Fra sprøjtelakør forretningsstrategisk kommunikatør. TROELS BJØRN THORN EMIL BRUUN BLAUERT
|
|
- Claus Mortensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Fra sprøjtelakør til forretningsstrategisk kommunikatør. TROELS BJØRN THORN EMIL BRUUN BLAUERT Speciale i Kommunikation Roskilde Universitet, april 2009
2
3 Af Troels Bjørn Thorn og Emil Bruun Blauert Vejleder Mads Christian Esbensen Speciale i Kommunikation Roskilde Universitet, april 2009 formalia Specialet er udarbejdet på baggrund af et fuldt integreret gruppearbejde, hvor samtlige kapitler er skrevet i fællesskab. Derfor er nedenstående opdeling af ansvarsområder udelukkende en formalitet: Kapitel 1, 2, 3, 4 og 5: Emil Bruun Blauert Kapitel 6, 7, 8, 9, 10 og 11: Troels Bjørn Thorn Specialet udgør anslag, hvilket svarer til 90 normalsider af 2400 anslag pr. side inklusiv mellemrum. Specialet er fortroligt. Grafisk layout af HVERDAG ved Signe Frier Mogensen og Sara Winding info@hverdag.nu
4
5 abstract Recent research by Kristensen (2008) and Ashra (2008) concludes that communication practitioners are frequently relegated to a secondary function in many organisations. Communicators do not influence the development of strategies and are merely taking care of the day-to-day tasks. Thus, organisations do not fully benefit from the potentials of communication. Based on an action research approach, we seek out a solution to this problem. We argue that the problem is related to the fact that the communication practitioners have disregarded the analysis of their most important target group: the management. Through a qualitative case-study of a successful case, KU LIFE, we examine how the communications department can change managers understanding of the potentials of communication in order to reposition the communications department from a staff function to a business unit. As a result of our analysis of the empirical data we produce four specific, action oriented recommendations to the communications department and the communication practitioner who wants to work with strategic business communication in order to change the managers understanding of communication. Thereby, we conclude that the communications department in KU LIFE should: 1. Outline the right, strategic goals of the business locally and globally. Align the goals of the communications department with the goals of the business. 2. Organise the communications department according to the goals of the business and not according to communication activities. 3. Develop a business vocabulary that emphasizes that the communications department is productive and profitable. 4. Take the lead, start the dialogue, and ask the right questions. Finally, we discuss what general contributions our research has to offer to the communication field and the profession of communication as well as we characterize and define strategic business communication as a conceptual framework for understanding and practicing communication in organisations.
6 indholdsfortegnelse 1. undersøgelsesfeltet Problemfelt: Iagttagelser af kommunikation Afgrænsning: Fra problem til kommunikationsproblem Problemformulering og forskningsspørgsmål Specialets forløb og design undersøgelsens kommunikationsteoretiske præmis Alt kommunikerer Fra producent i stabsfunktionen til strategisk rådgiver i en forretningsenhed metodologi En sammensat videnskabsteoretisk position At være undersøgende og udviklende Aktionsforskningen og dialogtraditionen Aktionsforskning og hermeneutik: Fra objekt til subjekt Generelle kendetegn ved aktionsforskning Et kvalitativt casestudie Formålsbestemt udvælgelse af case Valg af KU LIFE Kvalitative metoder til produktion af empiri - tilvalg og fravalg Udsigelseskraft og validitet. Hvilke vurderingskriterier er casestudier underlagt? præsentation af empiriproduktion Semistrukturerede forskningsinterviews Idé- og erfaringsforum med kommunikationsafdelingen Deltagende observation af dialog Kodning af empiri analyse af empiri Forskningsspørgsmål 1: Forholdet mellem kommunikationsafdelingen og ledelserne Kommunikationsafdelingens forståelser af forholdet til ledelserne Ledelsernes forståelser af forholdet til kommunikationsafdelingen Vores egne observationer af forholdet Delkonklusion
7 5.2 Forskningsspørgsmål 2: Kommunikationsforståelser Kommunikationsafdelingens kommunikationsforståelser Ledelsernes kommunikationsforståelser Delkonklusion Forskningsspørgsmål 3: Erfaringer med at forandre ledelsernes forståelser af kommunikation Tal er alfa og omega At italesætte kommunikation som værdiskabende At sætte sig i spil som rådgiver og ikke sprøjtelakør Delkonklusion anbefalinger til ku life Opstil de rigtige mål - lokal og globalt Organiser efter målet og ikke mediet Udvikl et forretningsstrategisk vokabular Tag teten, start dialogen, stil de rigtige spørgsmål undersøgelsens generelle bidrag til kommunikationsfaget KU LIFE som markør - at anvende anbefalingerne i lignende kontekster Indholdsudfyldning af begrebet forretningsstrategisk kommunikation Målbare mål sammensmelter kommunikations- og forretningsstrategi Organisering af kommunikation Generel karakteristik af forretningsstrategisk kommunikation Ikke et enten-eller men et både-og retrospektiv diskussion af anvendt teori og metode konklusion perspektivering: at være forretningsstrategisk kommunikatør i projektsamfundet formidlingsprodukt Medie, målgruppe og vinkel Virkemidler, formidling og sprog Artikel til Magasin K: Fra sprøjtelakør til forretningsstrategisk kommunikatør litteraturliste
8 1.
9 1. undersøgelsesfeltet 1.1 Problemfelt: Iagttagelser af kommunikation Kommunikation har sejret ad helvede til! Kommunikation er et praksis-, uddannelses- og forskningsfelt på sejrstogt (Langer, 2005). Tusindvis af brandingprojekter i millionklassen, hundredvis af nyansatte kommunikationsdirektører og utallige etableringer af multidisciplinære kommunikationsafdelinger cementerer sejren. En højeffektiv, nærmest industriel produktion af kommunikationskandidater og en eksplosiv vidensproduktion inden for forskningen underbygger den. Håndbøger i Corporate Communication, organisationskommunikation, marketing og branding (se eksempelvis Cornelissen, 2008; Van Riel, 1995 & 2007; Kotler, 2005; Kunde, 2001 & 2002; Schultz, 2005) bekræfter den, mens nyopstandne sociale netværk, faglige grupper, fagforeninger og prisuddelinger holder fast i den. I blogs, bøger og anvendelsesorienterede læresætninger understreger kommunikationsfeltets praktikere og teoretikere vigtigheden i at sætte kommunikation højest på organisationens dagsorden, give kommunikation strategisk medindflydelse og indsætte kommunikationsdirektøren på direktionsgangen. Omverdenens krav til åbenhed, etik og social ansvarlighed, den globale markedsplads krav om evig tilstedeværelse og opmærksomhed og medarbejdernes krav om medskabelse, indflydelse og nærvær fordrer kommunikativ tænkning. Et studie, der skaber belæg for dette, er Watson Wyatt Communication ROI Study 1, som netop dokumenterer værdien af kommunikation. Deres undersøgelse viser 1) at organisationer med signifikante forbedringer af kommunikationseffektiviteten forbedrer deres markedsværdi med 29,5 procent, 2) at organisationer, der kommunikerer effektivt, udkonkurrerer organisationer, som ikke gør det på bundlinjen 2 samt 3) at kommunikerende organisationer har lavere medarbejderomsætning end konkurrenterne inden for deres branche. Succesen vil tilsyneladende ingen ende tage. Men hvorfor opfordrer andre mere kritiske røster så kommunikationsbranchen til at tage et ransagende kig på sig selv (Lund, 2004)? Hvorfor kaldes 1 Effective Communication: A Leading Indicator of Financial Performance /2006 Communication ROI Study. 2 De bedst kommunikerende organisationer i undersøgelsen fra 1998 til 2002 har et total afkast på 26 procent, mens de dårligst kommunikerende organisationer når 15 procent. 9
10 kommunikationsuddannelsen på Handelshøjskolen ofte i nedladende termer for sekretæruddannelsen? Og hvorfor konstaterer kommunikationsforskeren Peggy Simcic Brønn tørt, at kommunikation spiller andenviolin: Despite its importance, communication is frequently relegated to a secondary function in many firms (Brønn, 2000: 24). Hvorfor peger den norske professor i strategi Peter Lorange på, at det er et af de primære problemer, at de fleste nutidige, populære strategihåndbøger (eksempelvis Hussey, 1998; Stacey, 1993; Grant, 1993) lider under det problem, at de på den ene side understreger, at kommunikation er et helt afgørende element i organisationens overordnede strategiproces, men på den anden side nævner disse værker ikke et ord om, hvordan kommunikation integreres i strategiudvikling og implementeringen af strategi i organisationer (Lorange, 2003: 19)? Hvorfor er der for langt fra kommunikationsteoriernes forskrifter og kommunikatørers selvforståelse til virkelighedens verden og hverdagens reelle arbejdsopgaver, spørger lektor ved Københavns Universitet Nete Nørgaard Kristensen i artiklen Selvforståelsen på kollision med virkeligheden (Kristensen, 2008). Kristensens forklaring er, at strategisk kommunikation er et fagområde, hvis teorier tilskriver kommunikation en central rolle i organisatoriske processer. Og denne normative lære gennemtrænger kommunikationsbranchens egen selvforståelse som en professionel faggruppe, der bør have og har indflydelse på direktionsgangen. Men det er, ifølge Kristensens undersøgelse, fortsat mere reglen end undtagelsen, at kommunikationsafdelingerne lever livet som stabsfunktion. Virkeligheden er, at kommunikationsafdelingen fungerer som servicerende funktion uden endegyldig beslutningskompetence og agerer primært som en funktionel og teknisk disciplin, der skal løse akutte problemer, kommunikere nyheder og bidrage til at implementere organisationens mål frem for at formulere dem, hævder Kristensen. Den begrænsede indflydelse forklarer Kristensen med, at organisationernes mest magtfulde beslutningstagere som typisk sidder i ledelsen og ikke kommunikationsafdelingen bestemmer, hvilken status kommunikation skal have, og hvordan den skal praktiseres. Så hvorfor forstår organisationer ikke værdien af deres eget arbejde med kommunikation? Den engelske forsker Nilam Ashra konkluderer i et forskningsprojekt under overskriften: The Daily Lives of Communication Practitioners (2008), at kommunikationsfunktionen har lav status, ikke anerkendes og konsulteres derfor ofte ikke. Konsekvensen af dette er, at kommunikationsmedarbejderen, til stor frustration for denne, mødes med urimeligt korte deadlines, som ikke kan nås, uden at det skaber problemer for det øvrige arbejde. Ovenstående fortællinger om arbejdet med kommunikation peger i to retninger. På den ene side hyldes kommunikation som et praksis- og forskningsfelt, der vinder frem grundet dets betydning for organisationers bundlinjer. På den anden side går der skår i sejrsglæden, når Petersen (2004), Lorange (2005), Brønn (2000), 10
11 Kristensen (2008) og Ashra (2008) viser medaljens bagside, idet de mener, at kommunikatører og kommunikationsafdelinger kæmper med lav status og begrænset strategisk indflydelse. Denne diskrepans mellem teori og praksis indbefatter i vores optik en interessant kommunikationsfaglig problemstilling, der ikke bare stiller spørgsmålstegn ved kommunikatørens og kommunikationsafdelingens evne til at kommunikere deres værdi til organisationens direktion og ledelse men også stiller spørgsmålstegn ved, hvordan kommunikation forstås og anvendes i praksis. Spørgsmålene aktualiseres yderligere af den globale økonomiske recession. Vil kommunikationsafdelingerne og deres ydelser inden for intern kommunikation, PR, corporate communication, marketing etc. være de udgifter, der skæres i først? Hvad vil der med andre ord ske med behovet for at kommunikere, når kassen er tom? Vi postulerer, at dette vil afhænge af kommunikationsafdelingernes evne til at organisere og positionere sig som værdiskabende. Det vil afhænge af måden, hvorpå kommunikatøren får indflydelse i strategiske arbejdsprocesser og skaber værdi for organisationen samtidig med, at kommunikatøren formår at oversætte sin faglighed og værdi til et sprog, de andre i organisationen kan forstå. 1.2 Afgrænsning: Fra problem til kommunikationsproblem Men hvad er kernen i problemstillingen? Med henvisning til omtalte Watson Wyatt Communication ROI Study (2005/06), mener vi, at problemet primært består i, at organisationer ikke udnytter deres ressourcer og potentialer optimalt, når kommunikationsafdelingen forstås og anvendes som stabsfunktion og sættes uden for strategiske beslutningsprocesser. Specialet har derfor til hensigt at producere viden, der kan ændre dette. Hvis vi sætter det på spidsen, vil vi repositionere kommunikationsafdelingen fra at være en passiv, udførende stabsfunktion, der tager telefonen, når direktionen ringer til at være en forretningsenhed, der selv åbner handlingsrummet, skaber uundværlig værdi på bundlinjen og rådgiver ledelserne på strategiske, vigtige tidspunkter. Ambitionen er, at kommunikationsafdelingen skal være den enhed, som ledelserne ringer til, når de skal indfri deres vigtigste mål. Målet er dermed mere praktisk og handlingsanvisende, end det er abstrakt og teoriopbyggende. At foretage denne repositionering kan givetvis gennemføres ad flere veje afhængigt af, hvilken optik man anskuer det igennem. Politologerne, sociologerne, antropologerne, filosofferne og økonomerne vil have deres respektive bud. Vi kunne gentænke kommunikationsuddannelserne og integrere mere økonomi, forretningsstrategi og organisationsforståelse, eller vi vil kunne arbejde på at designe organisationer anderledes og dermed tildele kommunikation en ny rolle i en ny struktur. Men det er helt andre undersøgelser, og vi afgrænser os derfor fra disse optikker. 11
12 Communications people are operating with blinders on [ ] Everybody wants a seat at the table, but if you don t speak the language you won t get it, and the lingua franca of the c-suite is numbers (Arnold, 2007). 12
13 Derimod definerer vi det, fra vores position som kommunikatører, som et kommunikationsproblem: En kommunikationsfaglig udfordring. I vores optik har mange kommunikationsafdelinger glemt at gøre det, som de er bedst til: At identificere og analysere deres vigtigste målgrupper og relationen mellem afsender og modtager. En relation, som indbefatter de forskellige deltagere i kommunikationen og deres indbyrdes hensigter og mål. Vi mener, at ledelserne 3 er kommunikationsafdelingens vigtigste interne målgruppe ud fra en idé om, at ledelserne er de afgørende, glemte aktører, der skal startes en dialog med, før kommunikationsafdelingen kan repositioneres som en forretningsstrategisk enhed: Communications people are operating with blinders on [ ] Everybody wants a seat at the table, but if you don t speak the language you won t get it, and the lingua franca of the c-suite is numbers (Arnold, 2007). Specialets praktiske formål og et stramt fokus på relationerne i kommunikationen betyder, at specialet har kommunikationsteori som omdrejningspunkt, hvorfor vi i første omgang afgrænser undersøgelsen fra blandt andet bredere sociologiske og filosofiske metateorier, samfundsbeskrivelser og begrebsapparater, velvidende at disse er en integreret del af kommunikationsteori generelt (Langer, 2005). Den praktiske, intime relation mellem kommunikationsafdelingen og ledelserne har dermed forrang i nærværende undersøgelse. Derfor findes roden til problemet i den enkelte kommunikationsafdelings eller kommunikatørs manglende fokus på ledelserne som sin primære målgruppe: [ ] to demonstrate its value has long been the achilles heel of the communications exec looking for a seat at the table (Arnold, 2007). Denne kritik gælder også os selv. Vi har selv som kommunikatører erfaret, at vi ikke altid evner at tale målgruppens - ledelsernes - sprog. Eksempelvis kunne en af os gennem 12 måneder ikke få direktøren til at se det fornuftige i en række idéer, før de blev omformuleret til investering og afkast. Herefter lyttede direktøren som aldrig før. Paradoksalt nok er kommunikationsafdelingens problem i denne optik altså et kommunikationsproblem. Dette fokus trækker, i vores optik, et interessant kommunikativt spændingsfelt op mellem kommunikationsafdelingen og ledelserne, kommunikationschefen og lederne, kommunikationsstrategien og forretningsstrategien, stabsfunktionens status og forretningsenhedens ansvar. Og ikke mindst et spændingsfelt af magt, mening, betydning og legitimitet, hvori der hele tiden stilles spørgsmålstegn ved, hvordan og hvornår noget bliver anerkendt, godkendt, gyldigt og gennemført, og hvad de gældende succeskriterier for at skabe værdi i organisationen er. 3 Når vi i resten af specialet vælger at skrive ledelserne i stedet for ledelsen, begrundes det i vores case, fakultet KU LIFE, som er en decentral, flad organisation, hvor man godt nok har en direktion, men hvor man kan ikke tale om en ledelse. Ledelsen er decentral og uddelt på bl.a. de forskellige institutter. Så for at kommunikationsafdelingen skal gøre sig gældende over for direktionen, skal de også være værdiskabende overfor de mange decentrale ledelser i organisationen. Derfor mener vi, at det er mere korrekt at have ledelserne som målgruppe end ledelsen. 13
14 Hermed bliver det til et spørgsmål om, hvordan aktørerne i organisationen kommunikerer, hvilke kommunikationsprocesser og -praksisser der er på spil, og hvilke forståelser af kommunikation der forhandles om. Det bliver til et spørgsmål om, hvordan kommunikation forstås, hvordan det praktiseres, og hvordan et budskab om dets værdi formidles fra kommunikatøren til ledelserne? Dette leder frem til vores problemformulering. 1.3 Problemformulering og forskningsspørgsmål Når kommunikationsafdelingen opleves og bruges som stabsfunktion og sættes uden for strategiske beslutningsprocesser, bliver det relevant at spørge: Hvordan kan kommunikationsafdelingen forandre ledelsernes forståelse af, hvad kommunikation er og kan, således at kommunikationsafdelingen forstås og anvendes som en forretningsstrategisk enhed? For at kunne besvare vores problemformulering med en række anbefalinger til kommunikationsafdelinger, der gerne vil ændre deres position i organisationen, bryder vi undersøgelsen op i tre forskningsspørgsmål, der dækker og strukturerer vores vidensinteresser: Forskningsspørgsmål 1: Hvad karakteriserer forholdet mellem kommunikationsafdelingen og ledelserne? Forskningsspørgsmål 2: Hvilke kommunikationsforståelser har kommunikationsafdelingen og ledelserne? Forskningsspørgsmål 3: Hvilke erfaringer har kommunikationsafdelingen med at forandre ledelsernes forståelser af kommunikation? Disse forskningsspørgsmål undersøges både teoretisk og empirisk gennem et casestudie af relationen mellem kommunikationsafdelingen og ledelserne i vores case, fakultet KU LIFE 4. Hermed opstiller vi en generel problemformulering, analyserer den specifikt i KU LIFE og trækker os mod afslutningen af specialet ud af de lokale forhold for at konkludere 4 Det Biovidenskabelige Fakultet var indtil 31. december 2006 et selvstændigt universitet og bar navnet Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Landbohøjskolen blev til et fakultet på Københavns Universitet, da de 1. januar 2007 fusionerede med Danmarks Farmaceutiske Universitet og Københavns Universitet. I dag bærer organisationen navnet KU LIFE. Læs mere om valg af kvalitativt casestudie og valg af KU LIFE i kapitel 3. 14
15 noget mere generelt. Fra generel til specifik til generel. Dette visualiseres også i nedenstående projektdesign. Det er således med fuldt overlæg, at vi med afsæt i problemfeltet opstiller en deskriptiv problemformulering, da vores hensigt ikke er at problematisere men derimod at være handlingsanvisende. Vi tager udgangspunkt i en problemstilling, og ønsker at komme med bud på en løsning. 1.4 Specialets forløb og design Dette afsnit har til formål at redegøre for opgavens forløb og design. I kapitel 1, Undersøgelsesfeltet, problematiserede vi kommunikationsfeltets status og kommunikatørens rolle i organisationer. Vi postulerer, at der eksisterer et afgørende behov for at undersøge mulighederne for at kommunikere en ny kommunikationsforståelse i dagens organisationer, hvis kommunikatøren og kommunikationsfeltet vil leve op til sine egne ambitioner. I kapitel 2, Undersøgelsens kommunikationsteoretiske præmis, kortlægger vi en kommunikationsforståelse, der udfordrer den forståelse af kommunikation, som vi problematiserer i problemfeltet. Samtidig danner denne bestemte forståelse af kommunikation grundlaget for vores undersøgelse af kommunikatørens rolle i organisationer. I kapitel 3, Metodologi, bevæger vi os fra det generelle plan mod den specifikke undersøgelse. Her argumenterer vi for specialets videnskabsteoretiske position, der ligger til grund for undersøgelsen, og redegør samtidig for de metoder, vi vil anvende til at afdække vores vidensinteresser. I kapitel 4, Præsentation af empiriproduktion, redegør vi for den måde, hvorpå vi har tilrettelagt og udført dataproduktionen og kodet empirien og i kapitel 5, Analyse af empiri, danner denne tilrettelæggelse og kodning klangbund for besvarelsen af vores tre forskningsspørgsmål. I kapitel 6, Anbefalinger til KU LIFE, besvarer vi med udgangspunkt i resultaterne fra analysen vores problemformulering delvist ved at opstille en række anbefalinger til kommunikationsafdelingen, der vil arbejde med forretningsstrategisk kommunikation og derfor ønsker at forandre ledelsernes forståelse af, hvad kommunikation er og kan. I kapitel 7, Undersøgelsens generelle bidrag til kommunikationsfaget, bevæger vi os fra den specifikke undersøgelse til det generelle plan og redegør for, hvad undersøgelsens generelle bidrag til kommunikationsfaget er. 15
16 I kapitel 8, Retrospektiv diskussion af anvendt teori og metode skuer vi tilbage og diskuterer, hvordan metode og teori på baggrund af vores erfaringer med undersøgelsen kan tilpasses. I kapitel 9, Konklusion, samler vi kortfattet projektets centrale resultater og besvarer problemformuleringen endeligt. I kapitel 10, Perspektivering: At være forretningsstrategisk kommunikatør i projektsamfundet, breder vi undersøgelsen ud, og beskriver den samfundsramme, vi mener, der følger med forretningsstrategisk kommunikation. Afslutningsvis fremstiller vi i kapitel 11, Formidlingsprodukt specialets resultater i et formidlingsprodukt og argumenterer for vores valg af medie, målgruppe, budskab og virkemidler. Undersøgelsen og dens opbygning er visualiseret i projektdesignet vist på modsatte side. 16
17 Problematisering & hensigtserklæring Teoretisk udgangspunkt 1. undersøgelsesfeltet Problemfelt, problemformulering & forskningsspørgsmål. 2. undersøgelsens kommunikationsteoretiske præmis Videnskabsteori og metode 3. metodologi 4. præsentation af empiriproduktion Analyse 5.1 forholdet mellem kommunikationsafdeling og ledelserne 5.2 kommunikationsforståelser 5.3 erfaringer med at forandre ledelsernes forståelse af kommunikation Forskningsspørgsmål 1 Forskningsspørgsmål 2 Forskningsspørgsmål 3 Udvikling & problemløsning 6. anbefalinger til ku life Udvikling på baggrund af besvarelsen af forskningsspørgsmål 1, 2 & undersøgelsens generelle bidrag til kommunikationsfaget Diskussion & afrunding 8. retrospektiv diskussion af anvendt teori og metode 9. konklusion Formidling 10. perspektivering 11. formidlingsprodukt specifik generel 17
18 2.
19 2. undersøgelsens kommunikationsteoretiske præmis I problemfeltet er vi kritiske over for kommunikations funktion og perifere position i mange organisationer. Men hvorvidt er dette problematisk, og hvorvidt bør kommunikationsfolk overhovedet være en del af magtens og strategiudarbejdelsens centrum? Det afhænger af den forståelse, man har af kommunikation. Ikke alle kommunikatører behøver at sidde med ved beslutningstagernes og strategiudviklernes bord. Eksempelvis er den perifere positionering af kommunikation ikke nødvendigvis problematisk for de dele af det alsidige kommunikationsfag (Langer, 2005), der først og fremmest arbejder med produktion af håndgribelige kommunikationsprodukter som pressemeddelelser, hjemmesider, plakater, tv-spots, etc. Men dér, hvor det bliver særligt problematisk, er, når kommunikationsforståelsen udspringer af en anden grundantagelse, som vi vælger at kalde: Forretningsstrategisk kommunikation. Med dette kapitel vil vi indledende redegøre for og indholdsudfylde, hvad vi mener, grundpræmisserne i forretningsstrategisk kommunikation er, og hvor vi henter argumenterne fra. Forskeren har altid en eller anden position i forhold til genstandsfeltet. Og den position er med til at bestemme, hvad han eller hun fremlægger som resultat (Jørgensen og Phillips, 1999: 32). Det fornuftigste, man kan gøre som forsker eller studerende, er at gøre sig selv og andre de forforståelser klart. Så kan man bedre selv være systematisk i sine fortolkninger, og andre kan gennemskue og vurdere ens fortolkninger (Halkier, 2002: 85). Hvad er med andre ord undersøgelsens kommunikationsteoretiske præmis? Svarene på dette begrunder den kritik, vi rejser i problemfeltet, og beskriver den kommunikationsforståelse, vi mener, kommunikationsafdelingen bør formidle til ledelserne, således at kommunikation sættes i spil som direkte værdiskabende. For hvordan skal vi kunne formidle til ledelserne, hvad kommunikation også er og kan, uden at vi selv gør vores forståelse og position klar? Derfor konstruerer vi termen forretningsstrategisk kommunikation, der hviler på skuldrene af en lang række teoretikere (Petersen, 2002; Christensen og Morsing, 2008; Langer, 2005; Højbjerg Christensen, 2002; Watzlawick, 1967; Bateson, 1972), som vi har ladet os inspirere af i problematiseringen af kommunikationens rolle, i udformningen af undersøgelsen og i analysen af empirien. I afsnit 7.2 følger vi op på denne indledende redegørelse og opstiller en generel karakteristik på baggrund af vores iagttagelser, erfaringer og konklusioner fra vores caseundersøgelse. 19
20 2.1 Alt kommunikerer Forretningsstrategisk kommunikation bygger grundlæggende på, at alt kommunikerer. Sprog er kommunikation. Mad er kommunikation. Kultur er kommunikation. Kunst er kommunikation. Kroppen er kommunikation. Tøj er kommunikation. Organisationer er kommunikation. Hele samfundet er kommunikation. ALT er efterhånden kommunikation (Langer, 2005: 2). Når alt kommunikerer, kan man ikke ikke-kommunikere (Watzlawick et al., 1967). Ifølge den østrigske psykolog Watzlawick, der henter meget af sin inspiration i Batesons værk Steps to an Ecology of Mind (1972) og Palo Alto-skolen, er alt kommunikation: Every behaviour [ ] is a kind of communication. Because behaviour does not have a counterpart (there is no anti-behaviour), it is not possible not to communicate (Watzlawick et al., 1967: 51). Selvom individet ikke direkte skriver eller siger noget til dets omgivelser, er handlinger, kropssprog og mimik alligevel med til at kommunikere. Som psykolog teoretiserer Watzlawick med udgangspunktet i individet, men vi mener også, at det samme er gældende, når man hæver niveauet fra individ over gruppe til organisation 5. Dermed kan hverken individer eller organisationer ikke ikke-kommunikere. Som en direkte konsekvens af dette udvides kommunikationsafdelingens handlingsrum dramatisk fra enkelte kommunikationsprodukter til alle organisationens handlinger i bredeste forstand. Kommunikation decentraliseres: I dag opfatter organisationer stort set alt, hvad de siger og gør, som kommunikation vel at mærke kommunikation der både kan og bør håndteres strategisk. Med det strategiske fokus udvides corporate communication til at omfatte hele den organisatoriske krop. Uanset om vi taler om klassiske promotionsfunktioner, om personaleledelse, arkitektur og design, regnskabspraksis, produktion, ressourceanvendelse, affaldshåndtering, investeringspolitik, relationer til samarbejdspartnere, produktinformation eller produktanvendelse, så spiller virksomheder enten modstræbende eller bevidst med på den arena, som hedder strategisk kommunikation. Og herefter er verden ikke længere den samme! (Christensen og Morsing 2008: 21). At handle bliver at kommunikere, og alle handlinger kommunikerer. Som konsekvens af dette bliver kommunikatøren hjerne, facilitator, dagsordensætter og strategiudvikler. Og kommunikatøren nøjes ikke blot med at formidle organisationens kerne og forretningsstrategi, men piller ved den, definerer og omskaber den. Fokus er ikke længere på kommunikation for kommunikationens skyld men på at løse forretningens udfordringer og problemer i bredeste forstand. Man skal som kommunikatør begrunde sig selv uden for sig selv og skabe direkte værdi for organisationen. Dermed må man som kommunikatør 5 Der kan være en metodisk usikkerhed i at overføre et begreb, der er udviklet på individniveau til organisationsniveau (Stagis, 2006). Vi støtter os derfor til de forskere, der har gjort lignende overførsler fra individ til organisation (Christensen og Morsing, 2008). 20
Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereVidensmedier på nettet
Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet
Læs mereDansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Læs mereInnovations- og forandringsledelse
Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger
Læs mereVidenskabsteoretiske dimensioner
Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante
Læs mereArtikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde
Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv
Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene
Læs mereUdvælgelse af cases i kvalitative undersøgelser
Helle Neergaard Temaet for dette hæfte er udvælgelse af cases og informanter i forbindelse med kvalitative undersøgelser. Caseudvælgelsen er tæt forbundet med undersøgelsens formål, og der skal derfor
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mereTjekliste med 13 anbefalinger til strategisk lederskab
liste med 13 anbefalinger til strategisk lederskab En vindervirksomhed er en virksomhed, der igennem sit strategiarbejde og handlekraftig eksekvering af sin Vinderstrategi sikrer sig som morgendagens vinder,
Læs mereViden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan
Læs merePeter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN
Peter Skjold Mogensen SKRIV OPGAVE PÅ AKADEMIUDDANNELSEN Skriv opgave Håndbog til succesfuld opgaveskrivning 2. udgave 1. oplag, 2017 ISBN: 978-87-998675-2-3 Forfatter Peter Skjold Mogensen Forlaget Retail
Læs mereFagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019
Fagstudieordning Bachelortilvalget i komparative kulturstudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereResumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi
Resumé Fysisk aktivitet som forebyggende og sundhedsfremmende strategi En undersøgelse af fysisk aktivitet og idræt brugt som forebyggelse og sundhedsfremme i to udvalgte kommuner. Undersøgelsen tager
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereRasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereVÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN
VÆRKTØJSKASSEN TIL INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB I UNDERVISNINGEN LÆRINGSMÅL FOR INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB Tabellen på side 2 viser en række læringsmål for innovation og ud fra områderne: - Kreativitet
Læs mereRettevejledning til skriveøvelser
Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren
Læs mereProgram. eksempler på udvikling af praksis. eksempel fra projekt
Program 1. Kort om Aktionsforskning en grundbog 2. Aktionsforskning - en forskningsform 3. Systematik: Lewins struktur 4. Metoder/tilgange i aktionsforskning eksempler på udvikling af praksis 5. Spørgsmål
Læs mereKORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.
KORAs strategi Juni 2016 KORAs mission er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor. KORA er en uafhængig statslig institution, som udfører sin faglige
Læs mereStudieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Læs merekøbenhavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI
københavns universitet det juridiske fakultet JURA TIL FREMTIDEN STRATEGI 2018-2023 VISION Det Juridiske Fakultet bidrager aktivt til samfundets udvikling. Vi udforsker, udfordrer og udvikler det ret lige
Læs mereknytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske
Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver
Læs mereNew Public Leadership Fra Strategi til Effekt. Effektbaseret styring i den offentlige sektor
New Public Leadership Fra Strategi til Effekt Effektbaseret styring i den offentlige sektor Indledning Indledning New Public Leadership strategi, styring og ledelse New Public Leadership strategi, styring
Læs mereSyddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag
Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management
Læs mereStore skriftlige opgaver
Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse
Læs mereIndholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews
Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale
Læs mereIndledning. Problemformulering:
Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mereFORMIDLINGS- ARTIKEL
FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereHvad vil videnskabsteori sige?
20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål
Læs mereAt the Moment I Belong to Australia
At the Moment I Belong to Australia En antropologisk analyse af den religiøse- og etniske identitets betydning for tilhørsforholdet til Palæstina og Australien blandt palæstinensisk kristne immigranter
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereSAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV
Læs mereVærdimetoden. Baggrund for metoden. Metodebeskrivelse
Værdimetoden Hvordan bruger du bygherrens identitet som et aktiv for byggeprocessen? Hvordan sikrer du, at bygherrens strategiske behov og mål fastholdes igennem hele byggeprojektet? Hvordan kan du let
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereLedelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune
Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage
Læs mereStrategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet
Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereTRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?
TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende
Læs mereForskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?
Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad
Læs mereGuide til elevnøgler
21SKILLS.DK Guide til elevnøgler Forslag til konkret arbejde Arbejd sammen! Den bedste måde at få de 21. århundredes kompetencer ind under huden er gennem erfaring og diskussion. Lærerens arbejde med de
Læs mereENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE
Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,
Læs mereVejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring
Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.
Læs mereSAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE
SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereCATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN
CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit
Læs mereModul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)
Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereMetoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.
Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereAkademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Læs mereklassetrin Vejledning til elev-nøglen.
6.- 10. klassetrin Vejledning til elev-nøglen. I denne vejledning vil du til nøglen Kollaboration finde følgende: Elev-nøgler forklaret i elevsprog. En uddybende forklaring og en vejledning til hvordan
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereSyddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018
Syddansk universitet MBA beskrivelse af valgfag forår 2018 Forår 2018 Beskrivelse af fagene: Forandringsledelse Innovationsstrategi og forretningsmodeludvikling Strategisk kommunikation Corporate Governance
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereAnvendt videnskabsteori
Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans
Læs mereKom godt i gang. Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer
21SKILLS.DK CFU, DK Kom godt i gang Guide til at arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejde med det 21. århundredes kompetencer Arbejd sammen! Den bedste måde at få det 21. århundredes kompetencer
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereVideo, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation
Video, workshop og modellering - giver bæredygtig innovation Program Kl. 13:00-13:40 Kl. 13:40-14:55 Kl. 14:55-15:40 Kl. 15:40-16:00 Hvordan og hvornår anvender vi video til indsamling af data inkl. observation-,
Læs mereForskningsbaserede studieophold i praksis. Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen
Forskningsbaserede studieophold i praksis Jesper Piihl Jens Smed Rasmussen Typisk kritik af studieophold Studieophold udvikler ikke relevante videnskabelige kompetencer! Hvordan skal vi evaluere praktisk
Læs mereBRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!
BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden
Læs mereForskningsprojekt og akademisk formidling - 18. Den videnskabelige artikel
+ Forskningsprojekt og akademisk formidling - 18 Den videnskabelige artikel + Læringsmål Definere en videnskabelig artikel Redegøre for de vigtigste indholdselementer i en videnskabelig artikel Vurdere
Læs mereAalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose
Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven
Læs mereFormål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1
Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte
Læs mereOM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober 2015 - Maj Bjerre Dalsgaard
Programarbejdet er et analytisk udfoldet undersøgelsesarbejde, der har til formål at udvikle et kvalificeret grundlag for projektarbejdet Fra studieordningen Projektforløb Arbejdsproces Arbejdsmetode PROCES
Læs mereAktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)
Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår
Læs mereAktionslæring. Læremiddelkultur 2,0
Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt
Læs mereKommunikationsstrategi 2022
Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2022 Sådan vil vi skabe Et sjovere Danmark i bevægelse. I KOMMUNIKATIONSSTRATEGIEN KAN DU LÆSE: 1 Introduktion 2 2 Formål med vores kommunikationsstrategi
Læs mereFormalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF
Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens
Læs mereEmpowerment 2010-2011
Empowerment 2010-2011 Introduktion Bygge- og anlægsbranchen har i mange år været kendetegnet af stigende efterspørgsel og heraf særdeles flotte omsætningstal. Ikke desto mindre har det vist sig, at rigtig
Læs mereI denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:
- Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed
Læs mereDet Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015
Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som
Læs mereUDVIKLING AF BRAND DNA Opsamling på workshop d. 7. september 2017
UDVIKLING AF BRAND DNA Opsamling på workshop d. 7. september 2017 Wilke, September 2017 2017 Side 1 OPSAMLING Retningsanvisninger for Team Danmarks fremtidige Brand DNA 1.FOKUS PÅ PROCESSEN, HVOR TEAM
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereMyndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereLedelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009
Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil
Læs mereAt sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel
At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?
Læs merePh.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU
Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har
Læs mere(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)
Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug
Læs merePRAKSISFORSKNING I PRAKSIS. Lars Uggerhøj, Maja Lundemark Andersen og Lene Ingemann Brandt
PRAKSISFORSKNING I PRAKSIS Lars Uggerhøj, Maja Lundemark Andersen og Lene Ingemann Brandt HVAD ER PRAKSISFORSKNING? Forskningen som højere grad bygge på behov og forståelser i praksis og ikke ensidigt
Læs mereSundhedsuddannelserne
Sundhedsuddannelserne Modul 5: Mennesket i et tværfagligt sundhedsprofessionelt perspektiv Monofaglig undervisning i radiografuddannelsen Hold R08S 17. august 2009 Ret til ændringer forbeholdes Indhold
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mere4. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Læs mereEVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER
Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til
Læs mere