygningen af seks boligblokke i den almennyttige boligforening Ringgården i Århus,

Læs mere

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge

BedreBolig-plan. BOLIGEJER Familien Espersen Ved Grænsen 70 2000 Frederiksberg. BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge Rapportnr.: XXXXX Firmanr.: XXXXXX Dato: 00. måned 2014 BedreBolig-plan BEDREBOLIG-RÅDGIVER Thomas Jensen Påskeliljevej 5 4681 Herfølge 56 78 12 34 info@thomasjensen.dk CVR: 12345678 BOLIGEJER Familien

Læs mere

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger

KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Næstved 26. maj 2010 KLIMAUDFORDRINGEN Fornyelse af byen og grønne løsninger Anne Marie Holt Christensen Arkitekt og projektleder på kommunens klimaplan Lidt om byen og klimaplanen Byens fornyelse Boligområder

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Haraldsborgvej 54 Postnr./by: 4000 Roskilde BBR-nr.: 265-136567 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S

BBR-nr.: 580-022566 Energimærkning nr.: 200012763 Gyldigt 5 år fra: 23-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kallemosen 22 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-022566 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø

Sundolitt Climate+ House. Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Sundolitt Climate+ House Fremtidens bolig til gavn for mennesker og miljø Klimavenlig bolig til fremtiden Hvis vores samlede CO2

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rynkebyvej 4 Postnr./by: 5750 Ringe BBR-nr.: 430-015032 Energikonsulent: Frede Nørrelund Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Faaborg

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rolighedsvej 13 Postnr./by: 8963 Auning BBR-nr.: 707-113235 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013

BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 BL danmarks almene boliger weekendkonference i kreds 9 workshop_passivhuse 01 lørdag d. 3 marts 2013 tegnestuen tegnestuen københavn// aalborg// 1987-2012 19 medarbejdere pt. tegnestuer/ københavn hjørring

Læs mere

29-03-2011 COAT HOUSE

29-03-2011 COAT HOUSE 29-03-2011 COAT HOUSE BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i Kolding, opført i 1949 og har efter

Læs mere

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI

BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI DANSK BETONFORENING BYGNINGSREGLEMENTET BR08 NYE TILTAG INDENFOR ENERGIMÆRKNING OG TÆTHED AF ET BYGGERI Projektleder, Ingeniør J. C. Sørensen 1 BAGGRUND Ca. 45 % af energiforbruget i Europa anvendes til

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+ boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01

BYGNINGSTYPOLOGIER. Om bygningstypologien. Generelle anbefalinger. Bygningstypologi EFH.01 BYGNINGSTYPOLOGIER Bygningstypologi EFH.01 Om bygningstypologien Bygningstypologi består af 27 eksempler på typiske bygninger der anvendes til boliger. Bygningerne er opdelt i tre hovedtyper Enfamiliehuse,

Læs mere

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by:

Energimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: SIDE 1 AF 5 Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-000000-000 Energikonsulent: Hans Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 376-022479 Energimærkning nr.: 917676 Gyldigt 5 år fra: 26-02-2007 Energikonsulent: Søren Funch Jensen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lillegade 2 Postnr./by: 4871 Horbelev BBR-nr.: 376-022479 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el!

Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Fremtidens opvarmning er baseret på sol og el! Et energineutralt hus med solenergi og elvarme er en totalløsning for fremtiden bygget med innovative kvalitetskomponenter og den rette viden Intelligent

Læs mere

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort-

Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Fakta omkring passivhuse - termisk komfort- Thermografier af passivhus, æblehaven - samt standard nabo huse. Thermokamera venligts udlånt af nord energi Thermofotografier viser gennemgående varme overfladetemperatur

Læs mere

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55%

Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% MAKING MODERN LIVING POSSIBLE Ta hånd om varmeforbruget - spar 55% Investeringen i en Danfoss varmepumpe er typisk tilbagebetalt på kun 4-8 år Fordele ved at købe en jordvarmepumpe: Dækker dit totale varmebehov

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning 1. Generel info om ventilationssystemet og varmeforsyning 2. Ventilations - brugervejledning 3. Andre indstillinger 4. Vedligeholdelse, udskiftning af filter

Læs mere

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy

Hadsten Skole. Projektkatalog. Answers for energy Hadsten Skole Projektkatalog Answers for energy Indholdsfortegnelse 1 Forord... 3 1.1 Forudsætninger... 3 2 Eksisterende forhold... 4 2.1.1 Klimaskærm... 5 2.1.2 Brugsvandsinstallationer... 5 2.1.3 Varmeinstallationer...

