Allan Olsen: pengenyt. "Den rådne banan" sådan er der jo ingen, der kalder sin by. ikke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Allan Olsen: pengenyt. "Den rådne banan" sådan er der jo ingen, der kalder sin by. ikke"

Transkript

1 2 pengenyt 2013 Allan Olsen: "Den rådne banan" sådan er der jo ingen, der kalder sin by Mød os på Facebook Mallorca, version 2.0 Kort og kontanter Afrika er bekymret for Europa Hvorfor ikke blive selvstændig? Aktiv eller passiv investering? Begge dele, tak Så er der noget ved at være på ferie i Jylland

2 1 år mere til at lægge kapitalpensionen om Du kan læse mere om aldersopsparinger og de ændringer, der er sket vedrørende kapitalpensioner, i de seneste numre af Pengenyt. Eller tag en snak med din rådgiver i det lokale pengeinstitut om mulighederne. Foto: Colourbox Der er tid nok til at lægge din kapitalpension om, skrev vi i sidste nummer af Pengenyt, og nu er der blevet endnu bedre tid. For som det hedder i aftalen om den nye vækstplan, som regeringen har indgået med en række oppositionspartier: Den særlige rabatordning knyttet til fremrykningen af beskatningen af kapitalpensioner forlænges til Rabatordningen går kort fortalt ud på, at hvis man lægger sin kapitalpension om til en aldersopsparing, skal man kun betale 37,3 procent i afgift af kapitalpensionen i modsætning til de 40 procent, afgiften ellers er på. Ud over det, der kommer ind på aldersopsparingen, når man lægger sin kapitalpension om, kan man hvert år betale kr. ind på den, og ønsker man at indbetale de kr. for i år, skal man være opmærksom på, at man får oprettet en aldersopsparing i år, men altså blot inden nytår. n Lidt mindre grund til at handle udenlands Partierne bag vækstplanen er også enige om, at de vil søge at mindske grænsehandlen, så flere vil købe ind i Danmark. Derfor er det en del af planen, at afgiften på sodavand halveres fra 1. juli i år og helt afskaffes fra næste år. Og at afgiften på øl nedsættes med 15 procent ligeledes fra 1. juli i år. Hvad de lavere afgifter konkret kommer til at betyde for prisen på øl og sodavand, er svært at sige, og dermed er det også svært at spå om, hvad det vil medføre for grænsehandelen. Afhængigt af hvor meget billigere øl og sodavand rent faktisk bliver i de danske butikker, må det imidlertid være sådan, at grænserne for, hvor langt det kan betale sig at køre for at købe øl og sodavand på den anden side af grænsen, har flyttet sig. n Boligjob-ordningen er forlænget Boligjob-ordningen kan være en ekstra gulerod for alle, der er interesserede i at få udført energiforbedringer i deres bolig, jævnfør notitsen herom på side 18. Foto: Colourbox Ordningen, hvor man kan trække arbejdslønnen til en række arbejder, man får foretaget derhjemme, fra i skat, udløb med udgangen af Som et led i vækstplanen er ordningen imidlertid forlænget, så den nu også gælder i år og næste år. Samtidig er partierne bag planen enige om, at den fremover også gælder for sommerhuse. Det betyder med vækstplanens ord, at husholdningerne både i år og næste år får hjælp til vedligeholdelse og istandsættelse af både deres almindelige bolig og sommer- og fritidshuse samt bedre mulighed for at betale sig fra tidskrævende dagligdagsopgaver som for eksempel rengøring, vinduespudsning og havearbejde. Skattefradraget svarer til et tilskud på ca. 1/3 af lønudgiften. Det gælder for personer, der er fyldt 18 år og kan maksimalt udgøre kr. årligt pr. person. n Fortsat kun 42 procent i skat af aktieindkomst Den sidste del af vækstplanen, vi har valgt at omtale her, endte faktisk med ikke at komme med i vækstplanen. Det er ændringerne af aktieindkomstskatten, vi tænker på. Her er procentsatsen fortsat 42 for udbytter og kursgevinster over kr. (det dobbelte for ægtepar). Det var ellers oprindeligt en del af regeringens forslag til vækstplanen, at denne procentsats skulle hæves til 43. n Forsidefoto: Martin Dam Kristensen 2 Pengenyt 2/2013

3 Pengenyt Indhold Mallorca unikke madoplevelser og kvalitetsvin Side 6 Pengenyt Side og 18 ikke Hvorfor blive selvstændig? Side 12 Nye former for turisme skal redde Mallorcas velstand Side 4 Ikke kort eller kontanter, men kort og kontanter Side 8 Aktiv eller passiv investering? Begge dele, tak Side 15 Skal aktierne opeller ned? Side 16 Side 20 En sanger krydser sit spor Så er der noget ved at være på ferie i Jylland Side 24 Lokale pengeinstitutter skaber jobs i Danmark Side 27 Skema siderne Med skattekalender Side 31 Pengenyt udgives af Lokale Pengeinstitutter, foreningen for lokale banker, sparekasser og andelskasser i Danmark Ansvarshavende redaktør: Morten Egholm Andersen Redaktionen afsluttet den 15. maj 2013 Tilrettelæggelse: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Kailow Graphic A/S ISSN Eftertryk kun tilladt efter aftale med redaktionen Redaktionen kan ikke påtage sig ansvaret for mulige konsekvenser, der måtte følge af dispositioner foretaget på grundlag af oplysninger i bladet. Følg os på 3

4 Cykler man rundt på Mallorca, hører man konstant klangen fra de klokker, øens mange får har bundet om halsen. Fotos: Colourbox, Billigbilleder, istockphoto og Steen Hartvig Jacobsen Nye former for turisme skal redde Mallorcas velstand Så er det snart ferietid igen. På denne tid af året beskæftiger vi os traditionelt med pengesager i forbindelse med ferien her i Pengenyt. Men også med ferie generelt, og i år har vi valgt at fortælle om et rejsemål, mange danskere kender, nemlig Mallorca, og ikke mindst om, hvordan turismen på øen har udviklet sig. Artiklen er skrevet af Mallorca-kenderen, journalist Steen Hartvig Jacobsen. Middelhavsøen Mallorca er et af Spaniens mest velstående områder, og den fortsat store tilstrømning af turister har holdt øens befolkning delvis fri af den stærke økonomiske krise på fastlandet. Men øen er et højtløns-samfund, der ikke kan konkurrere med Grækenland, Cypern og Tyrkiet, når det gælder lave lønninger. Længere turistsæson Derfor er Mallorca tvunget til at udvikle strategier og finde løsninger, der kan sikre en god beskæftigelse det meste af året og samtidig fastholde øen som Nordeuropas foretrukne turistmål. Turismen, som i et halvt århundrede har bygget på sol, brede sandstrande, billig spiritus og storslået natur, giver befolkningen tre fjerdedele af dens indtægter. Mallorcas fremtidige velstand er derfor afhængig af, at øen kan tilbyde nye former for turisme, der kan bringe antallet af udenlandske gæster et godt stykke op over de aktuelle ca. 10 millioner om året. En del af svaret på denne udfordring er Mallorca Diversa en strategisk plan, der skal udvikle initiativer, så turistsæsonen kan forlænges med mindst et par måneder både forår og efterår. Et mekka for cyklister og golfspillere Nogle af de initiativer, der allerede har givet succes, og som kan udbygges yderligere, er cykel- og golfturisme. Hvert forår valfarter titusinder af cykelmotionister til Mallorca i Bjarne Riis og Jan Ulrichs fodspor. Omkring halvdelen af Mallorcas ca km veje er særligt egnet til cyklister, fordi de små veje mellem øens mange landsbyer stort set er fri for gennemkørende biltrafik. Øens flade slette er ideel til de mere mageligt anlagte motionister, mens turister med en lille Riis i maven kan lege Tour de France-rytter en uges tid på de krævende ruter i Serra de Tramuntana den nordlige bjergkæde med de mest fantastiske naturoplevelser. Alle Mallorcas mange lokale turistkontorer står parat med anvisninger på egnede ruter og overnatningssteder, leje af cykler med videre, og på de centrale pladser i landsbyerne står de mange barer klar til at servere også når snesevis af cyklister strømmer ind i byen midt på dagen for at tanke op. Det er også muligt at vælge en pakkeløsning med alt tilrettelagt på forhånd fra en af de mange danske arrangører. Golfspillerne er en anden vigtig målgruppe for Mallorcas aktuelle turisme-strategi. Øens mange solskinsdage og dagtemperaturer på mellem 15 og 25 grader gør både Vejene mellem Mallorcas landsbyer er perfekte til cykelture, da de stort set er fri for gennemkørende trafik. Så må man tage med, at det går lidt op og ned. 4 Pengenyt 2/2013

