Borgerundersøgelsen 2012

Transkript

1 Danmarks Statistik, Formidlingscenter December 12 Kommunikation MMA/CUZ Borgerundersøgelsen 12 Borgerundersøgelsen belyser hvert andet den danske befolknings kendskab og tillid til Danmarks Statistik. Undersøgelsen er udført siden og viser udviklingen over tid i borgernes vurdering af institutionen. Samtidig indg stadig flere internationalt sammenlignelige spørgsmål udarbejdet i OECDregi for at kunne sammenligne forholdet mellem de nationale statistikinstitutioner og befolkningerne på tværs af grænser. Desværre har OECD endnu ikke indsamlet resultater, og de internationale sammenligninger er derfor mindre omfattende end planlagt i denne 12-udgave. Nyt i ets undersøgelse er vurdering af enkelte statistikkers overensstemmelse med den oplevede samfundsudvikling, nemlig om arbejdsløshed og økonomisk vækst eller bnp. Konklusioner Borgerundersøgelsen 12 viser blandt andet, at o o o o o o o o 93 pct. af danskerne kender som minimum navnet Danmarks Statistik, og det er højt i forhold til tidligere, men også sammenholdt internationalt. 33 pct. kender Danmarks Statistik godt mod 28 pct. ved sidste undersøgelse i 1, og færre end sidst kender slet ikke institutionen. 1,7 mio. danskere har haft kontakt med Danmarks Statistik de seneste to, og det er over 6 pct. flere end i 1, som dog lå usædvanlig lavt i forhold til de øvrige målinger. Hver anden har brugt hjemmesiden eller Statistikbanken. Selv om Danmarks Statistik i stigende grad offentliggør digitalt, har også flere brugt institutionens bøger og hæfter end i 1. Næsten 8 pct. af dem, som har brugt Danmarks Statistiks tal de seneste, synes, at det er let eller ret let at finde hvad de søger. 13 pct. synes, at det er svært. Kvinderne har lettest ved at finde, hvad de søger. Flere mænd end kvinder giver udtryk for at kende Danmarks Statistik godt, og flere kvinder er skeptiske overfor, om tallene er upolitiske. Syv ud af ti har tiltro til, at statistikkerne er upolitiske i Danmark. Det samme niveau gør sig gældende i Sverige og Finland. I Danmark er 8 pct. dog uenige, og det er højere end de andre nordiske lande. Næsten 6 pct. af danskerne har tillid til, at Danmarks Statistiks statistikker om arbejdsløshed og økonomisk vækst eller bnp afspejler udviklingen i samfundet. Men mellem 24 og 29 pct. deler ikke denne tillid. Langt flere har tillid til selve institutionen end de udvalgte statistikker, nemlig 83 pct. af befolkningen. Det svarer til tilliden til Nationalbanken og ligger lige under tilliden til domstolene og politiet.

2 Undersøgelsen Lav svarprocent i omnibusundersøgelse Interviewer-effekt fordi Danmarks Statistik selv spørger Årets borgerundersøgelse er udarbejdet som en del af Danmarks Statistiks omnibusundersøgelse i september 12. Der blev udvalgt personer til at deltage, og af disse valgte 882 at svare. Det er en meget lav svarprocent for omnibus-undersøgelsen, hvilket betyder, at man skal tolke resultaterne med nogen forsigtighed. Blandt de yngste ige svarede kun hver anden, mens syv ud af ti af de ige deltog. Tallene er efterfølgende opregnet til at modsvare den danske befolkning. 38 pct. af deltagerne svarede på web, hvilket stort set svarer til den seneste undersøgelse i 1, som var første gang, undersøgelsen blev lavet delvis elektronisk. Resten besvarede telefonisk. Undersøgelsens baggrundsdata om køn, alder, uddannelse og erhvervstilknytning modsvarer den, som i øvrigt bruges af Danmarks Statistik. Kategorien pensionister indeholder personer på efterløn. Både erhvervstilknytning og uddannelsesbaggrund er let justeret ift. den, der blev brugt i 1. Fx er uddannelserne er opdelt i kort, mellemlang og lang videregående uddannelse, der dækker de tidligere to kategorier erhvervsfaglige/korte uddannelser og mellemlang og lang videregående uddannelser. Oplysningerne om uddannelsesbaggrund dækker personernes højeste fuldførte uddannelse. Hvor figurerne viser positive og negative svar, er de positive vist med blåt, de negative med grønt og ved ikke med gul-grøn. Undersøgelsen er udført af Danmarks Statistik selv både i og tidligere, hvilket sandsynligvis påvirker svarpersonerne til at svare mere positivt, end de ellers ville have gjort. Danmarks Statistik lavede i 1 et forsøg, hvor to af spørgsmålene fra borgerundersøgelsen samtidig blev stillet i en undersøgelse fra SFI. Forsøget viste en klar interviewereffekt, da svarene i SFI s undersøgelse var forskudt i retning af mere negative svar i forhold til Danmarks Statistiks egen undersøgelse. I forhold til undersøgelserne frem til 8, som udelukkende foregik over telefonen, skaber muligheden for at besvare over nettet en større distance i forhold til intervieweren, hvilket med stor sandsynlighed mindsker please-effekten, altså respondenternes tilbøjelighed til at svare mere positivt i et personligt interview. Nye og justerede spørgsmål Nye OECD-spørgsmål til tal for arbejdsløshed og økonomisk vækst Genoptaget spørgsmål om tilgængelighed Justering af eksisterende spørgsmål Danmarks Statistik ønsker at gøre borgerundersøgelsen stadig mere internationalt sammenlignelig. Vi har derfor gradvist justeret nogle af spørgsmålene i retning af den interviewguide, OECD i april 12 annoncerede som endelig efter en længere periode med afprøvning i forskellige lande. I den danske borgerundersøgelse er der denne gang tilføjet to nye spørgsmål fra guiden om enkelte statistikområder, nemlig arbejdsløshedstal og økonomisk vækst eller BNP. Spørgsmålet g på, om ændringer i statistikkerne afspejler præcist, hvad der sker i samfundet. Brugen af ordet præcist stiller meget høje krav til vurderingen af troværdigheden, men er beholdt fra OECD s formulering for at sikre international sammenlignelighed. Trods initiativer for at fremskynde processen har OECD endnu ikke samlet op på resultaterne af undersøgelser i de enkelte lande, og det har derfor kun været muligt at sammenligne med de lande, Danmarks Statistik gennem bilateralt samarbejde har udvekslet resultater med. Undersøgelsen genoptager også et tidligere brugt spørgsmål om brugernes oplevelse af tallenes tilgængelighed (spørgsmål 4). Hvor vi tidligere har spurgt til oplevelsen af, om det er nemt at finde oplysninger gennem forskellige kanaler, spørger vi nu bredere, da publikationer og hjemmesider er stadig sværere at adskille. Alle dem, som har svaret ja til at have været i kontakt med Danmarks Statistik på en måde, hvor de selv har opsøgt institutionen (altså ikke ved at indberette eller blive interviewet), bliver spurgt, hvor let eller svært de synes det er at finde de oplysninger, de søger. Tilpasningen til OECD har også betydet, at vi har justeret formuleringerne i to spørgsmål for at gøre dem fuldt internationalt sammenlignelige. For at beholde muligheden for at sammenligne med de tidligere resultater har vi afprøvet forskellen ved at stille de to varianter af spørgsmålene til hver sin tilfældigt udvalgte del af stikprøven og beregne forskellen på svarene. Resultatet viste, at den ændrede 2

3 formulering ikke havde betydning for svarene i spørgsmål 2, hvorimod den ændrede formulering af spørgsmål 1 gav så forskellige resultater, at vi ikke kan sammenligne med de tidligere tal. Forbehold for internationale sammenligninger Resultater offentliggøres på dansk og engelsk De internationale resultater, der er inddraget til sammenligninger i rapporten, stammer fra de tilgængelige undersøgelser, der er lavet de seneste. Der er altså tal fra en række fra 9-12 og dermed sammenligninger på tværs af. Det har været muligt at finde data, der i varierende grader kan sammenlignes med de danske, fra Sverige (1), Finland (11), Frankrig (9-12), Luxembourg (1), New Zealand (1), Australien 1 og Storbritannien (1). Det kan også påvirke sammenligneligheden, at Danmarks Statistik selv gennemfører undersøgelsen, hvor mange andre lande har valgt at lade eksterne firmaer gøre det for at mindske påvirkningen af interviewpersonerne. Der er desuden i mange tilfælde forskelle på formuleringerne, hvor disse ikke er fra OECD s interviewguide. Det betyder, at nogle er udeladt, mens der i andre tilfælde er taget særlige forbehold. Undersøgelsen offentliggøres på under Om Danmarks Statistik på siden Kontrakter og evalueringer. Et engelsk resumé kommer på den engelske version af siden under navnet Public image survey. Resultater De fleste mener, at statistik er vigtig for at forstå samfundet Ny version kan ikke sammenlignes med tidligere Flere er enige i vigtighed i ny OECD-formulering To ud af tre danskere mener, at statistik er vigtig for at forstå samfundet, mens hver tredje er uenig i dette. Det viser undersøgelsens første spørgsmål i den udgave, spørgsmålet hidtil er stillet. Til denne undersøgelse er spørgsmålet dog justeret for at få størst mulig international sammenlignelighed, og resultaterne er så forskellige, at svarene på den nye version ikke kan sammenlignes med de tidligere undersøgelser. Det kan til gengæld resultaterne fra den del af stikprøven, der blev stillet i den tidligere version, og de viser en stabil andel, der mener, at statistik er vigtigt for dem personligt for at forstå samfundet. I Sverige stilles et spørgsmål, der modsvarer den tidligere danske udgave af spørgsmålet, og resultatet ligner meget det danske. Danskerne er mere tilbøjelige til at vurdere statistik som vigtigt for at forstå samfundet i den nye OECD-version af spørgsmålet, hvor de bliver bedt om at tilkendegive grader af enighed i følgende: Nyt spørgsmål 1: Statistik lavet af Danmarks Statistik om vores økonomi og samfund er vigtige for at forstå vores land Meget enig 58 5 Enig Uenig Meget uenig 2 Hver fjerde er meget enig og sammenlagt mere end otte ud af ti danskere enige i, at statistik er vigtigt for at forstå samfundet. Desuden er kun 7 pct. uenige, hvorimod 36 pct. vurderede statistik som mindre vigtig i den tidligere udgave af spørgsmålet. De -34-ige og personer med en lang videregående uddannelse er mest enige i statistikkens vigtighed. Opdelt på erhverv har studerende den højeste og selvstændige den laveste vurdering af statistikkens vigtighed. Australiere vurderer statistik som meget vigtig for samfundsforståelsen Med 82 pct. af danskerne som er enige i, at statistik er vigtig for samfundsforståelsen ligger vi mellem Australien (1), hvor 93 pct. ser statistik som vigtig, og Frankrig (9), hvor 73 pct. er enige. 3

4 Flere end tidligere kender Danmarks Statistik godt Spørgsmål 2: Danmarks Statistik er den organisation, der laver officiel statistik om vores økonomi og samfund. I hvilket omfang kendte du Danmarks Statistik før denne undersøgelse? Færre kender slet ikke Danmarks Statistik Hver tredje dansker kender Danmarks Statistik godt, og tre ud af fire kender mere til institutionen end bare navnet. Det er en forbedring siden 1, ligesom andelen, der slet ikke kender Danmarks Statistik, er faldet fra 1 pct. til 6 pct. 6 5 Kendte noget 4 3 Kendte godt Kun hørt navnet 1 Kendte slet ikke Flere mænd kender Danmarks Statistik De ældre og højere uddannede kender DST bedst Også dette spørgsmål er justeret for at modsvare OECD s interviewguide. Her har en afprøvning dog vist sammenfaldende svar. Der er forskel på, hvor meget mænd og kvinder kender til Danmarks Statistik: 37 pct. af mændene giver udtryk for at kende Danmarks Statistik godt, mens dette kun gælder 28 pct. af kvinderne. Til gengæld giver flere kvinder udtryk for at kende noget til Danmarks Statistik. Jo ældre danskerne bliver, jo mere kender de til Danmarks Statistik, men den tendens stopper ved 65-salderen. Kun hver anden ige kender institutionen mere end af navn, hvor dette gælder fire ud af fem 5-64-ige. 6 Del af befolkningen, der som minimum 5 kender det nationale statistikbureau Australien Danmark Frankrig Sverige New Zealand Finland Kender godt eller noget Kun hørt navnet 5-64 Jo længere uddannelse, jo større kendskab til Danmarks Statistik. Opgjort efter erhverv kender mere end ni ud af ti selvstændige og lønmodtagere på mellemniveau Danmarks Statistik, mens det kun gælder seks ud af ti uden for erhverv, som blandt andet omfatter arbejdsløse Da 93 pct. af danskerne som minimum kender navnet Danmarks Statistik, ligger institutionen på samme høje niveau som 4

5 ABS i Australien. Også i Frankrig, Sverige, New Zealand og Finland har mere end otte ud af ti som minimum hørt om det nationale statistikbureau. Danmarks Statistik adskiller sig dog fra de øvrige lande ved, at hver tredje giver udtryk for at kende institutionen godt, mens det kun gælder mellem 1 og 15 pct. i de andre lande, der skelner, nemlig Sverige, Frankrig og Australien. De to sidstnævnte har dog en ekstra positiv svarkategori og opn dermed en større spredning af svarene. Fire ud af ti har haft kontakt med Danmarks Statistik Spørgsmål 3: Har du inden for de sidste to været i kontakt med Danmarks Statistik på en eller flere af følgende måder? 63 pct. flere har været i kontakt med Danmarks Statistik Flest unge har kontakt med Danmarks Statistik 1,7 million danskere eller 42 pct. af befolkningen i alderen har været i kontakt med Danmarks Statistik inden for de seneste to. Det er en markant stigning i forhold til i 1, hvor det kun gjaldt lidt over en million. Undersøgelsen i 1 viste dog en noget lavere niveau end tidligere, og 12-niveauet er derfor ikke en lige så voldsom stigning i forhold til de tidligere målinger. Af dem, som angiver at kende mere til Danmarks Statistik end navnet, har lidt over halvdelen været i kontakt med institutionen, mens det samme gælder 42 pct. af befolkningen generelt. Har haft kontakt med Danmarks Statistik inden for de to seneste De -34-ige har haft mest kontakt med Danmarks Statistik. Det har hver anden, 6 og det er dobbelt så mange som den gruppe, hvor færrest har haft kontakt, nemlig de ige. Generelt har 4 35 danskerne mindre kontakt jo ældre de bliver. Mønstret for de forskellige aldersgruppers kontakt svarer til Selvstændig Studerende Lønmodt. ml.niveau 42 Lønmodt. grundniveau Uden for erhverv Pensionist Stigningen i hvor mange der har haft kontakt med institutionen de seneste to viser sig på tværs af uddannelsesbaggrund. Andelen blandt personer med folkeskolen som højeste uddannelse er fx fordoblet fra 17 pct. til 35 pct., og mere end hver anden med en lang videregående uddannelse har haft kontakt. 4-5 pct. af lønmodtagere og studerende har været i kontakt med Danmarks Statistik, mens det gælder 69 pct. af de selvstændige. Bortset fra studerende har personer uden for arbejdsmarkedet haft mindre kontakt med Danmarks Statistik end de øvrige erhvervsgrupper Grundskole Ungdomsudd. Kort videreg. udd. 46 Ml.lang videreg. udd. 61 Lang videreg. udd. 5

6 Både større digital kontakt og brug af publikationer Ufrivillig kontakt fylder mindre Flere mænd end kvinder bruger Danmarks Statistik To ud af tre kontakter frivillige N man spørger til så lang en periode som to, vil mange dog have et problem med at huske og svare ud fra, hvad de finder sandsynligt. Da internettet bruges stadig mere til at søge information i de flestes hverdag, er det samtidig sværere at huske de enkelte hjemmesider, man har besøgt, og flere vil sjusse sig frem. Mere end hver anden af dem, som har haft kontakt med Danmarks Statistik, angiver da også at have brugt hjemmesiden eller Statistikbanken, evt. som en af flere kontaktformer. Det gælder 51 pct. og det er en stigning fra 43 pct. i 1. Samtidig offentliggør vi i stigende grad vores publikationer digitalt, og næsten alle de digitale produkter er gratis. Mere overraskende er det derfor, at der også har været en stigning i, hvor mange der har brugt bøger og hæfter fra 2 pct. i 1 til 7 pct. i 12. De personer, som har været i kontakt med Danmarks Statistik, har gennemsnitligt været det på 1,4 måder, og det svarer til resultatet i 1. I kraft af at stadig flere har været i kontakt med institutionen, fylder de former, hvor Danmarks Statistik opsøger borgerne i forbindelse med interviews og indberetninger mindre i billedet af de samlede kontakter. Fx er en uændret andel på 15 pct. af alle adspurgte blevet interviewet af Danmarks Statistik de seneste to, men det svarer nu til, at hver tredje af dem, som har haft kontakt med institutionen, er blevet interviewet, hvor det i 1 var hver anden. På samme måde svarer 6 pct. af alle stadig, at de har indberettet, mens den andel nu svarer til 13 pct. af dem, der har været i kontakt med institutionen mod 23 pct. i 1. Hvor hver fjerde mand bruger hjemmesiden og Statistikbanken (24 pct.), gælder det kun hver femte kvinde (19 pct.). Generelt har flere mænd (45 pct.) end kvinder (38 pct.) været i kontakt med Danmarks Statistik. 28 pct. af dem, som kender mere til Danmarks Statistik end navnet, har brugt hjemmesiden eller Statistikbanken mod 21 pct. i befolkningen generelt. Besøg på hjemmeside og Statistikbank udgør 38 pct. af det samlede antal kontakter og er ikke overraskende den kontaktform, brugerne har benyttet mest. Efter denne kommer interviews. To ud af tre kontakter har været frivillige, ved at personen selv har kontaktet Danmarks Statistik (de blå farver i lagkagen). Lagkagen viser, hvordan alle de angivne kontakter med Danmarks Statistik er fordelt på forskellige former. Det svarer ikke til antallet af personer med kontakt som i afsnittet ovenfor, da mange har været i kontakt på flere måder. Kontakter med Danmarks Statistik Indberettet 1 pct. Anden måde 5 pct. Hjemmeside/- Statistikbank 38 pct. Blevet interviewet 27 pct. DSTs bibl. 4 pct. Bøger og hæfter 12 pct. Ringet el. sendt mail 3 pct. 1 pct. af svenskerne bruger SCB s hjemmeside Også svenskerne har oftest kontakt med SCB gennem hjemmesiden. Hvor 21 pct. af de ige danskere har brugt Danmarks Statistiks hjemmeside eller Statistikbanken, har cirka 1 pct. af svenskerne brugt SCB s hjemmeside inden for det seneste (opgjort i 1). 2 pct. af svenskerne havde brugt en publikation, hvor dette gjaldt 7 pct. af danskerne. Luxembourgs statistikbureau har undersøgt, hvordan deres brugeres kontakt var fordelt på forskellige kontaktformer i 1. To ud af tre 6

7 brugere (som selv har opsøgt tal, altså ikke indberettere eller interviewede) brugte hjemmesiden, mens både og telefonkontakt blev brugt af hver tredje. De spurgte samtidig, hvilke kontaktformer brugerne foretrak, og her var der et klart ønske om mere digital kontakt. Otte ud af ti brugere kan finde de tal, de søger Lettere for kvinder at finde oplysninger hos DST Tidligere spørgsmål om de enkelte medier Spørgsmål 4: Hvor let eller svært synes du, det er at finde de oplysninger du søger hos Danmarks Statistik? Fire ud af ti brugere har let ved at finde de oplysninger, der søger hos Danmarks Statistik, og andre fire har ret let ved det. Hver tiende synes, at det er ret svært, mens kun ganske få synes, at det er svært. 47 pct. af kvinderne finder det meget let, mens det kun gælder 34 pct. af mændene. Tilsvarende synes flere mænd, 17 pct., at det er svært, mens kun 9 pct. af kvinderne deler den vurdering. De præcise tal for kønsfordelingen er noget usikre, fordi opgørelsen bygger på relativt få svar, men kvinderne generelt har lettere ved at finde de tal, de søger. I tidligere undersøgelser er der spurgt specifikt til, hvor let brugerne havde ved at finde oplysninger på hjemmeside/statistikbank og publikationer. Det giver ikke meget mening at skelne længere, da de fleste brugere også finder publikationerne på hjemmesiden og læser dem elektronisk. Selv om spørgsmålet var splittet op i 8, minder resultaterne meget om dette s resultater. New Zealands statistikbureau har spurgt deres brugere, hvor let de syntes det var at finde de tal, de ønsker. Her mente næsten ni ud af ti, at det var let, dog langt flere, at det var ret let, hvor der ikke er stor forskel på, hvor mange danskere der finder det let og ret let. Også i New Zealand fandt cirka hver tiende, at det er svært at finde de ønskede oplysninger Let Ret let Ret svært 3 8 Svært Ved ikke Igen en tredjeplads i tillid Færrest har mistillid til Danmarks Statistik Større tillidsforskelle end i 1 Danskerne har stor tillid til Danmarks Statistik og til samfundets institutioner i det hele taget. Målt efter graden af tillid ligger Danmarks Statistik lige efter Domstolene og politiet og på niveau med Nationalbanken. Tilliden til Folketinget og medierne er væsentlig lavere. Måler man i stedet graden af mistillid, har Danmarks Statistik den højeste placering med mistillid fra kun 4 pct. af befolkningen, heraf langt størstedelen i nogen grad mistillid og mindre end 1 pct. egentlig mistillid. Danmarks Statistik og Nationalbanken er de institutioner, flest ikke ved, hvad de skal mene om. De institutioner, der har en høj grad af tillid fra 8 pct. eller mere, har holdt niveauet fra undersøgelsen i 1, mens de institutioner, befolkningen har lavest grad af tillid til er faldet yderligere, så afstanden er blevet større. 7

8 Spørgsmål 5: Nedenfor er en række institutioner nævnt. For hver af dem bedes du angive, i hvilken grad du har tillid eller mistillid til dem. Medierne, Folketinget, Danmarks Statistik, domstolene, Nationalbanken og politiet 6 Stor tillid I nogen grad tillid I nogen grad mistillid Stor mistillid Ved ikke Domstolene Politiet Nationalbanken Danmarks Statistik Folketinget 4 9 Medier 3 Flere har nogen tillid end stor tillid til Danmarks Statistik Størst tillid hos videregående uddannede Opdelt efter graden af tillid er rækkefølgen på institutionerne tilsvarende, bortset fra, at flere har stor tillid til Nationalbanken end Danmarks Statistik. Jo lavere institutionernes samlede tillid er, desto skævere er fordelingen, så færre har stor tillid og flere har nogen grad af tillid. Tilliden er højest blandt de ige og derfra gradvist faldende hos både yngre og ældre. De relativt kortvarigt uddannede har generelt mindre tillid end dem med en videregående uddannelse, men tillidsniveauet er ikke stigende med længden af uddannelsen. Selvstændige og lønmodtagere på mellemniveau har større tillid end lønmodtagere på grundniveau og personer i udkanten af arbejdsmarkedet. Har stor eller i nogen grad tillid til Danmarks Statistik Kontakt og stort kendskab øger tilliden Dansk tillid på højt niveau Kontakt med Danmarks Statistik øger tilliden. 45 pct. af dem, som har været i kontakt med institutionen har stor tillid, men det kun gælder 29 pct. af dem, der ikke har. Endnu højere grad af tillid har brugerne af Statistikbanken og hjemmesiden. Af dem giver 56 pct. udtryk for stor tillid, og sammenlagt 97 pct. udtryk for tillid. Den højere tillid blandt brugere kan skyldes, at kontakten har øget indtrykket af en troværdig institution. Det kan dog også skyldes, at en del af kontakterne er frivillige, og det nok primært er mennesker med tillid til institutionen, der vælger at bruge den. Endelig svarer langt færre, der har været i kontakt med institutionen, ved ikke. Hos personer, der ikke selv har opsøgt Danmarks Statistik, men er blevet interviewet eller har indberettet er der ikke denne højere grad af tillid end i befolkningen generelt. Den danske tillid både til Danmarks Statistik og samfundsinstitutionerne generelt - ligger traditionelt højt i internationalt perspektiv. I en Eurobarometermåling fra 9 deler danskerne en europæisk førsteplads med svenskerne med 7 pct. af befolk- 8

9 ningen, der har tillid til landets officielle statistik over for et EU-gennemsnit på 44 pct. og en engelsk bundplacering på 33 pct. s tillid. Også høj tillid blandt nydanskere Tillid til den nationale statistikinstitution Australien 1 New Zealand 1 83 Danmark Frankrig 9 At den danske tillid til centrale samfundsinstitutioner i europæisk sammenhæng er høj blandt både etniske danskere og nydanskere viser også en undersøgelse fra Social- og integrationsministeriet af tilliden til en del af de samme samfundsinstitutioner. Tilliden blandt personer med indvandrerbaggrund er lavere end blandt etniske danskere, men ligger stadig på et højt niveau i forhold til andre europæiske lande. I de tilgængelige undersøgelser fra de enkelte lande ligger niveauet højere end hos Eurobarometer. Tallene for New Zealand dækker dog tilliden til tallene, ikke institutionen. Syv ud af ti har tillid til, at statistikken er upolitisk Tillid til upolitisk statistik uændret fra 1 Størst tiltro hos langvarigt uddannede og personer på arbejdsmarkedet Spørgsmål 6: Er du enig med følgende udsagn: Statistik fra Danmarks Statistik er lavet uden politisk indblanding? Mens 7 pct. af danskerne har tillid til, at tal fra Danmarks Statistik er upolitiske, er de færreste af disse meget enige i, at tallene er neutrale. Mens hver fjerde mand var meget enig, gjaldt dette kun hver femte kvinde. Kvindernes tillid til upolitiske tal er dog steget siden 1, hvor hver sjette var meget enig. I øvrigt modsvarer niveauet undersøgelsen i 1. Omkring hver tiende dansker er uenig, men 1 pct. er meget uenig. Samtidig har relativt mange svært ved at forholde sig til spørgsmålet, da hver femte svarer ved ikke, og det er en stor andel ift.de øvrige spørgsmål. Er meget enig eller enig i, at Danmarks Statistiks tal er lavet uden politisk indblanding Meget enig 48 Ikke overraskende er tilliden til neutral statistik højere hos dem, som generelt har stor tillid til Danmarks Statistik. Af dem mener 85 pct., at tallene er upolitiske. Hver tredje, der kender Danmarks Statistik godt, har stor tillid til, at tallene er upolitiske, hvor dette kun gælder hver fjerde i befolkningen generelt. 7 1 Enig Uenig Meget uenig 21 Ved ikke Tilliden til at statistikken er neutral vokser med alderen indtil 35 og ligger stabilt herfra. Dem med de længste 9

10 Er meget enig eller enig Selvstændig 79 Lønmodtager ml.niveau 71 Lønmodtager grundniveau Pensionist Uden for erhverv 53 Studerende uddannelser har det højeste tillidsniveau, og dem med de korteste har mindst tillid til neutraliteten. Grupperne ind imellem varierer. Blandt personer med tilknytning til arbejdsmarkedet har flere tiltro til Er meget enig eller enig upolitiske tal end blandt dem, der st uden for arbejdsmarkedet - også studerende, som er mest skeptiske. Over tid er der sket en begrænset udvikling i danskernes tillid til neutraliteten.. Grundskole Ungdomsudd. Kort videreg. udd. Ml.lang videreg. udd. Lang videreg. udd. Høj nordisk tillid til upolitiske tal I internationalt perspektiv har danskerne også på dette område en ret høj grad af tillid. Sammenlignet med de lande og undersøgelser, der har stillet lignende spørgsmål, har 4-5 gange så mange af danskerne og svenskerne tillid til upolitisk statistik som i en række store EU-lande. Formuleringerne varierer noget, men kan give et indtryk af et stærkt varierende tillidsniveau. Undersøgelsen fra New Zealand viser andelen af dem, der kender institutionen, og det er derfor ikke overraskende, at niveauet er meget højt. Enighed/uenighed i, at statistikinstitutionens tal er upolitiske Enig Uenig Ved ikke New Zealand Sverige Finland Danmark Frankrig Storbritannien 5 store EUlande* * En undersøgelse fra Harris Poll, der viser gennemsnittet for Storbritannien, Frankrig, Italien, Spanien og Tyskland. De måler en endnu lavere andel i England end ONS egen undersøgelse, der er vist separat. 1

11 Stabil høj tillid til, at DST behandler oplysninger fortroligt Spørgsmål 7: I hvilken grad er du enig eller uenig med følgende udsagn: Jeg tror, at de oplysninger jeg giver til Danmarks Statistik bliver behandlet fortroligt? 92 pct. har tillid til fortrolighed Ligesom i 1 har mere end ni ud af ti danskere tillid til, at Danmarks Statistik behandler deres oplysninger fortroligt. Der er lige mange enige og meget enige, mens kun 3 pct. er uenige Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Denne tillid er høj i alle grupper, men relativt lavest i grupper uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller med forholdsvis kort skoleuddannelse. Få danskere og svenskere har ikke tillid til fortrolighed Også svenskerne har stor tillid til, at deres oplysninger bliver behandlet fortroligt, mens der i New Zealand er en relativt stor andel på 25 pct., der ikke har denne tillid. Særligt det svenske spørgsmål er dog formuleret anderledes, hvilket måske forklarer den relativt store andel der er meget enig. De spørger mere direkte, om man tror, at de oplysninger, man giver til SCB kan komme ud på en måde, man ikke bryder sig om. Enighed i, at statistikinstitutionen behandler oplysninger fortroligt 6 Meget enig Enig Uenig Ved ikke Danmark Sverige New Zealand 1 11

12 Ensartet dansk vurdering af bnp og ledighedstal Spørgsmål 8: I hvilken grad er du enig eller uenig med følgende udsagn om arbejdsløshedsstatistikker. Ændringer i statistikkerne afspejler præcist, hvad der sker i Danmark? og spørgsmål 9: I hvilken grad er du enig eller uenig med følgende udsagn om statistik om den økonomiske vækst eller bruttonationalproduktet: Ændringer i statistikken afspejler præcist, hvad der sker i Danmark. Seks ud af ti mener, at statistikken afspejler præcist For første gang er danskerne blevet spurgt om deres tillid til enkelte statistikker, nemlig arbejdsløshedstal og økonomisk vækst eller bnp. For begge statistikker gælder, at kun hver tiende er meget enig i, at tallene afspejler samfundsudviklingen, mens hver anden er enig. Den relativt lave andel, der er meget enige, skal ses i sammenhæng med formuleringen, om statistikken afspejler præcist, hvad der sker i samfundet, som er valgt for at sikre international sammenlignelighed. Spørgsmålene indg i OECD s interviewguide og vil altså kunne sammenlignes internationalt i højere grad i kommende undersøgelser, hvor der må forventes at foreligge flere resultater fra andre lande. Enighed i, at statistikken afspejler samfundsudviklingen præcist Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke Arbejdsløshed 5 2 Økonomisk vækst Hver 3.-4.: Tallene afspejler ikke virkeligheden Personer med kontakt vurderer ikke de enkelte statistikker højere Godt kendskab betyder bedre vurdering af statistikker Mænd mere tillid til bnp end kvinder Mest påfaldende er måske, at pct. af danskerne ikke mener, at statistikkerne afspejler samfundsudviklingen. Set i forhold til, at kun 4 pct. giver udtryk for ikke at have tillid til institutionen Danmarks Statistik, er andelen, der er uenig i, at tallene afspejler samfundet, påfaldende høj. På samme måde er der et misforhold mellem, at 83 pct. af befolkningen har tillid til institutionen Danmarks Statistik, mens tilliden til de enkelte statistikker er væsentligt lavere. At forholdsvis mange svarer ved ikke er mindre overraskende, da spørgsmålet for mange nok er ret abstrakt. Hvor personer som har kontakt med Danmarks Statistik har en højere generel tillid til institutionen, betyder kontakt med institutionen ikke en højere grad af tillid til de enkelte statistikker end i befolkningen generelt. Dem som er meget enige i, at statistik er vigtig for at forstå samfundet har også mere tillid til de enkelte statistikker end befolkningen generelt. Dem som kender Danmarks Statistik godt har en lidt højere vurdering af, om arbejdsløshedstallene og de økonomiske væksttal afspejler virkeligheden. Det gælder til gengæld ikke personer med et mere begrænset kendskab til institutionen. Mænd mener i højere grad end kvinder, at statistikkerne afspejler udviklingen, særligt statistikker om økonomisk vækst. En større del af kvinderne er dog i tvivl og svarer 12

13 ved ikke. Der er begrænsede forskelle på vurderingerne ud fra alder. For begge statistikker er der blandt de 5-64-ige flest uenige i, at de afspejler udviklingen. Blandt de yngste ige er der færrest, der svarer, at indikatorerne ikke afspejler virkeligheden, men samtidig flere, der er i tvivl og svarer ved ikke. Der er størst tiltro til ledighedstal blandt ige og til bnp blandt -34-ige. Større tillid hos højere uddannede I grove træk er tilliden til statistikker om både arbejdsløshed og bnp stigende med længere uddannelse. Dog mener lidt færre med en mellemlang uddannelse end personer med kort videregående eller ungdomsuddannelse, at statistikkerne afspejler samfundet. Der er færrest med en grundskoleuddannelse, der er enige i, at statistikkerne afspejler samfundet. Til gengæld er der også relativt få, der er uenige, da mange svarer ved ikke. Enighed i, at statistikken afspejler samfundsudviklingen præcist Arbejdsløshed Ved ikke Uenig Enig BNP Enig Uenig Ved ikke 1 13, Studerende Pensionist Lønmodt. grundniveau Lønmodt. ml.niveau Uden for erhverv Selvstændig Lønmodt. Ml.niveau Lønmodtager grundniveau Studerende Pensionist Uden for erhverv Selvstændig Selvstændige mest skeptiske overfor ledighedstal Tillid til ledighedstal i bund internationalt Frankrig: Rækkefølgen gør en forskel De studerende har størst tillid til ledighedstallene. 65 pct. af de studerende mener, at arbejdsløshedsstatistikkerne afspejler samfundet, mens 22 pct. er uenige. I den anden ende af skalaen er næsten hver anden selvstændige enige, men lige så mange (45 pct.) uenige i, at arbejdsløshedstallene afspejler samfundsudviklingen. Forskellene på tilliden til bnp på tværs af erhverv er lidt mindre. Mest uenige i, at statistikkerne om økonomisk vækst afspejler samfundet, er personer uden for erhverv, bl.a. arbejdsløse, og lønmodtagere på mellemniveau. Frankrig, Sverige og Storbritannien har også på lidt forskellige måder spurgt til opfattelsen af, om en række enkelt-statistikker afspejler samfundets udvikling. Hver fjerde svensker mener, arbejdsløshedsstatistikken afspejler virkeligheden, mens hver anden mener, at de somme tider gør det, somme tider ikke. I Frankrig mener 52 pct., at de økonomiske væksttal afspejler samfundets udvikling, mens kun 37 pct. mener, at dette gælder arbejdsløshedsstatistikken. I modsætning til de danske tal viser både de engelske og franske undersøgelser stor forskel på tilliden til forskellige statistikemner. Der er størst tillid til forskellige former for befolkningsstatistik, et mellemniveau af tillid til væksttal/bnp og mindst tillid til ledighedstal. I Storbritannien har man også spurgt til baggrunden for vurderingen, og på ledighedsområdet fylder forklaringer som mistro til politiske interesser/medier og mismatch mellem tallene og personlige opfattelser mest. Frankrigs statistikbureau Insee har målt betydningen af rækkefølgen på spørgsmålene og fundet, at den gør en stor forskel. Franskmændene gav en markant bedre vurdering af de enkelte statistikker varierende fra 14- procentpoint (Brunet 11), n spørgsmålene fulgte efter de mere generelle spørgsmål om institutionen, og interviewpersonerne dermed forbandt statistikkerne med institutionen Insee. Der var dog stadig en lavere vurdering af de enkelte statistikker end af institutionen, ligesom det er tilfældet med Danmarks Statistik. Spørgsmålene til de enkelte danske statistikker om arbejdsløshed og økonomisk vækst følger også efter de mere generelle 13

14 spørgsmål, og man kan derfor gætte på, at indikatorerne også vurderes mere positivt end de ville, hvis de blev stillet isoleret eller i en anden rækkefølge. Ikke mindst fordi både denne og de tidligere målinger viser et generelt højt niveau af tillid til selve institutionen Danmarks Statistik. Kilder: Borgerundersøgelser fra internationale statistikinstitutioner Australien: Trust in ABS and ABS Statistics, Australian Bureau of Statistics Oct. 1 Finland: The corporate image of Statistics Finland 11. Frankrig: Francois Brunet: Factors of trust in statistics ( 1), L image de l Insee & de ses indicateurs, (9), L image de l INSEE auprès des Français (12), Premiers résultats de l enquête image 11 auprès des inseenautes (11) Luxembourg: L enquete de satisfaction des utilisateurs du STATEC de 1, feb. 12 New Zealand: Use and trust in Official Statistics Survey, November 1 Storbritannien: UK Statistics Authority: Strengthening User Engagement, Annex A: Report from NatCen on Public Confidence in Official Statistics. 1. Sverige: Bilden av verket SCB:s image. 1 Øvrige undersøgelser: Special EUROBAROMETER 323: Europeans knowledge of economic indicators, Januar 1 Ministeriet for flygtninge, indvandrere og integration: Medborgerskab I Danmark,

15 Spørgsmål til borgerundersøgelsen 12 Spørgsmål 1: A. Tidl. DST-version: Hvor vigtig er statistik for dig selv som privatperson for at forstå, hvordan samfundet fungerer og udvikler sig? Meget vigtig Ret vigtig Ikke så vigtig Slet ikke vigtig Ved ikke 17 pct. 44 pct. 29 pct. 7 pct. 3 pct. B. OECD-version: Statistik lavet af Danmarks Statistik om vores økonomi og samfund er vigtige for at forstå vores land. Er du Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke 24 pct. 58 pct. 5 pct. 2 pct. 11 pct. Spørgsmål 2: A. Tidl. DST-version: Kendte du noget til Danmarks Statistik, før vi henvendte os til dig om denne undersøgelse? Jeg kendte Danmarks Statistik godt Jeg kendte noget til Danmarks Statistik Jeg har kun hørt navnet Jeg kendte slet ikke Danmarks Statistik Ved ikke 33 pct. 41 pct. 19 pct. 7 pct. pct. B. OECD-version: Danmarks Statistik er den organisation, der laver officiel statistik om vores økonomi og samfund. I hvilket omfang kendte du Danmarks Statistik før denne undersøgelse? Jeg kendte Danmarks Statistik godt Jeg kendte noget til Danmarks Statistik Jeg har kun hørt navnet Jeg havde aldrig hørt om det Ved ikke 32 pct. 44 pct. 18 pct. 5 pct. 2 pct. Spørgsmål 3: Har du inden for de sidste to været i kontakt med Danmarks Statistik på en eller flere af følgende måder: [evt. flere svar] Ja Nej Har været i kontakt med Danmarks Statistik 42 pct. 59 pct. Har brugt Danmarks Statistiks hjemmeside eller Statistikbanken 21 pct. 79 pct. Har ringet eller sendt til Danmarks Statistik 2 pct. 98 pct. Har brugt bøger, hæfter eller lignende lavet af Danmarks Statistik 7 pct. 93 pct. Har brugt Danmarks Statistiks bibliotek 2 pct. 98 pct. Er tidligere blevet interviewet 15 pct. 85 pct. Har indberettet til Danmarks Statistik 6 pct. 95 pct. På anden måde, hvordan? 3 pct. 97 pct. Har ikke været i kontakt med Danmarks Statistik 52 pct. 48 pct. Ved ikke 7 pct. 94 pct. 15

16 Spørgsmål 4 følgespørgsmål til sp. 3: Afhængigt af svaret på kontaktformen i spørgsmål 3 stilles følgende spørgsmål. Har den pågældende ikke været i kontakt med os på nogle af måderne beskrevet i 1-4, stilles intet spørgsmål. Hvor let eller svært synes du, det er at finde de oplysninger du søger hos Danmarks Statistik? Let Ret let Ret svært Svært Ved ikke 4 pct. 39 pct. 1 pct. 3 pct. 8 pct. Spørgsmål 5: Nedenfor er en række institutioner nævnt. For hver af dem bedes du angive, i hvilken grad du har tillid eller mistillid til dem. Stor tillid I nogen grad tillid I nogen grad mistillid Stor mistillid Medierne 4 pct. 5 pct. 35 pct. 9 pct. 3 pct. Folketinget 7 pct. 46 pct. 26 pct. 16 pct. 5 pct. Danmarks Statistik 36 pct. 47 pct. 3 pct. pct. 14 pct. Domstolene 49 pct. 37 pct. 6 pct. 2 pct. 6 pct. Nationalbanken 4 pct. 39 pct. 7 pct. 2 pct. 13 pct. Politiet 41 pct. 45 pct. 8 pct. 4 pct. 3 pct. Ved ikke Spørgsmål 6: I hvilken grad er du enig eller uenig med følgende udsagn: Statistik fra Danmarks Statistik er lavet uden politisk indblanding. Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke 23 pct. 48 pct. 7 pct. 1 pct. 21 pct. Spørgsmål 7: I hvilken grad er du enig eller uenig med følgende udsagn: Jeg har tillid til, at de oplysninger jeg giver til Danmarks Statistik bliver behandlet fortroligt? Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke 47 pct. 45 pct. 2 pct. 1 pct. 6 pct. Spørgsmål 8: I hvilken grad er du enig eller uenig med følgende udsagn om arbejdsløshedsstatistikker: Ændringer i statistikkerne afspejler præcist, hvad der sker i Danmark. Er du Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke 1 pct. 48 pct. 24 pct. 5 pct. 15 pct. Spørgsmål 9: I hvilken grad er du enig eller uenig med følgende udsagn om statistik om den økonomiske vækst eller bruttonationalproduktet: Ændringer i statistikken afspejler præcist, hvad der sker i Danmark. Er du Meget enig Enig Uenig Meget uenig Ved ikke 9 pct. 5 pct. 22 pct. 2 pct. 18 pct. 16