Fra sprøjtelakør forretningsstrategisk kommunikatør. TROELS BJØRN THORN EMIL BRUUN BLAUERT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra sprøjtelakør forretningsstrategisk kommunikatør. TROELS BJØRN THORN EMIL BRUUN BLAUERT"

Transkript

1 Fra sprøjtelakør til forretningsstrategisk kommunikatør. TROELS BJØRN THORN EMIL BRUUN BLAUERT Speciale i Kommunikation Roskilde Universitet, april 2009

2

3 Af Troels Bjørn Thorn og Emil Bruun Blauert Vejleder Mads Christian Esbensen Speciale i Kommunikation Roskilde Universitet, april 2009 formalia Specialet er udarbejdet på baggrund af et fuldt integreret gruppearbejde, hvor samtlige kapitler er skrevet i fællesskab. Derfor er nedenstående opdeling af ansvarsområder udelukkende en formalitet: Kapitel 1, 2, 3, 4 og 5: Emil Bruun Blauert Kapitel 6, 7, 8, 9, 10 og 11: Troels Bjørn Thorn Specialet udgør anslag, hvilket svarer til 90 normalsider af 2400 anslag pr. side inklusiv mellemrum. Specialet er fortroligt. Grafisk layout af HVERDAG ved Signe Frier Mogensen og Sara Winding

4

5 abstract Recent research by Kristensen (2008) and Ashra (2008) concludes that communication practitioners are frequently relegated to a secondary function in many organisations. Communicators do not influence the development of strategies and are merely taking care of the day-to-day tasks. Thus, organisations do not fully benefit from the potentials of communication. Based on an action research approach, we seek out a solution to this problem. We argue that the problem is related to the fact that the communication practitioners have disregarded the analysis of their most important target group: the management. Through a qualitative case-study of a successful case, KU LIFE, we examine how the communications department can change managers understanding of the potentials of communication in order to reposition the communications department from a staff function to a business unit. As a result of our analysis of the empirical data we produce four specific, action oriented recommendations to the communications department and the communication practitioner who wants to work with strategic business communication in order to change the managers understanding of communication. Thereby, we conclude that the communications department in KU LIFE should: 1. Outline the right, strategic goals of the business locally and globally. Align the goals of the communications department with the goals of the business. 2. Organise the communications department according to the goals of the business and not according to communication activities. 3. Develop a business vocabulary that emphasizes that the communications department is productive and profitable. 4. Take the lead, start the dialogue, and ask the right questions. Finally, we discuss what general contributions our research has to offer to the communication field and the profession of communication as well as we characterize and define strategic business communication as a conceptual framework for understanding and practicing communication in organisations.

6 indholdsfortegnelse 1. undersøgelsesfeltet Problemfelt: Iagttagelser af kommunikation Afgrænsning: Fra problem til kommunikationsproblem Problemformulering og forskningsspørgsmål Specialets forløb og design undersøgelsens kommunikationsteoretiske præmis Alt kommunikerer Fra producent i stabsfunktionen til strategisk rådgiver i en forretningsenhed metodologi En sammensat videnskabsteoretisk position At være undersøgende og udviklende Aktionsforskningen og dialogtraditionen Aktionsforskning og hermeneutik: Fra objekt til subjekt Generelle kendetegn ved aktionsforskning Et kvalitativt casestudie Formålsbestemt udvælgelse af case Valg af KU LIFE Kvalitative metoder til produktion af empiri - tilvalg og fravalg Udsigelseskraft og validitet. Hvilke vurderingskriterier er casestudier underlagt? præsentation af empiriproduktion Semistrukturerede forskningsinterviews Idé- og erfaringsforum med kommunikationsafdelingen Deltagende observation af dialog Kodning af empiri analyse af empiri Forskningsspørgsmål 1: Forholdet mellem kommunikationsafdelingen og ledelserne Kommunikationsafdelingens forståelser af forholdet til ledelserne Ledelsernes forståelser af forholdet til kommunikationsafdelingen Vores egne observationer af forholdet Delkonklusion

7 5.2 Forskningsspørgsmål 2: Kommunikationsforståelser Kommunikationsafdelingens kommunikationsforståelser Ledelsernes kommunikationsforståelser Delkonklusion Forskningsspørgsmål 3: Erfaringer med at forandre ledelsernes forståelser af kommunikation Tal er alfa og omega At italesætte kommunikation som værdiskabende At sætte sig i spil som rådgiver og ikke sprøjtelakør Delkonklusion anbefalinger til ku life Opstil de rigtige mål - lokal og globalt Organiser efter målet og ikke mediet Udvikl et forretningsstrategisk vokabular Tag teten, start dialogen, stil de rigtige spørgsmål undersøgelsens generelle bidrag til kommunikationsfaget KU LIFE som markør - at anvende anbefalingerne i lignende kontekster Indholdsudfyldning af begrebet forretningsstrategisk kommunikation Målbare mål sammensmelter kommunikations- og forretningsstrategi Organisering af kommunikation Generel karakteristik af forretningsstrategisk kommunikation Ikke et enten-eller men et både-og retrospektiv diskussion af anvendt teori og metode konklusion perspektivering: at være forretningsstrategisk kommunikatør i projektsamfundet formidlingsprodukt Medie, målgruppe og vinkel Virkemidler, formidling og sprog Artikel til Magasin K: Fra sprøjtelakør til forretningsstrategisk kommunikatør litteraturliste

8 1.

9 1. undersøgelsesfeltet 1.1 Problemfelt: Iagttagelser af kommunikation Kommunikation har sejret ad helvede til! Kommunikation er et praksis-, uddannelses- og forskningsfelt på sejrstogt (Langer, 2005). Tusindvis af brandingprojekter i millionklassen, hundredvis af nyansatte kommunikationsdirektører og utallige etableringer af multidisciplinære kommunikationsafdelinger cementerer sejren. En højeffektiv, nærmest industriel produktion af kommunikationskandidater og en eksplosiv vidensproduktion inden for forskningen underbygger den. Håndbøger i Corporate Communication, organisationskommunikation, marketing og branding (se eksempelvis Cornelissen, 2008; Van Riel, 1995 & 2007; Kotler, 2005; Kunde, 2001 & 2002; Schultz, 2005) bekræfter den, mens nyopstandne sociale netværk, faglige grupper, fagforeninger og prisuddelinger holder fast i den. I blogs, bøger og anvendelsesorienterede læresætninger understreger kommunikationsfeltets praktikere og teoretikere vigtigheden i at sætte kommunikation højest på organisationens dagsorden, give kommunikation strategisk medindflydelse og indsætte kommunikationsdirektøren på direktionsgangen. Omverdenens krav til åbenhed, etik og social ansvarlighed, den globale markedsplads krav om evig tilstedeværelse og opmærksomhed og medarbejdernes krav om medskabelse, indflydelse og nærvær fordrer kommunikativ tænkning. Et studie, der skaber belæg for dette, er Watson Wyatt Communication ROI Study 1, som netop dokumenterer værdien af kommunikation. Deres undersøgelse viser 1) at organisationer med signifikante forbedringer af kommunikationseffektiviteten forbedrer deres markedsværdi med 29,5 procent, 2) at organisationer, der kommunikerer effektivt, udkonkurrerer organisationer, som ikke gør det på bundlinjen 2 samt 3) at kommunikerende organisationer har lavere medarbejderomsætning end konkurrenterne inden for deres branche. Succesen vil tilsyneladende ingen ende tage. Men hvorfor opfordrer andre mere kritiske røster så kommunikationsbranchen til at tage et ransagende kig på sig selv (Lund, 2004)? Hvorfor kaldes 1 Effective Communication: A Leading Indicator of Financial Performance /2006 Communication ROI Study. 2 De bedst kommunikerende organisationer i undersøgelsen fra 1998 til 2002 har et total afkast på 26 procent, mens de dårligst kommunikerende organisationer når 15 procent. 9

10 kommunikationsuddannelsen på Handelshøjskolen ofte i nedladende termer for sekretæruddannelsen? Og hvorfor konstaterer kommunikationsforskeren Peggy Simcic Brønn tørt, at kommunikation spiller andenviolin: Despite its importance, communication is frequently relegated to a secondary function in many firms (Brønn, 2000: 24). Hvorfor peger den norske professor i strategi Peter Lorange på, at det er et af de primære problemer, at de fleste nutidige, populære strategihåndbøger (eksempelvis Hussey, 1998; Stacey, 1993; Grant, 1993) lider under det problem, at de på den ene side understreger, at kommunikation er et helt afgørende element i organisationens overordnede strategiproces, men på den anden side nævner disse værker ikke et ord om, hvordan kommunikation integreres i strategiudvikling og implementeringen af strategi i organisationer (Lorange, 2003: 19)? Hvorfor er der for langt fra kommunikationsteoriernes forskrifter og kommunikatørers selvforståelse til virkelighedens verden og hverdagens reelle arbejdsopgaver, spørger lektor ved Københavns Universitet Nete Nørgaard Kristensen i artiklen Selvforståelsen på kollision med virkeligheden (Kristensen, 2008). Kristensens forklaring er, at strategisk kommunikation er et fagområde, hvis teorier tilskriver kommunikation en central rolle i organisatoriske processer. Og denne normative lære gennemtrænger kommunikationsbranchens egen selvforståelse som en professionel faggruppe, der bør have og har indflydelse på direktionsgangen. Men det er, ifølge Kristensens undersøgelse, fortsat mere reglen end undtagelsen, at kommunikationsafdelingerne lever livet som stabsfunktion. Virkeligheden er, at kommunikationsafdelingen fungerer som servicerende funktion uden endegyldig beslutningskompetence og agerer primært som en funktionel og teknisk disciplin, der skal løse akutte problemer, kommunikere nyheder og bidrage til at implementere organisationens mål frem for at formulere dem, hævder Kristensen. Den begrænsede indflydelse forklarer Kristensen med, at organisationernes mest magtfulde beslutningstagere som typisk sidder i ledelsen og ikke kommunikationsafdelingen bestemmer, hvilken status kommunikation skal have, og hvordan den skal praktiseres. Så hvorfor forstår organisationer ikke værdien af deres eget arbejde med kommunikation? Den engelske forsker Nilam Ashra konkluderer i et forskningsprojekt under overskriften: The Daily Lives of Communication Practitioners (2008), at kommunikationsfunktionen har lav status, ikke anerkendes og konsulteres derfor ofte ikke. Konsekvensen af dette er, at kommunikationsmedarbejderen, til stor frustration for denne, mødes med urimeligt korte deadlines, som ikke kan nås, uden at det skaber problemer for det øvrige arbejde. Ovenstående fortællinger om arbejdet med kommunikation peger i to retninger. På den ene side hyldes kommunikation som et praksis- og forskningsfelt, der vinder frem grundet dets betydning for organisationers bundlinjer. På den anden side går der skår i sejrsglæden, når Petersen (2004), Lorange (2005), Brønn (2000), 10

11 Kristensen (2008) og Ashra (2008) viser medaljens bagside, idet de mener, at kommunikatører og kommunikationsafdelinger kæmper med lav status og begrænset strategisk indflydelse. Denne diskrepans mellem teori og praksis indbefatter i vores optik en interessant kommunikationsfaglig problemstilling, der ikke bare stiller spørgsmålstegn ved kommunikatørens og kommunikationsafdelingens evne til at kommunikere deres værdi til organisationens direktion og ledelse men også stiller spørgsmålstegn ved, hvordan kommunikation forstås og anvendes i praksis. Spørgsmålene aktualiseres yderligere af den globale økonomiske recession. Vil kommunikationsafdelingerne og deres ydelser inden for intern kommunikation, PR, corporate communication, marketing etc. være de udgifter, der skæres i først? Hvad vil der med andre ord ske med behovet for at kommunikere, når kassen er tom? Vi postulerer, at dette vil afhænge af kommunikationsafdelingernes evne til at organisere og positionere sig som værdiskabende. Det vil afhænge af måden, hvorpå kommunikatøren får indflydelse i strategiske arbejdsprocesser og skaber værdi for organisationen samtidig med, at kommunikatøren formår at oversætte sin faglighed og værdi til et sprog, de andre i organisationen kan forstå. 1.2 Afgrænsning: Fra problem til kommunikationsproblem Men hvad er kernen i problemstillingen? Med henvisning til omtalte Watson Wyatt Communication ROI Study (2005/06), mener vi, at problemet primært består i, at organisationer ikke udnytter deres ressourcer og potentialer optimalt, når kommunikationsafdelingen forstås og anvendes som stabsfunktion og sættes uden for strategiske beslutningsprocesser. Specialet har derfor til hensigt at producere viden, der kan ændre dette. Hvis vi sætter det på spidsen, vil vi repositionere kommunikationsafdelingen fra at være en passiv, udførende stabsfunktion, der tager telefonen, når direktionen ringer til at være en forretningsenhed, der selv åbner handlingsrummet, skaber uundværlig værdi på bundlinjen og rådgiver ledelserne på strategiske, vigtige tidspunkter. Ambitionen er, at kommunikationsafdelingen skal være den enhed, som ledelserne ringer til, når de skal indfri deres vigtigste mål. Målet er dermed mere praktisk og handlingsanvisende, end det er abstrakt og teoriopbyggende. At foretage denne repositionering kan givetvis gennemføres ad flere veje afhængigt af, hvilken optik man anskuer det igennem. Politologerne, sociologerne, antropologerne, filosofferne og økonomerne vil have deres respektive bud. Vi kunne gentænke kommunikationsuddannelserne og integrere mere økonomi, forretningsstrategi og organisationsforståelse, eller vi vil kunne arbejde på at designe organisationer anderledes og dermed tildele kommunikation en ny rolle i en ny struktur. Men det er helt andre undersøgelser, og vi afgrænser os derfor fra disse optikker. 11

12 Communications people are operating with blinders on [ ] Everybody wants a seat at the table, but if you don t speak the language you won t get it, and the lingua franca of the c-suite is numbers (Arnold, 2007). 12

13 Derimod definerer vi det, fra vores position som kommunikatører, som et kommunikationsproblem: En kommunikationsfaglig udfordring. I vores optik har mange kommunikationsafdelinger glemt at gøre det, som de er bedst til: At identificere og analysere deres vigtigste målgrupper og relationen mellem afsender og modtager. En relation, som indbefatter de forskellige deltagere i kommunikationen og deres indbyrdes hensigter og mål. Vi mener, at ledelserne 3 er kommunikationsafdelingens vigtigste interne målgruppe ud fra en idé om, at ledelserne er de afgørende, glemte aktører, der skal startes en dialog med, før kommunikationsafdelingen kan repositioneres som en forretningsstrategisk enhed: Communications people are operating with blinders on [ ] Everybody wants a seat at the table, but if you don t speak the language you won t get it, and the lingua franca of the c-suite is numbers (Arnold, 2007). Specialets praktiske formål og et stramt fokus på relationerne i kommunikationen betyder, at specialet har kommunikationsteori som omdrejningspunkt, hvorfor vi i første omgang afgrænser undersøgelsen fra blandt andet bredere sociologiske og filosofiske metateorier, samfundsbeskrivelser og begrebsapparater, velvidende at disse er en integreret del af kommunikationsteori generelt (Langer, 2005). Den praktiske, intime relation mellem kommunikationsafdelingen og ledelserne har dermed forrang i nærværende undersøgelse. Derfor findes roden til problemet i den enkelte kommunikationsafdelings eller kommunikatørs manglende fokus på ledelserne som sin primære målgruppe: [ ] to demonstrate its value has long been the achilles heel of the communications exec looking for a seat at the table (Arnold, 2007). Denne kritik gælder også os selv. Vi har selv som kommunikatører erfaret, at vi ikke altid evner at tale målgruppens - ledelsernes - sprog. Eksempelvis kunne en af os gennem 12 måneder ikke få direktøren til at se det fornuftige i en række idéer, før de blev omformuleret til investering og afkast. Herefter lyttede direktøren som aldrig før. Paradoksalt nok er kommunikationsafdelingens problem i denne optik altså et kommunikationsproblem. Dette fokus trækker, i vores optik, et interessant kommunikativt spændingsfelt op mellem kommunikationsafdelingen og ledelserne, kommunikationschefen og lederne, kommunikationsstrategien og forretningsstrategien, stabsfunktionens status og forretningsenhedens ansvar. Og ikke mindst et spændingsfelt af magt, mening, betydning og legitimitet, hvori der hele tiden stilles spørgsmålstegn ved, hvordan og hvornår noget bliver anerkendt, godkendt, gyldigt og gennemført, og hvad de gældende succeskriterier for at skabe værdi i organisationen er. 3 Når vi i resten af specialet vælger at skrive ledelserne i stedet for ledelsen, begrundes det i vores case, fakultet KU LIFE, som er en decentral, flad organisation, hvor man godt nok har en direktion, men hvor man kan ikke tale om en ledelse. Ledelsen er decentral og uddelt på bl.a. de forskellige institutter. Så for at kommunikationsafdelingen skal gøre sig gældende over for direktionen, skal de også være værdiskabende overfor de mange decentrale ledelser i organisationen. Derfor mener vi, at det er mere korrekt at have ledelserne som målgruppe end ledelsen. 13

14 Hermed bliver det til et spørgsmål om, hvordan aktørerne i organisationen kommunikerer, hvilke kommunikationsprocesser og -praksisser der er på spil, og hvilke forståelser af kommunikation der forhandles om. Det bliver til et spørgsmål om, hvordan kommunikation forstås, hvordan det praktiseres, og hvordan et budskab om dets værdi formidles fra kommunikatøren til ledelserne? Dette leder frem til vores problemformulering. 1.3 Problemformulering og forskningsspørgsmål Når kommunikationsafdelingen opleves og bruges som stabsfunktion og sættes uden for strategiske beslutningsprocesser, bliver det relevant at spørge: Hvordan kan kommunikationsafdelingen forandre ledelsernes forståelse af, hvad kommunikation er og kan, således at kommunikationsafdelingen forstås og anvendes som en forretningsstrategisk enhed? For at kunne besvare vores problemformulering med en række anbefalinger til kommunikationsafdelinger, der gerne vil ændre deres position i organisationen, bryder vi undersøgelsen op i tre forskningsspørgsmål, der dækker og strukturerer vores vidensinteresser: Forskningsspørgsmål 1: Hvad karakteriserer forholdet mellem kommunikationsafdelingen og ledelserne? Forskningsspørgsmål 2: Hvilke kommunikationsforståelser har kommunikationsafdelingen og ledelserne? Forskningsspørgsmål 3: Hvilke erfaringer har kommunikationsafdelingen med at forandre ledelsernes forståelser af kommunikation? Disse forskningsspørgsmål undersøges både teoretisk og empirisk gennem et casestudie af relationen mellem kommunikationsafdelingen og ledelserne i vores case, fakultet KU LIFE 4. Hermed opstiller vi en generel problemformulering, analyserer den specifikt i KU LIFE og trækker os mod afslutningen af specialet ud af de lokale forhold for at konkludere 4 Det Biovidenskabelige Fakultet var indtil 31. december 2006 et selvstændigt universitet og bar navnet Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Landbohøjskolen blev til et fakultet på Københavns Universitet, da de 1. januar 2007 fusionerede med Danmarks Farmaceutiske Universitet og Københavns Universitet. I dag bærer organisationen navnet KU LIFE. Læs mere om valg af kvalitativt casestudie og valg af KU LIFE i kapitel 3. 14

15 noget mere generelt. Fra generel til specifik til generel. Dette visualiseres også i nedenstående projektdesign. Det er således med fuldt overlæg, at vi med afsæt i problemfeltet opstiller en deskriptiv problemformulering, da vores hensigt ikke er at problematisere men derimod at være handlingsanvisende. Vi tager udgangspunkt i en problemstilling, og ønsker at komme med bud på en løsning. 1.4 Specialets forløb og design Dette afsnit har til formål at redegøre for opgavens forløb og design. I kapitel 1, Undersøgelsesfeltet, problematiserede vi kommunikationsfeltets status og kommunikatørens rolle i organisationer. Vi postulerer, at der eksisterer et afgørende behov for at undersøge mulighederne for at kommunikere en ny kommunikationsforståelse i dagens organisationer, hvis kommunikatøren og kommunikationsfeltet vil leve op til sine egne ambitioner. I kapitel 2, Undersøgelsens kommunikationsteoretiske præmis, kortlægger vi en kommunikationsforståelse, der udfordrer den forståelse af kommunikation, som vi problematiserer i problemfeltet. Samtidig danner denne bestemte forståelse af kommunikation grundlaget for vores undersøgelse af kommunikatørens rolle i organisationer. I kapitel 3, Metodologi, bevæger vi os fra det generelle plan mod den specifikke undersøgelse. Her argumenterer vi for specialets videnskabsteoretiske position, der ligger til grund for undersøgelsen, og redegør samtidig for de metoder, vi vil anvende til at afdække vores vidensinteresser. I kapitel 4, Præsentation af empiriproduktion, redegør vi for den måde, hvorpå vi har tilrettelagt og udført dataproduktionen og kodet empirien og i kapitel 5, Analyse af empiri, danner denne tilrettelæggelse og kodning klangbund for besvarelsen af vores tre forskningsspørgsmål. I kapitel 6, Anbefalinger til KU LIFE, besvarer vi med udgangspunkt i resultaterne fra analysen vores problemformulering delvist ved at opstille en række anbefalinger til kommunikationsafdelingen, der vil arbejde med forretningsstrategisk kommunikation og derfor ønsker at forandre ledelsernes forståelse af, hvad kommunikation er og kan. I kapitel 7, Undersøgelsens generelle bidrag til kommunikationsfaget, bevæger vi os fra den specifikke undersøgelse til det generelle plan og redegør for, hvad undersøgelsens generelle bidrag til kommunikationsfaget er. 15

16 I kapitel 8, Retrospektiv diskussion af anvendt teori og metode skuer vi tilbage og diskuterer, hvordan metode og teori på baggrund af vores erfaringer med undersøgelsen kan tilpasses. I kapitel 9, Konklusion, samler vi kortfattet projektets centrale resultater og besvarer problemformuleringen endeligt. I kapitel 10, Perspektivering: At være forretningsstrategisk kommunikatør i projektsamfundet, breder vi undersøgelsen ud, og beskriver den samfundsramme, vi mener, der følger med forretningsstrategisk kommunikation. Afslutningsvis fremstiller vi i kapitel 11, Formidlingsprodukt specialets resultater i et formidlingsprodukt og argumenterer for vores valg af medie, målgruppe, budskab og virkemidler. Undersøgelsen og dens opbygning er visualiseret i projektdesignet vist på modsatte side. 16

17 Problematisering & hensigtserklæring Teoretisk udgangspunkt 1. undersøgelsesfeltet Problemfelt, problemformulering & forskningsspørgsmål. 2. undersøgelsens kommunikationsteoretiske præmis Videnskabsteori og metode 3. metodologi 4. præsentation af empiriproduktion Analyse 5.1 forholdet mellem kommunikationsafdeling og ledelserne 5.2 kommunikationsforståelser 5.3 erfaringer med at forandre ledelsernes forståelse af kommunikation Forskningsspørgsmål 1 Forskningsspørgsmål 2 Forskningsspørgsmål 3 Udvikling & problemløsning 6. anbefalinger til ku life Udvikling på baggrund af besvarelsen af forskningsspørgsmål 1, 2 & undersøgelsens generelle bidrag til kommunikationsfaget Diskussion & afrunding 8. retrospektiv diskussion af anvendt teori og metode 9. konklusion Formidling 10. perspektivering 11. formidlingsprodukt specifik generel 17

18 2.

19 2. undersøgelsens kommunikationsteoretiske præmis I problemfeltet er vi kritiske over for kommunikations funktion og perifere position i mange organisationer. Men hvorvidt er dette problematisk, og hvorvidt bør kommunikationsfolk overhovedet være en del af magtens og strategiudarbejdelsens centrum? Det afhænger af den forståelse, man har af kommunikation. Ikke alle kommunikatører behøver at sidde med ved beslutningstagernes og strategiudviklernes bord. Eksempelvis er den perifere positionering af kommunikation ikke nødvendigvis problematisk for de dele af det alsidige kommunikationsfag (Langer, 2005), der først og fremmest arbejder med produktion af håndgribelige kommunikationsprodukter som pressemeddelelser, hjemmesider, plakater, tv-spots, etc. Men dér, hvor det bliver særligt problematisk, er, når kommunikationsforståelsen udspringer af en anden grundantagelse, som vi vælger at kalde: Forretningsstrategisk kommunikation. Med dette kapitel vil vi indledende redegøre for og indholdsudfylde, hvad vi mener, grundpræmisserne i forretningsstrategisk kommunikation er, og hvor vi henter argumenterne fra. Forskeren har altid en eller anden position i forhold til genstandsfeltet. Og den position er med til at bestemme, hvad han eller hun fremlægger som resultat (Jørgensen og Phillips, 1999: 32). Det fornuftigste, man kan gøre som forsker eller studerende, er at gøre sig selv og andre de forforståelser klart. Så kan man bedre selv være systematisk i sine fortolkninger, og andre kan gennemskue og vurdere ens fortolkninger (Halkier, 2002: 85). Hvad er med andre ord undersøgelsens kommunikationsteoretiske præmis? Svarene på dette begrunder den kritik, vi rejser i problemfeltet, og beskriver den kommunikationsforståelse, vi mener, kommunikationsafdelingen bør formidle til ledelserne, således at kommunikation sættes i spil som direkte værdiskabende. For hvordan skal vi kunne formidle til ledelserne, hvad kommunikation også er og kan, uden at vi selv gør vores forståelse og position klar? Derfor konstruerer vi termen forretningsstrategisk kommunikation, der hviler på skuldrene af en lang række teoretikere (Petersen, 2002; Christensen og Morsing, 2008; Langer, 2005; Højbjerg Christensen, 2002; Watzlawick, 1967; Bateson, 1972), som vi har ladet os inspirere af i problematiseringen af kommunikationens rolle, i udformningen af undersøgelsen og i analysen af empirien. I afsnit 7.2 følger vi op på denne indledende redegørelse og opstiller en generel karakteristik på baggrund af vores iagttagelser, erfaringer og konklusioner fra vores caseundersøgelse. 19

20 2.1 Alt kommunikerer Forretningsstrategisk kommunikation bygger grundlæggende på, at alt kommunikerer. Sprog er kommunikation. Mad er kommunikation. Kultur er kommunikation. Kunst er kommunikation. Kroppen er kommunikation. Tøj er kommunikation. Organisationer er kommunikation. Hele samfundet er kommunikation. ALT er efterhånden kommunikation (Langer, 2005: 2). Når alt kommunikerer, kan man ikke ikke-kommunikere (Watzlawick et al., 1967). Ifølge den østrigske psykolog Watzlawick, der henter meget af sin inspiration i Batesons værk Steps to an Ecology of Mind (1972) og Palo Alto-skolen, er alt kommunikation: Every behaviour [ ] is a kind of communication. Because behaviour does not have a counterpart (there is no anti-behaviour), it is not possible not to communicate (Watzlawick et al., 1967: 51). Selvom individet ikke direkte skriver eller siger noget til dets omgivelser, er handlinger, kropssprog og mimik alligevel med til at kommunikere. Som psykolog teoretiserer Watzlawick med udgangspunktet i individet, men vi mener også, at det samme er gældende, når man hæver niveauet fra individ over gruppe til organisation 5. Dermed kan hverken individer eller organisationer ikke ikke-kommunikere. Som en direkte konsekvens af dette udvides kommunikationsafdelingens handlingsrum dramatisk fra enkelte kommunikationsprodukter til alle organisationens handlinger i bredeste forstand. Kommunikation decentraliseres: I dag opfatter organisationer stort set alt, hvad de siger og gør, som kommunikation vel at mærke kommunikation der både kan og bør håndteres strategisk. Med det strategiske fokus udvides corporate communication til at omfatte hele den organisatoriske krop. Uanset om vi taler om klassiske promotionsfunktioner, om personaleledelse, arkitektur og design, regnskabspraksis, produktion, ressourceanvendelse, affaldshåndtering, investeringspolitik, relationer til samarbejdspartnere, produktinformation eller produktanvendelse, så spiller virksomheder enten modstræbende eller bevidst med på den arena, som hedder strategisk kommunikation. Og herefter er verden ikke længere den samme! (Christensen og Morsing 2008: 21). At handle bliver at kommunikere, og alle handlinger kommunikerer. Som konsekvens af dette bliver kommunikatøren hjerne, facilitator, dagsordensætter og strategiudvikler. Og kommunikatøren nøjes ikke blot med at formidle organisationens kerne og forretningsstrategi, men piller ved den, definerer og omskaber den. Fokus er ikke længere på kommunikation for kommunikationens skyld men på at løse forretningens udfordringer og problemer i bredeste forstand. Man skal som kommunikatør begrunde sig selv uden for sig selv og skabe direkte værdi for organisationen. Dermed må man som kommunikatør 5 Der kan være en metodisk usikkerhed i at overføre et begreb, der er udviklet på individniveau til organisationsniveau (Stagis, 2006). Vi støtter os derfor til de forskere, der har gjort lignende overførsler fra individ til organisation (Christensen og Morsing, 2008). 20

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser

Udvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor

New Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

At the Moment I Belong to Australia

At the Moment I Belong to Australia At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation

Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,

Læs mere

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse

Værdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt

Program. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt Program 1. Kort om Aktionsforskning en grundbog 2. Aktionsforskning - en forskningsform 3. Systematik: Lewins struktur 4. Metoder/tilgange i aktionsforskning eksempler på udvikling af praksis 5. Spørgsmål

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere

Fra Corporate Volunteering til innovative practice

Fra Corporate Volunteering til innovative practice Fra Corporate Volunteering til innovative practice Bidrag til case-konkurrencen om innovativ praksis inden for voksnes læring og kompetenceudvikling anno 2010 V/ Sidsel Maria Lundtang Petersen & Ida Maj

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Sundhedsuddannelserne

Sundhedsuddannelserne Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Ledelse under forandringsprocesser

Ledelse under forandringsprocesser Ledelse under forandringsprocesser - om lederens beslutningspræmisser under en intern fusionsproces i en offentlig organisation Sina Harbo Christensen Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser 1 Institut

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

klassetrin Vejledning til elev-nøglen.

klassetrin Vejledning til elev-nøglen. 6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Guide til elevnøgler

Guide til elevnøgler 21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring

Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

Skema til udarbejdelse af praktikplan

Skema til udarbejdelse af praktikplan Bilag 2 Navn Tlf. nr.: VIA mail: Skema til udarbejdelse af praktikplan Hold: Praktikperiode: Praktikinstitution: Afdeling: Adresse: Tlf. nr.: Mail: Afdelingsleder: E-mail: Praktikvejleder: E-mail: Underviser:

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere