Fra sprøjtelakør forretningsstrategisk kommunikatør. TROELS BJØRN THORN EMIL BRUUN BLAUERT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fra sprøjtelakør forretningsstrategisk kommunikatør. TROELS BJØRN THORN EMIL BRUUN BLAUERT"

Transkript

1 Fra sprøjtelakør til forretningsstrategisk kommunikatør. TROELS BJØRN THORN EMIL BRUUN BLAUERT Speciale i Kommunikation Roskilde Universitet, april 2009

2

3 Af Troels Bjørn Thorn og Emil Bruun Blauert Vejleder Mads Christian Esbensen Speciale i Kommunikation Roskilde Universitet, april 2009 formalia Specialet er udarbejdet på baggrund af et fuldt integreret gruppearbejde, hvor samtlige kapitler er skrevet i fællesskab. Derfor er nedenstående opdeling af ansvarsområder udelukkende en formalitet: Kapitel 1, 2, 3, 4 og 5: Emil Bruun Blauert Kapitel 6, 7, 8, 9, 10 og 11: Troels Bjørn Thorn Specialet udgør anslag, hvilket svarer til 90 normalsider af 2400 anslag pr. side inklusiv mellemrum. Specialet er fortroligt. Grafisk layout af HVERDAG ved Signe Frier Mogensen og Sara Winding

4

5 abstract Recent research by Kristensen (2008) and Ashra (2008) concludes that communication practitioners are frequently relegated to a secondary function in many organisations. Communicators do not influence the development of strategies and are merely taking care of the day-to-day tasks. Thus, organisations do not fully benefit from the potentials of communication. Based on an action research approach, we seek out a solution to this problem. We argue that the problem is related to the fact that the communication practitioners have disregarded the analysis of their most important target group: the management. Through a qualitative case-study of a successful case, KU LIFE, we examine how the communications department can change managers understanding of the potentials of communication in order to reposition the communications department from a staff function to a business unit. As a result of our analysis of the empirical data we produce four specific, action oriented recommendations to the communications department and the communication practitioner who wants to work with strategic business communication in order to change the managers understanding of communication. Thereby, we conclude that the communications department in KU LIFE should: 1. Outline the right, strategic goals of the business locally and globally. Align the goals of the communications department with the goals of the business. 2. Organise the communications department according to the goals of the business and not according to communication activities. 3. Develop a business vocabulary that emphasizes that the communications department is productive and profitable. 4. Take the lead, start the dialogue, and ask the right questions. Finally, we discuss what general contributions our research has to offer to the communication field and the profession of communication as well as we characterize and define strategic business communication as a conceptual framework for understanding and practicing communication in organisations.

6 indholdsfortegnelse 1. undersøgelsesfeltet Problemfelt: Iagttagelser af kommunikation Afgrænsning: Fra problem til kommunikationsproblem Problemformulering og forskningsspørgsmål Specialets forløb og design undersøgelsens kommunikationsteoretiske præmis Alt kommunikerer Fra producent i stabsfunktionen til strategisk rådgiver i en forretningsenhed metodologi En sammensat videnskabsteoretisk position At være undersøgende og udviklende Aktionsforskningen og dialogtraditionen Aktionsforskning og hermeneutik: Fra objekt til subjekt Generelle kendetegn ved aktionsforskning Et kvalitativt casestudie Formålsbestemt udvælgelse af case Valg af KU LIFE Kvalitative metoder til produktion af empiri - tilvalg og fravalg Udsigelseskraft og validitet. Hvilke vurderingskriterier er casestudier underlagt? præsentation af empiriproduktion Semistrukturerede forskningsinterviews Idé- og erfaringsforum med kommunikationsafdelingen Deltagende observation af dialog Kodning af empiri analyse af empiri Forskningsspørgsmål 1: Forholdet mellem kommunikationsafdelingen og ledelserne Kommunikationsafdelingens forståelser af forholdet til ledelserne Ledelsernes forståelser af forholdet til kommunikationsafdelingen Vores egne observationer af forholdet Delkonklusion

7 5.2 Forskningsspørgsmål 2: Kommunikationsforståelser Kommunikationsafdelingens kommunikationsforståelser Ledelsernes kommunikationsforståelser Delkonklusion Forskningsspørgsmål 3: Erfaringer med at forandre ledelsernes forståelser af kommunikation Tal er alfa og omega At italesætte kommunikation som værdiskabende At sætte sig i spil som rådgiver og ikke sprøjtelakør Delkonklusion anbefalinger til ku life Opstil de rigtige mål - lokal og globalt Organiser efter målet og ikke mediet Udvikl et forretningsstrategisk vokabular Tag teten, start dialogen, stil de rigtige spørgsmål undersøgelsens generelle bidrag til kommunikationsfaget KU LIFE som markør - at anvende anbefalingerne i lignende kontekster Indholdsudfyldning af begrebet forretningsstrategisk kommunikation Målbare mål sammensmelter kommunikations- og forretningsstrategi Organisering af kommunikation Generel karakteristik af forretningsstrategisk kommunikation Ikke et enten-eller men et både-og retrospektiv diskussion af anvendt teori og metode konklusion perspektivering: at være forretningsstrategisk kommunikatør i projektsamfundet formidlingsprodukt Medie, målgruppe og vinkel Virkemidler, formidling og sprog Artikel til Magasin K: Fra sprøjtelakør til forretningsstrategisk kommunikatør litteraturliste

8 1.

