FRA SAGSBEHANDLERE TIL INVESTORER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FRA SAGSBEHANDLERE TIL INVESTORER"

Transkript

1 FRA SAGSBEHANDLERE TIL INVESTORER En menneskelig investeringsmodel for brugerdreven velfærd Af Nis Bjørn Jensen & Isak Glundal Nuur Nis Bjørn Jensen IT- Bachelor studerende, AU Isak Glundal Nuur IT- Bachelor studerende, AU

2 PROBLEMFORMULERING SOCIALT UDSATTE For en definition af hvad det betyder at være socialt udsat i det danske velfærdssamfund, har vi tyet til servicestyrelsens definition af hvem der kan betegnes som socialt udsatte 1. I servicestyrelsens regi er der tale om voksne mennesker der har tunge sociale problemer så som alkoholmisbrug, stofmisbrug, sindslidelser, hjemløshed, prositution, vold i nære relationer samt sene senfølger af seksuelle overgreb. Der er tale om et flydende spektrum, og ikke absolutte kategorier således kan man godt være sindslidende uden at være socialt udsat, og en person kan tilhøre flere af ovenstående kategorier. Fælles for mange socialt udsatte er, at de har et dårligt eller slet intet socialt netværk af venner og familie, der kan hjælpe dem. Uden hjælp kan bare ét af disse tunge sociale problemer lede videre til andre problemer, og øget sårbarhed og udsathed. PASSIV FORSØRGELSE Vi har under dette forløb tolket passivt forsørgede som værende uden job eller udsigter til job, så staten må støtte disse grupper økonomisk i form af kontanthjælp eller førtidspension, så vidt muligt. Disse mennesker har svært ved at få eller beholde et job, netop pga. at de er hjemløse, misbrugere eller lignende. Ofte vil de have svært ved at leve op til de samme krav som andre arbejdsløse, hvilket kan lede til at de tabes helt for samfundet. AKTIV INDDRAGELSE Som et modstykke til passiv forsørgelse tolker vi aktiv inddragelse i sin endelige form som arbejde og betaling af skat. Der er andre muligheder for fortolkning, men denne har vi valgt at fokusere på. Det ultimative mål for aktiv inddragelse vil være at leve et så normalt liv som muligt, og deltage aktivt i samfundet. I realiteten kan dette mål for mange socialt udsatte være en livslang kamp, men så snart denne kamp bliver kæmpet mener vi at der er tale om aktiv inddragelse i det danske velfærdssamfund. Dette er vores mål at hjælpe og støtte socialt udsatte til, på deres vilkår, at kæmpe denne kamp. METODE Som IT- studerende har vi gennem forløbet anvendt vores akademiske baggrund i så bredt et omfang som muligt, da læringen og erfaringen med at bruge teori i praksis er central for vores egen motivation til at arbejde med denne opgave. Vi besidder specialiseret viden inden for basal forretningsforståelse, proces- og produktinnovation samt datalogi, og er særligt bekendte med idésøgning og brugerdreven innovation. Givet opgaveformuleringen og vores egen baggrund, er det klart, at vores viden inden for dette felt er begrænset, og vi har derfor taget kontakt til forskningsgruppen for velfærd og sundhed hos Afdelingen for Antropologi og Etnografi ved Århus Universitet 2. Vi har mødtes med erhvervs- Ph.d Nina Holm Vohnsen 3 som pt. arbejder med innovation i det offentlige hos MindLab, en tværministeriel udviklingsenhed 4. På det korte forløb er det foreløbigt blevet til et enkelt møde med Nina, men inddragelsen af antropologisk viden har vist sig at være meget givtig relevant, og væsentlig i den fremadrettede udvikling af vores idé. Nina har været en stor hjælp, og skal have en stor tak for at stille sin tid og interesse til rådighed. Da vi netop ikke personligt har nogen form for snitflade til brugere i de scenarier vi kommer til at bevæge os i under dette forløb, har vi med Nina s hjælp udviklet en persona en fiktiv person, som dog er baseret på en unavngiven, virkelig person. Personaer anvendes ofte i bruger- centreret udvikling til at skabe en forståelse for brugere i målgruppen. Vi har valgt at kalde denne persona for Anne, og anbefaler at man læser nærmere om hende i bilag A allerede nu, da vi kommer til at henvise til Anne flere gange i denne korte afhandling. LØSNINGEN MODLØSHED OG MOTIVATION Som socialt udsat er der ofte lang vej til en normal tilværelse i samfundet. Socialt udsatte i passiv forsørgelse har tunge sociale problemer og mangler 1

3 sociale netværk der kan støtte dem. De har det fælllestræk at vejen til en normal tilværelse kan virke uoverkommelig, og de mangler ofte motivationen til at gøre noget aktivt for at forbedre sin egen situation, fordi det er en lang, vanskelig og ukendt proces. Der er ingen opskrift på sucess. Antaget kan denne proces synes mere uoverskuelig i det offentlige system, når man som udsat sendes rundt mellem offentlige forvaltninger, centre og en lang række af tilbud. Dertil er disse tilbud ofte standardiserede, og der er ikke altid plads til individualitet eller personlig interesse, og de krav der stilles er for mange udsatte nok til helt at opgive og miste troen på fremgang. KRAV OG INDGANGSBARRIERER Vi antager at modløshed og manglende motivation er centrale problemer blandt mange socialt udsatte, og at disse blandt andet skyldes for høje krav, og at vejen ud af en dårlig tilværelse kan virke uoverkommelig. Alle har de en eller anden form for forhindring der betyder at de ikke kan deltage på lige vilkår med mennesker som ikke er socialt udsatte i ordet eksate betydning. Disse forhindringer vil vi omtale som 'indgangsbarrierer'. At krav synes for høje, må ses i forhold til et udbytte, og måske skyldes en forskydning mellem krav og udbytte i mange tilfælde, at tilbuddene ikke er skræddersyet til deltageren. Med andre ord stilles der for høje krav i forhold til, at modtageren af et tilbud måske ikke er specielt interesseret i at modtage dette tilbud, og særligt for disse mennesker er der behov for en form for brugerdreven velfærd et begreb som anvendes ibogen Brugerdreven velfærd velfærd for udsatte 5, som vi har fået megen inspiration fra. INDIVIDUALITET Dramatisk sagt er der nok lige så mange forskellige indgangsbarrierer som der er socialt udsatte, alt imens der i det offentlige er en ganske logisk tendens til at inddele folk i kategorier, for at tilbyde pakkeløsninger i høj kvalitet til realistiske penge som dog langt fra bliver skræddersyet til individet. Det er et stort problem, i forhold til at motivere personer til at deltage, men også især i forhold til personer, som falder mellem kategorier, som kan være opdelt efter alder, social status, diagnoser, osv., som belyst i den situation personaen Anne er i. Det skal nævnes, at antagelsen er baseret på vores samtale med Nina Holm Vohnsen, og at der ikke ligger en grundig analyse foretaget af os, af det nuværende system, til baggrund. Det vil være oplagt at inddrage en sådan analyse i et videre forløb. For Anne, som netop er kommet ud af et otte måneder langt behandlingsforløb på et hospital, som har kostet samfundet mange penge, er tre måneders passivitet nok til at hun falder tilbage og i sidste ende kan hele behandlingsforløbet være spildt, hvis ikke der følges op på denne behandling inden for en kort periode. Det er ikke nødvendigvis ment som en kritik af det offentlige system, men snarere belysning af en begrænsning i systemet. Der er mange gode tiltag, og der bliver brugt masser af penge, men systemer er ofte per definition standardiserede. Det er naturligvis et spørgsmål om begrænsede ressourcer det er dyrt at behandle hvert individ på individets præmisser. Det er her, socialt entreprenørskab og private og frivilige organisationer kan komplementere det offentlige system, og det er netop her, vores løsning passer ind - som et ekstra tilbud, ikke som en erstatning eller et opgør med det nuværende system, men som en anden tilgang, en anden måde at give plads og råd til at hjælpe - på den udsattes præmisser. INVESTERINGSMODELLEN: FRA SAGSBEHANDLERE TIL INVESTORER Et eksempel på en organisation, som bevæger sig i feltet mellem det offentlige, det private og frivillige netværk er Østjysk Innovation - et investeringsselskab, som investerer egne midler og statslige midler på vegne af videnskabsministeriet i nyopstartede, innovative virksomheder 6. I grove træk er det den samme overordnede model vi vil anvende til at bringe socialt udsatte fra passiv forsørgelse til aktiv inddragelse i det danske velfærdssamfund. Men i stedet for at investere i nyopstartede virksomheder, vil vi investere i mennesker og håb. Ligesom Østjysk innovation - med risikovillig kapital. De mennesker, vi forsøger at få fat på, er mennesker der ofte mangler håb og selvværd, og derfor giver op, når de stilles overfor krav. Især når disse krav i sidste ende ikke vedrører noget interessant for dem. 2

4 DE SOM GERNE VIL Tilbuddet er særligt rettet imod de, der virkelig vil gøre noget ved deres situation, men som ikke kan. 'De som gerne vil', har vi omtalt dem under forløbet. Vi skal have fat i dem når de kommer ud af behandlingsforløb ligesom Anne, gennem sagsbehandlere og støtte- kontakt personer i det offentlige, på workshops, på gaden, gennem frivillig- organisationer, - og give dem et enestående tilbud: "Hvis du skriver en ansøgning hvor du forklarer, hvorfor du ikke bryder dig om din nuværende situation, hvorfor du er endt i den situation, og hvorfor du gerne vil ud af den, så giver vi dig de økonomiske midler der skal til for at overkomme forhindringerne mellem dig og din fremtid". Hjælp og opfordring til ansøgningen bør naturligvis ydes bredt i det offentlige og i frivillige organisationer for at gøre tiltaget bæredygtigt. INVESTERINGEN Investeringen, i form af økonomiske midler, går til at overkomme indgangsbarrierer. I stedet for et fast beløb i kontanthjælp til overlevelse hver måned, investeres et større beløb på én gang til at hjælpe, så vidt som penge kan, med at overkomme barrierer. Ansøgningerne behandles af en investor or sagsbehandler - og udvælges ud fra et 'for- profit' kriterie - altså om der er muligheder og potentiale i ansøgeren vurderet ud fra ansøgningen - og hvordan pengene skal forvaltes aftales mellem investoren og ansøgeren. Det kan være til indskud i en lejlighed, understøttelse i et beløb over kontanthjælpen i en periode (uden krav om aktivering), terapi, rådgivning, relokering, rehabilitering, bil, ro, uddannelse, alt efter individuelle behov. Størrelsen af investeringen afgøres naturligvis også på denne måde af investoren, igen ud fra et for- profit synspunkt. På denne måde er der naturligvis plads til et begrænset antal deltagere om året, alt efter størrelsen på investeringspuljen som kommer fra staten, fra donationer, og eventuelt de penge, organisationen selv indtjener. Pengene fra staten er de penge, der alligevel skal bruges på passiv forsørgelse. Investeringen tjener sig ind, når socialt udsatte med succes bringes fra passiv forsørgelse til aktiv deltagelse på jobmarkedet, i form af skattekroner og sparet kontanthjælp, som bliver nærmere beskrevet i 'Økonomi'- afsnittet. Kravene kan man sige aftales mellem investoren og ansøgeren, ud fra dennes egne ønsker. Investeringen er uden krog - slår planen fejl, er man stadig hvor man var før, og man kan altid skrive en ansøgning igen. FOR- PROFIT INVESTERING, OG "EN UD AF 10"- STATISTIK Investeringerne er for- profit, idet jo flere penge, en enkelt investering tjener, jo flere fejlede investeringer kan der betales for. Idéen er at den ene succes betaler for de fejlede forsøg. Tallene et og ni er arbitrære, men forholdet er relevant. At virksomheden vokser, giver desuden muligheden for at investere i sociale entreprenører, der giver yderligere muligheder til de udsatte, og desuden et grundlag for læring, videnssamling, udvikling, nye tiltag, med mere. Vi ser mere på selve økonmien, som givetvis er hovedelementet i dette forslag, senere. DEN POSITIVE SPIRAL Det er ikke intentionen at 'de som gerne vil' skal være en eksklusiv klub. Alligevel må det anerkendes, at nogle mennesker har større viljestyrke end andre. Forhåbentligt kan dette have en positiv effekt på 'de der ikke ved at de vil - endnu'. At alkoholikerens kammerat, som drak med ham på fortovet for 12 måneder siden, har lejlighed, arbejde og netværk - kan måske være motivation til at tage det første skridt og udfylde en ansøgning. SOCIALE OG FAGLIGE NETVÆRK For mange socialt udsatte, måske især i forbindelse med misbrug, kan omgivelserne ofte være en del af problemet. Tab af netværk, bånd til venner og familie, og dårlige indflydelser i omgivelserne er, antageligvis, et fællestræk blandt mange udsatte. Anne er et godt eksempel herpå - hun savner social omgang, har ikke noget netværk, og kun en tynd forbindelse til sin mor. Vi ser opbygningen af sociale netværk som en del af løsningen. Noget, som potentielt kan tilbydes af en organisation, som hjælper mange mennesker i samme situation, og ender disse mennesker faktisk i miljøer som virkelig interesserer dem, er mulighederne for at de selv kan knytte sociale bånd givetvis større. Dertil er udviklingen af faglige netværk vigtig. En organisation som denne må nødvendigvis forme 3

5 stærke bånd til private og frivillige arbejdspladser, der kan tage imod de udsatte, og tilbyde dem tolerante omgivelser, hvilket til gengæld kan give synergier i form af vidensdeling og lignende fordele af at danne netværk. Skabes der overskud internt i organisationen - ved succes eller donationer - kan pengene tilmed bruges til at investere i, støtte og vejlede nystartede sociale virksomheder. Amerikanske Roberts Enterprise Development Fund (REDF) er et eksempel på hvad et fagligt netværk kan byde på inden for social entrepenørskab 7. REDF investerer i sociale entrepenørvirksomheder og danner et grundlag for vidensdeling og en masse andre synergier imellem datterselskaberne. ØKONOMI Med nedenstående graf har vi forsøgt at visualisere det økonomiske argument for vores løsning, som vi under forløbet har valgt at kalde "projekt springbræt", som viser omkostningerne for samfundet i form af en fast kontanthjælp (den røde fuldtoptrukne linje) mod den "investering" vi foreslår (den grønne linje, her kaldt projekt: Springbræt ). Mere om denne, og dens prikkede og stiplede udløbere, senere. kontanthjælp. Dykket, der kommer sidst i den fuldt optrukne grønne linje kommer, når projektet udmønter i, at den udsatte faktisk begynder at bidrage til samfundet i rollen som skatteyder, komplet modsat rollen som passivt forsørget. Det kan, og vil nok, gå galt i nogle tilfælde, hvor personen falder tilbage i den gamle spiral, som er beskrevet med de grønne stiplede og prikkede linjer. Men om man når over den sorte linje eller ej er sådan set irrelevant for den individuelle person, og man har været aktivt inddraget i det danske velfærdssamfund undervejs. Den sorte linje er udelukkende relevant ud fra et statistisk synspunkt der i sidste ende kommer til at sige noget om hvorvidt investeringsmodellen bliver bæredygtig eller ej i hvilket fald den stadig kan vise sig at være pengene værd. Forsøget for så vidt det er muligt at udføre er et vind- vind scenarie. DE FÅ BETALER FOR DE MANGE Det er svært at sige noget konkret om økonomien i forslaget uden et dybere kendskab til systemet, og uden videre analyser. Vi har alligevel lavet nogle overordnede, forsimplede regnestykker, der kan give et indtryk af størrelsesforholdet. En 30- årig kontanthjælpsmodtager modtager måske kr. om måneden i understøttelse. Efter 30 år bliver det en omkostning på (30 år x kr.) 3,6 mio. kr. for samfundet. Ikke medregnet er behandling i centre, forvaltninger, socialrådgivere, med mere, som ofte er en del af disse menneskers liv. Springet, som den grønne graf viser, vil være forskellig i forhold til, hvem der investeres i, da nogle har brug for et forholdsvist højt beløb for at komme på fode, og andre har måske ikke brug for pengene men for netværket. I nogle tilfælde vil grafen blive ved med at stige et stykke tid endnu. Den sorte, lodrette linje viser det punkt, hvor investeringen er tjent hjem, og alt efter denne er en gevinst for samfundet, i forhold til den faste En 30- årig person som arbejder de næste 30 år til en løn på gennemsnitligt kr. om måneden betaler som skatteyder (30 år x kr. x 47 pct) 3,386 mio. kr. tilbage til samfundet. Dette giver en samlet forskel mellem minus 3,6 mio. kr. og plus 3,4 mio. kr. - på i alt 7,0 mio. kr. Ovenstående er et forsimplet og naivt regnestykke, men viser alligevel, hvor løsningen bærer os hen, og hvor effektiv den kan vise sig at være. Nogle kommer til at tjene mindre og nogle kommer til at tjene meget mere - det er de få, der betaler for de mange. Det økonomiske aspekt inddrager vi ikke for at understrege, at det er en forretning, men for at understrege, at pengene ikke er givet dårligt ud. 4

6 Hovedformålet er at inddrage socialt udsatte aktivt i det danske velfærdssamfund, og den gode forretning gør at så mange som muligt kan hjælpes. En anden vinkel på økonomien ligger i udfyldningen af hullerne i det offentlige system. Efter at Anne blev udskrevet fra Sct. Hans Psykiatrisk Center efter et ophold på otte måneder, gik Anne i mindst tre måneder uden aktivitet, mens hun blev sendt rundt mellem jobcentre, forvaltninger og institutioner pga. at hun faldt imellem kategorierne, baseret på hendes diagnose, alder, med mere. Annes socialrådgiver udtrykte det som et under, at hun ikke faldt tilbage, hvilket ville have været et spild af et otte måneder langt ophold. Det er svært at gøre op, hvad et ophold på otte måneder har kostet, men et hurtigt besøg på regionh.dk som Sct. Hans Psykiatrisk Center er en del af, viser, at de servicerer i alt sengedage og ambulante besøg om året 8. Driftsudgifterne på behandlingspsykiatri er på i alt 2,7 mia. kr. 9 Sengedagene koster sandsynligvis mere end de ambulante besøg, men antager vi alligevel, at de koster det samme, koster en sengedag (2,7 mia. kr. / besøg+sengedage) kr. Altså kan otte måneders behandling koste over kr. Det kan sagtens være at dette beløb er helt forskruet det må en dyberegående undersøgelse sige mere om men grundlæggende er det et spørgsmål om en større pengesum som investeres, og som ikke bør tabes ved at der ikke opfølges på et sådant ophold. Anne selv er mere end interesseret i det, men det offentlige system virker ikke agilt nok til at tage fat omgående, og det er særligt umiddelbart efter denne type ophold, at vi bør tage fat. DISKUSSION DEN VIRKELIGE VERDEN Som vi allerede har været inde på, har vi ingen lovmæssige eller antropologiske kompetencer til at se på løsningen i forhold til den virkelige verden. Det er vores fordel, såvel som vores ulempe. Det hjælper os med at tænke uden for boksen, men der er behov for andre undersøgelser af de forhindringer, der givetvis vil spænde ben for et projekt som dette f.eks. lovgivning og det etablerede system. De tilhørende risici tilknyttet 'risikovillig kapitalinvestering', og tiltroen til at statistikken i sidste ende hænger sammen. Projektet er stadig underlagt de samme begrænsninger, som det offentlige system er, i form af lange ventelister og den måde det etablerede system, den største samarbejdspartner, fungerer på. Men tanken er samtidig, at en organisation som denne vil kunne prikke til og presse det offentlige system, spotte hullerne og hjælpe med at lappe dem. Noget som er uhyrligt svært for den enkelte udsatte eller den enkelte socialrådgiver på egen hånd. NÆSTE SKRIDT Fremadrettet er der behov for dybdegående undersøgelser af det nuværende system. Har vi antaget korrekt i forhold til modløshed og motivation? Krav og indgangsbarrierer? Er det muligt, og realistisk? Hvordan når vi ud til målgruppen? Og hvordan ønsker brugerne, de socialt udsatte, selv at dette bør foregå? For at videreudvikle og føre denne idé ud i livet, er man nødt til at gøre brug af brugerdreven innovation, hvor alle interessenter inddrages til at konkretisere problemstillinger og udformne et fleksibelt og agilt system, der tager udgangspunkt i individets behov. De centrale brugere vil være de udsatte, i samtlige mulige scenarier. Socialrådgiverne, de offentlige forvaltninger, det private arbejdsliv og frivillige organisationer. Netværk imellem disse skal opbygges. Vidensdeling fasciliteres. Scenarier udvikles og afprøves som prototyper på processen fra start til slut. Der skal etableres et netværk der inddrager den offentlige sektor med private og frivillige organisationer og virksomheder, der skal stille services som jobmuligheder, boliger og sociale netværk til rådighed, og der skal være personer, der kommer til at investere i individet sammen med den kontaktperson/case manager der tager personen i hånden, og ikke giver slip før han eller hun kan begå sig i samfundet, som en aktiveret inddraget person. Vi foreslår, at når dette er etableret, skal hele konceptet køre på test- basis med et mindre antal socialt udsatte, hvorpå man kan justere og belyse fejl og mangler. Det er måske et stort skridt, men som vi ser det vinder vi allerede bare ved at forsøge. 5

7 REFERENCER 1 Servicestyrelsen (2010) 2 Forskningsområder ved Afdelingen for Antropologi og Etnografi (2010) 3 Nina Holm Vohnsen (2010) 4 MindLab (2010) lab.dk/om 5 Brugerdreven velfærd velfærd for udsatte (2008) 6 Østjysk innovation (2010) 7 Roberts Enterprise Development Fund (2010) redf 8 Sygdom og behandling - Region Hovedstadens Psykiatri (2010) regionh.dk/menu/sygdom+og+behandling/?wbc_purpose=bt_bla 9 Økonomi - Region Hovedstadens Psykiatri (2010) regionh.dk/topmenu/om+region+hovedstadens+psykiatri/noegletal/behandlingspsykiatri/okonomi/?wbcm ODE=Presen_blank_blank 6

8 BILAG A PERSONA En persona er en fiktiv person, inspireret af en virkelig person. I dette tilfælde en unavngiven person vi blev præsenteret for gennem et interview foretaget af antropolog og Ph.d.- studerende Nina Holm Vohnsen. Personaer bruges til at sætte navn, historie og egenskaber på en målgruppe, og det er blandt andet det, vi anvender Anne til undervejs i denne rapport. ANNE Anne er en 26- årig kvinde som er blevet seksuelt misbrugt, og har mange ubehagelige forhold med mænd bag sig. Hun har intet socialt netværk, udover hendes mor som hun ser en gang i mellem. Hun har problemer med alkoholmisbrug, stofmisbrug, kleptomani, og hun er selvskærende. På trods af forhindringerne er Anne ikke modløs, hun ønsker at komme videre, og komme ud af en ond spiral. Hun vil gerne være social, deltage i projekter og bruge sin tid på noget andet end at tænke på problemer, men på tidspunktet for interviewet, har Anne været udskrevet i tre måneder fra et otte måneder langt ophold på Sct. Hans Psykiatrisk Center, uden at blive inddraget i det offentlige system igen. Hun blev ledt rundt i systemet til diverse jobcentre, forvaltninger og andre tilbud, der alle enten udskyder eller ikke kan acceptere hende fordi hun ikke passer på deres kriterier. Enten er hun for gammel, for ung, har de forkerte problemer, osv. Hun accepteres ikke på jobcentret da hun har et alkoholmisbrug, og bedes henvende sig i en anden forvaltning, der igen har andre former for kategorier som Anne skal passe ind i. I mellemtiden er faren for at Anne falder tilbage stigende mens hun går i tomgang uden noget at lave. 7

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner

24-07-2014. Sagsnr. 2014-0021694. Dokumentnr. 2014-0021694-8. Sagsbehandler Mette Meisner KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Ambitioner for det sociale arbejde på ungeområdet Tæt på Familien - en omstilling af ungeområdet Børn og unge, der vokser op i en familie

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Baggrundsinformation og vejledning

Baggrundsinformation og vejledning Baggrundsinformation og vejledning KOM STÆRKT FRA START Kompetencer og startkapital til sociale iværksættere FÅ HJÆLP TIL BEDRE RESULTATER Forretningsudvikling for socialøkonomiske virksomheder Ansøgningsprocessen

Læs mere

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune

Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Undersøgelse af hjemløse i Åbenrå Kommune Alternative overnatningsformer - 110 Opgørelse over køn, alder for den gruppe af Aabenraa borgere, som har opholdt sig mere end 30 dage på 110 bosted. Periode

Læs mere

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører:

Hold 1, 2014 LOGBOG. Denne logbog tilhører: Ledelse af borger og patientforløb på tværs af sektorer Et lederudviklingsforløb for ledere i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune og ved Aarhus Universitetshospital Hold 1, 2014 LOGBOG Denne logbog tilhører:

Læs mere

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON

PSYKIATRI AMU-UDDANNELSER INDHOLD OG TEMAER SIGNALEMENT AF DET SOCIALPSYKIATRISKE OMRÅDE MED KENDTE OG NYE UD- FRA PATIENT TIL PERSON PSYKIATRI Titel: Psykiatri Varighed: 24 dage AMU-UDDANNELSER 42685 Socialpsykiatri fagligt samarbejde (10 dage) Eller 40597: Recovery (10 dage) Eller 46835: Støtte ved kognitiv behandling (10 dage) Plus

Læs mere

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister

De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 10. april 2012 De kommunaløkonomiske virkninger af at iværksætte et mikrolånsprojekt for kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister 1 Baggrund og forudsætninger for beregningerne Beregningerne i notatet

Læs mere

Udfordringer i Grønland

Udfordringer i Grønland STOF nr. 24, 2014 Udfordringer i Grønland Det grønlandske selvstyre tager kampen op mod landets mange sociale problemer. Det sker med en række initiativer, herunder oprettelse af et større antal familiecentre

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse!

Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! Bryd vanen, bøj fisken og få en uddannelse! 2 dages top-motiverende seminar samt personligt coachingforløb, der giver dig energi, glæde, effektive værktøjer og nye indsigter, der vil bane vejen til din

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

Pengene eller livet? Kristendemokraterne

Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Kristendemokraterne Pengene eller livet? Naturligvis skal vi have styr på økonomien, men penge er ikke alt. Økonomien skal tjene det gode liv. Kristendemokraterne vender sig mod den

Læs mere

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler

Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi vil skabe nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler Vi tror på, at forandring er muligt for alle For at skabe en forandring i et liv præget af massivt misbrug har

Læs mere

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard

Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Ny socialpolitik hvad skal med? Oplæg Norddjurs Kommune 11. maj 2015 Ole Kjærgaard Disposition Om Rådet for Socialt Udsatte Socialt udsatte mennesker Hvad efterspørger socialt udsatte af hjælp? Hvor er

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Status den frivillige mentorindsats

Status den frivillige mentorindsats For unge der har et spinkelt voksent netværk, er ensomme eller er i en anden sårbar livssituation, vil det at have en frivillig mentor give den unge tryghed og styrke den unges selvværd og tillid til sig

Læs mere

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn

Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn Uddannelsesforløb i Fremtidsfabrikken Sydfyn En af hovedopgaverne i projektet Fremtidsfabrikken Sydfyn er at udvikle og gennemføre tre uddannelsesforløb for henholdsvis kreative entreprenører, erhvervsrådgivere

Læs mere

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene

Valgfrie Specialefag. På de næste sider er der en uddybelse af indholdet i fagene Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme anbefales især på T1 Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik anbefales især på T3 Ældrepædagogik Psykiatri På trin

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik.

Valgfrie Specialefag. Folkesundhed og sundhedsfremme. På trin 1 udbydes: Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen. Socialpædagogik. Valgfrie Specialefag På trin 1 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme Kulturmødet i plejen og på arbejdspladsen Socialpædagogik Ældrepædagogik Psykiatri På trin 2 udbydes: Folkesundhed og sundhedsfremme

Læs mere

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig

Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig Regnbuegården Beskæftigelsesindsats målrettet socialt utilpassede unge i egen bolig - Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats - Lov om aktiv socialpolitik IDÈEN BAG TILBUDDET Alle kan bruges til noget, og

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18

Indledning. Side 1 af 5. Holbæk i Fællesskab, Budget 2015-18 Indledning Motivation og hovedbudskab Alle kan bidrage på arbejdsmarkedet Vi vil have alle med i fællesskabet og vi skal sikre en ansvarlig kommunal økonomi Holbæk Kommune står overfor store økonomiske

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor

Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor STOF nr. 23, 2014 SÅ VENDER VI KAJAKKEN Rigsfællesskabet holder grønlændere udenfor Paradoks: Fordi grønlændere indgår i rigsfællesskabet, bliver de tilbudt mindre hjælp til at integrere sig i Danmark

Læs mere

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten

RÅDETS ANBEFALINGER. unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER unge på kanten RÅDETS ANBEFALINGER SIDE 2 BEHOV FOR POLITISK ANSVAR At være ung og leve et liv på kanten af samfundet dækker i dag over en kompleksitet af forhold, der både kan tilskrives

Læs mere

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning

Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Samfundsøkonomisk cost-benefit-beregning Rasmus Højbjerg Jacobsen CENTRE FOR ECONOMIC AND BUSINESS RESEARCH EN DEL AF COPENHAGEN BUSINESS SCHOOL Program Hvem er jeg? Hvad er rationalet bag analyserne?

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan?

En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? En vidensbaseret social indsats - hvorfor og hvordan? Almannastovens 40 års jubilæum Knud Aarup Direktør for Socialstyrelsen 8. maj 2015 Hvad vil jeg sige noget om? 1. Socialsektoren og dens betydning

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013

Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Virksomhedsplan for det socialpædagogiske vejlederteam 2012-2013 Indhold Opgaverne og målgruppen i socialpædagogisk vejledning... 3 Værdier og Målsætning... 3 Målsætning... 3 Personale og pædagogisk tilgang...

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk

CANNABISBRUG OG MISBRUG. Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk CANNABISBRUG OG MISBRUG Ph.d. i samfundsvidenskab, kandidat i pædagogisk sociologi Mette Kronbæk HVAD SKAL JEG TALE OM DEN NÆSTE TIME? Et sociologisk studie af voksne mennesker, som ryger cannabis eller

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER

ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER ERHVERVSMENTORER SKABER RESULTATER - SÅ BRUG DEM! Trin-for-trin guide til brugen af frivillige erhvervsmentorer i beskæftigelsesindsatsen I denne guide kan du læse om, hvordan man gennemfører et erhvervsmentorforløb

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune

De sårbare gravide. Det sociale område en ny medspiller. Randers Kommune De sårbare gravide Det sociale område en ny medspiller Randers Kommune Program Introduktion og hvad er det nye? Hvad er en sårbar gravid/nybagt familie i et socialfagligt perspektiv Udfordringer og hvad

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47)

Projektevaluering. Caretech Innovation. Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) 1 Projektevaluering Caretech Innovation Projekt Mobiladgang for læger og andet sundhedspersonale (C-47) Deltagere/partnere: Systematic A/S Regionshospitalet Randers og Grenå Caretech Innovation Dato: 8.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.)

Høring over Forslag. Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om tilskud til tandpleje m.v.) Fremsat den xx. marts 2015 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Høring over Forslag Til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Justering af regler om

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

FAIF Loven DVCA orientering

FAIF Loven DVCA orientering FAIF Loven DVCA orientering Indledning Den 22. juli 2013 trådte den ny lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. ( FAIF loven ) i kraft. FAIF loven implementerer EU Direktiv 2011/61/EU om

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING

OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING Socialudvalget 2012-13 SOU Alm.del Bilag 338 Offentligt Til Socialstyrelsen Dokumenttype Notat Dato Juni 2013 OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT ANONYM AMBULANT STOFMIS- BRUGSBEHANDLING OMKOSTNINGSANALYSE PROJEKT

Læs mere

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk

projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk projekt FRA BEHANDLING TIL BESKÆFTIGELSE psykiatrifonden.dk Projekt fra behandling til beskæftigelse 2 Psykiatrifonden 2013 indhold 1. RESUME Målgruppe 2. METODE Parallelindsats Overlappet: De tre samtaler

Læs mere

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)

Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) 1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

På kanten af arbejdsmarkedet en del af samfundet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

På kanten af arbejdsmarkedet en del af samfundet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker På kanten af arbejdsmarkedet en del af samfundet? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857

Læs mere

Koordinerende indsatsplan

Koordinerende indsatsplan Bilag 1 Koordinerende indsatsplan Udarbejdes af behandlere sammen med borgeren/patienten 1. Stamoplysninger Udarbejdes af den koordinerende/initierende behandler inden det koordinerende møde Navn Cpr.

Læs mere

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering

Er det ikke ligesom vi plejer eller.? Hverdagsrehabilitering Er det ikke ligesom vi plejer eller.? 19. November 2012 Hverdagsrehabilitering Resultatorienteret SundhedsPartner Agenda Kort intro Overskriften Mellemlederen i forandring og ledelse Hvorfor er det SÅ

Læs mere

Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet

Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for mål og rammer NOTAT Til kommunerne i Hovedstadsregionen Orientering om, hvad vi ved på nuværende tidspunkt om børnehuse og hvad der skal ske fremadrettet

Læs mere

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden

Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Skatteregler for udbytte hæmmer risikovilligheden Denne analyse sammenligner afkastet ved en investering på en halv million kroner i risikobehæftede aktiver fremfor i mere sikre aktiver. De danske beskatningsregler

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113

8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8. ARBEJDSPROCESSEN FOR SKABELSEN AF ET INTERNATIONALT WWW-STED... 113 8.1 FORSTÅELSE AF VIRKSOMHEDENS PRODUKTER/SERVICEYDELSER OG RESSOURCER... 114 8.2 INFORMATIONSSØGNING I RELATION TIL LANDE-, KONKURRENT-

Læs mere

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde:

Skive kommune vægter indsatsen i forhold til alkohol- og stofmisbrugsbehandling på følgende måde: Skive Kommune Den 28. januar 2013 Servicedeklaration for forebyggelse og behandling af alkohol- og stofmisbrug. Indledning Ifølge loven skal en kommune beskrive sine tilbud på misbrugsområdet i en såkaldt

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest

-Kom godt i gang! Kredsforening MidtVest NETVÆRKSGRUPPER -Kom godt i gang! Vores barn har autisme og selvom vi elsker vores helt specielle barn meget højt fremkalder vores liv med dette helt specielle menneske ofte nogle stærke følelser i os

Læs mere

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse

Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Skema til brug ved ansøgning om projektdeltagelse Kommune (adresse, e-mail, tlf.) Formål med projektet Iflg. regionens retningslinjer er det overordnede formål med projektet at få i arbejde eller ordinær

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER

RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER RETNINGSLINJER FOR ANSØGNING AF 18-MIDLER Revideret og vedtaget af udvalget for Fritid & Fællesskab august 2015 1. INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indholdsfortegnelse side 1 2. Hvornår skal der søges om midler

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Ind i uddannelse og ud af misbrug

Ind i uddannelse og ud af misbrug Ind i uddannelse og ud af misbrug Et kursustilbud til dig der vil have inspiration og redskaber til arbejdet med unge, der har problemer med rusmidler. Kurset er tilrettet indsatser i de unges hverdagsliv.

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører

Guide til lønforhandling for mejeriingeniører Side 1 af 6 Hovedpunkter Bemærkninger til de enkelte trin Forhandling én gang årligt? ger) De fleste privatansatte mejeriingeniører har anført i deres ansættelseskontrakt, at de forhandler løn én gang

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!"

Veje til vækst Tag dit pæne tøj på! Veje til vækst "Tag dit pæne tøj på!" 21. november 2013 Per Tønsberg Frandsen Lidt om mig 1 Tag dit pæne tøj på 2 Tag dit pæne tøj på 3 Agenda Finansieringskilder Finansieringen Den rette finansiering

Læs mere

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013

Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 Mini-guide: Sådan skal du investere i 2013 På den lange bane kan det give et større afkast at sætte opsparingen i aktier end at lade den stå uberørt i banken. Vi giver dig her en hjælpende hånd til, hvordan

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR

TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR TILBUD OG SAMARBEJDSPARTNERE TIL DE UDSATTE BORGERE TILBUD TIL VOKSNE OVER 18 ÅR HVOR? FOR HVEM? HVILKET TILBUD? VISITATION? Psykiatrisk skadestue Gl. Vardevej 101 6715 Esbjerg N Tlf.: 7918 2962 Voksne

Læs mere

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.

Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB

BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB BRYD TAVSHEDEN OM SENFØLGER EFTER SEKSUELLE OVERGREB Kontakt CSM Østs anonyme rådgivning på telefon eller chat Hvad er CSM Øst? Hvordan foregår rådgivningen? Hvem taler du med? VOKSNE MED SENFØLGER EFTER

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune

Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Til Sundheds - og Omsorgsudvalget Københavns Kommune Høringssvar til Længe leve København DSR Kreds Hovedstaden takker for muligheden til at kommentere Københavns Kommunes nye sundhedspolitik. En politik

Læs mere

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet?

Mennesker i vækst. Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? Mennesker i vækst Vil du og din virksomhed åbne dørene og hjælpe et menneske på vej til arbejdsmarkedet? indhold 04 Åbn døren 07 Hvem har brug for virksomheden? 08 Hvad tilbyder væksthuset? 11 Hvad er

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Din pension. få overblik over dine muligheder

Din pension. få overblik over dine muligheder Din pension få overblik over dine muligheder Pensionsordning i Nordea Liv & Pension For at sikre den bedste pensionsordning for alle medarbejdere i TK Development har vi valgt Nordea Liv & Pension som

Læs mere

Gode råd til den motiverede ansøgning

Gode råd til den motiverede ansøgning Gode råd til den motiverede ansøgning Mange uddannelsessteder vil gerne have, at kvote 2 ansøgere vedlægger en motiveret ansøgning (nogle steder også kaldet en levnedsbeskrivelse). Den motiverede ansøgning

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

file://c:\adlib Express\Work\20140911T174110.053\20140911T174110.334\0372dcfb-cffd-44e7-b...

file://c:\adlib Express\Work\20140911T174110.053\20140911T174110.334\0372dcfb-cffd-44e7-b... Page 1 of 2 From: Niels Nicolai Nordstrøm Sent: 10-09-2014 10:15:39 To: Camilla Rønning Vestergaard Subject: VS: INVITATION - IPS - en beskæftigelsesindsats, der virker! Attachments: Det siger Kommunerne

Læs mere

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune

9.5.14. Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 9.5.14 Fælles strategi for ressourceforløb i Lejre Kommune 1. Indledning Med førtidspensionsreformen og de efterfølgende reformer på beskæftigelsesområdet kontanthjælpsreformen og sygedagpengereformen

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.

Allu. Projektbeskrivelse. - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark. Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb. Allu - et projekt for grønlandske unge på efterskole i Danmark Projektbeskrivelse Projektleder: David Randa, tlf. 28 18 46 70, dr@fgb.dk Allu Allu; (grønlandsk) sælens åndehul i isen 2 Ligesom sæler har

Læs mere