Nyhedsbrev. Juni nr. 46. Årsmøde. Side 2. Projekt Basis - informations kampagne & meget mere

Transkript

1 Nyhedsbrev Juni nr. 46 Årsmøde Årsmødet bød på både hæder til Niebuhr Gears og ærespris til afgående formand. Side 2 Projekt Basis - informations kampagne & meget mere Et landsdækkende projekt vil orientere transportvirksomheder om mulighederne for at opkvalificere deres medarbejdere. er med til at løfte den store opgave. Læs mere om Projekt Basis i indstikket midt i Nyhedsbrevet. Projekt læse- og skrivetest De fleste eksisterende tests af læse- og skrive vanskeligheder er lydbaserede og dermed ueg nede til døve og hørehæmmede. Derfor er Projekt læse- og skrivetest ved at udar bejde et nyt testbatteri på visuelle præmisser til denne målgruppe. Side 16 1

2 Nyhedsbrevet udgives 4 gange årligt af. Redaktion Mogens Schmidt (redaktør) mogsc@vejle.dk Tine Sørensen (redaktør) tssen@vejle.dk Prisuddelinger og paneldebat på årsmøde 2015 Årsmødet bød på både hæder til Niebuhr Gears for sit helt særlige syn på uddannelse og opkvalificering og ærespris til afgående formand. Jonna Bach jonba@vejle.dk Per Andersen pande@vejle.dk Gregers Hartmann-Petersen grhar@vejle.dk Hans Kærgaard hkerg@vejle.dk Layout og tryk Troldborg Design Fotos Nyhedsbrevet udsendes til medlemsvirksomhederne og alle interesserede. I alt modtager nyhedsbrevet. Via kan man tilmelde sig nyhedsbrevet og vælge, om man vil modtage det i papirform eller elektronisk Af Hans Kærgaard, Fotos af Mogens Schmidt, Niebuhr Gears, der blandt andet leverer tandhjul til Vestas og Siemens, har et helt særligt syn på uddannelse og opkvalificering af medarbejdernes almene kundskaber. Den indstilling resulterede i, at Ikast - virksomheden modtog s årspris Tidligere havde Niebuhr Gears svært ved at motivere medarbejderne til efteruddannelse. I stedet for blot at trække på skuldrene, valgte Niebuhr Gears at stoppe op og screene medarbejderne sammen med Herning HF og VUC og for at undersøge medarbejdernes almene kundskaber eksempelvis i dansk, regning og it. Screeningen viste, at 15 % af medarbejderne var ordblinde, og 30 % havde udfordringer med skriftlig kommunikation, fortæller Annette Mosegaard, Operations Manager hos Niebuhr Gears Det allervigtigste for os er, at vi har nogle veluddannede medarbejdere, der kan håndtere de opgaver, vi står overfor. Og vi har ikke lyst til at skifte vores medarbejdere ud, vi vil hellere opgradere dem, vi har, fortsætter Annette Mosegaard. I Produktionschef Klaus Hansen modtog prisen på vegne af Niebuhr Gears A/S. Her sammen med Jane Hansen, formand for 2

3 styregruppens valg af prisvinder fortalte formanden, Jane Hansen, at Niebuhr Gears arbejde med uddannelse af medarbejderne, som blandt andet har medvirket til, at Niebuhr Gears har oprettet deres eget Niebuhr Akademi, var en af årsagerne til at årsprisen gik til Niebuhr Gears. I opløbet om årsprisen var også VOLA A/S, som også gør en stor indsats for sine medarbejdere. Bevæget formand fik ærespris Det var en bevæget Jane Hansen, der som formand havde valgt at skulle holde sidste beretning efter 13 år på posten som formand for. Da næstformanden Ellen Halling bad om ordet som det sidste i dagens program, fik tårerne frit løb, da en meget overrasket og bevæget Jane Hansen fik overrakt styregruppens ærespris. Æresprisen bestod af et maleri af Mette Thorndal, som havde malet ud fra en forestilling om et dybt En overrasket og rørt Jane Hansen, der som formand plejer at uddele priserne, men som i år fik s ærespris engageret menneske, der nærer et stort ønske om at flytte andre menneskers syn på deres egne kompetencer, evner og vid. Se billede og artikel om Jane Hansen andetsteds i nyhedsbrevet Kompetencefondene under lup En livlig debat udspandt sig under sofadebatten på årsmødet, hvor repræsentanter fra arbejdsgivere og faglige organisationer drøftede muligheder og udfordringer med kompetencefondene. Se artikel om sofadebatten andet steds i nyhedsbrevet. 3

4 Det var en lettelse at få det sagt Fem medarbejdere i Vejle Kommunes Praktisk Bistand går til ordblindeundervisning hver mandag eftermiddag Af freelancejournalist Sisse Valnert Fotos af Mogens Schmidt, - Jeg var meget nervøs og havde haft ondt i maven i flere dage før den første lektion. Jeg var simpelthen utryg, erkender Walle. Hendes kollega, Anette, nikker: - Jeg tror, at vi alle sammen var meget usikre. Man er jo bange for at dumme sig. Fem medarbejdere i Praktisk Bistand har sagt ja tak til ordblindeundervisning, og de startede i januar på et 14-ugers forløb. - Og vi vil altså gerne fortsætte med endnu et 14-ugers forløb, kommer det lunt fra Walle. Det er ment som en joke, men faktisk er de fem blevet så bidt af undervisningen, at de gerne vil lære endnu mere. - Det ender med, at vi bliver så dygtige, at en af os snupper dit job, Anne May. Screening blev afmystificeret Distriktsleder Anne May blev kontaktet af et par medarbejdere, der fortalte hende, at de havde problemer med ordblindhed, og de efterlyste nogle arbejdsredskaber/ hjælpemidler, der kunne hjælpe dem i deres arbejde. Anne May kontaktede, og i oktober havde alle 35 medarbejdere en hyggelig eftermiddag med foredrag, pølsevogn og uhøjtidelig snak om kursusmuligheder. I januar måned valgte alle medarbejdere at blive screenet. - Jeg tænkte: Ups! Kan jeg klare sådan en test? Jeg ved jo godt, at jeg ikke er en ørn til det der med at skrive og læse. Men jeg sprang selvfølgelig ud i det, siger Ethel. På billedet ses: Walle, Anette, Hanne, Kirsten & Ethel fra Praktisk Bistand hos Vejle Kommune 4

5 To medarbejdere, Hanne og Kirsten, har på tidligere arbejdspladser prøvet at blive screenet. - Hanne og Kirsten fortalte de andre, hvordan det foregik. Jeg tror, at det var med til at afmystificere det hele, fortæller distriktslederen. Tvivl og bortforklaringer - Vi har jo rigtig mange dårlige erfaringer fra folkeskolen, siger Ethel. Det udsagn er Kirsten enig i. - Men det er vigtigt, at vi tør stå frem. I virkeligheden behøver vi jo ikke skamme os. I en dansk undersøgelse opfatter 7 procent af voksne danskere sig selv som ordblinde. Nederlag i folkeskolen og følelsen af ikke at være helt så dygtig som de andre elever i klassen fører til mindre selvværd. Ordblinde vil gerne skjule, at de ikke er helt på højde med de andre i klassen. De begynder at tvivle på deres egne evner, og de begynder at finde på alle mulige bortforklaringer. - En borger spurgte mig, om jeg ikke nok ville læse et brev fra kommunen op for hende. Jeg vidste, at det kunne jeg ikke. Så jeg sagde bare, at jeg havde glemt mine læsebriller derhjemme, fortæller Walle. - Jeg kan sagtens genkende det, Walle siger. Men jeg er også blevet bevidst om, at det er vigtigt at lægge kortene på bordet, siger Ethel. Ikke noget at være bange for De fem kursister har valgt at være åbne om deres ordblindhed. Kirsten fortæller: - Vi har faktisk oplevet, at vores kolleger bakker os op. De støtter os. Det har været ganske uproblematisk at fortælle dem, at vi er ordblinde. Kollegerne respekterer os på lige fod med alle andre. Walle supplerer: - Der er ikke noget at være bange for. Det var en fantastisk lettelse at få det sagt. Jeg var måske en anelse bange for, hvordan kollegerne ville tage det. Men de viser fuld forståelse. Jeg ville ønske, at alle, der er ordblinde, vil stå frem og sige det, som det er. Vi er udelukkende blevet mødt med forståelse og imødekommenhed. Hanne siger, at hun aldrig har mødt nogen, der er negative hverken kolleger eller borgere - når hun har fortalt, at hun er ordblind. Et godt arbejdsmiljø - De fem medarbejdere står ved, at der er nogle ting, de har svært ved. De har ønsket at lære nogle færdigheder gennem nye arbejdsredskaber. Jeg er glad for at kunne tilbyde mine medarbejdere et kompetenceløft, som er med til at øge deres selvværd og arbejdsglæde. Glade medarbejdere højner det gode arbejdsmiljø, slutter Anne May. Distriktsleder Anne May Kilderne i denne artikel har ikke ønsket at stå frem med efternavn. Praktisk Bistand De 35 medarbejdere i Praktisk Bistand servicerer visiterede borgere i hele Vejle Kommune primært med rengøring i hjemmet og tøjvask. Det tilstræbes, at rengøring og tøjvask finder sted på faste dage og med den samme medarbejder. Borgerne kan tilkøbe forskellige ydelser som for eksempel havearbejde, hovedrengøring, og hundeluftning m.v. Praktisk Bistand har base på Storgårdsvej 102, Vejle. 5

6 Portræt af et styregruppemedlem: Godt, hvis virksomhederne danner netværk Afdelingschef hos AOF Midt, Birgitte Frydensbjerg, er nyt medlem af s styregruppe Af freelancejournalist Sisse Valnert Foto af Mogens Schmidt, - s force er, at konsulenterne kommer ud på virksomhederne som uvildige personer, siger Birgitte Frydensbjerg, der indtil nu kun har været med til et enkelt møde i s styregruppe. - Jeg vil også gerne fremhæve, at konsulenterne er rigtig gode til hurtigt at afklare, hvilke tilbud virksomheden og dens medarbejdere kan have gavn af. Desuden er s medarbejdere gode til at følge op og være vedholdende, når processen er i gang, eller når kursusforløbet er overstået. Opfølgning er et meget vigtigt element i dette arbejde. Synergieffekt Birgitte Frydensbjerg har som afdelingschef hos AOF Midt ansvaret for kommunerne i det gamle Ringkøbing Amt: Herning, Ikast, Ringkøbing, Skjern, Holstebro, Struer og Lemvig. - Det er kommuner, der er kendetegnet ved at have mange små og mellemstore virksomheder. For dem kan det være næsten umuligt at sende seks mand afsted på kursus på samme tid. Derfor er det en rigtig god idé at etablere virksomhedsnetværk, mener Birgitte Frydensbjerg. - Hvis beslægtede virksomheder går ind i et netværk, kan det sagtens lade sig gøre at oprette et FVU-hold, der består af få medarbejdere fra flere virksomheder. Afdelingschefen har kendskab til to velfungerende virksomhedsnetværk. - Vi har et entreprenørnetværk i Herning og Ikast-Brande kommuner og et virksomhedsnetværk i Vilbjerg. Jeg ser gerne, at vi arbejder på at få flere små og mellemstore virksomheder til at etablere netværk. Der er dels nogle praktiske fordele, men jeg tror også på, at der er en synergieffekt ved at gå ind i et netværk, forklarer Birgitte Frydensbjerg fra sit kontor i Herning. Revy og teater På spørgsmålet om hvad afdelingschefen laver i sin fritid, svarer hun: - Altså udover mit arbejde? Efter en lille latter fortæller Birgitte Frydensbjerg, at hun er sportsinteresseret og godt kan lide at løbe. - Man tænker gode tanker, når man løber. Med en hektisk hverdag er det vigtigt at koble af, og det gør jeg bedst ude i det fri enten med løbeskoene på eller i campingvognen. Jeg kobler også af med revy og teater og kan godt lide at være en del af det lokale amatørteater. Birgitte Frydensbjerg bor i den lille by Kollemorten sammen med sin mand, som hun netop har fejret sølvbryllup med. Sammen har ægteparret to voksne døtre på 25 og 27 år. 6

7 Vejle Kommune bruger den nye nationale ordblindetest fra august 2015 Fra august 2015 skal elever, som er under mistanke om ordblindhed, testes ved hjælp af Undervisningsministeriets nye ordblindetest, ordblindetest.nu. Af Michael Eriksen, Uddannelse & Læring, Vejle Kommune Der har ikke tidligere eksisteret en tværgående national ordblindetest, og man har således manglet ensartet praksis for, hvordan man identificerer elever med ordblindhed. Det har bl.a. skabt vanskeligheder, når elever har skullet skifte fra skole til skole og fra skole til ungdomsuddannelse, fordi man ikke har brugt den samme praksis. Ligesom det for nogen har været en kamp at få anerkendt deres ordblindhed. Det rådes der nu bod på med ordblindetest.nu, der bidrager til en mere sikker og ensartet identifikation af ordblindhed på tværs af kommunegrænser og uddannelser. Ordblindetesten er målrettet elever fra 3. klasse og hele vejen op gennem grundskolen til de videregående uddannelser. Selvom det således først er fra august ordblindetesten skal anvendes, opfordrer Vejle Kommunes afdeling for Uddannelse & Læring til, at man allerede nu bruger testen ikke mindst i forhold til elever, der til august skal påbegynde en ungdomsuddannelse, da det kan lette deres adgang til få bevilliget f.eks. en it-rygsæk. Det er Undervisningsministeriet, som i samarbejde med Socialstyrelsen, Center for Læseforskning på Københavns Universitet og Skoleforskningsprogrammet IUP ved Århus Universitet har udviklet den tværgående ordblindetest. 7

8 Forlader arbejdsmarkedet og får travlt Jørgen Skovhøj stopper på VUC Fredericia Af freelancejournalist Sisse Valnert Foto af Mogens Schmidt, Uddannelseskonsulent Jørgen Skovhøj siger selv, at han nu går ned på lavt blus. Det er nok det, man kalder for en jysk underdrivelse, for der er mange planer for fremtiden, når Jørgen Skovhøj forlader arbejdsmarkedet. Faktisk er der så mange planer, idéer og projekter, at det kunne tage pusten fra de fleste. Der skal sejles, spilles jazz, rejses ud i verden, leges med børnebørnene og så er der huset og haven ved Munkebjerg, der også skal passes. Kontrabassist - Vi har planer om en hel del sejlads, når vi starter vores tredie liv, forklarer Jørgen Skovhøj. - Min kone og jeg kom til at sejle båden til Tyrkiet, så her til sommer vil vi sejle lange ture under de varme himmelstrøg i stedet for i de indre danske farvande. Det glæder vi os selvfølgelig til. Udover sejlerlivet har Jørgen Skovhøj flere interesser, der skal tilgodeses. Han har i mange år spillet jazz i forskellige sammenhænge med egne ord på et semi-professionelt plan. - Som kontrabassist spiller jeg blandt andet sammen med Syncopators, Danish Hot Stumpers og Swingtetten. De seneste år har jeg forsømt musikken lidt. Men nu bliver der tid til at dyrke den interesse lidt mere. Der bliver ikke mange tomme huller i kalenderen, for der skal også være tid til børnebørnene og resten af familien. - Og så vil vi også gerne rejse ud i verden. Konsulent i vinterhalvåret Jørgen Skovhøj har været med på sidelinien fra s spæde start, og han har i den forbindelse også været med til at løbe hele FVU-området i gang. - Jeg forlader godt nok arbejdsmarkedet, men vil gerne bruge den viden og de erfaringer jeg har, så jeg regner med at fortsætte som konsulent på freelancebasis i vinterhalvåret, forklarer han - For eksempel kunne det være rigtig spændende at arbejde med vinklen: Hvad får virksomheden ud af at sende sine medarbejdere på kurser, der løfter deres kompetencer? Vi har jo været tilbøjelige til at se på, hvad den enkelte medarbejder får ud af et FVU- eller OBU-kursus. Men der er bestemt også gevinster for virksomheden. Et eksempel: Ledelsen bruger lang tid på at udvikle nye strategier, men har svært ved at formidle strategien ned gennem systemet. Medarbejderne introduceres typisk via en 15 minutter lang powerpoint. Men det er altså ikke nok til at skabe medejerskab. Min tanke er, at man i diverse FVU-forløb kan tage fat i virksomhedens egne materialer og bruge dem som udgangspunkt i undervisningen. Dét kan medvirke til, at medarbejderne får langt bedre kendskab til virksomhedens værdier, siger Jørgen Skovhøj, der går en travl og afvekslende tid i møde. 8

9 NETVÆRKSLOKOMOTIVET ER MED I LANDSDÆKKENDE PROJEKT Projekt Basis informationskampagne og meget mere 900 virksomheder orienteres om mulighederne for at opkvalificere deres medarbejdere Af freelancejournalist Sisse Valnert Fotos af Mogens Schmidt, - Det er en meget stor mundfuld. Men det er samtidig en meget vigtig og spændende opgave, vi har givet os i kast med, fortæller Magnus Købke, projektchef i Transportens Udviklingsfond. Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik, ATL, og fagforeningen 3F er opmærksomme på, at der stilles stigende krav til kortuddannedes færdigheder indenfor læsning, skrivning, regning, matematik og it. Der er også fokus på, at rigtig mange medarbejdere i transportbranchen ikke har de fornødne færdigheder. Det skønnes, at op mod 50 % af 3F's medlemmer har et behov for opkvalificering af de basale færdigheder som at skrive, læse og regne. - Derfor er det vigtigt, at virksomhederne har kendskab til de uddannelsesmuligheder, der findes, og at de også har viden om, hvilke muligheder der er for at få økonomisk dækning af tabt arbejdsfortjeneste, understreger projektchefen. Transportens Udviklingsfond har afsat midler til Projekt Basis. De transportvirksomheder, der er i målgruppen, er medlemmer af ATL og har overenskomst med 3F. Udviklingsprojekter - Målet er, at alle 900 virksomheder får tilbud om et besøg, hvor en uvildig konsulent fortæller om de forskellige muligheder, der er. Men det er ikke sådan, at vi presser noget ned over hovedet på virksomhederne. Det er den enkelte virksomheds eget ønske om information og udvikling, der er omdrejningspunktet, siger Magnus Købke. Projekt Basis er meget mere end en informationskampagne. - Vi har afsat midler til 30 deciderede udviklingsprojekter i den to-årige periode, projektet løber. Et udviklingsprojekt på en virksomhed kan eksempelvis bestå i, Magnus Købke, Transportens Udviklingsfond 9

10 at den interne kommunikation på virksomheden gennemgåes nøje. Kan kommunikationen ude på virksomheden gøres bedre, så misforståelser kan undgåes? At gøre en forskel En af de virksomheder, som med kyshånd tager imod tilbuddet om at blive et udviklingsprojekt under Projekt Basis, er transportvirksomheden K. Hansen Transport med domicil i Vejen Kommune. - Det er et fantastisk tilbud, siger direktør Jakob Wiborg Hansen. - Det vil helt sikkert give gevinst. Ikke bare for virksomheden, men også for medarbejderne på det private plan. På kontoret i Vejle siger projektchef Magnus Købke: - K. Hansen Transport er et godt eksempel på en virksomhed, som er åben for ny udvikling. Det er en virksomhed, som tager sit sociale ansvar alvorligt. Her er der ikke kun tale om fine ord ved festlige lejligheder. Nej, her er man virkelig villig til at gøre en forskel. Fælles informationsmøde At gøre en forskel det er mange af de helt små transportvirksomheder også indstillet på. Her er udfordringen, at medarbejderne og tit chefen selv hele tiden er ude på landevejen. Når den ene kommer hjem, er den anden lige kørt. - Her er det faktisk umuligt at invitere til et informationsmøde. Og det er næsten umuligt for virksomheden at sende bare en enkelt medarbejder på kursus, for medarbejderen kan ikke undværes i det daglige arbejde. Vi kan opfordre til netværkssamarbejde blandt de små virksomheder, sådan at der for eksempel kan holdes fælles informationsmøde med flere små virksomheder. er medspiller Store og små transportvirksomheder bliver kontaktet af Projekt Basis i løbet af de kommende år. - Vi regner med, at vi først er færdige med at besøge de sidste virksomheder i eftersommeren Projektet gennemføres af konsulentgruppen NetværkØst. Medspiller er, som besøger transportvirksomheder i de 13 kommuner, som i forvejen samarbejder med: Fredericia, Hedensted, Herning, Holstebro, Horsens, Ikast-Brande, Kolding, Middelfart, Odder, Silkeborg, Skanderborg, Vejen og Vejle. Formål De deltagende virksomheder i Projekt Basis får viden om: kortuddannedes grundlæggende færdigheder i læsning/skrivning, regning/ matematik og IT. relevante undervisningstilbud, der kan styrke medarbejdernes kompetencer på disse områder. udbydere, der kan levere undervisning og på hvilke betingelser. muligheder for at forbedre kommunikationen via smartphones, tablets og computere. økonomiske godtgørelsesmuligheder, Statens Voksen Uddannelsestøtte, SVU, Voksen Erhvervs Uddannelsesstøtte, VEU, samt kompetencefond. mulighederne for at forbedre den skriftlige kommunikation mellem ledelsen og de udførende medarbejdere, sådan at risikoen for mislykket kommunikation kan mindskes. overenskomstens bestemmelser vedrørende kompetenceafklaring og uddannelsesplan for medarbejderne. modeller for at arbejde med virksomhedens mål og uddannelsesplanlægning med henblik på at styrke medarbejdernes færdigheder i den skriftlige kommunikation på jobbet. 10

11 Et superfedt projekt Hos K. Hansen Transport i Vejen har direktør Jakob Wiborg Hansen svært ved at få armene ned. - Vi har selv taget initiativ til at få screenet alle vores medarbejdere i færdighederne læsning og skrivning. Før vi gjorde det, har vi vendt det med 3F og vores tillidsmand. Vi har også sparret med en anden virksomhed, der har screenet deres medarbejdere. De lod det være frivilligt, om man ville screenes. Der var én ud af omkring 200 medarbejdere, der meldte sig. Derfor besluttede vi os for, at screeningen hos os skulle være obligatorisk. Så alle inklusive mig selv er blevet screenet, fortæller Jakob Wiborg Hansen. - Og vi var meget bevidste om at fortælle, at ingen ville blive hængt ud. Der er ingen skjulte bagtanker. Gevinster Første hold af ordblinde, der modtager undervisning, er i gang nu. De får 80 lektioner fordelt på 20 mandage. Undervisningen foregår på virksomheden. Næste hold starter til vinter. Her drejer det sig om medarbejdere, som har brug for en generel opkvalificering i læsning og skrivning, fortæller Jakob Wiborg Hansen, som forventer sig meget af det videre arbejde med Projekt Basis. - Det er et superfedt projekt, som giver gevinster til både virksomheden og medarbejderne. Vi får en bedre kommunikation i virksomheden. Men jeg tror også, at medarbejderne kan bruge deres nye kompetencer derhjemme: Læse højt for børnene og hjælpe med lektierne. Begynde at læse aviser og bøger. Læse undertekster på tv. Over niveau 43 % OBU 13 % Mange informationer - Projekt Basis vil sætte fokus på, hvordan vores interne kommunikation fungerer og hvordan den kan gøres bedre. Vores medarbejdere skal i hverdagen tage stilling til mange skriftlige informationer, og de skal også melde skriftligt tilbage. Kan vi finde andre måder, der er mere hensigtsmæssige? Det tror jeg, at vi får afklaret, når Projekt Basis kommer ind over, siger Jakob Wiborg Hansen. FVU 39 % Forberedende Voksenundervisning Oversigt over screening-opgørelse fra virksomheden K. Hansen Transport Ordblinde undervisning 11

12 Vi vil gerne have dygtige medarbejdere Meldgaard Miljø's afdeling i Hjørring er godt i gang med opkvalificeringen af medarbejderne Kørselsleder Gitte Andersen fortæller, at alle 35 medarbejdere i Hjørring er blevet screenet. - Fem har været på kursus, men der er stadig en del, der har behov for et løft. Jeg håber, at de fem, der har været på kursus, kan virke som gode ambassadører for projektet, siger kørselslederen. - Vi gør jo det her, fordi vi gerne vil hæve det faglige niveau, og fordi vi gerne vil have dygtige medarbejdere, siger Gitte Andersen og tilføjer: - Vores chauffører får for eksempel sms-besked'er og skrivelser fra kommunen. De skal også skrive ugesedler. Man kan altid blive bedre Christian Bach Nielsen har deltaget i kurset. - Jeg ved godt, at jeg har nogle udfordringer med at læse og skrive. Jeg har faktisk fået ekstra danskundervisning fra dengang, jeg gik i fjerde klasse. Men man kan jo altid blive bedre, så derfor tog jeg mod tilbuddet, forklarer han. danskundervisning. Jeg syntes, vi brugte lidt for meget tid på at lære at søge efter forskellige ting på nettet. Hans kollega, Bent Lassen er af en lidt anden mening: - Jeg synes, det var rigtig godt at arbejde med IT. Foreksempel kan jeg nu bruge et regneark, det kunne jeg ikke før. Vi ved jo også, at der med tiden kommer mere og mere IT ind i vores biler, så det er fint, at virksomheden tager initiativ til, at alle os på gulvet også får en chance for at blive dygtigere. Det er godt, at Meldgaard begynder at opgradere sine medarbejderne nu. Bent Lassen vil helt sikkert opfordre sine kolleger til at gå på kursus. - Vi havde det hyggeligt og var gode til at hjælpe hinanden. Vi ser jo ikke ned på hinanden, fordi vi har nogle udfordringer. Tværtimod. - Og det var et fint kursus. Jeg ville dog gerne have haft lidt mere Kørselsleder Gitte Meldgaard & chauffør Christian Bach, Meldgaard Miljø i Hjørring

13 Portræt af et styregruppemedlem: Gerne mere fokus på fremmedsprog og hjælpemidler Leif L. Rasmussen er glad for at han kan bidrage til styregruppens arbejde Af freelancejournalist Sisse Valnert Foto: Mogens Schmidt, Da Leif L. Rasmussen for et par år siden fik titel som Uddannelsesog træningskoordinator hos TULIP FOOD COMPANY i Vejle, var det i en nyoprettet stilling. - Det var naturligt, at det var mig, der fik kontakten til, fortæller Leif L. Rasmussen, der sidder i netværkets styregruppe. Han mener, at det er vigtigt at få s indsats sat på dagsordenen. - Især i vores branche, hvor mellem 10 og 20 procent af produktionsmedarbejderne er ordblinde. Hos TULIP FOOD COMPANY i Vejle er der godt 200 produktionsmedarbejdere. Apps og programmer - Skulle jeg pege på et område, hvor i fremtiden kan gøre en forskel, så er det kurser i fremmedsprog for eksempel engelsk. Mange af vores chauffører, maskinleverandører og kunder er ikke dansktalende, så det vil lette kommunikationen meget, hvis vores medarbejdere kunne tale og forstå engelsk. Leif L. Rasmussen kunne også godt tænke sig at styrke indsatsen for at få flere i gang med at bruge de mange forskellige elektroniske hjælpemidler, der findes. - Hvis man ikke er så god til at skrive og læse, så er der jo utrolig megen hjælp at hente via forskellige apps og programmer til computeren. Hjælpemidlerne giver et konkret løft her og nu og samtidig ser vi, at sådan et kompetenceløft jo også giver bedre livskvalitet. Så jeg ser gerne, at vi øger kendskabet til de hjælpemidler, der findes, og at vi får flere kursustilbud. Udendørsmenneske Leif L. Rasmussen bor med sin kæreste, deres lille datter og en hund i et hus i Tørring. - Jeg er nok det, man kan kalde for et udendørsmenneske. Vi har en stor have med nyttehave og frugttræer. Havearbejdet er nærmest en hobby for mig, og jeg bruger en del tid derude. Det er rigtig dejligt. Jeg får jo også gået nogle gode, lange ture med hunden. Leif L. Rasmussen løber også. I øjeblikket er det især området ved Rørbæk Sø, der bliver udforsket. - Der er nogle rigtig fine stisystemer der. På spørgsmålet om, hvilken sportsgren Leif L. Rasmussen går op i, fortæller han: - Jeg står jo lidt på ski, men jeg må indrømme, at den sportsgren, jeg bruger allermest tid på, det er Formel 1. Ja, jeg kigger altså bare på det. 13

14 Hvordan nedbryder vi barriererne for kompetenceløft? Især administrativt besvær ved at søge tilskud til uddannelse blev fremhævet som en af de alvorlige barrierer, da inviterede til sofadebat om blandt andet kompetencefonde til sit årsmøde Af journalist Anne Krøjgaard Foto af Mogens Schmidt, Giver kompetencefondene kompetenceløft? Det spørgsmål stillede på sit årsmøde de fremmødte medlemmer - og et panel bestående af Poul Erik Faarkrog, forbundssekretær for NNF, Peder Nygaard, fabriksdirektør hos VOLA og Pia Maul Andersen, forhandlingssekretær hos 3F. Salen rundt var der bred enighed om at kompetenceløft er en nødvendighed og noget, man som samfund, fagforbund og erhvervsliv bør bakke op om. Om end der er forskellige veje dertil. Hos Mejeriets Uddannelsesfond har man en smalle tilgang til uddannelse, fordi cirka 25 % af medlemmerne har udfordringer med at skrive, læse eller regneproblemer. - Vi mener, at fundament skal være i orden, forklarede Poul Erik Faarkrog og forklarede endvidere at forbundet mener, man sagtens kan stille krav til medarbejderne om, at de skal screenes og modtage relevant udviklende undervisning. - Udgangspunktet er, at vi forventer at alle er med. Vil man ikke udvikle sig sammen med den virksomhed, man er ansat i, kan det blive et parameter i forhold til afskedigelser - på linje med eksempelvis sygefravær. Men med forventningerne følger også muligheder, sagde han. Hos Industriens Kompetenceudviklingsfond er der åbent på stor set alle uddannelseshylder dog er kravet, at det skal være et ønske fra medarbejderen frem for virksomheden. - Hos os er kompetenceudvikling en rettighed. Når man vælger uddannelse til, har man ret til hele palletten og kan tage de uddannelser, der matcher ens behov. Men vi vil ikke skubbe på. Uddannelse er en ret. Ikke et krav. Vi mener ikke at tvang virker. Men det gør motivation. Og er et godt eksempel på, hvordan vi kan motivere, sagde Pia Maul Andersen. Mindre bøvl mere uddannelse Peder Nygaard forklarede, hvordan VOLA har gennemført en større opgradering af medarbej- 14

15 En blød sofa var rammen om debatten. Her fra venstre Peder Nygaard, fabriksdirektør, VOLA A/S, Poul Erik Faarkrog, forbundssekretær, NNF, Pia Maul Andersen, forhandlingssekretær, 3F og panelordstyrer Hans Kærgaard fra derne - fordi de oplevede udfordringer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft. - Vi har mange ufaglærte medarbejdere. Men i stedet for at se dem blive outdated, ville vi hellere udvikle dem. Det er bedre for os og bedre for dem, fortalte han og pegede på, at VOLA i den forbindelse oplevede udfordringer i forhold til Industriens Kompetenceudviklingsfond. - Det var op ad bakke i forhold til tilskud, forklarede han. Den oplevelse kunne flere i salen genkende og flere oplevede netop besværet med administration som den største barriere for uddannelse. En påpegede, at mange af dem, der har behovet for uddannelserne, i forvejen er utrygge ved ansøgninger og administration. - Og hvis folk er skræmt i forvejen, rygtes det hurtigt, hvis der er bøvl med udbetalingen eller det tager for lang tid. Vi er som virksomhed nødt til at søge sammen med dem ellers kommer de aldrig af sted, sagde en anden. - Bare det at skulle et andet sted hen er et problem, hvis man så samtidig skal have sin løn et andet sted fra, virker det som en ekstra forhindring. I morgen skal helst være som i dag og i går for mange af disse mennesker, sagde en og påpegede, at uddannelsessystemet gerne skal nedbryde barriererne og ikke forstærke dem med bureaukrati. Generelt var rådet til fondene at øge tilgængeligheden markant, fordi man ellers forspilder chancen for uddannelse af mange mennesker. En anden udfordring er, at medarbejderne kender for lidt til deres muligheder for uddannelse. - Hvis vi gerne vil beholde produktionsarbejdspladser i landet, skal vi være på forkant med kompetenceløft. Dette er alt for vigtigt til bare at overlade til virksomhederne. Omdrejningspunktet er tillidsrepræsentanterne, der går blandt medarbejderne til dagligt, sagde Poul Erik Faarkrog. - Motivationen handler ikke bare om nemmere administration. Motivationen skal komme et andet sted fra. Barriererne er der vel stadig, selv om andre tager sig af administrationen, sagde Pia Maul Andersen. Både A og B siden skal allerede nu i arbejdstøjet, hvis der skal laves ændringer Partnerne var enige om, at der er masser af ting, man kan ændre på for at øge tilgængeligheden. Pia Maul Andersen nævnte, at der arbejdes på en række tilpasninger af ikuf.dk, som skal gøre det lettere for brugerne. Der er ikke aktuelle planer om større strukturelle ændringer, da den slags aftales ved overenskomstforhandlingerne. På spørgsmålet om forventningerne til de kommende overenskomstforhandlinger i 2017, svarer Pia Maul Andersen - at det helt og holdent beror på en dialog med medlemmerne og tillidsrepræsentanterne. - Det er vigtigt dette her. Så vi kan ikke vente med at begynde arbejdet indtil to uger før forhandlingerne i Vi skal begynde arbejdet allerede nu. Vi oplevede et stort løft af medarbejderne, da vi sendte dem på kursus. Det er en kæmpe motivationsfaktor. Og vi fik gladere og mere motiverede medarbejdere. Så vi skal finde en vej til at nedbryde barriererne, sagde Peder Nygaard. 15

16 Ny test skal hjælpe døve og hørehæmmede De fleste eksisterende tests af læse- og skrivevanskeligheder er lydbaserede og dermed uegnede til døve og hørehæmmede. Derfor er Projekt læse- og skrivetest ved at udarbejde et nyt testbatteri på visuelle præmisser til denne målgruppe. Af kommunikationsansvarlig Maria Fly Vildsbøll, Castberggård Foto af kommunikationsansvarlig Maria Fly Vildsbøll, Castberggård Mange døve og svært hørehæmmede har store læse- og skrivevanskeligheder, men får ikke tilbudt danskundervisning i nær samme grad som normalthørende. Det skyldes blandt andet, at det ikke har været muligt at foretage tilfredsstillende testning og afdækning af gruppens vanskeligheder, fordi stort set alle nuværende tests af ordblindhed er designet til normalthørende. Formålet med projekt læse- og skrivetest er derfor at udarbejde en specifik og målrettet testning af læse- og skrivefærdigheder hos unge og voksne med svært høretab - med henblik på at forbedre kvaliteten af vejledning og støtte i forhold til uddannelse og arbejde. Projektet vil også på sigt medvirke til at sikre målrettet specialundervisning og kompenserende undervisning. Målet er, at døve og personer med svær hørenedsættelse får den bedst mulige og mest målrettede adgang til arbejdsmarkedet og relevant uddannelse. Projekt læse- og skrivetest startede i efteråret 2013 og forventes afsluttet ved udgangen af september i år. I den anledning inviterer projektgruppen til konference på Castberggård Job- og Udviklingscenter den 23. september. Konferencen henvender sig til medarbejdere fra jobcentre, kommunikationscentre og VUC samt øvrige interesserede. Læs mere om projektet på hjemmesiden Carina Graabæk(tv.) er en af over 100 frivillige døve og hørehæmmede, der har meldt sig som testperson til projekt læse- og skrivetest. Her bliver hun instrueret af tester Lene Poulsen. 16

17 Bag projektet Projekt læse- og skrivetest er bygget op omkring en styregruppe og en projektgruppe. Castberggård Job- og Udviklingscenter fungerer som sekretær for styregruppen og varetager projektledelse og - koordinering. 11 tests på tre timer Flere end 100 døve og svært hørehæmmede har meldt sig som frivillige testpersoner til Projekt læse- og skrivetest. En af dem er 51-årige Carina Graabæk. Af kommunikationsansvarlig Maria Fly Vildsbøll, Castberggård Klokken er lidt i ni onsdag morgen, da Carina træder ind ad døren til Tegnsprogslokale 1 på Castberggård syd for Horsens. I løbet af formiddagen skal hun gennemgå ikke færre end 11 forskellige tests med fokus på alt fra stavning og grammatik til ciffergenkendelse og morfemlæsning. Der er ingen grønne filtduge, men kontorstolene er iklædt håbets farve og på bordet har nogen placeret en kande vand og to glas. Det ligner en eksamenssituation - og det er det på sin vis også. Men det er Projekt læse- og skrivetests nye testbatteri og ikke Carina, der er til eksamen i dag. Carina er til gengæld en af de over 100 frivillige, der gør det muligt at finde ud af om de forskellige tests virker efter hensigten. - Jeg meldte mig som frivillig, fordi jeg gerne vil prøve at teste mig selv og samtidig hjælpe med at forbedre mulighederne for andre døve og hørehæmmede, så de kan få den rigtige undervisning, forklarer Carina. Sma, mas og sam I alt 6 testere tester frivillige døve og svært hørehæmmede i 9 forskellige danske byer. En af testerne er Lene Poulsen, der i dag styrer slagets gang i Tegnsprogslokale 1 på Castberggård. Hun informerer, tager tid og sørger for, at Carina kommer sikkert igennem alle dele af formiddagens test. Nogle af dagens 11 tests er designet specifikt til tegnsprogsbrugere som Carina. I en test bliver hun for eksempel præsenteret for tre brikker med forskellige tegn, der repræsenterer bogstaverne s, m og a. Lene placerer brikkerne i forskellig rækkefølge, så Carina først med håndalfabet og senere med mundhåndsystem kan danne ord som sma, mas og sam. Formiddag bliver til middag, før der er sat flueben ved alle 11 tests. Carinas tjans som testperson er et overstået kapitel og dagens testperson forlader igen Castberggård. Projekt læse- og skrivetest kan lægge endnu en færdigudfyldt test i bunken. Projektgruppen består af projektleder samt faglige projektmedarbejdere fra: Institut for Kommunikation og Handicap (IKH) i Region Midt Center for Høretab i Region Syd Center for Døvblindhed og Høretab i Region Nord Castberggård Job- og Udviklingscenter Center for Specialundervisning for Voksne, København Tegnstuen Styregruppe Danske Døves Landsforbund Høreforeningen CFD Center for Kommunikation i Herning Center for Specialundervisning for Voksne, København Institut for Kommunikation og Handicap, Høreafdelingen, Region Midt Center for Høretab i Region Syd Center for Døvblindhed og Høretab i Region Nord Castberggård Job- og Udviklingscenter 17

18 Fra græsrod til idé- og formidlingscenter Formanden takker af Jane Hansen, mangeårig formand for s styregruppe, går på efterløn og trækker sig derfor fra formandsposten Af freelancejournalist Sisse Valnert Foto af Mogens Schmidt, - Det er ingen sag at oprette et netværk. Kunsten er at vedligeholde det, lyder det fra Jane Hansen. Hun kan i den grad kunsten at vedligeholde og ikke mindst udvikle netværket. Jane Hansen har været med fra s spæde start i Ja, hvordan var det nu lige, det hele startede? Formanden sidder sammen med konsulenterne Jonna Bach og Mogens Schmidt og forsøger at danne sig et overblik over alle årene, der er gået. Et reelt problem - Altså som jeg husker det, så var det en udmelding fra Novo Nordisk, der satte det hele i gang. Udmeldingen lød på, at alle ansøgere skulle have karakteren 8 i dansk for at komme i betragtning til et job, siger Mogens Schmidt. - Ja, udbryder Jane Hansen og fortsætter: - Og så var det, at Martin Sørensen, der var formand for Ordblindeforeningen, indkaldte til møde i Kolding med titlen: - Hvad gør virksomhederne for deres ordblinde medarbejdere? Jeg tror aldrig, vi fik et decideret svar på selve mødet, men vi fik øjnene op for, at her er et reelt problem. Og så var det, at Mogens sagde: Vi starter et netværk. Erkendelsen driver værket I forvejen var Jane Hansen og Mogens Schmidt med i et andet netværk eller rettere en erfa-gruppe, der tog fat i problematikken: Hvad gør vi for at få den efteruddannelse, vi har behov for? Jane Hansen uddyber: - Når vi sendte medarbejdere afsted på AMU-kurser, kom de hjem og fortalte, at de ikke havde fået ret meget ud af forløbet. Og når vi så gik dem på klingen, fandt vi ud af, at det manglende udbytte skyldtes, at en del af medarbejderne havde det rigtig svært med at læse og skrive. Det er dén erkendelse, der stadig driver værket. Blod på tanden - Med VUC-lærer Asger Norlyck som koordinator, arrangerede vi det første kursus for medarbejdere, der trængte til et løft. Der var ikke mange tilmeldinger, men det blev gennemført med succes, fortæller Jane Hansen og fortsætter: - Det gav blod på tanden, og vi begyndte at holde fyraftensmøder på virksomhederne, hvor vi kunne fortælle om vores kollegers erfaringer med kurset. Brugte fritiden på netværket Netværket voksede lige så stille fra fire-fem virksomheder i Kolding-området til de nuværende omkring 650 medlemmer fordelt på 13 kommuner. Martin Sørensen fra Ordblindeforeningen fandt på navnet Net- 18

19 værkslokomotivet og var formand de første år. Derefter blev Mogens Schmidt formand og Jane Hansen beklædte næstformandsposten. - De første år brugte vi rigtig meget af vores fritid på at synliggøre netværket og skabe kontakter, arrangere møder og kurser, husker Jane Hansen. Jonna Bach arbejdede i Vejle Amt, der blandt andet havde tilsyn med de daværende læsekurser. - fik sin base i amtet, og på et tidspunkt havde amtet en pose penge, sådan at Erik Thomsen kunne ansættes som konsulent. Hans arbejde var at afdække, hvor stort et behov der var for vores kurser, fortæller Jonna Bach, der senere blev konsulent i. Kontakt til politikere - Jeg kan huske, at Mogens Schmidt tilfældigvis mødte Jens Vibjerg, der sad i folketinget for Venstre. Mogens fortalte om og vores noget haltende økonomi. Vibjerg sagde: Jamen, vi har en rest penge i vores satspuljemidler, I kan søge, erindrer Jane Hansen. Siden da bortset fra et enkelt år har fået penge til sit virke fra satspuljemidlerne. Mogens Schmidt blev ansat som konsulent, og Jane Hansen blev formand i Arbejdet med at udbrede kendskabet om s virke er stadig et vigtigt fokuspunkt. - Vi har gennem årene haft kontakt til adskillige politikere for at få opbakning til vores sag. Udover folketingsmand Jens Vibjerg og Jørgen Petersen, daværende borgmester i Egtved Kommune og formand for amtets Undervisnings- og Kulturforvaltning, har vi haft kontakt til Bertel Haarder, Claus Hjort, Margrethe Vestager, Ulla Tørnæs, Henrik Dam Kristensen, Troels Lund, Villy Søvndal og Carsten Hansen og mange flere. Vi har flere gange været ovre i Undervisningsministeriet for at fortælle om vores arbejde, og vi har haft et utal af ministre med på besøg ude på forskellige virksomheder, siger Jane Hansen, som også understreger, at kontakten med erhvervslivet altid har været af positiv karakter. Behovet er der stadig Årene er gået, og s arbejdsomme formand takker nu af. - Det er åbentlyst, at der stadig er et enormt behov for vores indsats. Vi har gennem årene udviklet os og kan nu tilbyde en række forskellige tilbud til mennesker, der på den ene eller anden måde har brug for et kompetenceløft, forklarer Jane Hansen. Da amterne blev nedlagt i 2007, overtog Vejle Kommune værtsskabet for, som i dag har en række konsulenter og medarbejdere ansat. - Vi har udviklet os fra at være en insisterende græsrod til at blive et idé- og formidlingscenter med mange kompetencer. Vi er kommet for at blive. 19

20 inviterer til Apps-nøglepersonkursus Mandag d. 26. oktober i Vejle Se mere og tilmelding via HUSK det sta dig er mu projekter inde ligt at søge midler til udvik og Digitaliserin nfor indenfor FVU matem lingsatik g. Ansøgnings Læs mere på vo frist: 19. oktober 2015 r es hjemmeside slokomotivet.d k Ordblindemesse i Herning Onsdag den 25. november Nøglepersonkursus med fokus på udenlandske medarbejdere Den 29. september 2015 kl Kurset afholdes på AOF Sydjylland, Vejen Husk tilmelding via il temadag eder; ident r e r e it v ROAL in -skrivevanskeligh se og andre læ ædagogisk indsats d e h d n li b d Or og p 0 tifikation mber 2015, kl. 9.0 n 10. nove oal.dk Tirsdag de Se mere på på Du kan møde os HR-messen Træfpunkt es Human Resourc Øksnehallen den og ket Vi holder sommerferieluk uge inviterer til nøglepersonkursus Mandag d. 28. september i Vejle Se mere og tilmelding via Lysholt Allé Vejle Robert Holms Vej Horsens Birk Centerpark Herning Telefon