9 1. undersøgelsesfeltet 1.1 Problemfelt: Iagttagelser af kommunikation Kommunikation har sejret ad helvede til! Kommunikation er et praksis-, uddannelses- og forskningsfelt på sejrstogt (Langer, 2005). Tusindvis af brandingprojekter i millionklassen, hundredvis af nyansatte kommunikationsdirektører og utallige etableringer af multidisciplinære kommunikationsafdelinger cementerer sejren. En højeffektiv, nærmest industriel produktion af kommunikationskandidater og en eksplosiv vidensproduktion inden for forskningen underbygger den. Håndbøger i Corporate Communication, organisationskommunikation, marketing og branding (se eksempelvis Cornelissen, 2008; Van Riel, 1995 & 2007; Kotler, 2005; Kunde, 2001 & 2002; Schultz, 2005) bekræfter den, mens nyopstandne sociale netværk, faglige grupper, fagforeninger og prisuddelinger holder fast i den. I blogs, bøger og anvendelsesorienterede læresætninger understreger kommunikationsfeltets praktikere og teoretikere vigtigheden i at sætte kommunikation højest på organisationens dagsorden, give kommunikation strategisk medindflydelse og indsætte kommunikationsdirektøren på direktionsgangen. Omverdenens krav til åbenhed, etik og social ansvarlighed, den globale markedsplads krav om evig tilstedeværelse og opmærksomhed og medarbejdernes krav om medskabelse, indflydelse og nærvær fordrer kommunikativ tænkning. Et studie, der skaber belæg for dette, er Watson Wyatt Communication ROI Study 1, som netop dokumenterer værdien af kommunikation. Deres undersøgelse viser 1) at organisationer med signifikante forbedringer af kommunikationseffektiviteten forbedrer deres markedsværdi med 29,5 procent, 2) at organisationer, der kommunikerer effektivt, udkonkurrerer organisationer, som ikke gør det på bundlinjen 2 samt 3) at kommunikerende organisationer har lavere medarbejderomsætning end konkurrenterne inden for deres branche. Succesen vil tilsyneladende ingen ende tage. Men hvorfor opfordrer andre mere kritiske røster så kommunikationsbranchen til at tage et ransagende kig på sig selv (Lund, 2004)? Hvorfor kaldes 1 Effective Communication: A Leading Indicator of Financial Performance /2006 Communication ROI Study. 2 De bedst kommunikerende organisationer i undersøgelsen fra 1998 til 2002 har et total afkast på 26 procent, mens de dårligst kommunikerende organisationer når 15 procent. 9