Læs mere

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet

Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk

Læs mere

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen

BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning nr.: 100133504 Gyldigt 5 år fra: 09-09-2009 Energikonsulent: Bjarne Jensen Firma: NRGi Energi- & Ingeniørgruppen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Grænsevej 50 Postnr./by: 2650 Hvidovre BBR-nr.: 167-099149 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005

Bygningsreglementet. Energibestemmelser. v/ Ulla M Thau. LTS-møde 25. august 2005 Bygningsreglementet Energibestemmelser v/ Ulla M Thau LTS-møde 25. august 2005 Baggrund Slide 2 Energimæssig ydeevne Den faktisk forbrugte eller forventede nødvendige energimængde til opfyldelse af de

Læs mere

Lavtemperaturfjernvarme

Lavtemperaturfjernvarme Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan

Læs mere

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen

Røde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,

Læs mere

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort

Clorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort 99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse

Læs mere

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM

AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM NYHED AQUAREA LUFT/VAND-VARMEPUMPE EFFEKTIV OPVARMNING AF DIT HJEM Panasonic s nye AQUAREA luft/vand-system er omkostningseffektivt og miljøvenligt og giver altid maksimal effektivitet selv ved lave temperaturer.

Læs mere

Bondehuset. Energirigtig

Bondehuset. Energirigtig Energirigtig renovering Bondehuset Se hvor bondehuset typisk kan renoveres Få bedre komfort og spar penge på varmeregningen hvert år Reducer din udledning af drivhusgasser Få et bedre energimærke og en

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Henrik Bojsen Hybenhaven 24 8520 Lystrup Møllevej 4A 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse 9361 0000072265

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vægtens Kvarter 134 Postnr./by: Oplyst varmeforbrug 5220 Odense SØ BBR-nr.: 461-571034 Energikonsulent: Bodolf Hansen Programversion: EK-Pro, Be06

Læs mere

VARME RÅD. Fjernvarme

VARME RÅD. Fjernvarme VARME RÅD Fjernvarme HOLD HUS MED FJERNVARMEN Her finder du råd og vejledning om, hvordan du bedst udnytter fjernvarmen. Hvis du har god føling med dit anlæg og husstandens måde at bruge varme på, er det

Læs mere

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug.

Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Energimærke. Lavt forbrug. SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Vølundsvej 5 Postnr./by: 3650 Ølstykke BBR-nr.: 240-013249 Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Norupvej 31 Postnr./by: 5450 Otterup BBR-nr.: 480-006788 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.

Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme. SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at

Læs mere

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold

2.0.0 Illustrationer. 1.0.0 Indhold Turbovex TX 30 2.0.0 Illustrationer 1.0.0 Indhold 3.0.0 Generel information 3.1.0 Forord Denne monterings- og driftsvejledning indeholder teknisk information, og informationer om installation og vedligeholdelse

Læs mere

Vejledning om ventilation og varmeforsyning

Vejledning om ventilation og varmeforsyning Vejledning om ventilation og varmeforsyning AlmenBolig+-boligerne er opført som lavenergiboliger, og har derfor et mindre varmebehov end traditionelle bygninger. Boligerne har et integreret anlæg, der

Læs mere

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen...

1.1 Ansvar... 17. Ændring som udløser krav om efterisolering... 19 Bagatelgrænse... 19 Eksempler med generel ændring i klimaskærmen... Indhold Eksempelsamling om energi... 5 Indholdsfortegnelse... 7 1 Eksisterende byggeri... 15 1.1 Ansvar... 17 1.2 Eksempler på ændringer der udløser krav... 19 Ændring som udløser krav om efterisolering...

Læs mere

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme

Årlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder. 543 kwh el 10,28 MWh fjernvarme. 11,99 MWh fjernvarme 0,91 MWh fjernvarme SIDE 1 AF 62 Adresse: Byskov Alle 002 Postnr./by: 4200 Slagelse BBR-nr.: 330-017601-001 Energikonsulent: Frank Jensen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,

Læs mere

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 420-10280 Energimærkning nr.: 100088954 Gyldigt 5 år fra: 08-07-2008 Energikonsulent: Henrik N. Hansen Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ørbækvej 10 Postnr./by: 5683 Haarby BBR-nr.: 420-10280 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

CTS fra strategi til praksis

CTS fra strategi til praksis CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Mørdrupvej 16 Postnr./by: 3060 Espergærde BBR-nr.: 217-085489 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.

Læs mere

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København

Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Dagslys i bygninger med udgangspunkt i Bolig for Livet Kunstakademiet København Kontorer i Århus, København, Sønderborg, Oslo og Vietnam Esbensen A/S 30 år med lavenergi Integreret Energi Design Energi-

Læs mere

Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud

Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud lindab ventilation Med 360 graders spredning kan indeklimaet rigtigt folde sig ud Plexus. Den fleksible løsning til både køling, varme og ventilation Designet er baseret på to unikke teknikker: 360 graders

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Broagervej 001 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107614 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Kvik-tjek af husets energitilstand

Kvik-tjek af husets energitilstand UDGIVET DECEMBER 2011 Kvik-tjek af husets energitilstand Dette kvik-tjek-skema kan bruges til en hurtig vurdering af, om der er behov for energioptimering af konkrete enfamiliehuse. Du får med skemaet

Læs mere

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering

COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering COATHOUSE // TII -et eksempel på energirenovering BAGGRUND I denne folder kan du læse om Coat House TII, der er et udviklingsprojekt for energirenovering under Grøn Erhvervsvækst. Huset er beliggende i

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8.

Energimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2 Udskiftning af glas i vinduer og døre. 2169 kwh Elvarme 4110 kr. 34880 kr. 8. SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Gammel Byvej 004A 4320 Lejre BBR-nr.: 350-009042 Energikonsulent: Harry Olander Programversion: EK-Pro, Be06 version

Læs mere

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse

Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Langballevej 154 Postnr./by: 8320 Mårslet BBR-nr.: 751-754248 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem

Varmepumper i ATES. Valg af varmepumpesystem Varmepumper i ATES Valg af varmepumpesystem JENRI Marts 2009 Indholdsfortegnelse 1 Varmepumpens virkemåde... 3 2 Valg af kølemiddel... 5 COP for forskellige kølemidler... 7 Kondenseringstemperatur og fremløbstemperatur

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug. Årlig besparelse i energienheder SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Hovedgaden 87 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-108312 Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus

effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men

Læs mere

Lavt forbrug. Højt forbrug

Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 7 Adresse: Granbakkevej 14 Postnr./by: 8961 Allingåbro BBR-nr.: 707-107983-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

Ydervægge Lette ydervægge med bagmur i betonelementer. Isoleret med hhv. 300 mm i lette vægge og 220 mm med facadepuds.

Ydervægge Lette ydervægge med bagmur i betonelementer. Isoleret med hhv. 300 mm i lette vægge og 220 mm med facadepuds. SIDE 1 AF 5 Adresse: Ladefogedvej 251 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-984372-001 Energikonsulent: Hans Andersen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og skal

Læs mere

Energimærkning SIDE 1 AF 6

Energimærkning SIDE 1 AF 6 SIDE 1 AF 6 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Sohngårdsholmsvej 57 P 9000 Aalborg 851-028235-009 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Energimærkningen

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Rimsø Bygade 20 Postnr./by: 8585 Glesborg BBR-nr.: 707-105639 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere

Læs mere

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket.

Energikonsulentens kommentarer Ud over besigtigelsen, danner byggeriets tilsendte tegningsmateriale dateret 11-02-2011 grundlag for mærket. SIDE 1 AF 5 Adresse: Ved Stranden 66 Postnr./by: 9560 Hadsund BBR-nr.: 846-023290-001 Energikonsulent: Kurt Lynge Christensen Energimærkning oplyser om bygningens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig

Læs mere

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper

God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper God Energirådgivning Modul M5 : Varmepumper Svend Pedersen Center for Køle- og Varmepumpeteknik God energirådgivning - Varmepumper 1 Indhold Hvilke typer varmepumper findes der I hvilke situationer er

Læs mere

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn

Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv. Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Energieffektive bygninger - et dansk og globalt perspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Susanne Kuehn Visionen for bygninger Vi skal tænke bygninger på en ny måde Bygninger kan producere energi i stedet

Læs mere

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering

Usikkerheder ved energiberegninger. Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Usikkerheder ved energiberegninger Introduktion til bygningsejere om beregning af energiforbrug ved renovering Juni 2014 Indledning I forbindelse med energirenoveringer benyttes energiberegninger til at

Læs mere

Jysk Trykprøvning A/S

Jysk Trykprøvning A/S Jysk Trykprøvning A/S Skyums Totalrestaurering Jordkærvej 1 8600 Sikleborg Olaf Ryes Vej 14 8420 Knebel Telefon: 86356811 Mobil: 40172342 jysk@trykproevning.dk www.trykproevning.dk Bank: Tved Sparekasse

Læs mere

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen

Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Skovvadbrovej 34 Postnr./by: 8920 BBR-nr.: 730-017574 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om bygningens

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Åvangen 19 B 8444 Balle BBR-nr.: 706-014119 Energikonsulent: Steffen Andersen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Ingeniørfirmaet

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Højen 9B 4700 Næstved BBR-nr.: 370-006003 Energikonsulent: Jesper Elin Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek Næstved

Læs mere

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel

Baggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade

Læs mere

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug

Energimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 39 Postnr./by: 7080 Børkop BBR-nr.: 630-003965 Energikonsulent: Kenneth madsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TOTAL-TJEK

Læs mere

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S

BBR-nr.: 370-002166 Energimærkning nr.: 100069887 Gyldigt 5 år fra: 10-03-2008 Energikonsulent: Ejvind Endrup Firma: Energi- & Ingeniørgruppen A/S SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Kærsangervej 3 Postnr./by: 4250 Fuglebjerg BBR-nr.: 370-002166 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen

Læs mere

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER

LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv

Læs mere