5 Med 24 baner af høj international standard søger Mallorca også at trække golfentusiaster til øen i forårs- og efterårssæsonen. I byer som Petra i det indre af Mallorca er torvets fortovscafeer det meste af dagen fulde af cyklister fra rundt om i Europa, som stopper for at få slukket tørsten eller nappe en hurtig sandwich at køre videre på. De små gader og tætliggende huse er karakteristiske for Mallorcas landsbyer. Friske citroner og appelsiner allerede i det tidlige forår, hvor der endnu kan være sne på træerne, er noget af det, Mallorca har at lokke med. forår og efterår til højsæson for golfentusiaster. Mallorcas organisation midt på stranden. Men Mallorca foretrækker sover aftenens brandert ud i bagende sol for golfklubber har nu registre- gæster, der også vil opleve natur, de spektakulære grotter, kultur og lokale specialiteter ret 24 baner af høj international standard, mange af dem i naturskønne omgivelser. På hjemmesiden Derfor er der oprettet mere end et på deres badeferie. kan man orientere halvt hundrede naturreservater og beskyttede områder, hvor der ikke må opføres nye sig om banernes beliggenhed og handicapkrav med videre og booke bygninger. Ejere af store landejendomme tider. Med mindre naturligvis, man tilskyndes til at modernisere og udbygge, også som golfturist foretrækker en så de kan bidrage til kvalitets-turismen som færdig pakkerejse hjemmefra. landhoteller. På hjemmesiden findes detaljerede oplysninger om op mod hundrede af denne Naturoplevelser type småhoteller af varierende kvalitet og til meget forskellige Mallorcas hovedattraktion er fortsat de mange sandstrande priser. og solskinsdage i sommermånederne. Men øens politikere og myndigheder har erkendt, at med de mange sommerturister, Kvalitet og miljø der allerede kommer, kan badesæsonen alene ikke skabe den Øens landmænd tilskyndes også til at satse mere på kvalitet ønskede vækst. Mallorca har omkring registrerede og miljø for at kunne tage konkurrencen op med masseproduktionen fra andre steder i Spanien. Antallet af økologiske sengepladser på mere end hoteller, hvortil kommer privat udlejning af fincaer, byhuse og lejligheder. Hvis badeturisterne fortsat skal kunne føle sig godt tilpas på strandene re år, og deres kvalitetsprodukter når i stigende omfang frem og biodynamiske producenter er vokset eksplosivt i de sene- og i de livlige turistområder i Palma-bugten og på østkysten, til landsbyernes ugentlige marked. En særlig agroturisme, der skal der ikke flere gæster i sommermånederne. Men de, der supplerer landhotellerne med besøg på disse landbrug, er kommer til øen i fremtiden, må gerne lægge flere penge i også under opbygning. restauranter og forretninger. Miljøet spiller også ind, når det gælder håndteringen af Myndighederne har derfor gennem flere år praktiseret affaldet fra de mange millioner udenlandske gæster. Overalt en form for privatfinansieret hotel-fornyelse. Hvis en investor er der opsat beholdere til genbrug, og en stor del af øens ønsker at opføre et nyt 4- eller 5-stjernet hotel, skal denne elforbrug dækkes af et avanceret forbrændingsanlæg i den opkøbe og nedrive et eller flere nedslidte hoteller med et såkaldte miljøteknologiske park på Mallorca, hvor slam tilsvarende antal sengepladser. fra øens spildevandsanlæg også tørres med solenergi til Man vil formentlig fortsat kunne finde nogle turister, der biobrændsel, der supplerer affaldet som CO 2 -neutral energikilde. Lossepladser findes ikke længere på Mallorca. primært ser solen på bunden af en Tequila Sunrise, eller som n 5

6 Mallorca-køkkenet byder på unikke oplevelser Mulighederne for at spise godt er store på Mallorca, og det skulle også være mærkeligt andet med alle de mange spændende råvarer, de mallorcinske køkkenchefer har adgang til lige uden for døren. Tidligt om foråret blomstrer Mallorcas mange mandeltræer og skaber nærmest et hvidt loft over markerne, mens jorden fremtræder med en særlig rustrød farve. Det skyldes den kalk- og jernholdige lerjord callvermell der er dannet fra en gradvis nedbrydning af de nordlige bjergkæder gennem millioner af år. Det milde klima og den jernholdige jord udgør grundlaget for Mallorcas rige landbrugsproduktion. Ud over mandeltræer ses mange oliventræer, figner, appelsin- og citrontræer samt johannesbrødtræer. I lavere højde dyrkes alle kendte former for grøntsager, og de mallorcinske bønder kan høste flere gange om året. Grøntsagerne er billige, også fordi der kun lægges fire procent på i moms. På bestemte ugedage er der markeder rundt omkring i byerne og de større landsbyer på Mallorca. Uhm... Blandt de specielle mallorcinske afgrøder er der grund til at fremhæve den særlige tomatart Ramallet, der især dyrkes på nordsiden af Tramuntana-bjergkæden. Den udmærker sig ved lang holdbarhed og bruges især til pan amb oli, den mallorcinske udgave af bruschetta: Skiver af panmoreno brød ristes og gnides derefter med hvidløg, tomat og olivenolie og saltes efter smag. Herpå kan man lægge alle former for pålæg, for eksempel ost, skinke, tomat og stegt kød. Pan amb oli serveres ofte med et lille udvalg af øens særlige oliven, arbequina, picual og empeltre samt den lokale krydderurt Fonoll Marí (havfennikel). Mallorcas mikroklima gør også lammekød, kød fra det store sorte svin porc negre, vagtler og kaniner til en særlig nydelse. Det sorte svin bruges også til den særlige paprikapølse sobrasada. Havet omkring øen leverer massevis af billige skaldyr, blæksprutter samt fisk som dorada, rodaballo, ørred, søtunge og så videre. I den sydøstlige del af øen indvindes havsalt af høj kvalitet i særlige bassiner. De mange spændende råvarer kan opleves på ugentlige markeder, der afholdes både i de større byer og i de fleste landsbyer på bestemte ugedage. I Palma er der om lørdagen også et særligt økologisk marked med produkter fra godt en halv snes producenter. På hjemmesiden der også har en engelsksproget udgave, findes oversigter over markeder og fødevareproducenter. n Enhver landsby med respekt for sig selv producerer sin helt egen udgave af porc negrepaprikapølsen Sobrasada. 6 Pengenyt 2/2013 Fotos: Steen Hartvig Jacobsen, Colourbox og Bodegas Angel Den vilde krydderurt Fonoll Marí (havfennikel) vokser på klippekyster i det nordvestlige Middelhavsområde. Fotoet her er fra det naturbeskyttede område Punta de N Amer på Mallorcas østkyst.

7 Kvalitetsvin fra Mallorcas røde jord En af Mallorcas vinproducenter er Andrés Gelabert, der har vingården Bodegas Angel i Binissalem. Han har taget afsæt i 50 år gamle Manto Negro vinstokke. Den røde vermell-jord og vingårdens placering lige syd for Tramuntana-bjergkæden skaber et ideelt mikroklima for hans vine. Jeg har valgt at bruge Vi de la terra Mallorca som kvalitetsmærke, fordi det giver mig frihed til at realisere mine egne ideer og skabe de vine, som årets høstbetingelser lægger op til, siger han til Pengenyt. Vin fra Mallorca er endnu ikke så kendt i Danmark, men i løbet af de seneste 20 år har Mallorca udviklet sig til et meget interessant vinområde med to kvalitets-områder, Binissalem og Pla y Llevant, samt landvin med mærket Vi de la terra Mallorca. Mallorca har produceret vin i mange århundreder og nåede en særlig position i sidste halvdel af det 19. århundrede, da vinpesten hærgede i Frankrig, Italien og Spanien. Men det var en stakket frist, for i 1891 slog vinpesten også Mallorcas vinproduktion tilbage til nulpunktet. I de følgende 100 år bestod den lokale produktion overvejende af vin, der blev solgt som granel i 5 liters beholdere. I 1990 erne tog nogle innovative producenter imidlertid initiativ til at løfte kvaliteten. Brødrene Toni og Miguel Gelabert fra Manacor og Francesc Grimalt fra Felanitx begyndte at blande franske druer som Cabernet Sauvignon, Merlot og Syrah med de lokale Manto Negro og Callet og opnåede bemærkelsesværdige resultater. De hvide vine blev skabt med den lokale drue Prensalblanc ofte blandet med Chardonnay eller Viognier. Små producenter Disse initiativer greb om sig, og fra en halv snes professionelle vingårde omkring 1990 har Mallorca nu mere end et halvt hundrede producenter. Flere af dem arbejder med større eller mindre succes på at bruge oprindelige druer, der ellers blev anset for at være gået tabt, for eksempel den hvide giró og den røde escursac. Foruden vine har Mallorca en stor produktion af de særlige lokale likører Palo (johannesbrødstræ-frugter) og Hierbas (anispræget), mandel- og appelsinlikør samt billige og velsmagende udgaver af stort set alle verdens forskellige typer spiritus. n Mallorcas historie kort Den oprindelige befolkning på Mallorca var kendt som slyngekastende krigere (els foner balears), der beskyttede sig i befæstede talaiot er, hvis ruiner kan ses mange steder på øen. De har givet øgruppen Balearerne sit navn. I år 123 før vor tidsregning blev øen erobret af romerne, der oprettede Palma og Pollensa, hvor ruinerne til den oprindelige bebyggelse er gravet ud og kan ses i udkanten af Alcudia. Romerne blev i år 425 fordrevet af vandaler fra Nordeuropa, der havde magten i ca. 100 år, indtil øen blev erobret af den byzantinske kejser. Også nordiske vikinger har haft magten i en kortere periode, ligesom øen oplevede en vis selvstændighed i perioder frem til år 902, da arabiske maurere erobrede øen. Den arabiske kultur spores fortsat både i bynavne, bygninger og dyrkningsmetoder. Kong Jaume I af Aragonien besejrede araberne i 1229, og hans efterkommer udråbte det selvstændige kongerige Mallorca, der overlevede i ca. 75 år. De følgende godt 600 år blev øen styret fra fastlandet, indtil den demokratiske regering indførte selvstyre for de Baleariske øer (Illes Balears) i Den indfødte befolkning taler mallorquin, tæt beslægtet med catalán, der sammen med spansk (castiliano) er Balearernes officielle sprog. I de fleste restauranter og forretninger kan man klare sig på tysk og/eller engelsk. n 7