10 kommunikationsuddannelsen på Handelshøjskolen ofte i nedladende termer for sekretæruddannelsen? Og hvorfor konstaterer kommunikationsforskeren Peggy Simcic Brønn tørt, at kommunikation spiller andenviolin: Despite its importance, communication is frequently relegated to a secondary function in many firms (Brønn, 2000: 24). Hvorfor peger den norske professor i strategi Peter Lorange på, at det er et af de primære problemer, at de fleste nutidige, populære strategihåndbøger (eksempelvis Hussey, 1998; Stacey, 1993; Grant, 1993) lider under det problem, at de på den ene side understreger, at kommunikation er et helt afgørende element i organisationens overordnede strategiproces, men på den anden side nævner disse værker ikke et ord om, hvordan kommunikation integreres i strategiudvikling og implementeringen af strategi i organisationer (Lorange, 2003: 19)? Hvorfor er der for langt fra kommunikationsteoriernes forskrifter og kommunikatørers selvforståelse til virkelighedens verden og hverdagens reelle arbejdsopgaver, spørger lektor ved Københavns Universitet Nete Nørgaard Kristensen i artiklen Selvforståelsen på kollision med virkeligheden (Kristensen, 2008). Kristensens forklaring er, at strategisk kommunikation er et fagområde, hvis teorier tilskriver kommunikation en central rolle i organisatoriske processer. Og denne normative lære gennemtrænger kommunikationsbranchens egen selvforståelse som en professionel faggruppe, der bør have og har indflydelse på direktionsgangen. Men det er, ifølge Kristensens undersøgelse, fortsat mere reglen end undtagelsen, at kommunikationsafdelingerne lever livet som stabsfunktion. Virkeligheden er, at kommunikationsafdelingen fungerer som servicerende funktion uden endegyldig beslutningskompetence og agerer primært som en funktionel og teknisk disciplin, der skal løse akutte problemer, kommunikere nyheder og bidrage til at implementere organisationens mål frem for at formulere dem, hævder Kristensen. Den begrænsede indflydelse forklarer Kristensen med, at organisationernes mest magtfulde beslutningstagere som typisk sidder i ledelsen og ikke kommunikationsafdelingen bestemmer, hvilken status kommunikation skal have, og hvordan den skal praktiseres. Så hvorfor forstår organisationer ikke værdien af deres eget arbejde med kommunikation? Den engelske forsker Nilam Ashra konkluderer i et forskningsprojekt under overskriften: The Daily Lives of Communication Practitioners (2008), at kommunikationsfunktionen har lav status, ikke anerkendes og konsulteres derfor ofte ikke. Konsekvensen af dette er, at kommunikationsmedarbejderen, til stor frustration for denne, mødes med urimeligt korte deadlines, som ikke kan nås, uden at det skaber problemer for det øvrige arbejde. Ovenstående fortællinger om arbejdet med kommunikation peger i to retninger. På den ene side hyldes kommunikation som et praksis- og forskningsfelt, der vinder frem grundet dets betydning for organisationers bundlinjer. På den anden side går der skår i sejrsglæden, når Petersen (2004), Lorange (2005), Brønn (2000), 10

11 Kristensen (2008) og Ashra (2008) viser medaljens bagside, idet de mener, at kommunikatører og kommunikationsafdelinger kæmper med lav status og begrænset strategisk indflydelse. Denne diskrepans mellem teori og praksis indbefatter i vores optik en interessant kommunikationsfaglig problemstilling, der ikke bare stiller spørgsmålstegn ved kommunikatørens og kommunikationsafdelingens evne til at kommunikere deres værdi til organisationens direktion og ledelse men også stiller spørgsmålstegn ved, hvordan kommunikation forstås og anvendes i praksis. Spørgsmålene aktualiseres yderligere af den globale økonomiske recession. Vil kommunikationsafdelingerne og deres ydelser inden for intern kommunikation, PR, corporate communication, marketing etc. være de udgifter, der skæres i først? Hvad vil der med andre ord ske med behovet for at kommunikere, når kassen er tom? Vi postulerer, at dette vil afhænge af kommunikationsafdelingernes evne til at organisere og positionere sig som værdiskabende. Det vil afhænge af måden, hvorpå kommunikatøren får indflydelse i strategiske arbejdsprocesser og skaber værdi for organisationen samtidig med, at kommunikatøren formår at oversætte sin faglighed og værdi til et sprog, de andre i organisationen kan forstå. 1.2 Afgrænsning: Fra problem til kommunikationsproblem Men hvad er kernen i problemstillingen? Med henvisning til omtalte Watson Wyatt Communication ROI Study (2005/06), mener vi, at problemet primært består i, at organisationer ikke udnytter deres ressourcer og potentialer optimalt, når kommunikationsafdelingen forstås og anvendes som stabsfunktion og sættes uden for strategiske beslutningsprocesser. Specialet har derfor til hensigt at producere viden, der kan ændre dette. Hvis vi sætter det på spidsen, vil vi repositionere kommunikationsafdelingen fra at være en passiv, udførende stabsfunktion, der tager telefonen, når direktionen ringer til at være en forretningsenhed, der selv åbner handlingsrummet, skaber uundværlig værdi på bundlinjen og rådgiver ledelserne på strategiske, vigtige tidspunkter. Ambitionen er, at kommunikationsafdelingen skal være den enhed, som ledelserne ringer til, når de skal indfri deres vigtigste mål. Målet er dermed mere praktisk og handlingsanvisende, end det er abstrakt og teoriopbyggende. At foretage denne repositionering kan givetvis gennemføres ad flere veje afhængigt af, hvilken optik man anskuer det igennem. Politologerne, sociologerne, antropologerne, filosofferne og økonomerne vil have deres respektive bud. Vi kunne gentænke kommunikationsuddannelserne og integrere mere økonomi, forretningsstrategi og organisationsforståelse, eller vi vil kunne arbejde på at designe organisationer anderledes og dermed tildele kommunikation en ny rolle i en ny struktur. Men det er helt andre undersøgelser, og vi afgrænser os derfor fra disse optikker. 11

12 Communications people are operating with blinders on [ ] Everybody wants a seat at the table, but if you don t speak the language you won t get it, and the lingua franca of the c-suite is numbers (Arnold, 2007). 12

13 Derimod definerer vi det, fra vores position som kommunikatører, som et kommunikationsproblem: En kommunikationsfaglig udfordring. I vores optik har mange kommunikationsafdelinger glemt at gøre det, som de er bedst til: At identificere og analysere deres vigtigste målgrupper og relationen mellem afsender og modtager. En relation, som indbefatter de forskellige deltagere i kommunikationen og deres indbyrdes hensigter og mål. Vi mener, at ledelserne 3 er kommunikationsafdelingens vigtigste interne målgruppe ud fra en idé om, at ledelserne er de afgørende, glemte aktører, der skal startes en dialog med, før kommunikationsafdelingen kan repositioneres som en forretningsstrategisk enhed: Communications people are operating with blinders on [ ] Everybody wants a seat at the table, but if you don t speak the language you won t get it, and the lingua franca of the c-suite is numbers (Arnold, 2007). Specialets praktiske formål og et stramt fokus på relationerne i kommunikationen betyder, at specialet har kommunikationsteori som omdrejningspunkt, hvorfor vi i første omgang afgrænser undersøgelsen fra blandt andet bredere sociologiske og filosofiske metateorier, samfundsbeskrivelser og begrebsapparater, velvidende at disse er en integreret del af kommunikationsteori generelt (Langer, 2005). Den praktiske, intime relation mellem kommunikationsafdelingen og ledelserne har dermed forrang i nærværende undersøgelse. Derfor findes roden til problemet i den enkelte kommunikationsafdelings eller kommunikatørs manglende fokus på ledelserne som sin primære målgruppe: [ ] to demonstrate its value has long been the achilles heel of the communications exec looking for a seat at the table (Arnold, 2007). Denne kritik gælder også os selv. Vi har selv som kommunikatører erfaret, at vi ikke altid evner at tale målgruppens - ledelsernes - sprog. Eksempelvis kunne en af os gennem 12 måneder ikke få direktøren til at se det fornuftige i en række idéer, før de blev omformuleret til investering og afkast. Herefter lyttede direktøren som aldrig før. Paradoksalt nok er kommunikationsafdelingens problem i denne optik altså et kommunikationsproblem. Dette fokus trækker, i vores optik, et interessant kommunikativt spændingsfelt op mellem kommunikationsafdelingen og ledelserne, kommunikationschefen og lederne, kommunikationsstrategien og forretningsstrategien, stabsfunktionens status og forretningsenhedens ansvar. Og ikke mindst et spændingsfelt af magt, mening, betydning og legitimitet, hvori der hele tiden stilles spørgsmålstegn ved, hvordan og hvornår noget bliver anerkendt, godkendt, gyldigt og gennemført, og hvad de gældende succeskriterier for at skabe værdi i organisationen er. 3 Når vi i resten af specialet vælger at skrive ledelserne i stedet for ledelsen, begrundes det i vores case, fakultet KU LIFE, som er en decentral, flad organisation, hvor man godt nok har en direktion, men hvor man kan ikke tale om en ledelse. Ledelsen er decentral og uddelt på bl.a. de forskellige institutter. Så for at kommunikationsafdelingen skal gøre sig gældende over for direktionen, skal de også være værdiskabende overfor de mange decentrale ledelser i organisationen. Derfor mener vi, at det er mere korrekt at have ledelserne som målgruppe end ledelsen. 13

14 Hermed bliver det til et spørgsmål om, hvordan aktørerne i organisationen kommunikerer, hvilke kommunikationsprocesser og -praksisser der er på spil, og hvilke forståelser af kommunikation der forhandles om. Det bliver til et spørgsmål om, hvordan kommunikation forstås, hvordan det praktiseres, og hvordan et budskab om dets værdi formidles fra kommunikatøren til ledelserne? Dette leder frem til vores problemformulering. 1.3 Problemformulering og forskningsspørgsmål Når kommunikationsafdelingen opleves og bruges som stabsfunktion og sættes uden for strategiske beslutningsprocesser, bliver det relevant at spørge: Hvordan kan kommunikationsafdelingen forandre ledelsernes forståelse af, hvad kommunikation er og kan, således at kommunikationsafdelingen forstås og anvendes som en forretningsstrategisk enhed? For at kunne besvare vores problemformulering med en række anbefalinger til kommunikationsafdelinger, der gerne vil ændre deres position i organisationen, bryder vi undersøgelsen op i tre forskningsspørgsmål, der dækker og strukturerer vores vidensinteresser: Forskningsspørgsmål 1: Hvad karakteriserer forholdet mellem kommunikationsafdelingen og ledelserne? Forskningsspørgsmål 2: Hvilke kommunikationsforståelser har kommunikationsafdelingen og ledelserne? Forskningsspørgsmål 3: Hvilke erfaringer har kommunikationsafdelingen med at forandre ledelsernes forståelser af kommunikation? Disse forskningsspørgsmål undersøges både teoretisk og empirisk gennem et casestudie af relationen mellem kommunikationsafdelingen og ledelserne i vores case, fakultet KU LIFE 4. Hermed opstiller vi en generel problemformulering, analyserer den specifikt i KU LIFE og trækker os mod afslutningen af specialet ud af de lokale forhold for at konkludere 4 Det Biovidenskabelige Fakultet var indtil 31. december 2006 et selvstændigt universitet og bar navnet Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole. Landbohøjskolen blev til et fakultet på Københavns Universitet, da de 1. januar 2007 fusionerede med Danmarks Farmaceutiske Universitet og Københavns Universitet. I dag bærer organisationen navnet KU LIFE. Læs mere om valg af kvalitativt casestudie og valg af KU LIFE i kapitel 3. 14

15 noget mere generelt. Fra generel til specifik til generel. Dette visualiseres også i nedenstående projektdesign. Det er således med fuldt overlæg, at vi med afsæt i problemfeltet opstiller en deskriptiv problemformulering, da vores hensigt ikke er at problematisere men derimod at være handlingsanvisende. Vi tager udgangspunkt i en problemstilling, og ønsker at komme med bud på en løsning. 1.4 Specialets forløb og design Dette afsnit har til formål at redegøre for opgavens forløb og design. I kapitel 1, Undersøgelsesfeltet, problematiserede vi kommunikationsfeltets status og kommunikatørens rolle i organisationer. Vi postulerer, at der eksisterer et afgørende behov for at undersøge mulighederne for at kommunikere en ny kommunikationsforståelse i dagens organisationer, hvis kommunikatøren og kommunikationsfeltet vil leve op til sine egne ambitioner. I kapitel 2, Undersøgelsens kommunikationsteoretiske præmis, kortlægger vi en kommunikationsforståelse, der udfordrer den forståelse af kommunikation, som vi problematiserer i problemfeltet. Samtidig danner denne bestemte forståelse af kommunikation grundlaget for vores undersøgelse af kommunikatørens rolle i organisationer. I kapitel 3, Metodologi, bevæger vi os fra det generelle plan mod den specifikke undersøgelse. Her argumenterer vi for specialets videnskabsteoretiske position, der ligger til grund for undersøgelsen, og redegør samtidig for de metoder, vi vil anvende til at afdække vores vidensinteresser. I kapitel 4, Præsentation af empiriproduktion, redegør vi for den måde, hvorpå vi har tilrettelagt og udført dataproduktionen og kodet empirien og i kapitel 5, Analyse af empiri, danner denne tilrettelæggelse og kodning klangbund for besvarelsen af vores tre forskningsspørgsmål. I kapitel 6, Anbefalinger til KU LIFE, besvarer vi med udgangspunkt i resultaterne fra analysen vores problemformulering delvist ved at opstille en række anbefalinger til kommunikationsafdelingen, der vil arbejde med forretningsstrategisk kommunikation og derfor ønsker at forandre ledelsernes forståelse af, hvad kommunikation er og kan. I kapitel 7, Undersøgelsens generelle bidrag til kommunikationsfaget, bevæger vi os fra den specifikke undersøgelse til det generelle plan og redegør for, hvad undersøgelsens generelle bidrag til kommunikationsfaget er. 15

16 I kapitel 8, Retrospektiv diskussion af anvendt teori og metode skuer vi tilbage og diskuterer, hvordan metode og teori på baggrund af vores erfaringer med undersøgelsen kan tilpasses. I kapitel 9, Konklusion, samler vi kortfattet projektets centrale resultater og besvarer problemformuleringen endeligt. I kapitel 10, Perspektivering: At være forretningsstrategisk kommunikatør i projektsamfundet, breder vi undersøgelsen ud, og beskriver den samfundsramme, vi mener, der følger med forretningsstrategisk kommunikation. Afslutningsvis fremstiller vi i kapitel 11, Formidlingsprodukt specialets resultater i et formidlingsprodukt og argumenterer for vores valg af medie, målgruppe, budskab og virkemidler. Undersøgelsen og dens opbygning er visualiseret i projektdesignet vist på modsatte side. 16

17 Problematisering & hensigtserklæring Teoretisk udgangspunkt 1. undersøgelsesfeltet Problemfelt, problemformulering & forskningsspørgsmål. 2. undersøgelsens kommunikationsteoretiske præmis Videnskabsteori og metode 3. metodologi 4. præsentation af empiriproduktion Analyse 5.1 forholdet mellem kommunikationsafdeling og ledelserne 5.2 kommunikationsforståelser 5.3 erfaringer med at forandre ledelsernes forståelse af kommunikation Forskningsspørgsmål 1 Forskningsspørgsmål 2 Forskningsspørgsmål 3 Udvikling & problemløsning 6. anbefalinger til ku life Udvikling på baggrund af besvarelsen af forskningsspørgsmål 1, 2 & undersøgelsens generelle bidrag til kommunikationsfaget Diskussion & afrunding 8. retrospektiv diskussion af anvendt teori og metode 9. konklusion Formidling 10. perspektivering 11. formidlingsprodukt specifik generel 17

18 2.

19 2. undersøgelsens kommunikationsteoretiske præmis I problemfeltet er vi kritiske over for kommunikations funktion og perifere position i mange organisationer. Men hvorvidt er dette problematisk, og hvorvidt bør kommunikationsfolk overhovedet være en del af magtens og strategiudarbejdelsens centrum? Det afhænger af den forståelse, man har af kommunikation. Ikke alle kommunikatører behøver at sidde med ved beslutningstagernes og strategiudviklernes bord. Eksempelvis er den perifere positionering af kommunikation ikke nødvendigvis problematisk for de dele af det alsidige kommunikationsfag (Langer, 2005), der først og fremmest arbejder med produktion af håndgribelige kommunikationsprodukter som pressemeddelelser, hjemmesider, plakater, tv-spots, etc. Men dér, hvor det bliver særligt problematisk, er, når kommunikationsforståelsen udspringer af en anden grundantagelse, som vi vælger at kalde: Forretningsstrategisk kommunikation. Med dette kapitel vil vi indledende redegøre for og indholdsudfylde, hvad vi mener, grundpræmisserne i forretningsstrategisk kommunikation er, og hvor vi henter argumenterne fra. Forskeren har altid en eller anden position i forhold til genstandsfeltet. Og den position er med til at bestemme, hvad han eller hun fremlægger som resultat (Jørgensen og Phillips, 1999: 32). Det fornuftigste, man kan gøre som forsker eller studerende, er at gøre sig selv og andre de forforståelser klart. Så kan man bedre selv være systematisk i sine fortolkninger, og andre kan gennemskue og vurdere ens fortolkninger (Halkier, 2002: 85). Hvad er med andre ord undersøgelsens kommunikationsteoretiske præmis? Svarene på dette begrunder den kritik, vi rejser i problemfeltet, og beskriver den kommunikationsforståelse, vi mener, kommunikationsafdelingen bør formidle til ledelserne, således at kommunikation sættes i spil som direkte værdiskabende. For hvordan skal vi kunne formidle til ledelserne, hvad kommunikation også er og kan, uden at vi selv gør vores forståelse og position klar? Derfor konstruerer vi termen forretningsstrategisk kommunikation, der hviler på skuldrene af en lang række teoretikere (Petersen, 2002; Christensen og Morsing, 2008; Langer, 2005; Højbjerg Christensen, 2002; Watzlawick, 1967; Bateson, 1972), som vi har ladet os inspirere af i problematiseringen af kommunikationens rolle, i udformningen af undersøgelsen og i analysen af empirien. I afsnit 7.2 følger vi op på denne indledende redegørelse og opstiller en generel karakteristik på baggrund af vores iagttagelser, erfaringer og konklusioner fra vores caseundersøgelse. 19

20 2.1 Alt kommunikerer Forretningsstrategisk kommunikation bygger grundlæggende på, at alt kommunikerer. Sprog er kommunikation. Mad er kommunikation. Kultur er kommunikation. Kunst er kommunikation. Kroppen er kommunikation. Tøj er kommunikation. Organisationer er kommunikation. Hele samfundet er kommunikation. ALT er efterhånden kommunikation (Langer, 2005: 2). Når alt kommunikerer, kan man ikke ikke-kommunikere (Watzlawick et al., 1967). Ifølge den østrigske psykolog Watzlawick, der henter meget af sin inspiration i Batesons værk Steps to an Ecology of Mind (1972) og Palo Alto-skolen, er alt kommunikation: Every behaviour [ ] is a kind of communication. Because behaviour does not have a counterpart (there is no anti-behaviour), it is not possible not to communicate (Watzlawick et al., 1967: 51). Selvom individet ikke direkte skriver eller siger noget til dets omgivelser, er handlinger, kropssprog og mimik alligevel med til at kommunikere. Som psykolog teoretiserer Watzlawick med udgangspunktet i individet, men vi mener også, at det samme er gældende, når man hæver niveauet fra individ over gruppe til organisation 5. Dermed kan hverken individer eller organisationer ikke ikke-kommunikere. Som en direkte konsekvens af dette udvides kommunikationsafdelingens handlingsrum dramatisk fra enkelte kommunikationsprodukter til alle organisationens handlinger i bredeste forstand. Kommunikation decentraliseres: I dag opfatter organisationer stort set alt, hvad de siger og gør, som kommunikation vel at mærke kommunikation der både kan og bør håndteres strategisk. Med det strategiske fokus udvides corporate communication til at omfatte hele den organisatoriske krop. Uanset om vi taler om klassiske promotionsfunktioner, om personaleledelse, arkitektur og design, regnskabspraksis, produktion, ressourceanvendelse, affaldshåndtering, investeringspolitik, relationer til samarbejdspartnere, produktinformation eller produktanvendelse, så spiller virksomheder enten modstræbende eller bevidst med på den arena, som hedder strategisk kommunikation. Og herefter er verden ikke længere den samme! (Christensen og Morsing 2008: 21). At handle bliver at kommunikere, og alle handlinger kommunikerer. Som konsekvens af dette bliver kommunikatøren hjerne, facilitator, dagsordensætter og strategiudvikler. Og kommunikatøren nøjes ikke blot med at formidle organisationens kerne og forretningsstrategi, men piller ved den, definerer og omskaber den. Fokus er ikke længere på kommunikation for kommunikationens skyld men på at løse forretningens udfordringer og problemer i bredeste forstand. Man skal som kommunikatør begrunde sig selv uden for sig selv og skabe direkte værdi for organisationen. Dermed må man som kommunikatør 5 Der kan være en metodisk usikkerhed i at overføre et begreb, der er udviklet på individniveau til organisationsniveau (Stagis, 2006). Vi støtter os derfor til de forskere, der har gjort lignende overførsler fra individ til organisation (Christensen og Morsing, 2008). 20

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Når virksomheden åbner sit vindue

Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue Når virksomheden åbner sit vindue kommunikation og formidling et corporate perspektiv Jørn Helder og Bodil Kragh (red.) Samfundslitteratur Jørn Helder og Bodil Kragh (red.)

Læs mere

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet

Viden. hvordan den skabes og anvendes i praksis. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Viden hvordan den skabes og anvendes i praksis Lars Uggerhøj Aalborg Universitet Socialrådgiverdage 2013 Det centrale er, hvordan vi bliver bevidst om viden, hvordan vi lagrer og opsamler den samt hvordan

Læs mere

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet

FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet FORBRUGERADFÆRD Metode og resultater i forprojektet v./ Mette Skovgaard Frich, seniorkonsulent Retail Institute Scandinavia Baggrund for projektet STIGENDE FORBRUGERKRAV OG MAGT: I takt med en stigende

Læs mere

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel

At sætte bevægelse i en organisation. - 3 vektorer, der gør en forskel At sætte bevægelse i en organisation - 3 vektorer, der gør en forskel Af Christoffer Rude, Arbejdstilsynet juni 2009 Kan systemteori levere praktiske og konstruktive værktøjer til det komplekse kommunikationsarbejde?

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE

ENGAGE, EXPLORE, DEVELOP: SKAB NYE MULIGHEDER GENNEM INDDRAGELSE Et workshopforløb i tre dele med Teori og Praksis som case 12. februar, 5. marts og 19. marts, Keywords: brugerinddragelse, co-creation, proces, værdiskabelse og projektdesign. klokken 16.00-19.00 ENGAGE,

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet

Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Strategisk relationel ledelse om at skabe forandringskapacitet Overskrifter Forskningsprojektet interesser og baggrund Inspirationen fra Relationel Koordination Next step Følg med på vores nye Blog Følg

Læs mere

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand!

BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! BRAND SECRETS Udfold hemmelighederne bag dit brand! EN FORUNDERLIG, OMSKIFTELIG VERDEN Er du nysgerrig omkring dit brand? Er der ikke altid en vinkel, der kan overraske? Verden forandrer sig hele tiden

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879

Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Slides fra studietur til Manchester Jacqueline Albers Thomasen, MacMann Berg jat@macmannberg.dk/ 51927879 Et par systemisk opmærksomheder Handlinger er relationelt forbundet med andre handlinger Alle er

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

kommunikationsrådgiver

kommunikationsrådgiver UDDANNELSE Strategisk kommunikationsrådgiver Et udviklings- og uddannelsesforløb med udgangspunkt i dine udfordringer! Strategisk kommunikation Den gode rådgivers profil Din gennemslagskraft Din funktion,

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Ledelses-workshop for Marketingdirektører

Ledelses-workshop for Marketingdirektører Ledelses-workshop for Marketingdirektører Tirsdag den 27. oktober 2009 Opsamling på dagens nøglekonklusioner Marketingledelsens basale målsætninger og scorecard Strategy & Innovation Værdiskabelse Produktivitet

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow

Byens Rum. The Meaningful City of Tomorrow Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse

Opdateret Lederskab. Drejebog for ledelse af forandringer! - et nyhedsbrev for ledere om lederskab og ledelse ISSN 1901- Nr. 1 2008 Tema: Forandringsledelse i praksis Drejebog for ledelse af forandringer! Forandringer er over os! Store omvæltninger præger mange organisationer, omstruktureringer og forandringsprocesser

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014

TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN. Januar 2014 Oktober 2014 TOPLEDERPROGRAMMET THE ALCHEMIST EXPERIENCE UDVIKLING AF TOPLEDERE, DER KAN FORME FREMTIDEN Januar 2014 Oktober 2014 Et tværsektorielt udviklingsprogram målrettet topledere The Alchemist Experience er

Læs mere

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus

kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk

KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012. REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk KLAR TIL KLYNGE FACILITATOR TRÆNING 2.0 3.-5. SEPTEMBER 2012 & 1.-3. OKTOBER 2012 REG X - Det Danske Klyngeakademi www.regx.dk OM PROGRAMMET I dag betragtes udvikling af klynger som en af de vigtigste

Læs mere

Fleksibilitet og balance

Fleksibilitet og balance Roskilde Universitet Fleksibilitet og balance Projekttitel: Fleksibilitet og balance Fag: Arbejdslivsstudier Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.): Studienr.: Projektets art Emma Kjeldsteen Nørgaard 49526

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid

Salgslederuddannelse. Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau. 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid 2 dage i Kolding 4 dage i Madrid Salgslederuddannelse Styrk dine kompetencer som salgsleder på strategisk niveau IE Business School er ranket blandt top 5 over Europas bedste Business Schools af Financial

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009

Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet

til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Inspirationskatalog til rådgivning om god ledelseskommunikation på Aarhus Universitet Marts 2014, Mette Thornval og Signe Hvid Maribo, AU Kommunikation Indhold Inspirationskatalog til rådgivning om god

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

SUPPLY CHAIN INNOVATION

SUPPLY CHAIN INNOVATION KONKURRENCEKRAFT GENNEM SUPPLY CHAIN INNOVATION VÆRKTØJER Med afsæt i hovedrapporten har dette arbejdshæfte til formål, at belyse, hvordan danske virksomheder kan arbejde med supply chain innovation, gennem

Læs mere

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring?

Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Hvordan skaber vi organisationer, der mestrer forandring? Programoversigt 15:00 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske stemmer på traditionel

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA

www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA www.munkholm.cc PAS Kommunikation i praksis med PAS som redskab Uddannelsen lanceres i samarbejde mellem Munkholm og KEA Analyse handleplan formidling Kommunikation i praksis med PAS som redskab er en

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor

Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Implementering af evidensbaseret viden lederskab som bærende faktor Bianca Albers Familie og Evidens Center Fokus for oplægget Evidens Ledelse Implementering Outcome Evidensbaseret vs. evidensinformeret

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Analyse af capabiliteter

Analyse af capabiliteter Analyse af capabiliteter Ressourceanalysen deles op indenfor fire områder [s245]: Kapitel 6: Analysing resources basics Kapitel 7: Analysing human resources Kapitel 8: Analysing financial resources Kapitel

Læs mere

Den udvidede koncertoplevelse

Den udvidede koncertoplevelse Den udvidede koncertoplevelse Denne artikel er skrevet på baggrund af produktspecialet i oplevelsesøkonomi v/ Aarhus Universitet: Den udvidede koncertoplevelse. Specialet er udarbejdet af Cand. Mag. i

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober

Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Hvordan forstår vi den styringsudfordring, vi står over for? Holger Højlund, MDI, 23. oktober Styring i det moderne samfund Høj kompleksitet vanskeliggør tillid (Luhmann) Organisationer (Beslutninger,

Læs mere

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse

2. Baggrund Evalueringer og udvalgsarbejde Indsatsområder Forskningsevaluering Brugerundersøgelse Arbejdsmiljøinstituttet Kommunikationsstrategi AMI s kommunikationsstrategi 2003-2006 Indhold 1. Forord 2. Baggrund 3. Målgrupper hvem er AMI s målgrupper? 4. Formål hvorfor skal AMI kommunikere? 5. Kommunikationsmål

Læs mere

Skriv ansøgningen ANSØGNING

Skriv ansøgningen ANSØGNING ANSØGNING Skriv ansøgningen Du har ikke 15-minutes-of-fame, men 15-seconds-of-attention, når din ansøgning læses af den rekrutteringsansvarlige! Derfor handler det om at bruge disse værdifulde sekunder

Læs mere

Kommunikationsværktøj

Kommunikationsværktøj Hjælp til selvhjælp Kommunikationsværktøj Gode overvejelser til projektlederen om interessenter og kommunikation o o Tænk over projektets interessenter og over kommunikationen af jeres projekt fra start

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere