Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED
|
|
- Hanna Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fig. 1. Nordlunde. Ydre. set fra sydøst. NORDLUNDE KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken, der siden 1687 har været anneks til Horslunde, var tidligere annekteret Vesterborg 1. Om dens historie i middelalderen er intet oplyst, men den hørte efter reformationen under kronen 2, indtil den 1686 blev overdraget Peder Brandt til Pederstrup 3 (sml. oblatæske s. 568), som udvirkede, at kirken blev annekteret til Horslunde. Med hovedkirken kom den under grevskabet Christianssæde, hvis besiddere var greverne Reventlow, og forblev under dette, indtil den overgik til selveje 1. januar Kirken ligger nordligt i den lille by. Kirkegården er på alle sider omgivet af en mur af kløvet kamp med vingetegl, som o har afløst et kampestensdige 4. Mod syd findes en jernlåge. Kirken består af romansk kor og skib og et nyere våbenhus, alt af røde mursten. På kirkegården har tidligere stået en klokkestabel. Den romanske kirke er bygget af gode og usædvanlig velbrændte munkesten i vendisk forbandt. Så at sige alle bindere og ikke få løbere er sortbrændte. Ved de oprindelige vinduesfalse og på pilasterhjørnerne er løberne sildebensriflede, ved østvinduet ligger riflingen på to af stenene under en tynd, sort glasur. Kor og skib har hjørnelisener, dog ikke skibets østgavl. Den oprindelige sokkel, som sikkert har været profileret, er overalt erstattet af en murfod af kløvet kamp. Den på en opmåling fra 1876 viste rigt profilerede sokkel på koret 5 er 36*
2 564 LAALANDS NØRRE HERRED Fig. 2. Nordlunde. Plan. 1:300. Målt af Marinus Johansen næppe troværdig. En samtidig tegning (i Nationalmuseet), der angiver at forestille en detaille af skibets sydside, viser mere sandsynligt en vulst under det rulskifte, der stadig findes. Korets østgavl (fig. 3) har været et meget pynteligt lille stykke murstensarkitektur. Det tilmurede, romanske vindue har fremspringende sålbænk med vulstforkant støttet af en formstenssøjlestav. Det helstens stik er muret af kilesten og omgives af et løberskifte af formsten, der hver har tre ophøjede rudefigurer (sml. Vindeby sydportal s. 517). Over vinduet en buefrise af tynde, krumme formsten på kvadratiske binderkonsoller med ornamenter, der i kraftigt relief er formet efter brændingen; de viser foruden lilje- og stregornamentik mandehoveder og en nøgle og svarer ganske til konsollerne på Vindeby kirkes østgavl (se s. 516). Over buefrisen ligger et rulskiftemuret, skævt savskifte under en tilbagespringende hulkehl, hvorpå der i gavlens midtakse står en halvsøjle, der ender i en dyrehovedkonsol. Over konsollen er gavlen ommuret, og det kan derfor ikke ses, hvad halvsøjlen har båret, muligvis har det været de midterste ben af et tvilling-spærstik, hvis ydre ben dannedes af en udkragning langs taglinien. Gavlkammene med tinder er nye. På begge korets langmure anes under de moderne vinduer spor af borthuggede søjlestave fra romanske vinduer. Gesimserne er nye. Skibets østgavl viser forneden uregelmæssigt murværk, der tyder på, at koret er bygget først. Hele østgavlen over kortaget er nymuret. Skibets sydportal er stadig i brug og sidder i et kraftigt fremspring, der er tykt overkalket. Portalen har udvendig en falset rundbue; de indre led er borthugget. Også indvendig har døren været rundbuet. Øst for portalen er et romansk vindue bevaret tilmuret. Det har helstens stik omgivet af et løberskifte af utildannede sten, dets fremspringende sålbænk og dennes støttesøjle er borthugget. Under det moderne vindue ved siden af spores den borthugne halvsøjle fra et tilsvarende vindue. Gesimsen er ny, men på våbenhusloftet ses i det ganske for-
3 HORSLUNDE KIRKE 565 Fig. 3. Nordlunde. Korets østgavl. 1:50. Målt af Marinus Johansen 1941 (s. 564).
4 566 LAALANDS NØRRE HERRED huggede murværk en fremspringende sten med rundet underside fra den oprindelige gesims. På skibets nordside er ethvert spor af portalen forsvundet, men der er som på sydsiden rester af to tætsiddende vinduer; afstanden har fra midte til midte været 153 cm. Gesimsen er ny. På skibets vestgavl afsluttes hjørnelisenerne foroven med en skråkant, og i rejsehøjde ligger et polsk skifte på fladen. Herover er gavlen nymuret med sit glamhul og blændingsdekoration. I det indre er kirken glatpudset, så alle gamle detailler er skjult. Korbuen er senere udvidet og gjort spidsbuet. Indersiden af korets gavle er muret i munkeforbandt med en næsten glittet, meget skæv rygfuge. Skibets mure har udglattede fuger, der indtil rejsehøjde er dækket af puds, som også går ind i buesmigen på det helstens kilestik i det romanske vindue, hvor der ikke spores noget ældre pudslag. Ændringer og tilføjelser. I korets nordmur er indhugget et gotisk skab (se s. 570). I kor og skib er indbygget otteribbede krydshvælv, der næsten er kuppelformede. Hvælvene har halvstens vægbuer undtagen på korets østmur. Gjordbuen er helstens. Ingen overribber. Alle buer står nu rødmalet med hvide fuger omtales trækarmene i de to sydvinduer (syn), ønskede man et nyt vestvindue»i stedet for de to små, som forrige år [1813] blev tilmuret«(syn), og 1846 blev korets østvindue forlangt tilmuret (syn). Ved hovedistandsættelsen 1863 blev under hele kirken lagt sokkel af kløvet granit, og der blev indhugget store jernvinduer med cementpudsede indfatninger. Samtidig blev gavlkamme og tinder fornyede. Klokkestabel kendes bl. a. fra præsteindberetningen 1756 og fra en omtale i 1805, da den manglede beklædning (syn). Den antages at være nedrevet midt i 1800-årene, da klokkerne blev ophængt bag en lem i vestgavlen af kirken 6. Våbenhuset er fra 1863, med spidsbuet tøndehvælving af brædder. Tagværkerne er alle nye. Kirken, der inden våbenhusets opførelse stod hvidkalket, er nu afrenset og dækket med vingetegl. Gulvet består i kor og skib af røde og gule lerfliser, i våbenhuset af grå cementfliser. INVENTAR Alterbordet består af fyrrepanel, hvis forside er stafferet med et brokademønster i ung-renaissance, malet med lysgrøn bundfarve og mørkgrønne ranker og symmetriske skjolde på tynd kridtgrund. De oprindelige rammestykker er fjernet 7. Alterklæde af rødt fløjl, nævnt Altertavle fra Et maleri af Kristus og den samaritanske kvinde ved brønden, signeret N. A. Lytzen 1864, i samtidig ramme med trekantgavl.
5 HORSLUNDE KIRKE 567 Fig. 4. Nordlunde. Indre, set mod øst. E. Skov 1950 *Altertavle fra slutningen af 1400'rne. En gotisk, trefløjet skabstavle af nordtysk arbejde. Midtskabet rummer en udskåret korsfæstelsesscene under en baldakin bestående af tre rundbueslag med rankeagtigt stavværk. Under korsene med de tre næsten helt rundt skårne figurer står seks figurer i højt relief. De fire, som vender frontalt mod beskueren, er fra venstre: Johannes Døberen med lam og bog, Maria, Johannes Evangelist med bogpose og Margrethe med krone på hovedet og bog i hånden, hvorpå en drage sidder. Yderst langs skabets sider to figurer i profil, ragende op over de andre, til venstre Longinus og til højre en soldat. Den oprindelige staffering på kridtgrund er stærkt restaureret. Dragterne er forgyldte med brokademønster indstemplet i krideringen og blåt eller violet foer. Grålig karnation og mørkgrønt jordsmon, mens korsene står mod en nyere opmalet gylden baggrund. På fløjenes inderside fire velbevarede malerier på kridtgrund med scener fra Johannes Døberens historie (fig. 6). Øverst til venstre: Johannes prædiker for Herodes og hans følge foran en arkaderække, herunder: Salomes dans ved Herodes' gæstebud; Herodes sidder i højsædet for bordenden og gæsterne på den faste bænk langs vinduerne, som har små blyindfattede ruder med våbenskjolde i midten. Foroven til højre: Døberens halshugning i fængselsdøren i overværelse af Salome. Forneden: Salome og hendes moder med det afhuggede hoved ved gæstebudet. Malerierne
6 568 LAALANDS NØRRE HERRED adskilles to og to af en gylden akantusbort. Figurerne er iført fornemme senmiddelalderlige dragter med gyldne brokader, fantasifulde hatte og snabelsko. På fløjenes ydersider er malet to helgener. Til venstre en bispehelgen med en due på skulderen, bogpose i den ene hånd og bispestav i den anden, iført lang hvid messeskjorte, grøn messehagel og korkåbe med violet foer, muligvis biskop Kunibert af Køln. Til højre en hellig abbed læsende i en bog og med stav i højre hånd, klædt i sort munkedragt og violet hue. Baggrund og rammeværk rødt med liljeagtige blomster eller rosetter, oprindelig malet med sølv, men nu helt sorte. Midtskab og fløje krones af en række store, udskårne treblade, forgyldt som det øvrige rammeværks inderside. Dette har inderst en blåmalet hulkehl, hvori der med mellemrum sidder små, forgyldte rosetter af bly. Predellaen (fig. 5) har et maleri af Kristus omgivet af helgener, fra venstre: Gertrud, Eulalia, Mauritius, Apollonia, Katharina, Laurentius, Maria Magdalena og Ursula. Rød baggrund med sort, groft malet blomstermønster (oprindelig sølv) indsendtes tavlen til Nationalmuseet af grev Reventlow til Christianssæde. Altertavle, nævnt 1833 som indeholdende et godt, men noget beskadiget maleri af nadveren, flyttet fra Vesterborg kirke 9. Altersølv. Kalk fra , med overdel fra Enkel, sekstunget fod, der slutter sig direkte til den fladrunde knop, der har seks tunger på overog undersiden og mellem dem ruder med prikket bund og versalerne IESHUS. Over et lille sekskantet skaftled en glat knop og stort bæger med graveret»nordlunde Kirke 1868«. På fodpladen er stemplet to stiliserede liljer. Disk fra 1868, forgyldt, med påloddet krucifiks på oversiden og kirkens navn og årstallet på undersiden. Oblatæske fra 1706, som Horslunde (s. 556) og med samme våben og mestermærke, men mindre. På låget indridset»norlunde Kiercke«med skriveskrift. Vinkande, sort, af københavnsk porcelæn. Altersølv. 1) Kalk og disk med årstal 1664 og navnene Peder Jensen Torp og Margrethe Peders Datter samt bomærkeskjold, nævnt 1756 (præsteindb.) 2) En lille, forgyldt kalk med disk af tin nævnes Alterstager, senmiddelalderlige, 24 cm høje. Fod med stejle sider på tre poteformede fødder, let konisk skaft med skarpkantede profilringe og bred lyseskål. * Røgelsekar, gotisk, kugleformet, af malm, 19 cm højt. Foden har let kon- Fig. 5. Nordlunde. Den tidligere *altertavles predella (s. 568). L. Larsen 1950
7 HORSLUNDE KIRKE 569 Fig. 6. Malerier på indersiden af fløjene på den tidligere *altertavle (s. 567), Fot. i NM.
8 570 LAALANDS NØRRE HERRED kave sider og en lille vulst foroven. Skålen har et rundt røghul under hver af de tre øskener, mens det beskadigede lågs huller er trekløverformede. Øverst en cylindrisk lanterne med fladt tag og korsspir. Karret er pynteligt prydet med indslåede streger og cirkler og hænger i tre jernstænger, som foroven er samlet i en rund plade. Omtalt 1690 som et instrument af kobber til at hente ild i 8. Siden 1878 i Nationalmuseet. Døbefont, senromansk, fra o. 1250, af tre sten (kalksten). Et gotlandsk eksportarbejde af bægerbladtypen. Fodens brede hulkehl danner overgang til et forkortet, keglestubformet skaft, der foroven afsluttes med en rundstav. Kummen smykkes af skarptskårne, rundbuede blade. Tvm. 76 cm (Mackeprang: Døbefonte s. 413). Dåbsfad fra 1800'rnes slutning, af kobber. I bunden en drevet fremstilling af Jesus på jomfru Marias skød, tilbedt af engle. Dåbsfad, nævnt 1876, af messing med drevne ornamenter på kanten, i bunden Adam og Eva ved kundskabens træ. Det er rimeligvis dette fad, som også findes omtalt Dåbskande, fra 1800'rne, af tin. Prædikestol, nyere, af fyrretræ. De fem fag er i storfelterne smykket med støbte blyornamenter, bestående af svungne, rankeprydede pilastre i Jørgen Ringnis' manér (sml. stolestader i Nakskov, s. 112 f), men anbragt med ydersiden ind mod feltets midte, og derover som»bueslag«to trekanter af helt opløst bruskværk. Under stolen fem hængestykker med masker og bruskværk, ligeledes afstøbninger. Egetræsmalet. I skibets nordøsthjørne stod den tidligere prædikestol på sydsiden (syn). Stolestader fra 1800'rne; høje, smalle gavle med forsænket, profilindrammet felt og profileret kronliste. Stolestader, anskaffet 1741 (præsteindb. 1756). Degnestol i ung-renaissance fra o. 1575, men stærkt omdannet. I forsiden sidder seks fyldinger, tre høje og tre smalle, adskilt af et vandret gennemløbende rammestykke. Over smalfyldingerne, som er vendt med bagsiden fremad, er den oprindelige gesims fjernet og erstattet af en nyere kronliste. Nyere gavlplanker. Overmalet med lys egetræsfarve, hvorunder ses grågrønne farvespor. I korbuen mod syd. Vægskab (fig. 7) sammenstykket af dele fra forskellig tid, 152 cm højt, 61 cm bredt og 43 cm dybt. Af de fire gotiske karmstykker har de to lodrette hver fire rektangulære stavværksfelter og topstykket eet stort felt med stavværks fiskeblærer, rundbueslag og trepas. I åbningen sidder nu en smal ungrenaissance dør med to fyldinger; for at gøre døren bredere har man i nyere tid øget den med det ene karmstykke. Nye hængsler, men de gamle gangjern sidder stadig på døren. Stor lås med hjerteformet afslutning, og midt i dørens
9 NORDLUNDE KIRKE 571 øvre fylding en gribering i roset af smedejern. Under den nuværende egetræsmaling ses ældre farverester, især rødt. Indmuret i korets nordvæg. Kiste.»En liden arch, ikun som et skrin ubeslagen«, nævnt Pulpitur i kirkens vestende, nævnt 1813 og 1863; sidstnævnte år krævedes det fjernet (syn). Pengeblok fra 1802, 80 cm høj. I forsiden en lem med overfald og krampe til hængelås. Øverst på skaftet årstallet med jerncifre. Pengeslidse af blik med mange naglehoveder. Egetræsmalet, i våbenhuset. Pengeblok.»En liden blok til de fattige«findes nævnt Klingpunge. To tavlepunge, nævnt 1690 som ubrugelige 8. Kirkeskib. Nyere, tremastet fuldrigger»pax«. Klokke, senmiddelalderlig, med delvis ulæselig minuskelindskrift om halsen. På hankene dobbelt tovsnoning. Tvm. 61 cm (Uldall s. 184). Ophængt i skibets vestgavl. Klokker. 1) På to skippund (320 kg), afleveret ved klokkeskatten ) 1690 nævnes to små klokker, der da har hængt i stabelen (sml. s. 566). Den ene E. Skov 1949 Fig. 7. Nordlunde. Skab i korets nordvæg (s. 570). omtales flere gange mellem og 1820 (syn) og fra 1764 som revnet findes klokke nr. 1 i Horslunde (s. 559) muligt ved en fejltagelse nævnt under Nordlunde. KILDER OG HENVISNINGER Provsteprotokol , synsprotokoller for nørre herred og for vestre provsti (LA); visitatsbog for biskop Ramus m. fl (Fyns Stifts Bispearkiv, LA, Odense). Jordebøger, Herredsbøger m. m (Stiftsøvrighedsarkivet, LA). Museumsindberetninger af J. Magnus-Petersen og C. Engelhardt 1876, V. Koch 1892, M. Clemmensen 1915, Aa. Roussell 1941 og Gertrud Købke Knudsen og E. Skov 1949.
10 572 LAALANDS NØRRE HERRED V. Koch: Notesbog III S. 9 f. (NM). M.Clemmensen: Notesbog III S (NM). 1 Haugner: Nørre Herred s. 238; Kronens Skøder II, 585. Fortegnelse og diverse 3 Dokumenter vedkommende Kirker og Sognekald, 1666 (HA). Kronens Skøder II, 584 f. 4 Haugner s Storck og Clemmensen: Danske Teglstenskirker 1918, 6 7 pl. 23. Haugner s Gengivet i»danske Teglstenskirker«pl Jordebøger, Herredsbøger m. m. 9 Larsen: Laaland Falster I, Visitatsbog for Biskop Bamus m. fl Fig. 8. Nordlunde 1797.
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689
Læs mereFig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte
Læs mereFig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land
Læs mereAllerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet
Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget
Læs mereFig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED
Fig. 1. Skørringe. Ydre, set fra sydøst. Aa, Rl. 1950 SKØRRINGE KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var fra før reformationen 1 og indtil 1918 anneks til Tirsted. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun,
Læs mereKirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
h. m. 1936 Fig. 1. Jørsby. Ydre, set fra Sydvest. JØRSBY KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken, der indtil 1905 var annekteret Sejerslev 1, er nu Anneks til Ejerslev. Ejendomsforholdene falder fra Reformationen
Læs mereFig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Nørre Ørslev. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1942 NØRRE ØRSLEV KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken var 1650 1890 anneks til Karleby 1. Den indgik i det falsterske ryttergods, indtil den på auktionen
Læs mereFig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Gurreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1943 GURREBY KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var indtil 1634 anneks til Skovlænge, 1634 92 til Ryde, 1692 1842 til Skovlænge-Søllested og siden atter
Læs mereFig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED
Fig. 1. Herredskirke. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1950 HERREDSKIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken har navn af sin centrale beliggenhed i herredet, hvis tingsted gennem lange tider fandtes i anneks-sognet
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.
Læs mereFig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. FUGLSE HERRED
Fig. 1. Olstrup. Ydre, set fra nordøst. E. Skov 1951 OLSTRUP KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Laurentius 1 (sml. helgenfigur s. 713), er anneks til Erindlev, hvilket allerede
Læs mereFig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Skovlænge. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1949 SKOVLÆNGE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk Tid muligvis var viet til Jomfru Maria (sml. klokke s. 426), var fra 1633 til 1695 annekteret
Læs mereDøbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.
Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen
Læs mereFig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED
Fig. 1. Bursø. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1944 BURSØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i ældre tid siges viet til S. Dionysius 1, er anneks til Holeby, et forhold, som bestod allerede for reformationen
Læs mereHornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.
Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse
SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum
Læs mereRUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte
RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november
Læs mereFig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Karleby. Ydre, set fra syd. Aa. Rl. 1942 KARLEBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken siges ifølge een senere kilde i middelalderen at have været viet til S. Jørgen 1, efter en anden til S. Morten
Læs mereSolrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen
Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.
Læs mereFig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED
Fig. 1. Maglebrænde. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 MAGLE BRÆN DE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Andreas, hvis billede fandtes i kirken 1 (s. 1126), er anneks
Læs mereFig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS
Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes
Læs mereFig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. FUGLSE HERRED
Fig. 1. Askø. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1951 ASKØ KIRKE FUGLSE HERRED Kirken var for reformationen anneks til Fejø 1. Om dens ejerforhold i middelalderen vides kun, at kronen sad inde med kaldsretten
Læs mereFig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.
Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,
Læs mereFig. 1. Løjtofte. Ydre, set fra nord. LAALANDS NØRRE HERRED
Fig. 1. Løjtofte. Ydre, set fra nord. Aa. Rl. 1941 LØJ TOFTE KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken, der i ældre tid kaldtes Lille Lojtofte kirke efter sognebyen 1, er siden 1691 anneks til Herredskirke. Det
Læs mereVerninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.
3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik
Læs mereGREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige
Læs mereHuset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster
Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder
Læs mereFig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Hejninge. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1980 HEJNINGE KIRKE SLAGELSE HERRED Hejninge, der omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med 3 Agre (»tres agros in terris«) og da svarede 1 Mark 1, var
Læs mereFig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Valsølille. Ydre, set fra Nordøst. VALSØLILLE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Jystrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370; den havde een Plovs Jorder og svarede 1 Mark 1.
Læs mereFanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 3B
Hæfte 3B Huse med grundmur Kategori 3B Tegl- eller skiferdækket heltag med svungne hollandske gavlkamme Denne hustype fra 1865-90 erne adskiller sig kun ganske lidt fra typen med lige gavlkamme. Hustypen
Læs mereFig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Skelby. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1953 SKELBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Om kirkens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, udover at kronen allerede før reformationen havde kaldsretten
Læs mereFig. 1. Birket. Ydre, set fra sydøst. LAALANDS NØRRE HERRED
Fig. 1. Birket. Ydre, set fra sydøst. Aa. RI. 1949 BIRKET KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken havde indtil 1687 sin egen sognepræst, men var derefter indtil 1913 anneks til Vesterborg (s. 621). Om dens
Læs mereFig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Sønderup. Ydre, set fra Nord. V. H. 1930 SØNDERUP KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken omtales i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med een Plovs Land og svarede da 1 Mark 1. Ved det Antvorskovske Rytterdistrikts
Læs mereNordborg Kirkes bygningshistorie
Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser
Læs mereFig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED
Fig. 1. Vemmelev. Ydre, set fra Sydøst. V. H. 1931 VEMMELEV KIRKE SLAGELSE HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med en halv Plovs Land og svarede da 2 Mark 1. 1688 fik Niels Christoffersen
Læs mereFanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1C. Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle
Hæfte 1C Huse med grundmur og murede gavltrekanter Kategori 1C Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1850 blev det almindeligt at mure gavltrekanterne fuldt op på nye huse. Facademurene er som
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011
Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011
Læs mereNHL2 til kalkvand: Blandes 1:2 volumen til stabilisering af bunden på sten eller fuger påføres to gange med en dags mellemrum.
SKT. PEDERS KIRKE - Udvendig restaurering af våbenhus og tårn 2015 Referat fra møde 17.7.2015 med murermester, konsulent Mikkel Storgaard, Nordisk NHL, Deltagere i øvrigt: Henning Nielsen og N-HL. 17.7.
Læs mereRUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014
RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har
Læs mereFig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Idestrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1953 IDESTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i katolsk tid var viet til S. Jørgen 1, blev 1486 af kong Hans skænket til Helligånds kapel i Nykøbing
Læs mereFig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED
Fig. 1. Fjælde. Ydre, set fra sydost. Aa. Rl. 1942 FJÆLDE KIRKE MUSSE HERRED Kirken er, i hvert fald fra 1536, anneks til Slemminge 1. 1536 sad kronen inde med kaldsretten 1, og dette forhold bestod, til
Læs mereFig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest.
Fig. 1. Engestofte. Ydre, set fra nordvest. V. H. 1941 ENGESTOFTE MUSSE HERRED KIRKE Kirken er siden 1570 anneks til Vaabensted, men skal før den tid have været betjent fra Maribo kloster som et kapel
Læs mereRUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning
RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af
Læs mereKirker i Horsens og omegn
Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.
Læs mereFig. 1. Musse. Ydre, set fra nordøst. MUSSE HERRED
Fig. 1. Musse. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1952 MUSSE KIRKE MUSSE HERRED Kirken er anneks til Døllefjælde, et forhold, som bestod allerede 1517, på hvilket tidspunkt kaldsretten tilhørte kronen 1. Kirken
Læs mereKirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED
V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til
Læs mereFig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vester Egede. Ydre, set fra Nordøst. P. N. 1916 VESTER EGEDE KIRKE TYBJERG HERRED Da Kirkens ældste Bygningshistorie er dunkel, bør det bemærkes, at Sognet nævnes i Roskildebispens Jordebog o.
Læs mereFig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED
Fig. 1. Freerslev. Ydre, set fra Sydøst. P. N. 1929 FREERSLEV KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der fra 1550 erne, var Anneks til Ulse (Fakse Hrd., Præstø Amt) og fra 1775 til Haslev, nævnes i Roskildebispens
Læs mereHistorien om Sundkirken
Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en
Læs mereFig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED
Fig. 1. Vust. Ydre, set fra Sydøst. E. M.1938 VUST KIRKE VESTER-HAN HERRED Kirken, der er Anneks til Klim, ejedes endnu 1666 af Kongen 1. 8. Oktober 1721 blev Kirketienden«med Reservation af Jus vocandi«tilskødet
Læs mereFanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 2B. Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle
Hæfte 2B Huse med grundmur Kategori 2B Teglhængt heltag med spidsgavle Denne hustype fra 1840-60 erne adskiller sig - bortset fra tagformen - ikke væsenligt fra den grundmurede med halvvalmet tegltag eller
Læs mereSKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016
SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes
Læs mereVåbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk
Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.
Læs mereFig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED
Fig. 1. Lillebrænde. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1940 LILLEBRÆNDE KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken er siden 1692 anneks til Torkilstrup, hvortil den blev henlagt ifølge forordningen af 1688 Iøvrigt
Læs mereFig. 1. Bregninge. Ydre, set fra sydvest. BREGNINGE KIRKE MUSSE HERRED
Fig. 1. Bregninge. Ydre, set fra sydvest. Aa. Rl. 1952 BREGNINGE KIRKE MUSSE HERRED Kirken har siden 1695 været anneks til Kettinge 1, hvortil den blev henlagt ifølge forordningen 1688 2 ; tidligere var
Læs mereFig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED
Fig. 1. Torkilstrup. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 TORKI LSTRUP KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken skal i katolsk tid have været viet til S. Nicolaus 1 (sml. *bispefigur, s. 1137). Kronen overdrog
Læs mereFig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL
Fig. 1. Nykøbing Helligånds kapel. HELLIGÅNDS KAPEL Helligåndshuset i Nykøbing nævnes første gang 1447, og kirken eller kapellet 1452, da et brev omtaler patronerne for S. Olafs alter i helligåndshus 1.
Læs mere4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.
4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen
Læs mereFanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage
Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere
Læs mereFig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED
Fig. 1. Skørpinge. Ydre, set fra Sydøst. M. M. 1907 SKØRPINGE KIRKE VESTER FLAKKEBJERG HERRED Kirken nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 med Jorder til en halv Mark (»terras ad dimidiam marcam«)
Læs mereFanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1B
Hæfte 1B Huse med grundmur og bræddebeklædte gavltrekanter Kategori 1B Stråtækt heltag med spidsgavle Fra omkring år 1800 gik man over til at grundmure de nye huse og modernisere de ældre huse, hvor bindingsværket
Læs mereFig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED
Fig. 1. Nr. Vedby. Ydre, set fra sydøst. M. M. 1905 NØRRE VEDBY KIRKE FALSTERS NØRRE HERRED Kirken hørte under kronen 1532, da Rasmus Olsen (sml. epitafium nr. 1, s. 1184) fik kongelig præsentats på kirken
Læs mereFanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4B. Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage
Hæfte 4B Huse med gesims/trempel og udhæng Kategori 4B Skifertækkede tage Husene af denne type fra omkring 1880-1900 fremtræder ret enkle i form og udstyr. Udsmykningen består af ret enkle, trukne (profilerede)
Læs mereSkt. Peders kirke - kalkmalerier
Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde
Læs mereHAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED. Kirken ligger i landsbyens nordøstre udkant på flad mark med frit udsyn til alle sider.
Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1979. - The church seen from the south-east. HAVREBJERG KIRKE LØVE HERRED Kirken er i Roskildebispens jordebog ansat til 2 mk. 1 En præst i Havrebjerg, der synes
Læs mereSystemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme
INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse
Læs mereFig. 1. Godsted. Ydre, set fra nordøst. GODSTED KIRKE MUSSE HERRED. Om ejerforholdene i middelalderen vides kun, at bispestolen havde kaldsretten
Fig. 1. Godsted. Ydre, set fra nordøst. Aa. Rl. 1944 GODSTED KIRKE MUSSE HERRED Kirken er anneks til Øster-UIslev, men var før reformationen en selvstændig sognekirke. Om ejerforholdene i middelalderen
Læs mereFig. 1. Gloslunde. Ydre, set fra nordost. LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Gloslunde. Ydre, set fra nordost. Aa. Rl. 1949 GLOSLUNDE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken, om hvis ejerforhold i middelalderen intet er oplyst, hørte efter reformationen under kronen, indtil
Læs mereSystemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,
INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning
Læs mereFig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Horreby. Ydre, set fra nordøst. Aa. RI. 1953 HORREBY KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken er anneks til Karleby, hvilket var forholdet allerede før reformationen 1 og indtil 1650, da den blev lagt
Læs mereSKÆVINGE KIRKE. Helsingør Stift, Hillerød Provsti. Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen
SKÆVINGE KIRKE Helsingør Stift, Hillerød Provsti Præster ved Skævinge Kirke siden reformationen 1536 Peder Bendtsen (munk i Ebelholt Kloster) 1559 Peder Nielsen 1604 Hans. (født i Strø) 1608 Søren Pedersen
Læs mereRapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012
Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.
Læs mereFig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. LAALANDS NØRRE HERRED
Fig. 1. Købelev. Ydre, set fra nordøst. Fot. i NM. KØBELEV KIRKE LAALANDS NØRRE HERRED Kirken var efter oplysninger fra 1700'rne i katolsk tid viet til S. Nikolai 1. Om dens historie i middelalderen er
Læs mereFanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 1A. Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle
Hæfte 1A Huse med bindingsværk Kategori 1A Stråtækt heltag med spidsgavle Den ældst kendte og endnu bevarede byggemåde i Odden er det lave, smalle fagdelte længehus med enkelt bindingsværk i facaderne,
Læs mereKORNERUP KIRKE SØMME HERRED
,r O Fig. 1. Kornerup. Ydre, set fra Nord. KORNERUP KIRKE SØMME HERRED K irken, der var viet til S. Andreas, var tidligere Anneks til Svogerslev, men blev siden selv Hovedkirke 1. Bygningen, der er en
Læs mereKirken den er et gammelt
RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes
Læs mereSindal Gl. Kirke. - en beskrivelse
Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.
Læs mereFig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED
Fig. 1. Kisserup. Ydre, set fra Sydost, KISSERUP KIRKE VOLBORG HERRED Kirken er Anneks til Kirke-Saaby. Om dens Ejendomsforhold vides intet, før den o. 1630 tilhørte Kronen 1 og formodentlig laa under
Læs mereFig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE
Fig. 1. Rødby. Udsnit af Resens byplan o. 1670. RØDBY KIRKE Rødby kirke omtales ikke i middelalderen, undtagen for så vidt der er nævnt præster i Rødby, første gang 1428. En senere præst siges at være
Læs mere2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.
2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og
Læs mereFig. 1. Torslunde. Ydre, set fra sydost. FUGLSE HERRED
Fig. 1. Torslunde. Ydre, set fra sydost. E. Skov 1951 TORSLUNDE KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der efter et nu forsvundet dokument siges opfort 1440 og viet til S. Peder 1, er siden 1635 anneks til Taagerup
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012
Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.
Læs mereFig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED
Fig. 1. Vrangstrup. Ydre, set fra Sydøst. H. M. 1914 VRANGSTRUP KIRKE TYBJERG HERRED Kirken, der er Anneks til Sandby, blev 20. Maj 1679 sammen med Hovedkirken tilskødet Rolle Luxdorph til Sørup (se S.
Læs mereFig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED
Fig. 1. Glim. Ydre, set fra Sydvest. GLIM KIRKE SØMME HERRED Kirken, der er Anneks til Rorup (Ramsø Hrd.), tilhørte i Middelalderen Roskilde Vor Frue Kloster, hvis Besiddelse stadfæstedes af Paven 1257,
Læs mereKirken. Kirkens ydre. Side 1 af 5
I det forløbne år 2004 har kirken, på grund af renovering, været lukket nogle måneder, og det gav os lyst til at fortælle lidt om den gamle og markante bygnings historie. Det er meget begrænset, hvad der
Læs mere2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.
2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold
Læs mereFig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. FALSTERS SØNDER HERRED
Fig. 1. Aastrup. Ydre, set fra sydøst. M. M.1911 AASTRUP KIRKE FALSTERS SØNDER HERRED Kirken, der i ældre tid også kaldtes Morsby (Moseby) efter præstegården, skal være viet til S. Anna 1, som dog næppe
Læs mereRapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012.
Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Falling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 22. og 28. august 2012. J. 868/2012 Stednr. 15.02.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur
Læs mereFig. 1. Kappel. Ydre, set fra sydøst. LAALANDS SØNDER HERRED
Fig. 1. Kappel. Ydre, set fra sydøst. El. M. 1948 KAPPEL KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken var i middelalderen viet den hellige trefoldighed og bevarede dette navn også efter reformationen 1. Den blev
Læs mereAf oprindelige ydre enkeltheder
Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra
Læs mereKonstruktion af SEGMENTBUE I MURVÆRK.
Konstruktion af SEGMENTBUE I MURVÆRK. Murerviden.dk - 1 - RE Forudsætninger. Segmentbuens endepunkt i overkant sten Stander Overkant segmentbue i lejefuge Vederlag Pilhøjde Det er nødvendigt at kende visse
Læs mereF R E D N I N G S V Æ R D I E R
F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTERGADE 9 GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 12.11.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune
Læs mereFig. 1. Ringsebølle. Ydre, set fra sydost. FUGLSE HERRED
Fig. 1. Ringsebølle. Ydre, set fra sydost. E. Skov 1951 RINGSEBØLLE KIRKE FUGLSE HERRED Kirken, der i ældre tid også blev kaldt Egeby kirke 1, er anneks til Rodby, et forhold, der fandt stadfæstelse efter
Læs mereODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL
ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti
Læs mereFig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. BROMME KIRKE ALSTED HERRED
Fig. 1. Bromme. Ydre, set fra Nordøst. M. M. 1914 BROMME KIRKE ALSTED HERRED Kirken er fra 1574 Anneks til Munke-Bjærgby 1. Den nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Merløse Herred og havde en
Læs mereSØBORG KIRKE* HOLBO HERRED
Fig. 1. Søborg. Ydre set fra nordøst med den udtørrede sø i forgrunden. SØBORG KIRKE* HOLBO HERRED S øborg voksede i den tidlige middelalder op i nær tilknytning til den stærke borg af samme navn (jfr.
Læs mere