8 Har man lidt kontanter i den lokale valuta med sig ved siden af et betalingskort eller to, kan man gå på markedet uden problemer. Fotos: Colourbox Ikke kort eller kontanter, men kort og kontanter Hvad enten turen går til Mallorca eller et andet af de dejlige steder, verden er så fuld af, melder spørgsmålet sig uundgåeligt, når man planlægger ferien hvad skal man tage med til at betale med? Og det grundlæggende svar på spørgsmålet er fortsat: Et Visa/Dankort og/eller et LP MasterCard samt et mindre beløb i kontanter. Med et Visa/Dankort eller et LP MasterCard kan man betale direkte på millioner af restauranter, hoteller eller i butikker verden over. Foruden at man kan hæve kontanter på kortene i mere end en million automater spredt ud over verden. Den væsentligste fordel herved er, at man begrænser sine tab, hvis man taber sin tegnebog eller er ude for et tyveri. Har man samtidig et mindre beløb i kontanter vekslet til valutaen, der bruges i det land, rejsen går til, kan man altid betale for en is, noget at drikke eller en taxi. Et Visa/Dankort og et LP MasterCard Det mest almindelige kort blandt danskere, der er ude at rejse, er et Visa/Dankort. Det er et Dankort, der i Danmark bruges præcist som et almindeligt Dankort, men samtidig er det et internationalt betalings- og hævekort. Som supplement til et Visa/Dankort er et MasterCard fra ens lokale pengeinstitut en god mulighed, idet der let kan opstå situationer, hvor det er rart med et ekstra kort i baghånden. For eksempel er der et loft på kr. for, hvor stort et forbrug man kan have på sit Visa/Dankort i udlandet pr. løbende 30 dage. Et LP MasterCard kan fås som et kreditkort, hvor de betalinger, man foretager med kortet, ikke ligesom for Visa/ Dankortets vedkommende bliver trukket på ens konto med det samme, men bliver samlet og betalt en gang om måneden. Eller som et MasterCard Debit, der har saldokontrol. Det vil sige, at man ikke kan hæve mere på kortet eller betale større beløb med det, end der står på kontoen. For begge typer MasterCard gælder, at der kan være en række forsikringer og rabatmuligheder og i visse tilfælde også loungeadgang knyttet til kortet. Kontanter Selv om der er mange fordele ved at have et betalingskort med på rejsen, kan det som nævnt være nyttigt også at have et mindre beløb med sig i rejselandets valuta. For eksempel så man kan betale taxichaufføren, parkeringsafgifter, drikkepenge eller andet uden at skulle lede efter et pengeinstitut eller en pengeautomat, straks man kommer frem til sit rejsemål. n God rejse. Gode kortregler Et betalingskort er lige så vigtigt som pas og billetter, og man skal derfor passe lige så godt på det. Man skal helst lære pinkoden udenad og må i hvert fald ikke opbevare den sammen med kortet og aldrig give den til andre. Når man betaler med kortet, skal man altid kontrollere beløbet, før man skriver under, og man skal sørge for at få kortet tilbage, så snart man har betalt med det. Man bør i øvrigt tjekke kortets udløbsdato, før man tager ud at rejse, så man er sikker på, at kortet er gyldigt under hele rejsen. Og når man kommer hjem, bør man tjekke posteringerne på sin konto via kontoudskriften, net-bank eller andet. Hvis man har to kort med på rejsen, er det en god idé at opbevare dem to forskellige steder, så man altid har det ene i reserve. Mistede kort Mister man et betalingskort, eller har man mistanke om, at det er blevet misbrugt, skal man STRAKS kontakte sit pengeinstitut eller Nets, som har døgnvagt. Visa/Dankort spærres på telefonnummer: MasterCard spærres på telefonnummer: Pengenyt 2/2013

9 Nu siger jeg det for sidste gang: Totalkredit er tryg boligfinansiering Går du i boligtanker? Eller drømmer du f.eks. om at bygge til? Så husk, at boligdrømmen er lige rundt om hjørnet. Du skal nemlig bare kigge efter Totalkredits gule X i din bank, sparekasse eller andelskasse. Her er du sikker på at møde en boligrådgiver, der ved alt om boligfinansiering og er ekspert i dit lokalområde. Eller sagt på en anden måde: Totalkredit er tryg boligfinansiering ganske enkelt.

10 Pengenyt Kontanter er noget snavs Oxford-undersøgelsen viste, at der i gennemsnit lever bakterier på en dansk seddel. Når vi på side 8 skriver, at det er fornuftigt at tage et mindre beløb i kontanter med på ferie, er det på mange måder et godt råd. Men måske burde vi tilføje, at man bør have gummihandsker på, når man bruger kontanterne, for en ny undersøgelse fra Oxford University i England bekræfter, hvad de fleste godt ved at pengesedler er fulde af bakterier. Og det er ikke fordi, at udenlandske sedler er mere beskidte end danske. Måske snarere tværtimod danske sedler hører til blandt dem, hvor bakterier trives bedst. Undersøgelsen er gennemført af professor Ian Thomsen, der fortæller: I gennemsnit var der bakterier på de sedler, vi testede, og det kan være rigeligt til at give en infektion videre fra person til person. Der var færrest bakterier på euro-sedler og flest på kinesiske sedler efterfulgt af danske og indiske. n At swippe, jeg swipper, jeg swap? I løbet af sommeren i år lancerer en række pengeinstitutter i Danmark en helt ny måde at overføre penge på. Det kaldes at swippe og betyder, at man kan overføre beløb under kr. med sin mobil uden at skulle have NemID-nøglekortet frem eller kende modtagerens kontonummer. For at kunne overføre eller modtage penge via Swipp skal man selv, og den man swipper med, være tilmeldt ordningen i sin mobilbank eller netbank. Ved oprettelsen kobler man sit mobilnummer til sit kontonummer. For at swippe tastes blot modtagerens mobilnummer, eller personen vælges direkte fra kontaktlisten på mobilen. Så tastes beløbet, og overførslen bekræftes. Derefter får man en kvittering og kan med en sms orientere modtageren om, at pengene er på vej. Man kan højst swippe kr. om dagen og ikke mere, end der står på kontoen. Har man brug for at overføre større beløb end det daglige maksimum, må man lave en almindelig overførsel via netbank eller mobilbank. Man kan ikke betale i en butik ved at swippe. n Afrika er bekymret for Europa For første gang i nyere tid bidrager Afrika til verdensøkonomien. Det sagde Nigerias finansminister Ngozi Okonjo-Iweala i forbindelse med Den Internationale Valutafonds og Verdensbankens forårsmøder i Washington. Der bor næsten en milliard mennesker i Afrika. En stor del af dem er unge, og middelklassen vokser meget hurtigt. Samtidig har kontinentet mange råstoffer. Alt sammen vigtige forudsætninger for, at en økonomi kan vokse. Landene i Afrika syd for Sahara forventes i gennemsnit at få en vækst på 5,6 procent i Det er især det voksende antal købedygtige forbrugere, der vil stå for væksten. Stadigvæk er der dog mange ekstremt fattige i Afrika. Til den kategori regner man mennesker, der har mindre end 1,25 dollar at leve for om dagen, og det gjaldt for 47,5 procent af befolkningen i Afrika i Det er imidlertid en klar forbedring i forhold til i 1999, hvor det var 58,1 procent. Alt andet lige er Afrikas økonomi fortsat meget sårbar. For eksempel er Nigerias finansminister bekymret for, at væksten i den europæiske økonomi vil blive ved at være lige sløv, idet Europa udgør et vigtigt marked for landene i Afrika. Derfor opfordrer Ngozi Okonjo- Iweala vores partnere i andre dele af verden til at arbejde hårdere og hurtigere, så vi kan få gjort noget ved usikkerheden i eurozonen. n 10 Pengenyt 2/2013

11 Fotos: Lisbet Lavaud, Billigbilleder og Colourbox Nu kan man også betale med kreditkort i Myanmar Der sker store forandringer i Myanmar, som vi tidligere kendte som Burma. Landet er på vej mod demokrati og er langt mere åben for omverdenen end tidligere. Det indebærer, at der kommer flere udlændinge til landet, og hvor de tidligere var henvist til at have store mængder kontanter med sig, som de vekslede til den lokale valuta, er det nu også blevet muligt at bruge kreditkort i Myanmar. For eksempel er der opstillet en pengeautomat, hvor man kan hæve penge på sit kreditkort på Chatrium Hotel Royal Lake Yangon. Herfra siger Kyu Kyu Maw, der er Assistant General Manager, til MasterCards hjemmeside: Nu kan man hæve penge med sit internationale kreditkort og betale sin hotelregning elektronisk. Det har gjort det meget lettere og sikrere for vores gæster. Det er fortsat det mest normale, at man betaler kontant i Myanmar, men vi tror på, at elektroniske betalinger er fremtiden. n og i taxaer i Washington DC og i P-automater i Phoenix Alle taxaer i USA s hovedstad Washington DC skal fra og med maj i år tage imod kreditkort. Det samme har de berømte gule taxaer i New York skullet siden Fra betalingskortets moderland kan vi desuden fortælle, at der i Phoenix i Arizona er opsat næsten 600 parkometre, hvor man kan bruge sit kreditkort. I Vatikanet gik det tidligere i år den anden vej med muligheden for at bruge kreditkort. Her kunne man i begyndelsen af i år ikke bruge kreditkort i museer, butikker og restauranter, idet Italiens nationalbank blokerede for elektroniske betalinger, fordi de ikke mente, at Vatikanet gjorde nok for at forhindre hvidvask af penge. Efter sigende er problemerne dog løst, så turister igen kan bruge kreditkort, når de besøger pavestaten. n Et blik på os selv Vi indledte dette nummer af Pengenyt med at skrive om Mallorca som feriested. Omvendt kan det være sjovt at se, hvordan spanierne ser København som turistmål. Det får vi at vide i martsnummeret af det spanske flyselskab Vuelings magasin Ling, hvor der er en reportage fra en weekendrejse til København. Her er hvad forfatterne hæftede sig ved (det skal siges, at turen foregik ved vintertid, så det har præget nogle af indtrykkene): Danskerne er fascineret af kager man kan købe kager overalt I cafeerne er sukkeret brunt Der er udendørs termometre alle vegne, som om københavnerne er helt vilde med at se, hvor koldt det er Børnene har alle sammen skidragter på og ligner små alfer med deres huer trukket ned over ørerne Nordiske forældre stiller deres børn i barnevogne udenfor ifølge artiklens forfattere for at vænne dem til kulden Gaderne er fulde af krager i stedet for duer Man kan se elektriske biler blive opladet på parkeringspladser Mange souvenirs er inspireret af garderne ved Amalienborg. n 11

12 ikke Hvorfor blive selvstændig? I sidste nummer af Pengenyt kunne vi fortælle, at en undersøgelse fra EU s statistiske kontor Eurobarometer viser, at kun 28 procent af danskerne hellere vil være selvstændige end ansatte. Et fald fra 38 procent i 2004 og 32 procent i Når man ved, at en stor del af væksten i et samfund, kommer fra nystartede virksomheder, er det ikke heldigt for Danmark. Vi har derfor sat os for at undersøge spørgsmålet hvorfor vælger nogle at blive selvstændige, og andre ikke? Og i første omgang har vi bedt Soulaima Gourani, der selv er iværksætter foruden at hun er virksomhedsrådgiver, samfundsdebattør og forfatter og ikke mindst medlem af repræsentantskabet for Fonden for Entreprenørskab komme med sine betragtninger om at være iværksætter. Her er, hvad hun skriver: Med den teknologi, der findes i dag, og med alle de muligheder, der findes inden for nye former for samarbejder og dermed innovation, spår jeg en kraftig vækst i iværksætteri de kommende år. Især blandt generation Z (15-25 årige). De åbner nok ikke flere negleklinikker, frisører og cykelhandlere jeg taler om virksomheder med stort potentiale og skalerbarhed. De fleste unge ved godt, at de på under fire minutter kan erhverve sig et domæne, og at de enkelt kan få et CVR nummer, og finansiering kan komme mange steder fra (mikrofinansiering, offentlige donationer, foruden at man naturligvis kan tale med sit pengeinstitut). De ved, at de og de har set andre gøre det kan bygge en virksomhed op hjemme fra værelset. De har set unge ernære sig alene ved at blogge. For dem ligger verden åben. De ser muligheder, hvor vi ser begrænsninger. Dén mulighed og det globale udsyn havde min generation ikke, da vi var 15 år gamle. Sulten Det som kendetegner mennesker, der bliver succesfulde iværksættere, er sulten. De har været og er stadig sultne efter at bevise sig selv, trodse odds og skabe noget, der er større end dem selv. Hvorfor iværksætteri? Foto: Colourbox Selv i et så stort land som USA med så mange store virksomheder er den sektor, der ansætter flest mennesker, iværksættervirksomheder (virksomheder, der har eksisteret i mindre end fem år). Det er i al fald, hvad tallene fra 2000 til 2005 viser. Det er tankevækkende, mener Soulaima Gourani. Og desto mere tankevækkende er det, hvor stort fokus i offentligheden de største virksomheder ofte render med. I virkeligheden er det de små virksomheder, som kan gøre den største forskel, når det gælder arbejdsløshed og vækst i bruttonationalproduktet. 12 Pengenyt 2/2013

13 Soulaima Gourani Soulaima Gourani er født i Marokko i Hendes far var marokkansk ingeniør, mens hendes mor er dansk og ufaglært. Hun kom til Danmark, da hun var et par måneder gammel, og har taget en Master of Business Administration fra Handelshøjskolen i København. Hun har været ansat i Hewlett-Packard og A.P. Møller Mærsk Gruppen og har siden 2007 haft egen virksomhed: Soulaima Gourani Aps, hvor hun rådgiver erhvervslivet om ledelse, netværk og organisationsudvikling. Hun er medlem af flere bestyrelser og sidder blandt andet i repræsentantskabet for Fonden for Entreprenørskab Young Enterprise. Hun har skrevet bogen Tag magten over din karriere, der udkom i 2009 på Politikens Forlag. Foto: Soulaima Gourani Aps Din sult er svær at skabe, hvis du sidder lunt og godt i din sofa hver aften. Din hjerne kan ikke forstå sult, hvis ikke den oplever den. Du må sørge for, at du hele tiden skaber situationer, så du rent faktisk bevarer din sult. Men det er ikke nok at være sulten, du må vide, hvad du er sulten efter. Du må have et formål med det, du gør, hvis folk skal følge dig og anbefale dig. Et formål, der er større end blot at skabe omsætning og velstand. Din virksomhed bliver ikke en succes, hvis ikke dit formål er større end dig selv. Du må bevæge dig fra MIG til OS. Og du må én gang for alle slå din funktionær- og lønmodtagermentalitet ned. For et par uger siden interviewede jeg Lars Nørby Johansen (bestyrelsesformand i mange selskaber, herunder Falck) i forbindelse med, at jeg laver en række udsendelser for DR2. Jeg spurgte ham, hvad fremtidens medarbejder skal kunne. Han fortalte, at den tid er ovre, hvor du bliver ansat og kan se frem til din løn hver måned, medmindre du måned efter måned virkelig er den bedste og gør dig fortjent til den. Virksomheder ønsker medarbejdere, der kan noget, arbejder hårdt, får ting gjort, skaber direkte værdi og kan arbejde sammen med andre og iværksætte initiativer. Og de ønsker medarbejdere, der hele tiden fornyer sig. Det går galt Men stimulerer vi virkelig folk og især de unge tilstrækkeligt til at vælge at gå iværksættervejen? Er du nu sikker der er så meget, der kan gå galt Skal vi have et land fyldt med unge, der tænker: Hvilket job kan jeg få?, eller skal vi have et land fuld af unge, der tænker: Hvilket job kan jeg skabe? Forleden var jeg ude at holde foredrag for 150 unge, som skulle have blod på tanden til at blive iværksættere! De fortæller, at de er omgivet af mennesker og familie, som fortæller dem om alt det, der kan gå galt, og at de kun møder få, der med overbevisning opmuntrer dem til at udleve deres drøm. Det at være iværksætter er stadig omgivet af mystik og fordomme. Unge skal være gjort af noget helt særligt for at kunne modstå deres omgivelsers mistro til iværksætteri. Fordommen om det hårde liv, ingen penge og stor usikkerhed præger stadig branchen af iværksættere og de unges forældre. Når unge fortæller om deres drøm, bliver de mødt med: Er du nu sikker der er så meget, der kan gå galt. De fleste danske unge skal ud og være såkaldte mønsterbrydere, hvis de vil være iværksættere, fordi deres egne forældre er funktionærer. Og de er omgivet af familie, der er >>> 13

14 ikke Hvorfor blive selvstændig Chancen for at blive iværksætter Chancen for, at unge bliver iværksættere, stiger, hvis én eller begge deres forældre er selvstændige. Og Soulaima Gourani har erfaring for, at det påvirker unge helt vildt at få undervisning af én, som selv er iværksætter! Fotos: Colourbox >>> funktionærer. De får ikke opbakning, men får hele tiden at vide: Det går galt. Iværksætteri som et fag i skolen? Forskning og nye målinger blandt børn og unge viser, at entreprenørskabs-undervisning øger deres lyst til at blive iværksættere. Samtidig gør det, at de unge bliver mere entreprenørielle. Det vil sige, at elever i folkeskolens ældste klasser starter og leder flere fritidsaktiviteter, mens universitetsstuderende starter flere virksomheder under studierne. I rapporten Effektmåling af entreprenørskabsundervisning i Danmark 2012, som Fonden for Entreprenørskab har udgivet, præsenteres resultater af målinger i et langsigtet forskningsprojekt, der handler om effekten af entreprenørskabsundervisning. Undersøgelserne viser, at på alle tre niveauer i uddannelsessystemet både i grundskolen, på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser påvirker undervisning i entreprenørskab børn og unge positivt i retning af, at de får mere lyst til iværksætteri og bliver mere foretagsomme. Så hvorfor er det ikke sådan, at vi uddanner alle børn og unge i iværksætteri? Eller sagt på en anden måde skal vi fortsætte med at undervise unge i udsigtsløse, håbløse funktionær-fag, eller skal vi få dem skubbet i den retning, der skaber nye arbejdsplader i Danmark? Og hvad med de arbejdsløse for den sags skyld? Hvorfor bruger vi kræfter på, at de skal skrive CV er på diverse kurser i stedet for at lære dem om mulighederne ved at gå i gang for sig selv? n Glæden i arbejdslivet Er du forælder og bekymret for dit barns glæde her i livet? Noget tyder ifølge Soulaima Gourani på, at man er lykkeligere i små virksomheder end i store. En undersøgelse fra England viser måske noget overraskende at 86 procent af alle ansatte i små virksomheder (med færre end 100 ansatte) er lykkelige i jobbet. For dem, der er ansatte i store virksomheder, er det kun cirka 70 procent, der svarer, at de finder glæde i deres job. 14 Pengenyt 2/2013

15 Chefanalytiker Nikolaj Holdt Mikkelsen, Morningstar, peger på tre ting, der er vigtige, når man skal vælge den rigtige investeringsforening viden, viden og viden. Vi kan tilføje god rådgivning som en fjerde faktor. Aktiv eller passiv investering? Begge dele, tak Er det umagen værd at betale en ekspert for at vælge særligt attraktive selskaber at investere i, som man gør, når man vælger en investeringsforening, der er aktivt forvaltet? Eller skal man hellere vælge en passiv investeringsforening, der blot lægger sig op ad et bestemt indeks? Det er en evigt tilbagevendende diskussion, der fra tid til anden blusser op i medierne. Foto: Morningstar For at kaste lys over diskussionen om passive kontra aktive investeringer udarbejdede analysebureauet Morningstar i april en analyse af, hvordan det var gået en række danske investeringsforeninger. Den viste, at halvdelen af de aktivt forvaltede foreninger fik et bedre afkast end det marked, de opererede på. Vel at mærke efter at omkostninger var trukket fra. Før omkostninger var det syv ud af ti af foreningerne, der fik et bedre afkast end markedet. Den traditionelle opfattelse og teori er, at en overvægt af markedsaktørerne ikke kan slå markedet. I det lys er resultatet for de danske præstationer overraskende flot. Det er positivt og bør glæde de mange investorer i investeringsforeningerne, konkluderer analysen fra Morningstar. Hasard eller vidensbaseret? Trods det internationalt set meget flotte resultat for de danske investeringsforeninger, bekræftede det nogle kritikere af aktivt forvaltede foreninger i et synspunkt om, at chancen for at få gevinst, når man vælger en aktiv investeringsforening, ikke er større, end når man slår plat eller krone. Chefanalytiker Nikolaj Holdt Mikkelsen fra Morningstar mener, at det er helt forkert, idet investorer jo har mulighed for at søge informationer om investeringsforeningerne, før de træffer deres valg. Dette uddyber han over for Pengenyt. Det er ligesom, hvis man vil rejse til Australien, og man ikke har været der før. Så undersøger man også på forhånd, hvad der er værd at se. På samme måde kan man øge sine chancer for at finde en investeringsforening, der giver et fornuftigt afkast, ved at søge viden om foreningerne, se på ratinger af foreningerne og tjekke foreningernes hjemmesider, siger han. Han giver ikke nogen endegyldig opskrift på, hvordan man vælger de bedste investeringsforeninger, men understreger blot, at investorernes evne til at søge og indsamle information og analysere indsamlet data samt generel omhu og grundighed gør dem i stand til at øge sandsynligheden for at finde dygtige fonde. Den gyldne middelvej eller op- og nedture Så er der spørgsmålet om omkostninger, der kan mystificere, når man følger diskussionen om investeringsforeninger. Det er jo ikke sådan, at man får et girokort ind ad døren, som man skal betale hver måned, siger Nikolaj Holdt Mikkelsen om omkostningerne. Nej, de trækkes fra i afkastet. På den måde mærker investorerne dem sådan set ikke. Andet end ved, at de ville have fået et højere afkast uden omkostningerne. Et af argumenterne for at vælge en passiv investeringsforening frem for en aktiv er, at passive foreninger ikke betaler for, at en investeringsekspert søger at vælge de bedste papirer at investere i for foreningen. Dermed er omkostningerne alt andet lige lavere i en passiv investeringsforening, og chancen for at få et større afkast skulle derfor i hvert fald på længere sigt være større end med en aktivt forvaltet forening. Prøv selv Går man ind på Morningstars hjemmeside og ser på hvilke investeringsforeninger, der har givet højest afkast i bestemte perioder hvad enten det er på et-års, tre-års, fem-års eller ti-års sigt synes der imidlertid langt fra at være en sammenhæng mellem lave omkostninger og højt afkast. Ja, men sådan vil det altid være der vil altid være nogle aktivt forvaltede investeringsforeninger, der er heldige at slå de passive, vil fortalerne for de passive investeringsforeninger argumentere. Også på ti-års sigt. Og det synes at være den sandhed, der står tilbage, når røgen fra debatten har lagt sig: Med en aktiv investeringsforening har du chance for at få et bedre afkast end markedets. Både på kort og langt sigt. Men også risikoen for at få et dårligere afkast. Med en passiv investeringsforening får du et afkast, der lægger sig op ad markedets, men altid vil være lidt lavere, når omkostningerne er fratrukket. Og ikke mere end det. Nogle foretrækker det ene, og andre er mere til det andet. I sidste ende må det derfor være godt, at der er en bred vifte af investeringsforeninger at vælge imellem på det danske marked aktive såvel som passive. n 15

16 Skal aktierne opeller ned? Men hvordan går det så med markederne? Det må være et meget logisk næste spørgsmål, der melder sig, efter at man har læst artiklen på side 15. For aktiernes vedkommende er det gået rigtig godt sidste år og i begyndelsen af i år, men vil det holde? Vi har bedt to eksperter give et bud på dette, henholdsvis chefstrateg Frank Velling fra BankInvest og direktør Peter Møller Lassen fra Sparinvest. Foto: BankInvest Frank Velling, der er chefstrateg (og forvalter af afdelingerne Optima 10+, 50+ og 70+) hos BankInvest, lægger ud med fem grunde til, at han mener, aktiemarkederne vil fortsætte med at stige i de kommende år: Analyser fra BankInvest peger på, at den aktuelle amerikanske højkonjunktur vil vare 3½-5½ år endnu, fortæller chefstrateg Frank Velling, BankInvest. 1 Konjunkturudsigterne: Aktiemarkederne topper gennemsnitligt 6 måneder før en ny recession indtræffer. BankInvest s analyser peger på, at den aktuelle amerikanske højkonjunktur vil vare 3½-5½ år yderligere. 2 Positive vækstoverraskelser i USA: BankInvest forventer, at den økonomiske vækst i verdens største økonomi vil overraske positivt i 2013 og føre an i et globalt opsving. Vækstoverraskelserne vil blive drevet af privatforbrug i kølvandet på stærkere beskæftigelsesvækst og formueeffekter fra stigende aktiemarkeder og boligpriser. Desuden vil virksomhederne øge investeringerne. og boligejere, så betyder det også, at afkastudsigterne på alternativet til aktier sikre statsobligationer er det svageste i flere årtier. Dette tilskynder alle slags investorer til at reducere investeringer i statsobligationer og i stedet for købe aktier og andre risikobetonede aktiver. 4 Mindre politisk-økonomisk risiko: Politisk usikkerhed i forhold til den amerikanske fiscal cliff og præsidentvalget har fortonet sig. I Europa er risikoen markant reduceret efter søsættelsen af den permanente hjælpefond samt den europæiske centralbanks obligationsopkøbsprogram. 3 Pengepolitik: Centralbankerne i USA, Storbritannien og Japan har formået at presse renterne helt i bund ja faktisk er realrenterne negative! Ud over at dette letter gældsbyrden for stater, lokalregeringer, virksomheder 5 Lav inflation: Faldende råvarepriser og høj arbejdsløshed bidrager til at holde inflationen i ro over det meste af verden. Derfor har centralbankerne ikke travlt med at hæve renterne. Og på spørgsmålet om der ikke er noget, der kan gå galt, svarer han: Dybere økonomisk vækst- og bankkrise i Eurozonen som følge af politisk uro i Italien eller Spanien, en hårdere opbremsning i kinesisk vækst, at renterne stiger hurtigere og kraftigere end ventet i USA eller forøget geopolitisk uro (Iran-Israel og/eller den koreanske halvø). 16 Pengenyt 2/2013

17 I stedet for at halse efter markedernes bevægelser bør man både i med- og modgang holde fast i en fordeling af værdipapirer, man har lagt sig fast på, mener direktør Peter Møller Lassen, Sparinvest. Bedringstegn aflejrer sig i aktiekurserne Direktør Peter Møller Lassen fra Sparinvest er ikke uenig i, at der er tegn på, at verdensøkonomien går fremad. Han siger: Verdensøkonomien arbejder i tre forskellige tempi. Emerging markets-landene oplever fortsat fornuftige vækstrater, og USA viser tegn på bedring, mens Europa kæmper. Den europæiske økonomi er fortsat i dårlig forfatning, hvor den økonomiske vækst er voldsomt hæmmet af de store gældsproblemer i flere sydeuropæiske lande. Men der er flere ting, der tyder på, at verdensøkonomien er i fremgang. Temperaturen hos den amerikanske husholdning er i klar bedring. Arbejdsløsheden er faldende, hvilket giver den vigtige amerikanske forbruger større tro på fremtiden. Mange virksomheder har brugt kreditkrisen til at reducere deres omkostninger og er derfor i væsentlig bedre økonomisk forfatning end før krisen. Det betyder i dag, at når omsætningen bare forbedres en smule, vil det slå positivt igennem på indtjeningen og give et løft til aktiemarkedet. Vi har været vidner til nogle solide stigninger på aktiemarkeder de seneste år. Men efter vores vurdering er der fortsat gode aktieafkast at finde. De finansielle markeder har været drevet mere af konsensussøgende aktivitet and normalt, efterhånden som investorerne har flokkedes om de samme sikre havne som for eksempel traditionelle defensive sektorer, amerikanske aktier eller teknologiaktier. Derfor er mange, solide men upopulære selskaber blevet forbigået, og det betyder, at der stadig findes mange undervurderede selskaber med et stort fremadrettet afkastpotentiale de såkaldte value-aktier. Obligationer er festen slut på rentemarkederne? Kigger vi mod obligationsmarkederne, har vi de seneste år set fantastiske afkast på danske real- og statsobligationer. De støt faldende renter gennem kriseårene har betydet, at danske obligationsinvestorer er blevet særligt godt belønnet. Men meget tyder på, at denne obligationsfest er ved at nå sin afslutning. Investorer i danske obligationer skal indrette sig på, at afkastpotentialet for danske obligationer er yderst begrænset. Og betyder det så, at man overhovedet ikke skal eje obligationer? Det korte svar er: Nej, man skal fortsat have obligationer i porteføljen. Vi forventer, at danske obligationer vil give kapitalbevarelse samt have en risikodæmpende effekt i porteføljen, men hvis man som investor ønsker at opnå et fornuftigt afkast på sine obligationsinvesteringer, kan det være hensigtsmæssigt at kigge efter andre obligationstyper. Foto: Sparinvest Afkastpotentiale i virksomhedsobligationer er for eksempel yderst attraktivt og kan give den samlede obligationsinvestering et afkastløft. Det hele afhænger lidt af ens risikolyst, men der findes mange typer virksomhedsobligationer med forskellige afkastforventninger. Blandt de mest sikre findes investment grade-obligationer som for tiden giver et årligt forventet afkast på ca. 4 procent. Læg dig fast på en fordeling Peter Møller Larsen understreger imidlertid, at det i praksis er umuligt at forudsige udviklingen eller lave skudsikre prognoser på både kort og længere sigt, og at selv professionelle investorer kan have meget svært ved at ramme den rette timing og skifte det ene værdipapir ud med et andet på det helt rigtige tidspunkt. Men hvad gør man så, hvis man ønsker at få mest ud af sine investeringer og udnytte både op- og nedturene på de finansielle markeder? spørger han og svarer selv: I stedet for at forsøge at spekulere i, om kurserne går op eller ned, kan man sikre sig, at man får en blanding af investeringer, der er skræddersyet til ens behov. Det betyder i praksis, at man bør gøre op med sig selv sammen med sin rådgiver i sit pengeinstitut hvad man forventer at få ud af sine investeringer, hvor store udsving man kan tåle, og hvornår man forventer at få brug for sine penge igen. På baggrund heraf kan man fastlægge en fordeling for de værdipapirer, den samlede portefølje skal bestå af, som man så holder fast i. Den eksakte fordeling afhænger naturligvis af ens risikolyst, men når man først har fordelingen på plads, vil man øge sine chancer for et godt og stabilt langsigtet resultat i stedet for at halse efter markedernes bevægelser og skifte strategi alt efter, hvad der falder eller stiger. n 17

18 Pengenyt Fotos: Lisbet Lavaud og Colourbox Det kan være tid til at konvertere igen De seneste måneder har det igen været fremme i pressen, at det for mange kan betale sig at lægge deres boliglån om. Vi har spurgt afdelingsdirektør Sune Worm Mortensen, der er chef for koncernrådgivning i Nykredit, om, hvordan man her ser på konverteringsmulighederne. Renten har fået endnu et dyk nedad oven på Cypern-krisen, og det har gjort, at det nu også kan være relevant for boligejere med 4 procent fastforrentede lån at være opmærksomme på, om det kan betale sig at konvertere. Tidligere har det været helt oplagt for dem, der har fastforrentede lån på 5 procent eller højere, siger han. Han tilføjer, at der ikke er nogen grund til at holde sig tilbage, selv om Totalkredit og Nykredit har indført tolagsbelåning. Man vælger blot at lægge om til realkredit A-pakken, påpeger han. På spørgsmålet om, hvorvidt der vil komme 30-årige realkreditlån med en rente på 2½ procent, som der har været gættet på i nogle aviser, siger han, at man aldrig skal sige aldrig, men at han ikke finder det sandsynligt med yderligere rentefald. Han tror mere på, at den 30-årige rente på sigt vil blive hævet noget. Hvis vi når dertil, at vi ikke længere vil spare os ud af krisen, men i stedet vil søge at forbruge os ud af krisen så kan renten blive sat op for at styre inflationen, mener han, men understreger, at det ikke er et scenarie, der venter lige rundt om hjørnet. n Friværdiernes frie fald kr. svarende til milliarder kr. eller 1 billion kr. Så meget har vi her i foråret kunnet læse i aviserne, at danskernes samlede friværdi i deres boliger er faldet, siden den toppede før finanskrisen i Nu skal man altid tage den slags store tal med et vist forbehold. Det er således ikke første gang, aviserne skriver om, hvor meget danskernes friværdier er faldet siden finanskrisen. Tværtimod har man kunnet følge tallet i avisartikler, lige fra det første spæde tab på 70 milliarder kr. blev gjort op i januar 2008, og til i dag, hvor tabet altså gøres op til tæt ved milliarder kr. Problemet er, at tallet, som aviserne ser tabet i forhold til, ikke er konsistent. Gennem årene har der således været nævnt tal for, hvor store friværdierne var, da de var på deres højeste, på mellem milliarder kr. og milliarder kr. Og når der hersker så stor uenighed om, hvad tallet var til at starte med, ja, så skal det jo gå galt, når man skal regne sig frem til, hvad tabet er endt på. For den enkelte er det dog til syvende og sidst også ligegyldigt. Hovedsagen er, at der er tabt en hulens masse penge. n Energiforbedringer er mere populære end nyt køkken og bad Totalkredit har undersøgt, hvad boligejere, der har planer om at forbedre deres bolig i år, konkret vil gå i gang med, og halvdelen svarer, at det er forbedringer, som giver et bedre energiregnskab, mens det kun er en femtedel, der skal have nyt køkken, og en anden femtedel, der skal have nyt bad. Når man energiforbedrer boligen, gør man både klimaet og sin egen pengepung en stor tjeneste. Den erkendelse fylder meget, når boligejerne beslutter, hvilke forbedringer af hjemmet de går i gang med. For mange husejere vil isolering, lavenergivinduer eller en ny varmekilde kunne reducere energiudgifterne markant, og selv små renoveringer vil hurtigt kunne tjene sig hjem specielt, hvis man bor i en ældre bolig, siger Ole Lund, marketingdirektør i Totalkredit. Mange lokale pengeinstitutter tilbyder lån med lav rente til forbedringer, som nedsætter energiforbruget. Det kan være et alternativ til at få forbedringerne finansieret med et realkreditlån, hvis man for eksempel allerede har et realkreditlån på op til 80 procent af boligens værdi. n 18 Pengenyt 2/2013

19 EKSPERTER I REALKREDIT TIL PROFESSIONELLE Landbrug og gartneri, privat boligudlejning og andelsboliger samt kontor- og forretningsejendomme Lad os blive en del af din fremtid! Se mere på Foto: Colourbox DLR Kredit A/S Nyropsgade København V Tlf Fax

20 I forbindelse med at hans storebror blev syg og døde, er Allan Olsen gennem det sidste års tid kommet meget i det Vendsyssel, hvor han er vokset op. Det har fået ham til at lave pladen Jøwt dedikeret til broderen med sange rettet specielt mod de lidt over danskere, der bor nord for Limfjorden. Gennem det meste af marts var Allan Olsens nye plade Jøwt den mest solgte plade i Danmark. En lidt utrolig historie i og med, at pladen kun kunne købes nord for Limfjorden. Modtagelsen af pladen og de oplevelser, Allan Olsen har haft på den lokale verdensturne Vendsyssel rundt, der hang sammen med pladen, viser med sangerens ord, at der er en voldsom råstyrke, distance og humor i det så berygtede Udkantsdanmark. Men der er mere i det end blot en landsdels oprør mod at blive set ned på af centralmagten i København. Det handler også om en sanger, der hellere vil være knejten, der stjal pvc-rør fra byggepladsen, dengang de opførte det fine Hotel Jutlandia i Frederikshavn, end stjernen, der bor på en af suiterne på hotellet. En sanger krydser sit spor 20 Pengenyt 2/2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

2012 blev et godt investeringsår

2012 blev et godt investeringsår Analyse januar 2013 2012 blev et godt investeringsår 2012 sluttede som et rigtigt godt år for de 800.000 investorer i de danske investeringsforeninger. Næsten alle investeringsbeviserne gav positive afkast.

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

sparbank free du er kun ung én gang

sparbank free du er kun ung én gang sparbank free du er kun ung én gang DU ER KUN UNG ÉN GANG Som ung står du over for en verden af muligheder. Du kan vælge at få en uddannelse, arbejde eller rejse jorden rundt. Du kan gå til fodbold, på

Læs mere

Investering. Investpleje Mix. Investpleje Mix 1

Investering. Investpleje Mix. Investpleje Mix 1 Investering Investpleje Mix Investpleje Mix 1 Investpleje Mix Med Investpleje Mix er du sikret en god og enkelt investeringsløsning, der samtidigt er skræddersyet til netop din risikovillighed og tidshorisont.

Læs mere

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest

Om investering og investeringsforeninger. v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest og investeringsforeninger v. Susanne Bolding markedskonsulent, Sydinvest Agenda Hvorfor skal jeg investere? Hvad er en investeringsforening? Hvad tilbyder investeringsforeninger? Hvordan kommer jeg godt

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Ren slaraffenland for boliglåntagere

Ren slaraffenland for boliglåntagere Ren slaraffenland for boliglåntagere Renterne er styrtdykket i Danmark på det seneste. Det åbner nærmest dagligt for nye lånetyper til boligejerne, og slår alt hvad der før er set. Af Lars Erik Skovgaard.

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%.

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. HP Hedge ultimo januar 2012 I januar opnåede afdelingen et afkast på 0,87%. Benchmark er cibor+5% kilde: Egen produktion Afkastet skyldes flot performance i det gamle højtforrentede segment, som dels har

Læs mere

kort og godt om kredit- og BetaLinGskort

kort og godt om kredit- og BetaLinGskort kort og godt om kredit- og BetaLinGskort et velvalgt kreditkort i sparbank sikrer dig HandLeFriHed Hvor som HeLst når som HeLst d e n k o r t e s t e V e J t i l k r e d i t - e l l e r b e t a l i n g

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Tryghed i din økonomi

Tryghed i din økonomi Tryghed i din økonomi Velkommen i Sparekassen Faaborg Sparekassen Faaborg er en bank med rødderne solidt plantet i den fynske muld. Lige siden stiftelsen i 1846, hvor 24 borgere i Faaborg hver indskød,

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje

Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje individuel rådgivning og formuepleje Nykredit Privat Portefølje Invester i din fremtid Hvilke forventninger har du til fremtiden? Ved du, om de er realistiske, sådan som din

Læs mere

Et portræt af de 800.000 private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de 800.000 private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 213 Et portræt af de 8. private investorer i de danske investeringsforeninger Investeringsbeviser er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor køber investeringsbeviser,

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Velkommen som ung i Nykredit

Velkommen som ung i Nykredit Dig og dine penge Velkommen som ung i Nykredit Som ung i Nykredit har du en Ung Konto, som du kan beholde, indtil du fylder 36 år. Med den kan du få hjælp til at holde styr på økonomien, mens du er ung,

Læs mere

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger

Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Analyse marts 2014 Et portræt af de private investorer i de danske investeringsforeninger Investering gennem investeringsfonde er et alternativ til at købe aktier og obligationer direkte. Når investor

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet.

stadig innovation ser fremtiden dyster ud for danske virksomheder, for det danske samfund og for den enkelte borger i landet. Da jeg gik i grundskolen, havde vi en geografilærer, der gjorde meget ud af at indprente sine elever, at Danmarks eneste råstof var det danskerne havde mellem ørerne. Jeg har siden fået en mistanke om,

Læs mere

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest

Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Informationsmøde Investeringsforeningen Maj Invest Jeppe Christiansen CEO September 2014 Agenda 1. Siden sidst 2. The big picture 3. Investeringsstrategi 2 Siden sidst 3 Maj Invest-investeringsmøder Investering

Læs mere

B L A N D E D E A F D E L I N G E R

B L A N D E D E A F D E L I N G E R BLANDEDE AFDELINGER Om Sparinvest Sparinvest er en investeringsforening, der blev etableret i 1968. Vi har specialiseret os i langsigtede investeringsprodukter og tilbyder både private og professionelle

Læs mere

Som 2 1 kunde får du:

Som 2 1 kunde får du: 21.landbobanken.dk For Dobbelt alle 18-25 så årige godt Som 2 1 kunde får du: dobbelt så gode priser på relevante bankprodukter direkte invitationer til arrangementer rabatter på fitness, solcenter, bowling,

Læs mere

Derfor skal du investere

Derfor skal du investere Derfor skal du investere Investering er ofte lig med store kursudsving og mange bekymringer. Er det ikke bedre blot at spare op og undgå risiko? Nej, for hvis du ikke investerer, mister du penge hver dag,

Læs mere

Side 1 af 7 Stocks are for the long run 22. juni 2012 - Af Jesper Lund, Delfin Invest A/S Jesper Lund beholder sin investeringsgrad på 100 procent - og dét på trods af, at afkastet på Lunds tekniske modelportefølje

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

Årets investeringsforening 2014

Årets investeringsforening 2014 Nykredit Invest i 2014 Investeringsforeningen Nykredit Invest blev Årets investeringsforening 2014 Kåret af Morgenavisen Jyllands-Posten i samarbejde med Dansk Aktie Analyse Nykredit Invest i 2014 Nomineret

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Finansudvalget og Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note E Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. februar 2015 EU-note Den Europæiske

Læs mere

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk

Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk 30-04-2014 NR. 4 MAJ 2014 Stigning i boligejernes afdrag for fjerde år i træk I 2013 blev der afdraget det højeste niveau af obligationsrestgælden siden 2006. Samlet set steg boligejernes afdrag for fjerde

Læs mere

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer

Private Banking Portefølje. et nyt perspektiv på dine investeringer Private Banking Portefølje et nyt perspektiv på dine investeringer Det er ikke et spørgsmål om enten aktier eller obligationer. Den bedste portefølje er som regel en blanding. 2 2 Private Banking Portefølje

Læs mere

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning

AgroMarkets LandboThy Okt. 2015. v/jens Schjerning AgroMarkets LandboThy Okt. 2015 v/jens Schjerning Kontakt: Jens Schjerning Chef Economist jens@agromarkets.dk 21 42 56 20 Landbrugets udfordring Økonomi svineproduktion Akkumuleret underskud 10 år minus

Læs mere

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne

Sociale investeringer betaler sig. for individet, samfundet og investorerne Sociale investeringer betaler sig for individet, samfundet og investorerne Fremtidens udfordringer kræver nye løsninger Det danske velfærdssamfund står over for en række store udfordringer ikke mindst

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Markedet for investeringsforeninger i 2012

Markedet for investeringsforeninger i 2012 Analyse januar 2013 2011 28. januar 2013 Markedet for investeringsforeninger i 2012 Gode afkast og fortsat medlemstilgang sendte formuen i de danske investeringsforeninger op i rekordniveauet 1.214 mia.

Læs mere

Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit

Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit Nyhedsbrev Kbh. 5. jul. 2016 Markedskommentar juni: Robust overfor Brexit Selvom juni måned resulterede i et britisk farvel til EU, har vores All Weather porteføljer vist sig robuste overfor den efterfølgende

Læs mere

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op

Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Nyhedsbrev Kbh. 4. aug. 2016 Markedskommentar juli: Regnskaber, stimuli og nøgletal sender aktierne op Juli måned blev særdeles god trukket af gode regnskaber med fine forventninger til fremtiden, udsigten

Læs mere

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE

SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE SAXOINVESTOR FULDAUTOMATISK PORTEFØLJEPLEJE Test selv din risiko og vælg blandt flere porteføljer Vælg mellem aktive og passive investeringer Til både pension og frie midler SAXOINVESTOR SaxoInvestor er

Læs mere

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND

OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND LDS RESULTATER OG FREMTID DIREKTØR DORRIT VANGLO LØNMODTAGERNES DYRTIDSFOND FULDTIDSKONTO I LD VÆLGER 110.000 100.000 90.000 80.000 70.000 60.000 50.000 40.000 30.000 20.000 10.000 0 1980 1985 1990 1995

Læs mere

Iværksætterlyst i Danmark

Iværksætterlyst i Danmark Iværksætterlyst i Danmark Danskeres lyst til at stifte egen virksomhed er faldet ASE har spurgt ca. 2500 lønmodtagere om deres forhold til at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen viser generelt ringe

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence

Læs mere

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015

Investor Brief. Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 3. KVARTAL JULI 2015 Makroøkonomi og allokering 3. kvartal 2015 Udsigt til global væ kst og positive afkastmuligheder. Græ kenland vil fortsat skabe usikkerhed. Udsigt til amerikansk renteforhøjelse Europæ

Læs mere

flexinvest forvaltning

flexinvest forvaltning DANSkE FORVALTNING flexinvest forvaltning aktiv investeringspleje og MuligHed for Højere afkast Professionel investeringspleje for private investorer Når værdipapirer plejes dagligt, øges muligheden for,

Læs mere

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder

Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Fodbold VM giver boost til danske eksportmuligheder AF AFSÆTNINGSPOLITISK CHEF PETER THAGESEN, PTH@DI.DK OG KONSULENT MARIE GAD, MSH@DI.DK fodbold VM giver Sydafrika

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

HP Fonds og HP Invest i Børsen

HP Fonds og HP Invest i Børsen HP Fonds og HP Invest i Børsen I forbindelse med Specialforeningen HPs modtagelse af Morningstar Award 2013 i kategorien DKK Korte Obligationer, har Børsen den 15. april 2013 bragt 2 artikler om HP Invest

Læs mere

Emerging Markets Debt eller High Yield?

Emerging Markets Debt eller High Yield? Emerging Markets Debt eller High Yield? Af Peter Rixen Portfolio Manager peter.rixen@skandia.dk Aktiver fra Emerging Markets har i mange år stået øverst på investorernes favoritliste, men har i de senere

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012

Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 ØKONOMI, PERSONALE OG BORGERSERVICE Dato: 28. april 2013 NOTAT Sagsbehandler: Niels F.K. Madsen Afrapportering om udviklingen på det finansielle område i 2012 Indledning Økonomi- og Erhvervsudvalget skal

Læs mere

Renteprognose: Vi forventer at:

Renteprognose: Vi forventer at: Renteprognose: Vi forventer at: den danske og tyske 10-årige rente vil falde lidt tilbage ovenpå den seneste markante rentestigning, men at vi om et år fra nu har højere renter end i dag. første rentestigning

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

NYHEDSBREV. Risikostyring og beliggenhed. Effekten under nedture. 31 Oktober Kære læser

NYHEDSBREV. Risikostyring og beliggenhed. Effekten under nedture. 31 Oktober Kære læser NYHEDSBREV Risikostyring og beliggenhed Kære læser Med dette nyhedsbrev starter vi et nyt fokus som du fremadrettet vil se i vores nyhedsbreve: Risikostyring. Risikostyring er ret afgørende for dine profitter,

Læs mere

Du er totalkunde i banken og Du ejer Max Bank aktier

Du er totalkunde i banken og Du ejer Max Bank aktier Max Fordele 1 Hvis du ud over at være aktionær også er privatkunde i banken, vil du med Max Fordele opnå ekstra attraktive vilkår på en lang række områder. Jo flere aktier du ejer, desto flere fordele

Læs mere

Nordjysk Kvalitet. puljenyt. Nr. 1-2000

Nordjysk Kvalitet. puljenyt. Nr. 1-2000 Nordjysk Kvalitet puljenyt Nr. 1-2000 Puljeafkast 4. kvartal 1999 Puljeafkast for årene 1997, 1998 og 1999 Landefordeling af udenlandske aktieinvesteringer Puljekommentarer 4. kvartal 1999 Spar Nords forventninger

Læs mere

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser

Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Nyhedsbrev Kbh. 2. juni 2014 Markedskommentar maj: ECB stimuli og tiltagende M&A aktiviteter understøtter alle aktivklasser Maj måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger

xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Maj 2010 xxxxx Danske Invest Mix-afdelinger Fire gode alternativer til placering af overskudslikviditet eller værdipapirinvesteringer Henvender sig til aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende

Læs mere

Renteprognose juli 2015

Renteprognose juli 2015 Renteprognose juli 15 Konklusion: Den danske og tyske 1-årige rente ligger om et år - bp højere end i dag. Dette er en investeringsanalyse På måneders sigt er vores hovedscenarie uændrede renter, hvilket

Læs mere

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje

Aktiemarkedet efter finanskrisen. Direktør Søren Astrup Formuepleje Aktiemarkedet efter finanskrisen Direktør Søren Astrup Formuepleje Danske aktier: - hvorfor blev 2009 godt? 2008 burde indtræffe én gang på 200 år (100/0,5) 14 12 Fordeling af aktieafkast i Danmark 1925-2009

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3

Resultat april, maj og juni 2001 side 3. Resultat for 1. halvår 2001 side 3. Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Indhold Resultat april, maj og juni 2001 side 3 Resultat for 1. halvår 2001 side 3 Puljeafkast for 1996, 1997, 1998, 1999 og 2000 side 3 Kommentarer til puljens 4 grupper side 4 Puljekommentarer og forventninger

Læs mere

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010

Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 Janua Januar 2011 Danske investeringsforeninger tal og tendenser 2010 De danske investeringsforeninger og deres investorer slutter 2010 med fremgang De fleste aktieområder havde luft under vingerne sidste

Læs mere

Få mere til dig selv med SaxoInvestor

Få mere til dig selv med SaxoInvestor Få mere til dig selv med SaxoInvestor Vi har gjort det enkelt for dig at vælge de bedste investeringer til din pensionsopsparing eller dine frie midler Fuldautomatisk porteføljepleje Test din risiko og

Læs mere

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser

En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser En guide til Central investorinformation den nye varedeklaration på alle investeringsbeviser Klar varedeklaration på alle investeringsbeviser Det kan være vanskeligt at overskue de mange forskellige investeringsmuligheder

Læs mere

Velkommen til LD medlemsmøde

Velkommen til LD medlemsmøde Velkommen til LD medlemsmøde Onsdag den 24. september 2014 Brønderslev Hallerne Torsdag den 25. september 2014 Nordjyske Arena, Aalborg Dagens program Velkomst og præsentation LDs resultater v. direktør

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

og en god boligrådgiver

og en god boligrådgiver Der er mange ting at tage stilling til, hvis man står over for at skulle købe sin første bolig. Man kan få mange gode råd især om det økonomiske i det lokale pengeinstitut. Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed

Læs mere

10 ÅR MED MAJ INVEST

10 ÅR MED MAJ INVEST 10 ÅR MED MAJ INVEST Investering er en langsigtet disciplin. Det er over en årrække, at man ser forskellen på tilfældigheder og kvalitet. December 2015 er derfor en særlig måned for Maj Invest. Det er

Læs mere

I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra

I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra I en alder, hvor andre begynder at tænke på pensionen, startede fransklærerinden og diplomatfruen Anne Wright sin egen butik med lækre øko-varer fra alverdens lande. 14 IVÆRKSÆTTEREN NOVEMBER 2006 Lærerindens

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights

Økonomisk analyse. Danskerne og grænsehandel. Highlights Økonomisk analyse 4. oktober 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V Danskerne og grænsehandel T +45 3339 4000 E info@lf.dk F +45 3339 4141 W www.lf.dk Highlights Nye tal fra Landbrug & Fødevarer viser,

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest

23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling. Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest 23. september 2013 Emerging markets i økonomisk omstilling Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest En lang række emerging markets-lande har været i finansielt stormvejr de sidste tre måneder.

Læs mere

Guide til investering

Guide til investering Guide til investering Som investor i Nordea Invest kan du vælge den sammensætning af aktier og obligationer, der passer til din profil Risikospredning, gode afkastmuligheder og professionel investeringskompetence.

Læs mere

Redigering Layout Mandag

Redigering Layout Mandag 4 investor Redigering Nicolaj Vorre Layout Julie Hugger Petersen Mandag den 4. februar 2013 Christian og Henrik Tiedemann er søn og far, men også krafterne bag den uafhængige investeringsforening Independent

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SPAR FORMUE PÅ NYT SUPERLÅN

Guide. Foto: Scanpix/Iris. August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider SPAR FORMUE PÅ NYT SUPERLÅN Foto: Scanpix/Iris Guide August 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider SPAR FORMUE PÅ NYT SUPERLÅN INDHOLD: SUPERLÅN Spar formue på nyt superlån...4 SKEMAER: Det koster det...6 Så meget

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år 18. maj 2015 Performance i danske aktiefonde de seneste tre år Denne analyse ser på performance i danske aktiefonde over de seneste tre år. Vi har undersøgt afkast og performance på i alt 172 danske aktiebaserede

Læs mere

Markedskommentar Orientering Q1 2011

Markedskommentar Orientering Q1 2011 Markedskommentar Finansmarkederne har i første kvartal 2011 været noget u- stabile og uden klare tendenser. Udsigt til stigende inflation og renteforhøjelser gav kursfald på især statsobligationer. Men

Læs mere

Markedskommentar August: Investorvenlige centralbanker og lavere omkostninger!

Markedskommentar August: Investorvenlige centralbanker og lavere omkostninger! Nyhedsbrev Kbh. 5. sep. 2016 Markedskommentar August: Investorvenlige centralbanker og lavere omkostninger! August måned blev en fornuftig og mindre begivenhedsrig måned domineret af mindre aktiestigninger

Læs mere

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR

SÅ ER DET SLUT MED PAPIR SÅ ER DET SLUT PREBEN MEJER Direktør for Innovation Lab MED PAPIR 8 SYSTIMES Fremtidens forlag må simpelthen leve og ånde i en elektronisk verden. En diskussion af undervisningsteknologi ville vel ikke

Læs mere

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S

Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger. kapital. Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Forsigtige og snusfornuftige investeringer. Vi beskytter og øger vores kunders kapital Stonehenge Fondsmæglerselskab A/S Kunderne kommer altid i første række Vores mission er at sikre dine investeringer

Læs mere

15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen

15. november v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen 15. november 2016 v/ Klaus Vestergaard & Anders Fisker Ross-Hansen Agenda Investeringsmæssige resultater Udviklingen på de finansielle markeder og konsekvenser for afkast Investeringsstrategi Investeringsmæssige

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse

Realkredit med i toppen af ny undersøgelse NR. 1 SEPTEMBER 2009 Realkredit med i toppen af ny undersøgelse Forbrugerstyrelsen har udsendt den nye Forbrugerredegørelse for 2009. Undersøgelsen vurderer, at forholdene for forbrugerne i FFI (ForbrugerForholdsIndekset)

Læs mere

Synes, mener eller tror?

Synes, mener eller tror? Synes, mener eller tror? Tror, synes og mener dækkes på mange sprog af samme ord. Men på dansk er begrebet delt op efter den psykologiske baggrund: Synes udtrykker en følelse i situationen, tror udtrykker,

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Aktiechefen satser på svenske aktier i børsdebut

Aktiechefen satser på svenske aktier i børsdebut MANDAG 12. OKTOBER NR. 196 / 2015 Skal vi regne på dine muligheder? landbobanken.dk/privatebanking 70 200 615 Aktiechefen satser på svenske aktier i børsdebut Per Jørgensen har som aktiechef i Investering

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink

Handels ERFA LMO Forår 2015. John Jensen og Hans Fink Handels ERFA LMO Forår 2015 John Jensen og Hans Fink Dagsorden Hjælpepakke fra ECB og presset på den danske krone Opdatering på råvaremarkedet og gødning Korn, soja og rapsfrø El Ninõ Gødning Mælk og Svinemarkedet

Læs mere

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen

Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen 12. august 2009 Bliv CO 2 -venlig og spar op til 18 kroner om dagen Den gennemsnitlige husstand i Danmark bruger omkring 26.000 kroner om året på energi. Alene opvarmning af hjemmet koster i omegnen af

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

BankInvest Optima. kunsten at spare op.

BankInvest Optima. kunsten at spare op. BankInvest Optima kunsten at spare op www.bankinvest.dk BankInvest Optima - kunsten at spare op Optima er betegnelsen for en familie af blandede fonde, som er kendetegnet ved at investere i aktier og obligationer

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere